Plant Liv bogen by Plant Liv

PLANT LIV

INDHOLD 7

Plant Liv skaber skønhed, glæde, livskvalitet, fest og farver

Jette Skive, Rådmand, Sundhed og Omsorg

Præsentation af Plant Liv

Et hjem med fem brune høns

Mette Schmith-Laugesen, Idéudvikler og Projektleder

Elise Grønborg, Beboer, Plejehjemmet Hestehavehusene

10 Høns 21

Vi skal fange beboernes opmærksomhed

Bahador ”Bob” Abbasi, Teknisk servicemedarbejder, Plejehjemmet Hasle

22 Fuglevolierer 24 Fuglehuse 26 Foderbræt 30

Rullende køkkenhaver

Nu har vi fået en RIGTIG have Tina Serup, SOSU-assistent, Plejehjemmet Husumvej

38 Plantebænke

Kunstværket ”Fuglereden”

40 Bærbuske

Et helt nyt mind-set

42 Drømmen om æblekage Lisbeth Thingholm, Leder, Plejehjemmet Tranbjerg 44 Krokustæppe

Mette Toft Thorsen, Leder, Plejehjemmet Engsøgård

68 Årstidsbilleder 75

Plant Liv er en del af dagligdagen Pia Carøe, Leder, Plejehjemmet Havkær

46 Sommerfugle

76 Kaniner

Sansestimuli og kulturforandring

At skabe visioner - sammen

Indendørs planter Et sted, hvor man har lyst til at lege Birgit W. Jørgensen og Charlotte Dybro, Leder og SOSU-hjælper, Plejehjemmet Kildevang

Dorte Schou-Hansen, Viceområdechef, Område Vest

Erland Alstrup, Leder, Plejehjemmet Kløvervangen

54 Gynger

86 Stjernekikkert

Det er igennem samarbejdet, at det er muligt Marianne Gram Thrane, Pårørende, Plejehjemmet Vidtskuevej

58 Vejrstation

Hvis du er trist, så gå da en tur! Lit Rasmussen, Beboer, Plejehjemmet Engsøgård

Rådmand Jette Skive indvier den nye stjernekikkert på Plejehjemmet Kløvervangen

PLANT LIV SKABER SKØNHED, GLÆDE, LIVSKVALITET, FEST OG FARVER I Januar 2016 fik beboerne på kommunes plejehjem et tilbud, som 23 plejehjem takkede ja til. Takket være projekt Plant Liv var de nemlig med til at bestemme, hvordan deres hjem kunne blive grønnere og mere livfulde - ude som inde. Hvilke planter og dyr der skulle være og hvor havebænken skulle stå. I løbet af 2016 har Plant Liv huseret på og omkring plejehjemmene. Og det har ført mange hyggelige, dejlige, sjove og lidt skøre nyskabelser med sig: farvestrålende fuglehuse, kaninbure, hønsegårde, sansebænke med indbyggede blomsterkummer, højbede med grøntsager og krydderurter, frugttræer og bærbuske, bålpladser, gyngesofaer, så man kan invitere oldebørnene på en gyngetur – og inden døre er der peppet op med middelhavsplanter, træstubbe, årstidsbilleder, en stjernekikkert og andre fine sager. Fælles for det hele har været, at beboerne selv har været med til at bestemme, hvad de gerne ville have. De har valgt det, de holder allermest af. Og hver eneste ting er med til at skabe hjemlighed, glæde, fest og farver… kort sagt: livskvalitet. Plant Liv er et stort projekt i Aarhus Kommune, som skal bringe de ældre på plejehjemmene tættere på naturen, for vi ved, at naturen styrker menneskers trivsel, sundhed og livsglæde i alle aldre. Med Plant Liv kan beboerne, deres familier, frivillige og personale nu sanse naturen endnu mere intenst. Bogen her har samlet indtryk og erfaringer fra den første tid med Plant Liv. Kig i den, nyd de mange dejlige billeder – og lad dig inspirere til selv at forskønne dine omgivelser. Rigtig god fornøjelse! Jette Skive Rådmand Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Mette Schmidt-Laugesen og beboer Ingrid Mosborg maler fuglehuse til et kunstvĂŚrk pĂĽ Plejehjemmet Ceres Huset.

PRÆSENTATION AF PLANT LIV Denne bog er skabt for at inspirere. For at bringe naturen tæt på endnu flere beboere på vores plejehjem. Målet med Plant Liv har været at etablere betydningsfulde tiltag på plejehjemmene. Tiltag, der får naturen i spil. At skabe forskellige oaser og øge trivslen og den mentale sundhed for både personale og beboere – i samarbejde med dem. Kort sagt at skabe hjem, betydningsfuldhed og livsglæde. Jeg ønsker at Plant Liv skal sætte spor og bringe naturen tættere på plejehjemmene både udendørs og indendørs. Naturen er foranderlig og bringer nye oplevelser med sig. Den taler til alle sanser og det hele menneske gennem hele livet. Tiltagene i Plant Liv er meget forskellige, da de er udviklet i samarbejde med de enkelte plejehjem og deres beboere. De indeholder alt fra krokustæpper, fuglekasser, duftende blomster og bærbuske til kaniner, høns og stjernekikkerter. Ét sted har beboerne sågar fået deres helt eget kunstværk. I denne bog har vi samlet de gode erfaringer fra Plant Liv. Alle de små historier om, hvordan naturen har gjort hverdagen rigere. Jeg håber, at disse fortællinger kan sætte gang i nogle tanker og ideer, mens du læser bogen – ideer til, hvordan Plant Liv kan udfoldes hos jer. Det tiltag, der passer ind på ét plejehjem, passer ikke nødvendigvis ind på et andet, men måske kan det inspirere til noget andet, der kan berige netop jeres hjem. Det har været vigtigt at få Plant Liv belyst fra mange forskellige vinkler. Beboere, familier, ledere, teknisk servicemedarbejdere og frivillige har alle unikke ideer til, hvordan Plant Liv kan sætte frø. Disse historier har vi givet en stemme i denne bog. Jeg vil gerne takke alle for at bidrage med jeres viden - det er gennem jer, at Plant Liv blomstrer. Med ønsket om en god læselyst. Mette Schmidt-Laugesen Idéudvikler og projektleder, Plant Liv

Elise Grønborg besøger hønsene hver dag. Hun ser efter, om de har vand nok, giver dem lidt græs og samler æg ind til morgenmaden.

Et hjem med fem brune høns På Plejehjemmet Hestehavehusene er fem brune høns flyttet ind i et hønsehus i haven. De spiser mælkebøtter, lægger æg og holder beboerne med selskab. Elise Grønborg bor på plejehjemmet og hjælper med at tage sig af hønsene - hun er faktisk begyndt at blive kaldt ”Hønsehviskeren” blandt de andre beboere og personalet. ”Da jeg var barn, var jeg bange for høns, så da de kom her, sagde jeg: ”Jeg går ikke ind til dem.” Men nu er jeg altså blevet så glad for dem,” fortæller Elise. ”De er så hyggelige. De kommer hen til mig lige så snart, jeg kommer, også selvom jeg bare går forbi – det gør de ved alle. Jeg er ude ved dem hver dag. Jeg har altid været meget ude, nu er det bare lidt sjovere, lidt mere hyggeligt.” Elise samler æg ind fra hønsene hver morgen. Æggene tager hun med op i sin lejlighed, hvor hun koger dem. Hun havde ikke noget køkkenudstyr med, da hun flyttede ind på plejehjemmet, så hun har købt en kogeplade og en gryde. Æggene serverer hun for naboerne i huset til deres morgenmad, og de smager fantastisk. ”Det har været med til at skabe en forandring for mange beboere,” siger Elise. ”De er optaget af hønsene - spørger, hvor mange æg der er i dag, samler mælkebøtter og græs til dem. Jeg tror, der er flere, der kommer ud nu - ”Nu skal vi lige ud og se til hønsene,” siger de.”

Elise Grønborg

Beboer, Plejehjemmet Hestehavehusene

HØNS Flere plejehjem har fået etableret en hønsegård. Hønsene giver liv og en hjemlig følelse til udeområderne, hvor mange beboere besøger dem hver dag. De danner grobund for samtaler og forundring. ”Det giver incitament til at gå mere ud. Det kan være en motivationsfaktor til at komme ud og gå en tur i haven. Hvis man sidder og får frisk luft tæt ved hønsehuset, så er der noget levende at se på - så bliver det ikke kedeligt,” siger Frederik Faurholt Raaby, der er fysioterapeut på Plejehjemmet Hestehavehusene og tovholder på hønsegårdsprojektet her - en rolle, der for ham har været meget givende og overskuelig.

Det har været med til at skabe en forandring for mange beboere. De er optagede af hønsene - spørger, hvor mange æg der er i dag, samler mælkebøtter og græs til dem. Jeg tror, der er flere, der kommer ud nu.” Elise Grønborg, beboer på Plejehjemmet Hestehavehusene

Alle har en mening om hønsene - enten ”Nej, hvor er de søde”, ”Sikke meget vand de har drukket” eller noget helt tredje. Så alle tager stilling til dem og taler om dem.” Frederik Faurholt Raaby, fysioterapeut på Plejehjemmet Hestehavehusene

Frederik Faurholt Raaby og Elise Grønborg er ude for at tjekke, om hønsene har vand nok.

På Plejehjemmet Havkær er hønsene flyttet ind i gården ved et af husene. Her har beboerne direkte udsyn til dem fra dagligstuen og kan let følge med i, hvad de går og laver. Ved havedøren står et par gummistøvler klar, så hønsene let kan få besøg.

Åge samler æg og passer hønsene. De dage, hvor han ikke har overskuddet, hjælper personalet ham eller gør det og taler med ham om det. Og så kan han stadig godt sige: ”Kun et bæger!” når de giver hønsene mad. Pia Carøe, leder på Plejehjemmet Havkær

Åge V. Simonsen har haft høns det meste af sit liv, så han har helt styr på, hvordan de skal fodres.

Jeg synes godt om dem, det er nogle rolige høns og det har de været hele tiden. Min far havde også mange dyr, så jeg er vokset op med både høns og kaniner. Min søn er skrap til det med hønsene og hjælper mig med dem. Det er ligesom om, at vi er kommet lidt tættere på hinanden efter de er kommet.” Åge V. Simonsen, beboer på Plejehjemmet Havkær

Det er alletiders med de høns, jeg er sikker på, at min far får noget ud af det. Han har altid haft høns derhjemme, og det kan han jo godt huske. Det var ham, der lærte mig at have høns. Da jeg var knejt, fik jeg selv nogle, jeg skulle rende og passe og så hang det ved.” John Simonsen, Åge V. Simonsens søn

Bahador ”Bob” Abbasi sidder på en plantebænk på Plejehjemmet Hasles altan og taler med beboeren Poul Erik Ardal Nielsen om, hvordan det går med fuglene i volieren.

Vi skal fange beboernes opmærksomhed Allerede nede fra parkeringspladsen er det anderledes end de andre steder, man kommer – der er ingen andre lokalcentre eller plejehjem, hvor den slags lyde fanger ens opmærksomhed. Det er helt utraditionelt, det eneste sted, hvor man bliver mødt af fugle, der synger. Alle andre steder er ens, der er pænt og rent og blomster – men at komme til dette plejehjem og høre fuglene kvidre, det er anderledes. Det gør det mere hjemligt. Beboerne sidder ude på altanerne om eftermiddagen i solen og ser på fuglene sammen med personalet. De er så nær ved og de kan sidde der i timer nu. Når der er meget liv inde i fuglevolieren, bliver beboerne opmærksomme. Jo flere fugle og jo mere larm der er, jo bedre er det. Hvis der er meget aktivitet, så skal beboerne nok få øje på dem. Det kræver ikke ret meget, bare man skaber noget, der kan fange beboernes opmærksomhed. Hvor der sker noget nyt. Der skal være forandring hele tiden, fordi hverdagen let bliver meget ens for dem. Så det er vigtigt, at der er noget bevægelse, nogle lyde - opmærksomhed på naturen, så de kan fylde sig med noget anderledes. For mig er det omgivelserne, der skaber hygge. Når ressourcerne er små, må man gøre omgivelserne hyggelige, så beboerne kan nyde og selv blive motiverede til at komme ud. Det er det, personalet hjælper dem med. Det er noget, vi skal skabe, og det handler om at sætte gang i deres hverdag og i deres liv, give dem nogle oplevelser. At de har noget, de kan tale om. Det er det, der er hygge. Det er det, fuglene bringer.

Bahador ”Bob” Abbasi

Teknisk servicemedarbejder, Område Vest

FUGLEVOLIERER

Når de kommer ud, sidder de lige ved siden af fuglene. Nu kan de sidde der i timer.” Bahador ”Bob” Abbasi, teknisk servicemedarbejder på Plejehjemmet Hasle

Poul Erik Ardal Nielsen hjælper Babador ”Bob” Abassi med at fodre fuglene.

Det er hyggeligt. Man kan ikke tale så meget med fuglene, men de kan svare igen! Ind imellem er der en hel koncert herude.” Erik Kølleskov, beboer på Plejehjemmet Hasle

Med en fuglevoliere på altanen bliver sanserne vakt, så snart man nærmer sig plejehjemmet - den lystige fuglekvidren bringer naturen ind i øregangene. På Plejehjemmet Hasle har beboerne rykket møblerne i stuerne hen til vinduet, så de kan se på fuglene, selv når det er for koldt til at komme udenfor. De hjælper med at give fuglene mad og følger med i deres liv. ”De sidder der om eftermiddagen i solen og ser på fuglene. Der sker altid noget, det er ikke som at sidde og se på et maleri, der bare står stille. Så der er altid noget at tale om,” siger Bahador ”Bob” Abbasi, der er teknisk servicemedarbejder på Plejehjemmet Hasle og sammen med det øvrige personale har stået for at få fuglevoliererne etableret.

Erik Kølleskov sidder ofte og holder øje med fuglene i volieren - han har endda styr på hvilke fugle, der er uvenner for tiden.

FUGLEHUSE

Ellen Christensen var med ude for at udpege det rigtige træ for anlægsgartnerne, den dag stærekassen kom op på Næshøj.

Jeg er ude på min terrasse hver dag. Der kan jeg sidde og se på fuglene i fuglekasserne.” Lit Rasmussen, beboer på Plejehjemmet Engsøgård

Jeg har været rigtig glad for at få fuglekassen op! At mine øjne ikke altid kan se den oppe i træet, kan vi jo ikke gøre så meget ved, men så synger stæren, så jeg ved, at den er der.” Ellen Christensen, beboer på Plejehjemmet Næshøj

Her bliver de flotte fuglehuse gjort klar til at komme op i haven ved Plejehjemmet Koltgården.

De farvestrålende fuglekasser skaber liv – både som beboelse for havens små fugle og som pynt i de grønne landskaber. De kan sættes op i træer eller på pæle, så placeringen kan tilpasses det enkelte plejehjem og dets beboere. På Plejehjemmet Næshøj havde en beboer et helt særligt ønske til Plant Liv. Ellen Christensen ønskede sig en stærekasse i et helt bestemt træ, hvor både hun og hendes naboer kunne få glæde af den. ”Jeg kan godt lide, at stæren sidder heroppe og fløjter,” fortæller Ellen. ”Vi havde også en stærekasse derhjemme og det havde vi meget glæde af. Stærens fløjten er et forårstegn for mig. Det tror jeg, fuglesang er for alle mennesker. Jeg bliver glad af det – når fuglene er glade, så kan vi jo også være glade. Og sang har jo altid givet glæde, ikke?” Kassen blev opsat under Ellens vejledning. En gul stærekasse, for at Ellens dårlige øjne kunne se den. ”Jeg er da stolt af den stærekasse, den praler jeg af!”siger hun med et smil på læben. 25

FODERBRÃ&#x2020;T

MED SUGEKOPPER

En dag sidder jeg i stuen på Husumvej og drikker kaffe med nogle af beboerne. En beboer kommer ind og går hen til vinduet og kigger ud på de mange fuglehuse. Derefter går han hen til fugleplakaten, der hænger ved siden af vinduet og søger efter en af de fugle, han så og kigger så tilbage ud af vinduet. Jeg spørger, om han fandt den fugl, han kiggede efter. Han smiler og siger: ”Ja, det var vist en rødkælk.” Derudover handler meget af samtalen omkring bordet ved måltider om fugle. Hvilke fugle der yngler, om de yngler og hvor mange de har set. Især når fuglene spiser fra foderbrætterne på vinduet, lyser de ældre op.” Marianne Binger Jessen, oplevelsesmedarbejder

Fugleplakaten ved havedøren gør, at Elly Pedersen, Verner Kjemtrup Hansen og de andre beboere på Husumvej kan finde ud af, hvilke fugle de har set.

Foderbrætterne af gennemsigtigt plastik har sugekopper på, så de kan sættes direkte på vinduet. På denne måde kommer naturen helt tæt på. Beboerne kan holde øje med fuglelivet fra sofaen og fuglene kan give nye samtaleemner under middagsmaden. ”Her i tirsdags, hvor vi sad og spiste stille og roligt, kom der to fugle, som satte sig og spiste udenfor vinduet. Så fra at vi sad med næsen nede i hver vores tallerken, var der pludselig fællesskab og fælles snak. Så skulle vi holde øje med, hvor meget de spiste. Det var helt fantastisk,” fortæller Gitte Sørensen, SOSU-assistent på Plejehjemmet Husumvej. 27

RULLENDE KØKKENHAVER

PÅ TVÆRS AF GENERATIONER

At bide i en knasende sprød radise, dufte til en sød, krydret mynte og plukke en moden, rød tomat direkte fra planten kan bringe livsglæde til alle – uanset hvor gammel man er. I projektet De Rullende Køkkenhaver kan børn og ældre mødes med jord under neglene og store smagsoplevelser i vente. Ved Plejehjemmet Hjortshøj har beboerne sammen med en lokal skoleklasse over flere måneder plantet, passet og til sidst høstet grøntsager i otte plantekasser. Igennem projektet har de i fællesskab lært om afgrøder, både ved at have fingrene i jorden og igennem et foredrag af en lokal landmand. Der er blevet skabt relationer på tværs af generationer, der har bragt livsglæde til både børn og ældre. Forløbet blev afsluttet med en stor høstfest, hvor udbyttet fra plantekasserne over bål blev omtryllet til en lækker sommermenu. Både planterne og børnenes besøg har givet stor glæde på plejehjemmet. ”Det er så godt for beboerne. De spørger tit om, hvornår ungerne kommer igen. Besøgene skaber så meget samtale – ”Hvad laver de derude?” ”Har de nu husket at vande?” – så skal de lige ud og holde øje,” fortæller Nancy Skiffard, leder af Plejehjemmet Hjortshøj. De Rullende Køkkenhaver er blevet til i et samarbejde med projekterne Haver til Maver og Smag på Aarhus, begge i Aarhus Kommune.

Det var lidt svært i starten, da vi skulle ind til de ældre, men nu er det rigtig hyggeligt! Hvornår skal vi herned igen?” Niels E. W. Seil, elev på Virup Skole

Det var en god dag. Børnene var så gode til det med planterne. Det er dejligt med nogle børn, det giver noget liv. Så det ikke bare er os gamle nisser. Men vi har jo også været børn engang.” Aase Lassen, beboer på Plejehjemmet Hjortshøj

”Man kan også bruge en stilethæl til at prikke hullerne i jorden,” fortæller beboer Aase Lassen grinende til børnene fra Virup skole, mens hun sammen med dem planter palmekål i et af de rullende højbede.

Den lokale landmand Niels Hansen kom forbi Hjortshøj og fortalte beboere og skoleelever om, hvordan han bruger sine forskellige afgrøder. Flere slags korn blev sendt rundt, så alle kunne se, røre og dufte til dem.

Det har været så godt! Det er dejligt med rollingerne, de bringer noget liv. Og det er fint at være med til at snitte grøntsagerne – man skal jo yde, før man kan nyde.” Lilly Balzersen, beboer på Plejehjemmet Hjortshøj

Kokken, Jakob Guldhammer Øllegaard, forklarer Edel Nyborg og Niels E. W. Seil, hvordan grøntsagerne skal hakkes, mens Lilly Balzersen er gået i gang med at rense porrer.

Det var hyggeligt, at de ældre hjalp med at snitte – så er projektet med at være sammen lykkedes.” Marie Krabbe Kurup, elev på Virup Skole

Sammen med beboer Verner Kjemtrup Hansen undersĂ¸ger Tina Serup, om ribsene er blevet modne.

Nu har vi fået en RIGTIG have Nøglen til at kommunikere med beboerne er sanserne. Vi skal stimulere sanserne og glæden. Når jeg kan vise dem noget, som er ægte og sjovt og som de rent faktisk kan smage på - eller dufte og føle - så frembringer det en lykkefølelse. Så er det ligegyldigt, om de ikke hører eller ser så godt. De får en naturlig træthed om aftenen, når de har været ude og er blevet stimuleret – har det ikke været en dejlig dag, når man bliver træt og kan sove en naturlig søvn? Det, at haven føles som et rum, gør, at de tør komme derud. Rumligheden giver dem en tryghed, som de ellers bliver indendøre for at få. En af beboerne sidder ofte og sover i sin kørestol, når han er inde i stuen. Når han kommer ud, så begynder han at kigge rundt og bliver opmærksom. Så kommer han med nogle små lyde, som viser, at han reagerer på det, han oplever og sanser. De er nysgerrige, og når de først kommer ud og sidder, så kommer alle de naturlige reaktioner, som de kan huske fra før. Den anden dag, hvor vi sad derude i solen, var der en af damerne, der lige trak lidt op i bukserne, for ”man skal da ha’ lidt sol på benene” – det kommer helt instinktivt. Så kommer alle de følelsesmæssige associationer, og de kan huske små ting fra dengang, de selv havde have. Selvom Verner ikke kan genkende kartoffelplanterne, så skal man bare sige ordet ”kartofler” til ham - ”Nå ja, sådan nogle har jeg også haft i min have.” For personalet har det været enormt tilfredsstillende. Jeg synes da også, det er dejligt at komme mere ud. Så kan man glemme sygdom og stimulere det mentale. Se glæden ved det, der er og hjælpe dem med at fortrænge det, der ikke er så godt. Det er det, jeg arbejder med, når jeg går ud i haven.

Tina Serup

SOSU-assistent, Plejehjemmet Husumvej

PLANTEBÆNKE

Det, at haven føles som et rum, gør, at de tør komme derud. Rumligheden giver dem en tryghed, som de ellers bliver indendøre for at få.” Tina Serup, SOSU-assistent på Plejehjemmet Husumvej

Anlægsgartner Knud Hedegaard opstiller plantebænke på Plejehjemmet Engsøgård.

Når vi er ude og klippe buskene, er beboerne anderledes, end når de er indenfor. Man kan mærke, at de er i nuet.” Gitte Sørensen, SOSU-assistent på Plejehjemmet Husumvej

Bahador ”Bob” Abbasi prøvesmager persillen i plantebænken på Plejehjemmet Hasle.

Plantebænkene giver rig mulighed for at kombinere hyggestunderne med sanseindtryk. Duftende krydderurter, velsmagende bær og smukke blomster er lige indenfor rækkevidde og kan sætte snakken i gang om alt fra kolonihaver og syltning til persillesovs og brudebuketter. Beboerne kan selv være med til at vælge, hvad der skal plantes i bænkene - og måske bliver den gamle gartner fundet frem, når planterne skal trimmes. Bænkene med plantekasser danner ramme om et udendørs rum, hvor beboerne kan føle sig trygge, selvom de er ude i det fri. Et rum, hvor erindringer og fortællinger kan udfolde sig.

”Nu har vi fået en RIGTIG have”, siger Tina Serup om Plejehjemmet Husumsvejs nye have, hvor hun her hygger sig med Verner Kjemtrup Hansen.

BÆRBUSKE "

Bærbuskene giver beboerne associationer til deres egne haver - der er mange, der har haft kolonihaver. Så taler vi om, at nu skal vi da også snart have syltet - selvom der langt fra er bær nok på buskene derude. Men det betyder ingenting, for det sætter minderne i gang. Vi kan tale om, hvad de oplever, når de har været ude og smage på bærrene - det er meget bedre, end hvis jeg blot kommer og fortæller, at jeg har syltet i weekenden.” Gitte Sørensen, SOSU-assistent på Plejehjemmet Husumvej

Jenny Thomsen i færd med at plukke modne solbær fra Plejehjemmet Kildevangs nye bærbuske.

Bærbuskene bringer minder frem hos beboerne. Når jeg kan vise dem noget, som er ægte og som de rent faktisk kan smage på - eller dufte og føle - så frembringer det en lykkefølelse hos dem.” Tina Serup, SOSU-assistent på Plejehjemmet Husumvej

Uhm, de smager skønt, de ribs. Men jeg kan nu bedst lide hindbærrene.” Verner Kjemtrup Hansen, beboer på Plejehjemmet Husumvej

Drømmen om æblekage Der var en dag, efter Plant Liv, hvor jeg kom ud i vores have og kiggede mig rundt. Jeg så træerne, jeg så bænkene med blomster og jeg så fuglekasserne. Det gav pludselig en helhed. Det var det, vi gerne ville, for det var et tomt område. Vi havde masser af græs og nogle forhøjninger, men det var det. Jeg drømte om, at vi kunne gå ud sammen med vores beboere og plukke nogle æbler og så gå ind og lave en æblekage af dem. At vi kunne gøre det, som de ville gøre i deres eget hjem, i deres egen have. Jeg plejer jo at sige, at fordi man flytter ind på plejehjem, så er livet jo ikke slut, det er bare en ny epoke i ens liv. Derfor skal vi også sørge for, at der stadig er et liv at leve, så man ikke bare kigger ud af vinduet på en tom græsplæne. Nu er der æbletræer, og man kan gå ud og plukke et stikkelsbær. De kan bruge naturen og har nogle af de produkter, som mange af kvinderne har brugt i deres liv som husmor. Og det kan godt være, at vi ikke kan få dem til at være med til at bage æblekagen, men så kan de sidde ved siden af imens, så de får duften. At Plant Liv kunne komme og inspirere til, hvordan vi skulle gøre det, betød rigtig meget. Da jeg fik mailen med invitationen, tænkte jeg: Yes! Nu kan jeg få den hjælp og sparring, jeg har brug for, for at få det her sat i søen. Der er en, der arbejder ved siden af med det, så det ikke er mig selv, der skal lave aftale med gartneren og alle de her ting. Det, at der er nogle andre, der gør de ting, jeg gerne vil, men ikke har tid til, betyder, at jeg har tid til at nyde nuet sammen med beboerne. For mig er det jo vigtigt, at jeg er sammen med dem! Naturen gør for de ældre, hvad den gør for alle os andre. Når man kommer en tur ud i solen, så bliver man da glad. Man bliver glad af at komme ud og mærke luften.

Lisbeth Thingholm

Leder, Plejehjemmet Tranbjerg

Haven omkring Plejehjemmet Tranbjerg er blevet forandret efter Plant Liv. Fuglekasser, andehus, æbletræer og plantebænke er nogle af de ting, der har givet haven mere indhold. Leder Lisbeth Thingholm holder indimellem møder på en af bænkene, hvis de ikke er optaget af beboerne.

KROKUSTÆPPE

Vores krokustæppe har beboerne talt om – om de flotte farver, som de kunne stå i deres vinduer og se ned på.” Mette Toft Thorsen, leder på Plejehjemmet Engsøgård

Farvefine krokus plantet i et smukt mønster danner et kunstværk i plejehjemmets græsplæne. De elegante, små blomster kommer med forår og varme og er en nem måde at skabe ekstra liv på udendørsarealerne - smukke farver, der også kan nydes indendørs fra en stol ved vinduet. Krokustæppet var et ønske fra beboerne på Plejehjemmet Engsøgård, som tegn på forårets komme. ”Det var skønt, da krokustæppet blomstrede, det var meget smukt. Der var tre forskellige farver. Så kunne jeg sidde her ved mit vindue og se på det, mens jeg strikkede – jeg strikker nemlig meget,” fortæller Ruth Danielsen, der er beboer på Engsøgård.

SOMMERFUGLE

Sommerfuglebuskene lokker mange sommerfugle til, det er så dejligt. Der har været rigtig mange i år, i mange farver – sidste år var der kun en slags. Jeg elsker sommerfugle.” Henny Byskov, beboer på Plejehjemmet Koltgården

Et sommerfuglehus

De smukke lilla sommerfuglebuske summer af liv. Hvorend man kigger, er der smukke baskende vinger - her er en DagpĂĽfugleĂ¸je, der er en Tidselsommerfugl. De flyver fra blomst til blomst og suger nektar til sig. Konstant er der noget at se pĂĽ, noget at tale om - med en sommerfuglebusk i haven vil man hurtigt opleve, hvordan flere og flere af de smukke insekter kommer til.

INDENDØRS PLANTER

Det er mig, der passer dem, der står på 1. sal. Jeg giver dem afkogt vand. Jeg har været rigtig glad for at have dem at se til. Der er mange, der bruger planterne, sidder derude og taler om dem. Det hjørne er aldrig blevet brugt før.” Elise Jakobsen, beboer på Plejehjemmet Vejlbygade 9 Elise Jakobsen tjekker, om planten mangler vand.

Planterne skaber samtale, især citrusfrugterne – der er mange, der taler om, hvorvidt de kan spises. Der er også en beboer, der har prøvet at spise en.” Lene Rosenkrantz Josefsen, leder af Plejehjemmet Vejlbygade 9

Plantekasser med træer og buske skaber små indendørs oaser, der giver rum til tanker og samtaler. På Plejehjemmet Vejlbygade 9 har beboerne fået middelhavsplanter – oliven- og citrustræer. ”Beboerne var med til det indledende møde for at fortælle, hvad de gerne ville have. Jeg havde jo en drøm om at få bærbuske, men det var der ingen interesse for. De ville have indendørs planter, og det blev, som de gerne ville have det,” fortæller leder Lene Rosenkrantz Josefsen om beslutningsprocessen op til, at planterne ankom. Nu nyder beboerne at sidde i krogen og tale om planterne – pladser, der førhen ikke blev brugt af nogen. Nu er der kommet mere liv.

Beboerne på Vejlbygade 9 nyder den nye hyggekrog. Her er det Aase Dybdahl, Birgit Lunde Jørgensen og Tove Abildgaard Andersen.

Et sted, hvor man har lyst til at lege Birgit: ”Da vi fik invitationen til Plant Liv tænkte jeg: ”Sikke en gave!” Tænk sig engang, at fantasien bare kan få frit lejde. At vi kan snakke om: Skal vi have frugtbuske, og hvilke skal det være? Skal vi have en gynge? Kunne man gøre noget nede ved æbletræet? En hængesofa? Det var virkelig så fedt.” Charlotte: ”Vi var jo ikke inde i sådan en kasse, hvor man sagde: ”Det må I ikke og det må I ikke og det må I ikke.” Der var plads til alle de ideer, vi kunne komme på. På Kildevang er der ikke nogen begrænsninger. Der er mange af beboerne, der har gynget meget som barn, så vi tænkte, at det kunne være fedt med en sansegynge. Især for at skabe mere kontakt – både mellem beboer og familie og mellem beboer og personale. Det giver mange oplevelser, det giver glæde og spontanitet, det giver samvær og fællesskab. Hjemlighed og rummelighed. Det er et sted, hvor man må være, som man er og hvor man kan leve i nuet. Skidt med, at Jenny har glemt det i aften – der er stadig noget, hvis vi går ud til gyngen i morgen.” Birgit: ”Jeg tænker det som et kreativt sted, hvor man kan gå ud og lege og hvor sanserne bliver stimuleret. Det kan for eksempel være ret kedeligt som barn at besøge sine oldeforældre eller bedsteforældre på plejehjemmet, men at ligge ude på sådan en gynge sammen, det giver simpelthen så meget. Man bliver glad af det, man begynder at grine og pjatte og man får en oplevelse sammen.” Charlotte: ”Det giver også noget i lokalsamfundet – når institutionerne kommer, så får de en sludder for en sladder på vej igennem huset, og så er der måske også to af vores beboere, der går med ud. Det er mega fedt.” Birgit: ”Og man må gerne høre, at vi har gæster! Der er ikke noget bedre end at høre børn, der kommer løbende og griner– så skal beboerne lige ud at se, hvad pokker det er, der sker. Så man må gerne løbe på gangen. Mange tænker, at man skal være stille på et plejehjem – det er den kultur, vi gerne vil ændre.”

Birgit W. Jørgensen og Charlotte Dybro Leder og SOSU-hjælper, Plejehjemmet Kildevang

Birgit W. Jørgensen sætter skub Kildevangs nye sansegynge, så Charlotte Dybro og beboer Jenny Thomsen kan få en gyngetur, der kilder i maven.

GYNGER

Gyngen var meget tung, så vi bøvlede lidt med at få den sat op, men så snart den var klar, kom der en tre-fire stykker, der skulle prøve. Det morede vi os lidt over, at de havde så travlt med at få en gyngetur.” Knud Hedegaard, anlægsgartner

Jeg er meget tilfreds med gyngen. Jeg har vindue ud til haven, så jeg kan sidde og se ud på den, det er så dejligt. Der er kommet så meget liv derude med børn, børnebørn og oldebørn.” Bent Nielsen, beboer på Plejehjemmet Kildevangen

En gynge kan bringe endnu mere leg, liv og latter ind på plejehjemmet. Gyngesofaen giver en lille privat oase, hvor man stille og roligt kan nyde naturen, den friske luft og godt selskab fra sidemanden. På sansegyngen kan beboerne blive udfordret og få fysisk nærkontakt med enten personale eller familie. Både balancen og lattermusklerne bliver stimuleret. ”De får den tætte kontakt, som de har brug for rent fysisk, uden at man behøver at sidde og kramme eller holde i hånd det, at man ligger ved siden af hinanden og at man griner sammen, dækker behovet. Det er sådan en stund, hvor man bare har lov til at være sig selv og hygge sig,” siger Birgit W. Jørgensen, der er leder af Plejehjemmet Kildevang.

Annalise Riber Skovgaard og Tage Sørensen trækker sig ofte tilbage i gyngesofaen for at få lidt privatliv.

”Det er ligesom at blive barn på ny. Jeg legede meget vildt som barn, og det er dejligt at få lov at lege igen,” fortæller beboer Jenny Thomsen.

Det er igennem samarbejdet, at det er muligt Anledninger til samtale udspringer af dagligdagen. Med vejrstationen håber jeg, at der er nogen, der bliver optaget af at gå ned og kigge. Tale om forandringer i temperaturen eller regnmængden. Og så kunne det jo være der, hvor man koblede børn og ældre. Jeg tænker, at vi skal tale med skolen og spørge, om de kan bruge, at vi har denne vejrstation, hvor man kan aflæse temperatur. Det er jo tilgængeligt. Og i sammen øjeblik man får dem inviteret, så kan de ældre jo gå og holde øje med, hvad de laver. Det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at gøre den fysiske ramme brugbar og derigennem give anledning til samvær. Beboerne kommer fra en vej eller en opgang med naboer, og det gode naboskab skal vi også forsøge at understøtte på plejehjemmet. Det gode naboskab er jo afhængigt af, at der er nogle rum til samvær. For mig har det været utrolig vigtigt, at vores ønsker er blevet imødekommet i Plant Liv. Det har været så nemt at ideudvikle, og det fællesskab, der har været omkring det, har været virkelig godt. Man kan sige, at kommunen møder borgerne i det her. Det er igennem samarbejdet, at det har været muligt. Det, synes jeg, har været rigtig dejligt og helt nødvendigt, ellers var det ikke sket. Oplevelsen af, at det bliver til en fælles sag, den er helt nødvendig. At man som frivillig ikke bare skal gå med sig selv og sit eget, men at man fornemmer, at der sker et samspil med dem, der har et længerevarende ansvar. Og dermed deler man en proces, man deler glæder og inspiration og får udvidet sin horisont. Det giver glæde. Både beboere og ansatte giver udtryk for, at vejrstationen er et sted, hvor de har lyst til at komme – der er blevet skabt noget, der giver merværdi for beboerne i forhold til, at der før bare var en gavl. Nu er der skabt noget, der er værd at gå hen og kigge på. Det er den umiddelbare succes, som vi kan arbejde videre på. Det er en proces at skabe mere liv, det får vi ikke gjort på en gang.

Marianne Gram Thrane

Pårørende, Plejehjemmet Vidtskuevej

Marianne Gram Thrane sidder sammen med sin mor Grethe Gram på bænken i Plejehjemmet Vidtskuevejs nye vejrstation. Vejrstationen er blevet til igennem et samarbejde mellem Plant Liv og Vidtskuevejs pårørende.

VEJRSTATION

Jeg synes, det er godt. Jeg går en tur hver dag, og så går jeg lige hen forbi og aflæser temperaturen på stolpen og sætter mig lidt på bænken.” Grethe Gram, beboer på Plejehjemmet Vidtskuevej

Vejret er jo noget, der har fyldt i langt de flestes liv, når man skulle ud og handle eller ud i haven. Med vejrstationen håber jeg, at der er nogen, der bliver optaget af at gå ned og kigge – måske laver de en tavle, hvor dagens temperatur bliver skrevet op.” Marianne Gram Thrane, pårørende på Plejehjemmet Vidtskuevej

Grethe Gram har besøg af Nelson, der giver en hjælpende hånd med at holde vejrstationen på Vidtskuevej ren.

Ved Plejehjemmet Vidtskuevej har beboerne fået en vejrstation. Et sted, hvor der er mulighed for at aflæse dagens temperatur, regnmængde eller solens placering. Vejrstationen er lavet som en lille oase med vindbjælde, bænke og haveredskaber til både børn og voksne, plantekasser med blomster og grøntsager og afskærmning for både sol og vind – et udendørs rum, der indbyder til samvær imellem beboere, pårørende og folk fra lokalsamfundet. Grethe Gram, der er beboer på Vidtskuevej, besøger vejrstationen hver dag på sin daglige gåtur sammen med naboen Frank Løgitmark. ”Lige siden bænken er kommet, så slutter vi altid gåturen der. Så sidder vi og hviler og lytter til fuglene. Bagefter ser vi på plakaten oppe i stuen, hvad det er for fugle, vi har set. Jeg kigger også altid på termometeret - jeg synes, det er vigtigt at vide, hvad temperaturen er,” fortæller Grethe. 59

KUNSTVÆRKET

”FUGLEREDEN”

Jeg er gammel farvehandler, så jeg har altid malet meget. Det er nogle flotte farver, fuglehusene har fået, der passer godt sammen. Det er dejligt at være med til.” Ove Graasbøll-Jensen, beboer på Plejehjemmet Ceres Huset

Det har været så sjovt! Børnene er så søde, og nu kender vi dem jo efterhånden, det er enormt hyggeligt. Jeg skulle spraymale et fuglehus, men kom til at vende spraydåsen forkert, så jeg sprayede mig selv i hovedet. Så spurgte børnene: ”Smagte det godt?” – Nej, det gjorde det sgu ikke!” Henning Andersen, beboer på Plejehjemmet Ceres Huset

100 fuglehuse i gule nuancer er det bærende element i et nyt kunstværk – Fuglereden – på Plejehjemmet Ceres Huset. Et kunstværk, der signalerer liv, generationsmøder, kreativitet og samskabelse. I fællesskab har beboere fra Ceres Huset og børn fra en lokal 7. klasse malet de mange fuglehuse. Farveskalaen var fastlagt af kunstneren Thomas Dambo med blik for, at den gule farve er den sidste farvesans, vi mister. Derudover var der fri leg, og både børn og ældre eksperimenterede med spraymaling, blomstermotiver og brede penselstrøg. Der blev hygget på tværs af alder, og alle følte en stor glæde i at være medskabere af det nye kunstværk. Dette fællesskab, håber kunstneren Thomas Dambo, vil give Fuglereden endnu større værdi for beboerne. ”Jeg håber, at de ældre bliver inspireret til at komme ud og kigge. De har ejerskab i dette kunstværk, det er sjovt for dem, at de selv har været med til at lave det i samarbejde med de unge og mig,” siger han. ”Fuglereden” vil invitere til fællesskab, livglæde og samtaler om fugleliv og kunst. Det er et nyt bindeled til lokalsamfundet, der kan komme forbi plejehjemmet og sammen med beboerne nyde kunstværket og på den måde bringe mere liv til plejehjemmet. 63

Det er ret hyggeligt, at man kan være sammen om at lave noget. Det er vigtigt, at det er noget, alle kan være med til, så vi kan inddrage de gamle. Og det er fedt, at der sker noget her på deres udendørsarealer, så de har noget at komme ud til.” Nanna Hamborg Rosenkvist, elev på Elise Smith Skole

Henning Andersen indvier kunstværket ved at klippe snoren. Nanna Hamborg Rosenkvist holdt en tale på vegne af hele 7.b.

Det er blevet så flot med alle de mange farver. Det er sjovt, at vi har været med til at lave det – vi kan jo faktisk godt. Jeg kan kende et par stykker, som jeg har malet. Det var så hyggeligt med de unge mennesker, de var så søde til at snakke og hjælpe med at male.” Ingrid Mosborg, beboer på Plejehjemmet Ceres Huset

Det er fedt at lave noget, som er mere end bare fuglehuse. Det er også en klynge af fantasitræer, et anderledes rum man kan gå ind i. Kunstværket kan opleves langt fra, eller man kan dykke ind i det og gå på opdagelse i detaljerne på de enkelte fuglehuse.” Thomas Dambo, kunstner

Kunstneren Thomas Dambo og hans hold brugte en hel dag på at montere de mange fuglehuse og opstille kunstværket.

Et helt nyt mind-set Da invitationen til Plant Liv kom ud, tænkte jeg: ”Det kan da ikke passe, at vi bare kan få det? Selvfølgelig skal vi da have det!” Jeg har slet ikke set det som et arbejdspres, det har mine medarbejdere heller ikke – der har Plant Liv jo været en kæmpe støtte. Det har været et tværfagligt samarbejde og slet ikke tungt – det er lige præcis det, der skal til for, at det ikke er en arbejdsbyrde, men noget vi gør sammen – ledere, personale og Plant Liv! Det har været et lyspunkt i hele det utroligt driftsmæssige perspektiv, vi arbejder i. Så at få lov til at lege lidt, det har været afslappende rent mentalt – og sjovt! Det har givet personalet et helt nyt mind-set. Der skal dufte af natur og liv, når man kommer ind, ikke af plejehjem – det skulle alle vænne sig til, men nu kan de ikke være foruden. Når man træder ind på forårsgangen, skal man kunne dufte foråret. Der er kommet et helt nyt liv i huset: Beboerne kan gå rundt og se på de ting, der er kommet, personalet kan sidde og tale med dem om det. Før var det en hule at komme på arbejde i, det var mørkt og dystert. Så det er i god tråd med Takt og Tone, det giver et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, og det skal jo bare udvikles på en måde, hvor det bibeholder beboernes instinkter, så deres værdighed er intakt. Det er den fortælling, vi gerne skal have frem, det nærvær med beboerne i centrum. Vi har fået en opmærksomhed - også fra medierne - på, at vi gør en forskel for vores beboere, og vi tør gøre noget, der er anderledes. Jeg kan godt lide, at den gode fortælling bliver bredt ud. Fokus på at gøre det anderledes. Vi skal tilbage til nærvær og det, der giver mening. Og alle disse refleksioner, som Plant Liv har bragt med sig, har givet en timeout, hvor alle er stoppet op og har slettet hele tavlen. Nu spørger man sig selv: Hvad er det egentlig, vi gør, og gør vi det på den rigtige måde? Stiller de der reflekterende spørgsmål både til sig selv som leder, til personalet og til borgerne – hvad giver mening?

Mette Toft Thorsen

Leder, Plejehjemmet Engsøgård

På Plejehjemmet Engsøgård har fototapeter med smukke årstidsbilleder fotograferet ved Brabrandsøen givet nye samtaleemner. På bænken foran forårsbilledet mødes beboerne inden aftensmaden. Her er det Mette Toft Thorsen og beboer Lit Rasmussen, der sidder og taler om billedet.

ÅRSTIDSBILLEDER

Fotografier af naturen trækker omgivelserne indenfor og åbner op til verden. Beboerne på de plejehjem, der har fået billeder, har selv været med til at vælge motiverne. På et plejehjem er det samme træ fotograferet hver måned, på andre plejehjem er det velkendte steder i byen, der er blevet ønsket af beboerne. Et plejehjem har valgt at få foreviget deres pavillon i haven i fire forskellige versioner - én i hver af årets smukke årstider. Fotografierne dokumenterer årets gang og viser skønheden i snelandskaber, små lysegrønne blomsterknopper og farvestrålende efterårsløv. Samtaler om de velkendte motiver og skønne oplevelser kan udspringe fra rammerne på væggen. 68

Vi er rigtig glade for billedet af Vejlby Kirke. Beboerne taler meget om det – det inviterer til samtaler og erindringer om området og om kirker.” Personalet på Plejehjemmet Vejlbygade 9

Beboerne Birgit Lunde Jørgensen og Aase Dybdahl synes begge rigtig godt om billedet af Vejlby Kirke, der hænger i dagligstuen på Plejehjemmet Vejlbygade 9.

Vinterlandskabet pryder væggen på én gang på Plejehjemmet Engsøgård, forårsbilledet en anden. Sommer og vinter vil blive hængt op på de to sidste gange, så hver gang har sin egen identitet.

”Første gang jeg så tapetet, sagde jeg: ”Nej, hvor er det flot.” Vi sidder her ved bænken og venter på, at de åbner op til spisehallen, så kigger vi på det. Jeg synes, det er så pænt,” fortæller beboer Ruth Danielsen om forårstapetet på Engsøgård.

På Plejehjemmet Engsøgård er det de naturskønne omgivelser ved Brabrandsøen, der er blevet foreviget både i rammer og som fototapet på væggene. Ved at få fotografierne op i denne størrelse bliver de til dragende, levende landskaber. ”Tapetet er det store samtaleemne. Beboerne sidder der på vej til frokost, så bruger de bænken til at få et hvil og småsnakker om billedet - at de kan genkende stedet og hvad de får øje på,” fortæller June Jørgensen, der er SOSU-assistent på Engsøgård. 71

Der var en af beboerne, der spurgte: ”Hvordan har I fået græsset herind?”” June Jørgensen, SOSU-assistent på Plejehjemmet Engsøgård

På Havkær er Plant Liv blevet implementeret som en naturlig del af hverdagen for både personale og beboere. Det gælder for eksempel pasningen af den kanin, som beboer Edith Møller Mortensen (tv) og leder Pia Carøe her sidder med.

Plant Liv er en del af dagligdagen Nye tiltag skal være meningsfulde ud fra den livshistorie, som beboeren har. Hvad er det for et menneske, jeg er, hvilke værdier og holdninger har jeg og hvad giver mening for mig i hverdagen? Til det indledende Plant Liv-møde for et år siden, var der fire beboere med, og de kunne bidrage med rigtig meget. De kunne fortælle, at det her er mig, jeg har en viden, jeg kan dele ud af. Det er borgerne, der bor her og det er dem, der bestemmer – så vi skal finde ud af, hvordan vi understøtter deres livskvalitet og hjælper dem. Plant Liv er en del af dagligdagen. Det handler om at tænke anderledes og inddrage det i hverdagen, så man ikke tænker på det som ekstra opgaver. Det er en del af det hverdagsliv, man har, når man bor her. For personalet er det en arbejdsplads, de kan komme og gå, men borgerne bor her hele tiden. Vi har talt meget om: hvad er ”rask” og hvad er ”sundhed”? For hvis man får noget meningsfuldt ind i hverdagen, så flytter man fokus fra sygdom, og så bliver borgeren mere rask, fordi der er noget, der giver mening i hverdagen. Hvis man har et aktivt liv og bliver inspireret af det, der sker i ens omgivelser – om det så er at gå ud og pille i jorden i blomsterbedene eller høste de kartofler, der skal bruges til frokost – så giver det så meget meningsfuldhed i hverdagen. Man kommer ud og får noget frihed og får brugt sig selv – det giver en naturlig træthed. Men det kræver også et område med forskellige små oaser, så man har noget, man kan blive optaget af. Hvis beboerne bliver inspireret og optaget af det, de ser på vores område, så behøver de ikke at skulle ud og søge andre steder.

Pia Carøe

Leder, Plejehjemmet Havkær

KANINER

Kaninerne giver meget snak i hverdagen. De beboere, der ikke kan komme så meget ud, får kaninerne ind til sig i boligen. Når vi kommer med den, siger de: ”Nu skal du huske at hente den, den kan jo ikke være her hele dagen,” men når vi så henter den igen, så sidder de lige så stille med den og siger: ”Den har været så sød, den sidder bare helt stille her. Ej hvor er den dejlig blød.” Så det giver en masse.” Pia Carøe, leder på Plejehjemmet Havkær

Jeg elsker de små kaniner. De er skønne og så bløde. Når jeg sidder med dem, taler jeg lidt til dem og siger: ”Nu skal du være sød” eller synger en sang.” Edith Møller Mortensen, beboer på Plejehjemmet Havkær

Den rynkede hånd stryger hen over den silkebløde, chokoladebrune pels, og en stille sang bliver sagte nynnet ind i de store ører, mens duften af savsmuld bliver indsnust. En kanin kan stimulere alle sanser og kan skabe tryghed. Med en levende kanin i hænderne bliver interaktionen, påvirkningen og samtaleemnerne mere betydningsfulde. 77

For de gamle tror jeg, at dyrene har betydet meget. Det er dejligt at se, at en flok kaniner kan gøre så stor lykke. De ældre sad først og kiggede lidt på dem, men dyrene var rimelig tamme, så efter lidt tid kunne de godt tage dem op og lade dem løbe lidt rundt imellem sig.” Knud Hedegaard, anlægsgartner

En stor personlig interesse for naturen gjorde viceomrĂĽdechef Dorte Schou-Hansen ekstra begejstret, da hun modtog inspirationskataloget fra Plant Liv. Hun sagde med det samme ja pĂĽ vegne af alle plejehjem i OmrĂĽde Vest.

Sansestimuli og kulturforandring

Hvad er det, der gør et plejehjem hjemligt? Det er fx at få nogle dyr ind, få nogle stærekasser op, at få noget levende - det har en enorm betydning. Med Plant Liv har vi fået en ekstra ressource forærende, som skaber noget natur og noget levende både indenfor og udenfor. Det er en stor del af begrebet hjemliggørelse. Der er så mange demente beboere, som gerne skulle kunne færdes rundt på egen hånd, og hvad er det så, de oplever, når de kommer rundt? Nu kan de få den stimulation fra naturen, duftene og sanserne – alt det vi ved, er godt for dem. Jeg tror, at det er sådan, man kan nå ind til nogle. Så det var en kæmpe foræring! Der skulle ikke nogen overtalelse til hos lederne, de var med på projektet med det samme. Jeg oplever en stor glæde blandt dem i forbindelse med dette projekt. Det har gjort en stor forskel for dem at være en del af det. De giver udtryk for, at det har skabt en mere hjemlig og hyggelig atmosfære. Med de nye udendørs tiltag gør de f.eks. meget ud af at komme ud, så snart de kan komme til det. Ud og sidde, ud og spise - det skal være hyggeligt, og der skal være noget at pille ved, dufte til og se på. En afledt effekt af dette projekt er, at der langsomt bliver skabt en kultur, hvor alle inddrages, både beboere, familie og venner. Der har Plant Liv været helt perfekt, fordi det er noget, alle kan identificere sig med. Man vænner sig til at arbejde sammen med nogle pårørende eller andre, og man kan se: ”Hold da op, det får vi meget ud af.” På den måde vil det føre nogle andre ting med sig, som handler om noget helt andet. Det er noget med at arbejde med en kultur. Det er også en del af Plant Liv.

Dorte Schou-Hansen

Viceområdechef, Område Vest

At skabe visioner - sammen Jeg kan stadig huske, hvordan min far tog mig i hånden og vi gik ud i natten for at se på Karlsvognen. Vi så op på himlen og fandt den – og så gik vi over på den anden side af huset, for at jeg kunne se, at den stadig var den samme, men nu fra et nyt sted. Himmelrummet er for mig noget trygt. Når jeg ser på stjernerne, får jeg den samme følelse, som da jeg var fem år og lige skulle kigge på stjernerne, inden jeg skulle sove. Når de ældre på Kløvervangen ikke kan sove, så kan de have brug for stimuli. Det har vi fået igennem stjernekikkerten. Vi har fået et skarpt kig til himlen og til horisonten omkring os. Det er en måde at gøre verden og livet større. Jeg glæder mig til den dag, hvor en med kikkerten får øje på noget ovre på Mols og så siger til sidemanden: ”Kan du se det derovre? Skal vi ikke tage derover og se nærmere på det”. Kikkerten kan på den måde både give fælles oplevelser igennem ”Har du set det der?” og en alene-oplevelse. Begge dele er lige vigtige. Vi vil gerne opnå en interesse og forståelse for, hvordan naturen i hverdagen er en meget væsentlig faktor for at have det godt. Hvis du skal føle dig godt tilpas, så er du nødt til at få stimuleret dine følelser og sanser, ellers kan du ikke mærke dig selv - for det er jo din krop og sjæl, du mærker med. Hvis de ikke bliver brugt, så har du det ikke godt. Det at have nogle at spille bolden op af, det er vigtigt. Plant Liv er helt særligt, der er rum til og forståelse for, hvad man taler om. Der er rum til at komme med ideer og blive endnu mere visionær. Jeg har fået en dimension ved Plant Liv, som jeg ikke har haft før i både sparring og interesse. Hvem skaber visionerne? Hvis du kan samskabe visionerne med beboerne - dem det handler om - så har du et stærkt middel, og det er det, Plant Liv har givet bolden op til. Og derfor er det vigtigt at passe på det.

Erland Alstrup

Leder, Plejehjemmet Kløvervangen

For Erland Alstrup, der er leder på Plejehjemmet Kløvervangen, er det en menneskeret at komme ud og mærke naturen og den friske luft. Her sidder han og får en snak med beboer Erik Bøgh ved en frokost under åben himmel.

STJERNEKIKKERT

Når de ældre ikke kan sove, kan de have brug for aktive stimuli. Her kan stjernekikkerten hjælpe med at udvide deres verden og trække himmelrummet ind. Stjernekikkerten kan både give alene-tid med fordybelse og fælles oplevelser, hvor man kan tale om de smukke ting, man ser igennem dens linse. De seende kan beskrive, hvad de ser i horisonten for dem, der ikke selv kan se i kikkerten. Den kan bruges i både mørke og dagslys, så også beboere, der ikke er natteravne, kan få glæde af den og bringe verden udenfor tættere på.

Erik Bøgh afprøver stjernekikkerten med hjælp fra Rudi Vad, der er teknisk serviceleder på Kløvervangen. Eriks datter Susanne Bøgh Alders ser på.

Jeg har ikke set i en stjernekikkert før. Men i en almindelig kikkert kan man også se månen og Jupiter. Vi havde en i sommerhuset, hvor vi lå ude på terrassen om natten og så på stjernerne. Jeg har selv bygget en kikkert engang, den var af paprør og to linser, som jeg selv sleb til.” Erik Bøgh, beboer på Plejehjemmet Kløvervangen

Der var en beboer, der spurgte en anden: ”Hvorfor skal du kigge i kikkerten, kan du ikke bare se det hele på nettet?” Hvor den anden svarede: ”Nej, for her får jeg det lige ind på lystavlen, jeg kan nærmest mærke, at det er koldt derude.”” Erland Alstrup, leder på Plejehjemmet Kløvervangen

Hvis du er trist, så gå da en tur!

Naturen betyder meget for mig, jeg er ude, så snart jeg kan. Jeg kan så godt lide at være ude, også sådan humørmæssigt. Hvis du er ked af det og trist og træls, så gå da en tur! Sådan har jeg det. Så glemmer man, at man er træt og gammel. Jeg går ikke så mange ture, som jeg plejer, for mine ben kan ikke så godt, men så sætter jeg mig ud på min terrasse. Det betyder alting, jeg har lige siddet derude og spist morgenmad. Det betyder så meget at kunne lukke døren op. Jeg har lovet vores gartner, at jeg hjælper med at passe blomsterne i krukkerne derude. Jeg synes, det er dejligt at have den opgave. Jeg har også et pindsvin, der kommer herude. Så det skal jeg huske at se efter, inden det bliver mørkt. Det kommer op her ved krukken, og så går det hen for at drikke vand. Det står med begge forben i vandet, mens det drikker. Men det går nok snart i hi. Det er sjældent, at der går en dag, hvor jeg slet ikke kommer ud. Kun hvis der er sne og glat. Jeg har regnfrakke og gummistøvler, så jeg kan godt finde på at gå en lille tur, selvom det regner. Men det er nemmere i den her tid, hvor man ikke skal have en masse tøj på, og hvor hjulene på rollatoren ikke skal gøres rene, når jeg har været ude. Hvorfor tror du, at du bliver glad, når du er ude? Det ved jeg ikke – bliver du ikke i godt humør af at være udenfor?

Lit Rasmussen

Beboer, Plejehjemmet Engsøgård

Lit plukker et æble fra Ingrid Marie-æbletræet i haven ved Engsøgård. Hun tror ikke, at de er helt modne endnu, men hun vil lige tjekke, for hun glæder sig til at kunne spise dem.

Idéudvikler og projektleder: Mette Schmidt-Laugesen

BILLEDTEKSTER

Tekst, interview, foto og layout: Sisse Dupont

Forside Barn og ældre mødes om at plante liv på Plejehjemmet Hjortshøj 2-3

Bambusblade har med deres rislende lyd en beroligende påvirkning

Fotos s. 18, 24, 38, 44, 45, 68, 70, 72: Liv Høybye

8-9

Balloner opsendt til indvielsen af stjernekikkerten på Kløvervangen

18-19

Vinterbillede fra Brabrandsøen, der hænger som fototapet på Engsøgård

Foto s. 25: Lene Rosager Astrup

28-29 34-35

Det store træ i haven ved Engsøgård har fået lys på sig, som en del af Plant Liv.

50-51

Sommerfuglebusken summer af liv på en sommerdag

60-61

Når vindbjælderne fanger vinden, lyder deres afslappende, harmoniske klang ud i plejehjemmenes haver og stimulerer på den måde sanserne.

72-73

Vinterbillede fra Brabrandsøen, der hænger som årstidsbillede på Engsøgård

78-79

Edith Møller Mortensen og en af de nye, chokoladebrune kaniner på Havkær

82-83

Verner Kjemtrup Hansen plukker modne ribs på Husumvej

88-89

Et næsten modent æble i haven på Plejehjemmet Tranbjerg

94-95

Forårsbillede fra Brabrandsøen, der hænger som årstidsbillede på Engsøgård

Copyright: Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune 1. oplag, 2016 Vil du vide mere om Plant Liv, så kontakt Mette Schmidt-Laugesen på: scmet@aarhus.dk

En tallerken med hvedekerner bliver sendt rundt mellem tilhørerne ved et foredrag af en lokal landmand på Plejehjemmet Hjortshøj

TAK

En stor tak til alle, der har medvirket til tilblivelsen af denne bog. Både tak til jer, der optræder på bogens sider, men også til jer, der på sidelinjen har hjulpet med jeres skarpe viden og store indsigt. Denne bog er skabt i fællesskab med jer alle. En særlig tak til Sisse Dupont, der på fineste vis har formået at indfange alle de små og store Plant Liv-historier, der findes på plejehjemmene, igennem sit kamera og sin pen. Du har gjort denne bog uendelig sanselig og meget smuk.

Denne bog er skabt for at inspirere. For at bringe naturen tæt på vores plejehjem både indendørs og udendørs. Naturen er foranderlig og bringer nye oplevelser med sig. Den taler til alle sanser og det hele menneske gennem hele livet. Mette Schmidt-Laugesen Idéudvikler og projektleder, Plant Liv