[KLUMME - SEBASTIAN DORSET]
Sebastian Dorset Noget af det værste, man kan være i 2012 er ”sur”, eller ”negativ”. Vi er endnu ikke nået til et officielt forbud mod surheden og dens synonymer, men det må ligge klar i en skuffe et sted. Alle har vist efterhånden prøvet at blive tvunget gennem langstrakte øvelser på arbejdet, hvor det er et krav at man ”ser positivt på tingene”, og entusiastisk skal sige ja til selv det tåbeligste fantasifoster af en idé. Rent sprogligt bliver vi mobbet på geled i den infantile begejstrings brigade, så en verden fuld af sygdomme, sult og naturkatastrofer ikke længere på dansk rummer ”problemer”, men kun ”udfordringer”. Sprogtvangen er kun et symptom på hvordan vi hylder lalleglæden og den dumstædige optimisme på bekostning af den sunde og sarkastiske verdenslede, vi ellers er MANGE som sætter umådelig pris på. Ikke engang den klassiske danske ekspedient kan man stole på som eksponent for en god gang gnaven livstræthed: Efter fire år med den borgerlige lirekasses uendelige snak om finanskrise er de danske butiksansatte af frygt for deres jobs sprunget ud som nervøst grinende ”ha’ en fortsat go’ dag”-eftersnakkere, i stedet for den traditionelle ugidelige, mobilpillende teenager, vi kender og havde vænnet os til. Men hov – er al krisesnakken ikke rigelig surhed? Nej, desværre. Økonomisk pessimisme baseret på et minimalt og temporært fald i vores overflod tæller ikke. Den er jo uvirkelig, på samme måde som de dommedagsprofeter, der mener at kunne læse ud af Johannes Åbenbaring, kapiteloverskrifterne i Harry Potter eller tegnsætningen i Føtex’ tilbudsavis at jorden går under, heller ikke spiller på samme knoldede boldbane som vi i den faktiske verden gør det. Det er mest os ægte mennesker, der lider under det relativt nyoprettede beklagelsesforbud. Vi ægte mugne mennesker, i hvert fald. Man kan snart ikke komme af med sin irritation uden at blive mødt med en bagatellisering eller et krav om at udvise overbærenhed, som om overbærenhed nogensinde har gjort noget godt for nogen. (Se hvordan det gik ham Jesus, fx) Jeg har altid holdt meget af at sammenligne
observationer af menneskelig idioti og ubetænksomhed med min omgangskreds. Det har sådan en herlig sammenrystende effekt at blive enige om at folk, der står stille når de træder ud af et tog burde tage sig sammen eller ironisere over folk, der mener at der skal råbes i mobiltelefon uanset sted og situation, men efterhånden er det svært at slippe af sted med at tale grimt om denne verdens fumlegængere og døgenigte uden at en eller anden overbærende satan afviser ens surhed med sætninger som ”har du ikke andet at tage dig af” eller ”hvis du ikke har større problemer, så går det vist meget godt”. Når jeg hører den slags papargumenter forvandler jeg mig ikke til en pulserende sol af lykke og overskud, pudsigt nok. Den slags form for sammenligninger er en elendig debatform. Som om det lille problem forsvinder ved synet af det store. Man lukker jo heller ikke sygehusene, fordi der findes et hospice. Når Joachim B. Olsen ”brækker sig” ved at høre om fattige danskere, fordi der findes mennesker i U-landene med langt værre vilkår, minder han om en afmægtig far, der forsøger at få et kræsent barn til at spise sin rosenkål. Og han har tydeligvis ikke tænkt på at enhver politisk debat lukker ned hvis vi alle sammen kan henvise til sammenbrudte kleptokratier i den 3. verden, når vi ikke bryder os om emnet. Danske virksomheder som Saxo Bank har for eksempel utroligt gunstige vilkår sammenlignet med dem i Zimbabwe og nærmeste omegn, så hvad hyler de over? (Er det i øvrigt bare mig, eller er der temmelig meget, der får Joachim til at ”brække sig”? Virkelig imponerende at han både har vundet EM-guld og OLBronze med de gastriske problemer, han kæmper med. Undskyld, gastriske udfordringer!) Ja, vi har det nemt, sammenlignet med de små børn i Afrika, og det er en god tanke at holde fast i når bussen er forsinket eller det begynder at regne helt uden at Peter Tanev har advaret os om det, men vi giver denne verdens hensynsløse grødhoveder alt for let spil, hvis vi ydmyge og spagfærdige læner os tilbage og lader dem trampe henover os med snavsede sko mens vi mumler noget om vores privilegerede liv. Jeg vil hævde, helt uden medicinsk indsigt eller store studier i ryggen, at det er sundt at blive sur
102
ind imellem. At lade sin irritation over andres uheldige adfærd få luft. At sætte ord på sine frustrationer og på den måde få dem ud af kroppen. Konfrontationsterapi, kan man kalde det. Netop en af de sætninger, som folk bruger til at tryne os i muggenhedens undergrundshær er koden: ”Har du ikke andet at gå op i?”, lyder det ofte når man tillader sig at gøre opmærksom på at byens smalleste fortov er et dårligt sted at afholde spontane folkemøder. Og jo, jeg HAR netop andet at gå op i, men jeg blev hevet ud af min tankerække, fordi jeg pludselig skulle sjoske rundt ude midt på vejen så en flok knoldesparkere kunne holde debattræf der hvor jeg skulle gå. Heldigvis er det sjældent at mine tankerækker rummer noget af betydning, men klogere mennesker bliver jo også tvunget til at bruge deres mentale kræfter på at finde ud af hvordan de kommer udenom Kevin og Brian og deres diskussionsklub. Det kunne være et medicinsk geni, der var lige ved i sit hoved at mingelere brikkerne på plads til kuren mod en livstruende sygdom, men blev afbrudt af folk hvis hoveder stort set ingen tanker indeholder. Når man bliver spurgt om man ikke har andet at gå op i, så vender den hensynsløse problemet på hovedet, for det er jo hans eller hendes ubetænksomhed der påtvinger en tilfældig fremmed at tage stilling til et stykke med uhøflighed. I stedet for at tænke at den, der beklager sig er sur, bitter, indebrændt og disponerer sine tankevirksomhed forkert, skal man fokusere på at den, han eller hun klager over måske har forhindret menneskeheden i at udvikle en kur mod kræft eller en opfindelse der kunne gøre livet lettere for os alle. Sådan i al beskedenhed. Og så i øvrigt undskyld at jeg trængte ind i dit hoved. Hvad kunne du dog ikke have udrettet med den tid jeg tog. Du er velkommen til at blive sur. [ ] /Sebastian