FOLKEMØDE | BIG DATA
Big Data:
Det skal bruges ...men hvordan? Kan vi få nytteværdien af Big Data uden at skulle betale med vores privatliv? Sådan lød spørgsmålet til en række paneldeltagere i en PROSA-debat på Folkemødet på Bornholm. Svarene var tøvende. Af Anders Kjærulff [prosabladet@prosa.dk] Fotos: Hung Tien Vu
"Der er store muligheder i Big Data, men …" Sådan kan man opsummere paneldebatten under PROSA-arrangementet ’Big Data – privatliv eller forretning” på Folkemødet på Bornholm. – Vi kan blive mere skarpe på personlig medicin. Men det har den bagside, at vi også kan identificere folk via data, og det kræver, vi får gjort noget ved lovgivningen, sagde Torben Dalgaard, direktør i Center for It, Medico og Telefoni, CIMT, Region H. Rikke Hvilshøj fra Dansk IT ser også muligheder. Og problemer. – Big Data giver først mening, når vi kan køre alle data sammen - det giver masser af ‘convenience’. Men politikerne er nødt til at forholde sig til de nye problemstillinger, der opstår, og borgerne er nødt til at lære at forholde sig kritisk
[20 ] Prosabladet
til algoritmer. Og så handler det om at gøre databeskyttelsen bedre, sagde hun. Thomas Birk fra Patientdataforeningen kan også godt se idéen bag Big Data, men han er bekymret over måden, den bruges på i sundhedssektoren. – Der kan komme meget godt ud af brugen af sundhedsdata, men det skal gøres fornuftigt og anstændigt. Juraen i Danmark er skruet sådan sammen, at alle data fra journalerne lander i registre, hvor patienterne ikke længere har kontrol over dem. Data om alle danskere bliver delt ud og solgt 400 gange om året, og meget af den data er følsom, sagde han. Executive Software Client Architect i IBM Peter B. Lange mener, at vi går store Big Data-tider i møde, især nu hvor det kan parres med kunstig intelligens.