1 minute read

Samfundsansvar

Next Article
Ordliste

Ordliste

Ansvarlighed er et centralt hensyn i P+, og vi ønsker at være transparente om vores arbejde med at sikre ansvarlige investeringer.

Samtidig med årsrapporten udgiver vi derfor en selvstændig rapport om vores arbejde med ansvarlighed. Her går vi i dybden med de dilemmaer, vi har stået over for i 2021, og de valg, vi har truffet i årets løb.

Rapporten udgør desuden P+’s lovpligtige rapportering om samfundsansvar, jf. § 132 og § 132a i bekendtgørelsen for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser samt Disclosure-forordningen.

Du kan finde rapporten Ansvarligeinvesteringer –Dilemmaerogvalg,derformerfremtidenpå pplus.dk

På vores hjemmeside kan du også finde vores dilemmaspil, hvor du selv kan prøve kræfter med nogle af de investeringsdilemmaer, hvor vi i P+ har skullet træffe svære valg.

Politik for dataetik

Data er forudsætningen for, at P+ kan arbejde effektivt og forsvarligt. Hvis vi fx ikke havde data om bl.a. vores medlemmers alder, indbetalinger og beskæftigelse, ville vi hverken kunne sikre de rette opsparinger eller forsikringsordninger.

P+ bakker op om de dataetiske principper, som brancheforeningen Forsikring & Pension har vedtaget (Cool eller Creepy). Og det er væsentligt for os, at dataetik bliver en fastforankret del af den interne kultur, og at dataetik går hånd i hånd med vores øvrige værdier. Vores mål er altid at anvende data ansvarligt, og vi vil være åbne om, hvordan vi håndterer data. Du kan læse mere om vores politik for dataetik på pplus.dk

Nye, ambitiøse klimamål

I P+ tager vi vores ansvar alvorligt i arbejdet med at skabe grøn omstilling i virkeligheden.

Derfor har vi i 2021 sat tre ambitiøse klimamål, der tilsammen understøtter vores langsigtede mål om klimaneutrale pensioner til vores medlemmer i 2050:

• Vi vil reducere CO2-aftrykket fra vores investeringsportefølje med 30 pct. frem mod 2025.

• Vi vil udøve skærpet aktivt ejerskab med de 20 største CO2-udledende selskaber i porteføljen.

• Vi vil øge vores andel af klimavenlige investeringer, så de i 2030 udgør 15 pct. af vores samlede formue.

Ved at fokusere på alle tre målsætninger mener vi, at vi bedst understøtter reel grøn omstilling.

Du kan læse meget mere om målsætningerne i vores rapport om ansvarlige investeringer på pplus.dk

Kønssammensætning i bestyrelsen

Det er bestyrelsens ambition, at den består af mindst 40 pct. af hvert køn

P+’s bestyrelse består i dag af fire mænd og tre kvinder, og målsætningen er derfor opfyldt.

This article is from: