Læring i fag og med fag

starter. Alligevel forekommer det, at eleverne mister lysten til undervisningen og virker kritiske og umotiverede allerede på Tema 2. Et svar på det kunne være, at eleverne skal arbejde lige meget med alle fag, uanset om de vil eller ej. Samtidig kan det være opgaverne i Tech City ikke tilgodeser elevernes forskellige forudsætninger. Et andet vigtigt element kunne være det at have forståelse for elevernes ønske om at få adgang til et arbejdsfællesskab. Med fokus på fællesskabet ser jeg det ikke som noget positivt, at elevernes tværfaglige opgaver er mange og små. Tværtimod vil et større byggeri, efter min mening, egne sig bedre til at styrke fælleskabet i undervisningen. Ligeledes vil et større byggeri skabe muligheden for differentieret undervisning.

Læring i fag og med fag

De overordnede arbejdsformer med erhvervsfagene 1-3 beskriver en retningslinje for planlægning og undervisning på GF1. Erhvervsfag 1 er den erhvervsintroducerende del, hvor eleverne de første to uger beskæftigede sig med barprojektet. Arbejdsformen med erhvervsfag 2-3 kan ses som entydige og lyder som følgende.

”Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring og understøtter elevens faglige erkendelse og personlige dannelse. Undervisningen organiseres om cases, øvelser og projekter. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til fagretningens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring.”9

Denne fastlagte retningslinje om helhedsorienteret undervisning cementerer det, at det er samspillet mellem fagene, som skal styrke og understøtte elevernes læring og faglige erkendelse. Så uanset om jeg finder det korrekt eller ej, så er det fastlagt, at undervisningen på Tema 2 skal være tværfaglig. Hvilke didaktiske udfordringer giver det og hvad forstås der med begrebet erhvervspædagogik? I Danmark finders der ikke nogen teoretisk begrundet og gennemtænkt erhvervspædagogik (Hansen & Størner, 2012.) Det skyldes, at to tredjedele af en erhvervsuddannelse er placeret hos

9 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164801

virksomhederne. Hos praktikvirksomhederne stilles der ingen formelle krav om pædagogiske kompetencer hos de personer, som har ansvaret for elevens oplæring. En betydelig del af undervisningen på en erhvervsskole læner sig også tæt op af praktikkens læringsformer. Det skal forståes på den måde, at eleven lærer ved at gøre. Ligeledes viser det sig, at eleverne på en erhvervsuddannelse ikke ønsker en pædagogik, som ses i grundskolen, men snarer ønsker de at skolen skal forberede dem til at kunne agere i arbejdslivet (Hansen & Størner, 2012. p. 19.) Hvad skal vi så med erhvervspædagogikken? Svaret er, at der rent faktisk i høj grad udøves praktisk erhvervspædagogik i vekseluddannelserne. Dette kan ses ved, at der løbende uddannes kvalificerede faglærte på baggrund af lærerenes og praktikvirksomhedernes traditioner og praktiske erfaringer inden for de enkelte fag. I kraft af EUD-reformen så står skolerne, og ikke mindst lærerne, med en helt ny udfordring. Her mener jeg de udfordringer, som ses i form af faglige mål for eleverne på GF1. Ved det traditionelle grundforløb spillede fagdidaktikken en vigtig rolle. Den skulle sikre kvaliteten i undervisningen i de specifikke fag. På GF1 synes der at være behov for mere almenpædagogiske kompetencer end erhvervspædagogiske.

Dog kan erhvervspædagogikken ikke tilsidesættes, da erhvervsuddannelsernes fag og faglighed udskiller sig fra de gymnasiale uddannelser og folkeskolerne. (ibid. p. 20) Som jeg tolker det, så er der snarer behov for en særlig erhvervspædagogik på erhvervsskolernes GF1. Det gør jeg på grund af erhvervsfagenes tilknytning til arbejdslivet, hvor de forskellige faggrupper samarbejder på byggepladserne. Vekseluddannelsen tilbyder mange læringsformer, som ikke findes i de almene skoleuddannelser. En stor del af eleverne, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse, gør det pga. et ønske om at blive håndværker inden for et konkret fag. Her tilbyder erhvervsuddannelserne en faglighed, der er rettet mod arbejdslivet. Denne faglighed resulterer i, at erhvervspædagogikken er optaget af andre læringstyper og læringsmiljøer end de almene og skolebaserede uddannelser er. Som jeg forstår det, så handler erhvervspædagogikken i særdeleshed om at bidrage til elevernes personlige udvikling. Her er der tale om elevernes udvikling af ansvarlighed og selvstændighed. Endvidere sker elevernes læring i takt med, at de deltager i en arbejdsproces, der har

et decideret og nyttigt formål. Det er i denne sammenhæng, at eleverne oplever det som noget meningsfuldt (Hansen & Størner, 2012. p. 23. f.). Ud fra dette perspektiv vil jeg rette min søgen imod elevernes læring ved nogle af de faglige mål i GF1. For at få et overblik over de faglige mål, jeg finder relevante, vil jeg synliggøre nogle af de faglige mål for Erhvervsfag 3. arbejdspladsplanlægning og samarbejde. 10

 ”Planlægge, koordinere og udføre en arbejdsproces.”  ”Samarbejde med andre om løsning af opgaver.”  ”Fungere i forskellige samarbejdssituationer.”(ibid)

Med fokus på de ovennævnte faglige mål vil jeg starte med at se nærmere på begrebet læring. Her beskriver Illeris læringens processer og dimensioner. (Illeris, 2011.) Grundlæggende så mener han, at al læring omfatter to forskellige processer, som begge skal være aktive for at eleverne kan lære noget (ibid. p. 35.) Den ene proces er samspil mellem eleven og omgivelserne, som i dette tilfælde forekommer i al den tid, hvor eleven er på skolen og i undervisningen. Denne proces kan jeg være mere eller mindre opmærksom på, hvor end min bevågenhed eller ”rettethed” bliver et vigtigt forhold af betydning for elevens læring. Den anden proces beskriver Illeris som den individuelle psykologiske bearbejdelse, som forekommer ved de påvirkninger og impulser samspillet medfører. Han kalder det tilegnelse, og det er det der binder de nye impulser og påvirkninger sammen med tidligere læring. Hermed får resultatet dets individuelle karakter (ibid). Illeris siger, at det at lære noget betyder at sammenkoble noget nyt med det, der allerede er der. Det kan ske enten assimilativt som en tilføjelse eller akkomodativ som en omstrukturering. Her inddrager Illeris Jean Piagets begreber assimilation og akkommodation (ibid. p. 51.) Piaget beskæftigede sig hovedsagligt med den kognitive side af læring, indholdet (ibid. p. 49. ff.) Derfor kan Piaget i denne sammenhæng ses som et supplement til Illeris’ læringsteori, som jo lægger vægt på både den individuelle og den sociale side af læringen. Piaget taler om strukturer eller skemaer i den forstand, at alle vores erfaringer sætter sig spor i form af skemaer som repræsentationer i hjernen. Skemaerne rummer bl.a. erindringer, viden og forståelse

10 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164801

inden for et bestemt afgrænset område. Disse skemaer kan ændres og omstruktureres, hvilket sker igennem assimilation og akkommodation. Assimilation er en proces, hvor det nye indpasses og føjes til i de skemaer, som findes i forvejen. Assimilativ læring kaldes en forfinelse af kunnen eller tilføjende læring. Akkomodativ læring kaldes overskridende læring og er meget energikrævende. Man kan kalde den akkomodative læring for en aha-oplevelse for eleven (Illeris, 2011. p. 56 )

Som jeg forstår det, så er det afgørende for læringsforståelsen, at de to ovennævnte processer og deres indbyrdes samspil er impliceret. Man kan sige, at det, der er medbestemmende for samspilsprocessen i dette sammenhæng er omgivelserne i værkstedet samt elevernes sociale interaktion med de praktiske projektopgaver i Tech City. Ud fra de faglige mål, som tidligere nævnt, så skal eleverne lære at planlægge, koordinere og udføre arbejdsprocesser med fem forskellige fag. Gruppernes individer skal i samarbejde med hinanden, og deres lærer, løse forskellige arbejdsopgaver i værkstedet. Samtidig handler læringen om det at kunne fungere socialt med andre i forskellige arbejdssituationer. For at beskrive læringens fundamentale

processer vil jeg tage afsæt i Illeris’ grafiske fremstilling af de to processer og deres samspil (ibid. p.35 ff.) I figuren ses læringens samspilsproces som en lodret pil mellem individet og omgivelserne. Da omgivelserne i værkstedet er det, der danner det sociale og materielle grundlag for læringen placeres de i bunden af modellen. Individet placeres for oven, og på den måde bliver individet og omverden placeret sammen, da de indgår i enhver læreproces. Det vil sige omgivelserne i værkstedet og selve rammerne for undervisningen har, som jeg forstår det, stor betydning for om der overhovedet sker noget læring. I casen beskriver jeg elevernes omgivelser, som var i et stort værksted med 135 elever. Opgaverne var mange og små, og der var ikke nok arbejde til alle.