Olivenolie og trøfler
GOURMET
Udover klipper, og vand så blåt, at selv dit Instagram filter ikke kan indfange det, er Kroatien også proppet med oliventræer. Vi var sågar på olivenmuseum, og hjembragte olivenolier fra mere end en håndfuld forskellige producenter, der hver og én holdt et kvalitetsniveau, der var en italiensk mama værdig. Heller ikke trøflerne skulle vi undvære. Den geografiske nærhed til Italien kan ses og smages på mangt et kroatisk menukort, hvor pastaretterne og pizzaerne er massivt til stede. Ligesom de sorte sommertrøfler var at finde på selv den mindste frokostrestaurant, der gerne diskede op med linguini med generøse mængder trøfler.
Vinen – suk! Kroatiens vintradition går tusinder af år tilbage, så jeg havde egentlig glædet mig til at gå Balkanbalalajka i de lokale druer. Den helt store røde drue på den Dalmatiske kyst hedder Plavac Mali, og var mere eller mindre den type rødvin, vi fik på turen efter devisen ”when in Rome”. Plavac Mali giver fine bordvine, men de helt store vinoplevelser blev det altså aldrig til. På den hvide side fik vi en del Malvasia, som er det nordlige Dalmatiens store hvide drue. Dejlige hvidvine med fylde og friskhed til de skønne fisk og skaldyr. Det fungerede super godt dernede. Lidt ligesom et skønt Retzina-øjeblik på Rhodos. Som du nok kan høre, så var det ikke meget lokalvin, vi hjembragte. Men skidt nu med det. Kroatien viste sig at være en regulær Balkanoptur med nogle af de friskeste fisk, flinkeste folk og fineste natur, jeg længe har opdaget. Mad/vin-forbruget endte også langt lavere end det sædvanlige Toscana-overforbrug, og jeg lever fint med, at vinreolen herhjemme ikke er fyldt op med Plavac Mali. Får vi lyst til et glas, så kører vi til Split efter det. ***