[et cetera] magazine #2 - 2012

Page 72

[NIBE FESTIVAL]

- Da jeg første gang kom på Nibe Festival havde jeg været på Skanderborg, og jeg tænkte, at den måtte minde meget om den, men jeg blev bare helt solgt over, hvor fedt det er med skoven osv. Det eneste jeg kan sige i forhold til i år er, at jeg savner Huxi. Han plejer jo at være med, men jeg håber, at han kommer tilbage næste år, forklarer Geo, der vender tilbage til sine tidligere radiokolleger Anne Kejser, Niels Skovmand og Niarn, der har slået sig ned ved radiovognen.

Det er ikke kun i form af lægehjælp, at Nibe Festival er gearet til at håndtere så mange mennesker. Sikkerhedschefen Ernst forklarer, at de i samarbejde med AMU Nordjylland selv har uddannet 50 dørmænd, som arbejder på festivalen. Dermed er de oppe på i alt 85 dørmænd, som sørger for, at det hele forløber stille og roligt, hvis der skulle blive optræk til ballade. NOGET EKSTRA TIL SPONSORERNE Mit sidste stop på turen rundt i backstageområdet er VIP-baren, hvor mange af sponsorerne i særdeleshed opholder sig, og hvor stemningen syder. Her falder jeg i snak med Palle Sørensen fra Langholt Maskinstation – Aut. Kloakmesterfirma ApS, som har tegnet sponsorat hos Nibe Festival. - Jeg tegnede primært sponsorat for at kunne komme backstage. Jeg har været sponsor i 5-6 år nu, og jeg er ovenud tilfreds. Vi har to backstagepasses og bor her altid under festivalen. Derudover kommer jeg selvfølgelig også i kontakt med mange andre spændende mennesker, og det er da kun et plus. Jeg kan godt lide musikken og det som Nibe Festival står for, og derfor agter jeg at være sponsor i mange år fremover, forklarer Palle. Min rundtur på Nibe Festivalens backstageområde er ved at være ovre, og da jeg forlader pladsen og går forbi Blå Scene, hvor Die Herren spiller U2 hits for alle pengene og festen er på sit højdepunkt, glæder jeg mig over, at der både backstage og frontstage på Nibe Festival kan herske så god en stemning også selvom vejret driller en smule... [ ]

ET SIKKERT STED AT VÆRE Da jeg vender tilbage til security-lejren står Ernst klar med en lille security-elbil med tag, som vi skal anvende på den sidste del af vores rundtur. Med den tager han mig blandt andet med forbi crew campen, hvor de frivillige sover i telte og campingvogne, og vi ender ved den førstehjælpsstation, som Ernst selv har kæmpet for at få indført. Her møder jeg speciallæge Stig Andersen og leder af førstehjælpsgruppen Søren Korsgaard. - Vi har haft ét alvorligt uheld, hvor en pige faldt ned fra et bord, som hun dansede på. Hun fik kraniebrud og et brud på 5. nakkehvirvel, hvor man kan blive lam, hvis ikke man får den rette behandling hurtigt, forklarer Stig. Hun er blevet så godt behandlet, at hun måske slipper uden mén, tilføjer han og viser stolt en SMS frem, som de har modtaget fra den tilskadekommendes familie. - Vi har 63 førstehjælpere og 8 læger tilgængelige her på festivalen. Vi giver en mulighed for et lille pitstop, at give råd, eller bare give de personer, der søger kontakt en god oplevelse, siger Søren. - Hvis vi skal fremhæve noget, så er det værste faktisk de unge pigers små klip-klap-sko. Det er det, der skaber flest skader både i form af ledskader og sår, tilføjer Stig.

STÆHR Gravensgade 17 . 9000 Aalborg . tlf. 98 12 20 50 www.staehr-aalborg.dk

Efterårslækkerier fra Gustav Dunjakke kr. 1.499,-

Forhandler af : Cambio Jeans AirField Marccain Kathleen Madden Rosemunde PBO Gustav Pieszak Brax Interteam skind Stenströms Wolford Luisa Cerano Piro m.fl. 72


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.