Fremtidens skole bygger pü solid inddragelse – erfaringer fra Frederiksbjerg Skole
INDHOLD Intro Arkitektfaglig bygherrerådgivning med brugeren i centrum Mod til nytænkning Loopende workshops med klare roller Tværfaglige workshopgrupper Brugernes guldkorn blev til byggesten Opgøret med klasselokalet - tre typer læringsrum Bevægelse som gennemgående tema Indretningen understøtter leg og læring En levende hus for byens borgere Pluskontoret Arkitekters ydelser Billedkreditering
2
4 8 12 14 16 20 24 24 28 30 34 36
1:1
1:1 1:1 1:1 1:1
1:1 1:1 1:1
1:1 1:1
INTRO Frederiksbjerg Skole er den første nye skole, der er bygget i Aarhus i 100 år. Skolen er kåret til Årets Byggeri 2016 og Årets Skolebyggeri 2016. Det innovative og prisbelønnede skolebyggeri danner rammen om et nyt børne- og ungemiljø på Frederiksbjerg midt i Aarhus og rummer en ny folkeskole med plads til 920 elever, SFO, Frederiksbjerg Fritidsklub, den pædagogisk ledede legeplads Skolemarken samt en børnehave med tre grupper og et sundhedscenter. Dommerkomiteen til Årets Byggeri betegner Frederiksbjerg Skole således: ”En sund sjæl i et sundt legeme – Frederiksbjerg Skole giver den klassiske sentens en ny og aktuel fortolkning. Som inspirerende ramme for en moderne folkeskole, der både hylder faglig læring og fysisk aktivitet. Begge dele er fundamentale for et godt, langt voksenliv, og Frederiksbjerg Skole har nu alle forudsætninger for at give sine elever et godt afsæt i livet – dermed opfylder skolen på fornemmeste vis sit ansvar for samfund og individ samtidig med, at den fører an i udviklingen af vores folkeskole.”
4
På Nohrcon’s konference om fremtidens skole og læringsrum, hvor Frederiksbjerg Skole blev kåret til Årets Skolebyggeri 2016, fremhævede juryen bl.a., at arkitekturen tager skolereformen på ordet og forløser aspektet med mere bevægelse både inde og ude. Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard roser bl.a. skolen for et helt unikt skoleog børnemiljø, hvor funktionalitet og arkitektur glider smukt sammen med det omkringliggende byrum. Pluskontoret Arkitekter har som arkitektfaglig bygherrerådgiver og procesleder for interessent- og brugerinddragelsen været med til at sikre den arkitektoniske kvalitet i projektet fra start til slut. ”Kulturbrud, bevægelses-DNA, smukke udsigter, krat og fuglefløjt er nogle af de gevinster, vi alle kan høste nu, fordi vi i fællesskab satte ambitionsniveauet højt, og alle rundt om bordet har kæmpet utrætteligt for, at det skulle lykkes. Vi er stolte af at have medvirket i tilblivelsen af Frederiksbjerg Skole,” Suna Cenholt, partner, Pluskontoret Arkitekter. I denne folder videregiver vi nogle af erfaringerne og guldkornene fra den omfattende og visionære brugerproces, der udgjorde fundamentet for det fremsynede projekt og dannede byggestenene til Frederiksbjerg Skole.
6
Fakta om Frederiksbjerg Skole: Areal: 15.000 m² Byggesum: 260 mio. kr. Periode: 2011-2016. Ibrugtaget 19/8 2016 Bygherre: Aarhus Kommune Bygherrerådgiverteam: COWI, Pluskontoret Arkitekter, Learning Spaces og Schønherr Totalentreprenørteam: Hoffmann, Henning Larsen, GPP, Møller & Grønborg og NIRAS. Inventar og indretning: SMAK og Holmris Designbrokers
Arkitektfaglig bygherrerådgivning med brugeren i centrum Siden Pluskontoret Arkitekters grundlæggelse i 1993 har vi haft læringsrum og børns rum som vores primære arbejdsområder. Vi har gennem årene oparbejdet stor erfaring med at planlægge, projektere og indrette skolebyggeri, hvor de pædagogiske principper inddrages og afspejles i bygningernes arkitektur og indretning – og hvor brugere og interessenter inddrages gennem hele forløbet. Vi tror på, at kvalificeret inddragelse af de virkelige eksperter – brugerne – højner værdien af et skolebyggeri betydeligt. ”Pluskontoret Arkitekters mission er at forme og forny bæredygtige rum til liv & læring – sammen med jer.” Denne anerkendende tilgang præger vores arkitektfaglige arbejde med at skabe læringsrum. Det var derfor en drømmeopgave for Pluskontoret Arkitekter som arkitektfaglig bygherre-ådgiver at være med til at forme Frederiksbjerg Skole. I regi af det samlede bygherrerådgivningsteam har vi varetaget den arkitektfaglige bygherrerådgivning og procesledelsen af brugerinddragelsen. Den samlede proces strakte sig over fem år. Udfordringen var sammen med brugerne at undersøge, hvad det var for en skole, man ønskede, og beskrive stemninger, sammenhænge og funktioner således, at de formgi-vende arkitekter efterfølgende kunne tegne den helt rigtige skole. Som arkitektfaglig bygherrerådgiver har vi kvalificeret udbudsmaterialet bl.a. via input fra brugerne og senere via intensiv granskning og løbende kommentering af projektmaterialet i såvel konkurrenceforløbet, i projekteringsfaserne og under hele udførslen
8
10
Kick Off
Mod til nytænkning Der bygges ikke mange nye skoler i Danmark, men man ser rundt omkring, at det ikke er let at fjerne sig fra det kendte billede af, hvordan en skole ser ud. Lange gange med firkantede lokaler, samlingsrum, faglokaler, et lærerværelse, et bord og en stol til alle. Sådan var det ikke med Frederiksbjerg Skole. Her havde Aarhus Kommune, ledelse og brugere modet til at tænke nyt og visionært. ”Ledelsen og brugerne turde tage opgøret med den kendte skole. Det er et meget stort paradigmeskifte i dansk skolebyggeri – et kulturbrud. Pluskontoret Arkitekters rolle heri var facilitatorens. Vi øjnende muligheden for nybrud og udvikling, vi stillede spørgsmålene, vi lyttede og vi hjalp med at holde fast,” Britta Hjuler, arkitektfaglig bygherrerådgiver og procesleder, Pluskontoret Arkitekter. Pluskontoret Arkitekters mål som arkitektfaglig bygherrerådgiver var at skabe en visionær opskrift på et nytænkende skolebyggeri. Vi har både været brugernes og arkitekturens advokat gennem hele processen og den frække dreng i klassen, der vedholdende har turdet stille de skæve spørgsmål. Igennem procesforløbet har vi givet deltagerne den nødvendige viden til at træffe velbegrundede valg.
12
“FREDERIKSBJERG BYGGER!”
“ V i k a l d e r e n s p a d e f o r e n s p a d e ( n o n o n s e n s e ) ” _ “ V i v i l s i k r e n y s k a b e n d e l æ r i n g s m i l j ø e r f o r a l l e ( I n n o v a t i v e l e a r n i n g e n v i r o n m e n t s ) ” _ ” L a d o s i k k e t æ r s k e l a n g h a l m p å d e t t e / T h e s h o w m u s t g o o n ” _ ” F r e m t i d e n e r g r ø n / G o G r e e n ” _ ” R e t t i d i g o m h u / Va l u e f o r m o n e y ”
PROCESPLAN K OMM UN I KAT ION/ PUB L I C EVENTS I Ø J EN H Ø JDE 1:1
KÆRE FREDERIKSBJERG WWW.FREDERIKSBJRGBYGGERIET.DK
1:1
1:1
1:1
1:1
1:1
1:1
1:1
1:1
1:1
1:1
PROJEKT PROD UKTE R FUNK TIONER
FA S ER S UPPORT TEAM S DAGLI GE BR UG ERE S UPPORT TEAM S ‘LE V E RANDØR ER‘
JAN
?
?
BY GHE RRE RÅ D G IVER
BYGGESAG DEC-JAN
ORGANISER
WS 1:50
FUNKTIONSDIAGRAM SEMINAR
KICK OFF
TEMAARB GR.
?
EVALUERING PÆD PROGRAM
SUPPORT TEAMS
EVALUERING PÆD PROGRAM KATALOG +PROCESPLAN
JUNI
OKT
NOV
RUMSKEMA SEMINAR
B
C
A
FUNKTION LOKALER TILRET INDE + UDE
D
A
LOKALER TILRET
RUMSKEMA
D
A
RUMSKEMA TILRET
KONTRAKT INDSTILLING
UDBUD
BYGHE RRE M ØD ER
KS
D
LOKALPLAN
PRÆSENTATION TEMA-ARBEJDSGRUPPER
D
FUNKTIONSDIAGRAMMER VERSION 2.0
C
KOMMENTERING EVALUERING BYGHERRE
B TEMA-ARBEJDSGRUPPE SEMINAR
BÆREDYGTIGHED VURDÉR
2014
JAN
2014
FEB-MAR-APRIL
2016
UDFØRELSEN
PROJEKT
MODTAGELSE
A
FUNKTIONSDIAGRAMMER
FEB
BEDØMMELSE & VALG
FUNKTIONSDIAGRAMMER VERSION 1.0
VERSION 3.0
FEB
LOK ALPLAN - PROJEKTERING
FORSLAG
TOTALE NTREPRENØR
BÆ RE DYGT IG HED
2013
INFO
C BYGGEPROGRAM 2.0
FUNKTION BY BYGNING AFD/KLYNGE
JAN
COUNT DOWN
B
STUDIETUR
BYGGE PROGRAM 1.0
DEC
UDBUD-VALG AF PROJEK T
LOKALEPROGRAM SEMINAR
B
C
TILRET PROCES PLAN
2012
PRIORITERING / K VALIFICERING / PROGRAMMERING
PROJEK T STY RE GR UP PE PROJE KTL ED ER
RUM MAJ
FORPROGRAM MERING EVALUERING/ORGANISERING WS WS 1:5000 1:500
LOK ALER
2012
BÆREDYGTIGHED VÆLG
GRANSKNING MØDE 1
INDSTILLING
MØDE 3 MØDE 2
DISP. FORSLAG
KS
KS
MYNDIGHEDS PROJEKT
HOVED PROJEKT
UDBUD BYGHERRE LEVERENNCE
FAGTILSYN
FAGTILSYN
B
Y
FAGTILSYN
G
G
FAGTILSYN
E
R
FAGTILSYN
I
FAGTILSYN
AFLEV FORRET.
Loopende workshops med klare roller Vi definerede deltagernes roller klart helt fra starten, så forventningsafstemningen var på plads. Brugergruppen havde en inspirerende rolle, styregruppen tog beslutningerne, og Pluskontoret Arkitekter var facilitatorer for processen. I de indledende workshops deltog 30-50 personer, der udviklede ideer og visioner. Senere blev feltet snævret ind til 15-20 personer, der bedømte konkurrenceforslag, og endnu senere 2-5 personer, der kommenterede specifikke rum og funktioner. Vi havde designet brugerinddragelsen som en loopende proces bestående af en række workshops. Brugerne blev inddraget kontinuerligt i hele forløbet, og de forskellige emner blev behandlet flere gange og udviklet undervejs, samtidig med at spillerummet for beslutninger blev mindre og mindre. Et loop foregik således: Først fik den brede brugergruppe materialet præsenteret, fx funktionsdiagrammer, og de fik mulighed for at tage det med til deres bagland og diskutere det med deres kollegaer. Derefter mødtes vi igen til en brugerworkshop og modtog brugernes kommentarer. Herefter foretog vi en tilpasning af materialet, og til sidst godkendte styregruppen det. Endelig blev beslutningerne præsenteret på den efterfølgende workshop i næste loop, inden nye emner blev bragt til debat.
14
Tværfaglige workshopgrupper Deltagerne i processen var en bred skare af ledere, lærere, pædagoger og teknisk service-personale fra N.J. Fjordsgades Skole og SFO. Medarbejdere og ledelse fra Børnehaven Marselisparken, Frederiksbjerg Dagtilbud og Frederiksbjerg Fritidsklub samt Skolemarken (Pædagogisk ledet legeplads og fritidstilbud med dyr). Derudover bidrog fagfolk og specialister fra Aarhus Kommunes forskellige afdelinger herunder pædagogiske konsulenter, leder af RULL-sekretariatet, områdeleder, projektleder m.fl. fra Børn & Unge, repræsentanter for Fritid & Kultur, fritidsbrugere, byggeteknikere, ingeniører og driftsfolk fra Teknik. Brugerne blev organiseret i tværfaglige og tværorganisatoriske grupper for at lære hinanden at kende og udveksle viden og ideer på tværs, samtidig med at de fik mulighed for at diskutere materialet med deres egne kolleger. Et par vigtige bonusgevinster ved inddragelsesprocessen var, at deltagerne kom til at lære hinanden at kende på tværs af brugergrupperne, og at rigtigt mange mennesker fik ejerskab til projektet.
16
18
Bedømmelse
Brugernes guldkorn blev til byggesten På den første store kick off-workshop byggede deltagerne fysiske modeller af deres visioner for den nye skole. Her opstod mange idéer og guldkorn, der i dag rent faktisk manifesterer sig i den byggede skole. Nedenfor ses eksempler på nogle af brugernes visioner fra første workshop - der blev realiseret: “Huset skal være som et aldershjul - med de mindste børn nederst og tæt på legepladsen. Når børnene er vokset op igennem huset og når op til toppen, er de klar til at flyve. ”Faglokaler ligger midt i skolen som aktive områder. Hver afdeling har en fuld pakke af faglokaler” ”Der er visuel forbindelse og store trapper mellem etagerne i huset. ”Klyngeskolen, den lille skole i den store, alle afdelinger ligger som skærmede klynger. ”Decentrale personalefaciliteter i alle afdelinger og intet samlet lærerværelse” ”Børn har ret til krat. Der skal være udeopholdsarealer og boldbaner på alle etager”.
20
”Det skal være en skole, hvor det ikke er forbudt at løbe på gangene, men hvor man SKAL løbe, hoppe og bevæge sig overalt. ”
22
Bedømmelse
Opgøret med klasselokalet - tre typer læringsrum Skolen er struktureret således, at indskoling, mellemtrin og udskoling ligger i hver sin afde-ing – med det formål at styrke de små fællesskaber i det store. Undervisningsmiljøet på skolen består af tre gennemgående typer læringsrum: formidling, fordybelse og projekter. Formidlingsrummet udgøres af en siddetrappe, hvor eleverne modtager instruktioner. Fordybelsespladserne er lige så forskellige som børnene og deres behov og udgøres af siddetrappen, grupperum, vindueskarme, bløde møbler og en skærmet bordplads. Projektfladen er overalt - i stamlokalet, i fællesarealer og grupperum.
Bevægelse som gennemgående tema Bevægelsestemaet har været centralt fra begyndelsen. At dette tema viste sig at falde sammen med skolereformens krav om bevægelse har gjort det ekstra relevant. Bevægelse er blevet husets iboende DNA – via indbygget dynamik i bygningsarkitekturen, forskudte facader, terrasser og forskellige niveauer inde og ude og udfordrende og inspirerende interiører, der kan bruges på hundredvis af måder til leg, læring og bevægelse.
24
26
BevĂŚgelse
Indretningen understøtter leg og læring Pluskontoret Arkitekter har været involveret i udbud og indkøb af inventar, der støtter op om de pædagogiske tanker. I valget af inventar og interiør har vi arbejdet med, hvordan vi kan nudge underviserne væk fra de traditionelle måder at undervise på. Vi har bygget en skole med det benspænd, at der ikke er plads til 28 borde/stole i stamlokalerne, og hvor en del af undervisningsarealet er lagt i grupperum og projektflade for at støtte op om en undervisning, der veksler mellem formidling, fordybelse og projekter. På samme måde er inventaret valgt ud fra den teori, at det skal inspirere til at bevæge sig væk fra den traditionelle måde at undervise på. Inventaret og interiøret er forskelligartet og lægger op til, at man ikke sidder ned i lang tid. Derved understøtter vi de forskellige læringsstile og arbejdsformer.
28
En levende hus for byens borgere Frederiksbjerg Skole er som nævnt meget mere end en skole. Bygningen huser også en børnehave, en fritidsklub, sundhedsfunktioner og mange organiserede og uorganiserede fritidsbrugere. Det var en fælles vision, at Frederiksbjerg Skole skulle være et hus for kvarteret – et levende hus med aktiviteter både inde og ude, dag og aften året rundt. Pluskontoret Arkitekter har fra starten skitseret en proces med forslag til at holde en række offentlige arrangementer for at informere, involvere og inspirere byens borgere via 1:1-møder mellem mennesker. På den måde var vi med til at give Frederiksbjerg Skole et imødekommende og menneskeligt ansigt gennem hele byggeprocessen. Vi afholdt bemandede caféinformationer på markedsdage, arrangerede skattejagt på byg-gegrunden og udsendte nyhedsbreve og info på sociale medier til naboer og forældre. Vi skrev desuden krav til 1:1-arrangementer ind i udbudsmaterialet, således at totalentreprenøren efter udbuddet har varetaget en række arrangementer for byens borgere: ”Alle graver - første-spadestik”, udsigtsplatform på byggepladsen, ”Åben byggeplads”, pædagogisk udsmykning af byggepladshegn samt flere rundvisninger i bygningen sidst i forløbet. 1:1-arrangementerne har været et tilløbsstykke og medvirket til, at Frederiksbjerg Skole er blevet særdeles godt modtaget og ibrugtaget af naboer og byens borgere.
30
32
1:1 Events
Pluskontoret Arkitekters ydelser i forbindelse med Frederiksbjerg Skole Pluskontoret Arkitekter som procesleder
Pluskontoret Arkitekter har faciliteret en proces, hvor brugere af skolen, klubben, børnehaven og andre interessenter er blevet inddraget i nedenstående aktiviteter – dels for at trække på brugernes viden, faglighed og kompetencer, dels for at give brugerne ejerskab og kendskab på tværs: • • • • •
Afklaringer vedr. behov og funktioner i det nye byggeri Bedømmelse af totalentreprise konkurrence Tilretning af vinderprojekt Tilretning af hovedprojekt / rumtegninger / fast inventar Afklaringer vedr. inventar behov og valg af leverandør etc.
Pluskontoret Arkitekter som arkitektfaglig bygherrerådgiver
Som arkitektfaglig bygherrerådgiver har Pluskontoret Arkitekter været med til at sikre den arkitektoniske kvalitet i projektet fra start til slut. Vi har stået for: • • • • • • • •
34
Udarbejdelse af byggeprogram og udbudsmateriale Fastlægge arkitektoniske guidelines Funktionsbeskrivelser og minimumskrav til kvalitet Løbende granskning og kommentering af arkitekttegninger Løbende deltagelse i bygherremøder Løbende sikring af at det leverede matcher den udbudte kvalitet og omfang Bygherretilsyn på byggepladsen Mangelgennemgang etc.
BIlledkreditering Thomas Mølvig: Side 1,7, 35,37 Virklund Sport: Side 26, 27, 29 Pluskontoret Arkiekter: Side 5, 9, 10, 11, 15 ,17 ,18, 19, 21, 22, 23, 25, 31, 32, 33
36
Vil I vide mere om Pluskontoret Arkitekters rådgivning, så kontakt: Suna Cenholt, arkitekt MAA og partner, bygherrerådgiver og procesleder, tlf. 53 74 40 02, sc@pluskontoret.dk Britta Hjuler, arkitekt MAA, bygherrerådgiver og procesleder, tlf. 53 74 40 25, bh@pluskontoret.dk Læs mere om Pluskontoret Arkitekter på www.pluskontoret.dk og se eksempler på vores andre projekter.
38