Urban kobling i Herlev Nyt mulighedsrum i et trafikknudepunkt Anders Bjerregaard-Andersen
Afgangsprogram, efter책r 2012 Anders Bjerregaard-Andersen Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Studieafdeling 1 - Arkitektur, by og landskab
3
Ny station - ny situation Foreliggende opgave går ud på at formgive et velfungerende byområde, der kan koble Herlevs eksisterende sbanestation med en ny letbanestation, samt at etablere urbane programmer der kan understøtte forbindelsen mellem stationerne og koble disse til bymidten. Det er et mål at støtte op om bymidtens nye centrale korridor, og styrke denne gennem et tilstødende rumligt indgreb. Herlev har en lang historie som stationsby: I 1879 fik byen egen station på Frederikssundsbanen og i 1949 blev byen koblet på S-banenettet. Dermed var byens placering i det fremvoksende Hovedstadsområde sikret, og Herlev så i efterkrigstiden en enorm udvikling, styret efter Fingerplanen, med funktionsopdelt og horisontal byudvikling til følge1. Denne situation står nu overfor en redefinition: Med en ny fremtidig letbanestrækning langs Ring 3 hovedvejen, vil Herlev ikke længere være blot endnu et stop på Frederikssundsfingerens perlerække af stationsnære bycentre, men indtage en speciel position i overlappet med det tværgående bybånd.
1 Kommuneplan for Herlev 2009-2021, retningslinjekort 6.2, s. 75.
5
Kortet over udviklingsområder langs
Den nye letbane vil standse adskillige steder inden for
Ring 3 letbanen er hentet fra Real-
kommunens grænser, og en kommende letbanestation
danias pressemeddelelse om den nye
ved S-togsstationen, vil gøre Herlev til et trafikknude-
Ringby, 4. februar 2010.
punkt i hovedstadens nye infrastrukturelle netværk2. Et fremherskende træk ved denne nye struktur er den såkaldte Ringby3, som har fået navn efter den ring af bycentre der ligger langs hovedvejen Ring 3. Herlev indtager en stærk position i den nye Ringby, og sidestillet med ny konkurrence fra nabobyerne, vil Herlev nu se nyt
Herlev hospital
potentialegrundlag i bestræbelserne på at nå kommunens mål, som beskrevet i følgende del. Denne opgave søger netop at udforske det potentiale der ligger i koblingen mellem Ringby og Fingerby. Herlev bymidte
Erhvervs-
S-station
område
Inden for ringby-modellen ses Herlev bymidte som et område med stort potentiale, men der opstår et problem ved udvikling2
Kommuneplan for Herlev 2009-2021, afsnit 2.2, s. 18.
3 De ti kommuner langs ringbanen, Region Hovedstaden, By- og Landskabsstyrelsen og Transportministeriet gik i 2010 sammen med Realdania om at udarbejde en fælles vision om Ringbyen: http://www.realdania.dk/Projekter/Byen/Ringbyen.aspx
sområdernes tilkobling til sbanen.
7
Kort i skala 1:10000.
Historisk bykerne
Indkøbscenter
Opgavens site Glødelampegrunden (nyt udviklingsområde)
En kobling Letbane
mer til at forbinde på tværs af den tungt trafikerede Ring 3 hovedvej. Der skal dannes et sammenhængende rumforløb der både kan lede og fiksere bylivet. Hermed kan de dynamikker der opstår ved den nye trafikale linje gribes og bringes i spil. Ring 3 hovedvej
Planlagt centerkorridor (Kulturakse)
Sammenkoblingen af s-bane, letbane og bymidte kom-
Herlevs bymidte ønskes styrket og er åben for byomdannelse og fortætning i kernen7. Som pilotprojekt søger denne opgave at vise hvordan en sådan fortætning kan gå
Herlev hovedgade
hånd i hånd med et gennemarbejdet rumforløb der kan være den nye forstad værdig. Opgaven vil følge et to-delt forløb:
Omdannelsesområde
•
Første del er en analytisk fase, som danner baggrund for de strategiske overvejelser i koblingsområdet og de omkringliggende bydele.
• Letbanestation
S-linje
S-station
Anden del består af programmering og udformning af koblingsområdet.
7 Kommuneplan for Herlev 2009-2021, afsnit 2.2, s. 18.
11
Herlevs udviklingsmål I Herlevs strategi for byens udvikling, ligger der et ønske om at tiltrække nye indbyggere. Befolkningstallet i kommunen skønnes at falde, mens gennemsnitsalderen stiger. Samtidig er det et mål, at åbent land friholdes for nyt byggeri, mens eksisterende byområder fortættes4. Med den nye trafikale forbindelse har Herlev mulighed for at tiltrække nye befolkningsgrupper der drager nytte af byens kvaliteter samt nærhed til resten af Hovedstadsområdet. Ydermere har Herlev Kommune udtrykt, at byen skal være for alle5. Det vil sige at der er sat ekstra fokus på forskellighed i befolkningssammensætningen og dermed en øget indsats for social bæredygtighed. Den nye kobling skal være inkluderende på tværs af befolkningsgrupper og desuden tilgodese et bredt udvalg af transportformer, både gående såvel som cykler og motoriserede køretøjer. 30000
I Herlev Kommunes egen prognose for befolkningsudvikling skønnes kommunen at falde med over 3000 indbyggere
25000
frem til år 2025 (kilde: Herlev Kommuneplan 2009-2021). 20000
2009
2014
2019
2025
4 Kommuneplan for Herlev 2009-2021, afsnit 2.2, s. 16. 5 Kommuneplan for Herlev 2009-2021, afsnit 4.1, s. 50.
13
I kommuneplanen har Herlev lagt op til et fremstød inden for byens kulturelle udvikling, og fysisk træder dette ønske frem i planlægningen af en kulturakse der spænder fra hospitalet i nord til Glødelampegrundens nye bebyggelse i syd6.
Kulturakse
Denne akse er en central del af Herlevs overordnede udviklingsstrategi, og må derfor tages alvorligt. Opgaven tager pragmatisk fat i denne forudsætning på baggrund af indledende analyse: For at sådan en korridor kan blive en aktiv spiller i byens udvikling må den støttes af de omkringliggende byområder. En lineær ansamling af funktionelle programmer kan tiltrække mennesker og aktivitet i en række punkter, uden at fastholde disse i det lineære forløb. En mulig strategi er at forsyne aksen med en serie “ben” - forsyningslinjer der inddrager bylivet, og kobler korridoren til den omkringliggende by. Denne opgave skal ses
Kulturaksens forløb er nogen-
som et pilotprojekt for hvordan en sådan forsyningslinje
lunde fastsat efter ovenstående
kan udformes.
kort (kilde: Kommuneplan 2009-2021).
6 Kommuneplan for Herlev 2009-2021, retningslinjekort 6.2, s. 75.
15
Kort i skala 1:2000. Den nye letbanes placering er hentet fra kom-
Letbane
muneplanen 2009-2021.
Kulturakse on
Letbanestati
S-st
atio
n
Ring 3 hovedve j
S-li
nje
Opgavens site Det nye forbindelsesrum skal bygge videre på tidligere modernistisk planlægning og løfte områdets rumlige karakter. Heri ligger en målsætning om at stimulere aktivitet og udveksling i byrummet: En ny forstadsurbanisme der sætter rumlig kvalitet og oplevelser i højsædet når byens nye attraktioner planlægges.
S-station Letbanestation
Kulturakse
Den abstrakte afgrænsning af sitet vil blive præciseret gennem projektets løbende analyse og udformning.
19
Den kobling der skal formgives, får i høj grad karakter af et transit-rum hvor mange mennesker skal passere, hvad end det sker i hverdagens rutine, eller i rekreativt øjemed. Dette transit-rum, med de nye infrastrukturelle investeringer, skønnes at en attraktion i sig selv: Et symbol på det flow og den energi der definerer det nye århundredes forstad. I opgaven bør der lægges vægt på at indarbejde forskellige befolkningsgrupper i dette flow. Derfor er det oplagt at arbejde med rumforløbets kantzoner i en sådan grad at de bidrager til et mangfoldigt byliv. De indledende analyser peger på at flere boliger er et oplagt program at inddrage i området - fx studieboliger8, eller boliger for andre der regelmæssigt pendler ud i Hovedstadsområdet, såvel som indre København. Disse befolkningsgrupper kunne finde Herlev attraktivt, netop pga. den øgede mobilitet gennem nye trafikale forbindelser. Udvikling af nye programmer til Herlev og sammenføjningen af disse i et rumforløb kan være den kobling der puster nyt liv i Herlevs bycenter og den planlagte akse for kultur og byliv.
8 http://cbsobserver.dk/stor-mangel-paa-studenterboliger-ihovedstaden; Stor mangel på studenterboliger i hovedstaden, 25. september 2011.
21
Aflevering Opgavebesvarelsen skal bestå af en udviklingsplan der beskriver en ny rumlig struktur langs den forbindende rute mellem de to stationer og koblingen på aksen. Besvarelsen vil tage højde for vejnetværkets integration og indlejre en serie byrum samt formgive de kantområder der indrammer dem. Afleveringen vil bestå af: •
En række skitsemodeller der kan forklare udformningens fremkost gennem projektarbejdet.
•
En serie studier i diagramform, som skal danne udgangspunkt, samt levere argumenter for projektets hovedtræk.
•
Model i skala 1:2000 som viser indgrebets integration i Herlev by.
•
Masterplan 1:1000 som viser bygningsvoluminer, gadeforløb og den rumlige organisering, men som også er en gradueret strategiplan som vil bearbejde visse områder og lade andre stå åbent.
•
Aksometri der forklarer essentielle koblingspunkter mellem projektets forskellige lag.
•
Perspektivisk visualisering der viser rumligheder og den menneskelige skala helt ned i øjenhøjde.
•
Tre snit i 1:500 der forklarer rumlighederne omkring togstationerne og koblingen til kulturaksen.
•
Snitmodel i skala 1:500 eller 1:1000, der viser hele koblingsforløbet.
23
27