Arbejdslivet set i lyset af livsfaser

Personalepolitik og -ledelse er blevet en kompleks størrelse. Det er i stigende grad individuelle forhold, der er afgørende i både rekruttering, fastholdelse og afvikling, og det er blevet næsten umuligt at have samme regler for alle gennem hele livet. Men ved at behandle alle forskelligt – og ikke mindst have respekt for deres nuværende livsfase – bliver politik og ledelse relevant, fair og ens for alle.

Grundmodellen forklaret

Livet består af 17 distinkte faser, som er kendetegnet ved både tydelige livsfaseskift og meget forskelligt liv i de forskellige faser. I relation til arbejdslivet er der tale om 7 livsfaser, der er mindst lige så relevante som hensyntagen til køn, generation, uddannelse mv.

De 17 livsfasers grundtanke er, at de klassiske kvantitative segmenteringsmodeller baseret på køn og alder ikke giver den ønskede referenceramme til reelt at forstå os som mennesker, og at der er behov for en mere kvalitativ og intuitiv model, der afspejler det liv, vi lever, og de faser, livet indeholder.

Livsfasetankegangen er i dag for de fleste et af de mest logiske og naturlige værktøjer til forståelse af, hvordan livet ændrer sig – og dermed også hvordan behov, motivationsfaktorer, forbrug af tid og penge mv. ændrer sig og dermed også en fantastisk forståelsesramme i relation til rekruttering, medarbejderudvikling, fastholdelse og håndteringen af f.eks. barsler, deltid, pension mv.

Hvad er der i vejen med alder?

Alder som segmenteringsvariabel er et af de mest simple og mest gængse. Den er til at arbejde med i relation til store mængder data, men den er ikke specielt retningsvisende for livets gang. Helt konkret kan en kvinde på 22 få sit første barn, men hun kan også vente til hun er 32 år eller 42 år – det er livsfaseskiftet, der er mest afgørende, og barselspolitikken og tilbagevenden til arbejde skal afspejle dette skifte mere end kvindens alder. På samme måde kan pensionering ske som 60-, 65-, 70- eller 75-årig – og endda med mange variationer. Igen er alder ikke afgørende.

Derudover har alder i sig selv en række udfordringer, herunder at der findes flere forskellige definitioner, der modarbejder hinanden. Definitionen af for eksempel ung eller ældre er ikke klar og entydig – og skal heller ikke nødvendigvis være det.

Derudover er alder, altså den kronologiske alder, ikke noget specielt godt kriterium for beskrivelsen af en person, da variationen her er for stor. Alder udgøres nemlig både af biologiske, psykologiske og sociale aspekter, som beskrives i det følgende.

• Kronologiskalder refererer til det år, man er født, og dermed den kalenderbaserede alder, man har. Dette er den statiske og statistiske aldersdefinition udtrykt i 10-talssystemet, som oftest anvendes i forbindelse med datageneration etc. Men det er ikke en speciel god definition i forhold til livsfaser og dermed den udviklingsproces, som mennesket gennemgår. Her giver det i stedet mening at tale om biologisk, psykologisk og social alder.

• Biologiskalder refererer til, hvor fremskreden den biologiske vækst er på et givent tidspunkt, for eksempel kønsmodningen. Den biologiske alder refererer dog også til udviklingens uundgåelighed; det vil sige den langsomme opbygning og senere nedbrydning af kroppens celler, der fører til, at det biologiske system langsomt svækkes og derved bliver mere modtageligt over for sygdom etc. eller helt brydes ned, hvilket medfører døden.

• Psykologisk eller mental alder refererer til den mentale udvikling, det vil sige evnen til at tænke og den personlige udvikling. Den mentale formåen, det vil sige hukommelse, intelligens, problemløsningsevne etc. udvikles gennem hele livet og topper omkring 50-års-alderen. Den personlige udvikling vedrører specielt identiteten, som skabes i barndommen, videreudvikles i ungdommen, er stabil i voksenlivet og udvikles igen i alderdommen.

• Social alder refererer til ændringerne i de sociale relationer, der er med til at definere den enkeltes sociale status inden for forskellige sociale rammer som for eksempel familien og arbejdspladsen. Den sociale alder har også betydning for forbrugeradfærd, da alle aldersgrupper lader sig påvirke af andres meninger eller erfaringer.

Livsfaser og livsændringer

For bedre at kunne forstå kompleksiteten i vores arbejdsliv er det nødvendigt at tænke i de væsentligste faktorer, der bidrager til ændringer i vores liv generelt. Behov og ønsker er påvirket af mange ting; køn, alder, baggrund, livsstil etc., men er ikke mindst styret af ændringer i livet, der gør, at man går fra en livsfase til den næste og dermed, at grundvilkårene ændrer sig.

Nogle ændringer er sociale såsom at finde en partner, få børn, blive skilt, få børnebørn eller blive enke eller enkemand. Andre er biologiske såsom graviditet, overgangsalderen eller kronisk sygdom, mens endnu andre er psykologiske sådan som den ændrede opfattelse af sig selv og egen kunnen i forbindelse med de sociale og biologiske ændringer.

Når man gennemgår store forandringer i sit liv og dermed står i en ny livssituation, ændres ens syn på livet, og mål, ønsker og behov tages op til revision – både på et personligt plan, for familien og i forhold til arbejdslivet. Dermed har livsforandringerne en direkte indflydelse på behov, ønsker og motivation, i forhold til hvor meget eller lidt man ønsker eller kan arbejde.

Nogle ændringer sker langsomt som for eksempel nedtrapning på arbejdspladsen, hvor deltidsarbejde giver plads til flere fritidsaktiviteter, tilpasning til lavere indkomst etc. Et andet eksempel på et langsomt skifte er den ni måneder lange graviditet, der betyder en forventningsfuld tilpasning til livet som forældre, hvilket så igen afløses af at liv med et eller flere små børn samtidig med et arbejdsliv. Andre ændringer sker hurtigt som for eksempel at gå fra et aktivt arbejdsliv til en pensionisttilværelse over en weekend eller pludselig at få besked om, at adoptivbarnet kan hentes hjem.

En ting er dog sikker: Ligegyldigt hvor hurtigt eller langsomt disse forandringer finder sted, så er de fleste uafhængige af alder. De finder ikke sted på et bestemt tidspunkt i et menneskes kronologiske livstid. Derudover er det også sikkert, at det ikke er de samme forandringer, som alle gennemgår; nogle arbejder, indtil de dør, nogle oplever ikke livet som enke eller enkemand, da de dør først, nogle får aldrig børn eller børnebørn.

Med udgangspunkt i, at livsfaser og ikke mindst overgangen fra én livsfase til den næste påvirker vores indstilling til arbejdslivet, så kan personaleledelse med stor fordel tage udgangspunkt i en livsfasemodel.