/pblad_juni

Page 28

Oracles køb af Sun

To virksomhedskulturer stødte sammen Analyse: Skarpt fokus på bundlinjen kontra forskningslignende projekter. Hvad skete der egentlig, da Oracle købte Sun? Af Dan Mygind, prosabladet@prosa.dk – Ved skiftet bør enhver ansat trække sig følelsesmæssigt tilbage fra Sun. Gå hjem, tænd et lys og giv slip på de forventninger og formodninger, som definerede Sun som arbejdsplads. De skal æres og huskes, men giv slip. Ordene, som er et begravelsesritual værdigt, kom fra Suns øverste chef, Jonathan Schwartz, i et internt memo til Sun-ansatte 21. januar 2010. Året før, i april 2009, havde Oracle og Sun indgået aftale om, at Oracle opkøbte Sun. Opkøbet blev formelt gennemført i januar 2010, og det interne memo til de Sun-ansatte var Jonathan Schwartz' måde at sige farvel til sin arbejdsplads på. Jonathan Schwartz' ord viste sig at være profetiske. I tiden efter overtagelsen skulle Sun give slip på mange af de projekter, an-

28

satte og forventninger, som var en del af Suns virksomhedskultur.

Oracle trækker sig ud af Open Office Eksempelvis da Oracle udsendte en pressemeddelelse i april i år: – I lyset af den brede interesse for gratis personlige kontorprogrammer og den hastige udvikling inden for personlige computerteknologier mener vi, at OpenOffice.org-projektet vil blive ledet bedst af en organisation med fokus på at betjene denne brede kreds på ikke-kommerciel basis, lød det i pressemeddelelsen fra Oracles chefarkitekt, Edward Screven. Stilen var langt mere prosaisk end Jonathan Schwartz' nærmest lyriske memo. Samtidig indeholder pressemeddelelsen

nøgleordet "ikke-kommerciel". Når Oracle gennemgik Suns produktportefølje for at vurdere, om et produkt skulle videreføres, var det helt centrale spørgsmål, om produktet var kommercielt levedygtigt. Hvis et projekt eller produkt blev vurderet som ikke-kommercielt, var der ingen grund til at fortsætte med det i Oracle-regi. Som det skete for Open Office. Oracle havde som følge af Sun-opkøbet overtaget ejerskabet af Open Office-projektet. Sun havde været en betydende bidragyder til Open Office og forsøgte at sælge en kommerciel version, Star Office, baseret på Open Office. Oracle vurderede, at der ikke kom nok indtægter ind via salg af det kommercielle Star Office til at godtgøre, at Oracle skulle

Prosabladet · 6 · 2011


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.