Praktisk prince2 case 2013 v2 0

Page 21

INTERNETPAKKER – PRAKTISK CASE Hvad med Kvalitetschef Karl Valdemar Ibsen? Den gruppe i virksomheden, der arbejder med forretningsprocesser, refererer til ham, og en stor del af arbejdet i projektet handler jo om ændring af forretningsprocesser. Hans chef til daglig er Peter Deruda, men jævnfør føromtalte forskel på drift- og projektorganisation, bør det ikke give problemer. Karl Valdemar Ibsen er jo også ansvarlig for selskabets kvalitetssystem, så han ved meget om opfyldelse af kvalitetskrav. Hvad med salgsdirektør Brian Vattenfall? Han skal i hvert fald være leverandør på et tidspunkt i projektet, når der skal udarbejdes marketingplan, og når denne plan skal iværksættes (hvis det sker undervejs i projektet). Marketing, som også er hans ansvarsområde, skal udvikle og producere marketingmateriale samt opdatere indholdet på firmaets hjemmeside. Jo, det kan sikkert godt være relevant, men kun i bestemte faser af projektet. I de faser kan Brian Vattenfall eventuelt indgå som seniorleverandør sammen med Karl Valdemar Ibsen. Forslaget oven for med at have to seniorleverandører i visse perioder af projektet underbygger behovet for at opdele projektet i faser. Beslutningen om, at Peter Deruda alene skal besætte seniorbrugerrollen, skal ses ud fra ønsket om at have en så lille og beslutningsdygtig styregruppe som muligt. SITA kunne også vælge at lade både Peter Deruda og Helge Ø være seniorbrugere. Fordele og ulemper skal drøftes, inden der tages en endelig beslutning. I SITAs situation skal Helge Ø kun involveres, når udbytter skal beskrives, og det vil derfor være uhensigtsmæssigt, at han skal deltage i alle styregruppemøder. Peter Deruda skal sørge for at involvere Helge Ø, når der er behov. Projektsikring rådgiver herom og kontrollerer, at det sker. PRINCE2 manual: Afsnit 5.3.2.2 samt Appendiks C. Neden for er der nye informationer, som du skal bruge i det videre arbejde med casen: Produktionsdirektør Peter Deruda bliver udpeget som seniorbruger. Han aftaler med styregruppeformanden, Jane Lett Petersen, som jo er ansvarlig for logistikcentrene, at hun bidrager aktivt i styregruppen på vegne af logistikcentrene. Kvalitetschef Karl Valdemar Ibsen udpeges som seniorleverandør. 8.

Kan du pege på kandidater til Projektsikring?

Vejledende svar Styregruppens medlemmer har ansvar for de aspekter af Projektsikring, der svarer til deres respektive interesseområder – forretning, bruger og leverandør. Hvis de har tilstrækkelig tid til rådighed, samt passende kompetencer og viden, kan de udføre deres egne projektsikringsopgaver. De kan også udpege andre personer til at udføre opgaven. EPM GROUP

SIDE 20 AF 95


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.