PRÊT-À-PARTIR Magasin Marts 2020

Page 30

PRÊT-À-PARTIR

Aston Martin DBX Det er Aston Martins første af slagsen, som netop sat fire hjul på dansk jord, da der var Danmarkspremiere på den nye store direkte konkurrent til Bentley Bentayga og Lamborghini Urus: Aston Martin DBX. Aston Martin, der har bygget eksklusive baghjulstrukne sportsvogne i 107 år, er naturligvis af samme grund med på vognen og har brudt traditionen med lanceringen af deres første vogn nogensinde med firehjulstræk, den brutale SUV: DBX. Den nye super SUV, der bygges i Wales, har en 4-liters V8 twin-turbo Daimlermotor med 550 hestekræfter, der kan trække den store vogn fra 0 – 100 på 4,5 sekunder og en topfart lige under 300 km/t. Designet er umiskendeligt Aston Martin på fronten, der er udstyret med det til dato største logo på en Aston Martin, rammeløse coupéagtige døre og en Vantage inspireret bagende. Mindre synlig er den effektive luftundervogn i syv niveauer til alt fra Sport+ kørsel til off road, alverdens sikkerheds- og køreassistentprogrammer og nuvel, et to meter langt panorama soltag. Aston Martin har luftet muligheden for en kommende V12’er, men den ligger i så fald ude i en udefineret fremtid. De første Aston Martin DBX forventes leveret til september, prisen starter på kr. 3.710.000,-


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.