Allers familie journal v 43 no 28 jul 10, 1919 by Pacific Lutheran University Archives

Nr. 18

10 juli 1919.

Pris 25 øre

· ALLERS FAMILIE-JOURNAL

ti~_

·-.:~~~~:-.

·-~.;..,:.:;::Jl::=:..... _3'_;;,...--~'"-'·-···"···

,-"' ·•:•..._"iiiilllil""1 !J! :1 1]!l.ml!J"~~mmw.~~:ii~•1'"";~;~,,;~-:-·.,_ _;-.:;..__::.':JliiW!:;1,,..: ~," __,. wlllU~"'""'''""""-." -~1~ . . - ~.æ:;.,~ --""'"'""'''D11......"iu· •

•• •.-::"':..

..•;:llh;·1·-"

·-=:-..:..--!:"~~-- ·

-.::::...7-=-· .f.t-::-_~~:<~ ~ - ·

~-~:~~-~ c:ni-"1dl1il!~l.-~

' ~l'lill~

·."-'!1lilUll•!("""""_...

--~~ Z;:.=-~1111111:~· _:li~

~~~

~!li...,.-'

.;.:;:f..::!:'.;-

\ "t

Sydpol1;ils faste beboere. For enhver som /'or i'orslc gang .kqmmer til sydpolaregner er billedet av ·pingvinenes skarer 0Ye1Tnskende. I tusener kan man se. tlisse fugler silte paa isei1 i 1·ækker, geledqer, forma lianer som so I daler der er opstillel Li! manøivre_ Paa aYsland kan tlc sorte fugler med det hvile skjoi-Lebrysl ha en viss likhet med snipkjolklædle herrer Yed el middaggsbord. 01·crall l1vor eler er rugeplads find.er man pingvinene i mæg ligc~ skarer. De bevæger sig langsoml frem paa: follene, men merker de fm·er lægger rl.e si~~ paa bryslel og rulcher saa frem ved ·at bevægL: b:iadc foller og Yinger. De kan ikke flyve. De er umnadelig fele og de svommer og dukker forlrn:ffelig. i\Ied hele sil groleske utseende lin~r de op i polarlantlskapels ensformige hvile i0rkcn av is og aller is.

I 2

ALLER S

Hvorledes ma n kan gjætte en persons alder. Der findes forsk j!!llige me.:otler, . ved hjælp av hvilke man · er island . li_! at gjætte en persons ~lder, hvis man - bare f.aar nogen iaa oj.lysninger dler " holdepunkler. Jo f.c r ~ oplys1~i··ger som kr,<cves for al ·u pgavei1 ka11 Joses, deslo mer forbl<Jffcnde vi1 ker c'.en paa ue tilsledeværende. l. den henseende inc! lar lien nedenfor nævnle me:otle en fremragende plads blandt de eksislerende gjællemeloder.

_Ni-metoden. Man sier til den, hvis alder man vil ·g jætte : "Tænk paa et eller andet lal som ligger mellem 1 og 10,000 ! Ml!lliplicer det derefter mect 9 og læg til det iUlkomne Deres alder!" N,aar man har gjort. det - og vel at merke gjort det ri gt i g, - kan man paa delte tilsynelatende saa enHe grundlag si, hvor gammel vedkommende er. Dette beror paa følgende interessante egenskap ved tal, som er multiplicerle 111ed 9. Naar et eller andet tal, likegyldig hvilket, multipliceres med 9, blir summen av cifrene i det nye tal enten 9 eller et produkt av 9. altsaa 18, 27, 36 osv. For eksempel: 2 ganger 9 er 18, 1 pll)S I er. 9 osv. Eller 17 ganger 9 er _153, 1 plus (I plus 3 er 9. Eller .11 ganger I er 99, 9 pl us · 9 'er 18. Man vil endvidere lægge merke til, at blir summen 18, 27, 36 osv., faar mail Ted at lægge cifrene. i hvert av disse tal aammen .altid 9. Man skal altsaa· 1 Il.isse tilfrelger t o · g a n g e .r finde t.allenes tversum. Nu vet man i henhold til· ovenstaaende, kt tversummen, - enten det nu er før11te eller anden tversum - av det tal aom vedkommende hai: faat ut ved at DlUltiplicere med · !), nødvendigvis maa !'rære _9. Men vedko=endes alder er jo

FAMILIE - JOURNAL

©-

Nr. 28

315

ll3

415

315

.117

153

157

159

150

151

154

1515

158

159

115

215

415

4'1

415

152

153

1515

Cl6

117

Cl8

(59

315

215

<l3

44-

415

ISO

ISI

IS2

153

<Sli

1515

4r:J

151

152

153

154

1515

156

157

158

l59

158

1\0

Ved ltjælp av disse tabeller kan man uten besvær regne ut en persons alde1·. lagt til, og naar man. nu tar l versummen av det opgittc lal, er det ikke ~.ik kert at denne nu blir 9, - den maa selvfølgelig. staa i el vist forhold til cle11 adderle alcler. · For at finde delte ~ maa man nu gjøre et skjøn over vedkommendes alder og bestemme, om han f. ·eks. er mellem 16 og 25, eller om han kanske er mell rm 40 og 50, - bare man kommer den riglige alder nær paa 10 :}al', vil man rlercfler bcsleml kunne si, lwor gammel Ycdkommende er , - og et saadanl skj øn indei1for en gr<"t:·nse av 10 aar vil sikkert c.\e fleste kunne præ~lere r næs len a :lo tllfælder.

La os anta, at vedkommende har opgil som sluluingstal 5717. Tvcrsumrnen herav er 23, og l vers mumen av 23 er 5. Vi finder ved skjem at personen er mellem 20 og 28 aar gammel. Det eneste man derpaa har at gjøre, er at gjennemgaa i hodet, hvilket tal me!lem 2:J og 28 som sammen med 9 gir lversummen (anden lversum) 5. Der er bare et . t ::il der kan v ære lale om, nemlig 23. Den paagjældcnde er aJtsaa 23 a:-r gammel.

Tavlemetoden. En a nden metode til bcslemmelse av en" perso ns a:d cr C'r Ltvtcmetoden. Den er forsaavid l nogct mer omslænclelig,

som clen knever, al man er i b~si<.l<lelse av et sæl t~Havler paa G stykker som hosslaacnt!e, men den er ganske interessan l og virker temmelig . forblØffende. Den har bare en feil · - ·· den kræver den elskværdighet av paagj:x-.Idende, at deres alder ikke maa t>verstige 6·3. Meloden er ellers ganske let og likel il. Man lægger de seks taltavler ut foran ve<lkorumende og ber ham utpeke de kort, pa~ hvilke hans alder fimles angit. Det forslaar sig, at det bare er k o r let han skal utpeke - ikke tallet, som angir alderen, for isaafold blev .,kunslslykkel" nok lovlig let at Ltlføre ! lfar vedkommellcle utpekel de kort som indcholde1· hans alder, ser man· efter, hvilke tal eler slaar f o r s t paa disse korl, lægger disse tal sammen og har i deres sum angivelsen av den paagjældencles a Ider. For eksempel: Vedkommende hur ul pekl kort numnrnr 1, 3, '1 og 5. I første rubrik paa disse kort slaur der 1, 4, ,3 og 16, og lægger man disse fire tal sammen, faar man 2D. Saa gammel v'\r altsaa vedkommencle. Ethvert forsøk vil d8e, at meloden 11ok skal slaa sin pro:ve, - bare som, sagt den, hvis alder man skal gjælte, vil vise den venligliet ikke at wcre ove1~ 63 aar gammel. Men selv denne vanske:igllel kan man komme over, hvis man vil. Man kan for: eks. be vedkommende el e·l e s i n a 1d er i to ta 1, av hvilke intet oversliger 63. Fremgangsmaalen er da som h>r. Først fimter man det ene tal, saa li.et andet, _og lilsiqst lægger man dem sammen og har da vedkommendes hcb alder. Eksempel: En mand er 83 aar gammel. 83 deles i 50 og .33. Tallet 50 tindes paa tavle 2, 5 og 6, hvis førstelal gir 5Q (2 plus 16 plns 32). Tallet 33 findes paa tavle 1 og 6, hvor der i forsle · fobrik stam· henholdsvis 1 og 32, som tilsam,men gir 33. s

11111111111111111111l111iilu111t1111111111111111111111111l1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111_111111111111111 1111111111111111111111111111111111 ;1;• 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111•

En historie om en æske

fyrs~ikker,

etpa1· bnldog·ger og

"gjenfærd".

1. "En god cigar i disse tider! Det lyder næs ten som en spøk! Allikevel er llet sandt at jeg forleden dag ved en ædel velynders hjælp hadde faat en egte 1-Iavanna med ,mavebelte'. Men saa vi!Je ulykken at jeg ikke hadde nogen fyrslik · paa mig, og ingen av kammeralene paa teatret vilde gi mig en.

3. Jeg svarte al del var mig nceslen 2. Tilsidst trak John Bones - liam som allid spiller skurkeroller med sna· livet om al gjøre. Vell svarte han. Folg stor livagtighet - mig bort til en side . saa med! Bare jeg den gang riglig hadde forstaat det djævelske smil som spilog betrodde mig hemmelighelsfuldl og let om munden haus, hadde jeg formounder taushets løfte at han visste et deullig tat mig iagl. Men troskyldig som sted i nærheten, hvor jeg kunde faa dd er min · natur al være tænkle jeg fyrslikker, hvis .det var mig meget om ikke paa ondt og fulgle med John Bones, at gjøre at røke nelop nu.

4. Under hofligbels maske fik han mig til at gaa først ned i den morke kjelder, hvor efter hans sigende fyrslikkene var. Men neppe var jeg kommet ned, før John hurlig aapnet en dør, skjov mig ind og smældte doren igjen. Ved det svake lysskjær kunde jeg saavidt se ta glubende buletoghunder derinde.

5. Snille saa de ikke ul til at være. Men jeg har altid hat let for at komme godt ut av det med hw1cler, og disse lo her fik jeg snart tæmmet og gjort rolig<>. Neppe var det gjort, før den geniale ide slog ned i mig, at hnudenes jernbeslaalle halsbaand mantlc kunne bn,kcs li! al sl:1a ild med, naar man bare forsloel del.

6. J eg forslocl del ne lop. Jl'g gav hundene h a lsbaandene om hodene s om et slags pa.ndebaand og pudsel dem derefter paa hverandre. De parerte flinkt ordre og stølte til hverandre saa det gnislret, og da jeg holdt cigaren bort i gnistene fik jeg den deiligste ild i den, og det uten bryderi.

7. En lreLene l stol var lokalels hel~ møhkmenl. Den var ikke v idere makelig, men brukes kunde den, og sittende paa den f\ød jeg nu i lange, fulde drag" den vidunderlig rine rok som i tæl le skyer bøl t:el under taket og trak vid ere nt paa gaten, hvor den allarrnerlc brandvc-csenet som lrotlde der var ild og rykket ut.

8. Ved den an le dning slap jeg ul av mit ,fængsel', og nu skyudle jeg mig op paa lentrel for al takke John Bones Ior utvist ·venlighet for al sk affe mig ild i cigaren. Min uvented e lilsy11eko111 sl sa lte slik skr~k i ham, al lian knm renl ul <1 v rol len og med el skrik fly glcl bu rl. - han trodde, jeg var mil eget gjcufærd. s

~~L-~

Pris kr. 3,25 pr. kvartal.

Nr. 28

/tå

25 øre pr. riumm er.

43 aarg.

. 10._juli 19 19 .

Et s ommerbillede fra Themsen, naar slusen er lukket.

Ved Them se ns s luser e n s ommerdag.

Leola Dales skjæbne. Av

Charles Garvice.

(Til ovenstaaende bi llede.)

Au torisert oversæ ttelse. Sommer søndager, naar Solen brænder i London som i en bakerovn, flygler de ' fem millioner mennesker ut av by en, til kysten, til skogene eller op av Themsen. Da er der ikke den baat eller pram som saaYidt kan flyte paa ,·andel som ikke bemandes og roes opo ver floden. Til robaatcne kommer saa de ulaJligc smaa lysldampere som iler ut til de søkte ulflnglsslede1· utenfor 15}en, fyldt med passagerer. Det kan være galt nok at komme frem for delte mylder pa:t de srngile kanaler, men værre blir det, naar man skal passere en av 'de utallige sluser som find es langs elven og dens kanaler. Slusen er lukkket, det hele synes en haabLøs forvirring, og· denne fordrring sliger li! kaos, llvis pludselig en av de store husbaater kommer flytende. Men saa aapnes sluscporlcne, korlc, smældende kommandorop lyder, der kommer orden i kaos'e t, og el for et glir f::lrlø1iene gjcnnrm slusen, videre opover elven, ul mot del gronne land. - Se arliklen: Husbaalei· side 8-9.

"Pas Dem selv," mumlet Sline og lusket viqere. "De kan faa nok med at passe Deres egne sa ker. La mig Yære i fred."

(Fortsa l.)

Sline saa forlrædelig op paa ham. "Vil D.~ he den unge frøken om at beholde mig? De l~an sætle alt lwad De Yil igjennem. Vil De det? Cyril betænkte sig et øieblik. "Nei, det kan jeg ikke gjøre, Sline," sa han. "Del er- det bedste baade for eiendommen og Dem selv at De kommer herfra."

"Si ikke mer," sa Sline rasende. "Men,·' Yeclblcv Cyril, "hvis De vil, saa kan jeg hjælpe Dem med at reise til Auslralien - eller et -andet sted." Sline vendte sig heftig bort. "Jeg sier saa mange tak," brummet han. "De er utspekulert nok, Mr. Kingsley ! De vil ha mig bort herfra! Ja, ja, jeg forstaai· det nok! " "Jeg vilde bare redde Dem," sa Cyril al vorlig.

XXIII. Cyril trak paa skuldrene og gik videre uten at si et ord. Han hadde gjort sit bedstc for at hjælpe et ulykkelig medmenneske, men det var ikke lyktes ham. Hvacl mandens trusler angik, da t ok han ikke den fjerneste notis av dem. Paa samme aandsfraværende, mekaniske maate gik han ut fo1· at se til tien nye plog som var kommet den foregaaende aften; derefter gik han over marken til den gamle molle og b~fandt sig nu Yecl The Howth. · Man skulde tro at Lord Beaumont var den sidste, han ønsket at se nu; men merkelig nok følte Cyril en sælsom trang til at se sin rival - den rike, fornemme, unge arving som elsket Leola. Cyril stanset med haanclen paa laasen Li:. den lilll:', grønne dør som førte ind til gangen. "H vad Yil jeg C6Cnllig her?" spurle han sig selv næsten biltert. "Hvilken ret har

-- - - - ---

j('g til a.t være her? · Som hæderlig mand burde jeg si ham : ,Mylord, jeg elsker den pike som De har bedt bli Deres hustru, jeg har betalt Deres ædelmodige venskap med en slags forræderi' ." Han sukket og gik trappen opover til atelieret. Som sva.r paa hans banken blev der sagt "Kom 1nd !". Han gik ind og fandt Cicely Stanhope alene i -værelset. I haanden holdt hun en liten støvekost og holdt øiensynlig paa at ordne i atelieret som av hele huset blev betragtet som en helligdom. Ingen av folkene fik lov til at komme derind uten ved særlige anledninger efter tilladelse av dets beboer. Det var Cicely Stanhope som holdt sløvet borle fra maleriene og statuene, s·o m . samlet op bøkene, skissene og noteheftene; som Beaumont lol ligge som bedst de kunde, og la dem paa plads igjen. Det var hende s,om satte hans stafeli bort til de steder hvor. lyset var bedst og som ordnet hans yndlingsbøker paa de brede eketræsh vlder. Cicely Standhope var av naturen tilbakeholdende og reservert overfor alle; men ~v alle de mennesker som kom i hendes kreds var Cyril den som hun næst efter Lord Beaumont saue mest pris paa at være sammen med. Det var noget i hans rolige væsen - en blanding av mildhet og rolig væ.rdighet som overvandt hendes skyhet og tilbakeholdenhet. Hun likte ogsaa at høre h,am tale og hun kunde ·sitte ved vinduet og lytte til de to herrers samtale, naar de samtalte om utenlandsk litteratur, reiser og lignende, og Cicely undret sig ofte over at en mand med Cyrils kundskaper og dannelse kunde være tilfreds med at være bestyrer av en farm. Men i den senere tid hadde hun faat forklaringen p~a gaaden. Hendes kvindelige Instinkt lot hende forstaa hans kj,ærlighet til Leola og hun gjettet sig til at han var tilfreds med at være arbeidsmand paa abbediet bare for at kunne være i nærheten av hende. Hun selv var Lilfreds med at tørre støv og holde orden i Lord Beaumonts atelier, naar hun bare var i hans nærhet. Cyril stanset ved døren og tænkte paa hvor vakker hun saa ut, da hendes kinder nu farvedes av en skjær rødme og hendes fine læber skiltes til et smil. Hun la merke til at han saa blek og træt ut. "l'viiss Stanhope, er Lord Beaumont her?" spurte han. "Nei -:- men han kommer straks," sa Ci·c ely. "Han gik ind i biblioteket f1or at skrive et brev. Vil De ikke vente paa ham? Han blir meget kj.ed, hvis De ga.ar før han kommer." Cyril nølte - han visste ikke hvad han skuide gjøre, rastløs og urolig som han var denne morgen. Cicely vedblev at tørre støv rog talte med sin bløte ste1nme friere og mer likefrem, end Et litet utvalg av hun talte til nogen ellers i fa :mmen, og Cyril gik omkring i værelset ~ saa paa maleriene. Tilsidst kom Cicely til nogen skisser S·om laa paa gulvet, og Cyril bøide sig ned for at ta dem op. Idet han gjorde det, ~k i flet de begge, fane . Alle skisSt'O<:! \·nr begyndelsen til et

ALLERS

FAMILIE - JOURNAL

Nr. 28

portrrct og de forstod begge hvem det skulde "Lide - og vente," sa Cyril. "Ilvem forestille. Det var Leolas vakre ansigt og vel - " han talte i en belydningsfuld Lone mørke haar. Cyril lrak sig tilbake, idet "lnem vel - kanske sorgen forsviucler." han Lkesom i smerle presset læb erne samHun for let sammen og saa op paa ham men, og Cicely blev pludselig blek. Begge med adskille la ;>er. l\Iente han at hun skulvar enige om at la skissene falde paa gul- de haabe - al hun turde vove at lykken vet igjen. Der indtraadle en veltalende taus- vilde vende sig om og komme til hent.le?" het mellem dem. Skinsyken vandt overDe1· blev et øiebliks pause - saa sa hun haand i begge disse ædle menneskers hjer- pludselig som om hun kom til at tænke ter. Cyril lot som om han ivrig betraglet paa noget: et maleri som stod paa et stafeli og Cicely "Aa - det er sandt, Mr. Kingsley. Der begyndle al ordne nogen notehefter. er noget jeg gjerne vil si Dem. Jeg har ikke "Jeg tror ikke, jeg kan vente," sa Cyril, sel Dem, siden vi var sammen ved den hvis stemme pludselig lød kold og tvungen. gamle møllen. Jeg vil saa gjerne be Dem "Jeg kikket bare ind, fordi jeg gik forbi." - jeg, De vil vel le av mig - om at være "Jeg skal gaa ind og si til Lord Beau- paa posl overfor denne Sline." mont at De er her," sa Cicely. Cyril saa forbauset ut. Saa lo han. Hans "Nei, del skal De ikke gjøre," sa Cyril. likegyldighet lorøket hendes ængslelse og Han følte at han nu ikke kunde tale rolig hun trykket ivrig hans arm. og likegyldig med· sin ven - nu, da han "De maa ikke le. De saa ikke hans anhadde sel disse skisser .- og i sin iver sigt. Men jeg gj•orde det. Hvis et mennela han ha.anden paa Cicelys arm. ske nogensiride har set morderisk ut - saa Cicely rødmet, men hun saa venlig op gj: rele ~denne ·mand det! Aa, jeg b cT Dem paa ham. - p as paa ! Er det ikke farlig endog at "Kan De ikke bli?" sa hun. "Mr. Kings- forag le den ringeste fiende?" ley, De ser ikke frisk ut idag," tilføide hun. I-I un saa op paa ham med et saa ængste"Aa nei," sa han med et smil. lig b edende uttryk at Cyril blev rørt. "De overanstrenger Dem," sa hun med "Der er virkelig ingen grund til frygt," øinene fæ.stet paa hans ansigt. sa han med sin lave, alvorlige stemme, "men "Nei, tlel gjør jeg absolut ikke," · sa han. "Saa har De sorger," sa hun næslen hvi- jeg skal ikke glemme Deres venlige advarsel, Miss Stanhope. Jeg er meget taknemlig skende. "Det gjør mig meget ondt." over at De vil tænke paa en som er aldeCyrils· øine blev mildere. les uværdig til Deres ængstelse og bekym"En stor sorg vilde bli mildnet ved Dering'" Han høide sig ridderlig over hendes res deltagelse, Miss Stanhope,min sorg er hvite haand og berorte den h1ed læberne. bare liten, fordi den er egoistisk." "Farvel!" "Egoislisk," sa hun med et dypt aandeCicely blev rød, trak langsomt haanden tildrag. "Alle sorger er egoistiske." bake og stod og saa efter ham, da han gik "Vi vil gjerne planlægge vort liv efler vore egne mønstrer," sa Cyril, · "og saa nedover k orridoren. DE'nne lille, i sig selv finder vi at vor skjæbne allerede er fuld- ganske uskyldige scene kunde faa et andet byrdet. Det volder os alle sammen sorg," ·utseende i en tilskuers øine. Der hadde tilføide han, og hans haand hvilte blidt, næ- været en tilskuer, for Lord Beaumont som var færdig med brevet sit og var vendt tilsten ærbødig paa hendes arm. Hun la næsten bedende sine smaa fing- bake til atelieret kom netop ind av døren rer ovenpaa hans slerke, mandige ha.and. bak porliereu i det øieblik, da de to stodl "De er saa sterk og modig," sa hun. "De ha.and i haand. Han kunde ikke høre hvad der ble\' sagt, for værelset var for stort, kan bekjæmpe og overvinde Deres sorg men vi er ikke alle saa sterke og modige. men han saa den sterke rødme paa Cicelys kinder og det alvorlige, ømme smil paa Hvad skal vi gjøre, Mr. Kingsley?" Cyrils 'a nsigt ,o·g først og fremst saa han Cyril kysse hendes ha.and. Lord Beaumont stod med ha.anden paa portieren og følte pludselig en skarp smerle i hjertet. Det kunde umulig være skinsyke ! Han elske!. Leola Dale - og kunde jo ikke være skinsyk paa Cyril og Cicely. Og allikevel - v'ar det saa merkelig; hans hjerte blev pludselig saa tungt. Cicely - lille Gis hadde altid været hans - var altid blit belragtet s'om hans eiendom saa at si, saaJ det var som om ingen anden mand hadde ret til åt tale til hende. Lord Beauffi~ mon_t ·blev · re_n t fil-==--~"urol1g og forvirWilllllll!Wl!III!lllllLUllWlLWllWJJWW""""'"'"""'"""''""""""""'- ret. Han gik de mest kjendte salmer og mdre religiøse _sanger let harmonisering. stille ind i værelset og la sin haand paa hendes skulder. · Hun vendte sig sig om med et sætj og ved at se ham slcg blodet op i hendes kinder. Men f':\. Beaumonl sluttet at det vai· :._...-I en følge ay min, se! del om Cyrils haandkys og , bnn venclle sig om med en panderynken. Det 1

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

Nr. 28

Yar første gang hun hadde bragt rynker paa lrn ns pande. "Hvad er der iveien, Edgar?" spurte hun ængstelig. "Intet," sa han med et tvungent smil. "Hvem var det som netop gik herfra?" "Cyril Kingsley," sa hun utvungent . . . Men da han saa fast paa hende, blev hendes ansigl og hals overgydt av en sterk rø<!me. "Han vilcle - ikke vente," sa hun. "J asaa," sa Beaumont tørt. "Kom han for nt besøke mig?" "Naturligvis," sa hun forbauset, "hvad ellers?" "Del vet jeg ikke," sa Beaumont enc!nu mer tørt og gik bort til stafeliet. Taus begyndte han at male; men litt ·erter litt sa han langsomt og med eftertryk som om det kostet ham anstrengelse at tale: "Cyril er en god og bra mand en storslaat karakter; den kvinde som vinder ham vil bli en lykkelig kvinde - ikke sandt, Cis ?" "Jo," sa hun med et litt undrende blik. Hvorfor talte han saaledes? "En ædel oig god mand," gjentok han og arbeidet videre med iver som om det gjaldt livet og med en følelse av grænseløs utilfredshet. "Hvorfor kan hun ikke si mig det?" tænkte han. "Hvorfor har hun ikke fortrolighet til mig?" Han prøvde paa at indbilde ·sig at det bare var hendes mangel paa fortrolighet isom ærgret ham - intet andet. Det var dog for galt at lille Cis skulde ha en hemmelighet for ham!

• Leola kom ikke ned fra sit værelse før middagsklokken ringte og da hun endelig gik langsomt nedover den store trap var det med en sælsom følelse av usikkerhet og ængstelse. Hun syntes at aile maatle kunne læse rtlen store forandring som var forcgaat med hende i hendes ansigt. Hun hadde klædt s~g paa med en usedvanlig omhu og. bar en fin, let kjole av cremfarvet kaschmir. En mørkrød rose vugget sig paa hendes bryst og det var hendes eneste pynt. Hun hadde aldrig set yndigere ut end hun gjorde denne dag i denne enkle kjole. Mens hun gik ·nedover hallen tænkte hun paa om Cyril hadde været oppe paa abbediet. "Kanske," tænkte hun med en pludselig rødme, ,,er han der nu," hun stanset ved bibliotekdøren og skyndte sig saa videre. "Han er nok kommet for at spørre hvorledes jeg har det - " saa følte hun sig rent ulykkelig over at hun hadde gjemt sig paa sit værelse av frygt for at han skulde komme. Da hun gik ind i spisestuen, gik en tjener forbi hende, og hun hadde stor lyst til at spørre ham om !M:r. Kingsley hadde været der, men kunde ikke faa mod til 'det. Hun var ræd for at tjeneren skulde læse hendes hemmelighet i hendes øine og .~ s lemme. "Min kjære," sa Mrs. Wetherel, idet hun gik imot Leola og kysset hende, "jeg har Yæret saa ængstelig! . La mig se paa Dem! Er '.De virkelig slet ikke kommet tilskade?" jlEngstelig la hun sin haand paa Leolas arm. "Ikke det allermii:J.dste," sa Leola og kysset hende. Saa · tilføide hun idet hun gik hort til sin plads ved bordet: "Jeg følle mig lilt træt og nervøs, sa·a jeg trængte til at hvile mig litt." ,,Ja, det var ganske rigtig," sa Mrs~ ~Ve therel, "det trængte De sikkert i høi grad til. De har hat godt av søvnen. Jeg maa

si at De ikke ser angrepet ut," tilføide hun beundrende. ,,Jeg er heller ikke angrepet," sa Leola smilende. "George skræmte mig saa ved sin beskrivelse av tildragelsen. Han sier at han var J1or langt bort til at han kunde være til nogen nytte og at det var et rent under at ikke Mr. Kingsley og De brak halsen uncler aet vilde ridt. · George var rent betat av det og sa at det var den modigste handling, han noge:nsinde hadde oplevd. Mr. Kingsley er dagens helt." Leo1a bøide sig over sin kop og hendes kinder var likesaa røde som rosen paa hendes brvst. "Jeg· længter efter at se ham og takke ham," vedblev Mrs. Wetherel varmt - "ikke f.ordi en mand soni Cyril Kingsley bryr sig om tak, men jeg føler trang til det Det er besynderlig at han ikke har været her i eftermiddag, han pleier at komme hit paa denne tid av dagen, og 1nan skulde tro at ·han vilde komme og spørre til Dem. Jeg vil da haabe -" Mrs. \Vetherel saa op med pludselig ængstelse - "nt h an - ikke er kommet tilskade -" Blodet strømmet pludselig bort fra Leolas kinder og hun saa op med et slikt uttryk av skræk at Mrs. Wetherel beroligende tilføide: "Bli ikke ræd, kjære Miss Leola. Hvis der hadde tilstøtt ham noget, · vilde vi ha ·faat vite det - da vilde den gode Mrs. Tibbelt ha sendt os hud." Leola trak et lettelsens suk; men det var fremdeles et utlryk av ængstelse i hendes øine. "Ja," mumlet hun, "da vilde Mrs. Tibhett ha sendt os bud." "Hun er saa glad i ham som om han var hendes egen søn," sa l\lrs. \Vetherel. "Men vil De ikke ha lilt frugt? De spiser jo ingenting. Jeg er ræd for at De allikevel ikke er frisk!" L00la lo sagte og tok en fersken, men b:1re for at leke med den. "De sa at - " "At Mrs. Tihbett nærer stor hengivenhet for Cyril Kingsley. Hun har fortalt mig at han ikke har været rigtig frisk i den senere tid - jeg var nede paa farmen imorges - og at han er meget ute om natten." "Om natlen ?" sa Leola. "Ja - i den senere tid. For leden dag kom han ikke hjem før ut paa morgenen det slaar vel i forbindelse med farmen," vedblev hun, "men j.eg vet ikke noget Det er ingen lam som han behøver at være ængstelig for." "Nei," sa Leola lavt. Hvorfor var han ute om natten? . "Jeg har selv lagt merke til at han ser blek og træt ut. Jeg er glad over at Sline skal reise. - Det er sandt - ,l\fr. Dyce og Lady Vaux har været her i eftermiddag." "'Naa," sa -Leola koldt. ,~De var saa bedrøvet over at hoppen hans gave til Dem - hadde vist sig at Yære el saa frygtelig dyr; men Lady :Vaux trndde øiensynlig at Cyril -Kingsley ikke hadde været agtpaagivende nok." Leolas øine lynte og hun aapnet læbene, men hun betvang sig og begyndte at tale om andre ting. Da de gik ind i dagligstuen, lukket Leola op bibliotekdøren og saa ind. "Har Mr. Kingsley Yæret her i eftermiddag?" spurte hun kjeldermesteren. "Nei, Miss," var svaret. Leola laaste døren igjen. "Hvis han kommer, saa si at jeg har nøklen," sa hun, og hun følte en stor tilfredshet ved tanken paa at han ikke kunde komme derind uten at hun ·visste det. Mrs .. .Wetherel satte sig i sin sedv,a,nlige

stol og tok frem sit strikketøi; tjeneren kom ind med teen og anenen snek sig langsomt hen. For første gang siden Leola kom 1il nbbediet, kunde hun ikke faa tiden lil at gaa. Hun følte sig rastløs, utaalmodig og utilfreds. "HV'Orfor har han ikke været her?" tænkte hun, idet hun rastløs gik frem og tilbake. Brydde han sig ikke om at vite hvorledes hun hadde det? Eller var han - en pludselig angst snørte hendes hjerle sammen - var han selv kommet tilskade? Hun vilde ringe og sende en tjener til farmen for at spørre til ham - men turcl~ ikke gjøre det. Aa, gid han vilde komme! Gid hun visste lworf1or han blev borte! Det var virkelig uvenlig av ham - meget uvenlig -· ikke at komme - om bare for et øiebUk. Hvis han bare ikke var syk! I hendes spænding og ængstelse forekorn: Yærelset hende saa trangt og varmt "Jeg tror j,eg vil gaa ind og spille litl, •• sa hun. "Ja, kj,ære, gjør det, og la døren staa aapen, saa jeg kan høre det," sa Mrs. :\Vetherel borte fra sin lænestol. Leola gik ind i musikværelset og begyndte at spille, men hendes tanker var allfor uroli~ og spændte til at hun kunde vedbli. Hun reiste sig utaalmodig, aapnet en av glasdørene til terrassen og gik ut Det var en deilig aften, maanen kom frem bak taaken og indhyllet hele landskapet i et mystisk, eventyra'gtig lys. Leola kastet et let sjal over sine skuldrer. og lænte sig oyer rækverke~ saa maaneskinnet faldt like paa hende. Alt var stilie som graven, bare nogen flaggermus flagret lydløst forbi hende, tiltrukket av hendes hvite kjole. t'Iuciselig hørte hun fottrln, og da hun saa ned, saa hun en mand staa nedenunder. T-rods laaken kjendte hun ham straks. Det var Cyril. llun stod aldeles ubevægelig og iagllo~ ham, hendes hj,e rte banket av glæde over at hun kunde iagtta ham saa nøie, uset av ham selv. Han syntes hensunken i tanker - - undres hvad han tænkte paa? - men pluclselig dreide han sig om og vilde ga~ Da bøide hun sig frem og ropte paa ham. Hun saa ham fare sammen og se op med et hurtig, forbauset blik' - hun syntes, det uttrykte glæde. Saa løftet han paa hatten og stod og ventet. Sikkert er enh'ver kvinde født kokette! Leolas hj:erte strømmet over av ømhet imot ham - og allikevel var hendes første ord spøkende. "Kikker De paa stjernene, Mr. Kingsley ?'• spurte hun med sin bløte stemme. Cyril taug et øieblik som i forlegenhet, saa sa han rolig: "Det er en meget pen aften. De kom vel slet ikke tilskade?" Leola smilte bebreidende. "Sa jeg Dem ikke det, · da De var her i eftermiddag for at spørre efter mig?" Han saa ned. "Jeg har ikke været her, a sa han rolig. "Nei, j.eg vet de~" sa hun, og ved at høre hendes tone banket hans hjerte vildt. "Men jeg har det udmerket godt og De :__ men vil De ikke komme hitop?" tilføide hun, idet hun avbrøt. "Jeg maa rope · for nr De kan høre mig." Han nølte et øieblik - vilde han negle del? - saa sprang han pludselig opover trinnene og stod ved siden av hende. Hun saa op paa ham; han var meget blek, men hans øine straalte med en sælsom glans for hvilken hun slog sine øine ned. "Jeg var i;-æd for at der hadde tilstøtt Dem noget, siden De ·ikke kom,'1 sa hun. og lekte med rosen paa sit bryst. Han saa meget alvorlig paa hende..

•

AL L E R S

F A jf I L I E - J 0 UR N A L

"Nei, jeg kom ikke - fordi -~ ' saa L!ll eol a for sammen, og en pludselig blekhet føide han med dyp, næsten hæs,_· sLemtU:e: cl::C'kkc.L b endes vakre ansigt. · Et øi~lJlik ,,Skal -jeg si bem ærlig hvorfor jeg ikke ·· ·taug ht111 , saå · saa h'nn sørgmodig op paa kom?" · ., · · · ham. · Jlun saa op p;:ta: ham med et bly, forvent· ...fasåa - '' ningsfuldt blik. · · )eg vilde ha sagt Dem det imorgen," sa hab ,· ,;m·en <l et er bedst at forlælle Dem "Ja, si mig det ærlig," sa hun··b1ødt. · · del nu. Jeg· maa reise." · ,,J asafi· -'--- ·~ sa Leola igjen og tullet sig ta~Llerc ind i sit sjal ,;det gjør mig ondt -jeg h·odde · at ·De hadde · slaat Dem XXIV. . . . • . . . lilro her. Det gjør mig ·ondt al Dtt er ulil- " Hun lænle· sig• til 1ækve1l'-et me11s· ·hun f reus )] · 1ier og u- y kk · · · • 1 - ·e1ig. · · 1 . ut·lf d J -11 · t"lf d " · talte,. og smllle l1l ham med den uskylcl11:,e . u b e\.1sst · I1et. som næslen . .- · el e· 1'-an . · ·· ,. 1 re s 1. en 11ve1. l·'·" vin ... k. 1 t egt .er1 i <d'rn u 1Ulre11s, 1. g1en'I T · naar l1un v1·1 . .rl\'Ien Lro d s 11e11. LO- . 1~m næs ·en u aa mo ig. " y<<e ig .. a, paa t a sia. . t kk . J · . ·voldsomt · J€0'"' . er meae · u. 1y ·e 11cr eo·"' maa reise 0 0 · des ydrc~ -ro banket hendes hierte . · · . ' og Je,g maa reise straks. Alt er iorden paa og hun Yar næslen ræd f'or denne alvorlige, .i. · • _:- " dbl h J k I . - -1l. b t l l ll · t ri 1 , 1a1 men, ve ev an. " eg s a gaa op t s e1 '"e manes es em e, s o e ansig o"' ~t·l i\[ F d · L d · . _ , • • · · . . 1 r . i:. or i on on og g1 lmm regn- d nende ørne. II un saa bcdc1m ende yndig ut, . · · · · s1rnpenc · 1ian v1.1 no k snar t 1· rn e en c·flc.r Qg den mand som elskel hende og stod og f Irr . " ' ' I1en(l e, l rængt e ø1eusyn . l' l 1 . ø 'lJt ,.,ei. ' saa paa ···]· · I . f . -1. 1_ t . 1g .1.·e e sin ~ .. en t vi-1, " sa L 00 l a. k'01·t . ·I:.r.-1end es l1.ier1 b l se v. .e ic1 s ,e se 01 1 '" '"e a i øpe sine 1øb k l . t t t · · ·· · . 1e · an 'e .. nu sa.a. ung ·· og 1a.ngsom som _o m 1 1 c sri. . . -d et var blit tir bly. ·"Tør mån spørre, hrnrDel blev et øtebltks pause, og unde_r de11- · hen · De ''il i·eiSe?" · · ne. gled Leola paa kvindcvis bod fra cm- ·, .. ;,l-horheti j:eg vil reise?" gJentok ·han med nel. en kort bitter latter. - Aa det er det s-amr " ' " F 01· en yn d.1g a l"l en·I" sa 1rnn. · ,; l\''ia,anen ·· me :-. ' feer0 'reiser · sa1ids'Jnlirrvis tilbake lil · • er i nech1dgaaenp c !·' Hun vendte ~H :~n- . veslen.". "' sigt drommend~ mot den. "Skal man ikke "Det gjør -mig· rheget ondt at De ikke har rla ønske den t111g man ønsker n~est? '! . kumiet ·føle Dem lykkelig her," sa· Leola " Del vet jeg ikke," sa han med tvungen bfiiH. ;,Lord 'Beaumon·t vil bl-i meget bcstemrnr. drøvet." · Han indsugcl hendes ansigls skjønhel, den •. '" _L ord 'Bequmont!"· gjentok ha.n . "Hans melodiske klang i hendes stemme, ·og han naade -vil snart trøsle -si<ro , ocr0 · 0<rlemme mier." . -. . 0 v1ssle neppe ln·ad han sa. -"Tror· De?" sa Lebla' med en plu.dselig "l\lau skal ønsk e i taushet," sa Lcola .røchtic. ; ;:,Jeg tror ikl<e, Lord Beaumont er drommende, "og for den nye maane kommer saa flygtig al han glemme1:, en fraværende op, vil ønsket væ re opfyldt. Saaledes sier ven.·~..·. : · de gamle koner." , ·. "En lykkelig mand husker intet, sier et Cyrd gik et skrilt nærm ere; han lænte . gammelt ordsprog," mumlet Cyril. "Lord sig 1il rækverkct og saa paa . hende. . Bea1.1mont vil gleinme mig i sin nye lykke." ,,Saa -" sa Leola uskyldig - ,,jeg visste "IIYad kan De h a al ønske?·' sa han lavt. "Guclcrnc har jo owrost Dem med sine ga- . ikke at det ventet ham nogen særlig lykke." vcr - ungdom, rigdom, skjønhet -:-" · Cyril saa paa hende med vo.Jdsomt ban,..\a fy , det er jo en kompliment," sa Le- kende hJerte. oia og vcndle sit ansigl med et fortryllende "Og av samme grund," vedblev Leola, "vil smil mol ham. De vel snart glemme - os." "U ngdorn, rigel om, skjønhet," gjentok han. ,,Nei," sa Cyril heftig, "det vil bli min "Hrnd er der tilbake for Dem at ønske? straf - at jeg aldrig kan glemme Dem. Inlcl." . Gud gi, jeg kunde!" "Er det· intet?" sa hun hviskende. "Da Leolas hjerte banket stormende. bL1 rdc jeg være meget lykkelig." "Det var ikke noget ædelm'odig ønske,'' "Ja," sa han. sa hun. "Vi vil ikke saa snart glemme ,.0::5 De," sa. hun og vendte sig helt om Dem." mot ham med det samme yndige smil, ,er "Vil De ikke?" mumlet han. "Aa jo·, det De ikke lykkelig?" vil De nok. Jeg vil huske delte kjære abbe1.Nei," sn han næslen heftig. "Ingen kan (li - og Dem - naar jeg ligger søvnløs og være lykkelig, naar man er slave av ~t 3.lt- m·olig under stjernene. Jeg vil tænke paa op~h1kende: ønske." alt det, jeg har lært at elske - men som Hun saa spørrende op paa ham. }eg har mistet - jeg vil tænke paa Dem saa"Er De ærgjerrig? Ønsker De at være ledes som De staar der - saa vakker rik?'' og saa langt fra mig -" Han rystet paa hodet. "J e~ er ganske nær Dem," sa Leola, "se, "Jeg bryr mig ikke om rigclom. Jeg har j.eg kan røre ved Dem -" ingen ærgjerrighet - den blir ialfald opLet og skjælvende la hun sin haand paa slukt a\' t·Jiel: for nævnte ønske." hans arm. Leola smille svakt. Det gik en wak skjælven gjennem ham Jeo· er saa nysnJ·erricr" sa liun i en blid men han bclvang sig. 0 " "' "' ' unclskyldende tone. "Jeg skuldc ønske jeg' " Gans k·e. nær, " sa IJeo l a (I røm~1en d e. v1ssL<:', hvori det ene store ønske oostaai·. "Og allikevel . saa langt bor le, sa han. JivorJor --ønsker De ikke nu i maanens ned- "Der strækker sig en gapende avgrund melgang? · Kanskc det da blir opfyldt _ hvem. l~m eieri~den av Lorme abbedi og - hendes vet? ·' tJellCI' Hau saa paa hende, og det var som en .. Den mand som reddet hendes liv og som pln dselig indskydelsc drev ham til at lale. ~L<iar san høit . over hende som en konge i\Ien saa husket han paa sin ven, Lord Beau- ovf' r en melkepike!" hvisket Leola. mont, og sin lroskap mot denne ven , og ,.En av'g rund som han kan se, men som han vendlc sig om og gik med hurlige, hef- han ikke kan overskride," sa Cyril. tige skridt frem og tilbake paa lerassen. ..Er der ingen bro? '<" mumlet hun næslen Saa vendlc han lilbake og stille sig ved ulyc1 clig. siden av hende, og Leola saa paa lian1, og ..Jo!" sa. han og boide sig frem mot hende, smilte fremdeles, men næsten frygtsomt. ,,der er en bro og den kaldes kjærlighet "Leo - Miss Dale," sa han kort·, næslen - kjærlighel! '.\1cn hvorledes Lor jeg sætl!xsl·, "jeg har beslullet at forlate a.bbe- te folen paa den?" diel." Han s_ua paa hende og hun saa hans øine 1

Nr. 28

lyse . og hans læber skjælve. Næslen rorskrrekket bøiclc hun hodet. " Leola, De bød mig Lale og jeg adlyder! Der er en bro tvers over den avgrund som · skiller os og det er kjærlighel! Jeg har allerede vovet l:lt sælte folen paa den. Leola, vi møtes kanske aldrig mer paa Jorden; la mig nu gi mil hjerte lufl ! Jeg · elsker Dem, jeg, Deres tjener, elsker Dem vanviltig, glødende! Si ikke noget, ven!. til jeg har sagt Dem all og send mig s~a fra Dem med bilre, haanlige ord s'om. min formaslelighet fortjener! Jeg, en navnløs yanclringsmand, elsket Dem den første dag, jeg sa.a Dem derute i parken. De var herskerinde paa Lorme abbedi, jeg var venneløs og ukjendt. Jeg visste, jeg følte, jeg elskel Dem, og jeg besluttet at forlate England for ikke at se Dem mer. Men jeg var svak, og omstændighelene fristel mig. Jeg lPodde - taape som jeg var - · al det vilde være lykke nok at være i nærhelen av Dem, undertiden at komme i De1:es nærhet, at se Dem paa avstand, og i denne inclbildning benyltet jeg den anlcd- . ning &om Lilbød sig. Det var bedre at være . Deres tjener end at forlate Dem for bcslandig. Jeg flyllet til Home farm og jeg saa _ Dem, men min kjærlighet voksle fra dag til d~ til en lidenskap som opslukle mig hell Jeg saa avgrunden mellem os, men det var en slik fryd at være i Deres nærhet at jeg forsøkle at glcmm~ min ulykke og var tilf1~eds .

.T eg IC'Hle i solskinnet fra Der es skjønhd, levde i musikken i Deres slemme. l\Iin kja,;r iighel har nu lat maglen fra mig, saa }eg ma a bort. Leola, se paa mig uten haau i Deres bl ik. De som ikke har kjenclt kjærlighet kan ikke vile, hvor vild og voldsom den slorm er som raser i mit hjerle. !\ u iaften forla ler jeg Dem for bestandig. Jeg forlaler Dem lykkelig i Deres rigdom og med en god og lykkelig fremlid for øiet. Ilvis jeg har været lroløs mot en ven, saa vil den ven - i bevissthelen om elet, jeg hal" lidt - tilgi mig, likesom De vil det, Leoh" De <:or den eneste kvinde jeg nogensincla har elsket, og De vil ogsaa bli den sidsle. La mig gaa uten et vredt eller haanlig ord eller blik." l\fens han talle, venclle han sig om, blek . og med sammenpressede læbcr. Leola, soiu skalv over hele legemet, strakte sin haand ut bg la den paa hans arm. Han stanset med ~t srct og saa paa hende. " Hvorfor - hvorfor - - " hvisket hun: blodt og langsomt - "hvorfor skal De reise -" . Hnn for sammen og grep hendes arm; ,saa bøide han sig frem og saa ind i hendes ansigl som var blekt og bevæget. .,Hvorfor - ?·' gjentok han. "Aa - s pot mig ikke, Leola ! Jeg sier j:o at jeg elsker. Dem - elsker Dem'" "De - elsker - mig!" mumlet Leola nø~ lende og avbrult som om det var musikl i hwrt ord. ,,Jeg elsker Dem!" gjentok han. "Jeg elsker Dem av hele mit hj.erte og h ele min: sjæl - og derfor maa jeg bort. Vil De :a t jeg skal bli og pines ved at se en anden mands lykke ? Vil De virkelig at j,e g ska! bli?" ".1a - " sa hun og løftet hodet - "De \ril ikke bli pint -" "1-I v::icl mener De?" spurte han og tok hende uæslen Yoldsomt i armen. ,.Bli -" hvisket hun næslen utydelig. ,.Bli! Er det mulig? Vet De, hvilken mening jeg i min avsindige tilstand kan lægge ;i Deres ord? Leola, spol mig ikke! De vikle ikke si jeg skulr!P. hli, medmindre De, - elsket mig!" Hun loflel øinenc og saa paa ham med

l\' r

ALLER S FAl\rlT.TE-JOURNAL

XXV. Leola klynget sig tæltere incl til ham. "Jeg liker beclst l\Irs. Cyril Kingslcy," sa hun næsten nly delig. Det gav plndselig et sæl i Cyril; men da hun saa op paa ham for at se hvad grunden var til eiet, smilte han ned til hende og syntes at være oplat av tanker. "Hvad vil folk si," vcclblc.v han }ilt cl~~r, "naar de fa;1r høre at du har op!git baadc et herlugclømme og et grevskap - for at gifle dig med en almindelig farmer? Hvacl U'Or du, de vil si? Tror du, da ,-il være ' tapper nok til at molstaa 1~olks haan og spol?" "Hvad bryr jeg mig om verden!" sa hun, i" det hun løftet hodet og saa sloll op paa ham. "Den brydde sig ikke om den fatlige, hjælpC'løse piken som led nød i - " Hysch , min elskede!" hvisket han med et . uttryk av smerte. "Som led nød i et fallig hus i Camden-Town," Yedblev hun. Jeg bryr mig likesaa litet orii· verden sio m den den gang brydde sig ornl .. '' IUJg. Saa tilfoide hun i en forandret tone: "_Og selv om det var anclC'rledes, anser du mig da for saa lav, saa liten at jeg Yilde J::ry n"iJ om hvad f li~ sier? Cyril -" hun klynget sig til ham - "man sier al elet bare er den ene som clo.ker -- den anden ntater si~ selv at bli elsket. Si mig at det ikke er sand ti Ellers blir jeg r æd - ræd for at la di~ vile hvor hø't jeg elsker dig!"

et langt. dvælende blik, fuldt av det~ inderligste kjærlighet. "Bli I" mumlet hun igjen. Han skalv et øieblik og saa likesom vantro paa hende, saa trak han hende pludselig bort til sig og saa ned paa hende. "Lc-o la," hvisket han, "eidet mulig at du elsker mig?" Hun gjemte sit ansigt Yed hans brvsl ,}a, je.g elsker dig," sa hun. Hans lidenskabelige kys for•krækket hende; hun la sine hænder mot hans læber. ,.Tilgi mig, m·n elskede, min ~ro 11n·ng!" mumlel h "' n· "Men tænk paa hvad det er foT mig at vite at- du elsker mig!" "Synes du, det er saa merkelig!" hvisket leola og saa ham op i hans vakre ansigt som nu ikke længer var blekt, men blusset av straalende lykke. - "Har du aldrig ant at jeg elsket dig, Cyril ?" "Aldrig," sa han. "H vorledes kunde jeg _det? Du, den vakre herskerinden paa Lorme Abbedi - du som hele omegnen tilber skulde forelske dig i bestyreren av din farm? Det var jo en van''Vitlig tanke! Jeg holder næden paa at skamme mig over mig selv!" Han smilte og klappet nølende og kjærtegn ende hendes haar. "Tænk nu bwe paa h'vad du kunde være bl:t ! Der er hertugen som man sier aldrig blir . træl av tale om dig ! Hertuginde av Forlhshire! Saa er der Lord Beaumont - aa, hvor jeg har lidt ved tanken paa ham! Tænk - Lady Beaumont grevinde av Howth - høres det ikke vakkert ut?' 1

(1-orls:l' Ites )

Kongesønnene i Tower. Digt av R . H. (Til ovcnslaaende billede.)

Gjennem London strømmer den brede flod under menneskemyld r en<le brner og risler og skyller om Towers fot, hvor forlidsminderne bor. I sommersolskin, i høstveirsgraat, under vinterens laake og sne staar like skummelt det gamle slo t; et smil l:.lr aldrig det se. Livet slrnmme1· med Themsens flod, der larmes i lyst som · i strid. Tower st aar wørk og barsk , som det stod fra Wilhelm Erobrerens tid. La komme, la svinde, far hen, forgaa la yeksle glæde og sorg urokket i tusen aar den saa over Th ern sen, den j erngr:ia borg. Hvad ruger den over, hva<l grunder den paa ved den brede, strømmende flod? Hvnd hviskes der end i hver krok og vraa om drap og dryppende blod? Er der glemte fanger, som stonner endnu av sol og stjerner forlatt? Lyder end sukke i navnløs gru fr:.1 fangeburenes nat?

J\lænd, som vansmeglel i biller noe!, drog Jænket del" sidsle suk. For snikmorderdolker fik nogen død og andre for bøddelens hug. Som skimmel fra fortidens skumle- nat slaar blodige minder ut, men hæsligst fr:i den gang, prinsene brat fandl døden paa frændes bud.

De YOYer ei komme en konge for nær, det kan du da vel forslaa." "Bror - horer du ikke klirren av sYerd og en hvisken av stemmer raa?" "Læg haanden i min, bror, vær u len frygt, snart kommer jo høilidens slund." "Jeg tror ikke farbror, han smilte saa stygt med sin skj æYe, hæslige mund.

Richard av :GJoster - den koldeste .skurk, som traadte paa Englauds jord, den puk lede skjærldsel for huset York, som myrdel sin egen bror - har lokket kong Edwards sønner ind -i Tower bak Jaas og slaa lo kongesønner med sol paa kind og med guldhaar og oin e blaa.

La os lflygte, bror!" "De har slængt hver dor! " "Kjære mor, kom og hjælp os. Aa, Gud! Der er lis lende trin, høir de nærmer sig, hor! " "Jeg er kongen. Luk op, vi vil ul!" Han dundrer paa doren med næve og hæl. Som haanlatter ekko ham naar. D<l griper en rædsel hans barnesjæl, og sin arm om sin bror han slaar.

Forgjæves de Yenter i Tower slot, at høilidens lime skal slaa. Den ældste blev jo nlt Englands drot, da kong Edward paa dodsseng Jaa. Paa kroningen venter den lille purk helt lapper - og dog lilt forsagt, mens Richard, hans farbror, den skumle skurk, sin haand efler kronen har strakt.

Og skjælvende gjemte sig barna bort, hvor mø·r ket var læt og tykt, mens natten skred gjennem Tower sort, og bfoaslen klagel saa stygt. Da Jislet de leiede mordere nær. Et angstrop - et jam ren de skrik! - ~ Ved daggry lyste et dod.skoldt skjær paa de myrdede gutters lik.

Det skumrer bak borgens klamme mur. Dn blfr den yngsle saa ræd. "Bror - tror du, vi spærres i fangebur, og Yil nogen os gjore forlræd? Hvorfor hen les vi ikke? Her er saa koldt og saa skummelt og fælt at bo." l\len - barnekongen ham svarer slolt: "Yær tryg, kongen skjermer dig jo.

Som gjennem et hjelmgiller Tower ser taus ut paa den ilende slrøm og dr,o mmer, urort av alt, hvad der sker, sine blodige minders drøm. Fninkriks Baslille blev slormel og b1·ændt, men Tower slaar fast, hvor den slod, med sit barske, lukkede ansigt vendt mot den cY ig mumlende flod.

AL L E

n s F A ~r r L I E - J 0 u n N A L

N"r. 28

i::!I

Husbaater.

~~~~~~~

B:Jade i i\lcllemeuropa, i Ho!Ja11d og Frankrike og i Englrn1d brer har pram trafikken paa rltJdenr i de sidsle hundre aar ulvlklel sig derhen al pramslikkcren har lat s!n familie med ombord paa prammen, bygget en ruf paa "<len og indhrgnel en plads pnå drckkel, hrnr llarna kuncl(' ll'kl'. rnt' 11s lwn selv slake! sig frrm og

Hvem fik ideen lil den førsle "lrnsbaat"? De som ynder ~t SD'kc alls opha\' i de fjerneste lider og som fror al der slet ikke er nogel nyt paa Jorden, vil peke paa Noah, om hvem tler slaar i det gamle Teslame11le al han bygget ~ig en ork av gophertrrc og bekel den uln•ndig pg indYendig, sallc vindu paa den og do1r pa.'I dens side og byggel den med et ncdersle, d mellemsle og et lreclie lak. Naar man heser bcskrivrlsen av 'a rken og sammenligner den med. lworlrclc~ c·n ,nodcrne husbaat er hygger·, 1·il

Jlw;:ltaat fo1 · en C'nkelt fam'lie. Eeboelsen er Lyggc1 pa:i en gammel pram som er bel>el og l.j.eret . og nu gjor god nylle. \

man o;:(saa se en f6rblø.ffende likhel. Bare døren mangl~r. \'il man ikke gaa saa langt tilbake i. tiden finder m:m ogs;ia husbaalen senere. IGeopalra i Egyptcn hadde el svommende palads paa Nilen som ikke har været slorl andet end en med luksus ulslyrl beboelsespram, og paa flere sleder i Il;1lien bar de romerske keisere h:1t rikl ulslyrle baaler som var indreltet til bebo else og hofholcln ing, og hvor de var i nogeniuncle fred for snikmorclrrc og ove1·bringere av hønskriflcr. Del er allikeYel neppe disse fjern e tider som hm· gil' vor lid ideen til husbaalen. Den er kumme! g:mskc cnkell ved at man har sel flodskipprrne s liv.

.Ifra cu anden ep;n av jordklode n. Kinesiske djunker og beboelsesbaater paa Peihoflodcn. I Kina skal det· leve millioner av mennesker paa elvene, stadig beskjæfliget med transport av salt og ris, te og korn. Mange hævder at del er synel av disse djtu1ker som har git englænderue ideen til husbaatene.

;-s --

fors1:1aelig~·

i er Englænderen er glatl i vanelei , ~ ~ og han liker al komme omkring. · ® !Iusbaalen opfylder begge disse onskcr. . . r man en villa eller el so mmerhus, er man 11udt lil aar efter aa r al se det samme landskkap og leve mellem de samme mennesker. Bygger man sig en husbaal. slipper man for at betale baade grund og grunclslrnl, og naar man er kjed av egn og naboslrnp, sprcnder man enten en slæpedamper eller sin egen lille motorbaat for, Iosner forløiningene og lar sig bugsere længer op eller ned av slrommen , til man har fundel det sted som p;.s>:e1· en .o g som man kanske paa forhaaml hm· ulsel sig. Paa den maale kan man hver somrnrr eller flere ganger hver sommer mal e del nyr. del ovctT;,skende og del uventede, som er den slorstc rharmc ved alt hvacl der !teler ferit' og rei s<>.

\ -cd slusepoden, naal" eler ventes ll.Ul al <Irr sk;il bli lutkel op.

Flytende hote! paa Themsen. Det

5U g.jcster,

konen sal ved roret. I-hem husker ikke !Jcskrivelsen av livel ombord paa en slik pram i ?l'farryab romaner om "Den fattige Jack· ' og ,,Jakob Ærl ig· •! i\' uvel, e n englrcndcr som har set en slik huspram paa Themsen eller som kanske har værel i Kina og sel de kin'csiske blomslerb·aaler paa Yanglsckiang, har faal <.len ide ·a t han selv ogsaa maalle kunne indrelle sig en slik, og han har lall gjerning fCJJlge paa lanke. Andre har fulgl hans ide, og saalccles er det kommet at der nu omkring i England og tlet ovrigc Europa, 01·eralt hvor eler er en 1ilslrækkelig bred elv eller en tilslrækkelig stor men ikke all for' stor - sjo,.-_ fineles tusener av "husbaalcr". Kanske ser man beclsl disse lrnsbaaler !Og li1·el ombord p aa dem paa selve Themsen, fra London og veslpaa til Oxford, paa slræk11inger av elYen allsaa, hvor den store skilJslrafik 'er holdt op . Den yndest som liushanlen rr kommet

kan

og av og til lrækker man andre trakter ved c1 ,·c11 .

uøielig :uuerikausk billede.

Den simpleste fon11 for en husbaal er prammens. I England brukte man for al kjope en gmnnwl, utranger! pram, ljære den og beke den, faa den malt og pud:sel op og saa indrellc den lit beboelse. Nu forelrækker de mer ,·elslaaende al faa den bygge t lil brnken. l'rarnformcn er ogsaa god paa floder, som ikke er for l>recln, men paa sjo r r, hvor eler kan opslaa lemmelig sterk bolgeg:mg, er prammen ikke praktisk , da bolgeslagel paa en gang sla::u· mol hele bredsiden og 10111 nallcn ved sin larm forstyrrer SIClJYncn for bcb.oernCI. fler forctr:'l'kkcr m ::in skibsformen med den spir!se rorsl<1Yn, ~.om m:111

E:n elvekirke paa Sprcen ved Bcl'iin.

"En sjomauds b1·nd har bolp;eu kjær." Et lilel for -

runun c rn. ho tellet li!

Der Jevrr hundreder av pramslikkerfamilier paa Spreen, og for dem har man hygget denne lille kirke som hviler paa en pram og kan lrx kkes op eller neet av elvc:n. Der er boilidelighel ombord . Et ungl par gaar i elvekirken for at bli viet.

~ ---~-

ALLERS

Nr. 28

FAl\ilifiLJOURNAL

s .Htcn~ c l • l; ,1p

n< •.:t li u~h:tatea .

1 dl'll >'f ill l',

lllll C

nat.

Os letTike kan man _isæ1· ved Hltinens ug Doved ·roranki:ingcn kan lægge op mot bølgegangen. nauens hjælp naa hel L ned paa gra~nscn av Bal Der maa ved bygningen av en husbaat ogsaa knn. I gap.lle dager . foregi k Ioro1Tig ·n::cslen al huskes paa slusene man skal igjennem. Og endepostbefordring fra Tyridel !il. ,\Ie-ll cmeuropa ad lig maa baalen være saa litet dypgaaendc som denne vei, EL enkelt "eksempel viser, ll_vor lang t mulig, for at den _ ik_ke skal løpe paa grund man kan komme, hvis man vil. Gaar man med eller slikke fast i mudderet ved høisommerlid, sin husbaat fra 'P aris, kan man ad Scinen, i\Iarnc, naar vandstanden i elvenes ø•vre løp ofte er Rhone, derpaa ad Hhone-RhinkaHal en, Rhinen, temmelig liten. I. de senere aar, da ·e ksplosionsl\Iain, LudYigskanalcn og Donauen naa helt frem moloren er blit saa - perfeklionert, har mange lall molo1· indlægge i husbaalen, saa denne !il Wien og Budapest. Vi sier: h1·is man vildc. selv kan bevæge sig frem . Andre, som nok synes i\fcn saavidt vi vel har endnu ingen huslrnat at illusioncn lider under det og at man derved gjort en saadan reise, og det er jo h e ller ikke mer faar indtrykket av at være ombord paa meningen al husbaalen skal gaa paa lang! ur. et skib, forelrækker at ha en selvstændig lilen Den s~al ligge ved en elvebred ell er sjoil.Jred, unrn.oCorhaat liggende ved siden av. J\Icd deu der skyggende trær, i slilhet og i fred, saa: k<lll man la sig slæpe avsted naar Cl.er skal hmgt borte fra: alle byer og store skorstener likiftes plads, med den kan man gj-øre Yisiller som det er mulig, for at dem som bor i den ombord i de and1·e husbaater, ta en tur opo ver kan føle den sande lykke. elven clier slikke ned til den nærmeste bv for Og de som er vant til at bo ombord i en indkjøpenes skyld. slik husbaat sier, at intet kan smnmenlignes med :N"aar man nu ser paa planene av en saadan den fred som kan være her, og spør man dem, husbaat, ser man at dens Ø'Verste dæk ·e r omhvori deres lykke bestaar, svarer de kanske med dannet til en veranda med solseil over, med den gamle filosof: At ligge 1 en slraaslol , h ø·r e blomsterkasser og med lette mohler av rnr og ensomheten koke i ørene, se sol ple i lrne paa van5 lilraa. Her kan det meste av dagen tilbringes, det, berus.e sig i sk_ycnes hvithet og i ·sfrenes her kan der spises, og her kan tle1· om aflenen gr.øime skjær og saa ·1·0kc sin pir>e og Ja sig i de oi-ientalske lampers skjær danses og musigli ind i <let store intet, hvor alle tanker og ceres. Neden under er det en liten salong med · nerYer hviler ut. piano ; med lette møbler, med tepper og musselinsgardiner, ·e_ n spisestue, . hvor der :;pises i daarlig veir, og sovekabineUene. Det hele er "At tape sol en spil". saa enkelt utstyrt som mulig, og hver tomme plads maa naturligvis utnyttes.- Der kan ogsaa skaffes plads til et badeværelse og til et litet bibliotek med skrivebord. ·Undertiden er det kj.økken hcrnede; undertiden er dette anbragt i en mindre pnnn, der kan slæpes bakeft~r som jollen efter et skib. Elektrisk lys faar man ved at føre en ledningstraad iland · til den nærmeste kontakt. Ellers - nøier man sig med petroleum. l\Iange foretr.ækker det for ikke at slæpe for meget av hylivei med ombord . I sovekabinettene sover man av ipladshensyn i ko·i er som paa et skib e11~r; i en jernbanes sovevogn, kø-ie over køie o'g med moskilonet mot myggene. · · S!,ø rrelsen ~v disse husbaaler er naturligvis vidt forskjellig. Der er forholdsvis smaa, som bare e;- beregnet for en familie paa fem, seks medlemmer, ' og. der er andre som er beregnet ikke bare paa at rumme en stor familie, men ogsaa paa Spanierne har et mLmdll cld .,Juega d . Sol", sorq bclyr ,.at tape solen i spil", og det stammer fra opal denne familie kan motta besø1k av "liggende dagereu Pizarros togt mot inka 'erne . · i PenL Jl(ed gjester" paa længere tid. Ideen er fø:rt endnu uhørt tlrislighet og uforlignelig held trængte ell" liten o , 2 3 .,. s e t henger ut. Man har baade i England og Ameflok spaniere under hans anrørsel inc! i soltilbederrika bygget husbaaler, som fungerer som ll'Otelnes land, Peru. og g_jorde sig li! herrer i landet. De vandt fabelaglige rigdommer, da Pern var den rikesle lcr, og hvor der kan bo indtil tredive, firli men. av de indianske slater i Sydamcrika. Alene ved erobnesker ombord i nogen sommermaanedcr. Gjeringen av en av byene, Kuzco, li!fa ld t del hver av Plan over en husbaat, bygg-et i form som en pram. rytterne over 6000 gulds lykkcr. Templene hlev plynstene faar saa iforveien vite, hvor det flytende Her ser man hvorledes hvert rum er utnyttet: 1 er dret, bg de ø,·erste befalingsm=1d lrnk Jod o m do hote! vil vælge si.ne forskjellige ankerpladser kabelgattet. 2 er kjøkkenet og 3 er pikevrorelse. I 4 mest fremragende skatter og kunslgjenslandcr. i sommerens løp. N~ar gjestene da kommer ser vi Terandaen ut · mot elven1 og i 5 har vi fami- ' I el av templene hang en mægtig gu idpl a te. r ikt med- sine husdyr og alle englændere har liens tlagJi,crstue. som i motsætmng til hvad der er til- graverl med gaadefulde bi!lecllcgn, som foreslille fældet med sommerhuser paa landjorden, ligger nogen jo gjerne hunder, katter og ofte en papegøie - , solen og var omlrent en meler i gjennem snit. I midtrin tlypere end verandaen. Omkdng 6 ligger forskjelten v~ plalen solid, men derfra gik slraalene ut og naar hotellet glider nedover strømm en , kan lige smaakabinctter, 7 er badeværelse, 8 er sovevætil alle sider. Denne uhyre skat - baade i· pengem~m godt lro sig ombord paa hin fø~·stc lni.srelse med køier anbragt over hverandre som paa e t værdi bg i kunstv::erdi · - tilfa lclt soldaten ' !llancio, ski!J, og D er endelig jollen som hører llI husba n ten . b:iat., som frelste; menneskeslegten fm .un clr r Qanf!. men sa mme nat tapte han den i kortspil ! il offi1!!! æ z ·g C<'ren 1lernamlo ele Solo . Husbaalen kan kom. .. S ., -· ··-Men han blev heller ikke me ganske langt omlænge i bcsiddelse av sok r ing ] vorc dager, da len, han spi ll e og tapte, der i de fleste land er og tien ene slraale ef ter den tm •le11 hlev hugget av et utviklet bmalnel, og brukl lit al be'a'.e spilsom sæller elvene i Jegjælden merl, i11dtil selve forbindelse med hverm1solskive.i li >id t gi": tapt. Saal cde.-; ro rsvand l delte tlre I England kan man uerstattelige kunslverk, og komme del meste av fra drnne begivenhel Syd en g'nncl rundt, i Ho'slammer spnn icrncs ordlnnd, Belgien og Kordsprog. frnnkrike kan m an ad kanalene nna t il et næsl en hvilke! som helst punkt, og i TysklandDa den første husbaa.t, Noah's ark. strandet paa '.Ararats berg.

•

:o u

·' · •

•

·"

-- --- -

---- -

-------

_..,,....--- -

ALLERS

1ll

Parken - !

FAMI"LIE~JOURNAU

· Kontra. ._

D~n

ligger, forrrerri.t, -stille, i byel!s ~oCiersk:fød, ' og ei.er d:og et frilands- . scl_,,-ylJne, s ~ircb lød den eier kjærnpeveksler, pila trods~ a". -i1ogen skov, og . fugleke r, eler sy:iiger'' sin" skapers pris- ·<Jg:iov. -- · Men aller vakrest brecler sig- plæners~ t.epp·evei-k ··'en· -r:irægtig· fløiel-svevning saa · glat .og _bløt og sterk · ·hrnr hviler øiet herlic:r · i detle grønne skjær, "' ' s-om .kasles blidt . tilbake fl·a busker . og fra trær . . Og : blomslernes gudinde her færdes ·hjemmevant, s aa gunstig felt ltun aldrig for skjønhelsvirke fandt her tumler hun med farver, her øtl.sler hun med .duft her smutter hendes alfer imoL en solblaa lun.

Hun er en hel:skerinde, saa · fyrstelig som_ faa . ·tnerl tusen undersaatter .i i1 ver . "e n bortgjemt· v'raa · for tro blot ei, hun glemmei:· · se!V ef beskedent · ste·d, Ji\ror iøyet~nd og_ ge)lis' " sig gjemmer bort i fred. Paa store, -stol~e. troner

hun ogsafi . "s.:rete h air,

hvor . snille mecl naturen ·e[ u"tsøkt ste~ne liar -, hYor gartnerhaancl frem l ryllet et avstemt vekselspil, gudinden selv har skj ænket id6 og farve til. Med tusenfoldig følge .av bl_c)msterlerner smaa, hun skrider som en dronning henunder himlens blaa men fotens taaspids slreifer den grønne plænebræm, hvor baaret blidt paa bølger av duft, hun svæver frem. I

Her e:r en broget verden i parkens stiUe fred, for øie og for øre en rik mangfoldighet selv spæclest blomsterspire og spurvemelodi er · deler av den store og fælles harmoni. ·1

Her hviler sjæl og legem mens i et gyldent spind, den hele, vakre have av Solen puppes in d Men tanken - tanken iler, saa læn.ge hjertet slaar Held den, hvis rappe tanker paa lysets veier gaar - ! Botty Tofto.

Torgi~1s.

"~\k.scl, vi1i· del ikke en inefkelig drøm? Jeg gall Yilc hvacl den betyr," slullet fru Ingeborg Hoen og salte kalfckanden fra · - sig. : . ' - "Kjøp· C}·prianus, man faar sild::ert · denne Y11ider .J en1s~1lems ruiner 1undnc ekstrakt a \' a·1. menneskelig. og ove1:menneskelig vi· den kjøpt .for femli øre borle paa h:iørnet, hvilket. jo er et likefrem rovfrkjøp," svarte Aksel o:g la tra sig avisen. ).\lin søste1· hadde den eneste ,egle Cyprianus, ela hun var i den alder, hvor pikebarn deler menneskeskgten i de røde og de ikke rode, og da hun med omhu supplerte den efler egne er.f aringer - Cyprianus , kjendle jo hverken fly\'emaskiner ellet aulomolJ1!er som man jo godt kan drømme om - saa blev der med liden en raadgiver, man ikke søkte forgjæves til. IZanske hun har den endnu og vil la ane dig den." "Aa, Aksel, at du vil anstrenge dit vid slik! -:- Du kan ela vel forstaa at jeg ikke et øieblik har tænkt paa Cyprianus eller lignende, men jeg tror sikkert at man i drømme kan faa advarsler og raad, hvis man bare kan finde den relle uttydning av drømmen!" . A • • "11a - Ja - • k ans k e.I" ,,Ja, ikke sandt - forstaar du mig ikke?" "Jo Naar man for eksempel drømmer at en sint okse farer efter en, saa ligger heri en alvorlig advarsel mot at pleie omgang med sinte okser." , , "Aksel, del er . kjedelig at· jeg altid skal rnøte haan og mangel paa forstaaelse hos dig, naai:- jeg dristet· mig · til at komme ind JJaa aandrike spørsmaal. Du er klokere end jeg, det indrømmer jeg gjerne, men du har uret, naar du tviler paa alt det du ikke fatter, og erklærer alt som ligger utenfor <le fysiske lover for vrøvl. - Naturligvis er Cyprianus bare en spekulation i folks overtro, men IJaade Bibien og historien har eksempler paa at det kan gives os et· indblik i den skjulte fremtid, det kan dn ikke negte." "Kjæreste Ingeborg, du gaar altfor · meget op i disse spekulalioner, saa meget at jeg virkelig blir ræcl for din mentale sunclhel Jeg skal ikke komme ind paa de forskjellige kjenclle tilfælcler som du sikkert har ved baanden, men hare si at forulsælningen for sp<1adommens mulighet absolul maa Yærc den at fremtiden er beslepit, at vi al tsaa mangler fri vilje. - Tror du at fru Hansen i S .. . galen nr. 87 - " "S .. . gaten 89 er det." "Godt. Tror du, hun kjencler fremtiden? Enten maa det da være hende som bestemmer den, eller ogsaa maa hun ha Vorherres fortrolighet i en ufortjent grad." "J::i, jeg kan naturligvis ikke imøtegaa dig, ~o·r fdu har vel ret, rent forretningsmæssig sel", men jeg blir nu ved min tro paa paa tilværelsen av ting og kræfter, vi ikke fo1·slaar, ,)g hvis du hadde hørt hvad frø ken Basberg fortalte forleden dag, saa vilde du hal sloTre respekt for fru Hansen. IIun sa at r1-u Hansen -" ,.J ugcborg, du maa undskylcle mig - jeg har sandelig ikke tid til at høre paa hvad R .: sberg sa at Hansen sa osv. - Nu maa jeg avsLed - klokken er allerede altfor mange-" "Som sedvanlig, mine argumenter feies tilside, høres ikke -" ,,l\fon kjæreste Ingeborg - " ".Ja, ja. jeg blir i min tro! - Jeg gaar til fru Hansen idag, ikke fordi jeg tror hun kj,e nder fremtiden, men fordi - "

Nr. 28

"Farvel! Farvel!" Fru Ingeborg var ærgerlig, men det var førsl da manden var gant at hnn fuldt ut forslo([ lwor vred hun var og burde ,·ære. Denne ;ivvisr~ing, denne overlegenhet og overfladiskhet! - Som om hun trodde alt · lwad spaakonen sa - aldeles ikke - tvertimot - men det vm· ela virkelig interessant engang al besøke en slik kone; hvis reno mc var brtyclelig ! - Fru Hansen bestemte fremtiden! - Sludder! - l\1cn hun kumle kunskl' forlolke visse varskr, utlægge anelser og lignende, og <let var da virkelig sl et ikke oYertro, man har da hørt saa meget om slikt. - Gacl for resten vite hvad leksikonet skrev orn den ting, den buste jo Aksel allid ut med , naar hans merkelige pnaslancler skulcle assureres som faslslnatle og grundmurte. Jo, ganske rigtig - der var virkelig en hel side om anelser. "- er for indiYiclet selv uforklarlig, og en a. l'aar ela en myst isk karc1kter. 1 de fleste okkulte systemer sp:ller a. faktisk ogsaa en rolle S{)ID en aY veiene til at opnaa en O Ye i·s:rnselig erkjendelse." Ja, del var jo nelop det hun Yilcle ha sagt, hvis han ikke paa sin sedvanlige mandfolk-aglige maate hadde avbrutt hende og var gaat sin vei. Men det var da godt, hun fik lovet ham at gaa til fru Hansen, saa kunde han da se at hun ikke lot ham bestemme, lwacl hun skulde tro om de ting elh:r om nogets:omhelst andet. Til Hansen skulcle hun, nu 'gjaldt det hendes selvhævclelse ! Aksel var heller ikke i godt humor, da han gik til kontoret. Be,-ares, han var en frisindet mand som respekterte ogsaa andres overbevisning og opfalning; men num maatte da virkelig skjelne mellem elet paa sund erkjenc.).else og elementær logik hvilende og det rene nonsens. Saken Yar alvorlig, for det var ikke fø rste gang at Ingeborg hadde blbttet sin interesse for den slags overtro og _snak og ikke alene røpet mangel paa almendannelse. men ogsaa avslørt en fare som truet hendes mentale sundhet. Hun Yar for meget overlatt til sig selv, trængle tii nye, utvidende indti'yk og paaYirkning, men desværre tillot hverken hans lid elle1· midler al bringe disse ofrer! - Denne fru Hansen burde avsløres i al sin dumhet, stilles frem til oplysning og advarsel, i særlig grad til Ingeborgs belæring - .det var forresten en god -ide, men hvorledes? Om man kunde bestikke hende til at spaa noget, og man · saa sørget for at det slik motsa1 te hændle ! - Men ,\ksel- hadde ikke tid selv, absolut ikke, og hans søster som sikkert med fornøielse vilde medvirke var paa landet - men hans 11101·! - Hvorledes var det? Hun skulde jo netop paa den kant og iordne en forretning med sakføreren i S . .. gaten - det var denne eiendommen paa I-ledemarken som endelig var bl it · solgt. Hans mor hadde netop talent i den -retning, talent, forstaaelse og cjen beclste hensigt. S ... gaten 87, eller var det 80? Udmerket! Mors telefon 67'/6! Da Aksel omsider kom hjem, meddelte piken ham at hans hustru hadde spist middag og derefter var gaat ut. Hnn maalle altsaa spise alene, hvilket var aldeles usedvanlig og under andre forhold '·ilde ha været ham meget imot, men nu ulla han elet som et beYis paa at Ingeborg gik i fælden og vm· paa besok hos sp;iakonen. Efter den ensomme middag gik han ind paa sil værelse, tænclle en cigar og l~egynclte al gjennemgaa nogen haandverkertilbud - Aksel Iforn var nemli.g arkitekt. Eftermiddagssolen kastet sil vanne lys ind paa de store. velpuclsecle mahognimøbler, og kaldte strnalende sm;1asoler frem paa kakkeloYnens messingulstyr. Tiden gik; ckn gyldne slrom steg og steg, naadde bokskapetc; rækker og trak bøkenes guldtryk op med

,Nr 28

ild og sendte et sendte et bredt vælcl ind gjennem den aapne dør til boucloirets gulvteppe, hvis vinrøde hund kom iglød. Aksel sat ved skrivebordet; foran ham laa en dynge papirer; men hans tanker fulgte ikke mer haandverkernes underfundigheter, men gynget avsted paa erindringens lange dønninger; snart Yippe t de op og gav ham utsigt over større avsnit av hans liv, snart sænkedes de ned i enkelte episoders vekslende billeder. Kanske han blundet let i s ammerdagen s stille dlermiddagsvarmc: - hvor er grænsen mellem drøm og erindringens uforstyrrede bortvisken av nuet? - Han visste ialfalcl intet om Ingeborgs komme, før en lys, smidig skikkelse gled let ned paa slolen nærmest skrivebordet, netop hvor Solen faldt slerkest. Hattens brede skygge dæmpet lyset oYer del friske. unge dameansigt; men fra haken med uens brede kløft hadde Soien frit spil, overgøcl paatrængencle halsen med sin varm esle ild og irængte lriumferende ind gjenncm livets hulfalcL En !ilen, behanskel haancl førle lempelig parasollens indlagle haandlak op til Aksels næse og vækket ham til to klare øines skjælmske hilsen . .. Du sov, Aksel!" .,Ja, jeg var lill fraYærencle! - Jeg lænkle paa forliden . N utid en, jeg vnakner til, ser ·jo særdeles lillokkende ut - men hvad mener frn Hansen om fremtiden, lngebor·g?" " Det faar du ikke vile, Aksel, for dn mangler den fornødne respekt fo1· fruen til :at kunne høre hendes spaaclommer med tilbøl"lig alvor. - Si mig, kan jeg stole fuldt 'ut paa dig?" Hendes Yakre øine la sig fast, men !ilt generende i hans. · "Hvorledes kan du spørre? - Ilar hun nu dryppel mistankens gift i dil lille, lyserøde øre?" "Jeg kan allsaa ha ubegrænset tillid til dig, du skjuler ikke noget for mig?" ,;Absolut intet!" "Da er jeg ganske rolig, og jeg har ikke den ringesle tro paa hendes saakaldte spaadommer, jeg vil ikke ofre dem en tanke," sa Ingeborg og begynclle at trække hanskene av sig. "Meget fornuftig, men - ja, hun tillot sig allsaa at lvile paa min opriglighet, hvis jeg forslaa.r dig?" "Men aldeles ulen held, og vi taler ikke mer om det," og med et litet smil slrakle hun sin lille velpleide haand incl i hans inderlomme. Han grep den uforstaaende, saa el øieblik dum ut, ·men reddet sig Yed at skyve hendes klare underærme tilside og kysse den hvite, runde arm. Nølende trak hun armen til sig og fortsatle: "Hun sa at du idag hadde talt med en dame som du holdt meget av og den samtale sk11lcle jeg endelig ikke høre!" .) a - hm! - N aa, saaledes - og nu vilt1e dn se, om jeg hadde kompromiterende brever i lommen - var det saaledes, Ingeborg?" , .S~a spaadde hun at jeg inclen fjorten dager vilde træffe en uniformert, mørk mand av fremmed herkomst -" "N aa , saalecles ! - Den fremmede militæratlache, jasa:f! ·- Jn . der ser du hvad spaadommer er værd, for Yi kommer nemlig ikke paa gesandtens h:wefest, elet kan du Yære aldeles sikker pnn," SY8rle Aksel meget flytende, for nu saa han lydelig morens finger i det hiUil lilt uforstaaelige spil og ulfodc med glæde sin paalagle rolle. ,. Il u n sa ogsaa at en ældr.e dame vil de. komme paa besøk hos os og bringe os foruroligende nyheter - " ,,Din tante Gerda, javisl! - Ikke tale om hende og ·a1 hendes sladder! Hun pleier ln-er son.1mer at gaa paa turne hos familiens medlemmer - det er en nem og billig

ALLERS F A M·TL TE - J ('.)URNA L

Oa lnmdegalskapen kom til England. Er de l krigeu som er sky ld i at hundegalskapen, dcnne fryglelige og uhyg -~eligc syke, er blusset op igjen-? \'clrdn ærene tror det og git· krigen skylden for den, likesom lægene .:nener at krigen var skyld i den spanske syke. Ialfald, viste sygdommel'l sig pludselig blandt Londons hunder, og Jor at llegrænse den blev der utstedt paabud om at ingen hund maalle Yisc sig paa gatene ulen med :munrlkun-. Omkring i de forretninger, lwor drr hanrJ:es me 'l rekvisillrr fot· hunder, fik man travlt mc<.I <1 l findc mundkurver frem, og herrer og damer kom med sine dyr for at faa mundkurvcr fcr;er~·i s t>

til Clcm. Det var hunder saa store som smaa ponnic-r og hw1der som kunde ligge i en lomme, det var hunder med smaa, spidse næser og det var brerlhocleclc ·bulldogger som man vanskelig kunde findc lilslrækkelig storl maal til. Del var en gjoen og en knurren, men man maalte finde sig i det uunrlgaaelige. og naar sommeren er rorbi, har 111:111 vel faat bugt med syken, saa de firbente aller kan nyle sin fulde frihet. - 0 1·.ig iu allegning av S. Begg. Eneproduktionsretlen for Skandinavicn erhverYct av " Allers Familie-Journal."

- men j2g inviterer hende ikke "Ja, jeg skulde hilse din mor!" ikke for all i verden!" "i\lor?" "Ingeborg snt og trak i sine hansker, ,,Netop! - Ja, min ven! Nu e1· det nol~ hun sna lilt motfalden ut. beclst, jeg tar dig litt i skole! - Du sam"J a, der kan du se, ll\'ad spaakonen er mensYerger dig med din mor om at motYærd,"' triumferte Aksel. "Jeg vet ikke hvo1·- arbeide alle mine ønsker og det gjennemfra fru I-fansen- har sin yiden om yore for- forer du hensynsløst umiddelbarl efler at hold, kanske fra frøkE!n Basberg, men du ha sagt al jeg· kan ha ubegrænset tillid W ser al del er det tarveligste paafund som dig ! Men det piner mig forønig ikke, for med lelhet kan blaases oYerende. - Nei, de spnadommer som jeg har næ\'11t var b<1re min pike, bruk dine øine og din eflerlan- proYeballoner, ikke andet! Bruk dine øine ke, saa Yet du altid mer om din fremtid ·og din eflerlanke, sa du, og nu har du end fru IIansen. - - Spanclcle hun dig?" siltet og set paa din mors parasol en halv mer?" time, den, du selv har foræret hende - er "!horfor skal jeg si det, nnnr du princip- det d in e øine eller din efterlanke, det er nrn::ssig motarbeider spaadommens opfyl- galt med , kjære Aksel? - Parasollen opdaget del se '.' - N aa, det vnr forreslen bare det og gjenkjenclle jeg oppe hos fru Hansen, nt Yt skal paa landet i sommer, saalecles lwor din mor maa ha glemt den, og saa forslocl jeg det da." lugtet jeg straks 111nlen og lot mig ikke spaa ,.Del molarbeider jeg aldeles ikke, kjære den gang!" Ingeborg," srnrte Aksel, beYæget ved at se · ,.Men kjæreste, lille Ingeborg, min hcnhendes mismod og lilt lei oYer at ha lovet sigt var - " rit lilinletgjøre alle spaadommene. "Aldeles "Hysch ! - :Men du skal ikke do i synikke - men det er i sig selv umulig, jeg den! - Du har altsaa indlalt dig i konhar nemlig ingen penger! - Sa hun mer?" spiralion mot din eglevidde hustru - du Ingeborg reiste sig; en vreclesrødme la sig 1rnr svoret hende troskap og samtidig over hendes ansigl __ molarbeidel heqdes lovlige interesser! - Du -

ALLERS

skal ikke plukke mine krøller, de er ·netop ordnet med særlig omhu idag! - Du har skadet velagtede spaakone fru Hansen her i byen i hendes borgerlige erhverv og forsøkt al beslikke hende ved at utgi tarvelige paafund for god og fuldvegtig spaadom ! Skam dig og hør din dom! - Ti eragles: For samUige synder, begaat med megen overveielse, skal anklagede fremtidig avhold.e sig fra at motsi sin hustru i hendes - - ingen kys, om jeg maa be! Jeg har nok hørt al man undertiden maa kysse ris_et, men man maa sandelig ikke kysse dommeren - " "Jo, Ingeborg, nu da kvinder har faat adgang til alle embeder - " "Hysch - du maa ikke krænke rettens værdighet! - nogensinde at motsi din hustru i hendes nærvær og endvidere til erstatning for de anklagedes lidte skuffelser ulrede og delta i en sommerreise til Schweiz og Italien - " "Men - . pengene - kjæres~, søt·sste!" "Grip i din inderlomme, elendige synder! ~ Der ligger to rundreisebilletter som din mor har maattet utrede i bot for meddclaglighel ! - Jeg har nemlig ogsaa sat rclten hos hende, og da hun netop kom hjem fra sakføreren med en mængde penger, idømte jeg hende straks et kraftig negativ. Billettene .puttet jeg i din lomme, da llu sat og var fraværende. - Kys mig saa 1 - hvis du ungrer Lline misgjerninger!" "Ingeborg, j;eg er sønderknust!"

FAMILIE - JOURNAL

Nr. '.28

'rankesprog. I almindelighet uttaler unge piker sig meget haardl om forlegne mandfolk, ~g <log holder de i smug av dem.

Løsning av rcgncopgavcnc i forr. nr. : 1. Delene er 12, 24 og 48.

2. 18 og 42. 3. Tallet er 879.

Bercgningsopg·a ver.

Kvinder har falkeblik for kvindesvakheter. R~inden<:

læse1· .Qedre i andres

hj~rte

<'nd

sine egne.

Scllakopgavc nr. 1699.

-h

Av G.

Healhcote, England. 6 (Eco dcgli Scacchi Hl16.)

· ~- s o r 4

t: r<, 2 T, 2 S, L, 4 B 10 br.

Il V i l: K, D, 2 2 S, 2 L, 3 B D br. Hvil bcgynder og gjor mat 2 træk.

Løsning av schakopga.>c ' nr. 1696. 1. T f 1 - a li, L d 2 - a 5. 2. T a 1 1. . . . . " L d 2 - e 3. 2. T a 1 1. . • • • ., L. ellers, 2. T a 1 - a 3. S b 8 -

Gaadc. Det første fineles i staden, del a ntlel i Øresund; del lredie pna overflaten, det fjerde paa sjøens bund'. Det hele var et yndig slcd, hvor ulv ei gjorde Jam fortræcl.

hver præmie var 5 ore mindre cad den foregaaende. Jlvor stor var første og sidslc præmie, naar summen av alle 6 præmier var kr. 1.65? 2. En snile skal krype opover en glat slamme som er 100 cm. hoi. Den tilbakclægge r hver dag 10 cm.', men glir hver i: at 5 cm. tilbake. Hvor mange dager bruker den for at komme opover stammen? Var den 20 dager om del?

Litt hodebrud. b

1. Ved et spil var premiene fastsati saaledes, llt en-

- g 1. - e 1 7. c 6 mat.

Gaadespørsmaal. 1. 111 ed hode og fot en roincrsk gud', 'U t c n hode og fot et merke. 2. l\I ed hode og fot en by i

Bohmen', ut c u hode og rot en elv i Tyskland . 3.

111 e el hode og fot nogct som er noclvcndig ved mus i kundervisning, 'U te n hode og fot et cligt. 4. Med hode og fot et bihelsk navn, ut c n hode og fot et kvindeuavn.

Notf'r Jo :- Ile som ellers ikke kan spille :

"I skjæbnens b-ok det skrevet er - "

! I

11 ·f

;:Mebladet stikkes ned bale de ~or.le tnnjlenlef mens den øverste del av bladet bøies ned bak am loket P";Jg zikzaksncken ined øinene, anslaa tangentern~ -: del), ræ kkcføl;.e sir-:k~ n an-

gir, og hold tang< nten nede lænv.ere eller kortere tid, alt eftersom mcr:..:erne er bret:ere eller

•malere, og !ølg

sa~te

.n.wd

fai stavelse.

teksten stavelse

I N"r

Sanger, hele verden synger.

ALLERS

FAl\fILIE - JOURNAL

Sang til aftenstjernen.

·' Volframs "Sang til aftenstjernen" av Richard Wagner. Del ligger et sted i Thiiringen el fjeld som · heler Horselberg. Det har opnaadd en viss navnkundighet, ikke paa grund av sin høide, for del hæYer sig bare 486 meler over havets overflate, men fordi det bekjendle sagn om Tannhii.user, den ber.ømte ridder: og sanger, er knyttet li! den i fjeldet værende saakatdte "Vcnushule". raa delte sted lar da ogsaa Hichard \Vagner sin opera "Tannhii.uscr og sang~rkrigen paa. Warlburi:C L;1 sm bcgyndclsc. Tannhiiuser, som sammen med <Indre sangere ljenlc Yed ThfrringergreYens hof paa Wartburg. har i hengere lid været forsvundel - ingen vet hvorhen. Bare han selv Yet det : han har Yærct inde i Venusfjeldel, hvis herskerin1e har d :al!ieliaru "'agnc1·. 1-ct ham med sin skjønhel, og bare nodig gav slip paa den \'akre sanger. Men til kom han, og en vakker dag finder hans sangerkammeraler ham i dalen ved Wartburg_ Dypt grepet ligger han knælende og lytter til tonene fra el kor av pilgrimmer_ som holder paa at dra til Rom . Sangeren Wolfram gjenkjender den forsvundne Tannhii.user og bevæger ham til at Ycnde tilbake til Wartburg, hvor landgreYens unge, skjønne niece Elisabeth har ventet paa ham med Yemodig længsel. Denne handling fra \Volframs side er saa meget desto mer ophøiet som han selv i løn l'lske:- Elisabeth, og da Wolfram ser h mr glade de to er i hverandre opgir han mandig del sidsle haab om egen lykke. Ved den dcrpaa f,øJgende sangerfest paa Wartburg kommer Tannhauser i lrælte med de øvri,ge snngere, idet han priser den sanselige kjærlighet og r,ø·per at han har været i Yenusl'jeldeL Kammeraterne styrter sig med dragne SYærd ind paa ham, men Elisabeth kaster ~ig imellem og dækker Tannhauser med <>it legeme_ Angergiven og sønderknust synker denne sammen, men lill efter reiser han sig, besjælet av nyt haab, og styrter pludselig bort for at slutte sig til pilgrimssk:iren, hvis sang høres utenfor_ Hos den hellige fader i Rom vil Tanah[rn;;er anrope om tilgivelse for sin synd. Et halvt aar forløper. En dag finder Wolfram Elisabeth i bø;n foran Guds l\foders billede. I det fjerne hører man de hjemvendendc pilgrimmers sang. Den lyder nærmere og nærmere, toget Yiser sig, drar forbi og forsvinder igjen. Ængslelig søkende har Elisabeth speidet efter Tannh:tUscr i skaren, men forgj..reYes - ban er der ikke. Da hun derpaa i fortvilelse synker sammen i inderlig bøn, trær Wolfram bort til hende for at i.røste hende. l\fen hun viser ham væk, - . fr:i t-:,·1 av tilhører hun bare him!en. Og mens hun langsomt gaar bort griper tien ædle .\Volfrmn sin harpe og synger den berørmle ,,Sang til Aftenstjernen", - den som gjengis hesslaaende, og som antagelig lør regnes for en ~w de finesle perler i ·\Vagncrs rik e produktion. Under s.ingcn kommer Tannhfrnser inc! i son den-evet pilgrimsdragl Han forlæller Wolfram at paven har neglet ham syndsforladelse, og nu er han paavci tilbake li! Venusfjeldct. I tlct samme ser man Vcnusfjeldet aapne sig, mens n~·mfene danser i roscnroclt skjær omkring kj ærlighclsgudindcn~ trone. l\Icn neppe har Wolfram nævn t Elisabeths navn, fm· alt delte brat forsYincler, og man hører 1111 salmesang fra borgen og ser et liklog langsomt bev~:oge sig frem. Paa haaren hviler Elisahelh. og da Tannhauser ser. at hans elskede er dod, synker han selv dod nm i ''enncn Wolfr<ims armer, og operaen slutter med ot en ny skare pilgrimmer drar ind og forkynder al ael store under er skedd: Tannhiiu~ers tørre pilgrimstaY har· skutt friske hlader - den store synd er har lilsidst fundet naade og lilgivelse hos Gud.

te, som

mod

him - len,

mod

~~······················:·········································································································~····················

j ~ :

!- l\lYT

FRA ALLE LAND. j ~

Redigert av Kristian H. Holtvedt.

....

•'··-~------··o••O~OOC~C••e············· • • • - ····································-···-~-----···--·······-·····-~---····-·· -····c·•········-················o•••

Ft·1·ietidcn e1· indc og rumn land og strand drar eir: feriemennesker - baade de med hmge og de med korte ferier - ut paa sin·e sommerturer. Her ser man e l parti fra M}ø·s en, tat ombord i "Skibladner" som nu dler tre aars nødlvuugen hvile har gjenoplat sin rnle.

gl~1de

Syv hundrna:i1-..;dagen fot· Dannebrog feired es 15. juni i Danmark som en slnialencle fest. Her ser man det gamle banner baarel ;,y lanrhk negler.

Hvor gjeto.; !CH kommer [ra. I rr.tioncriugslidcn var d(·nn<: n1r nalional e delikatesse gje:nsland for Yild Jrnmslring. Nu er gudskelov <len tid forbi, og gjetosleue er, igj en blit en almindeEg salgsnwe. Her ses et morsomt ~;1rnp~hol fra "urproduccntene ''s enemerker.

Tdcgrafuirektør '.l'hs. 'rh. Heftye som har faat det ærefulde h1·erv at indlræ som medlem av den inlcrnalionale kommission der skal lræffe forfø 1ininger i anledning av folkeavstemningen i SlesYig og administrere de dislrikler hvor fo lkcm·stemningen skal finde sted. Kommissionen skal fornwrig beslaa <N et av den svenske regjering opnævn t medlem samt tre medlemmer som opnævnes m· de allierte.

Zoologen Johan KorPn som i begyndelscn av mars clode paa et ho5pilal i Vladivostock av lungcllet<"Cndelse efter spm1sk • syke d.i paa reise fra Sibirien til .\mcrik<1. Karen der i sin lid som ung gu I var med paa Gerlaches S.ydpolsekspedition var en clygtig zoolog og har som naturforsker forela~ en m<engde eventyrlige reiser hvorunder han har utfoldet en omfallenrle ~; imlerYirksomlH·I.

vm·

~am '. iug præmie;,;1.ll t . i. Dl'L 1«W O[JSl il lel Yecl motorbaalraccl ror leden - det f.ørsle siden bens inforbud c ts ophævc lse, likesom del srnutiqig avho ldt e molorrykkcll øp nr del fu1·slc sidl'n krigens slu t.

En herlig

Den sidstc dap; paa skolen! lkk c bare fur barna men ogsaa for lærere og lærerinder betyr det i almindelighel en slor glæcle. naar det slr;i: v~;umme lille samfund som skolen jo er i sig sel\· blir opløsl og dels medlemmer spredes til hver sin kant i d en lange, deilige somm erferien. For den enkelte kan det dog ogsaa være nogct Yemoclig over den sidste dag paa skolen. Det føl le sikkert den l.Jekjendle s:mglrc r erinde frk. H. L. &llicath Ycd Vaterlands skole i Kr.a, som man her ser la farvel med sine elever efter 32 aars skolegjerning.

F1 cls c·sa•·ml'eJJ fci1·er in:11· sit Icmtiaal'S jubila_·1un og armee ns ua rsmo·te lie r har i den anledning formel sig som ju bilæumsfes llighet er. Kongressen h:idde samlet 600 deltagere fr::i del hele land, ogt frelseshærens overslkommanderencle general Bram well Boolh h adde indfundet sig lil denne. Paa oYensl. billede . ser man genendcn m ed sil folge ved ankomsten lil Kristiania. General Boolh som nu er 6~ ~;:u· gml. er sl irteren s æ ldslc sø•n og hnn efterfulgte 1912 sin far so111 ø•Yerslkommanclerend e.

,------

------ -

l\'r 28

-----

Den store tyske tragedie.

General you Liihvitz o~ .hans stab vet! den nye, lyske hven-etle hær. Denne hær skal nu lælle ca. 200,000 mand og være skapt paa et Clemokratisk ~rundlag. Saaledes er mange · ~ av officerene tidl. undero!'l'ic;errr fra keiserens hær.

t. Hansaften, aarels længste og lyseste dag med den glade feststemning over sig, blev iaar for Tyskbnd en sorgens, forbitrelsens, beskjæmmelsens dag, og den 23. juni 1919 vil for alle tyskere gjemme paa et mørkt minde som sen!, om nogensinde, vil gaa i glemme for dem. Den dag hadde nemlig den tyske bcfulCimægligede Haniel von Haimhausen l Versailles den bit re pligl al meddele seierherrene 1 Yerdenskrigcn al Tysklm1cl u!en betingelser <1kcepterle fredsYilkaarene og erklærte sig villig til at underskrive traklalen saasnarl man i Tysklm1d var blil enige om Il ve m der paa nationens vegne skulde sætte sil navn under del for den saa morke Yrrd ::ns' i-toriske c1 0· ument. Like til del sid::.le forsøkte den nye tyske re"jerina med minister Bauer som ch'"Cif, 1fi'..esom den Scheidem annsk e regj erin g før den hadde gjort, al opnaa let telser - ialfalcl at fna strøket de paragrarei· som frisls log Tysklands skvld for krigen og omhandlet utleve ring av ekskeiseren og andre høi tstaaende tysk er e som efle r ententens mening har gjort sig skyldige Ul dom for sine handlinger. Men intet hjalp - der m aa lle svai·es et ubetinget ja eller nei. Tysklands fuldslændige neder-

---

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

- -~

Storadmiral i den tyske flaate von Holtzendorff. J-ian døde av . sorg sier man i Tyskland over den tyske flaales skjæbne. Bedriften i Scapa Flow vildc derfor sikkert ha glædet ham.

Da Rosa Luxemburg- blev bcgnn-ct i Bct'lin. Del kom ikke til uroligheter ved den myrd.:<le jodindes baarc, men hW1dretusener hadde stillet sig op langs Jiklogels vei, og man ge b1r i bænc!e Je billeder av Liebknechl og "den rode Rosa".

Elsass-Lothringens vordende ledere. Slllden ler fra Strassbourg ankommer li! Paris hvor de feires av sine kammeraler rra Pariser-universi tetet. I spidsen av logel bæres Slrassbourgs universitets fane.

lag og de alliertes fuldslæn<lige seier sl-atlde avgjarende besegles. Derefter fulgte del underlige skucspil, da den lyske regjering sø\lc med lys og Jygle efter en m;;nd som vilde sætte sit navn under traktaten -- de allierte kunde jo ikke la sig noie med, al en eller anden fnnklioml'r dil eller dal undertegnet el saa betydningsfuldl dokument. Og denne soken fors inket del1 hoilidelige underlegnings. akl med flere dager. Im idlerlid iverks:1tles elpar dra:11ati>kc oplrin som fra tysk side sel vel var mcnl . at skulle Yirk e som nogel i retning av. plaster paa saarel: Sl Hansaften sænket de tyske mandskaper paa clen. i Sc;:ipa Flow interner te lyske orlogsflaale næsll'11 samtlige skiber, og dagen cf:er laget nogen 1,yske of.ic~rer i ·Ber:in et St. }fansbaal av de franske fa11e1· fra 1870 og 1914 som sku Ide u tleveres iføilge fredstra~;laten . Disse demonslralibner og vridningene i anledning av fredstraktatens undertegning i forbindelse med bl. 0 . generalfellmarskalk Hindenburg.;; lil baketræden og de n nye rcvolutionære uro i del indre understreket den store tyske tragedie som b:ev en av verdenskrigens væsenlligs'.e res ul tat er.

Da det var storstreik i Paris. Det er ikke bare i Tyskland man siden krigens opltør har set streiker og uroligheter. Ogsaa paa seierherrenes side har disse forelreJser til sine lider Yxret generende merkbare. Paris var saaledes for nogen tid siden skuepladsen for store streikebevægelsc.:r som omfattet hundrelusener av arbeidere og fun1> l ionære1·. Sær lig ubehagelig var transportarbeidernes streik da den omfallet alle fW1ktionærer ved sporveiene, omnibussene og de underjordiske "baner. Paa hillcdct lilveustre ser man nogen av de sidsles funktiona' rcr sammen med streikeføreren Raoul (manden i rnicllen. med slraahatleu), og Lilhøire ser man soli.laler under streiken bevogle nedgangen li! de underjordiske baner som delvis kjørtes av studenter fra de \ekniske skoler. Det kom dog ingensteds til uro!igbeler og efter en konferanse mellen\ Clemenceau og streikelederne blev arbeidet gjenoptat.

·A L L E

F A !\Il L I E"- J 0 U R-N AL

Nr. 28

--------------------------~~-~~~~~·-~~~~- -~~~~~~~--~~~~~~~~~~~~-~~~~-- ~

den den høie port ved slottet som var bygget i r enæssanceslil og frembød et imponerende syn. Da slædcn stanset fo·r an portalen, blev døren aapnet, og de.n gamle friherre med Et;! UT-VALGT sin lrnstru visle sig paa treskelen. ROMAN- OG NOVELLESAMLING Hans I-Ienner sprang ut av slæden og rakte Grete tøilene for at hilse paa faren og moren. Grete kjørte saa slæden om lil baksiden av sloltel til slalden, hvor hun overgav slæden og heslene til en slaldkar. med din slore forkjærlighet til at gjøre "Hestene maa beslaas, Henrik. Sorg for dumme slreker maa man yære forberedt iat det JJlir gjort. Jeg merket allerede paa Av paa det Yærsle." hud Yeicn al hesteskoene hadde løsnet sig." •;Del skai bli gjort, frøken," svarte HenHan saa forundret paa hende. H. Courts-Mahler.· "Du, Grete, det er virkelig merkelig hvor rik og rellet sig slramt op i veiret. (Aulorisert oversæltelse.) Paa Hennersberg var man vant til at Grele meget du ligner grevinde Rastenberg." (fortsal .) ,.Det er jo meget smigrende for mig. Men Yiste sig erfaren i landvæsenet og var farens med disse sidesprang slipper du ikke fra høin' ha:mcl i alt. Saa gik hun langsomt over til slottet. mig. Skrift nu, til lwem har du tapt dit Hans I-fenner reiste saa hjem. Forældrene og broren var ikke længer i Han hadde meldt sin ankomst paa Slore hjerte?" Hennersberg. Da han sleg ut av togel ved · ·En stund saa Hans Renner ret frem . Saa hallen: deres stemmer lød ut fra den slore dagligslue som laa tilhøire for hallen. l\Ien den lille station, saa han ved stationsbyg- ryslet h'an paa hodet. "Grete, du behøver ikke at ta det saa Grelc gik ikke derind. Forælclrene skulde ningei 1 den velkjendte Hennersberg-slæde som saa ofle hadde ventet paa ham ved ironi sk. Denne gang er det alvorlig endog f<Jrsl uforslyrret glæde sig over Hans Henner. meget alvorlig." juletid. Grele aapnet døren lil spisesalen for at Saa taug han igjen en liten stund som Ved siden av slæden stod en slank pike se efter. om alt var iorden derinde. om han kjæmpet med en beslutning. " og Yentet paa ham. Det var Grete, Hans To tjenere Yar beskjæftiget med at dække Endelig sa han paa sin aapne, ærlige I fenners søster, S'Enn selv hadde kjørt slæden br.irclel. Grete gav et par ordrer og saa. maate: til slalionen for at hente sin bror. gik hun ind i dagligstuen. .,Grete, du vet jo at jeg aldrig har en "Velkommen! - I-Ijertelig velkommen!" Det var et pent, hyggelig og temmelig ropte hun til brorei;i med sin varme, klang- hemmelighet for dig. Altsaa - hun er atten aar 'gammel og søt, frisk og vakker stort Yærelse. f ulde stemme. Forældrene sat med Hans I-Ienner ved kaDer utgik en velgjørende naturlighet fra som den unge vaar - det er hertug Ferminen oig pa.ssiarle med ham. Da Grete dinands yngsle daller." hende. kom ind, saa de sig smilende om efter Nu blev Grete virkelig forskrækket. Hans I-Icnner omfavnet og kysset hende. hen ele. "Men, min Gud, Hans I-Ienner, har du "Goddag, kjære søster! Det var deilig at "Hvor blir det av dig?" ropte faren til (}u selv kom for at hente mig. Hvorledes hæ\'et åine øine til en pdnsesse?" hende. lI an rys let paa hodet. sta ai· det til hj.emme? Alt vel?" Grete gik bort til- hans stol, bøide sig .. Nei, nei - hun er herlugens datter av Grete nikket fornøiet. oYer ham og la sine armer om hans hals. ".Ja, Gud ske lov! Men jeg hadde min hans 'morganatiske egteskap med grevinde har bare sørget for at Hans Hermer ,.Jeg Sol ms." _nød med far og mor! De blev utaalmodige, faar lilt ordentlig middagsmat, kjære far." .. Jasaa en soster av din ven greV" fordi dn denne gang lot vente paa dig saa " Naa ja, men du kunde da gjerne forst Sohns?" læcge." . si goddag til ham," sa den gamle herre ,,Ja, Gre te, hans søster Sil\' a." "Del kunde ikke bli anderledes, Grete, og "Hans Hermer, jeg vil gjerne lære hende godm"odig. redig talt, jeg er glad over at jeg tok imot ,.Del er allerede grundig besorget underat kjende. Du maa forlælle mig meget om prins Rastenbergs inclbydelse. Jeg har tilveis. Jeg har allerede hat min part av ham. hende." bragt nogen deilige dqger paa Lehnsdorf." "Gjerne, kjære soster! Jeg tror, jeg har Derfor kjørte jeg jo til stalionen. Jeg \"et Hun la sin haand i hans arm og førle meget mer lyst til at fortælle dig om hen- nok at naar mor først lægger beslag paa ham til slæden. Hun saa smilende paa ham Hans I-fonner, saa blir det ikke meget tilde, end du har til at høre paa mig." med sine klare, va kre øine. overs til andre mennesker? ,;Har du nogensinde oplevd at jeg ikke "Du h'ø res jo rent begeistret ut, Hans Hans I-Ienner :reisle sig smilende for at gaa har interessert mig for ting . som angaar Jlenner." op paa sil værelse og klæ· sig om. dig?" Ha,n tryk ket he!Jdes arm og pustet dypt ut. Det blev et hyggelig familiemaallid og "Nei, Grete, du er altid fuld av delta"N aa - hjemluften er heller ikke daarHans I-Jenner maatte besvare hundre spørsgelse." lig, " sa han leende og hjalp søsteren op. maal. Saa tok lian selv toilene. De kjørte langsomt opover den bakkete Tilsidsl begyndte faren at lale om Hans De I(ørte s1a run :· t den lille sla!ionsbyg- kjørevei, stadig gjennem den tiisnedde skog. Renner.'' aYskcd. ning og O\'Cr broen . Saa gik elet ind i den Nu var ll'e kommet qp til bakken. Her ' Den gamle herre strøk ii1ed en efterlænkt:lsneclde skog. hadde de en friere utsigt over dalen. som mine sit skjeg og sa : Hans Henner saa sig dypt pustende omHans Henner saa sig glædesstraalende omVil det falde dig tungt at ta din avsked ?'' kring. kring. "Nei, far, jeg er ganske villig til at ta "Hvor vakkert, Grete! Det er hjemmet! min avsked til paaske, h:'vis du ønsker det. "Aa, Grete! Hvor vakker verden er!" - Derover strækker taarnene paa Lille Grev Solms tar desuten samtidig avsked. Slrjælmsk smilende saa hun ham ind ~nsigtet. Hennersberg sig over de bladløse trælop- Erler sit eget og hans fars ønske skal han "Tænklr. jeg det ikke!" per. Se, hvor Solen skinner og blinker i seh" O\'erla bestyrelsen av sit gods og opvinduene." " Hvilket, Grete?" slaa sin bopæl paa slottet Sohns. Vi glæGrete nikket. "At du er forelsket. Jeg læste det melder os til fælles virks1omhet." Begge saa en stund utover da1en. Pan den lem tle ljnje1·, du sendte fra Lehnsdo-rf. Har "Det glæder mig hjertelig. Jeg begyndmotsatte side laa slottet Store I-Ie1111ersberg te at bli ræd fo.r at du nødig vilcle opgi din p r ins Rastf.pberg kanske en søster ?" like foran Lille Hennersberg. Han lo. soldatertjenesle. Men fortæl mig nu om dit " Nei, Grete, bare en meget pen stedmor Nu stod Lille Hennersberg tomt; men besok paa Lehnsdorf. Mor og Grethe brænso'm ligner dig meget. Ellers var der paa Hans Henners forældre hadde ·o fte sagt at der av nys, j ~ rrit,h e t eft. r at høre hvorl rdes Lelmsdorf intet kvindelig væsen som var de vilde flytte ditover saasnart sønnen førte du hadde del der." · farlig for mig." en hustru hj,em. "J avist; det interesserer og . svært megel, Hun saa spørrende paa ham. Det maatte Hans I-Ienner tænke paa nu. Hans Hen ner," sa moren. "Hans I-Ienner, du svermer da vel ikke Mecl et dypt aandedrag rettet han sig op. Hans I-Jenner pustet dypt ut. for en gifl dame?" "Se saa, Grete, nu ha.r jeg feiret gjen,Jeg blev mottat paa det hjerteligste og Han nikket overgivent. synet med Lille Hennersberg. Nu gaar det i jeg tilbrakte nogen makeløse dager der. \'i ,,Jovist, jeg sværmer meget for fyrstinde tTav til Store Hennersberg." om'gikkes ogsaa meget med grev Solms og Rastenberg. Hun er en kvinde, man kunHun nikket smilende. hans søslre som bor paa slotlet Skoglyst i de gaa gjennem ild og vand for. Hun er Han lot hestene strække ut. Efter ti mi- nærheten av Lehnsdorf." en el ame i moden alder." nutters forløp dukket taarnene paa Store Fru v. Hennersberg lyltet interesser!. "Nei, da er hun vel ufarlig for dig. Men Hennersberg frem .. Straks efter passerte slæ.- Hun kjenclte hertugen fra lidligcre dager, l•~,;.N;~...~·: ••

Viet til venstre haand.

i --

A L ·L E n s F ,\

Nr. 2.g

da ban hadde tilbragt sine hvetebrødsdagce paa sloltet Solms. "Del interesserer mig meget, Hans Hcnner. Det. maa du fortælle mig utfør:ig om. ' Hans }fenner nikket. "Gjerne, mor - senere ved kaffen. Da pas sia rer man bedre, ikke sandt ?" I-I; ns I-Tenner fortalte nu ogsaa at grev Lolhar slraks efter nytaar vilde komme lil Solms for at ta sin eiendom i øiesyn og Lræffe bestemmelser om sit opholcl der. "Da vil han selvfølgelig besøke os paa Hennersberg," sluttet han sin beretning. "Det glæder mig! Del skal glæde mig meget at læte ham at kjencle," sa fru Y. Hennersber g. "Og du far, hvorledes vil du stille dig overfor grev Solms?" spurte Hans Renner lilt ængstelig. Den gamle herre saa spørrende op. " Hvad h1ener du, Hans Renner? Er du i Lvil om hvorledes jeg vil ta imot min søns ven? ·' ,.Nei, j.eg mente bare, hvilket standpunkt du vHdc indla overfor hertugens barn av han<; morganatiske egteskap." . Den gamle herre .saa forskende ind i sin søns ansigl. "l\lin kjære gut, det hører en skinsyk kvinoes hal og smaalighel til for al kunne indta en fienclllig holdning overfor disse barn. Du tillror Yel ikke din fornuftig dømmende far en slik smaalighel? Jeg glæcler mig meget til al lære din ven al kjende. Mit hus staar til enhver tid gjestfrit aapenl for ham." Hans J-Ienner pustet lettet ut. "Jeg visste det nok, kj,æ re far, men jeg vilcle gjerne høre det av dig selv. Men allikevel vil jeg gjøre dig endnu et spørsmaal: Sæl nu at grev Solms k'om til dig som frier og bad dig om din datters ha.and - Yilde dn saa negle ham den?" Den gamle herre lyltel overrasket. Der glec.l et smil over hans mund og hans oine for over til hans hustru. ,J-horfor skulde jeg det? Hvis ellers alt var iorden mellem de to unge mennesker, vilde jeg gjerne si ja og amen til det. Likeledes VH vi uten videre og med glæcle ta fo10t en søster av grev Solms som svigerdatter, hds du sktllde ha mistet dit hjerte Lil hende." Hans Hermer spr~ng glædestraalende op og gjorde en bevægelse som om han vilde omfavne faren. Men saa gik han bort til vinduet. Hans mor saa efter ham og fæstet derpaa sine øine indh·ængende og spørgende paa sin mand. Han tok hendes hannd med et varmt haandlryk ·og nikket. Da reiste fru v. Hennersberg sig og gik bort til sin søn. "Hans rlenner, h'vem av de to søstre:· er du blit glad i - den ·.ældst.e eller den yngste ?" Han tok sin n:lor i sine armer og kysset hende. "Spør mig ikke om det endnu, kjære mor , jeg maa først rigtig komme til klarhet over mig selv og mine egne følel ser - om de er s1erke nok til at vare hele livet. Jeg vet heller ikke, om jeg finder kjærlighet der hvor jeg gjerne vil søke den. Jeg vilde bare høre, om mit valg vandt eders bifald. For jeg uttaler det avgjørende ord, skal dere lære eders tilkommende svigerdatter at kjende. Jeg haaber, det kan la sig gjøre ~ og jeg tror, dere vil k'o mme til at holde av hende." Den gamle herre nikket bifalclende. Saa reiste han sig for at gaa. "Jeg maa ned i landsbyen. Men j,eg kommer tilbake til mors tetid, " sa han. Grete førte sin .mor bor t til hendes stol. ,,::;aa, kjære mor, ta dig nu en liten middagssøvn, ellers føler du dig ikke rigtig vet lilpas hel e dagen. Hans rlenner hjælper

:\r I L T E . J 0 u n N. AL

mig med al ordne julepresentene ·over i sa. ' ·Hun kysset sin mor hjertelig og gik saa ut sammen med Hans I-Tenner. De. begy.ndlc saa . ivrig at ordne gavene paa ele lange, h Yillakerte borde. · Paa hvert ·bord stod et grån træ og der laa opstablel en mængde ga\·er til folkene . Hans Hermer ·pyntet jnlell~æi·ne og Grele fordelte epler. nolter og andre godter i poser. Imens passiarte de to søsken ivrig m ed hYcnmclrc. Su kunde Hans Henner ogsaa igjen tale om Silva. Han hadde aldrig hat . en hemmelighet for Grele. folefesle:n Yar forbi og det nye aar begyndl. Fra grev Lothar hadde Hans Hcnner faat meddelelse om at han vilde indtræffe 2. j,anuar. Han kunde bare benylle jernbanen til samme station som Hans Renner, men han hadde længer Yei til slotlet Sohns. Hans J-Icnner var paa jernbanestalionen til ret tid. Han saa slæden fra Solms holde parat og ved siden av kusken stod en tjener fru Solms ventende. Toget gled nelop inc!, da Hans I-Tenner k'o m ul paa perrongen. Gre,· Lothar hilste glad paa vennen. .. Det var meget pent av dig, Hans I-Ienner. SLraks viser hjemmel mig el bekjendt ansigl. Jeg glæcler mig meget oYer at du er her." "Det var da selvfølgelig, Lothar. Hvis du ikke har noget imot elet, vil jeg følge dig el stykke paa veien. Jeg kjører med dig i slæclen." flans Jienner gav sin kusk ordre Lil at kjøre till.lake tll Lille-Hennersberg med den ·tomme slæcle. Her vikle Hans Henner hente sin søster Grete som var kjørt dit i forreLniugssQker. Let og elegant kjørte slæden fra Solms bortover veien. For at k1omme til Sohus maalle de kjøre forlli Lille-Hennersberg. ,.Forst hai· jeg en mængcle hjertelige hilsener al overbringe di ~, kjære Hans Henner," sa Lothar, da de hadde si Llel tause ved siden av hverandre en stund. " Du aner neppe hvo·r elsket og avholdt du er blil paa Lehnsdorf og Skoglyst. Vor lille Silva har sædig indesluttet dig i sit hjerte. Men ogsaa Lori og Rastenbergs er blit meget glade i dig." Atter taug ele en stund, hver beskjæfliget med sine egne tanker. Lothar saa med begeistring paa det prægtige vinterlandskap. "Hvorledes har dine søstre det efter indførelsen i selskapslivet?" spurte endelig Hans Henner i haab om at faa høre mer om Silva. Lothar nikket. "Gud ske lov godt! Det ser ut som: om Loris .menneske~kyhet holder paa at forsvincle. Hele hendes væsen forekommer mig roligere og mer utjen1et. Og Silva - hun e1: endnu et rent barn og svælger i sine balmincler. Hun har for ramme alvor paalagt mig al faa ut av dig, om du synes ballet paa Lelmsdorf var likesaa deilig som hun?" Hans Hermer lo. "Saa s kriv n hende at delle bal er mig uforglemmelig." I hans stemme var der el eget ullryk, men Lothar hørte neppe vennens ord. Hans lanker dvælte ved det nye hj,e m. Han vilde leve paa Solms likesom løst fra fortiden. Optat av alv·o rlig arbeide og pligtopfyldelse skulde hans nye liv være, og i sit lille rike vilde han gjøre saa meget godt som det stod i hans magt. "Hc1~bert vil vist ta sin avsked til paaske, " sa han litt efter. "Del tænkte jeg mig," sa Hans Renner·. Han synes ikke at ha lyst til at vedbli at væ1·e m ilitær. Officerslivet er dog i længlen . ~·

·detL ·.tom.t . .og ~ ensidig:- Jeg. gkccte1· ._:J'nig _:m al arbeide og virke:! f.hjemril~t:.:.., til og ni.cd da jeg i kke kommer ti1 at savne dig. Jeg har megel al lære end1rn. ·Min søster fo rstaar sig meget beqrc paa landvæsen end jeg. !lun er usedvanlig indsigtsfald og flittig. -Men naar jeg først er . ·hjemme, saa ~skal G1:ele faa mer ro· paa sig ~g bare slyre husholdningen," hvilket · hun jo· -ogsaa .hittil hnt~ gj•ort , for vo1' kjære mor maa ikke over_?).1strengc sig. '- l\ien først maa jeg sællc mig rigtig ind i landvæsenet." · ,.Del maa jeg ogsaa. Jeg fo1·staa.r mig ikke mer paa landvæsen end hvad jeg som leilighetsvis har avlurt onkel Eolho. ~len i slalclene Yel jeg bedre besked." lk nærmet sig nu Lille-Hennersberg og dreide ind i alleen som førte op til hoYedbygnitigen. "Til sommeren vil min far k'omrne lil Sol ms el: par dager," sa -Lothar. .. Og dine sostre - Yil ikke ogsaa <le bcs ok ·~ di6 '?' spurte Hans Renner interessert " :\ a Lurligvis' Sandsynligvis sammen med min fa r . Rastenbergs vil ogsaa k'o mme o·g bli hos mig nogen uker sammen med mine sø~lre. ' '

Hans Henners øine slraalle, da han rik~ høre al koqltesse Sil Ya skulde komme hl Solms. Men saa falcll del ham pludsclig ind hvo·r alvorlig L·o thar var og at han enclnu ikke hadde forelsket sig . . Saa for rctel ut av ham: "'Lothar, du skulde gifte dig. Jeg lror, du har el stort talent som eglcmand. " Lothar l·ystet paa hodet. ,,Xci, del tror jeg ikke. Jeg vilcle slille for slore fordringer til ~gleskapet. Jrg maalte finde en kvinde som jeg kunde elske likesaa høil som jeg har elskel min mor og far, og s•o m elsket mig saalecles igjen som min mor og far har elsket os barn. En slik lykke blir Yist ikke mig heskaaret. Hittil 11111· jeg bare sel en k'vincle .<>om svarer tit mit ideal - det er fyrsincle Rastenberg - men denslags kvin\ler er sjeldne." I-fan-. Henner saa pludselig meget eflcrtænksom ut. Han kom til al_ tænke paa h vor meget Grete lignet fyrslinde Raslenberg. Ved en ideassociati:on tænkle han paa hvor deilig elet vilde være, hvis Lolbae og hans søster Grete blev glad i hverandre. J .othar og Grete som et lykkelig par paa. Solms - Silva og han paa Store-Hennrrsberg og mellem begge godser hans forældrc paa Lille-Hennersberg - det var et fremtidsbillede helt efter hans hjerte! Saa kom de l il slottet. Hans I-fenner hadde git kusken et Legn til at stan se. "Lothar, vent et øieblik', du maa da hilse paa min søster Gr ete. Jeg skal be hrncle komme hitned." 1 Nogen øieblik' efter vi ste Hans I-Ie~me r sig arm i arm med sin søster Grete, for hvemJ han fore stilte sin ven. Under L1othar:s behagel ig overraskede blik steg der en fin rødme op i Gretes ansigt. Med el hjertelig smil rakte hun ham haanden. · , ,.Desværre kan jeg ikke by Dem velkor~t men paa Lille-Hennersberg, hr. greve. Det er for tiden et ugjeslfrit hus, fordi del ee ubebodd. Men jeg glæcler mig meget over at hilse paa min brors kjære ven." Lothar saa endnu likesom fortryllet ind i de h1ørkeblaa pikeøine som forekom ham saa merkelig bekjendt. Taus bøide han sig over hendes haand og forte den til sine læber. ,)\lin ærede frøken, jeg betragler det som et lykkelig varsel at De som en god fe ønsker mig velkommen paa veien til mil hjem . ' Hun følte al hans ord ikke bare var ment som en høflig talemaa.te og smilte vrnlig til ham. "Forbaabentlig gir De os snad anledning

-·- ------------

Nr. 28

ALLERS FAMILIE . JOURNAL

til at kunne ta gjestfrit imot Dem paa Store. Hennersberg. Det vil glæde mine forældre meget." Han bukket takkende uten at ta sine øine .fra hendes ansigt. De passiarte endnu en stund sammen og saa spurte Hans 1-Ienner søsleren, om hun ikke tænkte paa at kjøre hjem. "Jo, I-Jans I-Ienner. Vent bare et øieblik, jeg skal straks være færdig." Hun gik ind i huset og de to venner blev alene nogen øieblik. Lothar saa heni·ykl efter hende. "Hans 1-Ienner, det er som et rent under! " Hans 1-Ienner saa forundret paa ham. "Mener du min ·søslers likhet med fyrslinde Rastenberg?" Lothar nikket.

,,.Ta." "Altsaa er det ikke indbildning av mig?" "~ei, nei - denne likhet forekommer mig -alcleles forbausende. Du kjendte ikke fyrstin~ca aa Irnn endnu var ung, ellers vilde <lu finde likhelen endnu mer paafaldencle. Del er de samme ansigtstræk, de samme øine, del samme haar, ja, endog den samme stemme og laller. De to damer ligner ogsaa hverandre i holdning og bevægelser. Det er virkelig rent gaadefuldt." , "Naa, sa a paafaldende forek'o mmer den-ne likhel rnip; ikke. Men det skal bli intcsant at konstatere hvormeget der bl:r tilhake av denne likhet, naar vi til sommeren faar anledning til at se min søster ved silden av fyrstinde Rastenberg."

Nu viste Grete sig igjen med kaape og skindlue paa. Den tomme slæden fra Hennersberg kom ogsaa nu. De to søsken tok aYske rl med Lothar som hadde lovet at komne til St:re I-Iennersb ~ rg en av de fø :·s'.e dager. Nogen øieblik efler _kjørte de to slæder i forskje!lig retning. Lothar sat i sin slæde i en sælsom bevæget stemning. Likesom i drømme saa han paa det vekslende landskap. Det lan likesom saa uvirkelig foran hani og han syn tes del var som et vakkert vidunderland der hadde aapnet sine poder for ham. Foran sig saa han igjen Gretes ansigt med de mørkeblaa øine og det fornøicle smil. Efter en god halv' times forløp dukket Solms op. Det laa paa en let s'kraanende, skogbev:okset bakke. Slolt.el Solms var en mægtig bygning metl vakre: omrids. Kj øreveien førte til en bro som i bakkens høide førle over den ene clvcarm. Denne bro endte paa den anden sicle av elven direkte foran porten til slottet. Fra porlen førte en korl, av høie murer flankert kjørevei t.il slotsgaarden som omgav slolbygningen paa tre kanter. Den fjerde side begrænsedes av en bred søilegang, under hvi.lken slæden maatte k.1øre ind. Her hadde slottets funklionærer og tjenerskap under inspektørens ledelse stillet sig op for at hilse paa den unge herre. Grev Lothar takket med nogen venligc ord. Jnde i den store hal forestille inspektøren

funktionærene, ogsaa husholdersken, en middelshøi, meget energisk utseende dame paa omtrent fem og firti aar. Lothar bad herrene om at spise middag med sig og talte endnu litt -med husholdersken. Saa ·blev han vist ind i de værelser som ~ 1 ar blit gjort istand til ham, indlil han-selv kunde ta sine bestemmelser. Grete og Hans Hermer var temmelig tause p::ia hjemveien. Hans Hermer ·~cenkte paa Silva og Gretes tanker beskjæfliget sig med Lothar. · ,,Hvacl synes du egentlig om ham?" spurte Håns I-:Ienner nysgjerrig. .. Godt." ;;Er elet alt?" "Er det ikke nok?" "Nei, du pleier ellers allid at ullrykke dig fyldigere, naar du ullaler en do.m om mennesker." " Nuvel da - han er mig sympalisk, ha.os ydre behager mig, han er utvilsomt en inleressant mancl. l\Ien han ser ul som om han ikke er særlig lykkelig." Hans Henner nikket. "Han tar livet for tungt og skaper sig sorger hvor han ikke behover det. Hans forældres skjæb:ie trykker ham. Prins Her'.bert O.;l ]eg har opmuntret ham og gjort ham begripelig at han bare piner sig med fanlomer. Men saasnart han er alene, falder han hen i tu ngsind." Tause tilbakela de reslen av veien.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 ·11 11111111111111111111111111111;111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111!:1111111111111111111111111111111

De to landstrykeres sidste eventyr.

_,_

2::;. ~

1. "De l er de~værre ikke allid, man har heldet og lykken med sig. Det sidsle, min kammerat og jeg oplevde, var virkelig ikke morsomt ialfald ikke for os. Det var en dag vi kom forbi den slcrrrike l\Ir. Beefs bus. Ærgerlige over al han Iiclligere hadde tal uvenlig mot os, bcslullPl vi at heY11 C os.

'.!. Formodenllig har l\lr. Beef ogsaa !lat nogel uleslaaeude med en anden pen, ældre herre som nærmest kunde ligne en professor, for samtidig med at vi forberedte vorl feltlog, ·stod denne mand og ordnet noget ved en runa trngcst s.o m neppe kunde være andet "Ila en sprængbombe av Ledsle slags.

3. Hvcr:;en min kammcral eller jeg hadde raau til at ofre sprængbombcr paa .Mr. Beef, - vi maatte nøies med almindelige mursten, men de kan forresten ogsaa være gode nok, hvis de bare rammer. Del var det vi p·røvde at faa dem til, idet vi kastet dem ind i havP ri, hvor ]l[r. Beef sat og nød livet.

maa lilstaa, at skjønl jeg siglet godt, rammet jeg forkjert - jeg rnmmet 11 e~ 1lig vandr orel lil springvandct, saa cit't bøides. Samlidig med at jeg kaslcl, kastet den ældrc, pene herre ogsaa sin bombe. Hvorledes del gik den , Yi >t'r billedet. (Se clcl le.)

5. Bomben blev grepet av den avbøide springvandsslraale og kastet lilbake igjen til den ældre, pene herre, som kastcl den. Det var jo ellers ikke meningen, - saa kunde han jo likesaa gjerne ha beholdt den hos sig selv, ja, man tør vel si, at han h e I s t burde lin IJeho!dt den .

6. For selv om havemuren paa delte billede barrnhjerlig skjuler clen begivenhet som øiensynlig fandt sted paa den siden, hvor den pene, ældre herre stod, og i hvilken bomben nok spi(te hovedrollen, saa aner man dog, at den pene, ::eldre mand har maaltet Jæggc hode til - desværre for ham!

7. n,, et fra vor side med slor diplomatisk dygligbet gjennemførl forsøk paa at bløtgjøre Mr. Beefs hjerle og faa ham til godvillig at utbetale os et litet kontant beløp ikke gav det ønskede (om end heJJer ikke ventede) ulfald, begyndte vi at losne nogen skruer i l\Ir. Beefs klæderække. ·

8. Den midterste skr ue fik lov lil d sitte, men de to ytterste fjernet vi, og da · llfr. Beef var blit overslaclig lr<ct av at sitte ule 1 haven og nyte livet og nu tæukte paa at gaa ind og ra a litt av leve av, vilde ban hænge sin tunge, sølvknappede, skinclbræmmrde pels fra sig . ule . i ga nf:cn.

!J. Endelig slog hc·111ens s ole Lime Jor os I h'.nagrækkcn dreide rw1dt om midts kruen, saa den anden ende, hvorpaa drr hang en tyk spascrslok, svingedes o rn og rammet i\Ir. Beef paa en maale som beds l kan karakleriseres ved at rlcl gjorde e I el y p t i n rJ l ry k paa iiam og s ærlig paa haus hode.

10. !fan blev saa betullel al han uvilkaarlig salte sig paa gulvet, og i denne fornedrede stilling mollok ban lill cfler min kammerat og mig, idet vi gik inc! og henstillet til barn al slutte fred mot at han utbetalte os et efter fælles overenskomst faslsat større beløp som krigsskadeerstatning.

11. Vi h::i<lde Yen lel at fi11d e J\lr. Beef endog særdeles imøtekommende - sær lig efter hans sammenstøt med stokken. Men vi tok fe il - grundig feil I Ha.1 trak bare i en li ten snor som forte ned til hans indbu nclne fot og vips! sprang en skjult fjær frem og slynget b::iade min karnmera t og mig langl borti

12. Se del kalder jeg ikke pent gjort av Mr. Bee f! Der hadde vi gJat og ynket manden for hans daarlige fol, og saa viser del sig at være bluff del hele, - den ,daarilge fot' var en m ~g , t lurt indre ti el pa tent-kaslemaskine, b c rc:~ net p::ia al hjæ!pe ham til at hh kvil genere,1Lle gjester! Raffinert r'· s

Del var 1nig so 1n

k~lsl c l ,

1ucn jeg

Nr, 28

ALLERS FAM!Lll: - JOURNAL

faste, utrætlclige beilen vakle i hende. Hun "Aviser som henler sine meddelelser fra skjulte ikke mer ængstelig hvad som foregik officielie hofJ.Jerelninge1· kan ikke være tili hendes hjerle. Aapent visle hun Her- fredsstillende for os. Det er en kjendsgjc r bert sin glæde naar han kom, og naar hun ning at naar far ellers i en længcre tid h<ir kjørle med sin søster til Lehnsdorf, unclgik Yæret forhindret fra at komme til os, saa hun hi"'un ikke mer saaledes som hun hadde . har han altid sendt sin trofaste ·kammei·~ gjort før. ljener Voss med bud og hilsen lil os. Jeg Med dyp bevægelse indsaa hun hvor stor er saa ængslel ig Lilmole." Silva omfavnet søsteren. magt l.r nn hadde o·v er ham. Denne opdagelsc gjorde det til en likefrem pligt for ,,Du gjør dig sikkert unødige sorger. Jeg hende ikke længer at saare ham ved sin til- lun- Yæret saa glad over at du har været bakeholdenhet. Den ~oregaaende dag had- saa munter og f'ornø iet sidei1 ballet paa de søstrene avlagt besøk paa Lehnsdorf og Lehnsdorf - og nu begynder du igjen at idag hadde prins Herbert allerede været paa se mørke skyer! Hvis far er alvorlig syk, Skoglysl igjen. Næste dag skulde de væ- saa hadde han sendt os bud om 'det for re sammen paa Lehnsdorf. · længe siden." L•ori føll e sig saa tung oi.n hjerlet, naar "Ja, det beroliger jeg mig ogsaa med. Men hun lænkle paa den fore staaende adski l- allikevel er jeg bekymret o ver al far ikke lelse. lar høre fra sig. " Yecl sin oplræden hadde hun Yist ham at Endnu samme clag fk Lori sine slemmer hun ikke længer stilte sig avvisende o·v eranelser bekræflel. Der kom et bud lil for hans heilen. Men hans finfølelse forbød slottet Skoglyst, en ung mand som foreham vel at trænge ind paa hende om allere- stilte sig som kammertjener Yoss' nevø og de nu at gi ham sit ja. Han fryglet kanske som to verbragte et brev der _var fra hans ogsaa for at skulle !l.·eise ulen at turde kalde onkel og var overgil ham til hemmelig bchC'nde sin forlovede. Men denne gang fulg- sorgelsc. le haabel med ham; og naai· han til paaske Hurlig brøt Lori brevet i Silvas nærnrr. kom hjem igjen, skulde han faa hendes ja Voss skrev: -- del hadde hun foresal sig. "Den naadige kom lesse maa undskylde .at Mens Lmi klarte sit forhold til Herbert jeg skriver dette brev. Det sker mot Hensaaledes, hvilte der andre tunge bekymringer des høihet hertugindens . ullrykkelige befapaa hende og hun lettet sit hj.erte for sø- ling; hun vil ikke at jeg skal sende bud til steren, da hun om eftermiddagen drak le Skoglysl. Hans høihet, min kjære, naaclige sammen med hende. herre, har været syk ·i olle dager. Hendes .,Jeg er ængstelig for far," sa hun behøihet.hertuginden vil -holde det hemmelig kleml til søsteren. "Vi har jo slet ikke set for offenlligheten. Hans hoihel har ligget ham siden Lolhar reiste." i slerk feber en uke og· forlanger uaYbrult ,)a, men Lori, vi har jo læst i avisene - - baacle under feberen og i de klare oical far paa grund av et let ildebefindende blik - al faa se sine barn fra slotlet Skoger fængslet til sft værelse," sa Sil va beroli- lysL For ikke at gjøre min naadige herre gende," du maa ikke ta dig nær av det." urolig har jeg fortiet for ham al man har L1ori l·ystet paa hodet. forbncll mig at sende bud til Skoglyst og · Lehnsrlorf. · Jeg kan og vil ikke forlate hans høihet for selv at brinDe levende skyteskiver. · ge efterretning og · ingen av 1j,e nernc tør handle mot hendes høihet hcrlugindcns befalinger. Et lykkelig ~ilfælde førle idag min nevo til slottet og ham har jeg paabudt at overbringe cletle brev. Hendes hoihel h:tr git slrcng befal ing til al der skal holdes den slrcn-.,;este konlr 1 mcd'd~ personer som blir indlalt paa slolle l. Men kanske det allikevel vil kunne lykkes Dem, naadige, at finde midlei· til at komme ind. 2. Del bli1· vel ikke andel for, tænkte 1. .. Forleden var del mark ed i vor jeg videre, - end at du ser at faa liy. og det var merkelig at se hvilJeg skal være paa post hver. lagel dig selv en liten sky le bane ogsaa ! ken tiltrækning skyletellel øvet paa folk. dag og nat for at yære tilMen hvor faar du skyteskiver fra? Og I og for sig var jeg saameB ikke misstede, hvis det krærres. Hans bøsser og. all andet lilbehor ? Det er undelig paa teltets indehaver, men jeg

~æsle formiddag indfandt grev Lolhar sig paa Hennei·sberg. Han blev hjerlelig mollat. Fru v. Hennersberg vilde ikke høre tale om en kort visit. "Her paa landet er vi ikke saa ceremonielle, hr. greve, vi lar os ikke beherske av clen strenge etikette. De maa ikke gaa straks igjen, men spise middag med os," sa hun elskværdig. Grev Lothar saa over paa Grete som . slod b .ik morens stol. - Det var som om han i bendes øine vilde læse, om hun ønsket at hau skulflc bli. Hendes øine understøtlel morens bøn. Saa blev han. Den varme, hjerlelige tone paa Hennersberg behaget L•othar meget. Nu foom han næsten hver dag ditover fra Solms, for det mesle til tetid, da han visslc at Grete ikke blev kaldt bort i forretninger paa den tid. Og de to uker som var blit bestemt til hans ophold paa Solms, gik bare altfor hurtig. En av de sidste dager kjørle Hans Renner over til vennen. Lothar førte ham gjennem hele slbltet, hvori der var ophopet mange gamle kunslskalter. ,Jdag føler jeg mig for første gang rigtig :av hjertet lykkelig over at være eier av S0lms," sa han, da de sat sammen ved en flaske vin. "Det kommer av at jeg har no gen Hl hvem jeg kan vise alt. Hittil har det ikke rigtig gaat op flor mig, hvor rikelig skjæbnr.n har petænkt mig!" Hans ellers saa alvorlige øine straalte som om ban saa ind i en fremtid der var likesaa gylden som den funklende vin. For sine øine saa han et yndig pikeansigt med et fornøiet og allikevel alvorlig ullryk og med dype, blaa øine. Guldbrune fletler slyngel sig i rik fylde om det vakre hode og glinset og skinte som flytende metal. Be~eistret løflel han sit glas og tømte det smn om del var livets bæger. Ogsaa Hans Henner hadde været oplat av rosenrøde frem tidstanker. Likesom i st ille forslaaelse smilte de to Ycnner til hverandre. .,En skaal for det vi elsker!" ·sa Hans Henner begeistret og tømte likeledes sit glas.

~·;-~

·'~tfi

Den forvandling som :.;iden b<1llet pna Lehnsdorf' V<!r foregaat med Loris opførsel mot prins Herbert, holdt sig. Hun sna ham nu daglig og overlot sig uten motsland lil den rrydefulde følelse som hans tro-

tænkte: Det er jo egentlig merkelig at h n n tjener saa meget, mens du maa gaa aldeles uvirksom.

:J. Merkelig uok var alle disse m:rml fuldstændig ska tdel og in gen av dem hadde hal paa. Da var ~let, den id e slog ned i mig: Her har du jo ele herligste skyteskiver, hvis du bare maler numre paa dem! Det gjord e jeg, del hele stod ikke paa i ri re m inulter, saa var skyteskivene iorden. "•

I. ,Bøssene' var jrg hcLer ikke længc om al Inge, - de kom ikke til at bestaa av andet end nogen meget primitive rør. Ammnni lion en ,·ar saa enkel som mulig: deilig haarde erler ! ~len ungdommen er noisorn, og der blev .rikelig søkuing ved min lil \e, improviserte skytebane

''~·

ikke saa let at slampe den slags op av jorden. Da kom jeg nelop forbi en bænk med sovende mænd p:1a .

3. I\u har del sandsyn!igvis me!lem d t' smaa skvllere værel en vordende Wilhelm TeiL - ialfalcl er det sikkert og sandl al el skud (det kan muligvis ogsaa ha været et vaadeskucl !) pludsclig gjorde en av sky teskivene lc\·ende og meg.e l iu lercsserl i. hvad del var som foregik.

G. Det maa ha været en mcrkeli!! mand. siden han tok en slik smui",· kilen · i nakken forlrydclig op og sall ccfter mig i vi!d galopacle og men en mine som en kannibal. !Ilen saa!edes er folk, - ele kan ikke undc en anden r'a en li te:i rornoicl s.e, se lv om elet er pa.1 den usk_yl (:igslc n1 an-tcn !'·

Nr. 28

'ALLERS FAMILIE - JOURNAL

høihei er for syk og svak til at træffe selvslændige dispositioner. Jeg kan ikke fortie al livlægen idag frygter for at det er alvorlig fare for · hans høihets liv, hvorfor .ieg indtrængende ber komtessen om at komme. I trofast hengivenhet og ærbødighet. Voss." Søstrene saa bekymret paa hverandre. Saa utbrøt Lori dypt grepet : . "Far er kanske dødssyk- - og man vil gjøre del umulig for os at komme til ham. Jeg kjører øieblikkelig til L ehnsdorf. Onkel Botho maa straks kjøre med mig til resi<lern:byen. Han maa prøve at skaffe mig adgang. Jeg maa til fai-- - om jeg saa_ skal tiltvinge mig adgang til ham!" "Lori, ta mig med dig!" bad Silva lavt. "Nei, Silva - la mig gjøre dette voveslykke alene. Hvis vi kom begge vilde det være endnu mer opsigtsvækkende - ingen maa vite hvem jeg er. Bli ikke urolig, om .ieg ikke straks vender tilbake. Hvi.s jeg kommer ind til far, skal jeg nok finde paa midler og utveier til at ogsaa du kan komme ind til ham. Send et telegram til Lothar. Han nrna komme tilbake straks. Hvis han reiser med nattoget, kan han være i re~idensbyen imorgen tidlig." Lori ropte paa baronesse. Verder· og sa hende nogen forklarende ord. Med hendes og Silvas hjælp tok hun paa sig sin skindkaape. Imens var vognen kjørt frem og efler en kort, inderlig avsked med den gran.lende Silva kjørte Lori bort. Da Lori kom til Lehnsdorf, fik hun høre at fyrst Botho om middagen var blit telegrafisk tilkaldt til Rastenberg. Det var utbru Lt ild i siclefløien av slottet Rastenberg, fyrst Botho var reist slraks og man visste ikke, naar han kom h.iem igjen. Fyrstinde },!arie var heller ikke hjemme, hun var paa besøk i omegnen. Komtesse Lori stod ~om stivnet av skræk i vestibylen. Men saa kom prins Herbert hurtig nedover trappen. Han hadde set vognen fra Skoglyst komme kjørende og komtessen stige ut. Hun strakte hænclene ut mot ham. "Herbert - aa, Herbert!" Forskrækket saa han ind i hendes bleke ansigt og førte hende ind i et værelse. .,L<0ri, hvad er der bænclt?" Bekymret tok han hendes hæncler som laa iskolde i hans. lJ un tok frem Voss' bre\'. ,;Læs her, saa vil De faa vi Le alL" Han for gjennem linjerne. "Nu forstaar jeg. De vilde be far om at kjøre Dem til residensen. Han skulde hjælpe Dem til at komme incl til hans høihet - ikke sandt?" L,o ri nikket taus. Perins 'H erbert saa efterlænksoml hen for sig. Saa. sa han : "Lori - !vil De tillate mig at hjælpe Dem? Det, min· hr kunde gjøre for Dem, kan

jeg ogsaa gjøre - kanske bedre end han. Løsninger paa opgavene i dr. X's avdeling i nr. 25: Mig kjender lakeiene paa slottet ikke saa 88. Loddet som skulde deles : Smeden Jaget el godt som min fai-. Kanske hr. v. Heutpaa 1 kilogram, et paa 3. et paa 9 og et paa 27 ling, hans høihets adjutant, hjælper os. Un- !od kilogram. Er man nemlig i besiddelse av disse lodder der kjørselen dit skal jeg overveie alt nær- kan man veie alle hele kilogram fra 1 til 40. Nogen mere. De kan umulig vente til min fars eksempler skal anføres: 2 kito11ram raas :ved at lægge 3 kilogram paa <len ene vegts1rnal og 1 paa den anhjemkomst - jeg synes ikke eler er et øie- den (2 = 3 -+- 1). 5 kilogram faas ved at lægge 9 blik at spilde. Er vi først paa slottet, saa kilogramtoddet paa den ene og 3 og 1 kilogramloddene paa ilen anden vegtskaal (5 = 9 -+- [3 + 1]). 14 kilokan vi vel komme i forbindelse med Voss. gram l'aas ved at lægge 27 kilogram paa den ene vegtVil De betro Dem til min ledsagelse, Lori?" skaal OJ 9. 3 o.;i 1 kilogram paa clen1 anden (14 = 27-+[9 + 3 + 1]). 20 kilogram faas ved at lægge 27 og 3 · Hun saa paa ham med saa megen kjær- kilo;,!ram paa den ene veglslrnal og 9 og 1 kilogralll lighet og. tillid at hans hjerte banket hur- paa ilen anden· (20 = 27 + 3 -+- (9 + 1) osv. 90. De seks ~;las: i\Ian flyller glas 1 og 2 b~ tigere. slutning, allsaa hak glas nu=er 6. !Der· ,,Jeg takker Dem og tar imot Deres til- glasrækkens paa sætter man glas nummer 6 og 1 bak g~as num· bud. Jeg vet ingen anden ra ad." mer 2 og utfylder derpaa mellemru=et med gla5 nummer 3 og 4, hvorefter rækken dannes av skifte"Falde1· det Dem saa tungt at ta imot en 'vis et fuldt og et tomt glas i følgende nummerorden1 tjeneste av mig?" 5, 3, 4. 2l, G. 1. 91. Lo,zog-rif : Pil, i\Iil, Pille, Sild, Damp. Ild. Hun smilte. "A.a. hei -- men det gjør mig ondt at S p i 11 e ru a n d. jeg skal bringe Dem i en pinlig situalion." Han smilte kampberedt. "Aa, det skal De ikke bekymre Dem om." Et kvarter senere kjørte Lori med prins Herbert i automobil til residensen. Hans Av A. Vimar kjærlige, hensynsf ulde omsorg løste hendes nervers spænding og hun begyndte at graate. I sine bestræbelser for at berolige hende Turister! la prins Herbert let og deltagende armen Gendarmerihaplein Vandervylk slod paa b'ol. om hendes skjælvencle skikkelse. Da støt- verket i Redjaf og smaaplystret mens han 'av tet huu i sin hjælpeløse sorg sit hode mot og til med en hurlig haandbevægelse jaget bor! hans skulder. de sYirrende og summende moskitoer som: Tause kjørte de videre. Prins Herbert forsøkle al slaa sig tilro paa hans varme anoverveide llV'orledes han b:::clst skuLle kom- sigl og hals. . Det han venlel paa midt i den glødende, me incl l il hertugen med Lori.

Nemesis!

(fortsæltes.)

28de haandarbeide. Krave med venetiansk broderi. Til ileune nydelige krave bruker man fin, hvit lin. .De f(jen1Jembrntte figurers kant syes med engelsk søm, og idet man lraakler under til disse utfører nrnu slavene som man snor om med engelske sting. De smaa flekker syes med fransk søm og i kanten syes

kuaphulsling. Halsutringningen indfatles av en smal slofskraastripe. Materiale: Paategnct lin, garn, pris kr. 3.80 gjennem ,,Nordisk Møns ler-Tidende"s b;·oderiavde.i.ig, Storgalen 49, Kristiania. Bestillingsseddel fintles i "Raadgrveren" paa side 28.

slikkende solslek var postdamperen fra Khartum, hvis ~nkomst i regelen hensalle ha-m t en biandel tilsland av glæde og ærgrelse. "Naar del bare var posten og varene, vi trænger lil, Andersson," sa ha:;. til den svenske løiitnant som fungerte som næslkommanderende paai stalionen, "saa vild~ jeg gjerne se den dam per hver dag, om del skulde være! Men - turislene, vor Herre bevare os for, dem! " Svensken lot i.kkai til :it Jiø,re hans be.. merkninger, men belraglet ufravendt de to dypblaa Nill øp, hvis lange, blinken,.Det kommer en bnt fra de baand J.øip i ell Gondokoro,'· sa Andersrel linje mol nord pekte utover son og el ven. omkring de 0v l:in:;e, g ·æsgrønne sum pø . r, som under den skarpe sol næsten syntes al be.. Yæge sig i tlen Yarmesitrende luft. Den undersætsige kaptein venlet oicnsynlig hel. ler ikke paa svar, men fortsatte ivrig sin enetale. "G id de turislene og det hele Cook'ske selskap, som har fundet paa den fjollele benævnelse "Nilluren", sat paa Bloksberg! Hvis det saa enclda var almindelige, skikkelige folk man kunde ha med at gjøre og si: 'Heri il og ikke Jænger !' - l\.fen det er det jo 'desværre ikke . . Istedet kommer lord dit eller dal og sir el eller andet med lommene f.yldle med skrivelser og

lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll llll llllllllllllllllllllllll)llllllllllllllllllllllllll

1. Cow!Joycn rnislæn kte Falkøie for at være pac, krigsstiens overfor hans honer eg kyllinger og vilde derfor ved hjælp av sin revolver sende Falkoie en li len paaIT\indelse.

Hvorledes Falkeøie narret cowboyen.

2. l\Ien FaJkoie løp sin vei og sokle tiHlugt i en tømmerhylle, medlagende to korte, tykke pinder. Hvad han vilde med dem var en gaade - forsvare sig ru,ed dem kunde han ikke,

3. El 0iehlik eflcr saa man Falkøie stikke hodet ut av kjelderv induet, idel han grep fat om dettes ,.i ernstænger". Cowhoy'en glæd~t sig: nu var cta FaJkøie fanget!

4. l\Iea billeJet Yi. er at cowboy'ea glædel sig fortidlig. "Jernslængcne" var - de pinder som Falkøie selv Jrnchie hat med sig. Meget omlænksomt av ham, Co.wboy'en skummet av raseri. &

r- - - -

-----

-- ---

Nr 28

ALLERS FAMILIE - J0URNAB

anbefalinger · fra den ene stormogul efler den anden derhjemrne, vor egen regjering ikke at forglemme. De kommer, minsandten, her og tror . al de kan imponere en med sit adelsskap og sine fine bekjendle, bon dieu ! Og vi andre istedenfor al passe det slit vi har maa vi gaa rundt og vogle ethvert av deres skridt og slaa til ansvar for dem, naar de kommer til et eller andel! Nei," slullet han, "det er ikke som i gamle dager heroppe ved Bahr el GhazaF). Nu skal man tillike være - barnepike for lurisler I" Han uttalte de sidsle ord med et saa ube-. s.krivelig utlryk av forragt, at det tvang et smil frem paa svenskens bleke, feberherjede ansigt. "Der kommer en baat fra Gondokoro," pekte han ut over. elven mot et lilet, hvilmalt fart0i, som pludselig dukket frem bak en av de lave sumpø·er, "det er vist ... " ,,Det er Mason derover fra," supplerte Vandervylk tilfreds og lot sin kikkert falde ned i halsremmen med et smeld, ,,det er da for en gangs skyld el fornuftig menneske. Skj-ø.nt bimlen maa vite hvorfor han gidder ligge hernede og korrespondere om forholdene. Og at folk derhjemme gidder læse noget om det altsammen. Naa, del er vel løgn det meste han skriver!" "Goddag, l\Iason ! Hvorledes bar De det? Det er henge siden vi har hat fornoielsen," ropte han, i samme !Ø•ieblik som de roende negre stanset sin monotone sang og holdt baalen fast ved bolverket. "Tak, kaplein, all vel," ropte den lange, smilende journnlisl og stod i et vældig sæt oppe paa land. "Er postb:.ialen kommet?" spurte de to andre ivrig paa en gang. "Iformiddags, ,, svar le englænderen og smille saa bredt, saa det næslen kunde kaldes for et grin, "og hvad tror De den bringer Dem denne gang, Vandervylk ·?" Svensken blinket muntert med øinene, idet den koleriske kaptein lot' sin forbilreise slippe las. "Turister, nalurligvis 1 Hvad? Hvem? Hvormange? Aldrig ro et ·øfoblik ! Jeg viser dem ut, gjør jeg! Fire og tyve limer paa statens grund og saa væk naai· damperen kommer igjen . .. " "Nei,. De gjm· ikke," lo journal is len. "Her kommanderer jeg," fræsle belgieren. "Naai· den berømte engelske forfaller -Sir ficginald Henders med frue og lo dø'lre med tjenerskap og statspas fra Slorbritanniens og Deres egen regjering agter at foreta en liten tur paa ,Deres ber,ømmelige kolonis grund, saa .. . " "Saa er det en anden sak," supplerte kapteinen bistert, ,.gid Sir Henders og hendes naade sal paa Bloksberg og pikebarna med!" "Nei, .n u gaar De for vidt, Vandervylk," sa korrespondenten, "det er to nydelige. unge piker, og ?ir Henders . .. jeg var endel sammen med familien, mens de opholdt sig' i Khartum.. . De maa da kjende hans høker om Afrika?" "Naturligvis," mumlet den lille belgier lilt formildet, "naai· kommer de saa ?" "I eftermiddag! De var saa ivrige efler nt betræ territoriet her, at de vikle dra avsted med damperen hertil! Deres læge, d r. Clark, og en ung broingei'\iø1r, som heter Vaughan , følger med!" "Har de herret: kanske ogsaa engelsk stats pas?" spurte Vandervylk ironisk. ,,Neppe," sa korrespondenten, "men doktoren er allsaa - skal vi ..si !j,·Jæge, og ingeniøreh klæber saa fast til den ælclsle Miss Henders, at han maa følge med i k_;øpet . . . De! samme gjør doktoren ogsaa,'' tilføide han og sluttet saa eftertænksomt: "Det ·er egenllig ubegripelig, for den L)'ngste er meget søtere og livligere!" "Skutt?" ulbr.ø t kapteinen m unlert, ,,den sygdom skal vi nok faa kurert, vi begynder med en stiv whisky-sfJai·klel med Nilvands temperatur. Det er det kjøligste som findcs paa denne side !" Øiensynlig o·plivet ln1k han de to andre med sig op til ~ilitrerstationen . ·

H vact. der .·hændte

om. natten!

Middagen var forlængst forb\ og gjestene var gaat tilro. Paa verandaen foran sit lille, ·enetages hus sal kaptein Vandervylk og nød den sidsle lunkne whisky i selskap med sii1 specielle ven, i\Ir. l\Ia· son og svensken. !')

Zone mellem S udan og Kongo.

Det var stille, blikslille og mo·rke overalt, efterat tjenerne hadde slukket de sidsle lys over i messebygningen, hvor m ~ n hadde tilbragt afl enen; men oppe paa den ·mørke lwælving blinket lropehimlens myrii.lder av ~t' er!J.er ned over den lit .. le slalions lave b_ygn·nger og de mæglige palmetrær s om var plan let midt i d en. lommetoglens Over fra hvile sk_iær s::ia soldalerleide en skildvakl med geværet lagt -an mot dr. Clark. ren 1ød et langtrukkent klagende hornsignal eflei·fulgl av elpar hundeh.yl, saa hø-rles igjen intet andet end Nilens langsomme rislen henover kalaraklslenerie ule i eh;eleiet og de taktfaste trin fra en av skildvaklene. Den lille kaptein var saa tilfreds med sig selv, som han overhodet kunde være. All var forlo1pet programmæssig, saa han maatle sies al ha rcpræsenlerl slalen tilfredsslillenc!e. f;1n hadde hurtig fundel sig Lilretle med Sir Rcgi'irnld i deres fælles in leresse for del slo re mørke fastland, og Lady Henders hadde straks vundet hans hjerte ved den rolige, laklfulde maale hun lok de smna mangler paa, der allid klæbel' ved en husholdning, som til daJlig bare f,o,res for mænd. "Hun er en megcl søit ung pike!" sa korrespondenten med el sagte, og sna sukket han. "Hvem?" Belgieren Sl<msel bral i sin behagelige tankerække, "naa - aa ja I" ,,De sier del sna likegyldig." l\Iasons tone lod rent fornærmet. "Ja, omforladelse, kjære ven," lo kapteinen, "vi kan da ikke allesammen være forelsket i den samme. Det har De vel bare grund lil al være tilfreds med'. Forresten har De ret, det er virkelig en so.t pike, den yngste, hvad er det nu hun heter?" "Elinor !'' svarte Mason græltent, ,,jeg trodde De husket navnene paa de damer De blir præsenlert for, kaptein!" "Det er riglig,'' nikket belgieren, ;.og S.(Jl;teren heter Elhel ! Hun er forreslen meget mer eiendommelig og vakker' . . . naa, undskyld .. . jeg mente, .jeg vilde si, at det maalle ikke .. være morsomt for hende at ha lo saa ihærdige 1ilbedere som ingeni-øren og doktoren!' "Hvad synes De forresten om de fo ?" spurte korresponden len. , "Hm,,,. sa kapteinen, ,,jeg dømmer til lider litt · ve~ hurtig, men ærlig talt liker jeg ikke rigtig nogen av dem. Ingeniøren er der noget hold ningsJ.ø:st over, og doktoren - ja, ham kan jeg heller ikke like!" ,,Jeg forelrækker ubetinget ingeniøren," ·sa l\fason hurtig, "skjønt der ikke er noget at si paa dr. Cfark. Han har været Sir Reginalds læge i fem aar og er meget anset i sit fag. Jeg lror nok hnns chancer staar bedst; Vaughan er jo av en nyere dato, skj1ønt. .. " "Skj-ønt?'' ,,Ja, sandt at si, kjære kaptein, saa synes jeg at frøken Elhel fordeler sig !ilt vel rikelig mellem dem begge .. . " "Jeg indnømmer, De har ret i Deres bemerk-· ninger om ingeniøren; men - jeg vet ikke hvad del kan. være - jeg kommer · allid til likesom at fryse naar jeg taler med den doktoren: " "Naa-aa," sa Vandervylk smilende, "saa galt er del vel heller" ikke. Jeg synes bare der er noget vel flabbet over • ham. Stille!" Han grep den· anden i armen og lyttet. "Hvad vai' det?" De tre mænd stirret ut i _nwrket med tilbakeholdt aancledræt. Over p::ia den anden side av pladsen gled en ' hvilklædt skikkelse forbi; den forsYandt mel leri1 "trærne og kom saa aller lilsyne nede ved elYebredden. "Ingeni.ø·r en ?" hvisket s,·ensken sngle. "Hvad vil han dernede paa Eienne tid av natten'!" spurte belgieren dæmpet. "Se, nu forsvandt han.'\

:il

"Der kommer en li!! Over fra Sir Il enders' hus," lilføide han aandelo~t, "og minsaudlen . . . jeg kan ikke tro mine egne øine . . . Hor, Andersson, gaa over og se efter hvem det er, eller hvad det er!" "Kom," hvisket han i samme ø•ieblik som sven. sken forsvandt ut i mø·r ket, "kom, l\Iason ! Jeg hnr en fornemmelse av at her er noget igjære!" De gik forsiglig frem over den av palmetrærne indhegnede placls. "Stop," hvisket kapteinen, og l\[ason kunde høre, al han gjorde browningen skudklar, ,,mi blir h:m - hvem det nu er - ropl m1 av skildvaglen." ' El dæmpet rop og del skarpe knæk av en hane, som spændles, naadde deres ører. VandervyU• sprang frem med en smidighet, m::in ikke skulde ha lillrodd ham, og lot sin lomrncJ.ogt virke. I den skarpe, hvite lyskegle saa de en skildV'1kt med ge,·ærel i anlæg mot - dr. Clark, som maalle dem med sit overlegne, skarpe blik, saasnart han hadde gjenkjendt dem. "Ned med geværet'" sa --belgieren barsk og vinket til skildYaklen, som straks adlød, "hvad be lyr delte her, doktor?" "Den tone De anlægger, kaptein,'.'. svarte doktoren rolig aYmaall, "hindrer mig i at gi Dem svar. De ,synes at glemme at jeg er Deres gjest . .. " "Og De glemmer at jeg er den øverste myndighet paa delle sled," tordnet kapteinen. , Svar! Hvad gj1ø•r De her paa denne lid av nallen ?" Den lH;1ie, mørke eng)ænder smille ironisk. "De har vist !ilt feber, kaptein,'' sa han. "Forøvrig ei· saken den - som De ser her -, at jeg hai· hentet etpar anlipyrinpulvere i Deres sl::ilions apotek. Jeg hadde litt hodepine, og mine egne laa i bagagen. Jeg beklager, De har lat mig det saa ilde op; men De viste mig jo selv apoteket i eftermiddag og stilte det til min disposilion !'' Vandervylk saa paa pl'lverne og .paa lægen. "Jeg . . . maa be Dem unclskylde," mumlet han endelig. "All forlall," lød ' svaret forbindtlig, ,,det er jo bare beliagelig og smigrende, at . De vaaker: saa omhyggelig over vor sikkerhet. Godnat !" Han gik, og belgieren bandet av ærgrelse. Saa skyndte Vandervylk sig hnrlig henimof b1·edden, hvor d·en ande1i skikkelse hadde vist sig, og lot l•øgten lyse paany. "Det er et merkelig tidspunkt at spasere omkring paa, hr. ingeni-ø•r," begyndle han og rettet lyset like imol den unge rriands bleke ansigl. "Tør man spøl'l'e, hvad De foretar Deni herute ?" "Jeg ... jeg kunde ikke sove og stod saa op for al gaa !ilt ut i det fri," stammet den unge mand synlig nerv,øs, ,.jeg beklager at ... " "Jeg ber," svarte kapteinen, ,,jeg vil ·bare gjØ're Dem opmerksom paa, at det ser litt merkelig ut' Enfin, la os ikke tale mer om det!" Han vendte sig brat omkring og gik bort lil sit hus, hvor svensken sat paa verandaen. "Naa, Andersson?" "Det var den ældste frøken Henders, kaptein," J.ød svaret, "hun kom de roverfra." Han pekte i retning av den bygning som apoteket befandf sig i. : "Hvad mener De om alt detle her?" spurte belgieren korrespondenten, som hittil ikke hadde mælt el ord. "Doktorens erend har vi jo faat fork laring paa, og de to andre - - mon det ikke skulde være et lilel slevnemø<lc vi avbrøt," sa journalisten gemyll ig. "Jeg tror De tar det hele for tn1gisk, kaptein!" "S::ia det tror De," svarte Vanclervylk' bidsk, ,,nu skal ,jeg si Dem min mening. Jeg har ingen beviser mot nogen og kan ikke mistænke nogen brsleml. Men et er sikkert og vist, og det er, a L d er s k er e n u l y k k e h er e n av d agene. Godnat!'' . De lo andre saa forblo.ffel efter ham. "Ma 1aria," hen kas let korre.<:pondenlen ~idet· han nikle svensken haanden li!. godnat.

Et litet uheld ! Den lille karavane red langsomt og sindig bortover dobbellslien, soin forte g_jennem det løne, mm1dshøie steppegræs. Saa lan.~l oiet rak, s:!a maa bare det store, uendelige græshav og hist og her et enkelt kroket, forkrøblct lræ, der like~

'A LLERS FAMILIE - JOURNAL

sum anropte himlcn om at slanse med at sende mer v;1rme ned OYer <len glødende jord. "Et inleressant land!" sa ~ir Reginald til den lille kaptein, som red ved .siden av ham og puslet av ·varme. · "Ube~inget," snrle han, "men ikke videre behagelig at leve i aar efter aar. Hvis denne ford0mte va1·me holder sig en fjorten dages tid end. nu, saa har vi en av kalaslrofene hernede . .. " "De mener?" "At græssel visner paa r olen og filtres sammen og - antænder si.g selv; ' lød svaret. " Steppebrand, altsaa! :\!en - jeg ber Dem u·ndskylde, Sir Reginald, jeg maa Yirkelig ha noget at drikke!" Han stanset mulddyret, englænderen f.ulgte hans eksempel, og elpar sekunder senere var Mnson, doktoren og ingeniøren kommet op paa siden av dem. Damene, som Yar lill bnkefler, naadde dem lill sene1·e. " De skulde Yist ha va:rel paa l\ordpolcn isledenfor i lrnpene, Yandervylk," ' beme>rkcl ~Ia-

noget andel, som forskrækket min gamle mule. Og jeg var · nelop saa tørst, " tilføide han i en saa komisk tone, at lalteren bnrt løs fra hele det lille selskap. ,,Ja, 1 le iDe bare," sa han fredsommelig ;1g krop op paa mulddyret igjen, ,,det letter saa godt i varmen! Men nu maa vi forøwig skynde os, hvis vi skal naa at hilse paa 'manden fra de meget gamle dager', som jeg fortalte Dem om igaar!" "Det har jeg slet ikke hørt noget om," sa Elinor Henders livlig. Hvem er del?" "Aa, det er en mystiker, enslags medicinmand eller fakir, som kaptein Vanderv_vlk fortalte mig om igaaraftes, min ven," svarte Sir Henders, "og jeg maa tilstaa at jeg er meget interessert i at faa se ham efter alt hvad De har fortalt mig om ham, kaptein!" "'i\fanden fra de meget gamle dager' er egnens kloke mand her, og hvad vi hjemme vilde kalde for en spiritist av det reneste Yand," lo l\fason, ,.men Vandervylk er en av hans ivrige lilhængerc. Jeg bes.økte ham selv en gang, meu han lok ikke mot ~·isilter av nysgjerrige, sa han paa sit maal!" "Hvorfor heter han saaledes ?" spurte den unge pike. ",Det er da et underlig navn. ,,Fordi han er meget gammel; det antas efler vor politiske r apo rlbok i distriktet - at han er betydelig OYer hundre aar," svarte belgieren, "men nu kan De jo selv dømme!" "Det er vel den nlmindelige fakirhumbug ad suggestionær vei," indskjøt doktor Clark litt utaalrnodig. ,)!cd ~l respekt for Deres · anskuelser paa delte omraade, Sir Reginald, tror jeg for mit vedkommende bare paa kjendsgjerningen. Den alene er det sikre!" "Vi faar se," srnrle den lwie englænder nlYOrlig, og saa red de aller frem ad den dobbelte, sollørrede stcppesli.

~~~-~ ·1 lllulddyrcl slog bakbenene i \'eirel og sendte sin ryller et par meler ind i sleppcgræsseL.

Røsten hinsides fra. Ildfluene glimtet og skinte i det dunkle krat, og cikooenes monotone sang Jod fra hver kYist og gren, lwert lr•e og busk. idet de fo rlot etappehuset") efter en vel tilberedt middag. Der var inlel andel at se end den lille lll'!!t'rlandsbys kegleforn;e :le hytter og de ulm ende baal , gendarmene og kcrernc hadde hendt. ,.Jrg maa be Dem erindre,'· sa Yandervylk, "<:il manden ikke lar sig behandle som en almindelig neger. Han horer til de faa sorte som har Yæret med paa at skrive disse egnes historie i handling og blod. I sin tid Yar han med mahdien i l\ harlum mol Go rdon og allerede dengnng en fremragende politisk fo. rer. Senere har linn Yed baalels klare skin st<oal i spidsen for Eu- saa de en æ:d,;ammel n1ec..l armer og lulustammen. Slalen har neger ben saa lynde, al man villet gi ham Afrika- skulclc tro. huden bare sljernen, men lwn a vskjulle benpipene. slog . . . " Sir Reginald h orle dypt inleresserl cfler.

son, idel den lille k:1plcin hnlle en lilerflaske op av s.:idelhylslerel og rakle Si1· Reginald den den liJ.likemecl el Jilel soh·bæger. "Skal De nu ha Yarm konjakpjoller igjen?·' De lo :ille ved syn el <1'" d en varmeplagede nwnd, som selv istemte latleren a\· ganske hjerte. Der lrndde idelhelel:1t herskel den hedste stem11ing like fra morgenstunden, og ingen hadde gj.o rl den minclste hentydning til natlens hænd elser i Reåj;1f. ,,Jeg tror mins<mdten . al selv doktoren har shial sig }Jaa Deres parli, kaplein," tilføide Mason, "se, hvor han kan Yende bunden i \'eiret paa bægcrcl !'· Dr. Clark lo, idet han omhyggelig avtørret 'd et lille soh·bæger, som han saa rakte belgieren, der h rig grep efter del og fellflasken. ,.Nu skal De st.rnks faa, ingeniør." sa han gemyllig; ,jeg kan ikk e venle længer ! Staa, din • rnuk•" ldel han utlallc disse ord til mulddyrel. som utualmodig hadde rykket i toilen, slog delte op med b<tkliwene og sendte sin rytter etpar meter ind i sleppegræsscl. · \"anderv~·lk var imidlertid paa benene f,ør de andre hadde faal' lid li! at hjælpe ham. "Jeg begriper ikke, hv::id der gik av dyret," sa han æ rgerlig, mens selv Sir . Reginald hadde v~1nskelig for al holde munlerheten tilbake, "og saa konjakken . . . Den er væk; det er umulig at finde noget som helst i dette græsvirvar. Der maa ha Yæ rel en slange i nærheten eller

*) Bygninger til

Nr. '.!8

"Del er jo som en roman , kaptein , ulbrol han. "Virkeligheten er ofte merkeli;scre end rom:ine>ne, Sir Reginald," der la sig el smil om kapteinens mund, "naa - der siller han utenfor sin hylte." "Godaflen" mokolo*) 1'' sa han høH og gik frem, fulgt av de andre. Det lille, ulmende bnal blussel pludselig op, og ved 'd els klare skjær saa de en ældgammel neger, iført et lændeklæde av tyggel dyreskind erter lm1dels skik. Hans armer og ben Yar i den grad lynde, al man skulde lro, huden bare skjulle benpipene, og paa den nakne overkrop tegnet all e ribbenene sig saa tydelig som pan el skelel. Hans ansigl visle et par dypt indfaldne kinder med lalJo.s e furer og en smal , la:belos mund som en europæers, men under den brede, lave 11ande lysle c~ par <J.ine med en sjelden kraft og faslhel. " Hilsen, hvite mand fra Redjaf !" svart e han endelig med dæmpel slemme, .,hilsen og velkommen! Du bringer m ange mussungu''''') med dig iaflen !" ,,De er kommet for at se dig, m okolo, og lwrn din lale." Yandervylks looe lnd næslen ærbødig. .,Kommer de for al soke belæring eller av nysgjerrighet?" sporle den gamle pludsclig paa rent <irabisk. Sir Reginald gik like bort til ham. "Du gjo•r del!'· nikket oldingen, før englændcren hadde faat et ord frem. ~fnson fulgle efler. "Du har smil om munden og tvil i hjertet," mumlet negeren, "og du synes mig vel ung," lilfoide han ved synet av ingeniøren. .,Jeg soker ogsaa belæring;' sa dr. Clark paa arabisk . "I sandhet," Lod srnret, "du gjor det. Og du vil faa tien ! I vil nlle faa belæring! La dine tjenere sætte stolene frem til dine Yenner, hvila mand fra RedJaf!" henvendte hnn til kapleioen. "Og til deres kvinder likesaa !'• Fellslolene blev slaat op i en ring foran den · lave træslol, den gamle mand hadde sin plads i. "Borddans I" hvisket i\Iason spokefuldt til Eli. nor Henders, men blev ø.ieblikkelig taus, da mokolo'en reiste sig i sætet og ropte paa negernes sprog, saa del gav gjenlyd i nallen: ,.Ake, ake kuna J.'..'.H* ) De indfa:Pd le som hadde slaat bak hans lave slol, og Yandervylks to soldaler som Yar slanset i nærheten forf.:J>ide sig øieblikkclig bort, mens ekkoet fra skogen gjenlok den g:i.mles sidste ord i hujende uhygge. .,Dere søker be!æring; • ulbrøl negeren. ,.Dere Yil fua den. Jeg gaar bort for al hente deu. Ind i den verden som følger næst denne." . Han sLirrel fast og skarpt paa en bronsekule som var fastgjort til en slav fornn hans enkle træslol, slik at baalet klart belyste den. Saa - - - der lo'P en gysen gjennem denl alle. Han var f·o r s v u n de ll De hadde s~t ham skjælve sterkt, og derefter . . . . stod lræslolen tom . "Suggestion," mumlet doktoren, men laug i samme nu. Et eiendommelig farvespil lysle over den lave silleskammel. Først blekt og svakt, saa kr.:iftigere, del flimret hit og dit og gjennemlør i frem- og tilbakevekslen hele faneskalaen , Det lok form. Mer og mer bredle det sig, saa man tilsidst kunne anla del for el men-

at o,·ernalle i e fter cuclt dags-

marsj.

•) /-lovding (li Ilale). "1 Hvile mænd. '") Fjern dere I (Banga ladialekl.)

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111,,,,,,111111111111111111111111111111111111111111n11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

,)lin ven og jeg kom forleden forbi et ulsalg hvor tier blev solgt skjønhetsmi(Jlcr. Men skjont midlet ifolg"- kjøbmri11ue11s ulsagn var Yerdens b~ds:e og 111 sl uf.i r:i; e middel i sil slag; klng 2t il :11: dog over at det gik sm:int m eu J1:indeJe11. Av de Jla gelse med den st~kkars m.rnd overtok vi saa hele Jagci-.:!t.

som hurtig blev utsolgt.

\'i skal snart raa ulsoJgtl sa vi li! hverandre, - vi \'Ct veien, man skal gan. Damene bar som regel nok speiler hjem me, men del er ikke ele ri g t i g e spri· ler de har. Derfor paalok vi os al Jage nogen nye, meget fikse loi lelspci:er med ras Le billede1· i av de uyueligsle, rnkre, unge d.im.cr.

Sau IJegyndlc vi at sælge ul av varene, og nu kan <let nok være al folk slrommct til. Alle og enhver, som kunde ønske a t bli penere og faa et mer ungdommelig ulseenrle, kom o.'.! kioplc en ct'skr skjonhelsloalsam, og cln rir horlc a L ele l'i k el speii alpaa, kjcndle dcM" aJ,cJc iugeu gr,Cl.!oer.

Uct gj•Jrde vor glæde heller ikke', for vi Jik utsolgt i lopel av en lime og mollok som tak av kjubmanden el større pcnqeb ~ lop. !.\len r undl om i hjemmene, hvor s l;_jonhelsmidlel h~clde rnnuet indpas. var u~l lil;efrem i 1bel. >len dcllc ,1;~·1<1 les k:niskc vel san meget spe i1 c u c S J lll si;jø'1ilclsmid1.t.'· ~

Kr. 28

AL L E R S

FAMTLI E- J OU RNA~

neskes, et k j æ m p em æ s sig mennes kes om"Hvis hans hjerte er rent! Ellers gaar han Næste morgen red karavanen tilbake li! Hed jnf. rids. Me!l del var hverken ausigtstræk eller arut i m ørket, og der kan ikke jeg hjælpc ham!" En kurer hadde bragt kapteinen breve1-, dcrmer eller ben at s e. Bare omridset og det svake "Vender du selv lilbal<c ·)" ibhmdt et til dr. Clark, som han br,øt · fanespil. "Jeg vender ikke tilbake til eders · verden. Jeg "De ser, jeg hadde rct, Sir Reg inald !" sa han " Ast ra 11 eg em et," hvisket Sir Reginald til blir her - og gaar videre!" og rakte Henders brevet. " En spillegjæld i Khardoktoren som nikket med et spydig smil. Sir Reginald taug. tum, betalt med en falsk veksel med Deres na\'11. Den gamle negers dæmpede, tilsløde røst lød "Om man fors,økle!" Han maalte hurtigst mulig bli Deres svigersøn ut i mørket, saa haarene reiste sig paa Vandersa han· dæmpet et ø ie- for at faa saken utsat." vylks hode, og Elhel grep den unge ingeniørrs blik efler. "Jeg trodde ham hedre!" mumlet Sir Reginald. Den mø,rke, alarm i forfærdelse. "Jeg var sikker i min mistanke, fra det O'ie"Hvad ønsker du at vite, o. europæer med vol"lige Elhel blik di·. Clark hentet hodepinepulver i vort sladel graa haar ?" klang det s vakt, men tydelig. Henders reiste lionsapolek. Der tok han selvfølgelig del li! le Elinor Henders skjulte ansigtet bak lVIasons sig paa samme glas med sublimalpulver, jeg fandt i hans lomm e. arm; han selv var likblek og rystet. tid som · doktor Jeg kund e ikke godt la ham visitere. Men jeg Sir Reginald svarte langsomt og alvorlig: Clark, men ingepassel paa, og derfor slog mit muldyr mig ogsaa nio1'en rev hrnclc "Hvor er du?" av - igaar da vi drak konjak. Han hadde natilbake i stolen. "I den næs te verden!" turligvis sublimatglassel klar, da han rnkle mig "Er du alene?" "Drllc syne·; ac s.ølvbægcret, og han har drysset en smule ul i (let. ,, Jeg er alep.e, og dog er her mange sjæler væ re nogel ck~ Jeg skulde jo {! rikk e efter ham. Og naar f.o,r st ,ieg omkring mig. '' tn1ordin ~rrl ," bevar avveien hadde han jo let spil med ingenio·ren "Er der lidelser, hvor du er?" merket den unge og Dem og Deres daller. Han var jo I æ gen der "Glæde og lidelse. Fred og uro . Onde og gode I" lægQ in leresscrt. kunde konstat ere den do:dsaarsak han 1·ilde. '' "Hv ad foretar Cl.e sig?" "Jeg vil for~.øke . " "Hvad mener De om hans dod, kaptein ?' "En av eder b~rer dodcn ho; "De belæres! De belærer sig selv! De renses Han gik bort"En len er han blit grepet av en ren Yidensig." Eng!ænclere11 gjen' ok tien og lutres! Renhet og viden er alt!" imot den skingamle negers ord. skalJ elig interesse for lilfældct elle r - - 'd er "Kan du ·s i noget om os her?" spurte Sir nende kule. er mer mellem himmel og jord, end vi 1·ct, Sir Reginnld aandeloist. Pludselig stivnet hans ansigt, han grep sig i Regimild. "En av dere bærer 'døden paa sig!" brystet og - - faldl om i baalet. Englænderen nikket eflerlænksoml. lød svaret. De andre blev forfærdcl , men Vandervylk rev "Se,'' s<i belgieren pludsdig og pcklc mol inMændene famlet uvilkaarlig efter sine revolham med el kjæmpclak ul a v baalet. geni,or Vaughan, som red tæl 1·cd den høic, vere, og Mason sukket lettet, da han opdaget "Han er død!" sa han a lvorlig. "Og se, mokovakre EtheJ Henders. og l\Jason som holdl sig lit han hadde sin med. to'cn talte sandhet!'· W{esaa nær ·hendes yngre sø"Sl~r , "vi kommer "Eunde en av os," den s tate1ige englænder I den . lave træ stol l aa den gamle fra mørket, og der er lyset og lykken! '' hadde besvær med at faa ordene frem , "kunde n e g c r s a v s j æ 1 e d e I e g e m e. "Og De har været manden for at o rdne det en av os komme over til dig ?" altsammen!" lo Sir Reginald. "Ja!" klang det b estemt og avgjort. * . "Jeg er _ogsaa va:oit lil at være "Hvorledes?" 111111111111111111111 11111111111111u1111111111 11111111111111111111; 1111111111111111111111111111111111 ·11 111 11111 111111 1111111111111111111111111111!1 barnepike . . . jeg mener, det e1· " Han mna ønske det av hele s in M D LOMMEPENGER OG min pligt at være al t for statens • S IN. X·KONYOLUTTEJ< ~OR BARN. ajæl I" gjester," svarte kaptein Vandervylk. o" saa 9" 1. Ved lommepenge- og kon\'olutopgavernc- faa.r 1 lose1· som 1ommepe<11Og s:ia red de videre i solen til " "' ' · , § ger 5 kroner, ,og 25 raar ukens_ dr. X-konvolut. , "Betragle bronsekulen! ' : 2. Ved konvol nt-opgaverne rar 2o løs·ere uk€11s dr. X-konvolut. Redjaf og lykken. 1 K h f "t - d L"lb 1· 9' c § Alle indsendte løsninger hen ligger ulæst tndlil den 21. jt)li. - Den paa " an an 11 ven e 1 a ,e · : denne dag først ullagne, rigtige løsning tilsendes tommepengene, de følgende _ ::: 25 faar dr. X-koovolutterne. =:

DR X' AVDELING

lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllltlflllllllllllllll lllllllllliillllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll'lllllllfllllffllllllll!llllllllllllfllllllllllllllllllllllllllllfllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll'llllllllllllllllllllllllllllllllll

Lommepenge- og konvolut-opgave nr. 99. __ ______ _

I Lommepenge-

og konvolut-opgave nr. 100. ..-.. Jftf.

Hvem kan !æse, hvad de1· staat• i rosenes stilker ?

Mottagerne av lommepeng·ene for opgavene 1 nr. 25: 0 p g. nr. 8 8 : Dav. Risberg, Storgt. 4, Sandefjord, 5 kr. Gotfr. T. Ørenmohn, Solbakken, Vikesund, 2 kr. Paul Skor'svollien, Dovre, P. Aa" 2 kr. 0 p g. ur. 8 9 : Odd Berg, Slj orclalcn, 5 kr. Signe Nilsen, Torvgt. l:{, Lillestrøm, 2 kr. Aleksander Hjerkinn, I<ap,

2 kr. . 0 p g. ·nr. 9 0: Fru Anna Nielsen, Eidsvaag pr. Bc1·i;en, 5 kr. Esler Sirevaag,

Haugesundsgl. 61, Stavange1·, 2 kr. \\'ilh. G. Sars, Teatergt. 5 a, Be.rgen, 2 kr. 0 p g. nr. 9 1: Johan Røbergvik, Namsos, 5 kr. Alf As!esen, Fayesgt. 10, Kr" 2 kr. Georg Danielsen, Dynekilgt. 7 IJ, Kr.a, 2 kr

En dag, da dr. X ikke var paa sit konlor, han dvælet i sin n1agiske slye, ela var av Yen lig llaantl lagt pa,; haus bord et rosenflor saa fa gert at skuer, Og ela han kom og fandt . dem, uan blev saa glad i lrn. Men da han vilde ta dem gik stilkene itu.

Hvem kan hjælpc denne mant! nt læse det brev,. som han sitte1· mecl i

Om lommepenger og dr. X-konvolutter for barn ved denne opgave se o\>enfor.

Denne uke har ny dr. Xkonvolut for barn: 39. Den zoorngiEke have. Hl. Bjornegrotten som moclellc r karlong som i forbindelse med ele ovrige til seden hørende deler vil utgj øre en interessant liten zoologisk haYe med dens dyr og forskjellige h uscr.

ba.anden~

En mane! fik en clag et brev. . Han •apnrt de! og læste folgentle: "Et'æjk nev ! Sivh tiøh ud nak elat, re ek.ki ud muts, nak etted ud esæi, re ekki ucl mud, a1 tcrlna geJ ekk1 liv is gid gadi. Levraf go tulslit ne ueslih attom! Nid env1gneh Kire." Det vil si: Maneten læste b o k s t avene, rn<'d at paas'(aa. at han forslod meningen vi!cle være overdrivelse. Kanske findes der blandt tæscrne en eller anden som kan hjælpe med at læsc det mystiske brev, saa eler blit· mening i elet! Om lommepenger og tir. X-konvolutler for barn ved rlenne oni::nvr sr ovenl'or. Ru11vul11t-opgave ur.

ilt~ .

Dens Kals '.faapa Aet hoitfj EJcls omsk A lse:s insk ja•b Ne. u vcu1 h"cc.n

Stumpene l.Jlcv bokslaYcr, store og snrna, men hYad de skulde si, hau kunde ei l'ors taa. . ~lon ikke en eneste i venneflokken stor vil hj ælpe ham at !æse de rosenstilkers ord!

1t~ · s t..:.

Lommepenge- og konvolut-upgave nr. 101 .

~-::: ~ ·1; '~

(

Om dr. X ·k011voluller [or IJaru ved !l,crrne opgave se ovenfor.

11 . 5.

8. 3.

At gj0re delte er kvindernes verk, kun sjelden det øves av manden s!erk.

Logogrit.

1. 12.

9. 11. 10. 4.

Av min familie to slags man har: de gode og onde - den sak er klar.

Jeg hører vist til de mest nyll ige ·ing, i lommen kanske du bærer mig omkring. 11. 7. 9. 9. 12.

Skjont selv du mig har, \'ist sjelden del sker, at du paa dig selv min skikkelse ser.

8. 9. 3,

Na:'lr himlen er skyfri, man aldrig mig ser jeg kommer mest frem, naar det t~egoer og sner. 1. 2. :i. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11, 12,

9. 7. 6.

Vil 01h1d dn stræbe, betro dig til mig, i æl~ren brlsl jeg s oker min vei.

Kanske det dog hænder, n::iar mig du har ha andcn og staar foran speilets glar.

Om lommepenger og dr. X-konvolutter for barn ved denne opgaYe se oven for.

Løs11:nde :1 e p":a 0 11g 1vc 11e i d e l le

O"t' ol.;. u(Jt"... k.

6. 10.

Tidt bringer jeg <løa,-naar skjult jeg Jaa, hvor mennesker kom, og ingen mig saa.

nu111-

mer ufl'e.ll,ig 0ju1e, sam11.en met..! 11av •. e e paa mollagcn1e av lo,l,l,lillCtJeHg~r i !Jladets nr. 31.

Losningcne paa opga ,·e11e i <lr. X-av<le· tinger i nr. 25 fiudes i delte nr. av IJlatlet side 20.

Hjomegrotteu.

Anvisning W lasningers indscndPlsc : Besvarelsene hver løsning paa et særskilt stykke papir, men flere lø5ninger kan godt sendes i samme konvolut, - maa være dr. X ihænde inden 21. juli, og brever med losningcr adresseres saalcdcs :

Til dr. X (nr. 28), "Allers Familie-Journal". Kristiania. Enhver som iud~cnder løsning kan sikre sig oveunæYnle tir. X-ko11V• >lut 101· barn ved at vetllægge et 10-øres frimerke.

i--

- ALLERS -. •

tegne~

Ot1kel Lises eventyr.

1. G us la: ,.Yi skal spise alene idag, Lise, · :<lin far og mor er ule. Vi skal ha koteletter <Jg polcler. jeg skal bare hente mclkc11 din forst. '·

Nr. 28

FAMILIE.JOURNAL . . .. . - ..

9g'":·-rortæller.

fido forspiser ~ig paa koteletter og faar sig en liten lur.

1. Lise. " Aa. hvor det er deilig at gynge rigtig slerkl i denne stolen. Gyng-gang, gyng· gang, se Fido, det er som om jeg flyver."

3. F i el o: "Lise, du er en perle ; der gyngt'l du a! den deilige malen ned til mi.'.(. Jeg elsker kolelellcr! Aa., hvor del smakert'·

V _ " .--r--

--z:·

~~~. )

~ ..

)

< 'J ~

4. Lise: .,Du har sJct ikke fortjent at bli ined Fido. fordi du har spist op maten for os, iaa vi m:w. mrie os med melk og brød. Men l·e·r . "' kan ikke undvære djg."

5. "G us la: ,.Saa Lise. nu sitter Yi lill her, sa:t skal jeg lære dig at strikke." Fi do: "Der silter en herre og sover, jeg Yil ogsaa ta mig en lur oven paa den gode middagsn1a len .''

7 Ra v 11 e 11: "Der er nogct, jeg kan bruke li! mil rede, den pa ryk vil I une godt!" F ido : "Nu er det vist paa Litle ieg ser cfler, l1vor Gusta og Lise ec"

S. Ravnen: ,,.... a. der mislrl , jeg parykken like i hodet p:ia hu nden, da tor jeg ikke ta den." Fido: "Yov, \'OV, YOv-vo~1··

G. G11sla: " Hvor du er J'lillig idag, det Yil gl:'cde di11 mor at se at du kan slrikke." F ido: (taler i sorne) : "Aa. de <leilege kolekller!"

9. Lis e: "Aa. Gusta. se paa Fido I Han maa ha møtt en fC som har forvandlet ham. Se, hau har haar som et ·me1rneske l"

, -------

--------------- -

I\"r. 28

ALLER S

FAl\tILIE - JOURNAL

----- ------

--- - -

og levde i fred og i lykke bc le l iYct ; sammen med manden og barna.

De tolv maaneder. E t e \' e n l y r f r a S l o w a k i e n.

1 gamle dager Yar der engang en mor som bodcle sammen med to dølre, -hendes eget barn og en steddattec Men sleddatteren, Maruschka, hadcle det ondt og haardt og blev pint og plage l fra morgen til aften av moren og søsteren , som Yar misundelige pna hende, fordi hun Yar meget penere end datteren. Holena. Del vissle l\faruschka imidler tid ikke, og derfor knnde hun ikke fors laa, hvorfOl· de blev grætne og onclskapsfn!rle og begynclte ;i.t skjende paa hende, saasunrt de saa hende. ~lens Holenn pynlet sig llele dn _ !:(en og ellers intet foretok sig, mnatlc Marnsehka sørge for alt i lrnset, reie og pudse, Jage mat og vaske, ·sy, spi.nde, væve og passe koen i l'j'øset. Men trods del haarde arbeide bl<;iv hun penere og penere fo":t· hver dag som gik, og var nitid villirr og glad o" det ærrrret sted' moren cfg søslere{1 e~dnu mei': "i\laruschka kan ikke bli her i huset," l::cnkte· den onde- sledmor, "naar guttene fl:a omegnen kommer hit for at søke sig en brud, s_a a vil de ikke ha Uolena, fordi .Maruschka er meget penere og _:ner elskvænlig end min datter." HW1 og da tieren pønset paa en plan, hvon-ed de kunde bli kvit eie;; anden. Haruscka kjendte hver ,-ei og sti i wark og i skog, hvert træ og hver btomst; lnm sang omkap med fuglene og slrodclc brodsmu!er til dem paa de storre ste.ner inde i krullet. ' Men nu var der øde og tomt. for det var i ismaaneden, og saa faldt det nelop Holena ind, at hun vilde ha \"ioler. "Gaa ut i skogen og pluk nogen viokr til .mig!" befalle liuu søsteren, og da denne ~~Ide komme .mea imlvcndinger og si, _e.t det var umulig at find<i Yio)er nu , for· .baade moren og soslercn ind paa hende med skjend og trusler og jaget hende tilsidst med slag og lrnarde ord ut av dor en og laasle den cfler hende. " Nu er vi kv il hende," sa ele, _,lum omkommer nok i den dyj)e sne." Graalcnclc sprang i\Iaruschka i sin tyi1de, slitte kjole ut i skogen, hvor suecn Jaa alcnboi alle steder. Lenge gik hun omkring dernte, sullen plaget hende, hun skalv av kulde, og hun bad til Gud, om han vilde tn hende . bort fra den onrlc, kolde verden. .:.._ Da -saa hun et lys blinke i det fjerne. HLm gik eflcr det og kom op paa en fjeldlok ; der brænclle et mægtig ban!, hvorpaa der laa tolv stener, og paa sleuene sat tolv mæncl. Tre av dem var gamle og hndde hYilt skjeg, Lre var litt yngre, lre endlllt yu,({re, men de tre alleryngste vaL' ele pe neste. Mændene var de to lv maan cder. De sat »g slirret inc\ i ilden , ismaaneden sat paa den ovcrste sien, hans hnar og skjeg var saa !nitt som .sn.e, og i haanden holdt han en liten stav. Maruschka var n ed o.!( n ølte !ilt, men saa tok 'hun mod til sig, gik .a1ærmere og bad : .,Gode fo lk, gi m ig lov ,til at varme m ig ved ilden. jeg holder paa at omkomme av kulde." Ismaanedcn nikket med hodet og sp ur te: .,Hvorfor er du kommet? Ihnd ~øker du her?" "Jeg soker v ioler," svarle Har uschka. "Det er ikke tiden åt søke vio lcr, nausneen ligger overa lt." sa ismaaneden. "Det ve t jeg nok ," sYarlc ~ [arusch ka bcd-i:pvet. "men m in søs ter 1-lolena og m in stedmo r har befalt mig at hente violer 1 skogen, og fineier jeg dem ikke, saa slaar de mig · og sk jender paa ~nig. Aa, dere gode mænd, si m ig, hvor jeg Lm finde nogen !" Da reiste ismaaneden s ig, rakte den yngste rnaaned sin s lav og sa : "Br or Jllars, sæt dig paa min plads I" Maaneden Mars satte sig saa overs! og svang slaven o,·er ilden, og i samme øichlik blussel den høicre op, sneen begynclle at smelle. knopper skjø l frem paa ln:crne, engene gronnede s, og i græsset sp i>·et brO"edc bf!Jmster frem elet var rn;r. SkjL~lt under græsset ,:oksle der en mængde sølt duftende violer, og den forbausede Maruschka plukket en stor 'buket. Saa takket hun maaneclernc og skyndte sig fornøiet hjem. Da moren og susteren saa hende komme tilb ake mect blomstene, lukket de døren op og lot hende komme incl. Men da' de spurte, hvor hun hadde plukkel violene, svarle lwn bare : "Oppe paa fjeldet, der fandl jeg dem untler gr,-csset." Næstc dag sat Holena aller og drev ved ovnen, og saa fik )rnn pluclselig lyst paa jordbær og befa lte søstere_n at gaa ut i skogen og plukke nogen . "Hen, kjære søsler, hvor skal jeg finde jordbær·?" svar le slakkars i\Taruschka. "Snee n ligger jo alenhøi ovcrn>L." "Gaa øieblikkclig og vov ikke al s i

Barnemøbler. ~Se

legningene

side 26.)

Til barnemoblcne som er avb ildel side 26 anvendes godt sammenlimet, høvle de og ploicrle bord. Bordfolen som passenclt' ka1i være ca. 46 een limcter bred,

"Snille folk, gi mig lov til at varme mig ved ilden, jeg· holder paa at clø av kulde," bad il\.[arnschkamig 1mol I" ropte Holena vredt. "Hvis du ikke har jordbær med hjem, saa slaar jeg · clig ihjel! " Og sleclmoren grep Maruschka i armen, skjov hende utenfor doren og .luk" ket den efler hende. Den stakkars .pike gik igjen graalende og frysende omkring i den tilsnedde, kolde skog. Da saa hun langt borle del samme lys som dagen for, og lmn skyndte sig imot elet. Ismaanedcn sat ·alter øverst ,-ecl baalet og el~ øvrige maaneder i en rund ring om ilden. "Gode folk, gi mig lov til at varme mig ved deres ild!" bad Mnrusebka. lsmaaneden nikket og i;purte bende : .,Hvorfor er du kommet igjen'! H\'ad søker du idag?" "Jeg soker jordbær." .,Det er ikke tiden til at !ele cflcr j-Jrdbær, naa1· sneet1 ligger h oil ovcrnll," sa ismaaneden . "Aa, det vet jeg vel," sn1rle l\[nruschka, "men bringer jeg ikke jordbær med hjem til min sosler og min stedmor, saa slaar de mig ihjel! Aa, dere gofic mænd, hjælp mig! Si mig, hvor jeg kan fincle nogen!" Ismaaneclen reiste sig, gav stawn lil den maancd som sat ·overfor ham, og sa: . . "Bror Juni , sæt du cli"g paa min placls I" Den pene, mm1tre Juni satte sig øverst, og svang staven over ilden. Straks slog flammene hait i veire t. Sneen smellet, jorden gronnedes, trærn e indhYl let sig i friskt. gront lov, fugler begyndte at synge, duftende ·bl9msler sprang ut i skogen, og del var sommer. Gn-cssel var som over saadel merl hvile slj . b :er, stjernene forvandledes til jordbær, og for lllaruscbka saa hvorledes del skedclc Yar græsset rundl om hende fuldl av slo1·e, modne jordbær . Hun pluHet glad , lil hun haclclc hele fork lædel fuldt, saa lakket hun maanedcne for al eieres venlighct og sprang hjei;n. Holcna og stedmoren blev meget forbauset da ele saa bende komme igjen med saa mange jordbær. "Hvor har du plukket dem?" spurte 1-Io lcna og tok dem alle uten at gi sasteren en eneste. ,.Oppe pan r;e!det, svarte i\Iaruschka, "der vQ),scr en mængde. " Jordbærene hadde smakt Holena godt, og næsle dag lor langtc hun rode epler. "Aa, kjære soster, hvor skal de r komme epler f'ra midl om vinteren," sYarte den stakkars Mar"uschka. "Du unylt ige tingest, gaa st raks din vei, og hvis du vover at komme hjem uten røde, saftige ep ler, saa slaar jeg dig ihjel," rop le den onde søsler. Stedmoren tok hende og sk jøv hende ut i sneen og laaste døren to ganger cfle1: hende. Graatende gik llfnruschka ut i skogen, men denne gang sprang hnn ikke omkri11~ derule og leite, men gik like op paa fje lcltoppen, hvor det store baal br ænd te, og hvor de tolv maaneder atter sat ved siden av hverandre med ismaaneden øverst. Da den gamle mane! saa hende komme, nikke t han til hende og spurte venlig : "Hvorfor kommer dL1 igjen? lhacl s0ker du denne gang ?'· "Rødkiadede, modne epler," svarlc Mar uschka. "De fineles ikke om vinteren," svarle ismaanedcn. "Aa, . tlel ve.t jeg," svnrte den stakkars pike bedrøvet, "men vender jeg tilbake til min sleclmor og min søsler uten epler, saa slaar de mig ihjel. Aa, dere gode mæno, hjælp mig ulyldtclige ! Si mig, hvor jeg ka n finclc epler!" Da re iste ismaaneden sig, gav en a ,· de ældrc maaneder staven og sa: " Bror September, ta du idag min placls I" ~ eptember salte sig øverst og svang slaven oYer ilden. Uaalct glodet rødt, sneen f'orsvandt, men trærne indhvllet sig ikke i friskt lov, del ene blad efter,

det andel fa!clt' ned, og en kold · vind spredte den ut over det falmPde grønsvær. i\lcn enc14u blomslrel hist og her store, csterktfarvcde b lomster, og like ved i\larusckio stod el eplelræ, hvis grener var · bugnende fulcle av modnP rødkindede epler. Piken rystet lræ~t og et eple faldt_ ned lil hende, hUt{ ryslel en gang til og · endnu et ep le faldt netl. ;,Nu maa _ du skynde dig hjem, Maruschka,'· sa derpaa September, og hun tok avsked med maanedcnc og skyndte hjemover. "Hvor har du plul~ke t dem?" spurte søsteren, da hUJ1 fik de to epler. " Oppe paa f_;e:del,' ' svarte l\Iarusehkn . "Var der ikke fler end de to ·1 '· "An jo, der var et hell lræ Iulcll." "Hvorfor bringer du saa ikke flere end dis ~e '?' ' rop le Ho lena vrrcll. "Du bar vel spist ele andre paa veien.'' ,.Kei, jeg . ltar ikke spis t en eneslc bil," svarte :\forusehka, "men de vikle ikke lillalc mig at ta flere end to cp - · ler. " "Aa, clu ' er da

ogsaa en dumrian~ ' '

rop le de· nondc sos ter og for løs paa hende og slog og kiorle hende, og da nu ogsaa stedmoren kom til flygtel 'larusehka ut i ' k jøkkenet og sat dr r og

graat. Im ens spiste slcclmoren og Holcna ti e to epler. og ele ·s~tnktc dem saa godt al d e l'ik lyst paa flere. "G i mig min pels, mor, jeg vil 111 i skogen efler fl ere epler. " sa Bokna. " Del kan ikke nyllc al scudc den dummme "larnschka. hun spiser b'u-e eplen e pna veien. Jeg sk a l nok findc dem og ln saa mange, jeg vil hn enten det er tillatt eller ei.'· LTte i skogen vandret hun længe omkring i den dype sne uten at fin ele et eneste grønt blad. i\Ien hendes J~·st pna de deilige epler drev hende stadig videre, og med elt fik hu.n 0ic paa el lys i det fjerne. Hun skyndle sig erler det og kom op paa fjeldtoppen, hvor baalet brændle og hvor de tolv m 1ianeder sat. Holcna gik bor!_ til ilden og slr akle hænderne ut for at var me sil-(; men hun spurte ikke mænclene om lov og sa ikke et eneste ore! til Llcm. " Hvaa søker du her? !horfor er d1 kommel ?'' spurlc Ismaanedcn <"ergerl ig. "Hvacl kommer del dig ved, ;lamle nnr? Du behøver ikke al raa vile hrnd jeg vi.I og hrnrhen jeg gaar !'· avrærdiget Ho lena ham og vendte sig bort frå ilden for al-ter at gaa ind i skogen . Men Ismaaneden rynket pandcn og sv,rng staven over sit hode. I samme oieblik formørkedes himlen, det begyndte at sne, og en isko ld vind ror gje n ncn~ skogen. Holena kunde suart ikke se el skrid t fremfor sig. Hun for vi ld og styrlet tilsidst om i en sncfane - l11m var for sva k til atter at reise sig; hendes lemmer var s"Livc ll \ " k ulde i den Lykke pels. - i\loren ven let længe paa Ho lena; hun saa ut av Yinduet, aapnel døren og slirrct ut. men utenfor var det blil bælgmo r kt. Datteren kom ikke lilbake. "Kanskc smaker eplene hende saa godt at hun ikke kan gaa bort !'ra lræel,' · l<-cnkle moren. " Jeg vil gaa ut og se efleL· hende." Hun tok pe lsen paa. og gik ut i skogen. ~Ien der var in tet fotspor at se nogen sleder, bare det hvile sneteppe som stadig blev tykkere. Hun ropte paa Holena, men ct·er var ingen som svarte. Saa for ogsaa hm1 vild i morkel. Men sneen faldl tætterc og t æltere, og stormen susle sladig koldere og sterkere. _ Imidlcdid kokte ~farus c hka aftensmat og sorget for kuen ; men hverken Holena eller moren kom tilbake. Aftenen gik og he le natlen med, næsle dag og hele uken ogsaa - men den onde sleclmor og sostcren kom aldrig tilbake. De var frosset ihjel ule i skogen . - S<ia bodde Maruschka aleue i det lille hus og passet kocn og det lille stykke jord, ~g senere blev hm1 gift

Fig·. 1. snmlcs f. eks. a ,· Ire 6 tommers bord a'V ca. en baiv meters længlie. Enten man . v::clger at trgnc de fdL-skjelligc dyrel'igLU·cr direkte fnd paa selve træpJalcu J'm· man skjærer nt disse, eller man forclrækker først at tegne J'igurcne paa et stykke papir fo r derefter at kopiere .dem ovrr paa lræet, bli L'. Jremgangsma,\ten ved figurenes forstørrelse el'Ler de nederst paa side 2() anhragle forlegninger den snmm~. Som man vil se er paa· disse tegninger ele forskjel lige el y:· indlegnet i et kvadrert art. Ønsker man nu al gi de ulskaarne figurer en viss storrelsr, idet man f. eks. vil ha al bordfolen som nævnt skal være en. 46 centimeter bred , tegner man gan ske enkelt et slort kvadrat med ct1 side paa -16 centimeter, allsaa en re ~ vin1'icl J'irkant, der er 46 centimelcr bred og· likesaa hoi. Dereflcr deler man h vcr av sidene rors t i lo like sto're deler : og bakcfler hver av ele to halvde ler i lre like store deler, hvon ~ cl el e. sloro--kvaclralsidcr allsaa er bti t seksdelte. man . trækker .cterel'Lcr l'orbindc!sestui jer mellcm <lcJlng~punklere'. S:1:1 at nian lilsidst har raal ele~ ~loi·c kvadrat delt i- 3li li°ke slore Sluaakvaclralcr. Del n::cslc man g'.j ør er :i:t indtegne figuren 1 iJet s:iale~lcs frems1ilfode stoi·e kvadrat. ·ulet man yecl sl,j,o n fastslaa1'. hvor ' ele rorskj c_l/igCi 1irijer · i fignrcu skjærer krndra:els- · forsk jellif;e linjet·. Skal" · man altsaa ·tc'gnc f. eks. apen beg)"nder man Vf!ci _.,a (l'ig. 1) og rortsællcr. dcrcfle1" lil lk ' C. d, e o. s. v., sta~ig med smaa retLe linjer, hvis beliggenhet faslslaas ved sammenligning med fortegningens kvadratnet. Fra punkt k kommc1· man el Jitcl sl ,-kke utenfor kvadratets ro.mme. Dcllc s'tykkes storrclse fastSie tles efter skjøn, hvorefler man J'ortsæ tlcr som før . l\Ian behover som regel ikke at lcgnc mer end figurens ene halvclel paa W.·1r anl'orlc maale, itlet man ved kopiering kan .o verføre den allerecle tegnede del lit tr,-cplatcns anden halvdel , et'tcrson' figurene er symmt·tr iske, nanr undt::i s

Fig. enkclle elder. saasom apens hode samt lrnlten. Er man færd ig med at indlegne figuren paa træet, begyndcr ulsagningen som forelas med sveil'sag, hvorerter de cn ke!le deler samles. Under bordplaten: skrues . to lister, hvori apens hænclcr. selve bordplaten undgaas. I bænken og stolen sælles fra sidestykke til sidcslyi;Jrn , runi.lstokker nedent il, for at sammenhol det mellem sides lykkene kan bli fastere. Rygfjælen i s tolen - det med de ta smaa mus i - kau lages av krydsfincr. og fastskrues paa baksiden av rygpi11den ovenfor og av sæ let nedenfor. For at gjøre møblene mer holdbare og nette kan man beise dem eller ovcrslTyke dem med oljefarve i livlige. mei\ ikke skrikende farver. s.

ALLERS

Nr. 28

FAMILIE - JOURNAL

Barnemøbler. . Ikke bare til gavn og praktisk nyl le. mei1 sik kert ogsaa til megen morskap vil et sæt barnemøbler ISOm de der her gis legning til, bli for de barn som kommer li! at eie dem med den dygtige u tnyttelse av d.e fors kj ell ige tlyrs dekoralive virkning. De to aper s.om bær er bordet i sine oprakle arme r. de lo rygskytende katter som danner sidestykkene til stolen, i

hvis ryg to mu s nysgjerrig er forsamlet bmkring et hul, samt de to litt bistre hunder som trofast holder .vakt ved hver sin · av bænkens to ender. Det hele er tillike saa let at fage :_ se · foregaaende ·side - og kræver · ikke større omhu ved ulførelsen, end at tle fleste uten tvil med ulbylle vil kunne gi sig ilag med dette lille, lønnende snekkerarbeide. · s

----·~'"'- · ·

- - , - "---:-==-: -

.:--

hj,1-B-

/*?()IJEJ.

:.:..--=-=--

F(.g. 2 -23 !-

-1

· .MolJEL

~_9.

2.-'9.

hjJ. 3 - /J.

Om utskjæring aT de Ul barnemøblene hørende forsk iellige dyrefirrurer 0" om h vorledes m Øb!ene~ enkelte tleler s.ættes sa=en til et hele, kan læses paa for6~aaende side.

c--:"" __ __ ____ __------- - ----- -- ------ ------- --J Hoss laaende fortegninger forstørr es ved hjælp av de t derlil hørende ha. dralnet pan den paa f·ing 1 ~cnd~ &de navnt rna ale.

(I '

r"\

I r"\ :• I- )

II.

. I.\

\.I

f ' IA'c

I I

/'10ZJEL

3 .·

·, . .I I

- - - -- - - ZBun . -

::,-

i "'

I '0

l ' • 16 •

-<o

)

.J.:J I

l:i

'fOo

'fo

'2~ '!

t "J<:>

fJ'H ,

H.c. /\1.

---

r--

' Jfr

AL L ERS F A ~ [TL TE - .T 0 U RN A L

lit'T~T~~~~~~~wr~~~~...~~~1

I Den ~?..~!~!:.!!~!!~~!~bank;lIi .. .I I I

d1r~kte

BYGNINGSARTIKEL CO~IJ~

Krist iania, Kirkegaten 17.

Par!Ja

Generalagent

F~.

· , · Mottar mid ler til indskud paa 6 maaneders opsigelse paa •••••• . - 5 pct. ren~~· .. • " " " " " sparevilkaar •••.•••••••• • • ; . 4'/, " ". folio . . • • . • • • . • . • • • • • • • • • • 2 ,, ~

'Æ

C hris tiania.

LIE,

Hjalmar Johnsen, Møllergate 17, Xania. Alle mesterskaper og landsridt er i aar vundne paa G.JØA CYl{EL. Kun l<ontant salg, men r imellge priser.

Fordøielsesbesværligheder, bør anvende

ra~ n P.. 0- C:. N n :> 6'- Q 6'- R"'

No1e;;es ~tor ~t e utv.ollg. Forlang katalog. Avbetalin g lndrømm es sol ide kjøpere.

Prisliste mot 30 øre i porto. MUSll(HANDEL,1. • No r rklipmg I. Musikinstrumenter, strenge og tilbehør bedst o~ billigst. Violiner. guitarer, messinginstrm" sextetnoder, taleapparater o.z plater, itnl . trækspil m. m.

ATN Hllssoffs

C\)O.f\t!.\• t!.a'" J '-I"_. n.- J \ • ft

I Udtalelser

Gramofoner og plater.

MUSIK.

haves fra ansete Læger om hurtig Helbreaelse al kronisk Mavekatarrh ved Brugen al Langebeks Pepsinsaft, selv i Tilfælde, hvor andre Pepsinpræparater har vist sig uvirksomme ,ug hvor en rationel Diæt har været vanskelig at gjennemføre. Guidmed.: Paris. Sølvmed. : Kjøbenhavn. Neapel, Malmø. Guidmed.: Stockholm 1897. Faas kun paa Apotekerne.

Reparationer

utføres paa vort verks ted

trækspil

talemaskiner

Musik- & F o tohandel

!i-=tsJJ

~ Haarfletter i(l

av æg1:e haar og i alle farver fra 1

9.00, 12.00, 15.00 og 20.00 kr. Prøve av haaret indsendes. Exp. diskret mot opkrav.

lI Nordreol. li. Einar iEhn

"Naa, kom Deres nye stue-

Trondhiem.

UlllllJJlllllllJJll llll lJJ lll lllllllllllllllllll lll llll lll lll lllll lll llllllllllllll lllllllll llll lJJ lllllll llll JJ lllll lllJ ll

p ike imi ddags~ Tro r De, De beho ld er h ende Jæ nge'?'' "Ja! Dier gnar ialfa1d ikke n oge t tog til bak e f or imor gen licl! igl "

q.jj

Ukentlige tilskaarne silkepapirmønstre til dame• o~ b;r~-;-ga rderoben - . Skriv navn og adresse paa neuenstaaende blanket og send den, lillike med 15 øre i frimerk er, !il ,,Allers Familie-Journal", Storgaten 49, Kri.otiania, og De vil pr. post po r to f r i I, motta nedenstaaende snitmønster utklippet i Gilkepapir, færdig til bruk.

f ig. 1.

" "

f or s tykke. b en halve ryg. Linning.

Jllf ~jercke 9J:

træl·- og S fittllvarer. _.

-; ., FERNISSER

lllJllJlll llllJJlllllJJ llllll ll llll ll llll lJJllllllllllllll llll lllll llll llll llll lll lJJJJJJ lllllllllll lllllll fi ll ll lllll lllU

/ l\lor elkur.

Under li v t il dam0r. ....21 ·"~ C>

~ I..,.

(

"Alle:rs Fami!ic--Journal". Be;til li ugssetltle l. paa

Sykurv nr. 28 Pris 15 øre. ~2

Adra~se : ~~~~~~~~~~

Forlang tilbud.

Ved tilk lipningcn læggcs 111 0;1. st er ct lan gsmed s toffet. l\Ii<llcn <tv ryggen langsm ed s toffe ts brei".

Navn : ~~~~~~~~~~-

•n~.

112 -

"Allers Fa milie-Journal"s Sykurv.

Syes <1v h ollandsk lerre t. I h alsu trin gningen k a n m an enten b rod er e knap h ull nnger ell er sy, en smal k n ip lin g. De r m cdgaar Lil sløn·clsc 4~: 75 cm. stof av 90 cm. s b r edd e. M0'Dstcr et b es l::iar , som Lill. vi ser a ,· 3 dele r.

Kun salg til forhandlere.

Nei f eartitler l!.l. ·.u-,.,, ......... -..-...._..__ .....

Ure en gros. Aarhus, -Danmark.

a1,ri~ionia(~)formanafin el'\Ulblø91 -

MET ALUTSTYR.

Oppudsning. Patimrlng . Oksyder ing. Reparalloner. Meia/trykning. Forn ik ting. Fo~messin'!. F~rkobri~g. Dør- og firmaskilter 1 messing. Metalarbeide efter bestill. og tegn. Metalutstyr, Dronnin· Q tensgt. 40, Kr.ania. ' Tlf. 21()58.

Jens P. Larsen.

(No ges største specialforretning i trækspil og talemaskiner) . Luksuskatalog gratis og franko.

Kristiania, Torvgaten 18.

av barbe;knive uttøres av Bergs Bo· lag Es kilstuna. Guldmcdaille : Stockholm 1897. P aris 1900.

01'de J h0 H

og av førsteklass es fagfo lk . ,,

Nordisk Musikforretning A /S, Søgaten 2, Kristiania.

Imerslund &Co. A/ s .

S lipning

•

' IW/.A.W'.A.~A~A'WA~.-fA~A'w.A'WA~A~A~/.å."8 1

Cyklen Gjøa 1 Enhver, som lider al Blegsot, Afmagrlng, Mavekatarrh, Appetitløshed eller I fabrikeres av

Parba creme l i~~~~er.

Skriv cyclelltr a a v1> otr aclresao.

" "

Utfører alle arter av bankforretninger.

Karl,Johans gate 1,

Gjør et forsøk med Par ba, der er hudens na~ turlige næringsmiddel; den renser alle porer og gir den fine hvite teint, som er saa eftertragtet av alle.

Aktiekapital og fonds kr. 80.000.000. " 5 • 000 . 000 • · F orvaItn•ngs k ap•-t a 1 pr. "'/ . , 191'8 .k r . 3 .-

fra Norge hl Amerika :.! afgaar damperne Oscar 11, Hel- ~ Iig Olav, United States, frederik ~ Vlll medlagende passagerer i pj alle klasser.

Drammensveien 6. Kr.ania.

Troridhjem, Søndregate 13.

Ved m orclkur Jorslaa r m an regc lm æss ig og rikelig nydelse ilV so le m or ell er . fo r h un de t m ed i::igltage!ser a v Yisse fo rsig!igh clsr cglcr som midd el Li! helbred else ~I \' . fo r sk jellige sygdOllllTIL'l'. særlig un<lcrlivs- og h j cr !csygdomm cr. Imidle r licl kr ævcr m o1·cl k u rc n dog ikl;c sna ma nge fo rsigli gl! elsrcg!r 1· som fl ere a1 ~d re kurer, fo r e ksem pe l m elk e- <Jg mineralvan ds kurer, li keso m d l't· he ll et' ikke er noclvc nd ig al m a n langsomt og i lx nger e tid i fo n ·eicn fo rbcn~cler sig lil d e n. De l er lil slrækl-:c lig al m an en ,1 -· \i uk er n yll' r l"ike li g mo r clle!· O" samti clicr OYl' t·ho lclc1· en Yis ·; cii x t. !-Il'O~ m ange more ller 111<'11 sknl spise dagl ig, knn m an n:Jlur ligvis ikkr gi nogen .IJes lcml r egel for. !\fan k an bare si at ni.in ikke bcho·\'Cr a t V<-C r c a llfor' æ ngs tclig i denne re in.ing og ikke behover <l l fo r eskrive sil( avmaa lle og hcslcmlc k van la. ~S kal m an gi nogen rasl sl aal 1·egcl , ela k au man jo si a l det i alm indclighct er helcligs l at n ylc mo r ellene i fire dagl ige por lio n er , h YCT por tion p i1a rn k\·ad kilo. T il. hiter m aven og forb okkn e irnid-

Jc rlid at m an kan spi se mor eller ofl ere og i størr e porli on er, d a kan m an godt gj ø re d ett e, men m rn1 m aa na turligvis ikke gaa til yd crligh c ter . " For lil et og form eget fo r dæ r ver all ," sier m an j o, og de t te holde r ogsaa s lik h ei-. Selv' d e m cs l gagnlige ting k <Jn virke skade lig, hYis man ove r driY er <m vcn dcls en av d em. P :1li cnl cr m ed und crlivssygclomillLT l.lg slik r , h..-is lid elser s l::imm cr fr ;:i m angelfnl cl l'oi-cl ok lse, m :1;; 1.Ja re n y te saa mange morc lk r ut sl o lgangen fo lger let og hck,·cm t c11 a lo ganger om d agen ; er eler og s ~1a h ypochon cl1·i li! slcdc, l; :u1 m an ka nske vi rke Ilen li ! en hyppige re s lo lgong (Ire g<u1gcr om dagen ) og del sam ml' gj or s ig gjæJdenclc YCcl hatmln:ikkcd e sygclommc r, svu ls ler, lt jcr lc-, lcye1·- og m illlicl elscr. Saa længc en slik mo1·cl kur s lna r paa skal ma n u ndgaa alt ll \'tld de r kan mot virke den, alt llv;1cl de r k nn over læsse maven og fordæ r vc saf lenc. At man ikke, som m ange bar n og voksne m cnncsk e1· har for ski k rnaa S \'11 l;c mo r elslcncnc sm11licl ig ni.cd bær ene, er n <l lu rl igvis en sch· J'o lgc. Dcsulcn bor mnn uncl.~•1a til sp ise lun gl !Jrnd 0g I.lak \·erk

i 28

Hvad er

; . M" '

ALLERS

HVITE

TJ Æ

"Graat Haar" forsvinder, naar man benytter

CREME

1'.potheker Wolffs Haarfarve.

Krukker å 1.80 •

HVITE TjÆ~E

Blond. Brun. Sort. Ægte. Uskadelig. Letvinit.

SÆPE

Kr. 4.50 pr. æske. Porto for utenbys 50 øre. 3-dobbelt portion :lO kr- postfri! mot beløpet MOntant i rekom. brev.

GIR REN HUD. M. ZADIG A/S. Kr.anla.

Wolff's Magasin, Grænsen 10, Kristiania. A.

Ennas

fotografi· apparater er de bedste, med dem kan en hver straks fotografere over· alt. Pris fra 9 kr. 50 øre komplet.

Forhandlere antas. -

"Amatør- Foto· grafen", Vimmel-

Varemerker indregistreres _Det

. . .

Frna~!~!~p~!~?t a.~. . .

Te1gr.aa~~ ~!fe"k~?~~~iianken".

SKOTØI

Generende haarvekst ~ fjernes straks ved bruken av

Dr. Thompsons Depilatorium. Kr. 4.25 pr. æske.

12 Grændsens Skotøimagazin 12 Christiania.

Porto for utenbys 50 øre.

Wolffs Magasin, Grænsen 10, Kristiania A.

"Handy" cykler, cykkeldeler og alle slags sportsartikler.

f ama symaskiner =-

stort utvalg til billigste priser. En gros og en detail. o Forlang tilbud.

Bernb. Øye's Maskinforretninc, Sportsavdelini:en, Kristiania.

Fregner

fjernes paa faa dage kun med Creme Any. Efter at ha prøvet alt mulig uten resultat bør De gjøre et sidste forsøk med '\' Creme Any; det vil De \ ikke angre! Pris kr. 4.50. Utenbys porto 50 øre. 3·dobbelt portion 10 kr. ·1postfrit mot beløpet kontant i rekom. bre• Kun egte fra

Apotheker Wolff's Magasin, Orænsen 10, Kristiania.

jil

Arnt E. Hansen, Tr..nw!~~"~ 4 ·

~~~e ~~d:;~~ fO~r[Jlflt'l!r'J~ ~~~~:.~:r~~~ '~I" r l~ lll'\ ;.· m. ., ·:· -f1D.aPfiepneP -

sto1e m. m. katatog mot 50 øre i frim . Carl J. Sjøstedt, Søn· dregt. 4 (ved An· kerbroen), Kr .a. - - - - - - - - - -.- - - - - Ny illustrert <rtl

AMERIKANSK

Kristiania.

befales av flere Jæger. Utmerket resultat. Port ioner til kr. 6,00, 8,00, 10,00, 12,00, 14,00 og 16,00 sendes mot efterkrav. Attester kan sendes mot 20 øre i trim.

Kr. :t,000,000,00.

Chr. .A.ugustgt. 14.

~ek~iske

ve~~.al~~t~r~~ .~Bl~!!~~~ !gUW~!~~i~_it.

KorrespondanceunderYlsnlng I vlolinspll, harmonilære og messinginstrument. Alle kan nu lære si disse fag. Prosp. grat Musikdir. C. EKBE~G, avd. I, Villa Stran!torp, Tjørnap, Sverige.

skaftet 47, Kbhvn. forlanii prisliste.

hurtig, greit og samvittighetsfuldt. . . .

Nr. 211

M. ZADIG'S

"MACKO" er en balsam, en undergjørende salve, fremstillet av de reneste, mest lægende O'.Z velgjørende sto'fe. - "MACKO"- balsam helbreder for utslet, fjerner kviser og- hudorm. "MACKO''. - balsam har endog helbredet ondartet exeme. "MACKO" balsam er det bedste middel mot den plagsomme hudkløe og rød, irriteret hud. "MACKO"-balsam er et uovertruffet middel mot flass I haaret. "MACKO"balsam er en utmerket hjælp mot ophovnede og ømme hænder og fedder. "MACKO"-balsam fjerner al urenhet I huden og gjør den flølelsblød og fin. "MACKO"-balsam kan brukes i ansikt, paa hænder, paa hals og bryst og hele legemet. - Bør stadig brukes efter vaskning av hænder og ansikt eller efter bad, hvis huden er tør. - "MACKO"- balsam hør ikke mangle i noget hjem. Drøi i bruk. Sendes utenbys mot postopkrav eller forskutsbetalini; for kr. S.50 eller kr. 5.00 pr. krukke portQ fra "Morseagenturet' , Rusløkv. 12, Kristiania.

FA~IILIE - JOURNAL

frimerkekatalog ,

Ved kjøp av lomme· , væg- og vækkeure, urkjeder, medaljoner, ringe m. m. billigste prfs for videreforhandlere. lllustreret prisliste sendes gratis.

Nr. 47 mot 25 øre frim.

· •

li1BDDbBrg Hilrr! W t S ockholm 1.

øR

T1·1 s p ot 0 g Spe

gaar mange damer enten med lange haar paa haken, en vel utviklet bart eller De optrær med en bar, haarbt• vokset arm. Utsæt Dem ikke længer for alle de nærgaa~nde. blikke. Bruk >Perfekt<, som øiebhkkehg tar de generende haar og derved samtidig gjør Deres utseende :to aar yngre. >Perfekt< g;ara~tere.s uskad~lig for1iuden og har varig virkning. Pris kr. 4,20 for stor portion. Erholdes i alle velassor· terte drogeri- og parfumetorretninger eller direkte fra "MORSEAOENTU· RET", Ruseløkveien 12, Kristiania. Utenbys mot postopkrav eller forskutts· betaling til anførte priser porto.

Jared .Johansson, urlager, Viimamo, (Sverige).

Helbredelse af Gigt

Deres graa Haar

gjenantager sin naturlige farve ved 8 dages bruk av det prisbeløn. nede, vandklare, franske haarmiddel Jouventne de Junon. faaes l og lschlas. Gratis Oplysning (pr. Brev). kr. 3 00 pr. flaske i parfumerier, Talrige .A.nbefalingsr foreligge. damelrisør:ialoner. Hovedoplaget Olga Bakke, Akersgt. 20, Chr.a. Th. Strøm, Randers, Danmark.

•111111111111Jllllllllll!llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllltllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll

110 so;:;:; er tilberedt med for megen gjær. Meget fele spiser er heller ikke av heldig virkning. Spisesedlen bør helst være sammensat av saftig, ungt kj•Ølt, bløtkokte egg, hvetebrød og friske grønsaker. Med hensyn !il drikkev::irer bør man helst drikke vand. men den som er ,·ant lil at drikl~e en kop le, k:Jffe eller et glas vin, behøver dog ikke at gjøre nogen for:mdring i den retning. Derimot er ø'l ikke heldig sammen med moreller og megen melk heller ikke. Tillater patientens fqrhold og midler at morelkuren foretas i en vakker ·sindsoplivende egn og un_d er fritagelse av alt arbeide, a:mdelig som · legemlig, da er dette naturligvis saa meget tlesto bedre. At finde et passende "kursted" er vist ikke saa vanskelig, da der findes mangen en hondegaard soui sikkert vil kunne fyldestgjø·re et ikke altfor forvænt menneskes fordringer. For nogen aar siden var det noksaa almindelig at man reiste til Tiiurmgen for at gjennemgaa en morelkur der i de vakre omgivelser og hvor der findes moreller i overflod. Men forhol- . dene er jo fortiden saaledes at man ikke kan foreta lange reiser, og her i Norden er der ogsaa rikelig med moreller. Naar kuren er tilende, optar man !ilt efter !ilt sin sedvanlige lcvemaate. Hvad nu angaar de andre sygdommer, for lwilke morelkur og idelheletat en frugtkur kan være :it anbefale, da kan vi fr rsl og fremst nævne de for-

skjelllge forstyrrelser i fordøielsessystemet, miltens og leverens mangelfulde funklioner, mavelidelser, daarlig fordøielse. Herav fremgaar igjen slimdannelse, forstyrrelse i bloddannelsesfunkLi<>nerne, nedtrykt humor, hud- · og· kjertelsygdommer. Det er kanske bare nogen faa sygdommcr. her er nævn t, men desuagtet repn-esen terer de dog, som vore læsere sikkert vet, en hel legio av lidelser. Tilslut kan vi ikke indtrængende nok be de av Yore læserc, for hvem denne lille avhandling om morelkur er skrevet,· sa'.lVidt mulig nndgaa · al skjænke de forskjellige legemsfunktioner en altfor slor opmerksomhet. Alle de som lider av fordø.ielscsbesværligheter, vet ikke nogen s[,ø rre glæde end at gruble over det og iaglla, om "der ikke skulde vise sig ·et eller andet der kunde tyde paa en fremgang eller en forværring av sygdommen. Det er nemlig i første række denne ængstelige iagllagen som umuliggj,ør sygdommens helbredelse. Palienlene bør derfor fornemlig prove at bortlede sin opmerkosmhet fra sygdommen og hvad dermed staar i forbindelse. En slik adspreden opnaar man bedst ved at forela: en reise eller ta ut paa et land. ophold. Bedst er naturligvis en reise, hvor man stadig kan motta nye og friske indlryk; men den som dette av en eller anden grund er negtet kan allikevel i sit hjem opnaa det samme resultat, hvis man bare sælter hele sin viije ind paa saavidt mulig

111

at glemme og negligere sygdommen, og dertil skaffe sig al den adspredelse og motion, de stedlige forhold Lillaler. Ved enhver helbredelse spiller viljen en fremtrædende rolle, og saa bø1r man aldrig glemme at der vel neppe over hele verden findes et menneske som ikke har slæpt paa en eller anden skavank gjennem hele livet, hvilket allikevel aldeles ikke hindret ham saavel i at opnaa en høi og lykkelig alderdom som fuldt nt at opfylde sine pligter som menneske og familiemedlem . Hovedbestanddelen i moreller er følgende: eplesyre, eplesur kalk, teklin, gummi, eggehvite samt en klisterlignende substans; desuten incleholder morellen ogsaa gavesyre og kjernen litt blaasyre. De søte moreller adskiller sig bare fra de sure ved at deres sukkerindhold er større. Ved hyppig og rikelig nydelse :tv moreller blir urinen alkali sk og syrch!>ldig, hvorfor man kom paa de1; tanke at anbefale giglsvake mennesker at bruke morelkur. Nytt i frisk tilsland er modne, sote moreller overmaade velsmakende, vederkvægende, morende og gavnlig for sw1dhelen. Lægene anbefaler derfor ogsaa moreller som medvirkende middel mot underlivssygdommer, mangelfuld fordøielse, mavelidelscr, sygdomme i milten, hypochondri, nervøsitet, krampe, gu lsot, svindsot, gigt, podagra. sknb. nyrekolik, blodgang og b!ojstyrtoing.

Hjemmet.

ret og vandet kokes og skummes godt. Bærene has i og koker i 5 minulter, heldes saa op og slaa.r til næsle dag; derpaa heieles saften fra, den kol(l'S og skummes lil den er jevn. Bærene og kjernene has i og koker atter 5 minutter, heldes derpaa paa glas og bindes over dagen efter. Kirsebærsaft. 21/ 2 kg. saft, 1 kg. 850 gr. sukker. Brcrene knuses helst i en træmorlcr og de henstaar til næste dag; saa vris saften fra i et klæde og siles. Saften veies og blandes med sukker et, kokes og skummes i 5 minutter, avkjøles og heldes paa flasker. Det tykke kokes op til kirsebærsuppe. K i r se b ær marme lade. 2113 kg. kirsebær, 2112 lZg: sukker. Kirsebærene blandes med sukker og has i en krukke; denne sættes i en ikke altfor •arm ovn og staar de r 3 a 4 Limer; saa heldes saften fra, kokes og skummes til den er jevn. Naar saften er avkjølet, blandes den med b..'l'r ene og has derpaa paa glas.

Hvis glas skat deles,

kan man klippe det i regelmæssige sty];ke; med en skarp saks, i1vis man 1 forveien har ridsel op linjerne med et haardt instrument, og derefter holder glasset nede 1 koldt vanrl. mens nan utforer sønderd ·~· !ingen med -saksen.

Fra ,.Nordisk Mønstet-Tldendes broderi · avdeling bestiller underte~ed• hermed materiale til baandarbe1de ar, 25

fris ___kr._ _ _.re.

Nogen sylteopskrifter. Av.. I. W. S t o r c, s o r t e k i r s e b æ r. 21/2 kilo kirsebær, 2112 kg. melis, 1;2 I. vand. Av bærene, som ikke maa være overmodne, tas stenene ut og av disse tas kjernene ut. Sukke-

For beløp under kr. 2.00 bedes beWlngen indsendt i frimerker sammen med hestil· lin gen. - Betalingen las pr. poslopkr. uten ut1tift for abonnenterne

Nr. 28

ALLERS

Hvad der interesserer damerne.

FAMILIE - JOURNAL

~ \)

!forskjellige korsstingsmønstrer til puter i et barneværelse· Disse .morsomme mønstrer syes med glans- eller perlegarn paa hvilt aidaslof og passer særlig til puter ~ de smaa, hvile lræ- eller kurvmøbler i barilev:-erelsel, hvor de vil være av ti.dmerket virkning. De lill avlange møinstrer bil i. 3 6 g 4 er beregnet til sofaputer, og sydd paa ~tof, lworpaa 3 korssting f_ylder 1 cm., vil de bI1 ..:a. 30><40 cm . store. Bill. 1 og 2 kan f. eks. syes paa puler som anbripges i lell liten stol; puten hvorpaa bill. 2 e1· J)roclert (den vil. u[f,ød paa det ovenomlalte slof, bli :JO cm. 1 kv:ldrat'., lægges paa slolsælel, mens den med kallen p~u1 (den bll1· 35 cm. stor), bindes fasl til stolryggen med silkebaand. · ,

~ Etpar ord om at stoppe og lappe. Som gammel, erfaren husmor maa det være mig lillall al tak elpar ord med om ·at stoppe og I ap p e, ?g jeg vil d;i r.:.nbefale en metode som jeg har anvendt l mange aar og fundet udmc1·:~et.

Afb. 1.

Forklaring af Tegnene: 8 hvid, 8 lysebrun, 83 mellembnm, l'ilJ lysegrøn, /ii mørkegrøn, ~ gr:iablaa, _ . . _1 LT [_fJ_'t, stærk blaa • .:::; lys rodlila, r..;i mørk rødlila, Bi sort. 1

Afbd. 2.

Forklaring af Tegnene : [:] hvid, El lysebrun, f:8 mellembrun, 191 lysegrøn , ~ stærk blaa, lys rødlila, [;j mørk rødlila, • sort.

·a

Il!

mørkegrøTI, ~ graablaa,

·-U

i\uar l01cl er lal ned fra tørkeloftet tar jeg clllvcr~ :el slykkc fra, sorterer de enkelte gjenstander lil smnmenlægningen og gir mig straks ilag med reparationene for al være færdig naar [.ølet s!<al rulles. Elb. vert, selv det mindste, hul blir omhyggelig stoppet med tvistgarn som ~<an lægges flere ganger sammen, enhver knap blir sydd fas~ og hverl baand sydd paa. Paa. d en maale undgaar jeg større huller; jeg behøve1: ba.r e ·a t· sælle paa forholdsvis faa · Iapper, og naar jeg straks efter strykningen lægger ltøuel ind i linnedskapet saa vet jeg at det er helf ' 'færdig og iorden. . . H Yis der skal foretas større reparalioner sætlcr jeg paa et synlig i; led av linnedet el litc.t kors med r 01 d t sloppegm·n, ln·ilket ~)elyr "pas pa a !" l·~or det er strøket Jægger jeg del i -e n særlig kurv, hvor del tø:i "ligger som trænger Lil store reparalioncr ved symaskinens hjælp. Med bl n a l stoppegarn sælter jeg et merke paa lommelørklæ1·1 sc·rvielle1· o. lign. som nok er sloppet men :illikevcl brukelige. Del lblaa merke be lyr: "1' il daglig bruk!'' - End videre har jeg av mørker od t stoppegarn et tilet kryds paa fuldslændig opslidle haandklær og lommelørklø~r og all lignende som "C~ndnu kan brukes til pudsekluler o. s. lv. Saaledes undgaar jeg en fon·eksling av det gode og del gamle linnet. Del kan aldrig hænde at en gjest faar en sloppet serviet, eller at jeg, naar jeg gaar paa: visil, faar et gammelt, stilt lommet.ø'l'ldæ i lommen. Vor huslæges . skræk, da han ved et sykebesø1k i \'Ort hjem trak el" fuldslændig iturevet lommetørklæ op av lommen, vil beslandig slaa for min erindring og hindre mig i at la nogeri av mine komme i en slik forlegenhet. Siden den tid har jeg ikke ved nogen stoi=vask skydd den lille uleilighet at merke alt Lø"iet med kulørt garn. Fru K.

11111m·1111111111m11;--i:11 .

.i,,:..;!1.:1:1·1·1:1·1:1:1· ~~' ·

ti 1-r

Ill

Afbd. 3. Forklaring af Te~1en1t:

mørk-ebrun, ~ rosenrød, . (.!J gulli2hvid.

•

EE blaagrøn, ISZ1 blaa, 8 brun, [] graa, .

i++--

f+.-

•

• •

•

Afbd. 4. Forklaring af Tegnene:

lyserød, ~ blaagrøn,

gu!dgul,

sort.

AL L·ER S' F A·MJ L I-E 7 JO UR N A·L

Nr. 28

Smaapluk.

Av en dyrepassers interessante dagbok.

Fr.1 ll!ad.;en: "Men fru Lassen, - har De en son?" Fru l.assen: ".Ja .. paa

1. "Sygdom er !iYel" mands herre, og dyr k:rn ogsaa bli syke. Det maalle vi !Jekjende

i Zoologi'k have nu nylig, da vi hadde baade flodhesleu, eldaulen og en mæ1~gde .andre av havens forsle attraklioner .Jiggende · tilsengs. ,Forandring a v luf t og god pleie!' sa tlyrlxgen kalcgorisk.

2. Go :I pleie manglet det iklie paa, fik dyrC'nc !ner dag allike,·el. Men dring av luft! Hrnrletles sku!de vi ændre it1fleu ulen at reise el eller sled med palientC'rne? Del blev Cla enden paa elet, jeg maatle reise lil ville med dem og se at skaffe dem

- den forankunne andet ogsaa Trouplads.

3. llfen tlelle var lettere sagt end gjort. Sk jont del var p·ensionater nok, var det Ikke plads at opdrive for mig og mit folge, og saa hadde vi ikke andet at g_jor e end at indlo gerc os n ede ved stranden i nogen ledige badehuser. Iler indrellel vi os det saa beln·em l som omstænd ighelene lillot.

~ ~p

lz'i?§

"/;

u::ir !H

E1:en: ,.Tæn k, han hadde den dristighet al kysse 111i g1 cc '.\foren: "fy I Du blev da vel rormcrmel ·?'" '.E ll en : ".la_ se:vfolgc . . li~! Hver cncsle gang!"

<>o~~~~ .

~ ~ ,4J!·~ IT"~°f' -- ~()~ .;~~~~l\1~ ""

2·!

Fru ~laclsen . "Og elet har De ikke sagt et or<! om?'" Fru Larsen: "De har j0 aldrig Ialt mig komme tilorcle.'·

~di'~ Q

•

~~, ~,i;- .

I I

,,~. . . .

~ [c~ r7"t/~~4'~ · '- '---?

4. Nn brgyndle et rent slaraffenliv for os hllesammcn. Dyrene morcl sig med al g~a i vandet, jeg har aldrig S\"l'Crmet i;ærli .~ fJr rnnr:ct je.,: for clrak der:·o: al berike min :wnd ved 1:-cs ning. En dag hadde jeg sal mig lit al læsc. Jeg venelle Tyggen ul mot vandel. fordi del "blaasle kjolig den dag.

5. Pludselig hørte jeg et voldsomt plask, men det var jeg saa ·vant til at jeg ikke av den grund avbrot læsniugen for at se hvad som J'orcgik. Nu bakefter angrer jeg tlcl, - hadde jeg nemlig vendt mig oni itirl e, vilde del som hændle nu, kanske ikke ha funrlet sted. l'llen saaledes gaar del!

Jeg syn'e ; ro'; at luften formorkeYC l me.~et, men !'i"; ikk e li l til al anstille r.ærm c1e b. lragtnin -e ;· over det:e fænomen, for Jl'"' en gang følle jC::? en meget t ry kk e 11 d c: roruemmclsc av ikke at være alene, hvilket jeg he:l er ikke var. da jeg hadd e en stor del av Zoologisk have O\·enpaa mig. dc~

~~· _-..,

R/:!L:

. -:. nei! so111 v:ir s:;yld i delte Yar ingen anden cntl I lodl1csle11, - da den hoppet ul fra l>rellcl. blev de andre dyr slynget op i luften og faJdl saa ub.cldig at de kom ovcnpna m ig allesammen. Det kan godt være det ikke va r lilsiglct ondskap, men straffes skulne ael nu - ror discipJinens skyld.

fl. Da del ikke hjalp det mindste at jeg provclE> paa al kalde syndHen ind ved at ringe meel middagsklokken, maalte jeg lilsidst sI;ytc en baal ut i vandel, for in d skuldJ f!odh e.; len, om jeg s1a se!v sku:de henle aen, - det er grænser ror lwari ~ian kan fi11de sig i, se:v om man .:1 tis:r~passer.

~ .. -:-"

.k ti:I

n. Med kraftige a ~ re:ai; drev jeg baalen gjen;iem vandet, men Hodhesleu sbm ante hvad Uer forestod den, SYøm te avs led, utenom el lilet forbjcrg. Jeg forfulgte den imidle1·lid skarpt, og da jeg kom til odden av pynle11, opdagel jeg den • e tykhuds braklerislisk e hode like foran baalen.

Ung fr, :e : .,L, ke sandt, kj æ re llermnn, n::rnr

Ling jgjeu hl i r

bil\;cre .. . saa j eg

bg!')aa

eugang

lov

lit at kjopc mig noget elyrt·1"

~;r~ -- ~li

Moren som horer Lise graa le nede i haven . roper ned: ,.Hvacl er del 1rn iYeicu med Lise?'' Storebror: ,,li vad ~ kal jeg gjore? Lise har gravet et hul i 1ar..!e11 .. . og nu s·er1 hun al hun vil ha del med op i sl uen!"

~Il\~ !Tan;en : "llvad sa clen nydel igc, un 11 e (i'u ekspedilrice da fra sl.ia! et kys hende?" Frandsen: .)lun sa: ,Eliers ikke noget id:-i.g ?" "

10. Del undre! mig ga:iske vist al flod heslen biev liggende stille, men kanske er den h!it lncl. l ænkle jeg og hævet m<'cl lær.?ig'' e t c:e.1 e,1 c aa e fn· ved hjælp av cle:1 al gi flodhesten en liten pnamindelse 0111 , al nu var del paalirle at holde op med JekC'n og komme il2ncl, før so:cn gik ned.

1 l. Da hænrllc uoget som je;( aldrig vil glemme s:ialæuge jeg le,·er: flodheslens 'hode· e:;splotlerle med et voldsomt brak, - Clet v:1r nemlig slcl ikke !nerken den eller dens hocle. ruen co drivende mine jeg hadde rammet. Virkningen var fryglclig - min b:rnt og jeg gik tilveirs som \"ar del en f!y,·rlw:1t !

12. Nogen se\111ider efter fanclt jeg mig se:v sil!ende oppe paa kirkespir;-t, hvor jeg ganske visl hadde el bedaarende rundskue utover Trouville og dels \"akre omegn, men hvor jeg allikevel følle mig ilde lilpas, og de rfor skyndte mig ned. s

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1111111111111111111111111111111111111111,iilllllllllllllllllllllllllllllllllllll llllllll!lllll:llll llllllllll llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll llll

m~·

1.:"t'gen: "De mangler motion. Hvad ei· Deres bes li Iling?" Pa lien len: "Jeg er pianoflyt ler !" ..Hm! l"e T.tef;en: urna frem tidig flyllt! to av gangc11! 11

Misforstaat.

Anhefa"i ?;r \m'ti m 1tliJ i kation. Gr ossereren: ,)!vad mener De om drn 11n!.!'e .Tr1r~cnscn ?'' Direktol·en: ..Tia .. ll\'acl skal jeg· si? H ms b ~dsle'a:· V J r c.i h;'Cdc1·sn1a1Hi. 1 •

"Nu er biffen svidd igjen! .Jeg gaar ut og sier op piken med det samme I" (Fruen blir synlig blek.)

"Vær ikke. saa lward, kjære mane!! Kan tlu ikke noie dig med el Iilet kys li! frokost')" (Fruen smiler forvenlningsfuldt.)

3. ,.Et kys? .Jo. met! g!æcle ! flop paa hende!'" (Fruen b~svimer - del var nemlig ikke piken, hun hadde li!lænkt kysset.) s

~~~~~~~~~~~~~

Nr. 28

ALLERS

FAMILIE-JOURNAL

'Man skal vælge det sted, hvor man hænger sin hængekøie, med en vis forsigtighet. ~)l

.....

Jf1?

1. Del er ganske ulrolig, hvad der knn hæntle en nu for tiden. Der gaar jeg og lete.r efler en passende plads for min hængekø ie, men det er som om alle trærne var blil høilslammede som telegraf pæl er og u len en eneste gren til nt binde en slakkars hængekøiC' fast i. J eg bet negler av ærgrelse. Da faar jeg se to deilige, slore kroker. "A-lla," sier jeg, "de er passende."

2. Jeg 111aa indron1mc, at j eg ikke riglig la merke til hvad det var krokene sat i, men det kunde jo ogsaa være det samme, uaa r de bare var gode og sat i passende a f;ia•1d fra hv,r.mdrc. Og del gjorde de. Jeg takkel rorsynet 'og slumret snart blidelig in c!. Lerken slog tr ille1· over mit hode, græshoppene sang, biene summet og hele n aturen aandet den Clypesle fred. Del var vel være.

3. Da IJ.ænd 1c <ler nogel 111erl;elig. Et: eller anden ro r fjnmscle l tullernikkel m C'n lokomotivl"or~r hadde faa t den fo1:slyrrcde ide al han vilde ha flere vogn er i togC't. og saa spænclle han uten videre sil ga mle, dumme lokomo tiv for en av de jcrubanevognC'r - dC't "var det ne mlig, det opdagel jeg ved samme leilighet allsaa, spccnc.J Le iukomolivel for en av de vogne1- hvori jeg hadde hængt op hængekøien - og trak til.

1. Og hvud hccndlc de1· saa, tror ll-' '! Jo, li ængekoien slrnmmedes som ku11dc den ha v æret en bueslreng, og vippe t mig op i luften. Det sa•1g for mine øren, og jeg for, jeg vet ikke hvor hoi t op i den l.Jlaa luft. Lerken glemte ; lu tningc n nv en av sine trill er, og c11 lul'lskipper som jeg tilfældigvis passerte, saa !ilt sp orrende paa mig. Han trodde vist at der var opf unde L et nyt middel Lil at opilæve Jordens tiltrækningskrnrt.

·· ~ ~ : ~ . --' ·\~- ~ -~,-~;.~.

:;:-~ø J

5. "Bedre litt end slet ingenting at holde sig til," tænkle jeg og lot J:nig dumpe ned i flyvcmaskinen til forfærdelse for baade luflskipper og flyvemaskin som hegge mistet balansen og stod paa næsen nedover. Jeg rorsøkle nt klamre mig fast, saa godt jeg kunde, og dypt, dypt nede saa jeg m el lem Ue drivende skyer det SYake sølvbaand av en sagte vu ggende elv. l\larker og skoger gled forbi mit blik, og jeg holdt paa at bli svimmel.

.....,

G. Men· 1uflskipper e11 fik sn ar ! samlet 7. Men aller tilsmil_le lykken mig : Jeg dumpet like ned i en motorbaat som sig igjen Han skulle ondl til mig og pit:e avsletl nedover den e:vcn j eg for send te et rasende biik for at se, hvorJcCles hadc!e set deroppe fra. Jeg sa naturjeg holdt mig fast - og saa slog ·h an en volte med luflmask in en i luflen. Han .. ligvis penl goddag Li! den litt betuttede motorbaalmaud og maatte fortælle ham maa utvilsoml ha vær et en megel d r even hvor fra jeg kom. Det sa han, at han avi a liker, ellers hadde han vel ikk e lu1·gjerne vi Ide vile .. ve ien var litt' useddet forela el slikt eksperiment, men jeg vanli g. i\Jen nysgjerrighet er en fei l, ha i beundret h:un ikke: Han m i s le t mig gl~~ le nemlig ' at styr e, ,og vi jog, nu nemlig med vilje: Og jeg for nu n edlilco løs paa el h!:·ø1ende varfdfalcl ! over like5'aa h\lrtig, som jeg for for lilvcirs.

da.

8. Forsent opdagel motorbaalens fører d.cn fare som . trnet os begge. ~!cd et forfærdelsens utbrudd holdt han begge h ænder for øinepe for ikke at se sin egen ynkC'Jige dod , og molorbaalen ·dan sQ t allerede h enover den skummende aYgrund da ogsaa jeg lar blikket se lvopgivende synke. Del sktilde bli vor frelse. Jeg faar nemlig- øie paa mine lange stovlcr, eig en lyn'Sirnr,ide jager gjennem hjernen. En, to, tre svinger jeg follene i\reirct, stovlene griper fat i . en træ_grcn : Vi er .redde ti 0

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111i1111111111111111111111111"1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1111111 111i1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 11111 111111111111111111111111111111111

••••••otee··(?••"lf'•a•• : ·

naar de første graa haar begynder at komme. Lad ikke verden se dem. Du er endnu ung av sind . Bruk "Novo crin". -Denne elexir er ifølge offentlig analyse fri for alle skadelige stoffer. •Novocrinc gir haaret sin oprindelige farve, sin ungdommelighet og voksekraft tilbake, og har varig virkning. - forsendes utenbys med bruksanvisning mot postopkray eller forskuttsbetaling for kr. 5,50 pr. flaske +porto fra "Mors e~genturet", Ruseløkveien 12, Kristiania.

Frlmærker

i Faksimil. Re p. af beskadigede Mærker. lnd- •køb, Salg, Bytte. Priskurant gratis oir franco. Prøver sendes. F. Fournier's Eftf., Genf, 1. Schweiz.

Urmakere

Fournitur og verK-

1øi

for urmakere.

Billigst og bedst !

Skriv efter katalog I

Aktieselskabet "JUDITH" Christiania St . H. 3,

ee e e e e e " e

Agenter' antas • for salg av "Tiger"•: Cyklerne. Alle mo- e

e e e e

de ler. 5 aars garanti. Prisliste gratis til enhver. OLAF B. ANSETH, Cykelforretn., Mark- • veien : 8, Kristiania. Telefon 21140. • Telegr.adr. "Tiger". il:

.............."

....

111111111 1111111111111111111 111111111•1111111111111

VIL DE BLI

dygtig el mon1ør, maskinist, verkmester, tegner, dampmaskinist, fyrbøter etc., saa deltag i vor velkjendte undervisning pr. korres pondence. Tn ~ en for:kundskaper fornødne. Bemerk. Vorekurseran-

Sikreste Kapitalanbrinnelse. Sjældne Frimærker. Bedre en d penge og værdipapirer. I de for løpne 20 aar uavbructd værdistigning. Med nuværende kurs yderst gunstig paa 'vor Juni-auktion. Forlong katalog med over 2000 kunstfoto grafier.

Marken- u. Ganzsachcnhaus. G. m. b. H.

Berlin W. 8. friedrichstr. 162 lit 83.

Akersg~.

32, Christiania.

Telefon 16791.

Cyklerne "Svalen" og Motorcyklen "Excelsior".

Apparater og utstyr for alslags idræt. Jagt- og fi skeredskaper m. m. i godt utvalg.

eneste Uke , bør fremdeles være Lægernes og de Sykes sikreste Helbredelsesm iddel.

spares ved at kjøpe av os. Katalog grntis. O. Woldens Agenturforretning, Nordtorpen.

teresserer Dem! De faar det gratis. Sveriges Tekniska Korrespondensinstitut, Kungsg. 5;, Malmø. Dir. : Civilingeniør C f. Lundberg.

ABELS KUNSTFORLAG, Post box 496, C hristiania.

lmiterede malerier. Netop utkommet ny katalog over imiterede malerier (olje:ryk) i størrelsen " 42 cm. og 39 X 51 cm., samt mange a:1dre let sælgelize artikler. Katalogen sendes gratis og franco. Vi sælger kun til handlende og agenter. 32

llbels

J{unstt'o~lag,

Christiania.

Post box 496.

Ga mmeIt AluminiumMessinq, m. m. Kobb~r~

l{ristiania Metalstøberi E.

k!øpeo ID høle priser.

Vi underviser ogsaa i

enke lte fag saasom matematik, meka-

nik, maskintegning, elektr. led ningers mo11terin~, elektr. maskiner, vandturbiner, dampkjedler, dalllpmask iner, dampturb ine r, deres pasn ing og drift, landmaaling m.m. Forlang prospekt for det fag eller den beskjæltigelse. so'11 in·

Vi har overtaget ei fortrinligt agentur fra et av utlande ts fineste huse til fremav likører, som : Curacao. Marashino, Benediktiner, Chartreuse og Punsch samt brændevin, som: Akvavit, Cognac og Genever. Mindste anta! der sælges ad gangen er 5 flaske r essens efter kjøperens eget valg. Bruksanvisning medfølger hver flaske. Pris kr. 1.20 pr. flaske , porto og indpakning 75 øre. Sendes ogsaa pr. efterkrav. Agenter og handlende indrømmes ra\:lat. stillin~

jV{assagetnaskinen Venivici Ca. 50 kr. pr. Cykle hvoraf 147 er sol.I!! til Læger i en

befales av flere av Sveriges mest frem - La·rebog i Massage gratis og portoragende ingen/orer. Flere anbelalinger fri!. Ven iviciagenturet C. johangt. 5, Kr.a. bekræfter dette.

Lullvig Munthe,

Likør og Brændevins Essenser.

Lomme-, Yæø· og Yække.Uhre,

Uhr· kjæder, optiske Artikler m. m. kjobe' billigst i Skandinavien fra Aug. Petersson s Uhr Iai: er,Gis lav ed Sverige. Illustr. Prisli "te gratis.

Runst- &

Poleszynski, Øvre gate 7 og kon· gensgate 29' . Telef.16703. Ved fo re· spørsel opgi kvantum.

- 1

BE RTR. C. MIDDEL TH ON,

Abonner

paa "Allers Familie-journal".

FRIMER!<EFORRETNINQ,

Stavanger, Norge.

Utvalg tilstilles samlere og hand le re I ~~~~~~--~--~ ! Skandinavien. Samlinger kjøpes gjern~.

..........--

iiir~~~==~===-====~==== -~~= ~==---============~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

-~~

Et sammc:."'llægningsspil. Hele denne side klislres p~::i pap og kJ i p p e. s ut, men hele opg:iveu blir penere og roligere, !1 ;is nwn isleclet klislrer siden op rina ty n d t træ, f . eks. cigark as~"; _,:.., og skjærer det ul med en 1ø1vsag. Naar alle slykkene er slrn.~ et pent ut, gjældcr det at samle dem Ul hele dyr; under delte ad.i ide kan der fremlræ mange komiske varialioner. Det ser f. eks. h0"; t kuriøst ul, hvis elefanten faar giraffens eller hvis giraffen faar lige"rns ben. Mau kan i det hele lal ved hjælp .av diSS<f morsom me sa . ''Ch lægningsbrikker skape en uendelig mængde nye dyrckoriJ.binalioner, J.~n ene merkeligere end den anden.

Utgit og lr.ykl av Af.S "Allers Fau:.

ie-Journ al"~

lrykkeri, Storgaten 40, Kri::.liania.