Slaveriet

Slaveriet

Selvom oplysningstidens tanker om lighed og medindflydelse på den måde spirede blandt briterne, var der stadig stor forskel på menneskers rettigheder og levevilkår. Det blev særligt tydeligt, når det drejede sig om slavehandelen. For hvem plukkede bomulden til de nye væverier? Det gjorde slaverne i briternes amerikanske kolonier. De var blevet købt i Vestafrika og sejlet over Atlanterhavet uden anelse om, hvad der ventede dem.

Det er vanskeligt for historikerne at finde ud af helt præcist, hvor mange slaver der blev sejlet over Atlanten. Men der var formentlig tale om omkring 11 millioner mennesker i perioden fra 1500 til 1870. Højdepunktet af slavehandelen var i 1700-tallet.

Det er svært at forstå, at slaveri var så udbredt og havde så stor betydning for udviklingen i oplysningstiden. Det passer urimeligt dårligt med de nye ideer om frihed og lighed. I løbet af 1700-tallet kom der da også

Slaver arbejder på plantagen Mary’s Fancy på St. Croix, ca. 1850. Maleri af Fritz Melbye (18261869).

LEVEVILKÅR, TEKNOLOGI OG PRODUKTION

flere og flere modstandere af slaveriet, særligt i England og USA. De fleste var inspireret af kristendommen og nogle også af oplysningstankerne.

For de fleste mennesker var kristendommen grundlaget for at beslutte, hvad der var rigtigt og forkert. Derfor argumenterede en stor del af slaverimodstanderne ud fra kristne værdier og Bibelens ord. Når slaverne kunne blive døbt og sidde på kirkebænken sammen med de hvide, hvorfor skulle de hvide så kunne eje dem? Andre henviste til Bibelens ord om, at alle mennesker var skabt af Gud og i starten havde set ens ud. Nogle havde så bare boet i de varme lande og var derfor blevet mørkere i huden.

Tilhængerne af slaveriet hentede også argumenter i Bibelen. Her blev slaver omtalt mange gange, uden at selve det at eje slaver åbenbart blev anset for at være forkert.

Oplysningstidens tanker kunne faktisk også anvendes til at forsvare slaveriet. På den ene side var det ganske vist et ideal, at alle mennesker var født lige og burde have de samme rettigheder, ligesom det var et ideal at vise kærlighed og barmhjertighed over for sine medmennesker. På den anden side var retten til at eje ting lige så fundamental: Hvis man ikke kan regne med at eje sin jord og de penge, man tjener, hvorfor skulle man så arbejde hårdt og skabe vækst i samfundet? Man kunne derfor spørge, med hvilken ret man kunne fratage slaveejeren de slaver, som han ærligt og redeligt havde købt?

På trods af at slaverimodstanderne holdt møder og sendte breve til det engelske parlament, blev der i 1790’erne stadig tjent styrtende med penge på de amerikanske plantager. Det var åbenbart for god en forretning, til at samfundets elite ville opgive den.

England forbød dog handel med slaver i 1807 og selve slaveriet i 1834. I Danmark blev slavehandel forbudt allerede i 1792, men selve slaveriet på De Vestindiske Øer blev først ophævet i 1848. Selvom det var en enorm forretning, og det tog sin tid, vandt idealerne om medmenneskelighed trods alt til sidst.

Der var dog også en anden begrundelse for at afskaffe slaveriet. Adam Smith mente fx, at slaver var dårlige arbejdere. De var nemlig ikke særligt interesserede i at gøre et godt stykke arbejde, når de ikke selv kunne få noget ud af det. Derfor var slaveri ikke vejen frem, hvis målet var at skabe vækst og velstand i samfundet.

LEVEVILKÅR, TEKNOLOGI OG PRODUKTION