Bilag 3 Interview med Christian Broberg, Direktør I Webhouse Aps

I: Hvilke almene kompetencer ser jeres virksomhed som særligt vigtige ved fremtidens medarbejdere? CB: Det bedste danske ord er nok forandringsparathed eller omstillingsparathed. Det afhænger af hvilken type virksomhed der er tale om men lige nøjagtig i vores virksomhed skal man være klar på at kunne komme til at arbejde med forskellige ting og der er ikke nødvendigvis et fast rollemønster fra projekt til projekt. Nu er Webhouse jo en lille virksomhed men jeg tror også at det er godt at man har nogle sociale kompetencer både i forhold til samarbejde men også det mere kollegiale. Det er en fordel at vi kan snakke sammen også om andet end arbejde. Vi har haft mange praktikanter inde de sidste 5 år og der spørger vi også ind hvilke kompetencer kandidaterne besidder og hvis vi skal opsummere det samlede billede, er det vigtigste for mig altså de faglige kompetencer. Det at du kan noget med dine hænder eller med andre ord at de kan håndværket. Eller man kan sige at vi på den kortsigtede plan ville vælge den erhvervsfagligt dygtige men teknologiske snævre programmør og på den lange bane ville vi nok vælge den omstillingsparate type der kan tænke ud af boksen. Så vi ville gå efter den konkrete faglige type når vi søger praktikanter og den mere menneskelige type ved en fastansættelse. For eksempel får vi en praktikant til januar som egentlig kommer fra den grafiske verden, men pludselig besluttede sig for selv at lære frontend programmering og ham kan man vel kategorisere som omstillingsparat. For mig handler det også om passion for faget og det kan du som lærer jo ikke lære eleverne ude på skolen. I kan måske give dem nogle værktøjer og være med til at inspirere dem men i bund og grund kan du lære folk rigtig mange ting hvis de har en passion for det. Og der er måske kun en to til tre stykker på et hold som virkelig brænder for det de laver. I: Hvilke krav oplever I at det globaliserede videnssamfund stiller til medarbejdernes kompetencer? CB: For mig at se har de unge studerende ikke ret meget viden om den digitalisering der sker indenfor det erhvervsfaglige, altså det vi som virksomhed går ud og sælger til stat, amt, kommune eller andre virksomheder og det er jo også en fagteknisk transformation at man går fra nogle arbejdsgange med papirer og over til nogle mere digitale arbejdsgange. De bliver tæppebombet med ligegyldigheder fra sociale medier. Og man kan nok ikke tale om moderne kompetencer uden at se det i lyset af hele det mediebillede der omgiver de unge mennesker i dag og den indflydelse det har på hvem de bliver som personer. Vi andre har jo nok været heldige med at vi nåede at få en eller anden form for menneskelighed eller noget dannelse indenfor forskellige fagområder inden vi begyndte at arbejde med datalogi men de unge i dag kommer ind i at skulle arbejde med forretningsudvikling eller digital tranformation og der er bare så meget støj i deres hverdag så det kan være svært at afkoble sig fordi et eller andet sted bilder man måske også sig selv ind at når man er på LinkedIn og på Snapchat og Facebook og så videre at så ved man alt om digitaliseringen og man er blevet en digital indfødt. Men det betyder ikke at de ved hvordan man omsætter noget forretningsmæssigt og forretningslivet har jo som sådan ikke nogen fornøjelse af alt det larm og støj som fylder deres hoveder op, med mindre at man taler om ren marketing. Så man kan godt forstå at de unge er forvirrede og at I som undervisere også bliver forvirrede over hvor I skal sætte ind for at uddanne nogle kandidater. Men adgang til mængden af informationer har jo også sine fordele så længe man ved hvordan man bruger Google rigtigt. Det er klart at de skal lære at

sortere i informationerne og kunne forholde sig kildekritisk til dem. For vi har jo fået åbnet op for Pandoras æske i en grad som vi ikke kunne forudsige for bare fem år siden i både mængden af information og den tilgang vi har til den. Jeg tror faktisk at det bliver vigtigere og vigtigere at man ved noget om ting der ikke er digitale. At man ved hvordan verdenen fungerer og dermed kan forholde sig kritisk til alle de fakta der strømmer til en. Indenfor programmering er der meget smagsdommeri for hvordan man gør ting på den rigtige måde og hvordan man opbygger strukturer. Jeg tror at det er vigtigt at man også har et liv ved siden af som ikke er digitalt for at kunne se helheden med kritiske øjne. Man kan bruge et ord som opinionated om programmeringsfaget fordi det også er så præget af holdninger og smag for hvilken teknologi og metode man skal bruge. I: Hvilke potentialer kan I se i de forskellige kompetencebegreber fra 21st Century Skills? Og hvorfor? CB: Altså noget der er nemt det er altid det praksisnære for hele virksomheden og det er jo indenfor IT & Læring og de værktøjer vi arbejder med. Vores primære kommunikationsværktøjer er Trello og Slack og de er nærmest blevet en slags samlingspunkt for notifikationer, hvor vi kan chatte indbyrdes og til en gruppe med flere deltagere i samtalen. Men nogle af vores IT-systemer sender også notifikationer og beskeder ind i Slack således at både den interne og eksterne kommunikation som vi har behov for for at kunne levere vores produkt, den foregår digitalt. Selvevaluering er også vigtigt ved vores kandidater, at de har noget træning i at vurdere deres eget potentiale og de enkelte opgaver de bliver stillet overfor. Spørgsmålet er så hvordan man evaluerer sig selv uden at have nogle benchmarks og så bliver tingene nærmest skolemæssigt karakterbaseret og det er jeg ikke sikker på at det er den bedste vej at evaluere sig selv på. Evalueringen er jo også det at man søger at få en vurdering fra en peer i form af en leder eller en anden faglig kompetent, altså det at man i åbenhed kan snakke om hvad andre tænker om den indsats man har lavet i forhold til en konkret opgave. Større virksomheder vil jo nok have nogle mere systematiske og faste processer for selvevaluering og hvor man nok ville køre det der hedder Code Review. Det er en metode hvor man kan vurdere hvor mange fejl en medarbejder laver i et givent antal linjers kode men her er der igen tale om at man så skal have nogle benchmarks. Men metoden kan også bruges til at få noget læring og feedback tilbage på sit arbejde ved at en kompetent fagperson hjælper dig med at forbedre din kode. Problemløsning & Innovation har jo nogle af de samme træk som videnskonstruktion og har meget at gøre med hvem man er som person. De programmører som vi har haft inde som kandidater til en ansættelse er jo ikke nogen som skal være specielt innovative. Fordi alt innovation i vores virksomhed kommer et sted fra og det er fra undertegnede men det er nok også bare mit mindset men jeg bliver da også overrasket engang i mellem over at der kommer nogen udefra med nogle gode ideer. Men det vil typisk ikke være programmørerne som sådan, det er igen et spørgsmål hvor meget tid man bruger på sit arbejde og hvis ens arbejde også er ens fritid, så er man ofte også flere år foran sine programmører. Det handler også om at være god til at kigge fremad og vurdere sit næste skridt i forhold til udviklingen. Men vi oplever også at stå med en opgave som kan løses på mange forskellige måder og det, at vores programmører når frem til en fælles løsning er jo også en kreativ proces. Jo ældre man er des mere erfaringsgrundlag, har man og så tror jeg at

man også automatisk bliver bedre til at tænke kreativt og innovativt. Tag nu ham praktikanten der starter til januar, han kigger i lærebøgerne og så prøver han at angribe problemet på en relativt stringent måde fremfor måske at tænke ud af boksen. Som jeg forstår videnskonstruktion så er det vel evnen til at tilegne sig viden omkring et givent emne som skal være med til at løse en konkret problemstilling. Man kan finde noget empiri, eksempler eller cases som kan understøtte den teknologi vi bruger i forhold til at løse et problem. Området sender os lidt tilbage til snakken om de store, tilgængelige mængder af information og hvordan vi kan finde og selektere den bedste løsning til vores problem indenfor den tidsperiode og med de midler som vi har til det. Og for lige yderligere at problematisere det skal man også se på den fremadrettede bæredygtighed i løsningen, er det en løsning der også holder om fem år. Sådanne perspektiver er bare vigtige at få med i sin beslutning når man søger og vælger viden fra nettet. Videnskonstruktion er for mig at se et meget bredt men også vigtigt område. Hvis vi for eksempel fik en speciel opgave som krævede en teknologisk nytænkning, så ville jeg bede mine folk om at finde fem mulige løsninger på nettet og lave en analyse af dem og så vende tilbage til mig med hvilke forskelle der var i løsningerne og hvad der fungerede bedst og så uddrage det bedste af den samlede vurdering. Løsningerne er alle møntet på den samme problematik men jeg ser en fordel i at mine medarbejdere kan konstruere en anbefaling baseret på eksempler som de har fundet på nettet. Også fordi at vi i dag er nået til et sted hvor vi ikke behøver at opfinde den dybe tallerken hver gang når der er så mange muligheder tilgængelige. Men det at mine medarbejdere bliver bedre til kildekritik og bedre og stærkere til at konstruere viden er efterhånden vigtigere end at du kan finde ud af at kode det hele fra bunden. Og her er vi lidt tilbage til den faglig stærke programmør som med det snævre udgangspunkt kan løse et problem nu og her men på den lange bane ville vi vælge en der bedre kan favne en bred vifte af teknologier og forstår at vælge den rigtige løsning. I dag bruger vi næsten udelukkende open source pakker fra nettet og det der med at kunne se på 30 forskellige eksempler på Github og evaluere de forskellige eksempler og se på om de svarer på de kommentarer som de får, det er jo noget som jeg kan og dermed også forsøger at lære mine medarbejdere. Kompetent kommunikation er nogle kompetencer som jeg tænker at jeg selv er god til, hvor der skal laves målrettet kommunikation til en bestemt målgruppe hvad enten om det er en slutbruger eller en kunde. Med mindre at der er tale om at man arbejder med tekstforfatning så er det faktisk ikke meget vi beskæftiger os med det felt. Hvis begrebet også dækker over hvordan man kan arbejde med brugergrænseflader for hvordan man tænker at brugere oplever en given visuel repræsentation af noget som de skal se på en skærm, det vi kalder for UX og UI. I: Har I nogle forslag til hvordan man gennem undervisningen kan styrke elevernes kompetencer inden for 21 Skills? Hvis jeg nu var undervisningsminister eller leder af en skole så ville jeg sige at alt hvad du gør skal kunne opvejes mod FN’s verdensmål. Det er de nye 10 bud og det er så vigtigt at vi holder fokus på disse mål i alle de handlinger vi som mennesker foretager os. Det er lige meget hvad de amerikanske Trump tilhængere siger, der er alt for stor global overvægt af videnskabsfolk som har brugt hele deres liv på at forske i klimaproblematikken så det er indiskutabelt hvor menneskeheden er på vej hen hvis vi ikke stopper op nu. Så derfor er det så vigtigt at vi helt nede

fra folkeskoleniveau og op igennem de næste tre til fire generationer får indbygget de nye verdensmål og deres undermål i hele uddannelsessystemets DNA. Det handler om sund fornuft og bæredygtighed og det bliver den eneste måde at drive forretning på om 10 år. De nye sociale medier er jo også blevet storkapitalens værste fjende da de kan være med til at starte en steppebrand i form af dårlig omtale. Og jo mere udbredt de sociale medier bliver over hele verden – jo hårdere kan sådan en steppebrand ramme virksomhederne. Og det kan Facebook ikke kontrollere. Disse steppebrande kan være af både positiv og negativ karakter og det som storkapitalen kan være bange for, det er at hvis man som forbruger sender en dårlig anmeldelse ud på nettet så kan antænde branden og virksomheden kan i værste tilfælde miste deres troværdighed.