Hav & Kaj - nr. 1 - 2015

Page 1

ESBJERG HAVN

NR. 1 · 2015

Hvor skal væksten komme fra? Bjarne Corydon og Connie Hedegaard debatterede på Esbjerg Havn Fra kreaturhavn til energimetropol

Skalafordele skal sænke Stort marked for prisen på havvind dekommissionering

Esbjerg Havns infrastruktur bygger på fleksibilitet og omstillingsparathed

EWEA 2015 satte fokus på omkostninger

Men den internationale kamp om opgaverne bliver hård


14 4

18

10

Indhold 3 Leder: Den rette infrastruktur er en forudsætning for vækst og grøn omstilling 4

En havn med vokseværk: Fra ”nederlagets havn” til international markedsleder

8

Gamle installationer skaber nye forretningsmuligheder

10

Industrien samles om lavere omkostninger

12

Havvindmølleparker udskibes på stribe fra Esbjerg Havn

13

Sandbank er gået i gang

14

Olie og gas forbliver en brik i den grønne omstilling mange år endnu

18

Ny hjemmeside sætter kunderne i centrum

2 0

Fra en anden vinkel

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen, Christer Holte og Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg m.fl. Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1100 2 hav&kaj nr. 1 · 2015


Leder

Den rette infrastruktur er en forudsæt­ ning for vækst og grøn omstilling I dette forårsnummer af Hav & Kaj stiller vi skarpt på Esbjerg Havns infrastruktur, kernen i vores forretning. At drive havn handler i bund og grund om infrastruktur. Og som infrastrukturudbyder er vores ypperste opgave at skabe rammer og faciliteter, der giver vores kunder mulighed for at drive og udvikle deres forretninger – også når produkterne vokser til ekstreme dimensioner, som de gør inden for havvind og olie og gas. Vores evne til at løse denne opgave i 147 år har gjort, at vi i dag er verdens førende udskibningshavn for havvind, basehavn for Danmarks olie- og gas­ industri og et intermodalt knudepunkt. Men det kræver konstant udvikling, for vores tre hovedforretninger er langt fra statiske. Tværtimod. Enhver, der har sin vante gang på havnen, kan med det blotte øje se, hvordan både skibene og deres laster bliver større og tungere. I dette nummer inviterer jeg sammen med Morten Hahn-Pedersen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet på en rejse gennem Esbjerg Havns udvikling. Vi ser nærmere på, hvordan havnen har tilpasset sin infrastruktur, i takt med at kundernes opgaver, skibe, udstyr og fragt har ændret karakter og størrelse. Den tidssvarende og fleksible infrastruktur er en af hovedårsagerne til, at Esbjerg Havn netop har kunnet præsentere sit bedste driftsresultat nogensinde – til trods for skærpet konkurrence og ustabile markedsforhold. 2014 har budt på et højt aktivitetsniveau inden for havvind, rekordmange skibs­anløb og vækst i RoRo-transporten samt en stor efterspørgsel efter havnearealer. Vi kan dog ikke se bort fra, at den fortsat lave oliepris udfordrer energisektoren. Det kan potentielt også påvirke aktiviteterne på havnen. Heldigvis er der udsigt til stor aktivitet i Hejrefeltet, og der var stor interesse for 7. udbudsrunde. Og vi holder kursen og bliver ved med at udvikle havnen, så vores kunder fortsat får de bedst mulige rammer for at drive forretning. Også i vanskelige tider. Adgangen til den rette infrastruktur bidrager også til at sænke omkost­ ningerne ved havvind. På årets europæiske konference for vindindustrien, som vi omtaler i bladet, var hovedtemaet vejen til billigere havvind. De skalafordele, som Esbjerg Havn tilbyder – i februar blev der udskibet møller til seks parker på én gang – er en vigtig brik i spillet om billigere havvind.

»Som infrastruktur­ udbyder er vores ypperste opgave at skabe rammer og faciliteter, der giver vores kunder mulig­ hed for at drive og udvikle deres forretninger«

Omkostningerne i etableringsfasen er én udfordring. En anden udfordring er mangelfulde udlandsforbindelser. Hullerne i den europæiske el-infrastruktur betyder, at vi ikke kan udnytte vindenergi optimalt. Som jeg tidligere har været inde på i denne spalte, har vi brug for en effektiv europæisk infrastruktur, så strømmen kan transporteres på tværs af landegrænser og ende lige dér, hvor efterspørgslen er. Derfor glæder jeg mig – ligesom Connie Hedegaard på vores årsmøde – over, at EU-landene på topmødet i marts blev enige om køreplanen for at omsætte ambitionen om en energiunion til virkelighed. Det er nemlig – som Connie Hedegaard udtrykker det – tåbeligt, hvis vinden fra Nordsøen ikke kan transporteres ordentligt og effektivt ned til det europæiske marked. God læselyst! Ole Ingrisch Direktør, Esbjerg Havn

hav&kaj nr. 1 · 2015 3


Havnens historie

Et blik tilbage 2015 byder på et skarpt hjørne for to markante skikkelser i Esbjerg. Direktør for Esbjerg Havn Ole Ingrisch fyldte i februar 60 år, mens Morten Hahn-Pedersen til sommer trækker sig tilbage fra posten som direktør for Fiskeri- og Søfarts­ museet. Hav&Kaj har sat havnedirektøren og museumsdirektøren stævne til en snak om havnen og de forhold, som har haft størst indflydelse på dens udvikling.

En havn med vokseværk: Fra ”nederlagets havn” til international markedsleder I snart 150 år har Esbjerg Havn leveret en infrastruktur, som har givet kunder og brugere grundlag for at skabe forretning dér, hvor mulighederne er. Plads, adgang og omstillingsparathed har været nøgleforudsætningerne. Kajerne på Esbjerg Havn er i dag næsten 100 gange længere, end da havnen opstod i kølvandet på krigen i 1864, hvor Danmark tabte Slesvig-Holsten og dermed Altona Havn. Med ét mistede Danmark en af sine vigtigste havneforbindelser til Nordsøen og dermed resten af Europa. Noget måtte gøres, og Rigsdagen besluttede derfor i 1868 at bygge Esbjerg Havn. Således startede Esbjerg Havn som ”nederlag­ets havn.” Det fortæller havnedirektør Ole Ingrisch, der har stået i spidsen for havnen siden 2003. Esbjerg Havns udgangspunkt blev den trekantede Dokhavn, der i folkemunde er kendt som Esbjergs vugge, fordi den er fundamentet for hele byen. Da Dokhavnen stod færdig i 1874, var kajen 125 meter lang. Indsejlingen havde sluseporte, så vandet blev i havnebassinet ved lavvande. Tidevandet var dengang, ligesom i dag, en faktor, der skulle tages hensyn til, når havnen blev udbygget. I første omgang dannede havnen rammen for 4 hav&kaj nr. 1 · 2015

eksporten af landbrugsvarer til især Storbritannien, men fiskeriet tog hurtigt til, og i 1888 blev den første fiskerihavn bygget. Den måtte allerede udvides i 1901, da fiskeriflåden voksede støt, og en snes skibe var blevet til cirka 50. Det blev startskuddet for den lange række af udvidelser, der har gjort, at Esbjerg Havn i dag er den største danske havn målt på areal. Og selvom fiskene, kreaturerne og hovedparten af passagererne i dag er skiftet ud med vindmøller, olie og gas samt RoRo-transport, så er historien om og forklaring­ en på Esbjerg Havns vækst ganske enkel: Det er historien om en havn, der har forstået vigtigheden af at omstille sig og hele tiden give kunderne den infrastruktur, som de efterspørger.

Omstillingsparathed, plads og adgang Ole Ingrisch tillægger især havnens omstillingsparathed stor betydning, da han bliver bedt om at

Infrastrukturen skal udvikles, så den hele tiden matcher kundernes behov, understreger havne­ direktør Ole Ingrisch.

Museumsdirektør Morten Hahn-Pedersen mener, at det mest unikke ved Esbjerg Havn er pladsen.


beskrive, hvad der gør Esbjerg Havn og dens infrastruktur helt unik: ”Det er evnen til at omstille sig og have den fleksibilitet, der skal til for at fange de nye forretningsområder, og så selvfølgelig evnen til at eksekvere. Det er afgørende. Det er ikke kun at se, hvad der kommer. Det er simpelthen evnen til at fange det, der kommer.” Han slår samtidig fast, at havnens ypperste opgave er at udvikle og levere en infrastruktur, der hele tiden matcher kundernes behov. Plads og adgang er nøgleforudsætningerne for, at Esbjerg Havn i dag er basehavn for olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen, knudepunkt for RoRo-transport og den førende udskibningshavn for vindmøller i verden. Det understreger også Morten Hahn-Pedersen, der er historiker og museumsdirektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Han har fulgt havnens udvikling tæt i mange år.

En fleksibel havn med vokseværk ”Det allermest unikke ved Esbjerg Havn er, at der er så meget plads. Uden den havde vi aldrig kunnet håndtere sådan en vindmølleeksport, som vi ser i dag,” siger Morten Hahn-Pedersen, der betegner havnens beslutning i 2004 om at bygge den 650.000 m2 store Østhavn som det ”modigste skridt” i havnens historie. Det kan virke banalt, at noget så simpelt som plads har spillet en afgørende rolle for havnens succes. Men modsat mange andre industrier, hvor produkterne og udstyret bliver mindre og lettere med tiden, så bliver skibe, vindmøller og borerigge større og større med tiden. ”Vi arbejder hele tiden med skalering, så vi kan håndtere den næste generation af RoRo-skibe, havvindmøller eller borerigge. Det kræver dybere vand, større kraner og større og stærkere havnearealer. I 60’erne og 70’erne var en borerig nærmest bare en avanceret tømmerflåde med et håndbor på, hvor man i dag har nogle kæmpestore, topmoderne og højteknologiske monstre med mange hundrede mand om bord, som koster milliarder af kroner,” siger havnedirektør Ole Ingrisch. Særligt pladskravene fra vindmølleindustrien er på ganske kort tid mangedoblet. Vindmøllevingerne, der blev udskibet fra Esbjerg Havn til Horns Rev 1 i 2002, var 39 meter lange. 11 år senere blev vindmøllevinger med en længde på 83,5 meter udskibet fra havnen. Esbjerg Havn har formået at følge med den udvikling ved at udbygge havnen gennem land­­vind­ing. Man har kort sagt bygget havnen ud i Vade­havet. Med udvidelsen af Østhavnen, der blev indviet i 2013, dækker havnen nu et areal på 4.500.000 m2, og den har 12 km kaj til rådighed.

Havnen har undervejs haft fleksibiliteten for øje. Selvom Østhavnen lige nu indeholder specialbyggede faciliteter til test, forsamling og udskibning af offshore-vindmøller, er den bygget således, at den i fremtiden også kan huse blandt andet olie- og gasindustri eller fungere som RoRo- eller containerterminal.

Adgang fra land Nem adgang til Esbjerg Havn fra landsiden har været en anden afgørende faktor for havnens succes. I takt med at godset har ændret sig, har havnen tilpasset infrastrukturen mellem sø- og landsiden. I de tidlige år var Esbjerg Havn landbrugets havn. I starten blev der eksporteret levende kreaturer til især Storbritannien. Senere var det bacon og smør, der blev sejlet til England, hvorfra man samtidig importerede gødningsstoffer, foderstoffer og kul. Alle disse varer kom frem og tilbage mellem havnen og

hav&kaj nr. 1 · 2015 5


Havnens historie

danske landmænd, mejerier og slagterier rundt om i landet via jernbanen. ”Kombinationen af jernbaner og dampskibstransport fra Esbjerg til Storbritannien var ideel i forhold til landbrugets afsætningsmuligheder og importen, som landbruget skulle have. Det betød, at Esbjerg Havn allerede i løbet af 1880’erne og 1890’erne var blandt Danmarks fire største havne – en position, den har fastholdt lige siden,” siger Morten HahnPedersen. I løbet af 1960’erne vandt RoRo-transporten, hvor man kører lastbiler direkte ombord på skibene, frem. For at man kunne køre lastbiler og biler ombord uanset tidevandet, installeredes der RoRo-lejer på havnen. De sikrer den dag i dag, at man kan køre ombord på skibene døgnet rundt.

Adgang til og fra søen Ud over at kræve meget plads til vinger og turbiner på selve havnen har vindmølleindustrien også krævet løsninger i forhold til at få bugseret de lange møllevinger ned på havnen. En udfordring, havnen har løst i samarbejde med myndighederne ved at etablere store rundkørsler med gennemskæring, der tillader lastbiler at køre tværs gennem rundkørslerne. ”Den store rundkørsel, der gør, at man kan køre 100 meter lange vogntog ned på havnen, finder du ikke andre steder i verden. Det er vores opgave hele tiden at sidde med virksomhederne og finde løsninger,” forklarer Ole Ingrisch. Samtidig med at man har bygget havnen ud, har man også bygget ned for at give skibene sikker adgang. Indsejlingen til Esbjerg Havn foregår via Grådyb, hvis naturlige dybde kun er fire meter. Det betyder, at man siden 1892 har måttet sende fartøjer ud for at fjerne sand og derved sikre den fornødne dybde. I dag fjerner Esbjerg Havn mere end en million m3 sand om året for at holde en dybde på cirka ti meter.

GPS’en: en hjælpende hånd Havnens arbejde med at sikre gode indsejlingsforhold blev delvist lettere med udbredelsen af GPS’en i 1980’erne. Den gav samtidig både olie- og vindindustrien et stort skub fremad, da muligheden for at navigere præcist har bidraget til effektiviseringer og dermed lavere omkostninger. ”GPS’en er måske det mest centrale teknologiskift i min tid. Den har givet skibsfarten bedre og sikrere forhold. Besejlingen og afmærkningen af Esbjerg Havn er blevet mere akkurat, dvs. at havnen kan besejles døgnet rundt med 100 procents sikkerhed,” 6 hav&kaj nr. 1 · 2015

fortæller Ole Ingrisch, der købte en af de allerførste GPS’er i Danmark tilbage i 1980: ”Det var en Magnavox fra Texas. Den kostede 270.000 kr. og var ligeså stor som to af de gamle ølkasser.”

Mobilitet og fleksibilitet Trods den rivende udvikling har Esbjerg Havns infrastruktursatsninger ikke ført til en markedslederposition hver gang. Da havnen anlagde containerhavn i 1967 og bestilte en 350 tons tung containerkran fra Århus Maskinfabrik i 1971,

”Det evnen til at omstille sig og have den fleksibilitet, der skal til for at fange de nye forretningsområder, og så selvfølgelig evnen til at eksekvere. Det er afgørende.” Ole Ingrisch, direktør, Esbjerg Havn

var det med en plan om at blive markedsleder på området. Selvom havnen var hurtigt ude, lykkedes det ikke, og andre havne endte med at dominere på container­området. Set i bakspejlet var det nok en heldig udvikling, da Esbjerg Havn ikke har de vanddybder, der er påkrævede for at tage imod de enorme containerskibe, som fylder havene i dag. Udviklingen har sat sit tydelige præg på havnen. Hvor containerhavne har store faste kraner på kaj­ erne, har Esbjerg Havn investeret i en serie mobile kraner, der giver den fornødne fleksibilitet til at håndtere forskelligartet gods som fx vindmøller og rør til boreplatforme.

Et kig fremad Morten Hahn-Pedersen er ikke i tvivl om, at fremtidens succes for Esbjerg Havn ligger i at fortsætte den hidtidige kurs med at udvikle infrastruktur i tæt samarbejde med kunderne. ”Når kunderne har nye behov for at håndtere borerigge, kæmpestore vindmøller eller nye typer bilskibe, er det udfordringer, som havnen er nødt til at honorere hurtigt og effektivt. Ellers ryger man ud af markedet. Sådan er det.”


1873

1874

1875

Dokhavnen åbner. Kajen er 125m lang.

DFDS begynder service mellem Esbjerg og England.

1868

1878

1888

Rigsdagen beslutter at bygge Esbjerg Havn. Kong Christian IX underskriver loven.

Fanøoverfarten får sin første dampfærge.

Den første fiskerihavn bygges. Der er en snes fiskefartøjer.

1892

1901

1914

Der sendes for første gang fartøjer ud ved Grådyb for at gøre indsejlingen til havnen dybere.

Fiskerihavnen udvides.

Den nye fiskerihavn indvies.

1922

1923

1932

Trafikhavnen indvies.

Den første fiskeauktion afholdes.

Den nye fiskerihavn udvides med et 4. bassin.

1964

1967

1969

1971

Den nye fiskerihavn udvides med et 5. bassin.

Containerhavnen åbnes.

Fiskeriflåden er på sit højeste med 604 skibe.

Dansk Undergrunds Consortium (DUC) finder olie i Danfeltet.

1917

1973

1981 - 84

2000

Olieproduktionen fra Danfeltet går i gang. Motortankeren Marie Maersk sejler den første danske olie i land. Der produceres 107.000 m3 olie.

Gorm-, Skjold og Tyrafelterne kommer i drift.

Havnen går fra at være statshavn til kommunal selvstyrehavn.

2002

2004

80 vindmøller med en kapacitet på 2 MW udskibes til Horns Rev 1, verdens første store havvindmøllepark. Møllevingerne er 39 meter lange.

Der produceres 22,6 mio. m3 olie fra Nordsøen, den største mængde i Danmarks historie.

2007

2008

Industrifiskeriets landinger flyttes til Thyborøn.

91 vindmøller med en kapacitet på 2,3 MW udskibes til Horns Rev 2. Møllevingerne er 45 meter lange.

2010 Esbjerg reserverer 2 mio. m2 land til vindmølleindustrien i kommuneplanen.

2013

2012

Verdens hidtil længste vindmøllevinger på 83,5m og 35 tons udskibes fra havnen.

Havnen forbindes med Esbjergmotorvejen.

Østhavnen indvies. Havnens kaj er nu 12km lang og dækker et areal på 4.500.000 m2. 4,6 millioner tons gods passerer gennem havnen.

2014 998,4 MW havvindmøller udskibes svarende til 2/3 af den havvindkapacitet, der tilsluttes el-nettet i Europa. Containerkranen fjernes og giver plads til anden aktivitet.

hav&kaj nr. 1 · 2015 7


Dekommissionering

Gamle installationer skaber nye forretningsmuligheder Der er udsigt til et marked i den trecifrede milliardklasse, når udtjente boreplatforme skal fjernes i de kommende årtier. Men kampen om markedsandele bliver hård. Og Norge og Storbritannien har foreløbigt taget teten. 40 år efter at de første danske oliefelter blev sat i drift, er en lang række af Nordsøens olie- og gasinstallationer på tværs af de britiske, norske og danske felter pensionsmodne. Den forventede levetid er 30-40 år, og gennemsnitsalderen blandt platformene i Nordsøen er allerede 23 år. Og de ældste er over 40 år. Dekommissionering – dvs. nedbrydning og genvinding af boreplatforme – rummer derfor et potentiale for en ny milliardforretning i Nordsøen. Der er endnu ikke for alvor kommet gang i dekommissionering i Danmark. Til gengæld er det allerede et stort forretningsområde i Storbritannien, Norge og USA. De internationale konsulenthuse Deloitte og Douglas Westwood spåede i 2011, at dekommissionering vil tage fart i årene 2016-2031, og at området repræsenterer et marked på 420 mia. kr. Ifølge et

8 hav&kaj nr. 1 · 2015

andet konsulenthus, Wood Mackensie, har dekommissionering af de danske installationer alene en værdi af mindst 39 mia. kr.

Dansk Metal spår 1.400 nye job Herhjemme har Dansk Metal også regnet på potentialet. Forbundet, der repræsenterer 108.000 maskinarbejdere, smede og mekanikere, vurderer, at i alt 600 boreplatforme i Nordsøen skal skrottes i løbet af de kommende 10-20 år. ”Der er ingen tvivl om, at der venter et stort marked i dekommissionering. Og i Danmark er vi godt rustet til at få del i det,” siger cheføkonom i Dansk Metal, Allan Lyngsø Madsen. ”Af de 600 platforme i Nordsøen, der skal ophug-

Mange borerigge i Nordsøen står for at skulle pilles ned i de kommende årtier.


”Af de 600 platforme i Nordsøen, der skal ophugges i de kommende årtier, vurderer vi, at omkring 2/3 vil kunne håndteres i Danmark.” Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i Dansk Metal

ges i de kommende årtier, vurderer vi, at omkring 2/3 vil kunne håndteres i Danmark. Og baseret på de danske erfaringer, der er på området, har vi regnet os frem til, at det vil kunne skabe omkring 1.400 danske arbejdspladser hvert år i gennemsnit over de kommende ti år,” fortsætter han.

Hård international konkurrence om markedet At Danmark ikke skal regne med at få dette milliardmarked for sig selv, er indlysende. Tværtimod kan vi se frem til en intens international konkurrence om at få del i opgaven, understreger Allan Lyngsø Madsen. Den betragtning er Esbjerg Havns salgsdirektør, Jesper Bank, meget enig i. Og selv om han ser interessante muligheder i markedet, tror han ikke, at det er realistisk, at Danmark kan sætte sig på 2/3 af markedet. ”Storbritannien og Norge er allerede et godt stykke foran os, fordi de har den rette lovgivning. Dekommissionering er ikke et marked, der bare opstår – det skal drives frem af myndighederne og operatørerne. På den måde ligner det meget havvind,” fortæller Jesper Bank, der i marts deltog i en stor konference om dekommissionering i Houston. ”Vi skal også forvente konkurrence fra amerikanske virksomheder, efterhånden som det europæiske marked for dekommissionering vokser. Dermed siger jeg ikke, at Danmark ikke kan få del i mar­ kedet, men det er langt fra givet, at vi skal sidde på over halvdelen af markedet,” fortsætter han. Jesper Bank minder desuden om, at der er

usikkerhed om tidshorisonten for dekommissionering af de eksisterende boreplatforme: ”Ifølge prognoserne, vi læner os op ad, skal omkring 175 enheder hives ind fra Nordsøen og skrottes i perioden 2011 til 2021. Men fokus på at forlænge platformenes levetid betyder, at tallet formentlig bliver mindre end forventet i de kommende år,” forklarer han.

Gode havneforhold og special­ kompetencer er afgørende Blandt de afgørende forudsætninger for, at Danmark får en andel af markedet for dekommissionering, er også den rette infrastruktur. Det vil først og fremmest sige tilstrækkelig plads og adgangsforhold til og fra havnene: ”Der skal være mulighed for at tage platformene ind i havnene. Det er der en række danske havne, der er i stand til. Og når man så har fået platformene ind, skal der også være baglandsinfrastruktur og underleverandører inden for genanvendelse til stede,” fortæller Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal. Derudover stiller dekommissionering store krav til specialkompetencer. Jesper Bank fra Esbjerg Havn fremhæver blandt andet ingeniører med speciale i nedlukning af boreplatforme samt projektstyringsteams og ingeniører, der har forstand på planlægning af den komplicerede skrotningsproces. Og i forbindelse med selve afmonteringen nævner han kompetencer som konstruktionsingeniører, svejsere og mekanikere.

hav&kaj nr. 1 · 2015 9


Vejen til billigere havvind

EWEA 2015:

Industrien samles om lavere omkostninger Omkostninger, omkostninger, omkostninger. Det var dagsordenen, da 8.000 repræsentanter for hele den europæiske vindmølleindustri besøgte København til konferencen EWEA Offshore 2015.

Skulder ved skulder stod en række af verdens største havvindmølleaktører på EWEA Offshorekonferencen i marts med ét fælles mål på sigte­ kornet: Omkostningerne ved havvindenergi skal ned. Og opgaven skal løftes i fællesskab i hele industrien. Dong Energy, MHI Vestas og Siemens Wind Power gav på konferencen hinanden håndslag på at fokusere målrettet på at bringe omkostning­ erne ned. Ønsket om lavere omkostninger var i det hele taget det altdominerende tema på konferencen. Som formanden for EWEA, Markus Tacke, der er CEO for Siemens Wind Power, understregede i sin åbningstale: ”Vi skal arbejde tættere sammen i industrien. Vi er konkurrenter i mange henseender, men i andre er vi også allierede. Vi er en ung industri, og hvis vi spiller vores kort rigtigt, kan vi opnå en større omkostningsreduktion.”

”Vi er konkurrenter i mange henseender, men i andre er vi også allierede.” Markus Tacke, formand for EWEA, CEO for Siemens Wind Power

Omkostningerne skal ned med 26 procent Under konferencen satte revisionshuset Ernst & Young præcise tal på, hvor meget omkostningerne skal ned. For at nå målet om at være konkurrencedygtig i forhold til fossil energi og atomkraft i 2023 skal industrien skære 26 procent af omkostningerne. Ernst & Young forudser, at der om fem år vil være installeret havvindmøller med en samlet kapacitet på 20 GW i Europa. I dag er der installeret godt otte GW, fordelt på 74 havvindmølleparker i 11 europæiske lande.

Mølledele løftes ombord på et udskib­ ningsfartøj ved kajen på Esbjerg Havn.

Skalafordele og videndeling vil sænke prisen Havvindmøllernes vokseværk er afgørende for at få prisen på havvind ned. Siemens benyttede netop konferencen til at præsentere en ny syv MW-mølle, der kommer på markedet i 2017. Men omkostningsreduktionen skal også drives gennem 10 hav&kaj nr. 1 · 2015

Esbjerg Havn deltog i EWEA Offshorekonferencen d. 10. - 12. marts 2015.


hav&kaj nr. 1 路 2015 11


Vejen til billigere havvind

tættere samarbejde og større videndeling blandt både producenter og underleverandører, forklarede EWEA-formanden. Udvikling af branchestandarder og udnyttelse af skalafordele er to andre dynamikker, der kan sænke prisen. At der er grund til optimisme, blev understreget af, at det kun en uge før konferencen blev offentliggjort, at Vattenfall havde vundet udbuddet om Horns Rev 3 med løftet om en pris på kun 77 øre per kWh. ”Det viser netop, at vi er på rette vej,” lød det blandt andet fra Dong-vicepræsidenten Claus HviidChristensen.

Havnene kan bidrage Fra Esbjerg Havn deltog salgsdirektør Jesper Bank. Han ser en vigtig rolle for havnene i arbejdet med at sænke prisen på havvindenergien: ”Havvindmøllerne vokser markant i størrelse i disse år, og det stiller nye krav til kapaciteten og

”Havvindmøllerne vokser markant i størrelse i disse år, og det stiller nye krav til kapaciteten og udstyret på havnene.” Jesper Bank, salgsdirektør, Esbjerg Havn

udstyret på havnene. Der er store forskelle på at håndtere en to MW-mølle, som vi udskibede til Horns Rev 1 for 13 år siden, og en seks MW-mølle, som lige nu bliver installeret i Westermost Rough. Vores vigtigste rolle er at tilbyde effektiv og fleksibel infrastruktur. Ved at investere i tide og komme industriens behov i møde kan vi på havnene bidrage til lavere priser på havvindenergi på langt sigt,” siger han.

Flere udskibningsfartøjer lastes med mølledele på én gang.

Havvindmølleparker udskibes på stribe fra Esbjerg Havn Vinteren 2014/2015 bød på en helt uhørt rekord i Esbjerg, der var udskibningshavn for seks havvindmølleparker på én gang. DER ER OFTE TRAVLHED ved kajen på Esbjerg Havn, men i januar 2015 var der alligevel en anelse mere trangt end ellers. Der var formontage og udskibning af hele seks havvindprojekter i gang på én gang. Derfor lå installationsskibene side om side ved Esbjerg Havn i gang med at laste mølledele til parkerne. De seks projekter er de tyske parker Butendiek, Amrumbank West og Borkum Riffgrund, de eng­elske parker Westermost Rough og Humber Gateway samt den hollandske park Eneco Luchterduinen. At arbejdet med så mange projekter kan foregå sideløbende, giver fordele for både havnen og ejerne af parkerne.

12 hav&kaj nr. 1 · 2015

”Det er bestemt ikke hver dag, at vi har seks parker i gang på samme tid på Esbjerg Havn. Men vi er stolte af, når det kan lade sig gøre, for det er ikke mange havne, der har kapacitet til det. Ved at have så mange projekter samtidig kan vi udnytte facilitet­erne optimalt og minimere både omkostning­er og arbejdstid for de selskaber, der arbejder med hver enkelt park,” siger Henrik Theilgaard, der er teknisk direktør for Esbjerg Havn. I 2014 blev i alt 272 havvindmøller med en samlet kapacitet på 998,4 MW udskibet fra Esbjerg Havn. Samlet blev der installeret 1,3 GW havvind i Nordsøen.


Sandbank er gået i gang Arbejdet med den tyske havvindmøllepark Sandbank er gået i gang på Esbjerg Havn. Det kommende år skal fundamenterne udskibes fra havnen. ESBJERG HAVN skal det kommende år lægge kajarealer til fundamenterne til den nye havvindmøllepark Sandbank. Svenske Vattenfall og tyske Stadtwerke München har sammen investeret 1,2 mia. euro i parken, der bliver opført i den tyske del af Nordsøen, 90 km fra øen Sylt. Bilfinger Marine & Offshore Systems GmbH skal stå for installationen af de 72 fundamenter af typen monopæl. Det tyske selskab har derfor lejet et areal på 60.000 m2 og med 175 meter kaj på Esbjerg Havn. Installationen af fundamenterne, der sker med hjælp fra et af Swire Blue Oceans installationsfartøjer, går i gang i maj 2015 og forventes afsluttet i februar 2016. Fundamenterne er designet af Rambøll og har hver en diameter på 6,4 meter. De skal

installeres i havbunden i 25-43 meters dybde. Til sammen vejer de 72 fundamenter 78.000 tons. Med 72 Siemens-møller på hver fire MW får Sandbank Havvindmøllepark en samlet kapacitet på 288 MW. Dermed kan parken dække det årlige elbehov hos 500.000 husstande. Parken forventes at være fuldt installeret i 2017. Blandt de øvrige underleverandører er aalborgensiske Bladt Industries, der sammen med Semco Maritime og ingeniørfirmaet ICS skal levere transformerstationen til parken. Vattenfall og Stadtwerke München står også bag parken Dantysk af samme størrelse, der blev udskibet fra Esbjerg Havn i 2014. Dantysk var færdiginstalleret i august 2014.

hav&kaj nr. 1 · 2015 13


Aktuelt

Esbjerg Havns årsmøde 2015:

Olie og gas forbliver en brik i den grønne omstilling mange år endnu Finansministeren og EU’s tidligere klimakommissær diskuterede grøn omstilling, oliepriser og vækst på Esbjerg Havns årsmøde 2015. Og her kunne havnen også præsentere et historisk godt driftsresultat. 2014 var et rigtig travlt år på Esbjerg Havn. Det kunne ses i årsregnskabet, som havnedirektør Ole Ingrisch præsenterede foran 130 fremmødte på havnens 10. årsmøde. Esbjerg Havn fortsatte den gode kurs efter de seneste tre års rekordregnskaber og leverede sit hidtil bedste driftsresultat. Resultatet bunder i et højt aktivitetsniveau i

vindmølleindustrien, rekordmange skibsanløb, vækst i RoRo-transporten og stor efterspørgsel efter havnens arealer. Esbjerg Havns bestyrelsesformand Flemming N. Enevoldsen mindede om, at resultatet skal ses i lyset af voksende usikkerhed i markedet: ”Vi befinder os igen i en foranderlig tid med øget international og national konkurrence. Derfor er der også en lang række usikkerhedskilder, der kan påvirke os – og som vi skal tage bestik af.” Alligevel er bestyrelsesformanden ”konservativt optimistisk” på havnens vegne. Og han kaldte 2014 for en udmærket test af havnens strategi for de næste ti år. Testen falder positivt ud og viser ifølge Flemming N. Enevoldsen, at havnen har udstukket den rigtige retning.

Olie og gas er en hjørnesten Finansminister Bjarne Corydon, som var årsmødets første gæstetaler, konstaterede, at Danmark skal forsvare sin grønne førerposition. Men det er ikke ensbetydende med et hurtigt farvel til olie og gas, som ifølge finansministeren vil spille en vigtig rolle i Danmarks energiforsyning i mange år endnu. ”Ambitionen om at gå forrest, som vi skal og bør, betyder ikke, at man hovedløst forkaster alt det gamle og drøner fremad i fuld fart, mens de andre mageligt ser til, når man kører galt. Det vil være galskab,” sagde finansministeren og lovede: ”Olie- og gasindustrien vil forblive en af hjørnestenene i det esbjergensiske erhvervsliv i mange år.” Bjarne Corydon kom også ind på regeringens 14 hav&kaj nr. 1 · 2015

Esbjerg Havns bestyrel­ sesformand Flemming N. Enevoldsen er ”kon­ servativt optimistisk” på havnens vegne (øverst). Finansminister Bjarne Corydon mener, at olie og gas vil spille en vigtig rolle i Danmarks energiforsyning mange år endnu (nederst).


”Det er ikke gratis at lave omstilling og at være frontløber. Selvfølgelig koster det, men når man står i en situation, hvor olieprisen på tolv måneder bliver mere end halveret, så viser gevinsten ved diversificering sig.” Connie Hedegaard, formand for KR Foundation

EU’s fhv. klima­ kommissær og nuværende formand for KR Foundation, Connie Hedegaard, opfordrede til at holde fast i den grønne omstilling.

hav&kaj nr. 1 · 2015 15


Aktuelt ambition om at støtte udviklingen af rammer og infrastruktur, der sikrer Danmarks førerposition i den grønne omstilling. Regeringen har bevilget knap 50 mio. kr. til at forbedre transporten af vindmøller til udskibningshavne i blandt andet Esbjerg. ”Vindmøllerne flyver jo ikke fra fabrikken og ud på havet af sig selv. Den lokale transportsektor er derfor meget vigtig for at understøtte, at Esbjerg har den nødvendige infrastruktur til at få mest muligt ud af havvindmølleparkernes potentiale.” Et potentiale, der ifølge finansministeren igen får Esbjerg ind i danskernes hjem: ”Når Horns Rev 3 er færdig, vil den være én af verdens største havvindmølleparker. Den vil kunne levere elektricitet til 400.000 husholdninger. Så hvor Esbjerg før leverede fisk til hele familien Dan-

marks køkkener, er det ny energi til de selvsamme køkkener, der kommer fra Esbjerg.”

Efter årsmødet bød havnen talere og gæster på frokost.

Hold fast i den grønne omstilling EU’s forhenværende klimakommissær og nuværende formand for KR Foundation, Connie Hedegaard, slog i sin tale på tromme for EU’s klima- og energi­politik. Og hun opfordrede Danmark til at holde ekstra godt fast i de grønne omstillingstøjler, efterhånden som den internationale konkurrence om de grønne ordrer tager til. Hun ser Esbjerg Havn som et lysende eksempel på, hvordan EU-målene bidrager til vækst: ”Esbjerg Havn ville være en fattigere havn uden møllerne og vedvarende energi. Derved kan man Gæsterne på årsmødet deltog aktivt i debatten (tv). Havnedirektør Ole Ingrisch fremlagde havnens regnskab, som indeholdt et historisk højt driftsresultat (th).

Fakta og nøgletal 2014

Omsætning

225 215

Resultat

140

77,8 78,0

58,7

77,8

60,1

mio. DKK

156

mio. DKK

225

172

2010 2011 2012 2013 2014

Omsætning opdelt efter type

46,4 Arealleje: 45% Skibs- og vareafgift: 43% Service/kraner: 4% Andet: 8%

2010 16 hav&kaj nr. 1 · 2015

2011

2012

2013

2014


også sige, at Esbjerg Havn er et godt eksempel på, hvad det vil sige at diversificere sin økonomi – ikke mindst med de lave oliepriser, hvor diversificering er alfa og omega.” Hun understregede vigtigheden af at holde fast i omstillingen af energisystemet og opfordrede til ikke at vakle netop nu, hvor tiden er moden til at høste frugterne af de store investeringer, som Danmark og virksomhederne på bl.a. Esbjerg Havn har foretaget i grøn teknologi og innovation: ”Det er det dårligste tidspunkt at blive bange for sin egen skygge nu, hvor vi har taget alle omkostningerne og står placeret ’second-to-none’ (har en unik førerposition, red.). Det ville være så typisk europæisk at få kolde fødder, lige som markedet er ved at tage til.” Hun pegede samtidig på de lave oliepriser som en rigtig god grund til at udvikle flere grønne teknologier. ”Det er ikke gratis at lave omstilling og at være frontløber. Selvfølgelig koster det, men når man står i en situation, hvor olieprisen på tolv måneder bliver mere end halveret, så viser gevinsten ved diversificering sig.” Både Bjarne Corydon og Connie Hedegaard roste Esbjerg Havn for evnen til at tage udfordringer op og omstille sig. ”I har taget jeres styrker og brugt dem til at forandre,” lød skudsmålet fra finansministeren.

4.177

4.545 4.604 4.503

2014 2013

Omsætning

225,1 mio. kr.

215,4 mio. kr.

Resultat

77,8 mio. kr.

78,0 mio. kr.

Godsomsætning

4,503 mio. tons

4,604 mio. tons

Udlejede arealer

2,337 mio. m

2,313 mio. m2

Godssammensætning

Godsomsætning

4,5

2014 på Esbjerg Havn

mio. tons

2

Skibsanløb

5.930

opdelt efter type

5.930

1.000 tons

4.898

RoRo: 37%

3.503

Bulk: 29%

3.810 3.690

4.185

Flydende bulk: 15% Vindmøller: 9% Containere: 6% Projektgods o.a.: 4% 2010 2011 2012 2013 2014

2010 2011 2012 2013 2014

Udlejede arealer

Offshore vind (MW) udskibet i 2014

Investeringer

39

opdelt efter type Offshore vind: 47%

998,4

331

Offshore olie: 18%

MW

mio. DKK

Service, andre: 15% 219

Bulk, kul: 7% RoRo - Lo/Lo: 5% Fisk, fiskeprod.: 4% Olieprodukter: 2%

130 66

39

Sten/grus: 1% Bygning: 1%

2010 2011 2012 2013 2014

hav&kaj nr. 1 · 2015 17


Aktuelt

Ny hjemmeside sætter kunderne i centrum Esbjerg Havn har fået ny hjemmeside. Målet med siden er at gøre hverdagen nemmere for havnens kunder og professionelle brugere. Esbjerg Havn har fået et nyt digitalt fodaftryk med en ny hjemmeside, der gik i luften i februar. Brugervenlighed over for havnens professionelle og internationale brugere har været omdrejningspunktet for udviklingen af den nye hjemmeside, fortæller Esbjerg Havns salgsdirektør, Jesper Bank, der har haft ansvar for processen. ”Vi har skåret helt ind til benet på den nye hjemmeside, så den kun indeholder de vigtigste informationer og er nem at navigere rundt i. Samtidig afspejler den tydeligt Esbjerg Havns kerneforretningsområder: vind, olie og gas, RoRo-transport og arealudlejning,” fortæller Jesper Bank. 18 hav&kaj nr. 1 · 2015

Et værktøj rettet mod de professionelle På hjemmesiden kan brugerne se aktuelle vind- og vejrforhold, følge med i bølgehøjder og tidevand samt danne sig et overblik over, hvilke skibe der er i havn netop nu. Samtidig gør sidens selvbetjeningsfunktioner det nemt for skibsbesætninger at melde deres ankomst – uanset om brugeren sidder med en tablet, smartphone eller foran en pc-skærm. ”Hjemmesiden er udviklet i tæt samarbejde med dem, der skal bruge den. Målsætningen har fra starten været at skabe et værktøj, der gør hverdag­ en lettere for vores professionelle brugere. Vi har

Esbjerg Havns nye hjem­ meside er designet til alle digitale platforme.

Hjemmesiden er udviklet i tæt samarbejde med kunderne, fortæller Esbjerg Havns salgs­ direktør Jesper Bank, der her ses sammen med kaptajn Johan Erdland.


især lagt vægt på, at den skal være nem at bruge via mobile teknologier, da de fleste skibsbesætninger er online på forskellige platforme. Det mener jeg, at vi er lykkedes godt med,” siger Jesper Bank. ”Sproget på siden er som udgangspunkt engelsk, men brugeren kan nemt skifte til en dansk version. Som en international havn er et stigende antal af vores brugere engelsksprogede, og det skal vi selvfølgelig imødekomme.”

Den digitale havn Ud over hjemmesiden har Esbjerg Havn en Facebook-side og en LinkedIn-profil. På Facebook-siden, der opdateres næsten dagligt, kan man følge med i livet på Esbjerg Havn og finde aktuelle historier og billeder fra dagligdagen på havnen. På LinkedIn kan kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede følge med i aktuelle danske og internationale nyheder fra havnens forretningsområder. ”Målet med vores forskellige digitale platforme er, at alle nemt skal kunne finde lige præcis de

informationer og nyheder fra havnen, der er relevante for dem. Hvad end du er international kaptajn, ingeniør eller er interesseret i søfart, så har vi nu en digital kanal, der passer til dig. Du skal bare vælge den rigtige,” slutter Jesper Bank.

Sådan finder du Esbjerg Havn på nettet • Besøg den nye hjemmeside på www.portesbjerg.dk •F ølg med i dagligdagen på Esbjerg Havn via havnens Facebook-side: www.facebook.com/portesbjerg •M odtag løbende forretningsmæssige nyheder og holdninger fra Esbjerg Havn via havnens LinkedIn-profil: www.linkedin.com/company/esbjerg-havn

"Vi har især lagt vægt på, at den skal være nem at bruge via mobile teknologier." Jesper Bank, salgsdirektør, Esbjerg Havn

hav&kaj nr. 1 · 2015 19


Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · Postboks 2 · 6701 Esbjerg

FRA EN ANDEN VINKEL RoRo-skibet City of St. Petersburg ligger til på Esbjerg Havn. Det er bygget i 2010 og bruges til at fragte biler rundt i verden. Den runde stævn er med til at mindske vindmodstanden.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.