Foto: Christian Ringbæk
undertag. Endvidere skal der ventileres mellem undertag og tagdækning. Gamle understrøgne tegltage er ofte utætte, hvilket betyder, at der – uden at det egentlig er tilsigtet – er god ventilation. Men en ny tagdækning bliver typisk lagt på undertag og vil selvfølgelig være helt tæt, som det er meningen. Her kan det være nødvendigt at revurdere hvordan det nye tag ventileres optimalt. Det er vigtigt at overholde de til enhver tid gældende anvisninger fra Statens Byggeforskningsinstitut og gode råd fra BYG-ERFA, når man igangsætter en tagrenovering, især når projektet indbefatter merisolering. Heri er der givet detaljerede anvisninger på, hvordan ventilation skal udføres for forskellige tagtyper og -materialer.
Tæthedsplanet Øges samtidig isoleringen i loftet jf. de nye krav, bliver tagrum og skunkrum betydeligt koldere. Udover fokus på tilstrækkelig ventilation skal man derfor også have fokus på, hvordan tætheden er mod beboelsen. Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Hvis varm fugtig luft fra beboelsen trænger op i de kolde tagrum, vil afkølingen af luften give en stigning i luftfugtigheden. I perioder af året kan det betyde, at luftfugtigheden især på tagundersiderne bliver så høj – mere end 75 % - at der er risiko for skimmelvækst. For at forhindre dette skal det sikres, at tæthedsplanet i etageadskillelsen mellem beboelse og tagrum, dvs. loft og evt. skråvæg i boligen samt skunkvæg og -gulv, er luft-/damptætte.
► Servicehåndbogen 2013-14
165