Issuu on Google+

DECEMBER 2006

PLF-BLADET

ISSN: 1902-0678

Tema: Tema:Efterværn Efterværn

4


2 PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening. Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann han@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk) Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale. Udkommer 1 gang i kvartalet. Distribution: Postvæsenet Ide og Layout: List 27627300 Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer: Leder ............................................................ side 3 Efterværn indledning ............................... side 4 Udslusning.................................................. side 5 Efterværn .................................................... side 5 Hvad står der i anbringelsesreformen ....................................................................... side 6 Et plejebarns erindringer ......................... side 9 Forældre ...................................................... side 11 Efterskole .................................................... side 12 Interview med elever ................................ side 13 Forskning om efterværn og udslusning ....................................................................... Side 15 En model til efterværnsarbejdet ............ side 16 Hvad er vigtigt at vide for den unge ..... side 16 Kildetekster ................................................. side 17 Det anbragte barns perspektiv .............. side 18 Det svære valg ........................................... side 20 Netværksgrupper ...................................... side 22 Kommunernes sagsbehandling i Anbringelsessager .................................... side 25 Boganmeldelser ........................................ side 26 Lidt af hvert ................................................ side 28 PLF generalforsamling............................. side 28 Temadag på Fyn ........................................ side 29 Forkæl jer selv! ........................................... side 30 Sommercamp 2007 .................................. side 31 Kalender ...................................................... side 31

Tegnet af Ida 11år




Leder Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening. Julen og nytåret står for døren. En tid der i mange plejefamilier både er præget af travlhed og intensiv planlægning. Julen skal blive en god og fast tradition for vores plejebørn, og samtidig skal vi nå alle familiebesøg og håndtere de mange svære følelser, der kan være for vores plejebørn og deres forældre, og som ofte kommer frem netop omkring julen. I år har vi som plejefamilier yderligere en grund til at se spændt frem mod nytår. Den 1. januar træder kommunalreformen i kraft, og der er nok ingen tvivl om, at den vil få betydning for os som plejefamilier og for de børn, som bor hos os. Samtidig træder en række ændringer af serviceloven i kraft, som stiller krav til den måde, som kommunerne skal agere på.

lukkende tænker i kommunal økonomi. Vi må håbe på, at man vil vælge de løsninger, der sikrer anbragte unge en ordentlig vej fra plejefamilien og ud i en selvstændig tilværelse. Man kan frygte, at de penge, man søger at spare i dag, vil blive til store langvarige udgifter fremover. Med et håb om at den professionalitet, som nye større kommunale enheder kan udvikle, bliver fremherskende, vil jeg takke PLF’s medlemmer for et engageret 2006 og ønske jer alle og jeres børn en rigtig god jul og et godt og lykkebringende nytår.

Vi har allerede set, at en række kommuner har trukket anbringelsessager hjem fra plejehjemsforeningerne, og det betyder jo, at det bliver kommunerne selv, som skal leve op til de øgede krav om tilsyn og kvalitet i sagsbehandlingen. Fra PLF’s side tror vi på, at kommunerne kan leve op til kravene, og at de nye større kommuner giver mulighed for en mere professionel håndtering af anbringelsessagerne. Det vil imidlertid afhænge meget af, om de nye kommuner vil lade anbringelsesområdet stå for skud i nye økonomiske tilpasninger. I dette blad er temaet efterværn og udslusning. To meget forskellige måder at agere på, når plejebørn bliver over 18 år i et samfund, hvor unge i almindelige familier oftere og oftere bor hjemme til et stykke ind i 20’erne. Som med implementeringen af kommunalreformen og den nye servicelov vil det også i forbindelse med efterværn kontra udslusning være altafgørende for resultatet, om man fra de anbringende myndigheders side tænker professionelt og visionært i forhold til de anbragte børn og unge, eller om man ude-

Julemønster, tegnet af Josefine 5 år. Leder




Tema: Efterværn eller udslusning? Ofte lever virkeligheden ikke op til den unges forventning, idet forældrenes livsvilkår ikke har forandret sig, siden den unge blev anbragt i plejefamilie. Det forrige PLF-blad’s tema handlede om pension, og mens redaktionen arbejdede med pensionstemaet, dukkede spørgsmålet op ”hvad med plejebørnene, når de skal stoppe eller ”vokser ud” af at være anbragt? Hvordan forbereder vi plejeforældre og plejebørn os bedst til den periode, og hvilke muligheder er der for plejebørnene? Derfor besluttede vi, at dette blads tema skal handle om efterværn eller udslusning. Forberedelsen til at ophøre med ”at være anbragt” er lige så vigtig som forberedelsen til at blive anbragt som barn uden for hjemmet. Efter lov om social service skal støtteforanstaltninger som hovedregel ophøre, når plejebarnet fylder 18 år. For en del unge, der har været anbragt en stor del af deres barndom, åbner det muligheden for at få deres drøm opfyldt om at komme hjem og bo hos forældrene. Men:

”ofte lever virkeligheden ikke op til den unges forventning, idet forældrenes livsvilkår ikke har forandret sig, siden den unge blev anbragt i plejefamilie, socialpædagogisk opholdssted eller på døgninstitution. Den unge udskrives af støtteforanstaltningen til et meget løst eller intet netværk. De skuffede forventninger medfører ofte, at den unge opsøger grupper af ligesindede. Det vil sige andre unge, som også har eller har haft utilstrækkelige sociale kår. Det kan medføre misbrug, kriminalitet og et ”vildt” liv uden struktur og tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessted.” (Kilde: ”Med fokus på barnet – systematisk sagsbehandling”. Kommuneinformation s. 112). Ovenstående citat siger noget om vigtigheden af en velforberedt udslusning eller efterværn.




Udslusningen Udslusningen kan f.eks. være, at den unge flytter i egen bolig men med en kontraktpersonsordning. Det kan måske være hensigtsmæssigt, at det kan være plejeforældrene, der bliver kontraktpersoner for den unge. Det væsentligste er, at det er en person, som den unge er knyttet til eller kan knytte sig til, og at det er en person, der kan være opsøgende, hvis den unge ikke selv er god til at opsøge kontaktpersonen, når han/hun har problemer eller behov for kontakt. Efterværn Efterværn åbner op for muligheden for, at den unge bliver i plejehjemmet eller på opholdsstedet til den unge fylder 23 år Efterværn åbner op for muligheden for, at den unge bliver i plejehjemmet eller på opholdsstedet til den unge fylder 23 år. Der kan således arbejdes på en gradvis udslusning, og den unge kan støttes i et uddannelsesforløb af voksne, som den unge kender og har knyttet

sig til. ”Der er således også en mulighed for, at kontakten til en plejefamilie er så bæredygtig, at plejefamilien og den unge kan holde forbindelsen ved lige i årene fremover. Det vil sige, at plejefamilien forbliver den unges erstatningsfamilie også i voksenalderen”. (”Med barnet i fokus – systematisk sagsbehandling”. Kommuneinformation. Side 113.) I nogle tilfælde har den unge brug for at vise, at ”jeg kan selv” og vil ikke modtage nogen former for støtte. Den unge har brug for at føle sig fri af det offentlige system, men her er det vigtigt, at man prøver at etablere en form for støtte, og at den unge ved, at med anbringelsesreformen er det blevet muligt at genetablere et anbringelsesforhold efter den unge er fyldt 18 år. Det er også muligt at få en kontaktperson eller personlig rådgiver efter den unge er fyldt 18 år.

TEMA: Efterværn


 Hvad står der i anbringelsesreformen om efterværn og udslusning? (Fra kapitel 8). Vi har her valgt at tage det væsentligste fra anbringelsesreformens kapitel 8, der handler om efterværn og udslusning. Læs hele kapitlet fra anbringelsesreformen på vores hjemmeside www.plejefamilierne.dk. Vi vil lige gøre opmærksom på, at mange af de paragraffer fra Lov om social service, som vi nævner her i temaet, bliver ændret 1.1.2007. Læs de nye § numre på www.social.dk. Vi vil bringe en oversigt over paragrafændringerne i næste nummer af PLF-bladet.

hovedsageligt af den indsats, der ligger efter den unges udskrivelse fra anbringelsen.

En målsætning i anbringelsesreformen er at give de unge mulighed for en glidende overgang til en selvstændig voksentilværelse. Udslusning og efterværn er ikke nye metoder i den sociale indsats for unge mellem 18–22 år med behov for særlig støtte, men anbringelsesreformen åbner op for en udvidelse af indsatsen overfor denne målgruppe. Fremover er der ikke alene mulighed for at opretholde tildelte foranstaltninger overfor unge over 18 år, men støtten kan også senere genetableres. Man har taget højde for erfaringer, der viser, at nogle unge først afslår tilbud om efterværn for senere at fortryde deres valg.

Samarbejde og koordinering

Hvad er udslusning og efterværn? Udslusning er et tilbud rettet mod gruppen af unge, der har været anbragt uden for hjemmet, og som har behov for ophold af kortere varighed på det tidligere anbringelsessted. Her er tænkt på unge mellem 18 og 22 år. Efterværn er et tilbud rettet mod unge over 18 år med behov for særlig støtte. Det nye i anbringelsesreformen er, at den kommunale myndighed kan tilbyde den unge en tidligere eller ny foranstaltning efter det fyldte 18. år, og at tidligere anbragte børn kan vende tilbage på kortvarige besøg på et tidligere anbringelsessted – et såkaldt fleksibelt efterværn. Efterværn er en proces, der kan finde sted både under og efter anbringelsen af den unge uden for hjemmet, men efterværnet består TEMA: Efterværn

Laila Dreyer Espersen definerer efterværn som en indsats, hvis formål er at integrere de unge tidligere anbragte i samfundet, at give dem ekstra støtte og tryghed og give dem mulighed for en glidende overgang til en selvstændig voksentilværelse (2004, s. 14). Samlet set er efterværn en proces, hvor den unge langsomt støttes til at klare sig på egen hånd. I forbindelse med efterværn er den kommunale myndighed forpligtet til at bruge handleplanen som et dynamisk redskab til at planlægge og revidere forløbet. Se kapitel 5 om handleplaner. Det øgede fokus på efterværn betyder et større krav til samarbejde og koordinering mellem både interne og eksterne aktører på anbringelsesområdet. Når det gælder de interne kommunale aktører, er det typisk samarbejdet mellem børne- og voksenforvaltningen, som er aktuelt. Der er generelt tale om, at den unge med det fyldte 18. år får selvstændig Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan arbejdet med efterværnet organiseres.... myndighedsstatus og som udgangspunkt overgår fra lov om social service til lov om aktiv socialpolitik. Det kan med andre ord være tidspunktet, hvor den unge stifter bekendtskab med den kommunale voksenforvaltning. Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan arbejdet med efterværnet organiseres, det vil sige, om den unges sag overgår til voksenafdelingen, eller den forbliver i børneog ungeforvaltningen. I de kommuner, hvor den unges sag overgår til voksenafdelingen er det vigtigt, at den ene sagsbehandler ved, hvad den anden sagsbehandler foretager sig i sagen, således at den unge oplever overgangen som sammenhængende. Det siger loven om udslusning


 Udslusning er rettet mod unge i alderen 18 22 år, som ikke har en familiemæssig hjemmebase, hvor de kan være i ferier og weekender. Den unge får med udslusning mulighed for at “læne” sig op ad anbringelsesstedet, hvor andre unge har tilsvarende mulighed for at “læne” sig op ad deres forældre. I forbindelse med udslusningen er den unges netværksdannelse af stor betydning. Anbringelsesstedet kan forberede og støtte netværket omkring den unge både under anbringelsen og under udslusningen f.eks. ved at etablere netværks- eller rådgivningsgrupper (Vejledning om særlig støtte til børn og unge, 2006, punkt 118). I forbindelse med udslusningsordningen efter § 62 a. stk. 3 nr. 4 (ændring af § 62 a. stk. 3 nr. 4) forudsættes det tidsmæssigt, at opholdet kan strække sig fra en til to dage op til to til tre uger ad gangen. Selve udslusningsordningen vil kunne fungere for en længere periode, afhængig af den enkelte unges situation. Den unge har ret til at få kontanthjælp, hvis betingelserne er opfyldt efter lov om aktiv socialpolitik. Hvis den unge ikke opfylder betingelserne for at få kontanthjælp er den kommunale myndighed forpligtet til at sørge for den unges forsørgelse og betale for kost, logi, tøj og lommepenge ligesom hvis det drejede sig om et barn eller en ung under 18 år (Vejledning om særlig støtte til børn og unge, 2006, punkt 118). De unge, der er anbragt uden for hjemmet og er under offentlig forsørgelse, har ikke adgang til SU. Ifølge § 62 b (§ 62 b) betaler den unge for døgnophold efter § 62 a. stk. 3, nr. 1 og for udslusningsophold efter § 62 a. stk. 3 nr. 4 efter regler, der fastsættes af socialministeren. Den administrative tilrettelæggelse af betalingen bør som udgangspunkt foregå således, at den unge selv betaler for opholdet på baggrund af kontanthjælp eller anden form for offentlig forsørgelse. Således fremmes en økonomisk ansvarliggørelse og ligestilling med andre grupper af borgere. Hvad siger loven om efterværnstilbud til unge med særlig behov for støtte Efter § 62 a (ændring af § 62 a) kan visse foranstaltninger for børn og unge opretholdes eller genetableres, indtil den unge fylder 23 år. Tilbud til unge i aldersgruppen 18-22 år er, at

en personlig rådgiver eller fast kontaktperson kan opretholdes eller genetableres, se § 62 a stk. 2 (ændring af § 62 a stk. 2), hvis den unge er indforstået med det. Det nye er som tidligere nævnt muligheden for at genetablere en aftale. Efterværnet indebærer en forlængelse af den sociale indsats, selv om den unge opnår selvstændig myndighedsstatus. Hensigten med reglerne er ikke at fastholde unge over 18 år i støtteforanstaltninger, men at give de unge, der har behov for særlig støtte, mulighed for en gradvis overgang til voksentilværelsen. Som udgangspunkt fastslår loven da også, at foranstaltningerne skal ophøre, når den unge fylder 18 år, da de fleste anbragte unge vil kunne træde ud i voksenlivet uden særlige vilkår (Vejledning om særlig støtte til børn og unge, 2006, punkt 116). Om efterværnstilbud specielt til unge, der er eller har været anbragt. Efter § 46, stk. 5 (-) er den kommunale myndighed i den unges opholdskommune senest seks måneder forud for den unges fyldte 18. år og ophør af en anbringelse forpligtet til at træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for foranstaltninger efter § 62 a. stk. 3.

Den kommunale myndighed skal samtidig i samarbejde med den unge revidere handleplanen og tage stilling til den unges videre forløb i forhold til boligforhold, uddannelse, beskæftigelse og eventuelle andre relevante forhold. Hensigten med handleplanen er, at der skal sættes fokus på den unges fremtidsplaner. fortsættes næste side TEMA: Efterværn


 Om fleksibelt efterværn Anbringelsesreformen udvider som nævnt mulighederne for efterværn efter § 62 a. stk. 6 (÷), hvilket kaldes fleksibelt efterværn. Den kommunale myndighed skal - i det omfang, det er muligt og umiddelbart inden det fyldte 18. år - sikre, at tidligere anbragte unge får mulighed for kortvarigt at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted. Det gælder vel at mærke uanset, om der iværksættes foranstaltninger efter § 62 a. stk. 3. Der er tale om kortvarige besøg f.eks. i forbindelse med ferier og højtider, og omfanget er begrænset til et mindre antal dage i løbet af året. Det er ikke noget krav, at den unge skal kunne overnatte på det tidligere anbringelsessted. Baggrunden for bestemmelsen er, at unge, der har været anbragt i længere tid et sted, ofte har opbygget et særligt forhold til de voksne på anbringelsesstedet. De unge kan derfor have glæde af at opretholde denne kontakt. Hensigten med bestemmelsen er at give alle tidligere anbragte mulighed for at vende tilbage til anbringelsesstedet, hvis den unge selv mener at have behov for dette, uanset den kommunale

TEMA: Efterværn

myndigheds vurdering af behovet. Derimod skal den kommunale myndighed stadig tage stilling til, om der er behov for mere omfattende efterværn i form af udslusning, kontaktperson eller lignende. Den kommunale myndighed skal træffe aftaler med anbringelsesstedet om den unges besøg. Forudsætningen er naturligvis, at anbringelsesstedet fortsat eksisterer. Hvis det er tilfældet, vil den overvejende hovedregel være, at den unge har mulighed for fleksibelt efterværn. Der kan dog undtagelsesvist forekomme situationer, hvor dette ikke er muligt, f.eks. hvis hensynet til nuværende anbragte børn gør dette umuligt (Vejledning om særlig støtte til børn og unge, 2006, punkt 119). Ønsker den kommunale myndighed amtskommunal medfinansiering efter § 131 a. af udgifter ved foranstaltninger for tidligere anbragte unge, fremgår det af § 62 a. stk. 5, at den kommunale myndighed skal følge fremgangmåden i § 131 b.


 Et plejebarns erindringer

Vi har bedt en tidligere anbragt ung mand om at skrive, hvordan han oplevede overgangen til efterværn.

De anbragte mig hos en umoden familie, som selv havde store sociale problemer. De havde ingen godkendelse til at have børn i døgnpleje. Mit navn er Peter Krogh Kristensen. Indtil jeg blev fjorten år, havde jeg, som de fleste andre unge mennesker, levet en almindelig tilværelse. Mine forældre blev skilt, da jeg var tre år, men de forstod heldigvis at bevare et godt venskabsforhold til hinanden. I skolernes sommerferie i 2002 havde min mor fået en kæreste, som desværre drak en del. Dette medførte, at min mor også begyndte at drikke. Min mor har altid haft et heftigt temperament, når hun fik alkohol, og en aften eskalerede det. Hun blev anholdt og sigtet i en drabssag. Jeg flyttede nu ind hos min far, og vi havde det godt sammen. Men i maj 2002 døde han af lungekræft. I mellemtiden havde min mor fået en dom på 6 år – og jeg stod pludselig helt alene i verden. Jeg havde ingen familie, som var i stand til at have mig boende. Jeg havde ingen søskende og ingen voksne venner. Kommunen skulle nu hjælpe mig, og det gjorde de på den måde, at de anbragte mig hos en umoden familie, som selv havde store sociale problemer. De havde ingen godkendelse til at have børn i døgnpleje. Jeg klagede over forholdene til sagsbehandleren, men hun sagde, at jeg skulle indordne mig – og derefter fortalte hun alt, hvad jeg havde sagt, til plejefamilien. Så jeg vidste, at når sagsbehandleren var taget af sted, stod jeg til en ordentlig overhaling ved den højtråbende ”plejefar”. Min mor klagede – skolen klagede – min nuværende plejemor (socialrådgiver i SID) klagede – min skolelæge klagede, men min sagsbehandler og hendes afdelingsleder var fuldstændig ligeglade med mig. De viste, at de sad på magten. Efter godt og vel trekvart års tovtrækkeri endte det med, at kommunen tvangsanbragte mig, selvom familien stadig ikke var undersøgt med henblik på en godkendelse til at have

børn boende. Dommeren kendte tvangsanbringelsen ulovlig, og jeg fik endelig lov at bo hos en familie, som jeg havde lært at kende. Det var socialrådgiveren fra SID, som min mor tidligere havde sagt, jeg skulle kontakte. Det viste sig, at familien også kendte min far – og at min far og jeg for mange år siden havde besøgt dem. Min nye plejefamilie bor på en gård, og deres to børn er jævnaldrende med mig, Da jeg flyttede ind, var sønnen – ligesom jeg - femten og vi gik begge i folkeskolen. Datteren, som var 17 år, gik i gymnasiet. Begge velfungerende børn, som havde mange alsidige fritidsinteresser og var vellidt af alle. Vi havde en dejlig jul, og for mig var det som om, at vi faktisk var i familie med hinanden. Hvilken bedre oplevelse, kan man ønske sig hos en plejefamilie? Sagen i familieafdelingen blev nu overtaget af min mors opholdskommune, i dette tilfælde en kommune på Sjælland. Min dygtige og engagerede sagsbehandler i Jylland overdrog tilsynet til Familieplejen Danmarks afdeling i Århus, og det blev Jette Jensen derfra, som skulle have kontakt med os. Hende udviklede jeg et meget nært forhold til. For første gang efter min fars død følte jeg en indre ro og harmoni, som jeg længe havde tørstet efter. Dels fordi jeg har morbus Chron (i december 2005 blev jeg opereret, og fik fjernet 45 centimeter af tyktarmen), dels pga. det store psykiske pres, som jeg havde været udsat for. Jeg er overbevist om, at en stor del af årsagen til denne ro, ligger hos min nye plejefamilie og deres børn, samt kommunen og Familieplejen Danmarks afdeling i Århus. I forbindelsen med den ulovlige tvangsfjernelse fik jeg kontakt til en advokat. Et fantastisk menneske, som jeg holder meget af, og som jeg stadig har kontakt til. Mine plejeforældre og jeg blev enige om, at jeg skulle starte i en af Kræftens bekæmpelses Sorggrupper. Det blev jeg meget glad for, og jeg gik der i næsten tre år. I juli måned 2004 startede jeg i lære som bygningsmaler hos et malerfirma, dog under revalidering på grund af min sygdom. Jeg har nu 1½ år tilbage af min uddannelse og klarer det TEMA: Efterværn


10 fortsat fint. Jeg har to dygtige mestre og nogle rigtig flinke kolleger. Ca. ½ år før min atten års fødselsdag i maj 2005 kontaktede Jette Jensen fra Familieplejen i Århus kommune, da jeg efter min atten års fødselsdag ville opnå selvstændig opholdskommune. Jeg var til et møde i kommunen sammen med Jette Jensen. Sagsbehandleren fra familieafdelingen konkluderede, at jeg ikke var som andre unge mennesker på min alder. Kommunen mente, at min plejefamilie overbeskyttede mig, og at det var usandsynligt, at jeg var så alvorlig syg - dette på trods af diverse lægelige erklæringer. De tilbød mig derfor, at jeg kunne søge en ungdomsbolig i midtbyen og komme ind under et projekt. Et projekt for unge kriminelle og misbrugere, som mangler hjælp til indkøb af mad og socialt samvær. Dette ville jeg naturligvis ikke. Jeg fik at vide, at så ville de ikke hjælpe mig, og jeg kunne vende tilbage, når jeg fortrød. Socialrådgiveren fra Arbejdsmarkedsafdelingen var helt anderledes positiv, og hun fik hurtigt iværksat revalidering på baggrund af samtaler med mig, min læge og arbejdsgiver. Socialrådgiveren var altid venlig og imødekommende – i det hele taget en rar person at tale med. Det er helt uforståeligt, at to personer, som er ansat i samme kommune for at hjælpe mennesker, kan være så forskellige.

Jeg ankede herefter familieafdelingens afgørelse, men kommunen var fire måneder om at besvare Det Sociale Nævns henvendelse – og dette på trods af flere rykkere. Jeg skrev til Borgmesteren, men han svarer ikke på henvendelser fra borgere. Mine plejeforældre sagde, at jeg naturligvis skulle blive boende hos dem, så længe jeg ønskede. De var fuldstændig ligeglade med Familieafdelingens adfærd og beslutninger. Da Statsamtet endelig havde fået kommunens familieafdeling til at svare, besluttede et enigt nævn, at jeg skulle blive i min plejefamilie. Selvom min plejefamilie gav mig al den tryghed de kunne, pinte det mig alligevel, at familieafdelingen ikke ville hjælpe mig. Møderne og samtalerne var meget ubehagelige, idet der blev talt ned til mig på en kold og væmmelig måde. Dette resulterede i, at min tarmsygdom brød ud for alvor, og i december 2005 fik jeg fjernet 42 cm af min tarm. Men heldigvis havde jeg stadig min plejefamilie til at hjælpe mig igennem. Mit indtryk efter næsten tre år med tre vidt forskellige kommuner er, at når man krydser to broer samt tilbagelægger godt tohundrede kilometer fra A til B, ender man i et Klondike, hvor folk i forskellige embeder skalter og valter med ens ve og vel, præcist som det passer dem. Borgmesteren er ligesom sin kollega i kommunen fuldstændig ligeglad med de personer, som de har et ansvar for at hjælpe. Jeg har klaret mig igennem og har det det godt, men det kan jeg først og fremmest takke min plejefamilie for. Dernæst har jeg været heldig med min socialrådgiver i en anden kommune, Familieplejen i Århus og min advokat. Dem vil jeg aldrig glemme. Jeg er nu fyldt nitten år og er flyttet hjem til min mor. Jeg er fortsat meget glad for min læreplads. Jeg taler så godt som hver dag med min plejefamilie og besøger dem flere gange om ugen. Vi har fortsat et tæt forhold til hinanden, og de har helt forstået mine bevæggrunde for at flytte hjem til min mor. Da vi afsluttede plejeforholdet, fik mine plejeforældre et pænt brev fra Familieafdelingen, hvor sagsbehandleren takkede mine plejeforældre for deres indsats samt for, at de altid havde været der, når jeg havde brug for det.

TEMA: Efterværn


11 Det var fuldstændig komisk. Jeg blev også indbudt til en samtale, men jeg syntes ikke, at jeg ville bruge hendes tid. Jeg tænkte, at hvis hun har en time til rådighed, er det bedre, at hun bruger den på at besvare en anke og hjælpe et barn, som er i knibe.

om loyalitet. Jeg ved nu, hvad der virkelig betyder noget for mig.

Når jeg kigger tilbage på de sidste fem år af mit liv, konstaterer jeg, at jeg har lært en del om mennesker - om forskellige værdier samt

Peter

Heldigvis har jeg en udpræget humoristisk sans, som også har hjulpet mig. Nej, mit gode humør lykkedes det ikke de to kommuner at få ødelagt, selvom de gjorde et ihærdigt forsøg.

Peter vil gerne ud og holde foredrag om sin historie. Interesserede kan rette henvendelse til mli@plejefamilierne.dk eller på telefon 23 95 25 00 og vi vil formidle kontakten.

Forældre vil gerne være der for deres børn også ved overgangen til voksenlivet Ved Lene Jørgensen, socialrådgiver i FBU ForældreLANDSforeningen Alle forældre ønsker, at deres børn får en god tilværelse og et godt liv og vil gerne gøre deres bedste til, at det kan blive sådan. Forældre til anbragte unge gør sig ekstra bekymringer om, hvordan deres unge kommer til at klare tilværelsen som voksne med de vanskeligheder, de måske har, og med den omtumlede opvækst mange af dem har haft. Forældre gør sig også mange tanker om, hvordan de selv kan støtte deres unge, og om deres unge kan regne med støtte fra kommunen, så længe de har brug for det. ”Nu er hun snart 18 år, ikke, men kommer hun ud for sig selv, alene, så tror jeg, at hun går i stå igen. Så sker der det, at hun ikke kommer op, ikke passer skolen og sådan…. Hun kan godt finde ud at vaske tøj, lave lidt mad og gå på indkøb… men jeg tror alligevel, at hun vil gå i stå igen, hvis hun bliver overladt helt til sig selv. Vi vil gerne hjælpe og støtte hende, men hun bor nu og har sit liv og sine venner omkring opholdsstedet i Jylland, og vi bor på Sjælland. Og vi tror, at hun gerne vil blive i Jylland. De udtalelser, vi har fra opholdsstedet er, at de vil være behjælpelige, de slipper hende ikke bare

lige…. Og det er jo en lettelse, men til stadighed kommer vi tilbage til de her kommunepenge, ikke? Så vi håber. Vi har den fornemmelse, at hun fortsat får støtte, så langt hun har brug for det, men bekymringen ligger i baghovedet. Vi ved jo, at det er en hård verden for de unge i dag…. Der er jo nogen af de her unge mennesker, som har haft så mange problemer – de har mange sår, som de skal have helet. Der skal ikke meget til at vælte dem…” (Citat fra en forældre i bogen ”Forældreinddragelse – til barnets bedste”, udgivet af Børnesagens Fællesråd). Forældre vil gerne være der for deres børn. Det gælder også forældre til anbragte børn og unge. Mange forældre håber, at de får mulighed for at støtte deres unge på vejen ind i voksenlivet og være der for dem i muligt omfang. Men når der skal lægges planer for den unge i forbindelse med at 18 – års fødselsdagen fortsættes næste side TEMA: Efterværn


12 nærmer sig, er forældrene ikke længere parter i ”børnesagen” og har ikke ret til at være med i planlægningen. Det er nu den unges egen sag.

Undersøgelserne peger også på, at støtten og opbakningen fra familien kan være et væsentligt bidrag til overgangen til voksentilværelsen.

Socialforskningsinstituttets forskningsoversigt fra 2004: Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet fortæller om udenlandske undersøgelser, der peger på, at udslusningen forløber bedre for de unge, der under anbringelsen har bevaret relationen til familien. Familien kan yde nogen praktisk og følelsesmæssig støtte, selv om den måske har begrænsede ressourcer.

Der kan derfor være gode grunde til, at sagsbehandleren snakker med de unge om, hvorvidt de ønsker forældrene inddraget i planlægningen og evt. i selve indsatsen til støtte for den unge.

Efterskole En del af udslusningen eller efterværn kan være, at plejebarnet kommer på efterskole, højskole eller kostskole. Efterskole, højskole og kostskole er en god mulighed for at ”komme væk hjemmefra” og møde nye mennesker. På skolerne kan man typisk dyrke sine kreative sider samtidig med, at man kan blive dygtig fagligt, udvikle sig og bliver mere moden. Læs mere om efterskoler på www.efterskole. dk og højskoler på www.folkehojskoler.dk Unge med særlige behov har brug for særlige rammer i deres hverdag. Landsforeningen ligeværd har lavet et katalog over de efterskoler, der specielt arbejder med unge, der har brug for særlige behov f.eks. botræning. Læs mere om efterskoler for unge med særlige behov på www.ligevaerd.dk

Vi har valgt at besøge Efterskolen Østergård, der er en efterskole for børn med særlige behov. Her har vi interviewet 2 af de 75 unge på skolen.

Vi har spurgt viceforstander Henrik Kjøller på Efterskolen Østergård om, hvilke problemstillinger vi plejeforældre specielt skal være opmærksomme på, hvis plejebarnet skal på efterskole. Efterskolen Østergård henvender sig til unge med særligt undervisningsbehov, begrundet i boglige og i indlæringsmæssige vanskeligheder. I et trygt højskolepræget undervisningsmiljø vægtes musiske, kreative og praktiske fagområder særlig højt.

Forkæl jer selv! Weekendtur med andre plejefamilier ...Se mere sidst i bladet

TEMA: Efterværn


13 Efterskolen Østergård, www.oe42.dk ligger ved Mern på Sydsjælland. Der er 75 elever på skolen. Det er et døgntilbud på 42 kursusuger. Elever vælger oftest at tage et toårigt forløb med mulighed for botræning på det andet år. Af dette års elevgruppe bor 6 elever hos en plejefamilie, og 8 andre elever bruger aflastningsfamilier eller anden familiestøtteforanstaltning.

Hvordan er det at gå på Efterskolen Østergård? Det er godt nok. Hvad er det bedste ved Efterskolen Østergård? Nye venner, aktiviteterne og ligeværdighed. Lære at være social, og at man udvikler sig. Det bedste er, når vi er sammen alle sammen.

Efterskolen er et rigtig godt redskab til den frigørelse, der skal og må finde sted i ungdomsårene. Det et meget vigtigt, at den unge forbliver hos sin plejefamilie og fortsat har kontakt med plejefamilien, bor hos plejefamilien og i det hele taget stadig er et fuldgyldigt medlem af deres plejefamilie.

Hvad er det værste ved Efterskolen Østergård? Hvis der er uvenskab imellem eleverne.

Med denne elevgruppe er det endnu vigtigere at bevare/forlænge plejeforholdet, indtil de unge er hjulpet godt på vej.

Hvordan kom du til at kende Efterskolen Østergård? Ved at være på besøg med Ådalsskolen.

Det er vigtigt at være forberedt på den unges 18 års fødselsdag og i god tid, helst allerede i forbindelse med optagelsen på efterskolen, at få lagt en plan for uddannelsesforløbet, særligt hvis der ligger en forventning om, at eleven fortsætter på efterskolen efter det fyldte 18 år. Det er ofte kommet som en ”overraskelse” for kommuner og tidligere amter, at de har en ”borger”, der står meget alene i verden og gerne midt i et skoleforløb.

Når du tager hjem på weekend og ferier, hvor tager du så hen? Hjem til Jytte og Jacob i Ringsted. (red. Plejeforældrene).

Det er problemstillingen med handlekommune, betalekommune og sommetider også den kommune, den unge har gået i skole i. Det kan være en helt tredje kommune… Så kan det tage tid og få slemme konsekvenser for den unge, som f.eks. at plejeforholdet ophører, og at den unge må stoppe på efterskolen eller omvendt. Dette sker dog kun i de færreste tilfælde, bare man er opmærksom og forberedt på den unges 18 års fødselsdag.

Hvad siger 2 elever på Efterskolen Østergård til at komme fra en plejefamilie til en efterskole? Vi har interviewet 2 elever fra skolen, den ene er 1. års elev, og den anden er 2. års elev.

Hvem bestemte, at du skulle gå på Efterskole? Mig selv.

Ser du dine forældre? Nej. Hvor mange år har du boet i din plejefamilie? Ca. 7 år. Hvad skal du når du er færdig på Efterskolen? I bofællesskab og ha’ et arbejde. Camilla, elev på Efterskolen Østergård Er du fyldt 18 år? Ja. Hvor længe har du gået på skolen? Jeg er på 2. år og skal stoppe til sommer. Hvordan er det at gå på Efterskolen Østergård? Det er nogenlunde.

Thomas, elev på Efterskolen Østergård Er du fyldt 18 år? Ja. Hvor længe har du gået skolen? Jeg er på første år.

fortsættes næste side TEMA: Efterværn


14 Hvad er det bedste ved Efterskolen Østergård? Det er alle ens venner, der går på efterskolen. Fritiden er også det bedste og nogle af timerne. Hvad er det for nogen timer? Video og rollespil. Det er også rigtig godt, at jeg det sidste år på efterskolen bor i en villa sammen med 5 andre unge. Det er hyggeligt. Hvad er det værste ved Efterskolen Østergård? Der er kommet rigtig mange nye, stramme regler. Som hvad? F.eks. når vi har filmklub, så skal man se film, der må man ikke have fritid. Og hvis man er syg eller lignende til svømning, så skal man i stedet gå en lang tur i skoven. Man må heller ikke kalde de andre elever kælenavne. Hvem bestemte at du skulle gå på Efterskole? Mig selv. Hvordan kom du til at kende Efterskolen Østergård? Jeg var i en uge i erhvervspraktik på efterskolen Østergård med hele min klasse og klasselærer. Når du tager hjem på weekend og ferier, hvor tager du så hen? Til min plejefamilie. Hvor mange år har du boet i din plejefamilie? Over 14 år. Ser du så dine forældre? Nej, ikke mine rigtige forældre. Men jeg ser min farbror en gang imellem. Hvad skal du når du er færdig på Efterskolen Østergård? Måske på ”21’eren. Hvad er det? Det er en erhvervs- og uddannelsesinstitution i Vordingborg.

TEMA: Efterværn


15 Forskning om efterværn og udslusning.

Tine Egelund og Anne-Dorthe Hestbæk fra Socialforskningsinstituttet har lavet en forskningsoversigt på udslusnings- og efterværnsområdet, men deres oversigt bygger hovedsageligt på britiske undersøgelser. I Danmark er der ikke forsket ret meget på udslusningsog efterværnsområdet. Dog har Laila Dreyer Espersen, Socialforskningsinstituttet (2004) i forbindelse med KABU -projektet, gennemført en mindre kvalitativ undersøgelse Fra anbringelse til efterværn. En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere. Laila Dreyer Espersens undersøgelse fokuserer på erfaringer med vellykkede efterværnsforløb i 10 kommuner. Det viser sig i undersøgelsen at være meget forskelligt, hvad sagsbehandlere opfatter som grunden til, at det enkelte forløb med den unge bliver vellykket. Det kan være et godt højskoleophold, en eftertragtet praktikplads eller en slægtning, der har åbnet sit hjem for den unge. Men sagsbehandlerne beretter om følgende generelle faktorer, der er vigtige i et vellykket efterværnsforløb: •

Et godt samarbejde mellem alle samarbejdspartnerene i forbindelse med den unges sag.

Sagsbehandlerens kendskab til den unge, så der eksisterer et ordentligt fundament at tage beslutninger ud fra.

Den unge opnår en tillidsfuld relation til en voksen.

Derudover nævner sagsbehandlerne en række ydelser, som de har haft gode erfaringer med:

Ordningen med en fast kontaktperson, som alle sagsbehandlerne i undersøgelsen har brugt.

At den unge bliver på anbringelsesstedet efter det fyldte 18. år.

Revalideringsydelse som støtte til at begynde en uddannelse.

Tilbud om forskellige typer kurser og økonomisk støtte til et forløb hos en psykolog.

Tine Egelunds og Anne-Dorthes Hestbæks forskningsoversigt viser, at tidligere anbragte ofte har svært ved at få en dagligdag til at fungere f.eks. at stå op om morgen, købe ind, madlavning, vaske tøj, have styr på sin økonomi, og at de unge tidligere anbragte tit føler sig ensomme og ikke har meget voksennetværk omkring sig. Ifølge Tine Egelund og Anne-Dorthe Hestbæk (2003) viser undersøgelser, at tidligere anbragte har flere helbredsproblemer end andre og det gælder både fysisk og psykisk. Flere forskere peger på, at mange af de tidligere anbragte er psykisk skrøbelige og med et lavt selvværd.

TEMA: Efterværn


16 En model til efterværnsarbejdet fra Anbringelsesreformen

Af rapporten Efterværn. Evaluering af efterværnsprojektet på specialinstitutionen Godhavn fremgår det, at arbejdet med efterværn kan ses på baggrund af otte fikspunkter. Det drejer sig om de unges økonomi, beskæftigelse, kriminalitet, misbrug, bolig, sundhed og fritid. Det sidste fikspunkt er den unges sociale netværksrelationer. Med de otte punkter har man søgt at systematisere arbejdet med efterværn, så de væsentligste indsatsområder for en ung er tydelige. Hvert fikspunkt i evalueringsrapporten belyses ud fra de samme vinkler:

Hvad kan problemet være,

Hvor omfattende er problemet,

Hvordan kommer problemet til udtryk,

Hvordan arbejder efterværnet med problemet,

Hvad er den unge og medarbejderens rolle og ansvar,

Diskussion og perspektivering af efterværnsarbejdet i relation til fikspunkterne.

(Olesen, m.fl. 2003: 22), se hvor rapporten kan findes på nettet under Mere at vide.

Hvad er vigtig for den unge at vide, inden den unge bliver 18 år? Til den unge skal der – inden den unge fylder 17 ½ år, været lavet en plan (handleplan) fra Kommunen, hvor der står, hvordan den unge får: •

Vejledning og støtte til at søge en bolig eller værelse.

Støtte til et arbejde.

Støtte og vejledning til en uddannelse.

Mulighed for kontaktperson eller personlig rådgivning efter vurdering.

Beslutning om den unge bliver boende i plejefamilien.

Hvis den unge bor i en anden kommune end den, forældrene bor i. Skal den unge være med til samtalen, hvis den unge vil blive i plejefamilien, eller hvis der er brug for anden hjælp efter § 62A i Lov om social service. Det er den kommune, som den unge bor i efter at være fyldt 18 år, der beslutter, hvordan den unge skal hjælpes efter at være fyldt 18 år.

Det er en god ide at den unge i god tid skriver en ansøgning til kommunen om hvordan han/ hun gerne vil have hjælp efter sin 18-års fødselsdag, men også at den unge forbereder sig i god tid f.eks. ved at deltage i møder med sagsbehandler og familieplejekonsulent fra sin 17års fødselsdag eller før. Efter at være fyldt 18 år, kan den unge ændre på aftalen ved at skrive en ansøgning til kommunen. Her er det en god ide at bede om skriftlige svar og med angivelse om, hvor afgørelsen kan ankes. TEMA: Efterværn


17 Kilder: Internettet

Anbringelsesreformen på www.plejefamilierne.dk Lov om social service på www.social.dk www.teoriogmetode.dk. Teori- og metodecentret, klik publikationer, klik efterværn og find her rapporten Efterværn. Evaluering af efterværnsprojekt på specialinstitutionen Godhavn, som er omtalt i kapitlet. www.TABUKA.dk. TABUKA-gruppen. Gruppen ønsker at støtte inddragelse af børn og unge før, under og efter anbringelsen. Opsummering af drøftelse på TABUKAs konferencer, debat, nyheder mv. www.de4aarstider.com. Netværks- og aktivitetssted i København for anbragte børn og unge. Blandt andet aktiviteter, ture og grupper. www.baglandet.com. Værested i Århus for nuværende og tidligere anbragte børn, unge og voksne, der voksede op på døgninstitutioner, behandlingshjem, opholdssteder og i plejefamilier. Mødested, rådgivning, aktiviteter mv. Se også nethenvisninger i kapitel 2 om Forebyggelse, opsporing og tidlig indsats.

Litteratur Kommuneinformation (2005): Med focus på barnet – systematisk sagsbehandling. Egelund, Tine og Hestbæk, Anne-Dorthe (2003): Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet: En forskningsoversigt, Socialforskningsinstituttet, 03:04. Ejrnæs, Morten (2004): Faglighed og tværfaglighed. Vilkårene for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere, Akademisk Forlag. Espersen, Laila Dreyer (2004): Fra anbringelse til efterværn. En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere, Socialforskningsinstituttet, 04:25. Mortensen, Erik Vølund (2005): Anbringelsesreformen 2006, Forlaget Jurainformation §. Nielsen, Henrik Egelund (red.) (2005): Tabuka. Tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge, Forlaget Børn og Unge. Olesen, Carsten Frank, Ertmann, Bo og Zobbe, Karen (2003): Efterværn. Evaluering af efterværnsprojektet på specialinstitutionen Godhavn, Teori og Metodecentret. Udlændinge på ungdomsuddannelserne, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, 2005

TEMA: Efterværn


18 Det anbragte barns perspektiv Af Klaus Wilmann Leder af Familieplejen i Københavns Kommune

børn. Det er heller ikke bare helt nemt. At inddrage børnene i deres egen sag, rummer meget mere, end blot at orientere dem om en fjernelse, en hjemtagning, eller andre indgribende beslutninger. FN’s børnekonvention formulerer det i artikel 12, således: 1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed 2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

I mine fem år som formand for Børnerådet brugte jeg meget tid på at argumentere for bedre vilkår for de mest udsatte børn. Jeg fulgte grundigt med i de politiske forhandlinger som førte til ”anbringelsesreformen”, og Børnerådet blandede sig ofte i debatten. De børn som ikke kan bo hjemme har samfundet et særligt stort ansvar for. Jeg var og er især optaget af at styrke anbragte børns retssikkerhed, for erfaringen viser desværre at det ikke altid er normen, at børnene bliver spurgt til råds, inden der træffes større beslutninger. Når børnene ikke har forældre som kan forsvare dem, og når de også oplever, at andre svigter, må vi give børnene mere selvbestemmelse, derfor er det et fremskridt, at børn helt ned til 12 år i dag kan klage over valg af anbringelsessted. Sådan er loven, og jeg tror vi får flere af den slags bestemmelser i fremtiden. Jeg har hørt utallige historier fra børn og unge selv, om hvordan de oplevede deres opvækst, og desværre er det ofte historier om voksne, der svigter. Først og fremmest børnenes egne forældre, som ikke magter at passe og passe på børnene, men også historier om systemets svigt, eller svigt fra de voksne på døgninstitutioner eller i plejefamilier. Ikke at blive hørt eller inddraget hører til blandt de mest hyppige historier om svigt fra tidligere anbragte

Dvs. det er både et spørgsmål om at tale med, lytte til, og ikke mindst at tillægge barnets synspunkter betydning i.f.m. beslutningen. For børn, som har oplevet svigt fra voksne, er der ofte en lang vej tilbage til et tillidsfuldt forhold. Plejeforældre oplever tit, at børnene er svære at tale med og svære at lave aftaler med. Børnene har ofte beskedne illusioner om livet, og desværre giver statistikken dem ret. Når vi ser på, hvordan voksenlivet bliver for tidligere anbragte børn, må vi sige, at alt for mange ikke trives godt nok. Mange får for lidt uddannelse, andre har svært ved at forsørge sig selv, kriminalitet er der for meget af og sundhed for lidt. Det er ganske simpelt ikke godt nok. Samfundets ambitioner for disse børn har i årtier været alt for lav. De har krav på et bedre liv, og det skal plejefamilier hjælpe til med. Der er ikke kun en opskrift, men det ville hjælpe gevaldigt, hvis børnene fik lov at blive længere tid i deres plejefamilier. For nogen, i hele barndommen. Og så skal plejefamilierne have mere og bedre støtte i dagligdagen til at løse opgaven, det er centralt. Vi taler i disse år om at hæve kvaliteten på anbringelsesstederne. Det vedrører også plejefamilierne. Der stilles nye krav til dem, og alle skal i dag gennem en kort uddannelse. Det er alt sammen godt og nødvendigt, men kræver samtidig at


19 plejefamilierne oplever at de får støtte og opbakning fra deres arbejdsgiver - kommunen. Nu er jeg ikke længere formand for Børnerådet, men ansat som leder af Familieplejen i Københavns Kommune. I det job er jeg medansvarlig for, at Københavns Kommune kan tiltrække dygtige plejefamilier, som kan bidrage til, at anbragte børn kan få et godt liv. Det er en spændende udfordring, som jeg er meget optaget af, og mit indtryk er også, at plejefamilierne tager rigtig godt imod de nye krav

i ”anbringelsesreformen”. At plejefamilierne er glade for at få kurser, og gerne deltager i flere, hvis vi arrangerer dem. I Familieplejeenheden i Københavns Kommune, arbejder vi med faglige mål, som samlet set skal bidrage til et kvalitetsløft. Københavns Kommune skulle gerne kunne blive kendt for sine gode anbringelsesforløb, hvor der er fokus på kontinuitet for børnene og stabilitet for plejefamilierne.

tegnet af Ida 11 år


20 DET SVÆRE VALG. Lene – plejemor

og aftenvagter, som man jo har på en døgninstitution.

At plejefamilier løbende må være omstillingsparate, kan vi se af nedenstående artikel fra en plejemor, der har været igennem ”det svære valg”. Det betyder, at plejefamilier skal kunne ændre på hverdagen, når det viser sig at være et behov i familien.

Men desværre stod det hurtigt klart, at det ikke gik. Vores plejebarn havde svært ved at klare mine skiftende arbejdstider, og især de lange dage, hvor han skulle være i SFO var hårde ved ham.

Min familie og jeg var fast besluttet på, at give det en chance og få det prøvet af, stadig med plejebarnet som 1. prioritet, hvilket jeg heller aldrig har lagt skjul på overfor min arbejdsplads.

Jeg vil først starte med at fortælle lidt om mig selv. Jeg er plejemor og har været det i godt 6 år for en dreng på ca. 6 ½ år. Han er den eneste vi har haft og også grunden til at vi blev plejefamilie. Vi har selv 3 børn alle ældre end vores plejebarn. Jeg er pædagog og har både før og efter, vi er blevet plejefamilie, arbejdet på en familieinstitution.

Min mand så det på en eller anden måde før mig. Men også jeg begyndte at kunne mærke, især i min mave, at der var noget, der ikke var som det skulle være. Vores plejebarn reagerede på det, og arbejdstiderne blev pludselig et forhindringsløb. Enden blev, at jeg måtte sige mit job op, kun 1 måned efter at jeg var startet op efter min orlov.

De første ca. 1½ år vi havde vores plejebarn, var jeg hjemme hos ham. Men da det hele tiden har været min intention at ville forene det at være plejemor sideløbende med mit job (på deltid), var det meget vigtigt for mig at komme i gang med at arbejde igen.

Det blev nu klart for mig, at jeg måtte forstå og acceptere, at min eneste stillingsbetegnelse lige nu og i nærmeste fremtid var PLEJEMOR.

Sådan forløb de næste par år da også. Vores plejebarn var i dagpleje og senere i børnehave. Det stod dog hurtigt rimelig klart, at det ikke var helt let, og at drengen havde nogen problemer. Men med særlig omsorg og hensynstagen gik det, og vores liv fungerede egentlig okay, og vi trives alle godt med det. Dog har jeg/vi aldrig lagt skjul på at vores plejebarn var 1. prioritet, og at mit arbejde skulle tilpasses, hvad han kunne være med til. På et senere tidspunkt, for godt et år siden, blev det så besluttet at vores plejebarn skulle undersøges grundigt psykiatrisk, dette krævede indlæggelse i dagforanstaltning i ca. 3-4 mdr. Derfor skønnede vi det nødvendigt, at jeg søgte om orlov fra mit job, først i 6 mdr. som så senere blev udvidet til 1 år. Da det år var gået, havde vores plejebarn fået diagnosen ADD og var påbegyndt medicinbehandling. Han skulle ligeledes starte i børnehaveklasse på en specialskole. Jeg skulle starte på mit arbejde igen, og jeg glædede mig faktisk meget. Arbejdsplanen var okay, selvfølgelig med skiftene tider, dag-

Det var svært. Vi fik snakket meget om det hjemme, men jeg var ked af at måtte give op. Heldigvis var jeg i den svære situation omgivet af en professionel personalegruppe. De vidste, hvem jeg var, og hvad jeg stod for. De vidste, at jeg ikke kunne fungere med et halvt ben hvert sted, og at jeg var nødt til at sige op for at være tro mod mig selv og min egen overbevisning. Selvom det var svært, var jeg hurtigt klar over at det var det eneste rigtige, men da jeg skulle fortælle mine kolleger om min beslutning, brød jeg alligevel sammen. De var der, med knus, trøstende ord og ikke mindst med deres forståelse og respekt for min beslutning. Kan jeg leve med ”kun” at være plejemor, og er det i det hele taget et rigtigt arbejde! Man går jo bare derhjemme og passer barn. Selvfølgelig er det et rigtigt arbejde, det ved i hvert fald, vi som arbejder med disse, til tider hårdt belastede børn og deres familier. Vi ved, hvad der kræves og kender nødvendigheden af, at vi er til stede 100%..... og så kan man alligevel stadig tage sig selv i at søge bekræftelse på, at vores arbejde er godt nok ! Heldigvis er jeg også her omgivet af gode, dygtige og professionelle kolleger. Vi mødes


21

i vores netværksgruppe ca. hver 14. dag. Vi er alle i samme båd, vi er familieplejere, som har arbejdsplads derhjemme. På vores netværksmøder er der et højt fagligt niveau, alle vil noget mere end bare ”kaffeklub”, men det er selvfølgeligt også rigtig hyggeligt. Det at jeg havde netværksgruppen, har også hjulpet mig til at kunne overskue min ”nye” situation, og nu er de jo mine nærmeste kollegaer. Det sværeste ved min beslutning har bestemt været, at skulle sige farvel til et godt og spændende job, en god arbejdsplads og ikke mindst mine kolleger, mange af dem gennem flere år. Jeg håber jeg en eller anden dag får mulighed for at vende tilbage…... Det bedste ved min beslutning er, at jeg nu kan både se og mærke, at vores plejebarn har det bedre med sig selv og i det miljø, han til dagligt befinder sig i.. Han har nu helt klart nemmere ved at overskue sin hverdag, som jo

helst skal være struktureret og forudsigelig. Hvorfor var det svært for mig at forene det at være familieplejer med et udearbejde? I mit tilfælde handlede det jo mest om, at vores plejebarn viste sig at have større og mere massive problemer end først antaget, og især med de skiftende arbejdstider var det svært. Det var ikke sådan lige at få ham til at passe ind i et arbejdsliv på en døgninstitution. Min arbejdsplads har i alle henseender været meget samarbejdsvillig i forhold til, at mit ønske var at forene de to ting. De er endda i enkelte situationer gået meget langt for at tilgodese mine ønsker og behov. Hvad fremtiden bringer vil tiden vise, foreløbig er jeg PLEJEMOR på fuld tid. Men mit håb er da, at jeg engang med tiden igen kan komme til at forene et udearbejde med det at være familieplejer.


22 Netværksgrupper V. Karin Terp

Start med en etisk diskussion mht. tavshedspligt, respekten for hinanden, hvad vi forventer os af netværksgruppen mm

Er netværksgrupper et brugbart værktøj i arbejdet som familieplejer?

Det er vigtigt at mødes regelmæssigt, mindst én gang om måneden for at sikre kontinuiteten, og for at problemerne ikke hober sig op.

Lav en struktur/dagsorden for at fastholde fagligheden, ellers kan meget af tiden nemt gå med løs snak

Vælg én tovholder til hvert møde

Giv hinanden plads, så alle får mulighed for at få ordet.

Planlæg møderækken for en længere periode, det giver overblik, og så skal der ikke bruges tid til planlægning på hvert møde

Arbejdet som familieplejer kan i det daglige være meget ensomt. Vi har ikke nogen kollegaer at diskutere de hændelser, der sker i løbet af dagen, og tavshedspligten udelukker også omgangskredsen. Samtidig er det ofte meget sårbare børn, der kræver ro og forudsigelighed, så ægtefællen er i mange tilfælde den eneste kollega i det daglige. Derudover må vi jo nok erkende, at kommunalreformen ikke just lægger op til, at vi vil få flere tilsyn i den nærmeste fremtid. Her kan en netværksgruppe være til stor nytte, når vi bruger den aktivt og ikke kun betragter den som en ”kaffeklub”. Vi har som familieplejere selv ansvaret for at styrke vores faglighed og udvikle vores kompetencer og her er en velfungerende netværksgruppe et meget nyttigt værktøj. I netværksgruppen har vi mulighed for at mødes med gode kollegaer, der har indsigt i og forståelse for, hvordan vores dagligdag ser ud, hvilke dilemmaer vi kan stå i, og hvilke frustrationer der af og til dukker op.

Hvordan kan en netværksgruppe se ud? •

En fast lukket gruppe giver tryghed for det enkelte medlem, man lærer hurtigere hinanden at kende, men man skal være opmærksom på, at man ikke bliver for indspist, at man får input udefra, og at vi også har en forpligtigelse over for nye kollegaer.

En åben gruppe – Det tager lidt længere tid at lære hinanden at kende, men man får mange input og faglige diskussioner og giver plads til de kollegaer, der af forskellige årsager ikke har mulighed for at deltage regelmæssigt. For nogen kan det være svært at føle sig tryg og turde åbne sig i en åben gruppe.

Møder i dagtimerne eller møder om aftenen. Hvis man mødes om dagen, er der ofte mere ro(børnene er i skole/institution), og energiniveauet er højere. Men man udelukker dem, der har arbejde ud over at være plejefamilie. Om aftenen har begge ægtefæller oftere mulighed for at deltage (hvis man kan få barnepige). Måske kan man planlægge, så der både bliver dag og aftenmøder.

Hvor mødes vi? Enten vælges en model, hvor vi mødes privat og skiftevis står for den praktiske del, kaffe mm (hvilket jo ikke er uvæsentligt) eller man kan låne/leje et lokale,

Vi har mulighed for at blive styrket i vores tro på egen værdi og identitet som plejefamilie. Vi kan gøre en indsats f.eks. læse faglitteratur og diskutere den, diskutere holdninger, opsøge andre fagpersoner mm. På denne måde styrkes fagligheden i netværksgruppen. En vigtig del af netværksgruppens arbejde er at give inspiration og omsorg samt sprede glæde til medlemmerne. Den sociale dimension i netværksgruppen har høj prioritet og kan være med til at hindre, at vi brænder ud, mindsker frustrationerne i dagligdagen samt give arbejdsglæde og energi. Strukturen i en netværksgruppe kan være meget forskellig. Jeg vil her kort ridse op, hvordan det kan se ud, men det vigtigste er, at I vælger lige netop den model, der passer bedst til jer, det er det eneste, der er holdbart i længden:


2 alt efter hvilket behov den enkelte gruppe har. Hvad kan en netværksgruppe bruges til? •

Som ”personalemøde”: Hvad er der sket siden sidst? Hvordan har du det lige nu? Hvor er du på vej hen?

Læse/diskutere relevant litteratur

Kollegial supervision

Hyre kompetente folk udefra til inspiration/ udvikling

Besøge institutioner o. lign

Søge relevante oplysninger

Uddybe kendskabet til lovgivning på området

Sociale arrangementer, f.eks. udflugter med egne børn og plejebørn, ture uden børn, julefrokost, sommerfest, ja, alt, hvad vi kan finde på.

Hvis vi skal blive ved med at være gode plejefamilier og kunne rumme plejebørnene og deres familie, udvikle os og til stadighed have energi og glæde i arbejdet, er det altafgørende, at være en del af et netværk. Vi ville meget nødigt undvære de gode kollegaer, der både rent fagligt men absolut også socialt kan rumme og også udfordre os. Jeg håber, at kunne være med til at inspirere andre til at blive en del af et netværk – kom bare i gang, I kan glæde jer, det giver bare så meget! PLF anbefaler at plejefamilier tilmelder sig til netværkene, eller at I hjælper med at få dem op at stå, der hvor I bor. Rigtig mange plejeforældre står isolerede og har brug for faglig sparring.


24 Kommunernes sagsbehandling i anbringelsessager

Hvis sagsbehandlingen overfor det enkelte barn svigter, kan det få alvorlige konsekvenser for barnets opvækst og videre liv på bl.a. følgende punkter:

To gange om året holder PLF’s bestyrelse arbejdsdag, hvor vi drøfter aktuelle politiske emner, sætter skub i vores foreningsarbejde osv. En søndag i september blev nedenstående artikel til. Vi havde håbet at den kunne bidrage til den aktuelle debat i aviserne. Desværre blev artiklen ikke optaget i nogen avis, men vi vil gerne bringe den her. Måske kunne artiklen give grundlag for en debat blandt medlemmerne. Brug gerne debatforumet på PLF’s hjemmeside!

- indebærer større risiko for at plejeforhold går i stykker under barnets opvækst med den konsekvens, at en flytning fra en til en anden, måske en tredje giver et rodløst og opbrudt børneliv, med manglende primære følelsesmæssige kontakter til voksne.

Plejefamiliernes Landsforening har igennem den seneste periode hen over sommeren konstateret en række artikler, synspunkter, såvel den skrevne som den æterbårne presse, omkring dårlig sagsbehandling i kommunerne i forhold til udsatte børn. Samtidig har kommunerne været under økonomisk pres, da det har vist sig, at implementering af strukturreformen får større økonomiske konsekvenser, end det politisk er udmeldt ved indgåelse af aftalen om den nye struktur i kommunalreformen. Allersenest har finansminister Thor Petersen og indenrigs- og sundhedsminister Lars Lykke Rasmussen erkendt, at der skal tilføres kommunerne flere penge end den aftale, regeringen indgik med kommunernes landsforening om den aftale, kommunal økonomi i 2007 indeholdt. Som direkte involverede i arbejdet med de udsatte børn, finder PLF det nødvendigt at komme med vores bidrag til debatten, set ud fra konsekvenser for plejebørn, plejefamilier og samfundet af denne uheldige sagsbehandling, der måtte foregå. Den gode sagsbehandling i kommunerne sikrer, at de udsatte børn, der fjernes fra deres familier, bliver anbragt i den plejefamilie, der har mulighed for at yde den indsat, de specifikt har brug for, for at få en god barndom og et godt voksenliv.

Konsekvensen kan endvidere være, at barnet får sværere ved at skabe sig et selvstændigt og indholdsrigt voksenliv. Konsekvensen ved dårlig sagsbehandling er større over for denne gruppe børn som, er psykisk dårligt rustet, man kan sige, at de har et svækket socialt immunforsvar. Tilsvarende får en dårlig sagsbehandling konsekvenser i forhold til plejefamiliernes situation. Plejefamilien kender ikke den opgave, man siger ja til med risiko for, at det ikke bliver en succes hverken for barnet eller for plejefamilien. Loven foreskriver, at der skal være foretaget en § 38 undersøgelse af barnet og familien, barnet og familiens forhold... Loven foreskriver, at der skal være foretaget en § 38 undersøgelse af barnet og familien, barnet og familiens forhold skal være fuldstændig afdækket af kommunens forvaltning, på samme måde som ved en hushandel, hvor der skal foreligge en tilstandsrapport for husets tilstand. Der er ikke mange, der kan forestille sig at underskrive en slutseddel på et hus, uden at der foreligger en tilstandsrapport og at konsekvenserne af en tilstandsrapport indgår i handlen. På plejefamilieområdet ser vi en lang række anbringelser, hvor der ikke foreligger en §38 undersøgelse af barnet med tilhørende handleplan. Derfor kan matchningen mellem barnet og plejefamilien betyde, at plejefamilien ikke har den tilstrækkelige kompetence til at løse opgaven. Plejefamilier kan opleve at de ikke får den rigtige supervision, eller at kommunen ændre supervisionen f.eks. fra individuel til gruppesupervision, uden det er aftalt med pleje-


25 familien. Ligeledes er risikoen, at plejefamilien går i stykker ved at få en opgave, som var for svær. Ved en forkert anbringelse hvor plejefamilien må give op, skal kommunen nu ind og genbehandle sagen og finde en ny løsning for barnet. Udover den tid, det tager, koster det også yderligere økonomiske og menneskelige ressourcer. Kommunerne vil få påklistret en etikette af, at de ikke er dygtige nok til at finde de rigtige tilbud i første omgang, hvilket vil svække kommunernes image, ”som samfund gør vi det ikke godt nok”. På trods af de problemer der er, som vi også har erfaringer med i PLF omkring sagsbehandlingen af de socialt udsatte børn, så er det PLFs opfattelse, at vi som samfund har brug for velfungerende og velkvalificerede plejefamilier til at løfte opgaverne med denne gruppe. Vi har indrettet vores samfund med en struktur, hvor den primære socialisering af vores børn sker indenfor familiens rammer i relation til mor og far og eventuelle søskende. Som samfund tror vi på at børn, der ikke i deres egen familie kan møde denne primære socialisering, kan blive kompenserede herfor i en velfungerende plejefamilie. De børn, der kommer i plejefamilier, har imidlertid et svækket socialt immunforsvar og en lang række andre problemstillinger, som stiller særlige krav til plejeforældre og i øvrigt hele plejefamilien. En række af de krav er følgende: Der stilles krav om rummelighed i relation til barnets særlige problemstilling, men også i relation til barnets sociale baggrund. Der stilles krav om, at man som plejefamilie har social/psykologisk indsigt til at forstå at håndtere børn i gentagne kriseforløb i deres opvækst. Der stilles krav om, at kunne håndtere flere samarbejdsrelationer til daginstitutioner, skoler, fritidsaktiviteter hvor børn kommer, og hvor de har brug for særlig støtte fra hjemmet for at kunne klare at være der. Der stilles krav om, at man kan håndtere samarbejdsrelationer til en socialforvaltning. Der stilles krav om, at man kan håndtere anvendelsen af plejefamiliens eget sociale netværk til også at rumme plejebarnet.

For at plejefamilien kan levere et kvalificeret stykke arbejde i forhold til denne samfundsopgave er det nødvendigt med arbejdsvilkår, som modsvarer de stillede krav. Ligesom der er behov for de nødvendige kompetencer og uddannelser i plejefamilierne i forhold til de sager man påtager sig. Arbejdet med socialt udsatte børn, både på forvaltningsniveau og ude i plejefamilierne er meget komplekst og samtidig under økonomisk pres i kommunerne. Det har desværre som konsekvens, at sagsbehandlerne ofte skifter, fordi de ikke kan holde til presset. Det kan vi fra PLFs side godt forstå, om end vi også mener, at der er et behov for at få det løst. Der er behov for i kommunerne at skabe et større råderum, der giver vilkår for en bedre sagsbehandling og kan medføre bedre resultater i arbejdet med socialt udsatte børn også ude i plejefamilierne. Ret beset er det også kun, hvis arbejdet med dette område får et sådant råderum, at Danmark bliver i stand til at leve op til de aftaler, vi har forpligtet os til ved at tiltræde FN’s konvention om børns rettigheder.


26

Boganmeldelser Hvor står den professionelle hjælper i alt dette? Hvordan kan hun/han skabe konstruktive forandringer for barnet på baggrund af de ofte mange brud og tab, det allerede har været udsat for? Med hjerte og forstand bygger til dels på en efterundersøgelse af 40 børn, som blev udskrevet fra Skodsborg Observations- og behandlingshjem i 1986-87. Ved at følge børnene før, under og efter anbringelsen, og ved at analysere de indhentede oplysninger har forfatterne kunnet underbygge og supplere den behandlingspraksis, som til stadighed er under udvikling på Skodsborg.Undersøgelsens datamateriale er gengivet som bilag bagest i bogen.

Omslag: Carl Vang Petersen

Inger Thormann & Charlotte Guldberg ISBN: 87-412-2558-9

Inger Thormann & Charlotte Guldberg

Med hjerte og forstand De tidlige anbringelser I denne bog beskæftiger Thormann og Guldberg sig med den gruppe af små børn, der meget tidligt i livet – måske blot uger efter at de er født – adskilles fra deres forældre på grund af disses misbrug eller psykiske sygdom og deraf følgende omsorgssvigt. Hvordan tilgodeser man disse uhyre sarte børns tarv og giver dem tryghed og tillid til de nye mennesker, der nu er deres nærmeste omsorgspersoner? Hvordan opretholder man samtidig kontakten mellem det enkelte barn og dets familie, og skaber den kontinuitet i barnets tilværelse, som er så betydningsfuld også på længere sigt? boganmeldelser

Inger Thormann og Charlotte Guldberg har i en årrække været tilknyttet Skodsborg Observations- og behandlingshjem som henholdsvis psykolog og forstander. Sammen, men i nær kontakt med institutionens øvrige personale, har de udformet den enestående sociale, pædagogiske og psykologiske indsats over for udsatte børn og deres forældre, som benævnes Skodsborgmodellen. Gennem årene har de vundet stor anerkendelse for såvel deres behandlingsmetode, som den måde hvorpå institutionen er organiseret. Per Schultz Jørgensen har skrevet forord til bogen, der er illustreret af Ib Spang Olsen.


2

Mette-Marie Davidsen ISBN: 87-11-26729-1

ges fysiske og psykiske udvikling (Den fysiske udvikling ; Den psykiske udvikling ; Kost og motion ; Unormal udvikling) ; Et generationsportræt (Ung lige nu ; Ung i en alkohol- og stofkultur ;Ungdomskriminalitet - bedre end sit rygte ; Livet “”online”” : portræt af en netgeneration ; 9. klasse og hvad så - ; Fritid, arbejde, penge og transport ; Familie, venner og kærester ; Det klassiske teenageoprør er aflyst)

Tiden med en teenager - lær at navigere i de unges verden, og få mest muligt ud af årene med dit store barn “”Læs den før dit barn går i puberteten”” kunne være en passende undertitel til denne bog, som kommer hele vejen rundt om emnet. Del 1 beskriver den unges fysiske og psykiske udvikling. Del 2 består af et generationsportræt: Nutidens teenagere er en pionergeneration. For det første er det den første rigtige skilsmissegeneration der vokser op med mange erfaringer fra forskellige familiemønstre. For det andet er det en generation med historisk store forventninger til livet og lykken. Og for det tredje er det de første børn, der har fået internettet, mobilen og online-teknologien ind med modermælken. Det stiller store krav til forældrene, hvis de unge skal have tillid til dem som uundværlige sparringspartnere og kærlige vidner til deres liv og udvikling. Bogens ekspertpanel består blandt andre af: professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, professor og leder på Center for Ungdomsforskning Birgitte Simonsen, praktiserende læge Lise Lotte Hergel, rusmiddelforsker og overlæge Henrik Rindom, hjerneforsker og professor Albert Gjedde samt forskningschef i justitsministeriet Britta Kyvsgaard. Indhold: At være teenageforælder ; Den un-

7 gode vaner - Personligt lederskab og livskraft Af Stephen R. Covey.

“At kunne lede og udvikle andre mennesker forudsætter, at man kan lede og udvikle sig selv som person. Hvis jeg som leder stopper min egen udvikling, så stopper jeg også virksomhedens udvikling”. Stephen R. Covey har skrevet ‘7 gode vaner’ som et opgør med de sidste 50 års overfladiske litteratur om personlig udvikling og ledelse. Som baggrund for bogen har han forsket i de sidste 200 års biografiske litteratur og har skrevet en doktorafhandling om lederskab. bogAnMeLdeLser


2

Lidt af hvert ZOO tur

Netværksgruppen Sjælland havde et hyggeligt træf i ZOO lørdag den 25. november, hvor plejefamilier med alle deres søde børn mødtes kl. 14.00 til kage, juice og kaffe i børnezoo. Der kom forslag om det ikke kunne blive en fast tradition, at netværksgruppen Sjælland hvert år mødes i børnezoo sidste weekend i november måned.

PLFs generalforsamling . november 200 Lørdag den 4. november holdt PLF sin 4. Generalforsamling i Aasum forsamlingshus på Fyn.

Inden selve generalforsamlingen begyndte, holdt mimeren, klovnen og artisten Henrik Rasmussen et meget spændende og lærerigt foredrag om ”Styr lige dit kropssprog”. Læs mere om Henrik Rasmussens foredrag på www.kropssproget.dk Læs ”Formandens beretning” af Jens Vegge Bjørck på PLF’s hjemmeside www.plejefamilierne.dk Se også PLF’s nye bestyrelse, der på blev valgt på generalforsamlingen på www.plejefamilierne.dk

SISO’s telefonrådgivning For fagfolk, pårørende og andre, der har spørgsmål omkring mistanke/viden om overgreb mod børn og om de sociale indsatser på området. Åbningstid på alle hverdage kl. 9.30 – 15 på telefon 20 77 11 20.


29

Medlemsaktiviteter for 2007 - hvad får man som medlem?? Der er temadage, udflugter, medlemsmøder og andre spændende arrangementer i støbeskeen. Som omtalt nedenfor er der den 13. marts igen temadag på Fyn. Vi planlægger en temadag i Koldingområdet, omkring Ringsted og i Nordjylland. Sommerland Syd og zoo ture med børnene. Følg med på kalenderen på www.plejefamilierne.dk eller se omtale af arrangementerne her i bladet. Vi sender infomationer ud via email, så det er nødvendigt at vi har din mailadresse! PLT består af frivillig arbejdskraft, så meld dig i netværkene og vær med til at få arrangementer op at stå i dit område.

Temadag på Fyn FOREDRAG: Tirsdag den 13. Marts kl. 10-14 på Den 7 Stjerne, Åsum Bygade 11, 5240 Odense NØ.

blik på “Den nye tid” og nutidens børn, set fra en spirituel indgangsvinkel.

Den nye tids børn

Yderligere informationer : www.spiritborne. dk og www.den7stjerne.dk

Hvad har de med sig af gaver og udfordringer? Er de utilpassede og uopdragne eller bærer de kimen til et nyt og bedre samfund? Aldrig har der været så mange ”problem børn”. Aldrig har der været så mange diagnoser. Er det børnenes, forældrenes, lærernes eller pædagogernes skyld? Eller er der en tendens til, at fl ere børn er mere følsomme og udvikler evner, som vi endnu ikke har lærte at håndtere, og som derfor virker både provokerende og udviklende på os? Foredragsholder Cindy Nieft kommer oprindelig fra USA. Har en BA in Communikation and the arts (teater/kunst/pædagogik), er uddannet krise rådgiver, NLP og vækst terapeut, healer og jordmoder. Arbejder i dag med kanalisering, healing, samtale og billeder. Cindy Nieft giver et humoristisk og uhøjtideligt

Gratis deltagelse for medlemmer, ikke medlemmer betaler kr. 300 for deltagelse. Der serveres kaffe og frokost. Tilmelding nødvendig: Mail: avk@plejefamilierne.dk Tlf: 28873961


0

Forkæl jer selv slots weekend den 20. – 22. april 200 Så er vi igen på banen med et godt tilbud til foreningens medlemmer. Forkælelses weekend med 2x overnatning på det romantiske hotel Schloss Schorssow. Smukt beliggende i Mecklenburg tæt ved Rostock Mecklenburgs er med sine mange søer en oplevelse. Ikke andre sødistrikter, I Europa, har en så uspoleret natur som i dette område. Midt i denne idyl, ligger det romantiske 5* Hotel Schloß Schorrsow som er ideel til en romatisk og

Praktiske oplysninger:

Fredag den 20.april, fra kl. 15.00 ankomst og indkvartering. Fælles middag om aftenen. Lørdag den 21. april Udflugt på egen hånd rundt i området. Fælles spisning om aftenen

afslappet weekend. Her er der booket til en klassisiker, das “Kuschelwochenende”. En weekend der er ren livseleksir for alle nyforelskede, de der stadig er forelskede og de der var det engang og gerne vil være det igen. Alt i alt, en weekend hvor velvære og samvær er i højsædet. Indkvartering foregår i luksuriøse dobbeltværelser. Ved ankomsten bydes alle velkommen med en velkomstdrink, og fredag aften er der en romatisk “Candle-Light-Dinner” . Morgenmaden kan serveres på sengen ledsaget af et glas frisk morgen champagne. Alle værelser er udstyret med lækre badekåber, så stedets store indendørs swimmingpool kan nydes. Der er fri adgang til slottes store wellness afdeling med Pool og forskellige saunaer . Massage, kurbade mv. kan bestilles hjemmefra. Er IKKE inkluderet I prisen Har du adgang til Internette kan du finde alle informationer omkring stedet på denne adresse: www.ruessel-hotels.de

Søndag den 22. april afgang hjem tilvore kære børn! Pris pr. person: 1500,00 I prisen er inkluderet: 2 x overnatning på dobb.værelse med morgenmad, 2 x aftensmad. Tilmelding til Marianne List på tlf: 23952500 mail: mli@plejefamilierne.dk Hurtig tilmelding nødvendig, da der er et begrænset antal værelser. Marianne kan evt. koordinere samkørsel hvor det kan lade sig gøre.

Yderligere information

www.Plejefamilierne.dk


31

Sommercamp 2007 I 2007 holder PLF igen sommercamp – denne gang bliver det i Danmark, nemlig på Naturskolen i Maribo på Lolland. Sommercampen er for plejefamilier, dvs. plejeforældre, plejebørn og egne børn. Sommercampen er i uge 28, med ankomst mandag formiddag og afrejse fredag eftermiddag.

aktivitetskalender Medlemsmøde Sønderjylland

Hundklem 1, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa

fredag, 5 januar 2007 9:30 - 12:00 Tema til dagen er aflastning og barnepige ordninger. Af hensyn til kaffen vil vi gerne have en tilmelding på 23952500 eller mail:landsforeningen@plejefamilierne.dk

Medlemsmøde Lolland

Rudbjergvej 11, 4983 Dannemare

Der er ikke ansat personale på Naturskolen, så madlavning og rengøring foregår i fællesskab, hvor både børn og voksne deltager. Naturskolen ligger helt vidunderligt ned til Maribo sø, med rige muligheder for udeliv: robåde, bålplads, shelters, cykler til ture af naturstierne rundt om søerne osv. Der er også mange gode muligheder for udflugter, vi regner med en fællestur til Knuthenborg Safaripark. Tilmeldingskupon kommer med næste blad, men reserver allerede ugen nu. Spørgsmål vedrørende sommercampen til Birthe 33 15 03 48 eller Merete 36 78 08 80.

Medlemsmøde Sønderjylland Kromai 86b, Løjt 6200 Aabenraa

fredag, 23 februar 2007 9:30 - 12:00 Af hensyn til kaffen vil vi gerne have en tilmelding på tlf. 23952500 eller på mail; landsforeningen@ plejefamilierne.dk Mødet er åbent for alle medlemme., Ikke medlemmer er velkomne på et gæstebesøg.

Temadag på Fyn

Åsum Bygade 11, 5240 Odense

tirsdag, 13 marts 2007 10:00 - 14:00 Se omtalen I bladet

torsdag, 25 januar 2007 kl. 19.30 Tilmeldning til Jørgen Jørgensen 54944613

Medlemsmøde Sønderjylland

Medlemsmøde Sønderjylland

fredag, 23 marts 2007 9:30 - 12:00 Af hensyn til kaffen vil vi gerne have tilmelding på telefon 23 95 25 00 eller på mail; landsforeningen@plejefamilierne.dk

Kliplevsøndergade 8, Kliplev 6200 Aabenraa

fredag, 26 januar 2007 KL. 9:30 - 12:00 Af hensyn til kaffe, vil vi gerne have en tilmelding på tlf. 23952500 eller på mail: landsforeningen@plejefamilierne.dk

Medlemsmøde Fyn

Gartnervænget 18, Åsum

torsdag, 8 februar 2007 KL. 9:30 - 12:00 Dagens emne: Opstart netværk på Fyn Af hensyn til kaffe, vil vi gerne have en tilmelding på tlf. 28873961 eller på mail: landsforeningen@plejefamilierne.dk

Ryesmøllevej 38, Haderslev

Medlemsmøde Lolland

Riddersborgvej 20, 4900 Nakskov torsdag, 25 januar 2007 kl. 19.30

Medlemsmøde Sønderjylland Christian d. 7´s vej 16, Christiansfeld

fredag, 13 april 2007 9:30 - 12:00 Af hensyn til kaffen vil vi gerne have en tilmelding på 23952500 eller på mail landsforeningen@plejefamilierne.dk


2

Et juledigt Måske har du sagt farvel til barnet indeni. Måske strammer garnet mer´end du kú lí. Se nu stråler juleglansen. Højt fra træets grønne top. Hvis det banker på dit hjerte så luk op. Så det nu der er jul, Og du kan slippe drømmen fri. Det er dig der er stjernen. Hvad du ønsker skal du gí. Går du rundt og håber på at noget vi ske. Noget helt fantastisk smukt som julesne Lidt lys bag frosne ruder. Og et eventyr dertil. Julen varer ligeså længe som du vil. Steffen Brandt

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i marts 200 Temaet vil være: Etik i anbringelsessager PLF ønsker alle medlemmer en glædelig jul samt et godt nytår

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07 Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk


4-2006 PLF Bladet