Blodobligationer by Philip Dam

EUROPE A N N EWSPA PER OF THE Y E A R

René Dif i sit rette element. Aquafrontmanden nægter at se sig tilbage.

SØNDAG 13. MAJ 2012 . KR. 30,00 . UGE 19 . NR. 131 . 6 SEKTIONER

B.DK

Sarah og en drøm af en konfirmation MAGASIN

Sæson for topløs køreglæde BILEN

Blodobligationer. Trods pensionsselskabernes løfter om høje etiske krav til deres investeringer placeres danskeres opsparinger i en række korrupte lande i Afrika.

Støtter dine pensionspenge afrikanske regimer? BERLINGSKE UNDERSØGER Af Eva Jung og Jette Aagaard Foto: Mads Nissen Uden at vide det låner en stor andel af vi danskere vores pensionspenge ud til statskasserne i korrupte og udemokratiske lande i Afrika for at kunne leve godt i vores alderdom. I alt 19 ud af de 22 største danske pensionskasser opkøber statsobligationer i en række afrikanske lande, viser en undersøgelse lavet af Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch. Pensionsbranchen mener ikke, det er op til pensionsselskaberne »at føre udenrigspolitik«. Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) opfordrer virksomhederne til at revurdere deres investeringspolitik.

NY SERIE: BLODOBLIGATIONER Berlingske undersøger i en ny serie danskernes lån til korrupte regimer i Afrika. Vi følger i pengenes spor fra de danske pensionsselskaber og almindelige opsparere til kvinderne i Congo, der er blevet ofre for overgreb fra landets regeringshær.

1 . S E K T I O N /4 - 5 & M AG A S I N S Ø N DAG KOM OG KIG! WWW.EBK.DK

op til SPAR DK K

HURTIGRUTEN Verdens smukkeste sørejse langs Norges kyster og fjorde

0* 10.0p0ers. v/2

Tænk nyt når du tænker

FRITIDSHUS KOMPAKT-60 I SLAGELSE NØGLEFÆRDIGT KR. 665.000

* gælder kun afgangen 3. september 2012

ORDRUPVEJ 64 CHARLOTTENLUND 39 63 50 51

Bestil særg katalo

Tlf.: 33 13 43 34 www.rejsecenternorge.dk

Ring til Hurtigrute-specialisten og få en personlig vejledning

S E K T IO N 2

SØNDAG 13.05.2012

INVESTERINGER MED LUKKEDE ØJNE I Den Demokratiske Republik Congo bruger regeringshæren børn som soldater, og landet er det farligste sted i verden at være kvinde. Alligevel investerer danske pensionsselskaber over en halv milliard kroner i statsobligationer i Congo og andre afrikanske lande. Alt sammen for at sikre, at vi kan få en god alderdom.

HAN ER HVERKEN FOLKEK ÆR ELLER EN STEMME SLUGER . MEN ER HENRIK SA SS LARSEN ALLIGEVEL EN FRELSER? . 14 NÅR SAR AH SK AL KONFIRMERE S, SK AL DAGEN VÆRE ALT DET, HUN HAR DRØMT OM . HUN ER IKKE ALENE . 16 SÅDAN BLEV JEG MIG: VOK SET OP PÅ KLA SSISK MUSIK , GAMLE DANSKE DYDER OG OPRØRSTR ANG . 18

MAGASIN REDAKTØR: SØREN DOMINO / REDAKTION: GRETHE NIELSEN / REDAKTION: PILESTRÆDE 34. 1147 KØBENHAVN K. TELEFON: 3375 7575. FAX: 3375 2020. EMAIL: MAGASIN@BERLINGSKE.DK

Lånet til d Joseph Kabilas regeringshær, Forces Armées de la Republique Democratique du Congo (FARDC). Samtidig viser landet sig at være interessant at investere i for fire private danske pensionsselskaber. ISP, Pen Sam, Industriens Pension og AP Pension har aktuelt investeringer i landets statsobligationer for 10,6 millioner kroner. Det er værdipapirer af høj risiko, men også med mulighed for høj gevinst. Værdipapirerne er reelt et lån, der ydes til den stat, der udbyder lånet, og de er ikke øremærkede til specifikke formål. Pensionskasserne skyder altså penge direkte i præsident Joseph Kabilas statskasse. Det er ikke kun DR Congos statsbudget, som får penge fra danske pensionsopsparere. Danske pensionskasser investerer samlet mere end 600 millioner kroner i afrikanske regimer syd for Sahara. Landene er Angola, Republikken Congo, Nigeria, Gabon, Uganda, Senegal og Elfenbenskysten. Alle er de kendt for at ligge i bunden på lister over demokrati og menneskelig udvikling, mens de ligesom DR Congo er topscorere, når det kommer til udbredelsen af korruption. Pensionsselskaberne betegner dem derimod som »emerging markets« – altså lande i hastig vækst set fra en investeringsvinkel. Og 19 ud af 22 af landets største pensionskasser – det svarer til 3,6 millioner pensionsopsparinger – køber statsobligationer i landene. Det viser

Af Jette Aagaard // jeta@berlingske.dk

og Eva Jung // evju@berlingske.dk

Foto: Mads Nissen // madn@berlingske.dk

København/Kinshasa: Uden for hendes lille stråhytte bager solen ned på beskidte småbørn med store maver. Indenfor er der ikke meget lys. Men det korte mørke ar på brystets bløde brune hud er tydeligt. Kvinden er ikke genert, når hun løfter det nøgne tunge bryst op af den mønstrede bomuldskjole. Hér stak soldaterne en kniv ind i hende. Efter voldtægten. Hun havde tigget om at beholde sit liv. Og de havde været nådige. Men de efterlod mærkerne i hende for altid. Hun bor i den Demokratiske Republik Congo (DR Congo), der omtales som det farligste sted i verden at være kvinde. Voldtægter bruges som et våben i borgerkrigen i den østlige del af landet, et land på størrelse med Vesteuropa. Overgrebene begås af såvel nationale og udenlandske militser fra nabolandene Rwanda og Uganda som af præsident

Statsobligationer H Obligationer udstedt af en stat som kontrakt på et lån, som oftest skal finansiere et underskud på statsfinanserne. H Afkastet består af de løbende renteudbetalinger samt eventuelt kursgevinst eller kurstab.

H Løbetiden på lånet kan være fra et til 30 år, og renten kan enten være fast eller variabel. H Statsobligationer kan ikke indfries før tid, da de typisk er såkaldt stående lån. De kan dog sælges videre, hvis andre investorer efterspørger obligationer fra det pågældende land.

02 . MAGASIN . BERLINGSKE . SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012

BLOD OBLIGATIONER

Berlingske undersøger danskernes lån til korrupte regimer i Afrika.

en undersøgelse, som Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch har foretaget. I EN FORSTAD TIL ODENSE flagrer Dannebrogsvimplen fra flagstangen i midten af haven, hvor græsset er grønt og nyslået. Selv om overgrebene i DR Congo virker, som om de sker i en anden verden, så er den 59-årige ingeniør Erik Birk Madsen uden at vide det blevet forbundet med dem. Hans pensionskasse, ISP, har investeret fem millioner kroner i statsobligationer fra netop DR Congo. Dele af Erik Birk Madsens pensionsopsparing er investeret i Kabilas statskasse for at sikre et højere afkast til hans alderdom den dag, han går på pension. Indenfor ved køkkenbordet sidder han i en nystrøget blå skjorte og bladrer i sine pensionspapirer. Her står, at pensionskassen »tilstræber en høj moral og social forståelse både i forretningssammenhænge og over for medlemmerne«. For Erik Birk Madsen er etik ikke bare tom snak. Han vælger bevidst fairtradekaffe, og når han i supermarkedet kan vælge mellem danske og spanske æbler, køber han de danske. Her føler Erik Birk Madsen sig mere sikker på overenskomster, arbejdsvilkår, og at sikkerheden bag produktionen er i orden, og det vil han gerne støtte. Han havde da også en klar forventning om, at pensionsselskabet ville leve op til dets fine ord om moral.

Systematisk voldtægt af kvinder og brug af børnesoldater er hverdag i verdens mindst udviklede stat, DR Congo. Mange overgreb begås af nationalhæren. Alligevel låner danske pensionskasser penge til landet ved opkøb af statsobligationer. Mere end 3,6 millioner opsparinger yngler i nogle af verdens mest korrupte regimer i Afrika.

diktatoren »Vi skal forsøge at behandle hinanden ordentligt her i verden. De steder, hvor statsmagten ikke behandler sin befolkning ordentligt, skal vi ikke investere. For mit vedkommende skal ISP ikke maksimere afkastet for enhver pris. Det er uacceptabelt. Personligt ser jeg hellere, at vi er ude af de lande, og pensionen så bliver lidt mindre,« siger han. For Erik Birk Madsen er de systematiske overgreb på civilbefolkningen det, som gør investeringerne umulige at acceptere. Og i DR Congo er der talrige dokumenterede eksempler på overgreb, som rammer hele familier. Overgreb, som enten direkte eller indirekte bliver begået af den stat, som pensionskasserne låner penge til. KVINDEN MED ARRET på brystet er mor og bedstemor. Hun har to døtre tilbage. De er henholdsvis 17 og 15 år. Mens pigernes hår er knyttet i tætte sorte kornakser hen over hovedbunden, syner små totter af krøllet gråt hår under moderens tørklæde. Når de tre står ved siden af hinanden, ser de ud som den samme kvinde på forskellige alderstrin. Så meget ligner de hinanden. Deres ansigter er runde og brede på samme måde. Øjnene er mørkebrune og trætte, som har de opgivet at blive ved med at kigge ud på verden. De tre flygtede sammen fra lands-

byen i 2008, da den bevæbnede politiske milits, Congrès National Pour la Defense du Peuple (CNDP), gik til angreb, fortæller hun. Store dele af denne gruppe er siden blevet indlemmet i DR Congos nationalhær, FARDC, i et forsøg på at skabe stabilitet i det krigshærgede land. Efter at familien kom til lejren, er begge teenagepiger blevet mødre for første gang. Spædbørnene, som nu hænger på deres arme, er begge under ét år, og de er begge, siger familien, undfanget efter voldtægter. De fortæller, at en af de anonyme fædre havde den officielle regeringshær FARDCs uniform på, da han gjorde den nu 17-årige mor gravid. De NGOer, der hjælper med at drive lejren, registrerer de forbrydelser, der får befolkningen til at søge dertil, og de nikker genkendende til kvindens fortælling. Derudover har Berlingske ikke mulighed for at undersøge detaljerne. Kvindens historie er imidlertid langtfra enestående. Soldaterne gider ikke engang gøre sig besværet at tage uniformen af, før de angriber kvinderne, fortæller en FN-ansat i byen. »For de skammer sig ikke, og de frygter ikke for repressalier,« som hun fortæller anonymt. Den lille familie er en del af landets grusomme statistik. De bor i en FNlejr for internt fordrevne nogle timer fra Goma i det østlige Congo. Ifølge de seneste tal fra FNs flygtningeorganisa-

tion UNHCR er der 1,7 millioner internt fordrevne i landet. UNHCR sørger for 72.000 pladser i lejre som denne. Lejre, som for mange ender med at blive mere eller mindre permanente hjem, eftersom befolkningen ikke kan vende hjem. DR CONGO har altid været et land, der kan skabe uhyggelige billeder på nethinden. Forfatteren Joseph Conrad gjorde allerede i 1902 landet internationalt kendt med den britiske klassiker »Heart of Darkness« om belgiernes brutale forvaltning af deres mangeårige afrikanske koloni. Hvis de lokale ikke skaffede elfenben eller gummi nok til at sende ned ad Congofloden og videre til Europa, fik de hugget hånden af eller blev skudt med det samme. Siden selvstændigheden i 1960 er landet blevet styret af en række diktatorer, og staten lød i over et kvart århundrede navnet »Zaire« under den enevældige diktator Mobuto Sésé Seko. Provinserne Nord Kivu og Syd Kivu i DR Congo er frodige med store grønne bløde bjerge. Alt er grønt. Her er masser af sol, og regnen falder ofte. Flere vulkanudbrud har gjort jorden mere frugtbar. Selv et lille barn ville kunne få afgrøder til at vokse her uden den store indlæring. Det gør det overraskende at møde den akut underernærede del af befolkningen på det svensk støttede Panzi Hospital uden for Bukavu. Doktor

Sylvain Matabano viser rundt i en lille hospitalsstue, hvor omkring 30 børn fra spædbarnsalderen og op til fem år er under behandling. Der er stille på stuen. De små børn hverken skriger eller græder. Mange registrerer ikke vores tilstedeværelse, men kigger bare apatisk ud i luften. Flere af børnenes fødder og hænder er hævet af vand, ødemer, og doktor Sylvain viser, hvordan et fingertryk ned i huden bliver der, selv et godt stykke tid efter, han har fjernet hånden. Han undersøger en lille pige, som kun har hud tilbage på hendes ben og arme. Det får hendes fødder og hænder til at se unaturligt store ud. Hendes hår har skiftet farve fra sort til rødligt på grund af vitaminmangel, og hendes hud er lysere end resten af familiens. Fra det indsunkne ansigt kigger et sæt brune øjne bange ud på hospitalsstuen. Hendes læber sitrer, men hun siger ikke et ord. Hun er over tre år gammel, og hun vejer bare ni et halvt kilogram. Nede under den frodige landbrugsjord findes landets ufatteligt enorme rigdom. På mindre end en halv time kan man stå med hånden fuld af små sten, der ser ud som kandiseret sukker. Det er intet problem at finde frem til store mængder af uslebne diamanter i for eksempel hovedstaden, Kinshasa. De handlende bærer dem i lommen i en simpel holder lavet af et stykke foldet, hvidt A4-papir, og de viser dem

Lise Høyrup er 58 år og uddannet både historiker og pædagog. Hun har sin pensionsopsparing i Pensam.

Erik Birk Madsen er 59 år og uddannet ingeniør. Han har sin pensionsopsparing i ISP.

SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012 . MAGASIN . BERLINGSKE . 03

Hærens systematiske brug af voldtægter er med til at gøre DR Congo til verdens farligste sted at være kvinde. Det ved denne kvinde alt om. Kvinden er anonym på grund af risikoen for gengældelsesangreb.

04 . MAGASIN . BERLINGSKE . SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012

Ø SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012 . MAGASIN . BERLINGSKE . 05

Forsidebilledet: En tidl. børnesoldat fortæller, hvorfor han har været en del af konflikten i det østlige DR Congo: »Jeg var nødt til at bevæbne mig for at hævne drabet på min familie.« Han så flere familiemedlemmer blive brændt levende, da en væbnet gruppe satte ild til hytterne i hans landsby.

gerne frem. Men helst bag et træ eller en bil. Man siger, at DR Congo rummer samtlige mineraler i det periodiske system. Her findes nogle af verdens største forekomster af blandt andet diamanter, guld, kobber og coltan, som er nødvendigt for at producere blandt andet iPhones. Det er sin sag at vurdere mineralernes samlede værdi, og forslagene varierer. Men en vurdering, der ofte nævnes blandt congolesiske forretningsmænd og en række internationale medier, er et beløb, der svarer til den samlede BNP for hele Europa og USA. Mineralerne er en af årsagerne til den fortsatte konflikt i det østlige DR Congo. ETISKE INVESTERINGER er et emne, som i løbet af de seneste ti år er kravlet helt frem i investorernes bevidsthed. Det er moderne at være socialt ansvarlig og pinligt at blive taget i ikke at være det. Pensionsselskaberne har generelt sat nye standarder for selvjustits, og i 2011 havde 99 procent af selskaberne ifølge Forsikring & Pension offentliggjort retningslinjer på området. I 2008 var det kun hvert tredje pensionsselskab, der var så langt fremme. Og det er ikke kun i Danmark, det er blevet vigtigt at optræde som ansvarlig investor. Mere end

1.000 internationale selskaber har skrevet under på FNs principper for etiske investeringer, som kaldes UNPRI, ligesom 8.700 selskaber – heraf 242 danske – søger etisk assistance hos FNs Global Compact, som er ti universelle principper omhandlende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Den nuværende præsident, Joseph Kabila, er søn af den tidligere likviderede præsident Laurent-Désiré Kabila. I 2006 vandt han det første såkaldt demokratiske præsidentvalg i Congo. Og i november i år gentog han den bedrift. Valgets resultat blev imidlertid mødt med højlydte protester fra oppositionspolitikere i hele landet samt skarp kritik fra både EUs valgobservatører og det uafhængige amerikanske demokratiinstitut Carter Center. Blandt andet bemærkede EU, at omkring 1,6 millioner stemmer til præsidentvalget slet ikke var blevet talt. Andre igen fortalte om »stuffing«, hvor stemmebokse var fyldt allerede før valgdagen. Civiles demonstrationer blev standset, oppositionspolitikere blev tortureret eller endda dræbt ifølge FN. I januar blandede den ellers neutrale katolske kirke, landets største kirke, sig utraditionelt i debatten

06 . MAGASIN . BERLINGSKE . SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012

og gik i demonstration gennem hovedstaden, Kinshasa for at protestere mod den måde, hvorpå valget var foregået. Den frie presse er stort set ikke-eksisterende i DR Congo, og det siger lidt om myndighedernes syn på den internationale presse, at pressetilladelser i visse tilfælde gives af samme personer, som har ansvar for anti-spionage. Den åbne politiske debat forsøges i det hele taget standset på alle tænkelige måder. For eksempel havde Berlingske en aftale med oppositionslederen Etienne Tshisekedi, der har ledt partiet Union pour la Democratie et la Progres Social igennem 30 år, i hans hus i Kinshasa. Men med jævne mellemrum forhindrer politiet ham i at forlade sit hus. Derfor mødte Berlingske i stedet partiets nummer to, generalsekretær Jaquemain Shabani, som for nylig mærkede regeringens midler på sin krop. Da han den syvende februar landede i Kinshasas internationale lufthavn, N’djili, efter et besøg i Europa, blev han arresteret af sikkerhedstjenesten Agence Nationale de Renseignements. Han fortæller, at han gennem en hel nat blev slået med stave på hele kroppen. Ude af stand til at orientere sig på grund af bind for øjnene måtte han træffe valget, om han ville

Øverst t.v.: Med sine næsten 5.000 km er Congofloden blandt verdens både længste og dybeste. Floden har fået mytisk karakter, efter at den britiske forfatter udgav den i dag litterære klassiker »Heart of Darkness.« Øverst t.h.: Diamanter fra konfliktområdet i det østlige Congo sælges illegalt på gaden i hovedstaden, Kinshasa. Nederst t.v.: Datteren til kvinden på side fire-fem. Hun er blevet voldtaget af regeringshæren FARDC. Spædbarnet på hendes arm er konsekvensen. Nederst t.h.: Denne dreng er netop ankommet til et Røde Kors-støttet hjem i byen Bukavu. Drengen drømmer om at blive genforenet med sin far, der er vendt hjem til Rwanda. Stort billede t.h.: En politibetjent holder vagt over uafhængighedspladsen i byen Bukavu i det østlige DR Congo. Politiet er dybt korrupte. Statuen forestiller den tidligere diktator, Laurent Kabila.

beskytte sit underliv eller sit ansigt mod slagene. Senere holdt de hans ansigt under vand i flere minutter ad gangen, til han næsten besvimede, og da de slap ham fri, nægtede de at udlevere den bagage med private ejendele, computer og dokumenter, som han havde haft med på rejsen. FN-ansatte i landet bekræfter denne episode. I dag har Jaquemain Shabani svært ved at holde øjenkontakten lang tid ad gangen, og hans stemme er hæs. Flere, der kender ham, siger, han ikke er den samme mand som før den februarnat. Da han hører om de danske investeringer i DR Congos statsobligationer, hæver han stemmen. »I har hørt om blodguld og bloddiamanter. Det vi taler om her er blodobligationer. Med jeres obligationer i DR Congo tillader I regimet at fortsætte voldtægter af kvinder i dette land. Tænk over det,« siger han. TÆNKER OVER DET, gør Lise Høyrup i datterens lejlighed på det indre Nørrebro i København. Hun bladrer igennem en bunke billeder af børnesoldater i DR Congo, som Berlingske har fotograferet. Hun ryster på hovedet. Lise Høyrup er 58 år og er både uddannet historiker

og pædagog. Som ansat i en børnehave lægger hun hver måned en del af sin løn i pensionskassen PenSam, som hun netop har fundet ud af, investerer for 1,6 millioner kroner i congolesiske statsobligationer. »Den politik, PenSam står for i Danmark, er at børn skal have det bedst muligt. I Danmark. I den privillegerede del af verden. Men åbenbart ikke i Den Tredje Verden. Det er meget mærkeligt. De må kunne gøre det bedre,« siger Lise Høyrup, der i øjeblikket undersøger, hvad hun kan gøre for at melde sig ud af PenSam eller få dem til at ændre deres investeringsstrategi. Billedet, som Lise Høyrup blev særligt ramt af, er af en dreng i begyndelsen af teenageårene. Han ser yngre ud, sådan som det ofte er tilfældet med børn, som ikke får mad nok. Hovedet er lidt for stort i forhold til resten af kroppen. Han er benet. Spinkel. Den udvaskede herreskjortes ellers korte ærmer hænger helt nede ved albuerne. Da Berlingske møder den tidligere børnesoldat i DR Congo, er hans stemme endnu lys og frisk. Men hans ord lyder som en voksens. »Jeg var nødt til at bevæbne mig for at hævne drabet på min familie,« siger

han om de otte voksne og fem børn, som ifølge ham blev brændt levende, da en væbnet gruppe satte ild til hytterne i hans landsby. Hans øjne er udtryksløse og viser intet om tankerne derinde bagved. »Jeg vil ikke tilbage,« siger han og fortæller, at han hellere vil være lærer i fremtiden. I dag er han en af 85 drenge, der bor på et Røde Kors-støttet hjem i byen Bukavu i det østlige DR Congo. De er alle blevet reddet fra et liv som børnesoldat eller børneslave som eksempelvis portør eller kok for de militante grupper. Der huserer ifølge Røde Kors over tyve militante grupper i denne del af landet i øjeblikket, og mange af dem tvinger eller rekrutterer børn til konflikten. Med jævne mellemrum får centeret også besøg af børn, som er blevet tvunget i kamp af præsident Kabilas nationale hær, FARDC. Drengene sover i lange rækker af køjesenge i mørke barakker, der lugter af de gamle, hullede skumgummimadrasser. Eller de sidder i fællesrummets nøgne, rungende lokale og kigger på musikvideoer af congolesiske musikere med dyre ure og biler. I det lille fjernsyn går sangeren dybt ned i knæ og bevæger hofterne rundt i cirklende

seksuelle bevægelser. En enkelt dreng prøver at efterligne musikerne. Flere griner ad ham. Det er en god dag. Andre dage kan der opstå voldsomme konflikter ud af det blå, når en af drengene uden varsel eksploderer og begynder at slå på alle omkring sig. Personalet fortæller også, at nogle drenge ofte vågner fra mareridt, hvor der er blod og døde familiemedlemmer overalt. DE STORE DANSKE pensionsselskaber gør meget ud af at understrege, at deres investeringer lever op til en etisk profil. På deres hjemmesider offentliggør de tydeligt, hvis de har blacklistet virksomheder, der producerer klyngevåben, og flere pensionskasser har for eksempel droppet investeringer i det burmesiske selskab Myanmar Oil og i virksomheden Africa Israel Investments, der står bag byggeri af bosættelser på den besatte Vestbred. Disse etiske regelsæt gælder bare ikke for investeringer i statsobligationer. Her er der et stort sort hul, og det erkender pensionsselskaberne blankt. Men samtidig er undskyldningen klar. En af de hyppigste er, at udelukkelse af obligationer fra specifikke lande vil være at deltage i udenrigspolitik, og det

SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012 . MAGASIN . BERLINGSKE . 07

En gruppe unge hygger sig lørdag aften på en udendørs bar i hovedstaden, Kinshasa. Flere af dem går på universitetet og fortæller, at de har forældre, der arbejder i Europa og sender penge hjem til dem. Hvert tiende minut går strømmen og dermed også musikken, hvilket afføder lyder højlydte klageråb.

08 . MAGASIN . BERLINGSKE . SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012

kanske lande på CVet. Han mener ikke, at pensionsselskaberne skal vente på aktioner fra den politiske verden. »Når verdenssamfundet ikke engang kan finde ud af at intervenere over for Assad i Syrien, så er det naivt at tro, at man kan få dem til at intervenere over for noget, der ligger længere nede på skalaen. Der ligger en masse sikkerhedspolitik i det, og det vil være en politisk umulighed at blive enige om, hvilke lande man må investere i. Det må og skal være op til pensionskasserne at træffe beslutningen om, hvad de vil gå med til,« siger han. Pensionsselskabernes formål er at maksimere pensionsopsparernes afkast, så der er mest muligt at leve af, når otiummet skal nydes. Derfor spreder de risici ud på både aktieinvesteringer, virksomhedsobligationer og køber skov eller ejendomme for at sikre, at en pludselig nedtur ikke vil ødelægge pensionsalderen for deres kunder. Det er også derfor, det er blevet interessant at se mod Afrika for at få pengene til at yngle. Det går lettere i udviklingslandene end i de udviklede økonomier, hvor finanskrisen har fået renten på statsobligationerne til at dykke til et historisk lavt niveau. En ugandisk statsobligation, hvor

’

er ikke pensionskassernes opgave at blande sig i det. Investorerne opfatter det sådan, at de kan investere frit i landet, så længe der ikke findes internationale restriktioner som f.eks. en FN-embargo mod det. »De etiske diskussioner fylder meget mere hos pensionsselskaberne i dag end tidligere, og holdningen om, at man har mulighed for at påvirke virksomhederne gennem ejerskab, er vundet stærkt frem. Men når det kommer til statsobligationer, må den politiske påvirkningsvej være den mest effektive,« siger Peter Damgaard Jensen, der er formand for brancheorganisationen Forsikring & Pension og adm. direktør i PKA. Den forklaring er det dog langt fra alle, der køber. Selv om investeringer i statsgæld fra disse afrikanske lande er et relativt nyt fænomen, så er det pensionsselskaberne, der skal tage stilling. Det handler ikke om udenrigspolitik, men om moral, understreger Forbrugerrådet. Også i den finansielle verden lyder der kritiske røster mod pensionsselskabernes forklaringer. En af dem kommer fra Jesper Berg, der er underdirektør i Nykredit til daglig. Som økonom har han talrige missioner for Den Internationale Valutafond i netop afri-

Det må og skal være op til pensionskasserne at træffe beslutningen om, hvad de vil gå med til. JESPER BERG Underdirektør i Nykredit med erfaringer fra missioner i Afrika for Den Internationale Valutafond

investoren først får pengene igen i 2014, bliver udbudt med en rente på 10,25 procent. Men denne såkaldt nominelle rente er kun en del af den gevinst, som investoren får. Obligationens kursændringer har nemlig også indflydelse på den samlede gevinst, og lige nu er den effektive rente på den pågældende ugandiske statsobligation hele 13,5 procent. Til sammenligning bliver en dansk statsobligation, der skal indfries i 2014, udbudt med en rente på to procent. Men med den høje rente følger også en stor risiko, understreger Michael Bergman, der er lektor i økonomi ved Københavns Universitet. »Når investorerne ikke er helt overbeviste om, at landet kan tilbagebetale sine lån, så stiger renten kraftigt som kompensation for den ekstra risiko, som långiverne tager. Det er tilfældet i disse afrikanske lande. Derfor er det en fejl kun at se på renten. Man må også vurdere risikoen seriøst, for den er meget høj,« siger han. Michael Bergman køber ikke argumentet om, at det er nødvendigt for pensionsselskaberne at have disse aktiver, hvis de skal sprede deres investeringer bedst muligt og dermed sikre det bedste afkast. »Der er intet empirisk bevis på, at

På et Røde Kors-støttet hjem i byen Bukavu i det østlige DR Congo bor 85 drenge. Alle er de blevet reddet fra et liv som børnesoldat eller børneslave som eksempelvis portør eller kok i de militante grupper og regeringshæren FARDC.

fakta H

Sådan gjorde vi det er bedst at sprede investeringerne maksimalt ud og købe aktiviteter i alle verdens lande. Tværtimod kan et mindre antal aktiver være sikrere. Man må spørge selskaberne, hvorfor de investerer dér. For ud over risikoen er der også klare etiske dilemmaer knyttet til det,« understreger han. De fleste pensionsselskaber erkender åbent, at det er den gode forretning, der lokker dem til at købe statsobligationer, selv om de kan se de moralske problemstillinger i at investere i de pågældende afrikanske lande. Og selv om de fleste pensionsselskaber holder fast i, at investeringerne ikke er hemmelige, så kendte hverken Lise Høyrup eller Erik Birk Madsen til deres pensionskassers investeringer i DR Congo, før Berlingske gjorde dem bekendt med det. For de danske pensionskasser skilter ikke med deres investeringer i afrikanske statsobligationer. I nogle tilfælde er oplysningerne offentligt tilgængelige på lister over pensionsselskabernes beholdninger. Men det er kun for dem, der kan navigere rundt i hjemmesidernes yderste krinkelkroge og forstå det nærmest kodeagtige sprog. Formand for Forsikring & Pension Peter Damgaard Jensen opfordrer til åbenhed blandt pensionsselskaberne.

H Berlingske har gennemført en undersøgelse af investeringer i afrikanske statsobligationer i de 22 største pensionsselskaber. Selskaberne er udvalgt ud fra Finanstilsynets senest tilgængelige opgørelse. H Størstedelen af pensionskasserne har opgivet investeringsbeløbene eller deres procentvise andel i navngivne investeringsporteføljer til Berlingske i løbet af marts 2012. Enkelte pensionskasser er først vendt tilbage i april 2012. Så vidt de har været tilgængelige, er alle oplysninger blevet dobbelttjekket via offentliggjorte beholdningslister. H Inspirationen til undersøgelsen kom fra det uafhængige researchcenter DanWatch. De undersøgte ved årsskiftet de ti største danske pensionskassers investeringer i afrikanske statsobligationer og henvendte sig til Berlingske med disse tal. Disse tal er blevet dobbelttjekket siden af både DanWatch og Berlingske. H Berlingske har desuden modtaget støtte fra Danidas Oplysningslegat til rejsen til DR Congo. Danida har betalt to flybilletter til Kinshasa for en fotograf og en journalist samt i alt 5.000 kroner i udgifter til lokal transport.

»Det er vigtigt, at vi oplyser vores retningslinjer for investeringer, og hvis vores kunder anser disse investeringer for kontroversielle, så må vi forklare dem, hvorfor vi gør, som vi gør, eller diskutere, om vi skal ændre på vores adfærd,« siger han. TILBAGE I DEN CONGOLESISKE lejr for internt fordrevne har kvinden med arret på brystet en hytte på størrelse med to dobbeltsenge. Den er bygget af tynde grene, og en stor hvid presenning beskytter mod de spontane voldsomme regnskyl om eftermiddagen. Her har hun boet i flere år. Det er herinde i tusmørket ved siden af det lille ildsted, at hun over nogle dage fortæller sin historie. Med en næsten hviskende stemme fortæller hun historien om flugten fra landsbyen. Fortællingen er så grusom, at det er næsten umuligt at lade ordene trænge ind. Hun og hendes to døtre er ikke kun hver især blevet voldtaget. Familien var oprindeligt større. En af hendes andre døtre er død, efter at CNDP-militsen stak et skydevåben op i hendes underliv og efterfølgende brugte macheten til at skære hende i stykker. Moderens mindste barn, et spædbarn, fik hugget arme og ben af, og moderen blev bedt

om at drikke blodet. Hendes mand blev forsøgt rekrutteret til militsen. Da han nægtede, halshuggede de ham for øjenene af hende. Detaljerne er mange, men det giver ikke mening at nævne flere. Når kvinden med arrene har fortalt sin historie færdig, åbner de ellers tomme øjne sig. Og inde bag mærkerne på kroppen dukker arrene på sjælen op. Hendes svage stemme bliver klar og tydelig, da hun knuger sine hænder sammen og siger: »Fortæl verden, hvad der sker her.« Berlingske har valgt ikke at bringe navne på nogle af de personer, som har været udsat for overgreb, da der er risiko for gengældelsesangreb i visse områder. B

Næste side: Tjek dit pensionsselskab Hvad siger de danske pensionsselskaber?

SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012 . MAGASIN . BERLINGSKE . 09

TJEK DIT PENSIONSSELSKAB Der er stor sandsynlighed for, at du gennem din pensionsopsparing har penge investeret i afrikanske statsobligationer, viser Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatchs undersøgelse.

SEB PENSION

På dette opslag kan du se, om dit pensionsselskab er ét af dem. Dernæst kan du se, i hvilke lande og hvor mange millioner kroner det drejer sig om. Nederst ses de pågældende afrikanske landes niveau indenfor menneskelig udvikling, korruption og demokrati.

Investeringer i alt:

4,66 mio kr.

Antal kunder:

INVESTERINGER I AFRIKANSKE STATSOBLIGATIONER I ALT: 604,43 MIO. KR.

300.000

Investeringer fordelt på: 2,60 mio. kr. Senegal: Nigeria:

1,70 mio. kr.

Elfenbenskysten:

0,36 mio. kr.

BANKPENSION: 8,4 DIP: 9,0 LÆGERNES PENSIONSKASSE: 5,5

DANICA PENSION: 4,33 PFA PENSION: 49,0

ISP: 52,0

INDUSTRIENS PENSION

NORDEA LIV & PENSION: 19,0

Investeringer i alt: Antal kunder:

INDUSTRIENS PENSION: 43,98

PKA: 22,77

43,98 mio kr. 400.000

Investeringer fordelt på: 34,11 mio. kr. Elfenbenskysten: Senegal:

6,03 mio. kr.

DR Congo:

3,84 mio. kr.

PENSAM: 96,7 UNIPENSION: 188,03

Berlingske har ikke kun interviewet brancheorganisationen Forsikring og Pensions formand, Peter Damgaard Jensen, om, hvorfor pensionselskaberne investerer i afrikanske statsobligationer. Læs svaret fra samtlige 19 pensionsselskaber på b.dk/blod

LÆRERNES PENSION: 21,0 AP PENSION: 3,43 SEB PENSION: 4,66 SKANDIA: 0,05 TOPDANMARK: 0,54 JØP: 1,48

FINANSSEKTORENS PENSIONSKASSE: 16,98

LÆRERNES PENSION Investeringer i alt:

DANICA PENSION

21,0 mio kr.

Antal kunder:

130.000

Investeringer fordelt på: 19,00 mio. kr. Elfenbenskysten: 2,00 mio. kr.

Gabon:

PBU: 57,58

Investeringer i alt:

PKA

4,33 mio kr.

Antal kunder:

Investeringer i alt:

600.000

22,77 mio kr.

Antal kunder:

Investeringer fordelt på: 3,93 mio. kr. Elfenbenskysten:

250.000

Investeringer fordelt på: 14,30 mio. kr. Uganda:

0,40 mio. kr.

Senegal:

JØP

8,47 mio. kr.

Nigeria:

Investeringer i alt:

1,48 mio kr.

Antal kunder:

45.000

Investeringer fordelt på: 1,35 mio. kr. Gabon: 0,13 mio. kr.

Senegal:

Note: Oplysningerne er indsamlet fra pensionsselskaber i marts 2012. Informationer fra Finanssektorens Pensionskasse er dog først indsamlet 30. april. Såvidt oplysningerne har været offentligt tilgængelige, er de dobbelttjekket. Tallene er rundet af til nærmeste decimal. KILDER: PENSIONSSELSKABERNES HJEMMESIDER ELLER REGNSKABER / BERLINGSKE OG DANWATCH

Udviklingsniveau:

Indekset er en rangordning af i alt 187 lande i forhold til de tre grundlæggende aspekter inden for menneskelig udvikling; forventet levetid, uddannelsesniveau og BNP per indbygger, omregnet i købekraft. KILDE: FN'S HUMAN DEVELOPMENT INDEX 2011.

Opfattet korruption/placering:

Landene vurderes dels med en værdi fra et til ti, hvor ti er et samfund helt uden korruption, og dels rangordnes alle lande på en liste over i alt 183 lande, hvor det højest placerede er det mest korrupte samfund i verden. Som eksempel vurderes Danmark til værdien 9,4 og ligger i bund som nummer to af de 183 lande.

Demokratistatus:

Et frit land karakteriseres af bl.a. åben politisk konkurrence, et klima med respekt for borgerrettigheder og uafhængige medier. I et delvist frit land er der kun begrænset respekt for politiske rettigheder og borgerrettigheder, og landet er ofte præget af korruption, svagt juridisk system, etniske eller religiøse stridigheder og et politisk landskab, hvor et enkelt parti dominerer. Et ikke-frit land karakteriseres ved fraværet af basale politiske rettigheder og ved, at basale borgerrettigheder i systematisk og i vid udstrækning bliver nægtet befolkningen. KILDE: FREEDOM HOUSE. FREEDOM IN THE WORLD 2012.

KILDE: TRANSPARENCY INTERNATIONAL - CORRUPTION PERCEPTIONS INDEX 2011.

ANGOLA

REPUBLIKKEN CONGO

Udviklingsniveau: 187 148 H Opfattet

H Korruptionsplacering: 183 168

Demokratistatus: Ikke frit

Udviklingsniveau: 187 137 H Opfattet

korruption:

1 2,0

DR CONGO

H Korruptionsplacering: 183 154

Demokratistatus: Ikke frit

10 . MAGASIN . BERLINGSKE . SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012

Udviklingsniveau: 187 H Opfattet

korruption:

1 2,2

ELFENBENSKYSTEN

H Korruptionsplacering: 183 168

Demokratistatus: Ikke frit

Udviklingsniveau: 187170 H Opfattet

korruption:

1 2,0

korruption:

1 2,2 H Korruptionsplacering: 183 154

Demokratistatus: Ikke frit

AP PENSION Investeringer i alt:

3,43 mio kr.

Antal kunder:

NORDEA LIV & PENSION

DIP

147.000

Investeringer fordelt på: 1,99 mio. kr. Nigeria:

Investeringer i alt:

9,0 mio kr.

Antal kunder:

20.000

Investeringer fordelt på: 7,00 mio. kr. Gabon:

Investeringer i alt:

PBU

19,0 mio kr.

Antal kunder:

330.000

Investeringer fordelt på: 12,00 mio. kr. Elfenbenskysten:

Investeringer i alt: Antal kunder:

110.000

Investeringer fordelt på: 25,53 mio. kr. Uganda:

Uganda:

1,25 mio. kr.

Nigeria:

1,00 mio. kr.

Gabon:

4,00 mio. kr.

Nigeria:

DR Congo:

0,19 mio. kr.

Senegal:

1,00 mio. kr.

Nigeria:

3,00 mio. kr.

Republikken Congo:

BANKPENSION

UNIPENSION Investeringer i alt:

188,03 mio kr.

Antal kunder:

100.000

Investeringer fordelt på: 77,58 mio. kr. Elfenbenskysten:

Investeringer i alt:

24,65 mio. kr.

Antal kunder:

20.000

Investeringer fordelt på: 5,21 mio. kr. Republikken Congo:

7,40 mio. kr.

ISP

PENSAM 8,4 mio kr.

57,58 mio kr.

Investeringer i alt:

96,7 mio kr.

Antal kunder:

360.000

Investeringer fordelt på: Gabon:

62,80 mio. kr.

Investeringer i alt:

52,0 mio kr.

Antal kunder:

11.200

Investeringer fordelt på: 12,00 mio. kr. Uganda:

Gabon:

70,19 mio. kr.

Nigeria:

1,93 mio. kr.

Nigeria:

9,60 mio. kr.

Republikken Congo:

12,00 mio. kr.

Senegal:

30,80 mio. kr.

Senegal:

0,73 mio. kr.

Senegal:

9,00 mio. kr.

Nigeria:

11,00 mio. kr.

Nigeria:

9,46 mio. kr.

Gabon:

0,53 mio. kr.

Uganda:

7,50 mio. kr.

Angola:

7,00 mio. kr.

Angola:

6,20 mio. kr.

DR Congo:

5,00 mio. kr.

DR Congo:

1,60 mio. kr.

Elfenbenskysten:

5,00 mio. kr.

SENEGAL PFA PENSION Investeringer i alt: Antal kunder:

NIGERIA ELFENBENSKYSTEN

GABON

UGANDA

REPUBLIKKEN CONGO

LÆGERNES PENSIONSKASSE Investeringer i alt:

DR CONGO

0,05 mio kr.

Antal kunder:

0,54 mio kr.

Antal kunder:

Investeringer fordelt på: 0,17 mio. kr. Senegal:

36.000

Investeringer fordelt på: 5,00 mio. kr. Gabon:

170.000

Investeringer i alt:

5,5 mio kr.

Antal kunder:

Investeringer fordelt på: 0,05 mio. kr. Elfenbenskysten:

TOPDANMARK

600.000

Investeringer fordelt på: 49,0 mio. kr. Elfenbenskysten:

SKANDIA Investeringer i alt:

49,0 mio kr.

0,50 mio. kr.

Senegal:

Vi har også undersøgt, men ikke fundet, at nedenstående pensionsselskaber har købt statsobligationer i Afrika: H ALM.

ANGOLA FINANSSEKTORENS PENSIONSKASSE Investeringer i alt:

BRAND PENSION

16,98 mio kr.

Antal kunder:

H SAMPENSION

17.000

Investeringer fordelt på: 6,20 mio. kr. Senegal:

H PENSIONDANMARK

3,73 mio. kr.

Republikken Congo:

0,10 mio. kr.

Angola:

Elfenbenskysten:

0,10 mio. kr.

Elfenbenskysten:

3,65 mio. kr.

Angola:

0,09 mio. kr.

Republikken Congo:

3,15 mio. kr.

Nigeria:

0,08 mio. kr.

Nigeria:

0,25 mio. kr.

INFOGRAFIK K / MARIE LIND

GABON

NIGERIA

Udviklingsniveau: 187 106

Udviklingsniveau: 187 156

H Opfattet

korruption:

3,0

H Korruptionsplacering: 183 100

Demokratistatus: Ikke frit

H Korruptionsplacering: 183 143

Demokratistatus: Delvis frit

UGANDA

Udviklingsniveau: 187 155 H Opfattet

korruption:

2,4

SENEGAL

2,9

Demokratistatus: Delvis frit

Udviklingsniveau: 187 161

H Opfattet

korruption:

H Korruptionsplacering: 183 112

korruption: 2,4

H Korruptionsplacering: 183 143

Demokratistatus: Delvis frit

SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012 . MAGASIN . BERLINGSKE . 11

BLOD OBLIGATIONER

ISP

»Vi skal have maksimeret vores afkast« Investeringsstrategi og udenrigspolitik bliver ifølge ISP blandet sammen, hvis de skal vurdere, hvilke lande det er uetisk at investere i. Af Eva Jung // evju@berlingske.dk og Jette Aagaard // jeta@berlingske.dk

11.200 teknikum- og diplomingeniører, der har deres pensionsordning hos ISP, er med til at låne penge til bl.a. Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Adm. direktør Søren Krambeck Nielsen mener dog, at det er op til politikerne at give så klare retningslinjer, at pensionsselskabet ved, hvor det ikke er i orden at investere. Hvilke etiske overvejelser gør I jer i forhold til at investere i statsobligationer fra lande, der er udemokratiske og præget af en høj grad af korruption? »Det er vanskelige overvejelser, fordi vi skal jo også investere i disse nye lande for at understøtte deres økonomier og på den måde fremme en demokratisk proces, men mange af disse lande i Afrika er heldigvis inde i positive forløb, hvor de begynder at tage menneskerettigheder mere alvorligt, end de har gjort,« siger han. Men vi taler om lande som f.eks. DR Congo, hvor bl.a. nationalhæren begår

overgreb på civilbefolkningen. Hvordan forholder du dig til det? »Jeg er ikke Afrika-ekspert, og jeg har ikke været inde over de enkelte investeringsbeslutninger i denne her portefølje, så jeg kender ikke nok til DR Congo til, at jeg tør udtale mig om det.« Men det er vel dit ansvar? »Det er en forsvindende del af vores opsparing, der ligger i disse lande, og de væsentligste overvejelser i forhold til vores investeringer er, at vi skal have maksimeret vores afkast. Vi følger god konventionel moral, som er mere objektivt. Etik handler jo om holdninger – og nogle vil måske kalde noget uetisk, som vi ikke anser for uetisk. Derfor holder vi os til almindelig god opførsel og til at følge FNkonventioner som udgangspunkt.« Hvorfor er der forskel på, hvad I accepterer fra stater og virksomheder, hvor I har klare retningslinjer for etiske investeringer? »Der er principielt ingen forskel på vores investeringspolitik over for stater og over for virksomheder. Hvis der foregår noget horribelt i landet, vil vi selvføl-

gelig trække os ud, og hvis der kommer en embargo, vil vi formentlig trække os ud. Men vi må tage stilling til det i de enkelte tilfælde. Uanset hvad kræver det, at regeringen udtrykker klare retningslinjer.« Hvad betyder det? »Hvis regeringen i øvrigt opretholder samhandel med nationen og understøtter landet på alle mulige andre områder, men mener, at vi som virksomheder ikke bør – så kan det være udtryk for dobbeltmoral, og vi vil derfor ikke nødvendigvis følge regeringens udtalelser,« siger Søren Krambeck Nielsen. Udover de otte afrikanske lande, som også flere andre pensionskasser investerer i, køber ISP også statsgæld fra andre afrikanske lande med høj korruption, få demokratiske rettigheder og lavt udviklingsniveau. 12 mio. kr. er investeret i Zambia, der er nummer 164 ud 187 lande på FNs Human Development Index. Ti mio. kr. er investeret i både Tanzania og Mozambique, der ligger henholdsvis nummer 152 og 184 ud af 187 lande på FNs liste. B

Følg med i artikelserien fra i dag på b.dk/blod eller på din iPad

I en webTV-produktion kan du møde de utilfredse pensionsopsparere og høre en af pensionskasserne forklare sig.

Q PenSam-direktør Helen Kobæk

Deltag i debatten: Er det i orden, at dine pensionspenge bliver lånt ud til korrupte lande i Afrika? b.dk/debat

Bliv PLUS-kunde, og se vores flotte, store billedserier og bliv klogere på de afrikanske lande og pensionspengene med vores interaktive grafik.

PenSam

»Ikke fordi vi bakker op om diktaturer« Direktør Helen Kobæk fra PenSam kan se det etiske dilemma ved at investere i korrupte afrikanske regimer. Alligevel vil hun ikke ændre strategien. Af Eva Jung //evju@berlingske.dk og Jette Aagaard //jeta@berlingske.dk

Omkring 300.000 pensionsordninger er involveret i investeringer i afrikanske korrupte regimer gennem PenSam, der bl.a. administrerer de pensionsordninger, der er knyttet til FOAs overenskomster. Direktør Helen Kobæk er øverste chef i PenSam, men selv om hun erkender dilemmaet, er hun ikke klar til at ændre sin investeringsstrategi. Hvorfor investerer I i statsobligationer fra afrikanske lande, som er præget af korruption og udemokratiske ledere? »Vi investerer i Emerging Markets over hele verden. Vi investerer i de lande, hvor der ikke er restriktioner eller forbud, som vi retter os efter. Det er vores retningslinjer. Hvis FN, EU eller Danmark beslutter, at der skal være sanktioner mod et land, så går vi ikke ind i det. Hvis ikke det skal blive en daglig diskus-

sion, så er vi nødt til at have sådanne objektive holderegler, som vi objektivt kan gå ud og forfølge, hvis ikke det er i orden. Lidt fortegnet er alternativet, at vi ikke investerer i de lande, hvor der er en leder, som vi ikke kan lide. Det duer ikke, at vi kører en slingrekurs,« siger Helen Kobæk, direktør i PenSam. Hvilke etiske overvejelser gør I jer, når I investerer i disse lande? »Der er rigtigt mange på politisk niveau, der siger, at den eneste vej frem er at investere i disse lande – at det er deres eneste mulighed for at få vækst. Andre siger, at diktatoren nok vil bruge pengene til at slå enkelte befolkningsgrupper ihjel. Dén risiko er der jo, og den fornægter jeg ikke. Det er ikke, fordi vi bakker op om diktaturer. Men dilemmaet er, at når vi investerer i dem, så giver det bedre mulighed for vækst og demokratisering. Det er et dilemma.« Kan du forstå, hvis jeres pensions-

12 . MAGASIN . BERLINGSKE . SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012

opsparere finder det mærkeligt, at deres penge havner i sådanne lande? »Vores kunder forventer to ting af os: De forventer, at vi overholder og efterlever den investeringsetik, som har været diskuteret gennem årene – og så forventer de at få så stort et investeringsafkast som muligt på deres pensioner. Det er en balance. Når vi spreder vores investeringer, er det netop for at sikre, at vi får det bedst mulige afkast alt efter, hvordan verden ændrer sig. Det er derfor, at vi har emerging markets som en del af vores investeringer.« Kan du forstå, hvis de bliver overraskede over det? »Der er ikke noget hemmeligt i det. Man kan se det hvert år på vores lister over, hvad vi har investeret i. Samtidig er det noget, som vi fortæller om, hvis der bliver spurgt ind til det,« siger Helen Kobæk. B

Her kan du blandt andet se flere reportagefotografier fra DR Congo, taget af Berlingskes prisbelønnede fotograf, Mads Nissen. b.dk/congo-flygtningelejr b.dk/congo-bornesoldat b.dk/congo-hverdagsliv b.dk/congo-rigdom b.dk/congo-ledere b.dk/congo-vold

b.dk/blod

Banziziki støtter sig til et sæt krykker, fordi hele hans venstre underben er et stort betændt sår. Ligesom for mange andre er lejren for internt fordrevne i det østlige DR Congo blevet et permanent hjem for ham.

SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012 . MAGASIN . BERLINGSKE . 13

EUROPE A N N EWSPA PER OF THE Y E A R

MAGASIN 60 SIDER HStor guide til de bedste apps: Musik, børn, fodbold, mad & drikke og meget andet H Vælg den rigtige tablet og smartphone H Googles kommunikationschef: »At være online giver frihed« Læs særmagasin med avisen i dag

TIRSDAG 15. MAJ 2012 . KR. 25,00 . UGE 20 . NR. 133 . 4 SEKTIONER . B.DK

Grækenland. EU forbereder sig på et græsk farvel til euroen. GLOBALT / 18-19

NATO. Regeringen bør støtte Anders Fogh Rasmussens genvalg, mener forsvarsminister Nick Hækkerup. GLOBALT / 17

DANSKE FAGFORENINGER GØR OP MED BLODOBLIGATIONER I AFRIKA:

»Vi vil ikke vende det blinde øje til«

Foto: Mads Nissen

BLOD

Ansvar. Kritik af pensionskassers lån til undertrykkende regimer. EU ind i sagen. Af Jette Aagaard og Eva Jung

Kvinderne på den simple hospitalsstue er lige vågnet. De forsøger at komme sig oven på operationer efter fødsler og voldtægter. De seksuelle overgreb rammer piger og kvinder fra fire til 80 år. Og ifølge lægerne på Panzi Hospitalet i Den Demokratiske Republik Congo står regeringssoldater ofte bag. DR Congo er et af otte udemokratiske regimer i Afrika, som støttes af danske pensionskroner gennem opkøb af statsobligationer, men en stribe kritiske fagforeninger vil nu have den

praksis under lup. Det sker, efter at Berlingske og Danwatch har afsløret, at 19 ud af landets 22 største pensionskasser har investeret godt 600 mio. kr. i udemokratiske afrikanske lande. Dansk Sygeplejeråd vil allerede i dag drøfte investeringerne på et bestyrelsesmøde i pensionskassen PKA. Andre faggrupper som praktiserende læger, jurister, økonomer og magistre vil også tage sagen op. Arkitektforbundet forventer en god forklaring fra deres pensionskasse: »Vi vil ikke vende det blinde øje til. Hvis det forholder sig sådan, at Unipension med sine investeringer finansierer kor-

rupte og udemokratiske regimer i Afrika, vil vi bede dem om at lave om på det. Det kan aldrig være sådan, at afkastmålet helliger midlet,« siger formand Peter Toftsø. Fagforeningernes medlemmer er ofte knyttet til et pensionsselskab som en del af overenskomsten, og brancheorganisationen Forsikring & Pension er klar til at gå ind i debatten. Også internationalt er der ønske om handling. Europaparlamentariker Dan Jørgensen (S) opfordrer sammen med en svensk kollega EUs udviklingskommissær, Andris Piebalgs, til at få skabt et internationalt etisk kodeks for

Få et 30-årigt lån til 3,5% i fast rente - med eller uden afdrag Ring 70 10 96 13 Vil du også op i fart – se side 27 i APP magasinet (med Berlingske i dag)

OBLIGATIONER

investeringer i statsobligationer. »Det skal gå så stærkt som muligt,« siger Dan Jørgensen, der gerne ser, at pensionsselskaberne trækker sig ud af landene, hvis de kan gøre det uden at tabe medlemmernes penge.

BUSINESS / 10-11 – DEBAT / 27

Næsten for godt til at være gratis Madmagasinet Irma krydderiet. Hent det nye nummer i din Irma i dag.

0,-

Tekst

N U M M E R 2 | M A J 2 0 1 2 | Å R G A N G 1 0 | G R AT I S

side 50

sommermad Nordisk og nemt side 30

sidekick til grillen Sommerens tilbehør side 14

Med

opskrifter

EU ind i sag om

Kritik. Det kan ikke gå stærkt nok med at få udviklet et tariker Dan Jørgensen (S), der beder EU-Kommissionen Af Jette Aagaard //jeta@berlingske.dk og Eva Jung // evju@berlingske.dk Foto: Mads Nissen

Sagen om de danske pensionskroner, der yngler ved opkøb af statsobligationer i korrupte og udemokratiske lande, er nu nået til EU-Kommissionen. Ifølge EU-parlamentariker Dan Jørgensen (S) er investeringerne et »kæmpe problem,« og han har derfor sendt et brev til EU-Kommissionen og bedt dem udarbejde først et etisk regelsæt for EU og dernæst et, der gælder globalt. »Hvis ingen går forrest, kan det blive en meget lang proces. Jeg tror, at der er rigtig mange danskere, der har deres penge i sådan en pensionskasse, som føler, at det, der foregår, er dybt kritisabelt. Derfor skal der hurtigst muligt gøres noget ved det,« siger Dan Jørgensen, der har skrevet et brev til EU-Kommissæren for udvikling, Andris Piebalgs. Med som underskriver på brevet er den svenske EU-parlamentariker Carl Schlyter, som er medlem af den grønne gruppe. Opfordringen til handling kommer efter, at Berlingske og det uafhængige researchcenter Danwatch i søndags kunne fortælle, at 19 ud af landets 22 største pensionsselskaber

investerer for mere end 600 millioner kroner i statsobligationer i korrupte og udemokratiske lande. Dermed er pensionsmedlemmerne med til at yde ikke-øremærkede lån til landene Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Angola, Gabon, Nigeria, Uganda, Senegal og Elfenbenskysten. Ud fra et moralsk synspunkt burde pensionsselskaberne trække sig ud af investeringerne i disse lande »så hurtigt som muligt«, hvis det kan gøres, uden at medlemmerne mister alle deres penge, siger Dan Jørgensen. Men han fornemmer, at branchen »træder vande«, og at der derfor er behov for retningslinjer, som branchen kan forpligte sig til, og som medlemmerne kan forholde sig til. Der skal fart på arbejdet I FNs organisation for ansvarlige investeringer, UNPRI, er der begyndende opmærksomhed på problematikken. »I forhold til statsobligationer er det klart, at politiske og sociale risici kan have markant indflydelse, når det kommer til overvejelser om at investere socialt ansvarligt,« skriver UNPRIs administrerende direktør, James Gifford, via sin pressekoordinator. En arbejdsgruppe blev nedsat for at se på

BERLINGSKE / 2.SEKTION / TIRSDAG 15.05.2012 REDIGERET AF SUSANNE HORSDAL . LAYOUT: FINN MIKALSKI

m Afrika-investeringer

/ BUSINESS / .11

BLOD OBLIGATIONER

t etisk kodeks for investeringer i statsobligationer, mener europaparlamensmøge ærmerne op. Fagforeninger åbner også debatten på de indre linjer.

FDet er bekymrende,

hvad jeres undersøgelse viser. Vi har en interesse i, at vores penge bliver brugt etisk forsvarligt. Defor er det drønuheldigt, hvis der kan sættes spørgsmålstegn ved nogle af vores investeringer. Det er klart, at vi vil følge op på den sag.

Lars Kvistgaard, formand for offentligt ansatte i DJØF

området allerede sidste år, men formanden for gruppen er endnu ikke klar til at kommentere, da arbejdet fortsat er på researchstadiet. Først i slutningen af 2012 forventer UNPRI, at arbejdsgruppen vil kunne udtale sig om, hvordan man bedst håndterer problematikken. Men det er ikke tids nok, mener Dan Jørgensen. »Det skal gå så stærkt som muligt. Jeg synes heller ikke, at det kan være så svært. Der skal ikke sættes store undersøgelser, udvalg eller internationale høringer i gang. Det virker klart og ligetil, fordi man allerede har sådanne kodeks for aktieinvesteringer,« siger han. Fagforeninger tager sagen op Opfordringen kommer samtidig med, at en række af landets fagforeninger melder sig klar til at diskutere med pensionselskaberne, om det er rigtigt at investere i statsobligationer i disse lande. Lærerne, de praktiserende læger, sygeplejerskerne, arkitekterne, magistrene, juristerne og økonomerne tager alle emnet op med de pensionsselskaber, som de overenskomstmæssigt er knyttet til. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, vil være »bevidst

om, hvad det er vi investerer i« gennem Lærernes Pension. Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, mener, »kun det er rimeligt,« at repræsentantskabet konkret tager stilling til, om man skal fortsætte med investeringerne gennem Lægernes Pensionskasse. Og formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, mener, at Unipension skal se på, hvordan »man kan stramme op på de etiske retningslinjer.« Diskussionen hilses velkommen af formanden for brancheorganisationen Forsikring & Pension og administrerende direktør i arbejdsmarkedspensionsselskabet PKA. »Det er vigtigt at sikre, at selskabets etiske retningslinjer udspringer fra de ejere, medlemmer og kunder, vi har – og det gælder uanset, om det handler om arbejdsmarkedspensionsselskaber eller kommercielle pensionsselskaber. Det er naturligt, at diskussionen kommer op nu,« siger formand Peter Damgaard Jensen. Det er endnu ikke lykkedes Berlingske at interviewe regeringen om sagen. Erhvervsminister Ole Sohn (SF) har ikke ønsket at stille op til interview.

FDet er noget, vi tager

alvorligt. Vi skal altid være bekymret for, hvor pengene ender. Vi har møde i vores aktieselskabsbestyrelse i morgen (i dag, red.), og vi har besluttet, at vi er nødt til at tage en grundig diskussion af investeringer i statsobligationer. Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

Ø læs kronik på debat / 27

b.dk/blod

EUROPE A N N EWSPA PER OF THE Y E A R

Legende. Ferrari fylder 25 år L sta den – og er stadig ul ultimative s superbil. BILEN

SØNDAG 20. MAJ 2012 . KR. 30,00 . UGE 20 . NR.137 . 6 SEKTIONER

Krisetid? Glem det. Louis Vuitton har det bedre end længe.

B.DK

Ren sut. Det blev et spørgsmål om kemi, da Anne-Dorthe Schrøder skulle rense sit brand.

Business Søndag

Kesslers nummerpiger. Når boksning og babes går op i en højere enhed.

GLOBALT, DEBAT & MAGASIN

NATO-møde. Kvinder i Afghanistan skal beskyttes, siger Fogh.

BERLINGSKE LIVE-BLOGGER FRA CANNES

Palmejagten

Pensionspenge går til flygtninges hjemlande Af Jette Aagaard og Eva Jung

Inden for de seneste ti år har Danmark givet opholdstilladelse til næsten 1.300 mennesker på flugt fra seks ubehagelige regimer i Afrika, viser tal fra Udlændingestyrelsen. Mens de afrikanske flygtninge forsøger at skabe sig et nyt liv her i landet, har 18 ud af landets 22 største pensionskasser købt statsobligationer udstedt i deres hjemlande, der er blandt verdens mindst demokratiske og mest korrupte. Det drejer sig bl.a. Angola, DR Congo og Uganda. Investeringerne for en halv milliard kroner er reelt ikke øremærkede lån, der er med til at understøtte regimerne. Ifølge udviklingsorganisationen Ibis hænger det ikke sammen. »Det er vigtigt, at det ene instrument ikke modarbejder det andet. Den her situation understreger behovet for at udvikle nogle retningslinjer,« siger generalsekretær Vagn Berthelsen. Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) efterlyser også etiske retningslinjer for pensionskassers investeringer.

op til SPAR DK K

MAGASIN / 1-5

HURTIGRUTEN Verdens smukkeste sørejse langs Norges kyster og fjorde

0* 10.0p0ers. v/2

* gælder kun afgangen 3. september 2012

»At vi modtager flygtningene viser, at det er lande med store problemer. Pensionskasserne bør tænke sig godt om både af hensyn til kunderne, men så sandelig også af hensyn til befolkningen i de enkelte lande,« siger ministeren og understreger, at investorer bør holde sig væk, hvis de ikke kan følge, hvor deres penge ender. Formand Peter Damgaard Jensen fra brancheorganisationen Forsikring & Pension er klar til dialog om etiske retningslinjer: »Hvor man modtager flygtninge fra, kan være et af de kriterier, som skal tages op i diskussionen om, hvordan man håndterer denne problematik. Men det kan ikke stå alene.« Han mener dog, at udviklingsministerens ønske om fuldt gennemsigtige pengestrømme er urealistisk. Berlingske har mødt flygtningen Simon fra DR Congo, der kom til Danmark i februar. Han er kritisk over for investeringerne.

Bestil særg katalo

Tlf.: 33 13 43 34 www.rejsecenternorge.dk

Ring til Hurtigrute-specialisten og få en personlig vejledning

B.DK /C ANNE S – FØLG MED LIVE FR A DAGENS PRESSEMØDE I dag træder Thomas Vinterberg ind i konkurrencen om Guldpalmen med sin film »Jagten«. Oplev det hele direkte fra filmfestivalen, hvor vi live-blogger, bringer anmeldelsen og viser ankomsten på den røde løber. LÆS OGSÅ: Vinterberg klar til dommen & Når stjerner lyser KULTURKULTUR & MAGASIN & MAGASIN & B.DK

NY SEAT MII FRA KUN

79.900

KR.

SEAT.DK

Inspirerende livsstilsdage på Ledreborg 25. - 28. maj

SEAT Mii fås fra 79.900 kr. ekskl. lev.omk. kr. 3.680. Brændstoføkonomi: 22,2 - 24,4 km/l, 96-105 g. C02/km . Den viste model kan være med ekstraudstyr. ved blandet kørsel (direktiv 80/1268 EØF). Energimærke

AMAGER: 3247 9000 · GLADSAXE: 4457 5757 · HOLBÆK: 5943 2000

smc-biler.dk

Billetter og information: www.ledreborglivsstil.dk

FOTO: LOIC VENANC/AFP

Paradoks. Danmark giver opholdstilladelse til flygtninge fra udemokratiske lande i Afrika, som pensionskasser samtidig understøtter med lån. Brug for etiske regler, siger minister.

FLUGTEN FRA CONGO Simon Ngoyi er flygtet fra Congos præsident Kabila og hans soldater. Mens han og andre har kæmpet sig til Danmark, flyder danske investeringer den anden vej.

S E K T IO N 2

SØNDAG 20.05.2012

DET BEGYNDTE SOM STRØTANKER OM EN TABT PUNG OG ENDTE SOM EN BE STSELLER . NATO RET TER SIGTEKORNET IND. BÅDE VENNER OG FJENDER SK AL FAVNE S. BERLINGSKE I C ANNE S MØDER HJÆLPSOMME FILMSTJERNER . SÅDAN BLEV JEG MIG: EN ÆRE SRUNDE NED AD DEN KØBENHAVNSKE VE STEGN.

06 08 16 20

BLOD MAGASIN REDAKTØR: SØREN DOMINO / REDAKTION: GRETHE NIELSEN / REDAKTION: PILESTRÆDE 34. 1147 KØBENHAVN K. TELEFON: 3375 7575. FAX: 3375 2020. EMAIL: MAGASIN@BERLINGSKE.DK / FORSIDEFOTO: MADS NISSEN

OBLIGATIONER

Simon fra Congo tilhører en af seks nationaliteter, der har måtte flygte fra sit hjemland i Afrika. Lande, som danske pensionskasser samtidig støtter med direkte lån i form af investeringer i statsobligationer for mere end en halv milliard kroner.

Tekst: Jette Aagaard // jeta@berlingske.dk og Eva Jung // evju@berlingske.dk Foto: Mads Nissen // madn@berlingske.dk

Sennepsblomsterne står helt tæt i knaldgule tæpper på markerne. Kronerne på de nyudsprungne bøgetræer strækker sig lysegrønne af nyt liv. Aftenhimlen på den sydlige spids af Langeland er kraftigt grå. Det trækker op til tung forårsregn. Det er ikke en lun aften, men det er midt i maj. Simon Ngoyi er iklædt både uldtørklæde og en ekstra varm trøje. Han er vant til solen i sit hjemland. Han kom til Danmark i februar som politisk flygtning. Han tør ikke vende hjem. Han er bange for at dø. Simon er fra Den Demokratiske Republik Congo. For en uge siden kunne Berlingske fortælle, at 19 ud af landets 22 største pensionskasser investerer for mere end 600 millioner kroner i statsobligationer udstedt af nogle af verdens mindst demokratiske og mest korrupte lande. Simons hjemland, Den Demokratiske Republik (DR Congo), er et af dem, ligesom listen tæller Angola, Republikken Congo, Nigeria, Gabon, Elfenbenskysten, Senegal og Uganda. Når man opkøber statsobligationer, svarer det til at give et direkte lån til statsbud-

Fra Centralafrika

02 . MAGASIN . BERLINGSKE . SEKTION 2 . SØNDAG 20. MAJ 2012

til Sydlangeland

SEKTION 2 . SØNDAG 20. MAJ 2012 . MAGASIN . BERLINGSKE . 03

Fra Centralafrika til …

gettet i det pågældende land. Samtidig med, at pensionskasserne støtter staterne med lån, modtager og imødekommer den danske stat nødråb fra borgere fra seks af landene. Gennem de seneste ti år har Danmark således bevilliget næsten 1.300 opholdstilladelser til flygtninge fra alle landene undtagen Gabon og Senegal. Langt størstedelen af gruppen er såkaldte kvoteflygtninge, som er udpeget i FNs flygtningelejre, og som kommer fra DR Congo. Det viser en opgørelse fra 2001 til 30. november 2011, som Udlændingestyrelsen har udarbejdet for Berlingske. Måske bliver Simon en del af statistikken for i år. Han ved det ikke endnu, for han venter fortsat på at få afsluttet sin asylsag. Gentagende gange fortæller han politiet og personalet på asylcenteret den samme historie, som han fortæller Berlingske. Hver gang, han har fortalt den, får den ham til at ligge vågen hele natten, siger han. Ligesom han ikke længere tør være alene. »I fremtiden håber jeg at få opholdstilladelse. Hvis jeg får at vide, jeg skal tilbage til DR Congo, ville det være umuligt for mig. Så er det for at blive slået ihjel,« fortæller Simon på sit værelse på den gamle herregård, der nu huser asylcenteret Holmegaard i Bagenkop på Langelands sydspids.

04 . MAGASIN . BERLINGSKE . SEKTION 2 . SØNDAG 20. MAJ 2012

SIMON SER ÆLDRE UD, end han er. Hans øjne er trætte. Hans bevægelser er begrænsede og langsomme. Det er overraskende at høre, at han kun er 24 år. I sin hjemby i provinsen Kasai Orientale har faderen lært ham at forme stole og borde. Men der var ikke nok kunder til møblerne, så han flyttede til hovedstaden Kinshasa. Ligesom mange andre congolesere er han trist over tilstandene i landet. Præsident Joseph Kabilas land er blandt de mest korrupte i verden ifølge korruptionsindekset Transparency International. Sidste år fastslog en undersøgelse i The American Journal of Public Health, at der mellem 2006 og 2007 blev voldtaget 48 kvinder i timen i landet. De systematiske overgreb begås blandt andet af nationalhæren FARDC. Over 20 nationale og udenlandske militser kæmper primært i den østlige del af landet om herredømmet over landets mineralrige jord. DR Congo har nogle af verdens største beholdninger af blandt diamanter, guld, kobber og coltan, som blandt andet er nødvendigt for at producere iPhones. Alt det gør, at FN sidste år placerede DR Congo nederst som land nummer 187 over 187 lande på sin liste over udvikling, UN Human Development Index. Men værst er magtmisbruget, han selv er blevet udsat for, fortæller Simon. Han var ligesom en stor del af be-

folkningen overbevist om, at livet efter valget den 28. november 2011 ville blive anderledes. Den 79-årige oppositionsleder Etienne Tshisekedi fra partiet UDPS ville blive præsident. To dage før valget deltog Simon derfor i en fredelig demonstration, der gik fra Kinshasa til lufthavnen N’Djili for at møde og hylde præsidentkandidaten, der vendte hjem fra en valgkampagne i det enorme land, der er på størrelse med Vesteuropa. Men på vej til lufthavnen spærrede politiet og præsidentens garde for gruppen og åbnede ild mod demonstranterne. Simon så flere døde og sårede. Selv blev han arresteret og fik bind for øjnene. De næste tre måneder vidste ingen, hvor han var. Sammenstødet var så voldsomt, at FNs sikkerhedsråd beskriver det i deres seneste rapport fra januar: »Den 26. november var der i Kinshasa sammenstød mellem UDPS og støtter af præsidentens koalition og mellem UDPS og nationale sikkerhedsstyrker. Der var rapporter om flere døde og sårede, og det førte til, at hovedstadens myndigheder forbød samtlige demonstrationer den dag.« BERLINGSKE HAR IKKE mulighed for at undersøge yderligere oplysninger fra Simons liv, men her er hans historie, som han fortæller den. Mellem den 26.

Opholdstilladelser Samtlige antal opholdstilladelser i asylsager. I alt, 2001-2011* 11

Angola Rep. Congo DR Congo

99 1.113

Elfenb.kysten

Gabon

Nigeria

Senegal

Uganda

*2011 til 30. november december. Anm.: Der er tale om alle typer flygtninge, herunder også kvoteflygtnige eller såkaldte FN-flygtninge. KILDE: UDLÆNDINGSTYRELSEN INFOGRAFIK / ML

november og den 28. februar – den dag hans ankomst bogføres i Sandholmlejrens modtagecenter – har han været fængslet tre forskellige steder i DR Congo. Det første fængsel ved han ikke, hvor er, da han under hele transporten havde bind for øjnene. Det næste fæng-

Simon deler sit beskedne værelse med en anden flygtning fra Den Demokratiske Republik Congo. Han fik ingen personlige ejendele med sig fra hjemlandet, da han flygtede. Ikke et eneste billede eller dokument. En flyttekasse gør det ud for sengebord, hvor blandt andet Det Nye Testamente er fast læsestof.

opholdsrum, soveværelse og toilet. Fangerne kommer kun ud, når de bliver tortureret. Simon fortæller, at han blev slået med pinde: på fødderne, i hovedet, i skridtet. Overalt. Brugen af tortur mod fanger i DR Congos fængsler er dokumenteret utallige gange. Og organisationen Human Rights Watch har tidligere beskrevet konkret, hvordan fanger er blevet henrettet i Camp Tshatshi. Imens Simon blev slået, græd og skreg han på sit lokale sprog fra Kasai Orientale-provinsen. Et sprog, som en af vagterne i fængslet genkendte. Han kom selv derfra, fortalte han Simon, og spurgte ham, hvem hans familie var. Simon sagde ikke et ord. Men næste dag kom vagten med brød, og Simon brød tavsheden. Efter det så han ikke vagten i lang tid. I mellemtiden oplevede han, at fangerne i cellen blev skiftet ud. Det skete mest om natten. Hvor de fanger, der aldrig kom tilbage, forsvandt hen, fik Simon intet at vide om. Ikke før den dag, fangevogteren kom tilbage og fortalte ham, at de andre var blevet henrettet. Vagten sagde til Simon, at det var planlagt, at han samme nat skulle forsvinde og henrettes. Men fangevogteren havde sørget for, at Simon var blevet sat på et hold, der skulle hente vand og brænde. Simon skulle bruge sin sidste chance og forsøge at løbe sin vej forbi de væbnede vagter, mens fangerne var ude og hente vand. Hvis det lykkedes, måtte han aldrig nævne fangevogterens navn. Han skulle forlade landet. Ellers ville han blive dræbt. Det lykkedes Simon at slippe væk.

sel, Ndolo, er et militærfængsel, som Berlingske har besøgt. Det ligger inde i hovedstaden Kinshasa, og inde bag det tungt bevæbnede militær på den grønne fængselsgrund ligger en række lave bygninger med tremmer for vinduerne. Her sidder også to nordmænd fængslet. Joshua French og Tjolstov Moland er dømt for at have dræbt deres congolesiske chauffør i 2009. Selv siger nordmændene, at de var i DR Congo for at etablere et privat sikkerhedsfirma. Mange undrede sig imidlertid over, hvorfor man ville have lyst til at etablere et privat sikkerhedsfirma midt under en borgerkrig. Internationale medier spekulerede i, om de to i virkeligheden var lejesoldater. Gennem deres norske advokat, Morten Furuholmen, har French og Moland fortalt offentligheden, at de er blevet udsat for tæsk fra medfangerne og tortur fra fangevogterne. Simon fortæller, at han blev flyttet fra Ndolo-fængslet til et af landets større militære fængsler, Camp Tshatshi. Simon vil helst ikke fortælle om denne del af opholdet i fængslet. Han tager sig til panden og holder hænderne over øjnene. Fortællingen fortsætter med hakkende ord. »Jeg kommer ikke til at kunne sove i nat,« siger han. I Camp Tshatshi kommer Simon i en celle på fem gange fem meter. De er i alt ti mennesker i cellen, der agerer både

SIDEN 2004 HAR DANMARK hvert år hjulpet borgere fra DR Congo på fode igen gennem den såkaldte FN-kvote. Danmark har forpligtet sig til hvert år at modtage 500 flygtninge fra FNs flygtningelejre rundt omkring i verden, og de plejer at være fordelt på tre forskellige nationaliteter per år. At congolesere fortsat i 2012 har et stærkt beskyttelsesbehov, understreges af et dokument fra december 2011, som Berlingske har fået aktindsigt i. Baggrundsdokumentet fra Center for Asyl og Familiesammenføring under Udlændingeservice (nu Udlændingestyrelsen, red.) beskriver, hvilke nationaliteter man kan forestille sig at modtage i år: »Udlændingeservice finder, at de congolesiske flygtninge forsat har et beskyttelsesbehov, idet konflikten i det østlige DRC endnu ikke er afsluttet.« Simon fortalte hele sin historie til politiet, da han ankom til Sandholmlejren. Han fortalte også, hvordan han i båd var flygtet over den mudrede, brune Congoflod til Republikken Congos hovedstad, Brazzaville, som kan ses tydeligt fra bredden i Kinshasa. Som fra Helsingør til Helsingborg. Her ventede en kontakt med flybilletter til København via Frankfurt. Simon havde ikke selv valgt destinationen. Han tror, at vagten i Camp Tshatshi har fået familien til at betale for hans flugt. Men han ved det ikke. Selv havde han intet på sig. Han har ingen private foto eller dokumenter. Præsidentvalget blev ikke, som Simon havde drømt om. Præsident Joseph Kabila blev genvalgt. Men det skete til lyden af højlydte protester fra oppositionspolitikere i hele landet samt skarp kritik fra både EUs valgobservatører og det uafhængige amerikanske demokratiinstitut, Carter Center. Blandt andet bemærkede EU, at omkring 1,6 millioner stemmer til præsidentvalget

slet ikke var blevet talt. Andre igen fortalte om »stuffing«, hvor stemmebokse var fyldt allerede før valgdagen. Fire danske pensionskasser, ISP, Pensam, AP Pension og Industriens Pension, investerer samlet set for 10,6 millioner kroner i statsobligationer fra DR Congo. Og Simon er ikke i tvivl om, hvor han tror, investeringerne havner. »De penge ryger direkte ned i præsidentens lommer,« siger han. PENSIONSKASSERNE, der investerer penge i DR Congo og de resterende lande, har alle veludbyggede etiske retningslinjer, hvad angår investeringer i aktier og virksomhedsobligationer. Men selv om de erkender, at der er en række etiske dilemmaer forbundet med opkøbet af statsobligationer, fastholder de, at det ikke er deres opgave at »drive udenrigspolitik«. De har ikke ekspertise i hvert et enkelt pensionsselskab til at udforme en rigtig-og-forkert-liste over lande og læner sig dermed op ad det faktum, at der ikke er nogen internationale retningslinjer, der siger, at de ikke må investere her. Men det er at spille fallit som ansvarlig investor, mener lektor Erik Kloppenborg Madsen, der er ekspert i virksomhedsetik og CSR ved Århus Universitet. »Det er en dårlig undskyldning at sige, at man ikke vil bedrive udenrigspolitik. Det er en omgåelse af ånden bag ansvarlige investeringer. Det handler om, at man skal tage stilling til, hvad man finder ansvarligt at investere i. Lakmusprøven på det er, om man rationelt kan forsvare investeringerne i fuld offentlighed – også selv om der er dilemmaer i dem,« siger han. De samme overvejelser har udviklingsminister Christian Friis Bach (R) luftet for Berlingske. Han mener flygtningestrømmene til Danmark understreger, at der tale om lande, hvor der er store problemer. »De investerede penge kan blive brugt til fornuftige formål og komme befolkningen til gavn, men de kan også blive brugt til meget problematiske ting og komme til at skade befolkningen. Det skal man selvfølgelig tænke over som pensionskasse,« siger Christian Friis Bach. Han mener, at pensionskasserne skal overveje at holde sig væk, hvis de ikke kan sikre åbenhed omkring pengestrømmene, og at pengene kommer befolkningen til gavn. Ud af de 19 store pensionskasser, som investerer i de afrikanske statsobligationer, er det kun Lægernes Pensionskasserne, der ikke investerer i lande, som Danmark modtager flygtninge fra. SIMON ER GLAD for at være i Danmark, først og fremmest fordi han har lært, hvad demokrati er. »Jeg kan læse i dokumenter, at Danmark og Skandinavien generelt har en helt anden måde at leve på. Du må tale til hvem, du vil her. Selv politiet. I nyheder kan man se, hvad der virkelig sker i Folketinget. Og politikerne kan ikke bare træffe beslutninger uden at spørge folket. Her er det folket, der bestemmer.« Det har også fået ham til at forstå den store forskel på hjemlandet. »Hvad betyder ordet demokratisk i Den Demokratiske Republik Congo? Jeg forstår det ikke. Det burde blive omdøbt til Republikken Congo eller noget andet,« siger han. B

BLOD OBLIGATIONER

briefing ¤ H 19 ud af landets 22 største pensionsselskaber låner sammenlagt godt 600 mio. kr. til otte mindst demokratiske, og mest korrupte afrikanske lande. Det viser en undersøgelse, som Berlingske og det uafhængige researchcenter Danwatch har foretaget. H Pensionsselskabernes forklaringer på investeringerne i statsobligationer fra de kontroversielle afrikanske lande kan læses på www.b.dk/blod. Fra flere sider er der siden blevet efterspurgt klare retningslinjer på området, og sagen er bl.a. blevet taget op i EU-Kommissionen. H En stribe fagforeninger meldte sig tirsdag klar til at tage diskussionen med deres pensionsselskab om strammere etiske retningslinjer for

Følg med i artikelserien på b.dk/blod eller på din iPad I en webTV-produktion kan du møde de utilfredse pensionsopsparere og høre en af pensionskasserne forklare sig. Deltag i debatten: Er det i orden, at dine pensionspenge bliver lånt ud til korrupte lande i Afrika? b.dk/debat Bliv PLUS-kunde, og se vores flotte, store billedserier og bliv klogere på de afrikanske lande og de danske investeringer med vores interaktive grafik.

Her kan du blandt andet se flere reportagefotografier fra DR Congo, taget af Berlingskes prisbelønnede fotograf, Mads Nissen.

b.dk/blod SEKTION 2 . SØNDAG 20. MAJ 2012 . MAGASIN . BERLINGSKE . 05

ÅRETS ÆNDRINGER TIL DATO

INTERVIEW

BASF-chefens visioner for Europa / 8-9 LIKE-JAGT

Virker du lidt flad på Facebook? / 11

BUSINESS

OMXC20

440,45

DAX S30

6.271,22

CAC 40

3.008,00

FTSE 100

5.267,62

DOW JONES 12.369,38 S&P 500

1.295,22

NASDAQ C

2.778,79 BUSINESS.DK

Foto: Mads Nissen

2. SE K T I O N . M A N DAG 21. M A J 2012

Investor afviser Afrika-medansvar

*Priserne er inklusiv skatter og afgifter og kan kun købes på singaporeair.com. Yderligere betingelser og vilkår kan læses på singaporeair.com

Kritik. Danske investeringsforeninger låner næsten 1,2 mia. kroner ud til syv af verdens mest korrupte og mindst demokratiske lande i Afrika. Lektor er kritisk.

Af Eva Jung og Jette Aagaard

Fem ud af de otte største danske investeringsforeninger låner næsten 1,2 mia. kr. til syv afrikanske lande, som kritiseres for at være korrupte og udemokratiske. Det viser en undersøgelse foretaget af Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch. Landene, der i investorsprog kaldes emerging markets, er Angola, Republikken Congo, Nigeria, Gabon, Elfenbenskysten, Senegal og Den Demokratiske Republik Congo. Manglende retningslinjer på området er et argument, som flere investorer gentager, når de skal forklare investeringerne. Men det er for tyndt, påpeger Erik Kloppenborg Madsen, lektor i virksomhedsetik og CSR på Aarhus Universitet.

»Der er allerede retningslinjer, som påpeger, at alle investeringer skal være gennemsyret af respekt for menneskerettigheder. Hvis ikke man kan forstå det på generelt plan, er det, fordi man ikke vil forstå det,« siger han. Selv om den investerede milliard kun er en lille del af de godt 575 mia. kr., som de fem investeringsforeninger forvalter, så er princippet i investeringerne problematiske, lyder det fra flere kilder. De penge, som investeres i statsobligationer, er nemlig sjældent øremærket til særlige projekter, men går direkte ind i statens husholdningskasse. Sydinvest, som er den klart største investor i landene, mener ikke, at de danske investorer har noget medansvar pga. deres investeringer.

»Jeg kan ikke se nogen kobling. At du låner penge til forbrydere gør dig ikke medskyldig. En bank, der låner penge ud til en dansk forbryder, er jo ikke medskyldig. Hvad regeringslederne måtte tage af uheldige beslutninger, som leder til den ene eller anden ulykke – det er deres ansvar. Jeg kan ikke se, hvad det har at gøre med os som investorer,« siger afdelingsdirektør Niels Skovvart. Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) understreger vigtigheden af, at investeringsforeningerne forsøger at skabe åbenhed – både om hvor de investerer, og om hvad de investerede penge bliver brugt til i landene. Lykkes det ikke, bør investorer overveje at trække sig ud af de pågældende lande, mener han. B / 4-6

Non-Stop

One-Stop

SINGAPORE * fra

AUSTRALIEN * fra

5.710,-

singaporeair.com

8.640,-

A great way to ﬂy

04. / BUSINESS /

BERLINGSKE / 2.SEKTION / MANDAG 21.05.2012 REDIGERET AF HANNE BROS. LAYOUT: DILAN TAMAC

Ved bredden af Congo-floden i hovedstaden Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo arbejder lokale mænd i et stenbrud. Det er benhårdt fysisk arbejde, og lønnen er lav. Det korrupte og udemokratiske land giver ringe udsigter til bedre arbejdsforhold. Foto: Mads Nissen

Etik. Fem ud af landets otte største danske investeringsforeninger køber statsobligationer i afrikanske lande, som er korrupte og i søgelyset for at krænke menneskerettigheder.

Investeringsforeninger låner næsten 1,2 mia. kroner til afrikanske regimer Af Jette Aagaard // jeta@berlingske.dk og Eva Jung // evju@berlingske.dk

Danske investeringsforeninger har lånt næsten 1,2 mia. kroner til syv afrikanske lande, som kritiseres for både at være korrupte og udemokratiske. Det viser en undersøgelse foretaget af Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch. Landene, der fra investorernes side omtales som emerging markets, er Angola, Republikken Congo, Nigeria, Gabon, Elfenbenskysten, Senegal og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). De penge, som investeres i statsobligationer, er sjældent øremærket til særlige projekter, men går direkte ind i statens husholdningskasse. Berlingske sætter fokus på danske investorers lån til de kontroversielle afrikanske lande og har i den forbindelse besøgt DR Congo. Her voldtages kvinder af nationalhæren, og oppositionspolitikere forsøges undertrykt med tortur. Udviklingsorganisationen Ibis har tidligere kritiseret lånene for at være en blankocheck til regimer. Den kritik fastholder generalsekretær Vagn Berthelsen, mens han opfordrer til selvransagelse. »Investorerne skal vælge, om de vil opføre sig ordentligt eller spille på grove og ubehagelige regimer af forskellig grad.«

Selv om den investerede milliard kun er en brøkdel af de godt 575 mia. kr., som de fem investeringsforeninger ifølge Investeringsforeningsrådet forvalter, så er princippet i investeringerne problematiske. Og så gør det ingen forskel, om det drejer sig om pensionsselskaber, der investerer kundernes penge eller investeringsforeninger, hvor kunderne selv har valgt investeringsproduktet. »Jeg ser ingen principiel forskel. Det er et spørgsmål om at forholde sig ansvarligt til det, man gør. I dagens Danmark er det en problematisk adfærd, også selv om investeringerne er små i forhold til det samlede beløb,« siger Erik Kloppenborg Madsen, lektor i virksomhedsetik og CSR ved Aarhus Universitet. Minister ønsker mere åbenhed Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) understreger over for Berlingske, at det er vigtigt, at investeringsforeningerne forsøger at skabe åbenhed – både om hvor de investerer, og om hvad de investerede penge bliver brugt til i landene. »Vi presser på for øget åbenhed. Det gælder, uanset om det er private virksomheder, pensionskasser eller investeringsforeninger, der investerer i Afrika. Kun gennem en udstrakt grad af åbenhed kan man give befolkningen de redskaber, der skal til, så de selv kan holde øje med, om regeringerne bruger investeringerne fornuftigt,« siger Christian Friis Bach .

Lykkes det ikke, bør investorer overveje at trække sig ud af de pågældende lande, mener han. Blandt de undersøgte investeringsforeninger er Sydinvest den klart største investor med mere end 900 mio. kr. lånt ud til disse afrikanske statskasser. Også Nordea Invest, Investeringsforvaltningsselskabet SEB Invest, Jyske Invest og Danske Invest køber statsobligationer i nogle af landene. Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan 19 ud af landets 22 største pensionskasser har investeret mere end 600 mio. kr. i landene. Nogle af pensionskasserne investerer gennem investeringsforeninger, hvilket betyder, at nogle tal kan gå igen blandt de 1,2 mia. kr., der af investeringsforeningerne bliver sat i statsobligationer fra landene. Lakmusprøven er offentlig diskussion En af de forklaringer, som bliver gentaget blandt investorerne, er, at der endnu ikke er retningslinjer på området, sådan som der er inden for aktieinvesteringer. Derfor er det svært for investorerne at finde en systematik at bruge i forbindelse med investeringer i lige nøjagtig statsobligationer, lyder argumentet overordnet. »Vi bliver nødt til at læne os op ad internationale retningslinjer og sanktioner, når det drejer sig om investeringer på landeniveau. Investeringer i statsobligationer er ikke øremærkede, og derfor har vi ingen mulighed

for at vurdere, hvornår pengene gør mere ondt, end de gør godt. Derfor læner vi os op ad sanktioner fra relevante politiske instanser som FNs Sikkerhedsråd, EUs udenrigsministerråd og vores eget Folketing,« siger Thomas H. Kjærgaard, SRI-ansvarlig i Danske Bankkoncernen og dermed også for Danske Invest. Det argument overbeviser dog ikke lektor Erik Kloppenborg Madsen. Han peger på, at investeringsforeningerne alle har tilsluttet sig de retningslinjer for ansvarlige investeringer, som ligger under enten FNs Global Compactinitiativ eller UNPRI. Dermed burde de etiske overvejelser også være med i baghovedet, når der bliver investeret i statsobligationer. Han kalder argumentet tyndt. »Regler og retningslinjer er med til at støtte aktørerne i at gøre det rigtige, og derfor kunne det være fornuftigt med retningslinjer på dette område. Men lakmusprøven er i sidste instans, hvorvidt de er villige til at tage en offentlig diskussion om deres investeringer. Det virker, som de godt ved, at det er problematisk, men alligevel har investeret der – som om de er blevet taget med hånden i kagedåsen og ikke har lyst til at forklare det. Mit budskab er, at de så slet ikke skulle have investeret der i første omgang,« siger Erik Kloppenborg Madsen. Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra erhvervsminister Ole Sohn (SF). B

BERLINGSKE / 2.SEKTION / MANDAG 21.05.2012 REDIGERET AF HANNE BROS. LAYOUT: DILAN TAMAC

Fravalg. Sydinvest opgav ikke sine investeringer i DR Congo i første omgang, men da Berlingske gennemgik de offentligt tilgængelige beholdningslister, var der alligevel investeringer i verdens mindst udviklede land.

Sydinvest undlod at oplyse om DR Congo-investeringer Af Jette Aagaard // jeta@berlingske.dk og Eva Jung // evju@berlingske.dk

Da investeringsforeningen Sydinvest sendte oplysninger om sine afrikanske statsobligationer til Berlingske, blev investeringer i Den Demokratiske Republik Congo i første omgang udeladt. Da Berlingske systematisk gennemgik afdelingens beholdningsliste for at dobbelttjekke oplysningerne, lå der dog alligevel mere end halvanden million kroner investeret i landets statsobligationer. Kort før denne opdagelse gennemførte Berlingske et interview med afdelingsdirektør i Sydinvest, Niels Skovvart, og her lagde han ikke skjul på, at Sydinvest anså DR Congo som et problematisk land at investere i – særligt i sammenligning med nabostaten Republikken Congo. »Republikken Congo er den gode af de to. Alle stater, der hedder noget med demokratisk, er udemokratiske. Vi er mere trygge ved Republikken Congo,« siger Niels Skovvart. Så det skal opfattes som et aktivt fravalg? »Vi har måske stadig en lille obligationspost, som løber ud nu, og vi vil ikke geninvestere,« lød det fra Skovvart.

FRepublikken Congo

er den gode af de to. Alle stater, der hedder noget med demokratisk, er udemokratiske.

Niels Skovvart, afdelingsdirektør, Sydinvest

Ordene fik Berlingske til at gå på jagt i beholdningslisterne, for Sydinvest havde ikke selv opgivet investeringer i DR Congo. Og langt nede på en liste over obligationsbeholdningen i afdelingen »Sydinvest Højrentelande Lokal Valuta« stod DR Congo der. Berlingske bad Niels Skovvart om en forklaring. På mail kom følgende svar: »Situationen vedrørende DR Congo er, at vi for et pænt stykke tid siden har besluttet os for at afhænde de obligationer, som vi har haft i landet. Det er imidlertid ikke det mest likvide obligationsmarked, hvilket vil sige, at man ikke kan sælge store poster uden at have en for stor kurspåvirkende effekt. Det tager med andre ord tid at sælge obligationerne til fair priser. Vi har derfor i et stykke tid været i gang med at sælge ud i et tempo, som bevirker, at vi får det for obligationerne, som vi synes, at de er værd. Jeg vil tro, at vi er helt ude af DR Congo inden udgangen af indeværende måned (marts, red.).« Sydinvest har nu afhændet sin obligationspost i DR Congo, som investeringsforeningen vurderer, »kan placeres bedre andre steder i verden«, forklarer Niels Skovvart i endnu en mail til Berlingske. B

Investeringsforeninger sætter over en milliard i lån til problematiske stater i Afrika Sydinvest er med sine i alt 905,21 millioner kr. i investeringer langt den største danske investeringsforening i disse problemstater.

SENEGAL

13,64

139,43

6,5

19,76

UGANDA

REPUBLIKKEN

13,80

144,96

1,65

Danske Invest D

BLOD OBLIGATIONER

Følg med i artikelserien på b.dk/blod eller på din iPad

Y 19 ud af landets 22 største pensionsselskaber låner sammenlagt godt 600 mio. kr. til otte udemokratiske, korrupte afrikanske lande. Det viser en undersøgelse, som Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch har foretaget.

Y Berlingske beskrev i går, hvordan Danmark gennem de seneste ti år har givet opholdstilladelse til knap 1.300 flygtninge fra seks af landene. Langt størstedelen kommer fra DR Congo som såkaldte kvoteflygtninge, der bliver udpeget i FNs flygtningelejre.

ANGOLA

Jyske Jy yske Invest

172,77

Investeringsforeningsrådet har opgivet formue under forvaltning pr. feb 2012. Berlingske har valgt at undersøge investeringsforeninger med en formue på mere end 30 mia. kr. under forvaltning. Oplysninger er indsamlet fra investeringsforeningerne i løbet af marts 2012. Beløbene er så vidt, at oplysningerne har været offentligt tilgængelige, blevet dobbelttjekket. Af de undersøgte selskaber havde Nykredit, Bankinvest og Sparinvest ingen investeringer i disse lande. INFOGRAFIK / MALLING TEKST / JETTE AAGAARD, EVA JUNG

Inspirationen til undersøgelsen kom fra det uafhængige researchcenter DanWatch. De undersøgte ved årsskiftet en række investeringsforeningers investeringer i afrikanske statsobligationer og henvendte sig til Berlingske med disse tal. Disse tal er blevet dobbelttjekket siden af både DanWatch og Berlingske.

Y Fra flere sider er der siden blevet efterspurgt klare retningslinjer på området, og sagen er bl.a. blevet taget op i EU-Kommissionen.

Sydinvest Sy ydinvest

Investeringsforvaltningsselskabet In nvesteringsforvaltningsselskabet SEB Invest

Størstedelen af investeringsforeningerne har opgivet investeringsbeløbene til Berlingske i løbet af marts 2012. Så vidt oplysningerne har været offentligt tilgængelige, er alle oplysninger dobbelttjekket via offentliggjorte beholdningslister.

Y Pensionsselskabernes forklaringer på investeringerne i statsobligationer fra de kontroversielle afrikanske lande kan læses på www.b.dk/blod.

DR CONGO

Millioner kroner investeret: Millio

Nordea Invest N

Berlingske har gennemført en undersøgelse af investeringer i afrikanske statsobligationer i de otte største pensionsselskaber. Selskaberne er udvalgt ud fra Investeringsforeningens opgørelse af formue under forvaltning i februar 2012. Undersøgelsen fokuserer på de selskaber, der forvalter mere end 30 mia. kr.

Afrika-investeringer

268,63

177,77

Sådan gjorde vi

briefing ¤

NIGERIA

147

fakta H

Deltag i debatten: Er det i orden, at dine pensionspenge bliver lånt ud til korrupte lande i Afrika? b.dk/debat

13,1

17,86 16,3 3

ELFENBENSKYSTEN

/ BUSINESS / .05

Ø læs mere næste side KILDE / BERLINGSKE OG DANWATCH

06. / BUSINESS /

BERLINGSKE / 2.SEKTION / MANDAG 21.05.2012 REDIGERET AF HANNE BROS. LAYOUT: DILAN TAMAC

Mens mange korrupte lande i Afrika ikke har problemer med at låne penge i udlandet i kraft af salg af statsobligationer, mærker mange almindelige mennesker i disse lande ikke meget til økonomisk fremgang. De har kun få holdepunkter i livet. Her ved siden af en plakat med Jesus og et landkort hænger en plakat af præsidenten i Den Demokratiske Republik Congo, Joseph Kabila. Han har været præsident i landet siden januar 2001, hvor han overtog magten ti dage efter, at hans far, præsident Laurent-Dèsirè Kabila, blev dræbt af sine livvagter. Foto: Mads Nissen

Høj rente. Sydinvest investerer bredt i statsobligationer fra korrupte afrikanske regimer. For få år siden havde selskabet også investeringer i Nordkorea.

Sydinvest: »At du låner penge til forbrydere, gør dig ikke medskyldig« Af Jette Aagaard // jeta@berlingske.dk og Eva Jung // evju@berlingske.dk

Over 900 millioner kroner har Sydinvest skudt i statsgæld fra problematiske afrikanske regimer, og investeringsforeningen med base i sønderjyske Aabenraa er dermed den mest ivrige investor i landene blandt de institutionelle investorer, som Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch har undersøgt. En hel afdeling i investeringsforeningen er dedikeret til investeringer i det, som Sydinvest kalder »højrentelande«. Afdelingsdirektør Niels Skovvart giver her et indblik i, hvorfor Sydinvest opfatter det som attraktivt at låne penge til de korrupte regimer og hvilke etiske overvejelser, der ligger bag. »I mange tilfælde kan disse landes blakkede ry være fortjent nok, men Afrika er et meget spændende kontinent, og der sker en utrolig udvikling, og det er meget spændende at være en del af som investor,« siger Niels Skovvart. Er der nogle lande, som I ikke vil investere i? »Der er lande, som vi ikke har investeret i, selv om de har udstedt obligationer, og her er det blandt andet etiske hensyn, der gør sig gældende. Før vi begyndte at beskæftige os med ansvarlige investeringer, havde vi investeret i gæld fra Nordkorea. Det har vi ikke længere. Det er omkring fem år siden, vi gik ud af det. Vi har ikke lavet nogen egentlig liste over lande endnu. Vi har endnu ikke fundet en anvendelig metode, som er rigtigt god,« siger Niels Skovvart. Sydinvest holder dog et skarpt øje med, hvordan udviklingen er i de pågældende lande. Hvis udviklingen går i den forkerte retning, vil investeringen hurtigt blive dårlig, forklarer Niels Skovvart. »Hvis tingene bevæger sig i den rigtige retning, så vil risikopræmien falde. Renten vil

JYSKE INVEST

Det er en overvejelse, som vi må tage med. Men indtil videre har vi konstateret, at vi primært kan praktisere aktivt ejerskab og forsøge at påvirke inden for selskaber. Det er urealistisk at gøre over for stater. Flemming Larsen, afdelingsdirektør

DANSKE INVEST

Vi bliver nødt til at læne os op af internationale retningslinjer og sanktioner, når det drejer sig om investeringer på landeniveau. Investeringer i statsobligationer er ikke øremærkede, og derfor har vi ingen mulighed for at vurdere, hvornår pengene gør mere ondt, end de gør godt. Thomas H. Kjærgaard, SRI-ansvarlig i Danske Bank-koncernen

NORDEA INVEST

»Vi er opmærksomme på problemstillingen, og vi vil meget gerne tage etisk stilling til investeringer i statsobligationer. Vi vil med glæde tage imod internationale retningslinjer på området, men som situationen er nu, følger vi blot de udenrigspolitiske meldinger. Sasja Beslik, leder af afdelingen for ansvarlige investeringer i Nordea-koncernen

SEB INVEST

Generelt plejer vi ikke at være ude i meget problemfyldte lande, fordi der er for høj risiko. Men det er blevet en trend at prøve med Afrika for at hjælpe til, men det er en klar gråzone, vi opererer i. Det er ikke altid kønt at se, hvad der foregår politisk i disse lande. Men det er altså ikke nok til, at vi har grebet ind over for investeringerne. Niels Jørgen Larsen, adm. direktør i Investeringsforvaltningsselskabet SEB Invest

blive lavere, og vi får så nogle kursgevinster og dermed et godt afkast. Hvis vi tager fejl, og udviklingen bevæger sig i den forkerte retning, risikerer vi, at præmien bliver større, og så taber vi penge. Derfor vil vi aldrig investere i noget, der bevæger sig i den forkerte retning. Det ville være tåbeligt,« siger han. Ser ingen kobling Flere kritikere mener, at I bliver medskyldige i krænkelserne, når I låner penge, som ikke er øremærkede, men går direkte ned i statskassen til en stat, hvor regeringslederen slår så hårdt ned på oppositionspolitikere, at de forsvinder fra jordens overflade. Hvordan forholder du dig til det? »Jeg kan ikke se nogen kobling. At du låner penge til forbrydere, gør dig ikke medskyldig. En bank, der låner penge ud til en dansk forbryder, er jo ikke medskyldig. Hvad regeringslederne måtte tage af uheldige beslutninger, som leder til den ene eller anden ulykke – det er deres ansvar. Jeg kan ikke se, hvad det har at gøre med os som investorer.« Når det kommer til virksomheder, vil I gerne påvirke dem mod større social ansvarlighed. Gælder det ikke i forhold til statsobligationer? »Det overlader vi til politikerne, for vi har ikke selv de rette kanaler. Men jeg synes ikke, at det på nogen måde gør os til medansvarlig for, hvad pengene bliver brugt til.« Men indgår det i jeres vurdering, hvad I forventer, at de vil bruge pengene til? »Nogle gange – det er meget sjældent – er det listet op i lånedokumentet, hvad pengene skal bruges til. Det er typisk infrastrukturprojekter. Ellers er det penge, der går ind i statskassen, og som er med til at finansiere den offentlige drift og de investeringer, som de måtte have. Hvordan de rent konkret bliver brugt, kan vi ikke følge, men det er langt ude, at det skulle bevirke, at vi har blod på hænderne.«

Er det okay at lukke øjnene for, hvad pengene bliver brugt til? »Nej, men … Altså det, vi er inde at vurdere, er udviklingen. Det er også svært at vurdere, hvad effekten ville være, hvis vi ikke lånte dem penge. Det, der styrer os, er en vurdering af, at tingene bevæger sig i den rigtige retning, for det, tror vi, er det værdiskabende i investeringen.« Hvor tæt er I på myndighederne i de lande, som I investerer i? »Det vil være forkert at sige, at vi er tæt på dem. Vi har ingen direkte linje til dem. Men vi har ved specielle lejligheder mulighed for at møde folk fra centralbanken eller finansministeriet, og vi deltager én gang om året ved et møde i Washington, som Den Internationale Valutafond, IMF, holder. Her kan man komme til at tale med de forskellige landerepræsentanter, men vi har ingen tæt kontakt. Det er ikke den måde, vi udøver indflydelse på dem,« siger Niels Skovvart. Hvordan vurderer I så, at de er på den rigtige vej? »Vi holder øje med, hvad der kommer af udmeldinger fra regeringerne. Nigeria har lige meldt ud, at de gerne vil sætte initiativer i gang, som skal mindske korruption i landet. Landene har jo alle parlamenter, og selv om man kan diskutere, hvor demokratiske de er, er de i en eller anden forstand sammenlignelige med Vesten, men selvfølgelig på et helt andet stadie,« siger Niels Skovvart. Hvad skal der til, før I vil trække jer ud af staterne? »Hvis vi vurderer, at det pres, der kommer fra folket og fra andre regeringer, ikke virker, så vil vi sælge obligationerne. Men det er, fordi det bliver en dårlig investering. Risikopræmierne vil stige og obligationskurserne falde, og så er det bare om at komme væk. Så længe vi har en idé om, at det bevæger sig i den rigtige retning med små sving undervejs, så holder vi ved,« siger Niels Skovvart. B

EUROPE A N N EWSPA PER OF THE Y E A R THE ECO NOMIST

BUSINESS MAGASIN 60 SIDER

Græsk udløse eurokrise kan smittefar e

12 Forskn finansieing om fonde res af fon de

MAG ASIN / #1 5

INTERV IEW

Undgå at blive af direktio for n og sucfør t ces

/ TO R

SDA

G 24 .05. 2012

/ 3.S EKT ION

Ole And ersen, form and for Bank ISS, Dan variab og B&O, sæt ske direktø el, præstation ter kursen mo rer. d safhæn gig bonuss Den faste løn en vil står still løn til ham op stige. Eksper tern e, mens i årets ana e lønninger lyse af bakker direktø ne, for rdet han dler om :

Kon an t afregntin g Specialr

D E B AT Pris kr.

5708593

Storstrømsbro. Ny dyr bro vil være billigst i længden. NATIONALT / 12-13

FONDSD ANMARK

BUSIN ESS

H Den faste løn til direktører står stille, mens den resultatafhængige bonus stiger. H Economist-analyse: Storm på græske banker kan sætte fart på euro-exit. H Store erhvervsdrivende fonde betaler for forskningsprojekt om dem selv. TORSDAG 24. MAJ 2012 . KR. 25,00 . UGE 21 . NR. 141 . 3 SEKTIONER . B.DK

59,95

304240

PERS

PEK T

GLOB

A LT

LEDE

LSE

00021

INSPI

R AT I O

apport

side 36-4 7

S T R AT

EGI

Facebook. Grådighed skyld i nedtur. BUSINESS / 12-13 Foto: Suhaib Salem

NU TÆLLER HENDES STEMME Efter Mubaraks 30-årige farao-styre kunne egypterne i går afgive deres stemme ved det første frie præsidentvalg i den arabiske verden. GLOBALT / 18-19

Etik. Minister vil stramme regler om danske pensionsselskabers investeringer i korrupte lande.

Ny lov skal sikre åbenhed om lån til stater BLOD OBLIGATIONER

Af Jette Aagaard og Eva Jung

Erhvervsminister Ole Sohn (SF) er klar til at ændre lovgivningen, så det bliver lettere for pensionsopsparere at opdage, hvis de via statsobligationer låner penge til stater, der er i søgelyset for krænkelser af menneskerettighederne. Fremover skal pensionsselskaber og investeringsforeninger redegøre for dette i årsregnskabet. »Hvis man investerer i statsobligationer, kan man ikke se, hvor pengene ender. Men med den lovgivning, jeg foreslår, vil man som pensionsinstitut skulle gøre rede for, om investeringerne lever op til beskyttelse af menne-

skerettigheder. Kan man ikke det, ligger der i lovgivningen om større åbenhed en anbefaling om, at man ikke skal gøre det,« siger Ole Sohn. Udmeldingen kommer i kølvandet på Berlingskes artikelserie om køb af statsobligationer i lande, der er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske. Rent praktisk vil Ole Sohn indarbejde punktet om udlån til stater via statsobligationer i et allerede fremsat lovforslag, som kræver, at de 1.100 største virksomheder i årsregnskaberne offentligt forholder sig til, hvordan deres investeringer beskytter menneskerettighederne. Ole Sohn forventer, at kravet

om åbenhed i sig selv vil få en disciplinerende effekt, sådan som det har været tilfældet med aktieinvesteringer, hvor den øgede åbenhed banede vejen for et sæt globale etiske regler. Ole Sohn indkalder nu til et møde med brancheorganisationen Forsikring & Pension, hvor adm. direktør Per Bremer Rasmussen ser frem til dialog om den langt fra enkle problematik. »Vi ønsker ikke at understøtte horrible regimer, men vil gerne diskutere, hvordan vi håndterer disse investeringer,« siger Per Bremer Rasmussen med henvisning til, at det ikke er pensionsselskabernes, men politikernes opgave at føre udenrigspolitik.

Erhvervsministeren mener dog ikke, at pensionsselskaberne kan undslå sig en etisk stillingtagen. »Når man investerer penge, har man et ansvar,« siger Ole Sohn. Regeringens støtteparti Enhedslisten så gerne et direkte forbud mod, at pensionsselskaberne kan foretage investeringer i særligt problematiske stater, men så langt vil Ole Sohn ikke gå. BUSINESS / 4-5

Reaktioner fra guldkampens vindere og tabere i Superligaen ^ Nyt fra EU-topmødet i aftes 10.30-17.30

Få et 30-årigt lån til 3,5% i fast rente

ÅBEN MAN-FRE 11-15 RDAG .8LØelle1 r efter aftale

- med eller uden afdrag Ring 70 10 96 13 VI SØGER ALTID ÆGTE SØLV, MEN VI KØBER OGSÅ I 2 TÅRNET(SØLVPLET) :

bestik • mønter • skåle • lysestager og alt andet

Billedlegitimation skal medbringes!

JUVELÈR

EDMUND ARNOLD

TLF: 33 33 99 00

1880

TLF: 33 13 83 00

SKOUBOGADE 1 - 1158 KØBENHAVN K - TELEFON 28 15 13 20 www.edmundarnold.dk

•

Mail: jearnold.dk@googlemail.com

BROAGER ANTIK SCT. PAULI 28 - 6310 BROAGER - TELEFON 40 79 16 47

B.DK

EL K O MMEN TI L K Ø BEN H AVN S

F ØR S TE WA L K- IN C L IN IC

04. / BUSINESS /

BERLINGSKE / 2.SEKTION / TORSDAG 24.05.2012 REDIGERET AF ERIK WILHELMSEN. LAYOUT: PIERRE BANNASCH

Interview. Pensionskasserne skal selv tage ansvaret for deres investeringer i stedet for at sende den videre til regeringen. Med en ny lov og et møde med branchen vil erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) hjælpe dem på rette vej.

Sohn: Ny lov skal disciplinere pensionskasser Af Jette Aagaard // jeta@berlingske.dk og Eva Jung // evju@berlingske.dk

Fremover vil det blandt andet fremgå i pensionskassernes regnskaber, hvordan de forholder sig til menneskerettigheder i specifikke lande. Det er ambitionen med ny lovgivning, der vedtages, inden Folketinget går på sommerferie, fortæller erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) i et interview, efter at Berlingske har sat fokus på pensionskasser og investeringsforeningers investeringer i nogle af verdens mest korrupte og mindst demokratiske lande i Afrika. Synes du, det er o.k. at investere i statsobligationer i de her otte lande? »Vi opfordrer til, at man laver nogle retningslinjer om god samfundsopførsel, hvor pensionsinstitutterne skal rapportere i deres årsregnskab, hvordan deres investeringer er foretaget. Jeg tror, man skal være varsom med at sige, at man skal flytte ansvaret væk fra investorerne og over til staten. Når du spørger så direkte, hvor skal vi gå ind – så er det klart, at hvis FN har sat nogle lande på den sorte liste, så holder man sig fra de lande.« Så de etiske retningslinjer er nogle, som pensionskasserne selv skal udarbejde? »Vi hjælper dem. Vi er lige nu i gang med at gennemføre en lov om socialt ansvar, hvor de 1.100 største virksomheder – og det omfatter jo også pensionsinstitutterne – skal rapportere om deres arbejde i forhold til blandt andet menneskerettigheder, miljø og klima.« Tid i kalenderen Men gælder det alle aktivklasser? For de almindelige retningslinjer fra FN gælder jo ikke statsobligationer? »Set i lyset af de artikler, I har skrevet, har jeg besluttet mig for at indkalde pensionsbranchen til et møde. Det har de også efterlyst, og vi er i gang med at finde tid i kalenderen. Hvis der er behov for, at vi får lavet nogle helt nye retningslinjer om statsobligationer, så vil jeg gerne medvirke til det.« Når ansvaret i udgangspunktet skal ligge hos pensionskasserne, er det så det samme som, at du accepterer disse investeringer i statsobligationer? »Nej. Der er flere steder, jeg meget nødig ville have, at mine penge blev investeret. Men det er en balancegang. For investeringer i et land med problemer kan også bidrage til at udvikle et samfund.« I DR Congo mødte vi landets oppositionspolitikere, der kaldte disse investeringer for blodobligationer og opfordrede Danmark til at sælge dem. Hvad vil du sige til dem? »Jeg har ikke investeret penge i DR Congo, det har staten heller ikke.« Men synes du, det er ok, at flere danske pensionskasser har? »Når sådan nogle oplysninger kommer frem i lyset, så bør man som investor spørge sig selv, om man har sikkerhed for, at de investeringer, der foretages, bidrager til at udvikle samfundet. Gør de det, kan det være fornuf-

tigt. Hvis ikke, ville jeg personligt være meget varsom med det.« Kan du være bekymret for, hvor de penge havner? »Jeg har ingen viden om, hvor pengene havner. Men jeg har ikke noget særlig godt indtryk af DR Congo. Det er præcis derfor, jeg siger, der skal være nogle etiske retningslinjer. Derfor laver vi nu noget lovgivning omkring det. Man pålægger dem, der har pengene, at påtage sig et ansvar. Frem for at de lukker øjnene og siger, at andre må tage ansvaret for dem.« Alle har et ansvar Pensionskasserne siger, at de ikke kan tage stilling til problematikken, for så er det at drive udenrigspolitik. Kan du forstå den forklaring? »Når man investerer penge, har man et ansvar. Så den forklaring forstår jeg ikke.« Udviklingsorganisationen Ibis kalder investeringer i disse statsobligationer en blankocheck til forskellige grader af ubehagelige regimer. Er du enig i det? »Hvis man ikke kan følge sine investeringer, så er det en blankocheck. Vi synes ikke, det er i orden, at virksomheder blæser på menneskerettigheder. Derfor indfører vi nu denne lov. Regeringen kom til i september, og loven vedtages inden sommerferien. Vi har handlet så hurtigt som muligt.« Hvad så med de pensionsopsparere, som via deres overenskomst tilhører en bestemt pensionskasse og ikke kan vælge en anden? Kan det ikke være svært for enkeltpersoner at gøre sin indflydelse gældende? »Med loven vil pensionsselskaber aktivt skulle redegøre for, hvordan de har foretaget disse investeringer, og hvordan de forholder sig til menneskerettigheder. Erhvervs- og vækstminister Det alene vil Ole Sohn (SF) vil drøfte etiske have en disci- retningslinjer for pensionsplinerende branchen. Foto: Mads Nissen effekt.« Vil det sige, at det med loven er o.k. at investere i de her lande, så længe det sker med åbne øjne? »Ja, det kan du sige. Men så skal de også kunne stå på mål for det, når medlemmer eller journalister stiller kritiske spørgsmål. At man i årsregnskabsloven allerede har en regel om, at virksomhederne skal gøre rede for deres samfundsansvar, har betydet, at man er gået fra nul procent til at 87 procent af virksomhederne nu gør det. Så jeg er ret overbevist om, de gerne vil tage det til sig,« siger Ole Sohn. B

Lovforslag om fakta H

Lov om virksomheders samfundsansvar H Regeringen har i marts fremlagt en handlingsplan for virksomhedernes samfundsansvar. Den er udformet på baggrund af anbefalinger fra Rådet for Samfundsansvar. H Et af hovedinitiativerne er, at de 1.100 største danske virksomheder nu også skal rapportere om menneskerettigheder og klimapåvirkning, når de rapporter om CSR i årsregnskabet. H Det er dette initiativ, som nu står over for revision, så det sikres, at også investeringer i statsobligationer tages med. H Et andet væsentligt initiativ er etablering af en ny mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd. Institutionen skal bidrage til at finde løsninger og hjælpe ofre for krænkelser af f.eks. menneskerettigheder eller dårlige arbejdsmiljøforhold. H Lovforslaget forventes vedtaget før Folketingets sommerferie.

Afrika-investeringer. Et lovforslag om krav om etiske retningslinjer for investeringer i statsobligationer modtages med åbenhed fra en række parter. Enhedslisten vil dog stramme endnu mere op.

BERLINGSKE / 2.SEKTION / TORSDAG 24.05.2012 REDIGERET AF ERIK WILHELMSEN. LAYOUT: PIERRE BANNASCH

/ BUSINESS / .05

Banziziki Mabimana er 46 år gammel og må støtte sig til sine krykker. Hans venstre underben er et stort betændt sår, og flygtningene i lejren har kun adgang til meget begrænset lægehjælp. Ifølge de seneste tal fra FNs flygtningeorganisation UNHCR er der 1,7 millioner internt fordrevne i landet. UNHCR sørger for 72.000 pladser i lejre som denne. Lejre, som for mange ender med at blive mere eller mindre permanente hjem, eftersom befolkningen ikke kan vende hjem. Foto: Mads Nissen

briefing ¤

Afrika-investeringer Y 19 ud af landets 22 største pensionsselskaber låner sammenlagt godt 600 millioner kroner til otte lande i Afrika, når de opkøber statsobligationer. Landene er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske. Det viser en undersøgelse, som Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch har foretaget. Y Også fem ud af Danmarks største investeringsforeninger har opkøbt for næsten 1,2 milliarder kroner statsobligationer i samme lande. En del af beløbet kan dog overlappe med pensionsselskaberne, da nogle pensionsselskaber investerer gennem investeringsforeninger. Y Pensionsselskabernes og investeringsforeningernes forklaringer kan findes på www.b.dk/blod Y Fra flere sider – blandt andet fagforeninger og Europa-Parlamentet – er der siden blevet efterspurgt klare retningslinjer for området.

BLOD OBLIGATIONER

pensionspenge får blandet modtagelse Af Jette Aagaard // jeta@berlingske.dk og Eva Jung // evju@berlingske.dk

Overvejende positive. Sådan er reaktionerne på erhvervs- og vækstminister Ole Sohns (SF) udmelding om, at han er klar til at lovgive for at hjælpe de danske investorer med at finde den rette vej, når det handler om investeringer i statsobligationer. Erik Kloppenborg Madsen, lektor med speciale i virksomhedsetik og CSR ved Aarhus Universitet, anser initiativet for et skridt i den rigtige retning. »Jo mere offentlighed, der er omkring det, jo bedre mulighed er der for at tage stilling som f.eks. pensionsopsparer. Det har en disciplinerende effekt i sig selv. Investorerne tvinges jo til at tage stilling til, om det ser godt ud, hvis disse investeringer bliver debatteret i offentligheden, og det er virksomhedens omdømme, der er på spil,« siger han. Branchens opbakning Brancheorganisationen Forsikring & Pension ser frem til dialogen med erhvervsminister Ole Sohn (SF). Problematikken er nemlig svær for det enkelte pensionsselskab at håndtere alene, mener adm. direktør Per Bremer Rasmussen.

»Vi vil gerne opføre os ordentligt, men der er en forskel fra stater til konkrete virksomheder. Vi er nødt til at tage bestik af, hvad f.eks. det offentlige, Verdensbanken og Danida gør. Men det ligger altså langtfra på den flade hånd, hvad vi skal gøre. Ikke for at kaste med sten, men Danmark gør jo alt, hvad vi kan for at komme i lag med bl.a. Kina og Rusland, og de ser jo heller ikke for kønne ud,« siger han. Enhedslisten vil gå længere Regeringens støtteparti Enhedslisten er klar til at gå langt længere end Ole Sohn. »Danske pensionsselskaber skal bare holde op med at investere i statsobligationer fra diktaturer, og jeg synes sagtens, at man kunne lægge op til skrappere krav. Der skal være et sæt etiske regler, der sætter grænser for, hvad man kan sætte sine penge i,« siger erhvervsordfører Frank Aaen (EL). Halvdelen er statens penge Men det er ikke kun pensionsselskabernes ansvar, understreger Frank Aaen. »Halvdelen af de midler er jo udskudt skat og er på den måde offentlige midler. Man kan sagtens lave blacklisting af enkelte investeringer i enkelte lande. Det skal jo laves gennem forhandling, men det vil være godt med et

stramt kodeks. Det skal ikke kun være op til pensionsmedlemmerne. Vi må påtage os et politisk ansvar,« siger han. I oppositionen er der større skepsis. »Vi synes ikke, at danske virksomheder skal have særlige etiske regler, som ikke er i de lande, som vi sammenligner os med. Vi skal være varsomme med at give dem unødvendigt bureaukrati at trækkes med,« siger Kim Andersen, Venstres erhvervsordfører. Dansk Folkeparti er dog mere åbne over for forslaget. »Man skal ikke skyde gråspurve med kanoner, for regler har vi nok af i Danmark. Omvendt vil jeg gerne være med til at sikre, at pensionsopsparernes penge bliver investeret ansvarligt. Der er jo ingen, der vil være med til disse meget ekstreme investeringer,« siger Hans Kristian Skibby (DF). B

Følg med i artikelserien på b.dk/blod eller på din iPad Deltag i debatten: Er det i orden, at dine pensionspenge bliver lånt ud til korrupte lande i Afrika? b.dk/debat

AMERIKANSKE KURSER OG DANSK C20-KURS AFLÆST FREDAG

INNOVATION

Crazy Daisy skabte bølge af iværksættere / Tillæg side 6-8

SKATTEREFORM

BUSINESS

Små virksomheder står til gevinst / 5

OMXC20

443,94

DAX S30

6.323,19

CAC 40

3.042,97

FTSE 100

5.356,34

DOW JONES 12.454,83 S&P 500 NASDAQ C

1.317,81 2.837,53 BUSINESS.DK

2. SE K T I O N . T I R SDAG 29. M A J 2012

INVESTERINGER

Foto: Mads Nissen

/ 4-5

Storinvestorer fravælger lån til afrikanske regimer Junk bonds. Risikoen ved statsobligationer fra kontroversielle, afrikanske regimer er så høj, at en stribe storinvestorer fravælger at investere i dem.

Af Jette Aagaard og Eva Jung

En risiko vi ikke vil tage. Sådan lyder argumentet, når en stribe af Nordens største kapitalforvaltere over for Berlingske forklarer, hvorfor de ikke investerer i statsobligationer fra nogle af verdens mindst demokratiske og mest korrupte lande i Afrika. En undersøgelse foretaget af Berlingske og det uafhængige researchcenter Danwatch viser modsat, at en lang række danske pensionsselskaber og investeringsforeninger via statsobligationer låner penge til Republikken Congo,

Den Demokratiske Republik Congo, Elfenbenskysten, Gabon, Nigeria, Angola, Senegal og Uganda. Risikoen kommer også til udtryk, når det internationale kreditvurderingsinstitut Standard & Poor’s rater landene. Mens Elfenbenskysten, Republikken Congo og Den Demokratiske Republik Congo ingen kreditkarakter har, falder resten af landene i kategorien »junk bonds«. Det er den finansielle verdens øgenavn for værdipapirer, som får kreditkarakteren BB+ eller lavere og dermed karakteriseres som »spekulativ«.

EXECUTIVE SPEECH WRITING jom.dk 39 27 50 50

En af de investorer, der takker nej, er ATP, som forvalter vores alle sammens tvangsopsparede pensionsmidler på mere end 500 mia. kroner. »Det er jo sådan set en helt almindelig kreditvurdering, ganske som når man låner penge ud i bankerne. Vi ser på, hvordan vores risiko bliver kompenseret og træffer vores beslutning på baggrund heraf,« siger underdirektør Ulrik Dan Weuder. En pointe, som flere gentager, bl.a. direktør for Nykredit Asset Management Lars Bo Bertram, der påpeger, at »problematiske stater også er problematiske betalere«. B

04. / BUSINESS /

BERLINGSKE / 2.SEKTION / TIRSDAG 29.05.2012 REDIGERET AF PIA BØGELUND. LAYOUT: DILAN TAMAC

Elfenbenskysten, Republikken Congo og Den Demokratiske Republik Congo er ikke rated hos Standard & Poor’s. Resten af de afrikanske lande, som Berlingske har sat fokus på, havner i kategorien »junk bonds«. Landets politiske stabilitet og omfanget af korruption har betydning for kreditkarakteren. Her er det internt fordrevne congolesere i en FN-flygtningelejr nær Goma i det østlige DR Congo. Foto: Mads Nissen

Risiko. En række store institutionelle investorer i Norden fravælger at låne penge til kontroversielle afrikanske lande. Den høje risiko er grunden, og ratingbureauet Standard & Poor’s giver da også statsobligationerne karakteren »junk bonds«.

Storinvestorer vil ikke låne penge til afrikanske regimer Af Jette Aagaard // jeta@berlingske.dk og Eva Jung // evju@berlingske.dk

Nej, tak. Risikoen er for stor. Sådan lyder begrundelsen, når en række store investorer fravælger at købe statsobligationer fra afrikanske regimer, som er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske. Det står i modsætning til, at en lang række danske pensionsselskaber og investeringsforeninger via statsobligationer låner penge til Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Elfenbenskysten, Gabon, Nigeria, Angola, Senegal og Uganda. Det viser en undersøgelse foretaget af Berlingske og det uafhængige researchcenter Danwatch. Men en række af de største institutionelle danske investorer fravælger altså statsobligationer fra landene. Det drejer sig bl.a. om Danmarks Nationalbank, den store pensionspengetank ATP og investeringsforeningerne Nykredit, Bankinvest og Sparinvest. Rationalet er helt enkelt: Jo større risiko for, at investoren ikke får sine penge igen, jo højere rente kræver investorerne for overhovedet at give sig i lag med investeringerne. Trods at disse lande i flere investeringsuniverser omta-

les som højrentelande, så vurderer flere, at risikoen er for høj. En af dem er ATP, der forvalter danskernes tvangsopsparede pensionsmidler på mere end 500 mia. kr. »Jeg kan som økonomimand se, at vi løber en investeringsmæssig risiko ved at investere i statsobligationer i lande, hvor der er politisk ustabilitet og menneskerettighedskrænkelser. Den økonomiske kompensation vil ofte ikke være stor nok til at kompensere for de risici, vi tager,« siger Ulrik Dan Weuder, underdirektør i ATP. Svingende likviditet Forsigtigheden præger også Bankinvest, der ifølge Investeringsforeningsrådet forvalter 72 mia. kr. Bankinvest investerer ikke i nogen af de pågældende lande og er også påpasselig med ikke at have for stor beholdning af statsobligationer fra de afrikanske lande, som de er involveret i, f.eks. Ghana og Zambia. »Vi investerer kun i kortløbende statsobligationer, fordi det er lande, som kan have stærkt svingende likviditet på deres obligationsmarkeder. Ved det mindste postyr, f.eks. en opblussen af den europæiske gældskrise, påvirkes obligationsmarkederne i disse lande,

og papirerne kan blive umulige at komme af med,« siger chefporteføljemanager Troels H. Pedersen. Det internationale kreditvurderingsinstitut Standard & Poor’s rater flere af landene. Mens Elfenbenskysten, Republikken Congo og Den Demokratiske Republik Congo ikke har nogen kreditkarakter, falder resten af de lande, som Berlingske har sat fokus på, i kategorien »junk bonds«. Det er den finansielle verdens øgenavn for værdipapirer, som får kreditkarakteren BB+ eller lavere og dermed karakteriseres som »spekulativ« – altså risikofyldt og tvivlsom. Landets politiske stabilitet og mængden af korruption har betydning for kreditkarakteren, forklarer Standard & Poor’s chefanalytiker Christian Esters, som følger landene syd for Sahara. »Politiske risici er en faktor i vores rating af statsobligationer. Vi ser på stabiliteten i de politiske institutioner, men vi dømmer ikke den politiske situation i landene. Vi ser på politik ud fra perspektivet: hvordan påvirker det kreditværdigheden. For eksempel er en af faktorerne inden for politisk risiko et militærkup, som vil mindske den politiske stabilitet,« siger Christian Esters.

Risikoen får også storinvestorer i vores nordiske nabolande til at droppe investeringer i de pågældende afrikanske lande. Den norske pengetank Oliefonden, hvor den norske stat opsparer de penge, som den tjener på olien i Nordsøen, investerer ikke i landene. Formuen er i omegnen af 3.500 mia. kr., men kun ca. 170 mio. kr. og 844 mio. kr. er investeret i henholdsvis Egypten og Sydafrika på det store kontinent. Oliefonden oplyser til Berlingske, at dette skyldes en finansiel vurdering af bl.a. risiko og kreditværdighed. Også i Sverige er der mindre lyst til at begive sig ind på det afrikanske obligationsmarked. Handelsbanken Asset Management oplyser, at de har fravalgt at investere i statsobligationer i afrikanske emerging markets, da der ikke er efterspørgsel på det. Första AP-fonden, en af Sverige største almene pensionsforvaltere, der ved udgangen af sidste år forvaltede 213 mia. svenske kroner, holder sig væk på grund af den høje risiko. »Vi har ikke investeringer i afrikanske statsobligationer. Det gør vi ikke, fordi vi har gjort os overvejelser om, at det ikke er risikoen værd i forhold til det afkast, man får. Hvis man skulle få lyst til at gå ind i disse markeder, ville

BERLINGSKE / 2.SEKTION / TIRSDAG 29.05.2012 REDIGERET AF PIA BØGELUND. LAYOUT: DILAN TAMAC

/ BUSINESS / .05

briefing ¤

Blodobligationer H 19 ud af landets 22 største pensionsselskaber låner sammenlagt godt 600 mio. kr. til otte lande i Afrika, når de opkøber statsobligationer. Landene er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske. Det viser en undersøgelse, som Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch har foretaget. H Også fem ud af Danmarks største investeringsforeninger har opkøbt for næsten 1,2 mia. kr. statsobligationer i samme lande. En del af beløbet kan dog overlappe med pensionsselskaberne, da nogle pensionsselskaber investerer gennem investeringsforeninger. H Fra flere sider er der siden blevet efterspurgt klare retningslinjer på området. H Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) vil med en præciseret vejledning sikre åbenhed om lån til stater. I samspil med en ny lov om CSR betyder det konkret, at landets største virksomheder i fremtiden skal redegøre for i deres årsrapporter, hvilke overvejelser de gør sig om menneskerettigheder og miljø i deres arbejde.

BLOD OBLIGATIONER

Følg med i artikelserien på b.dk/blod eller på din iPad

der desuden være en række etiske overvejelser,« siger Ossian Ekdahl, kommunikationschef i Första AP-Fonden. Aktive fravalg Danske Nykredit Asset Management, der forvalter 374 mia. kr. og dermed ifølge Investeringsforeningsrådets opgørelse fra april 2012 er landets største investeringsforening, har ikke det store engagement i afrikanske stater syd for Sahara. Kun 177,2 mio. kr. er investeret i sydafrikanske statsobligationer, og direktør Lars Bo Bertram lægger ikke skjul på, at der ligger aktive fravalg bag. Det handler dog ikke kun om risiko, men også om etik. »Vores udgangspunkt er, at problematiske stater også er problematiske betalere, men når vi vælger dem fra som investeringer, så skal det også klart opfattes som et etisk fravalg. Ikke at jeg sidder med en liste over lande, som vi ikke vil investere i, men politiske forhold og niveauet af korruption er noget, jeg forventer, at der bliver taget med i betragtning hos alle ansvarlige kapitalforvaltere. Heri ligger jo netop ansvarligheden, og selv om der endnu ikke er fælles retningslinjer for, hvordan man håndterer det, så er det noget, vi diskuterer i branchen, bl.a i investornetværket UNPRI,« siger han. B

fakta H

Sådan er landene rated H Det internationale kreditvurderingsinstitut Standard & Poor’s giver kreditkarakterer til flere af de lande, som Berlingske har sat fokus på. H Statsobligationerne fra alle lande ligger i kategorien »junk bonds«, hvilket er den finansielle verdens øgenavn for kreditkarakterer under BB+ eller lavere. Dermed får værdipapiret stemplet »risikabel«. H Angola: BBH Gabon: BBH Nigeria: B+ H Senegal: B+ H Uganda: B+ H Elfenbenskysten, Republikken Congo og Den Demokratiske Republik Congo er ikke rated af Standard & Poor’s.

Skat. Regeringen fremlægger i dag sin skattereform. Med de bidder, der indtil nu er sluppet ud til offentligheden, ligner det en gevinst for de små virksomheder.

Små virksomheder ligner skattereformens vindere Af Jette Aagaard // jeta@berlingske.dk

Godt for »Ole Opfinder«. Skidt for de store finansielle virksomheder. Pinseweekenden har været fuld af forlydender om, hvad skattereformen, som regeringen fremlægger i dag, kommer til at bestå af. I iværksættermiljøer bliver der jublet over, at den meget kritiserede iværksætterskat nu ser ud til at være fortid, mens det giver rynkede bryn i banksektoren, som ifølge Politiken skal finansiere den fjernede iværksætterskat via en forøgelse af lønsumsafgiften med 1,8 procentpoint til 12,3 pct. Det vil give det nødvendige provenu på 390 mio. kr. Alt i alt bliver løsningen en fordel for de små nystartede iværksættere, mener Bo Sandemann Rasmussen, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet. »Det er ikke mange penge, når det bliver fordelt på hele den store finansielle sektor. Netto for de nystartede virksomheder vil helt sikkert være en gevinst, mens det vil være en bred kreds, der kommer til at dække for tabet. Det bliver både de finansielle virksomheder, erhvervslivet bredt og almindelige privatkunder, der kommer til at betale,« siger han. Skatten fik sit øgenavn »iværksætterskatten«, fordi den rammer investorer, der ejer mindre end ti pct. af den virksomhed, de investerer i. Og det er typisk i nystartede virksomheder. Særligt hårdt ramt er IT-iværksættere, mener brancheorganisationen IT-Branchen. »En af de største barrierer for vækst har været iværksætterskatten, så vi er glade for, at den forsvinder. Det er det, vi har brug for for at skabe vækst og flere job. Vi ville have foretrukket, at det kunne ske uden, at der blev lagt ekstraskat på den finansielle sektor, men vi har ikke nogen umiddelbar vurdering af, om det trækker i den rigtige eller forkerte retning. Men generelt er flere skatter ikke noget, der bidrager til at fremme væksten,« siger adm. direktør Morten Bangsgaard. »Fra dum ordning – til ny dum ordning« Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv og brancheforeningen for venturefonde (DVCA) har skatten ført til et fald i tilførsel af risikovillig kapital i størrelsesordenen 500-700 mio. kr. om året, siden den blev indført i januar 2010. Alligevel er der ingen begejstring over løsningen hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv. »Der er behov for, at bankerne lemper deres kreditpolitik, og det synes vi, at bankerne var ved at være polstret til. Når lønsumsafgiften hæves, er der kun et sted at sende regningen hen – og det er til låntagerne. Man giver altså med den ene hånd og tager med den anden. Det er et uhensigtsmæssigt politisk spil at foreslå en dum ordning fjernet og indføre en ny dum ordning,« siger direktør Christian T. Ingemann og understreger, at Dansk Erhverv generelt er positive over for en skattereform. Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, er skeptiske over for den regning, der lander hos dem. Den øgede lønsumsafgift kommer nemlig i en tid, hvor bankerne fortsat er presset af nedskrivninger på udlån, og hvor kravet til bankernes polstring bliver hævet markant i ny lovgivning. Derfor kan tabet ikke blot absorberes i bankernes indtjening, understreger vicedirektør Klaus WillerslevOlsen. »Vi får en ekstra omkostning hvert år, og den må vi søge at kompensere på forskellig vis.

fakta H

Iværksætterskat vs. lønsumsafgift H Iværksætterskatten blev indført i januar 2010 og er en skat, der rammer investorer, der ejer under ti pct. af porteføljeaktierne i en virksomhed. H Det betyder, at investorer risikerer at blive marginalbeskattet med helt op til 67 pct. af afkastet. H Det giver et incitament til for investorer kun at skyde kapital ind, hvis de kan få mere end ti pct. i ejerandel og fastholde denne ejerandel, når der i forbindelse med udviklingen af virksomheden senere skal skaffes kapital. H Finansielle virksomheder i Danmark er momsfritaget, men betaler i stedet lønsumsafgift. H Hvis forslaget bliver til virkelighed, vil den danske finanssektor skulle betale 12,3 pct. af deres samlede lønomkostninger i afgift til staten. Det giver ifølge Politiken et forventet skatteprovenu på 390 mio. kr.

En måde vil naturligt være at stramme kreditvilkårene og hæve renten på udlån. Men det er ikke befordrende for vækst på nogen måde,« siger han. Finansforbundet, som organiserer de ansatte i finanssektoren, er bekymret for konsekvensen af den øgede afgift, og professor Bo Sandemann Rasmussen forventer også, at beskæftigelsen vil stå for skud. Lønsumsafgiften er nemlig en afgift på bankernes samlede lønudgifter, og dermed bliver der incitament til at barbere denne udgiftspost. »Finanssektoren vil nok tage noget af tabet ved at spare på antallet af ansatte og ved at hæve renten på udlån – altså vælte det over på kunderne. Hvor meget skade den forøgede lønsumsafgift gør, er svært at sige. Bankerne kan formentlig godt bære det. Men for nødlidende banker er det selvfølgelig ingen god nyhed,« siger han. B

læsØmere

NATIONALT 1. sektion / 6

EUROPE A N N EWSPA PER OF THE Y E A R

SKAT. Venstre i dialog med regeringen. NATIONALT SYRIEN. Opgør med russisk våbeneksport. GLOBALT JUBILÆUM. 60 år som britisk dronning. MAGASIN

SØNDAG 3. JUNI 2012 . KR. 30,00 . UGE 22 . NR. 150 . 7 SEKTIONER

B.DK

STORT EM-TILLÆG I MAGASIN SØNDAG ALT OM TRUPPERNE. KAMP- OG TV-OVERSIGT. INTERVIEW OG KOMMENTARER. 2 0

R D E S I

Æ G L L T I

R E RE RNE FI LE E NPTA PE R N P R OK O M M TR ULI K K ET RB WS D O V E R V IER T V -IN TE A G G U N B

Skattekroner. Indenrigsminister løfter pegefingeren over for opkøb af statsobligationer i nogle af verdens mindst demokratiske lande.

Flere kommuner investerer penge i korrupte regimer Af Eva Jung og Jette Aagaard

MS BUSINESS

INVESTER 5 DAGE I DIG SELV

CBS-SIMI Executive udbyder igen de populære, intensive 5-dages sommerkurser for specialister og ledere, der ønsker at styrke deres kompetencer inden for forretning, strategi, økonomi, marketing og ledelse. Kurserne er udviklet af erfarne CBS-professorer, der alle har et unikt indblik i den nyeste, internationale forskning.

Info: www.cbs-simi.dk/esp eller kontakt Kim Pedersen 3815 6003

Tilbuddet gælder fra den 1. t o m den 3. juni og ikke på i forvejen nedsatte varer og badelagner. Forbehold for trykfejl.

uti Exec

gram

r Pro

me Sum

50%

BME CREDIT

INTERVIEW MED ANDERS LINDEGAARD I MS

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sender nu et brev til samtlige af landets kommuner i forsøget på at præge deres investeringspolitik. Hun er modstander af, at 11 kommuner i Danmark opkøber statsobligationer udstedt i otte afrikanske lande, der er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske. Reaktionen kommer efter, at Berlingske har fået aktindsigt i investeringer foretaget af 95 af landets 98 kommuner, der til sammen investerer lidt over fem millioner kroner i de pågældende lande. Beløbet er beskedent i forhold til kommunernes samlede investeringer, men det mener Margrethe Vestager ikke er en undskyldning. »Det er en principiel diskussion, og selv om det er et lille beløb, må man som kommunalbestyrelse tage ansvar for, at skatteborgernes penge ikke placeres, så det virker som et lån til lande, der har problemer med menneskerettighederne. Det ville jeg selv være imod, hvis jeg sad i en af de kommunalbestyrelser,« siger hun. Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan 19 store danske pensionskasser investerer over 600 millioner kroner i Angola, Republikken Congo, Nigeria, Gabon, Senegal, Elfenbenskysten, Den

Demokratiske Republik Congo, Senegal og Uganda. At opkøbe statsobligationer svarer til at give et ikke-øremærket lån til staten. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, er »chokeret« og opfordrer kommunerne til hurtigst muligt at trække sig ud af investeringerne. »Det er almindelige skatteborgeres penge, så kommunerne har et ekstra ansvar. Der er tale om investeringer, der i den grad modarbejder arbejdet med opbygning af demokrati og håndhævelse af menneskerettigheder,« siger han. I Herning Kommune er borgmester Lars Krarup (V) netop blevet opmærksom på, at man investerer næsten 2,9 millioner kroner i seks af landene. »Det kan give anledning til at finde ud af, om vi skal stramme yderligere op. Men jeg synes også, at der er grænser for, hvor meget økonomiudvalgets politikere skal detailforvalte formuen. Det er nok klogest at lade formueforvaltere gøre det,« siger han. I Guldborgsund Kommune var borgmester John Brædder (lokallisten Nyt Guldborgsund) ikke klar over, at hans kommune låner penge til korrupte lande. »Forholder det sig sådan, vil jeg få det stoppet,« siger han. MAGASIN / 1-5

P De PESØ n3 N . ju DA ni G

PÅ MAGASINHÅNDKLÆDER

BYHUS I SORØ

evt. bytte m. lejlighed i København 280 m2. Kr. 2.495.000,- www.EDC.dk sagsnr. 41800181

S E K T IO N 2

SØNDAG 03.06.2012

PÅ LANDKORTET En række danske kommuner har investeret skattekroner i nogle af verdens mest udemokratiske lande i Afrika. Er det rimeligt, spørger borgerne.

AT OVERLEVE 12 PREMIERMINISTRE OG SEK S PAVER . ELIZABETH II RUNDER 60 ÅR SOM DRONNING . LANDET HVOR MILLIARDÆRERNE BE STEMMER . BERLINGSKE BE SØGER UKR AINE FORUD FOR FODBOLD - EM . NÅR LIVET VENDE S PÅ HOVEDET PÅ ET SPLITSEKUND. PROSADEBUT FR A FRU KNAUSGÅRD. DEN HEMMELIGE TJENE STE OG TRUSLEN MOD DANMARK .

06 10 12 14

MAGASIN REDAKTØR: SØREN DOMINO / REDAKTION: GRETHE NIELSEN / REDAKTION: PILESTRÆDE 34. 1147 KØBENHAVN K. TELEFON: 3375 7575. FAX: 3375 2020. EMAIL: MAGASIN@BERLINGSKE.DK / FORSIDEFOTO: CHRISTIAN ALS

»Vi skatteydere bliver jo selv undertrykkere« I Slagelse Kommune investeres en million skattekroner i statsobligationer i nogle af verdens mest korrupte lande. Ti andre kommuner foretager lignende investeringer.

Af Eva Jung // evju@berlingske.dk og Jette Aagaard // jeta@berlingske.dk Foto: Christian Als // als@berlingske.dk

Hvis borgerne i Slagelse er i tvivl om, hvor deres skattekroner blandt andet ender, så kan de slå et smut forbi gavlen på en af biblioteksbygningerne i byen. Her har et flere mand højt, farverigt verdenskort hængt i mange år. Kortet er flosset flere steder og forældet med afbildningen af stater som det forhenværende »Yugoslavia«. Men det er også let at få øje på en række afrikanske lande som Gabon, Den Demokratiske Republik Congo, Republikken Congo, Angola, Nigeria, Uganda, Elfenbenskysten og Senegal. Lande som kommunen har ydet ikke-øremærkede lån for mere end

en million kroner igennem opkøb af statsobligationer. Få gader derfra på en græsforhøjning, der stritter grønt af velvære i regnvejret, ligger et af byens vartegn, Sct. Mikkels Kirke. På kirkens grove mure har nogen skrevet FCK med store sorte bogstaver. Indenfor er det store kirkerum forladt. Hvert et skridt giver rungende genlyd. »Hidtil er vi blevet forskånet indenfor,« fortæller kordegnen gennem 11 år, Peter Christiansen, om graffitien, mens han viser rundt blandt de tomme stolerækker. Peter Christiansens opgave er blandt andet at hjælpe præsten i tøjet, hælde vand op, når bysbørnene skal døbes, bede indgangs- og udgangsbøn, og han hjælper også til med indsamlingen til Folkekirkens Nødhjælps humanitære arbejde. I øjeblikket støtter kirken blandt andet civilbefolkningen i Myanmar. Peter Christiansen fortæller, at man i kirken gerne vil hjælpe andre, der ikke er lige så godt stillet. Derfor sy-

02 . MAGASIN . BERLINGSKE . SEKTION 2 . SØNDAG 03. JUNI 2012

nes han da også, at det er »betænkeligt«, at hans skattekroner som borger i kommunen bliver brugt til at støtte regimer, hvor Folkekirkens Nødhjælp blandt andet forsøger at hjælpe befolkningen på fode. »Jeg er bange for, at vi kommer til at støtte regimer, vi ikke sympatiserer med,« siger han. SLAGELSE KOMMUNE er ikke alene om at støtte regimerne med lån. Ti andre kommuner opkøber også statsobligationer i afrikanske lande, viser Berlingskes aktindsigt i 95 af de 98 kommuners investeringer. Det er ulovligt for kommuner at investere direkte i de pågældende statsobligationer, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kommunerne er underlagt strenge regler for at sikre, at der ikke tages unødvendigt store risici med skatteborgernes penge. Kommunerne må faktisk kun investere direkte

i danske realkredit- og statsobligationer. Det er derimod lovligt at investere i bl.a. afrikanske statsobligationer gennem investeringsforeninger, og når kommunerne skal investere deres depoter, beder de derfor typisk en af de store investeringsforeninger – såsom Danske Capital eller Sydinvest – om at sammensætte en porteføje med en såkaldt bred risikospredning. Gennem disse investeringer er 11 af landets 98 kommuner således blevet medejere af statsobligationer i de afrikanske regimer. Flere af borgmestrene konstaterer, at de ikke har været opmærksomme på, hvor pengene havnede. Nogle vil nu reagere ved at undersøge muligheden for at trække sig ud. Andre finder ikke grund til at reagere. Det samlede beløb for de 11 kommuner er på lidt over fem millioner kroner. Det er dermed et lille beløb set i forhold til kommunernes generelle budgetter. Morten Mandøe, der er chef for øko-

BLOD OBLIGATIONER

briefing ¤ Y 19 ud af landets 22 største pensionsselskaber låner sammenlagt godt 600 mio. kr. til otte lande i Afrika, når de opkøber statsobligationer. Landene er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske. Det viser en undersøgelse, som Berlingske og researchcentret DanWatch har foretaget. Y Også fem af Danmarks største investeringsforeninger har opkøbt for næsten 1,2 mia. kr. statsobligationer i de samme lande, dog med undtagelse af Uganda. En del af beløbet kan dog overlappe med pensionsselskaberne, da nogle pensionsselskaber investerer gennem investeringsforeninger. Y Fra flere sider er der siden blevet efterspurgt klare retningslinjer for investeringer i statsobligationer – ganske som der allerede er i forhold til aktieinvestertinger. Slagelse Rådhus, t.v., og verdenskort i bybilledet.

»Jeg er bange for, at vi kommer til at støtte regimer, vi ikke sympatiserer med.« Kordegn Peter Christiansen

»Folk bliver ikke altid behandlet ordentligt i de lande.« Delikatesseassistent Lisbeth Hansen

»Så må man flytte de investeringer til noget andet.« Social- og sundhedsassistent Jan Henriksen

nomisk sekretariat i Kommunernes Landsforening, vurderer, at et groft tal for, hvad de 98 kommuner har i realkreditobligationer, kommunekreditobligationer, statsobligationer og gennem en række investeringsforeninger, løber op i 28 milliarder kroner. Men flere kilder, blandt andre økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), påpeger, at problemstillingen er principiel. Derfor er beløbets størrelse mindre vigtigt. Erik Kloppenborg Madsen, der er lektor i virksomhedsetik og CSR ved Aarhus Universitet, deler den holdning: »Moralsk er der ingen bagatelgrænse. Kommunerne bør være klar over, hvad de investerer i, og hvad deres penge går til. Det er vigtigt, at de bliver opmærksomme på, hvad de gør,« siger Erik Kloppenborg Madsen og tilføjer, at det mest af alt virker som en smutter, og at alle kan komme til at begå en fejl. KOMMUNERNE ER IKKE de eneste investorer, som investerer i kontroversielle regimer i Afrika. Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan 19 ud af landets 22 største pensionskasser opkøber statsobligationer i de samme lande. Købene er siden blevet kritiseret af en række humanitære organisationer. Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har opfordret til, at pensionskasserne bør »overveje meget kraftigt at holde sig væk«, hvis de ikke kan følge deres investeringer Udviklingsorganisationen Ibis har kaldt det »en blankocheck til forskellige grader af ubehagelige regimer«, og Forbrugerrådet kritiserede, at pensionsopsparere skulle gå rundt »og føle sig medskyldige« i mulige krænkelser begået af statsmagten mod lokalbefolkningen i de lande, der investeres i. Brancheorganisationen Forsikring & Pension synes, at kommunernes investeringer understreger, at problemstillingen ikke er nem.

»Jeg synes ikke, at det er hverken værre eller bedre, at kommunerne investerer, men det virker da pudsigt, at der også er skattekroner investeret. Det bekræfter, at det er en kompliceret problemstilling, og at der er behov for retningslinjer fra centralt politisk hold om, hvad der er etisk ansvarligt. Allerhelst så vi gerne internationale regler fra FN eller EU, så det heller ikke gav problemer for de finansielle virksomheder, der investerer på tværs af grænser,« siger Carsten Andersen, vicedirektør i Forsikring & Pension. Også fem af de største danske investeringsforeninger opkøber statsobligationer for næsten 1,2 milliarder kroner i syv af staterne. Nogle af disse penge kan dog lappe over med pensionskronerne, da flere af selskaberne placerer dele af deres formue i foreningerne. I SLAGELSE ER VEJRET på en enkelt dag vendt fra bragende solskin til jakke- og tørklædevejr. Det mærker de hos Slagter Thomsen ved Klingeberg, der gennem årtier har haft forretning på hjørnet. Det marinerede lam og andebryst i orange sælger ikke ligeså godt som de forrige grilldage. I dag er det hønsesalaten med brød, knust bacon og ananas, der sælger, siger delikatesseassistent Lisbeth Hansen. Mens en af hendes kolleger med en kradsende lyd saver sig igennem flanken af en gris, lytter hun til, hvilke lande hendes skattekroner blandt andet går til. »Folk bliver ikke altid behandlet ordentligt i de lande. Det gælder særligt unge og kvinder. Det kan da godt bekymre mig. Jeg har hørt en masse om korruption i de lande. Det er fattige lande, så hvordan skal de egentlig betale de penge tilbage til kommunen?« spørger hun. Lisbeth Hansens spørgsmål er relevant. En række nordiske storinvestorer satte i denne uge spørgsmålstegn ved, om investeringerne i disse afrikanske

Y Erhvervs-og vækstminister Ole Sohn (SF) vil med en præciseret vejledning sikre åbenhed om lån til stater. I samspil med en ny lov om CSR betyder det konkret, at landets største virksomheder i fremtiden skal redegøre for i deres årsrapporter, hvilke overvejelser de gør sig om menneskerettigheder og miljø i deres arbejde.

Hvad siger landets borgmestre? Læs 11 borgmestres begrundelser for investeringerne i Afrika på b.dk/blod

Følg med i artikelserien på b.dk/blod eller på din iPad Deltag i debatten: Er det i orden, at dine pensionspenge bliver lånt ud til korrupte lande i Afrika? b.dk/debat Bliv PLUS-kunde og se vores flotte, store billedserier og bliv klogere på de afrikanske lande og de danske investeringer med vores interaktive grafik. Her kan du blandt andet se flere reportagefotografier fra DR Congo taget af Berlingskes prisbelønnede fotograf, Mads Nissen.

b.dk/blod

SEKTION 2 . SØNDAG 03. JUNI 2012 . MAGASIN . BERLINGSKE . 03

Vestager: »Det ville jeg selv være imod« Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) minder om, at der ikke skal eksperimenteres med skatteborgernes penge. Ansvaret er kommunalbestyrelsernes.

Hun ville ikke gøre det selv. Økonomiog indenrigsminister Margrethe Vestager er imod, at danske kommuner via statsobligationer låner penge til lande, der er i søgelyset for menneskerettighedskrænkelser. Lande som Republikken Congo, Elfenbenskysten, Uganda, Gabon, Angola, Nigeria, Senegal og Den Demokratiske Republik Congo. Som minister med øverste ansvar for kommunerne vil hun derfor nu sende et brev rundt til alle kommuner, give sin holdning klart til kende og minde om reglerne, som skal sikre, at der ikke eksperimenteres med skatteborgernes penge. Men ansvaret for investeringerne er og skal være kommunalbestyrelser-

nes, som ifølge ministeren nu enten må finde de gode forklaringer frem eller overveje at lade være med at investere i landene. »Det er en principiel diskussion, og selv om det er et lille beløb, må man som kommunalbestyrelse tage ansvar for, at skatteborgernes penge ikke placeres, så det virker som et lån til lande, der har problemer med menneskerettighederne. Det ville jeg selv være imod, hvis jeg sad i en af de kommunalbestyrelser,« siger Margrethe Vestager. Det er dig som minister med det øverste ansvar for kommunerne, der skal udstikke retningen. Vil du bede dem tænke sig godt om eller måske trække sig helt ud? »Jeg vil gerne stille min holdning til rådighed, nemlig at hvis jeg sad i en kommunalbestyrelse, så ville jeg ikke

for skal det foregå i god ro og orden. Men det er et kommunalt ansvar. Det er godt, at kommunalbestyrelserne har noget at tage stilling til, og det hele ikke er besluttet på forhånd.«

Foto: Torkil Adsersen

Af Jette Aagaard // jeta@berlingske.dk og Eva Jung // evju@berlingske.dk

investere på den måde. Det er et ansvar, der påhviler den enkelte kommunalbestyrelse. Der er et fornuftigt regelsæt rundt om, fordi man ikke skal eksperimentere med den skat, man får ind. Den skal jo bruges på et tidspunkt til at betale regningerne og lønninger, og der-

fakta H

»Vi skatteydere …«

landes statsobligationer overhovedet er rentable. Danmarks Nationalbank, den store pensionspengetank ATP og investeringsforeningerne Nykredit, Bankinvest og Sparinvest afviser alle investeringer i regimerne. Også flere store svenske investeringsforeninger og den statslige norske pengetank Oliefonden med en formue i omegnen af 3.500 milliarder kroner holder sig væk. Fem af landene er af det internationale kreditvurderingsinstitut Standard & Poors direkte blevet kategoriseret som riskofyldte og tvivlsomme. En fagterm for den slags usikre investeringer lyder også »junk bonds«. Altså skraldeobligationer. I EN ANDELSFORENING i udkanten af byen står formand Jan Henriksen i sine træsko og arbejdsbukser og bakser med nogle poser vejsalt i redskabsskuret. Jan Henriksen kender en del til etiske investeringer. Han har været aktiv i forbrugergruppen i sit pensionsselskab PenSam, som han gennem sit arbejde som social- og sundhedsassistent er knyttet til via sin overenskomst. Stolt over sin forening viser han rundt i den lille forening med de små haver, der hø-

I Odense Kommune er der frustration over reglerne, som gør, at kommuner ud over danske realkredit- eller statsobligationer kun må investere i udbyttegivende investeringsforeninger. Her kalder man det »et enten-eller mellem afkast og etik« og understreger, at kommunerne også kan blive kritiseret for at placere sine penge for dårligt. Hvad er din reaktion på det? »Det er altid en balance, men jeg vil stadig fastholde, at man godt kan investere sine penge med et acceptabelt afkast uden at investere i statsobligationer i de nævnte lande.« B

Sådan har vi gjort rer til nogle af lejlighederne. Her dufter frisk efter regnen, og blomsterne strutter i forskellige farver. Bag foreningen ligger nogle øvelokaler, hvor der trænes i jazznoder. Det er tæt på skov og vand, og ydelsen er kun på 3.600 kroner om måneden for over 100 kvadratmeter. Jan Henriksen griner højt, når det bemærkes, han lyder som en ejendomsmægler. Mere alvorlig bliver han dog, når det kommer til kommunens investeringer. Eftersom PenSam også investerer 96,7 millioner kroner i de afrikanske regimer, investeres både Jan Henriksens pensionspenge og skattekroner mod hans vilje. Det generer ham, eftersom han selv har rejst i en række lande med en undertrykt befolkning. »Vi skatteydere bliver jo selv undertrykkere på den måde. Jeg ville hellere betale mere i skat og så være sikker på, at investeringerne skete på en ordentlig måde. Så må man flytte de investeringer til noget andet,« siger Jan Henriksen. I Kommunernes Landsforening vil man ikke tage stilling til, om investeringerne i afrikanske statsobligationer i de pågældende lande er rigtige eller forkerte. »Men vi synes, det er vigtigt, man ta-

ger en politisk drøftelse af den politiske strategi, og i den forbindelse kan kommunen jo overveje at inddrage etiske aspekter,« siger Morten Mandøe, chef for det økonomiske sekretariat i Kommunernes Landsforening. Det er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, enig i: »Når kommunerne investererer på den her måde, tilfalder pengene stater, som ikke overholder international lovgivning og ikke respekterer deres egne borgeres almindelige rettigheder. Det er dybt problematisk. Man kunne håbe, kommunalbetyrelserne tager deres ansvar på sig og kommer ud af det her.« Borgmesteren i Slagelse, Lis Tribler (S), har ikke ønsket at lade sig interviewe om spørgsmålet. Kommunaldirektør Ole Kristensen vil dog gerne besvare en række spørgsmål, men udelukkende om fakta. »Det har ikke været drøftet at ændre de her investeringer. Det skal i udbud igen om halvandet år. Der vil de her drøftelser komme op igen,« siger han. Flere af borgerne i Slagelse forventer at høre en forklaring på investeringerne fra borgmesteren. B

I marts rettede Berlingske henvendelse til alle landets 98 kommuner. I henvendelsen blev der søgt om aktindsigt i oplysninger om kommunernes investeringer i afrikanske statsobligationer. Sådan lød spørgsmålene: Y »Har kommunen investeringer i afrikanske statsobligationer? Med dette menes både investeringer, der foretages direkte af kommunen, eller som foretages gennem investeringsforeninger, bankforbindelse, investeringsfonde eller andet på vegne af kommunen.« Y »Hvis kommunen investerer i afrikanske statsobligationer, vil vi gerne vide, hvilke landes statsobligationer der er tale om? Og for hvilke beløb?« Y 97 af de 98 kommuner vendte tilbage med svar. Ikast-Brande Kommune svarede ikke på henvendelsen. Y 24 af de 97 kommuner svarede, at de havde investeringer i statsobligationer i et eller flere lande i Afrika. Y Af de 24 kommuner, som har investeringer i afrikanske statsobligationer, har 22 oplyst hvordan investeringerne er fordelt pr. land. Vejen og Holstebro har ikke ønsket at oplyse, hvilke lande der er investeret i.

Udviklingsniveau, korruption og demokratistatus i de omtalte afrikanske stater: ANGOLA

REPUBLIKKEN CONGO

Udviklingsniveau: 187 148 H Opfattet

H Korruptionsplacering:

183 168 H

Demokratistatus: Ikke frit

Udviklingsniveau: 187 137 H Opfattet

korruption:

1 2,0

DR CONGO H

H Korruptionsplacering:

183 154 H

Demokratistatus: Ikke frit

04 . MAGASIN . BERLINGSKE . SEKTION 2 . SØNDAG 03. JUNI 2012

Udviklingsniveau: 187 H Opfattet

korruption:

1 2,2

ELFENBENSKYSTEN H

H Opfattet

korruption:

1 2,0

H Korruptionsplacering:

183 168 H

Demokratistatus: Ikke frit

Udviklingsniveau: 187170 korruption:

1 2,2

H Korruptionsplacering:

183 154 H

Demokratistatus: Ikke frit

KOMMUNERNES INVESTERINGER 11 kommuner investerer skatteborgernes penge i statsobligationer fra afrikanske regimer, der er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske. Det viser en gennemgang, som Berlingske har lavet.

BILLUND KOMMUNE

VARDE KOMMUNE

På dette opslag kan du se, om din kommune er én af dem. Dernæst kan du se i hvilke lande og hvor mange kroner, det drejer sig om. Nederst ses de pågældende landes niveau inden for menneskelig udvikling, korruption og demokrati.

HORSENS KOMMUNE

Angola:

111.896

Elfenbenskysten:

45.092

Rep. Congo:

109.335

Angola:

40.638

Elfenbenskysten:

124.609

Rep. Congo:

36.185

Nigeria:

112.913

Nigeria:

18.823

Senegal:

194.225

Senegal:

74.039

Uganda:

58.193

Uganda:

8.160

I alt:

711.171

I alt:

222.937

SVENDBORG KOMMUNE

GULDBORGSUND KOMMUNE

Senegal:

2.829

Senegal:

3.146

Gabon:

54.536

Nigeria:

12.404

Nigeria:

2.871

Elfenbenskysten:

78.118

I alt:

15.233

I alt:

6.017

I alt:

132.654

ODENSE KOMMUNE

RANDERS

SKANDERBORG KOMMUNE

Senegal:

6.514

Senegal:

3.851

Nigeria:

28.562

Nigeria:

16.886

I alt:

35.076

I alt:

20.737

HERNING

Alle beløb i kroner SKANDERBORG

RANDERS KOMMUNE

HORSENS

BILLUND

VARDE

ROSKILDE

Gabon:

5.000

Elfenbenskysten:

7.000

I alt:

12.000

SLAGELSE KOMMUNE Elfenbenskysten:

SLAGELSE

ODENSE

SVENDBORG

HERNING KOMMUNE Angola: Rep. Congo:

40.886

Gabon:

28.543

Angola:

201.339

Rep. Congo:

187.454

Nigeria:

129.885

Senegal:

349.914

DR Congo:

5.006

317.947

Uganda:

61.514

353.436

I alt:

1.004.541

Elfenbenskysten:

434.714

Nigeria:

713.969

Senegal:

718.180

ROSKILDE KOMMUNE

Uganda:

345.997

Elfenbenskysten:

49.231

2.884.243

I alt:

49.231

I alt:

GULDBORGSUND

INFOGRAFIK / MARIE LIND

KILDE: BERLINGSKE RESEARCH. DATA ER INDSAMLET VIA AKTINDSIGTER FRA ALLE 98 KOMMUNER I PERIODEN 20. MARTS TIL 30. MAJ 2012.

Udviklingsniveau:

Opfattet korruption/placering:

Demokratistatus:

KILDE: TRANSPARENCY INTERNATIONAL - CORRUPTION PERCEPTIONS INDEX 2011.

GABON

NIGERIA

Udviklingsniveau: 187 106

Udviklingsniveau: 187 156

H Opfattet

korruption:

3,0

H Korruptionsplacering:

183 H

100

Demokratistatus: Ikke frit

183 H

143

Demokratistatus: Delvis frit

Udviklingsniveau: 187 155 H Opfattet

H Korruptionsplacering:

UGANDA

korruption:

2,4

SENEGAL

H Korruptionsplacering:

183 H

112

Demokratistatus: Delvis frit

H Opfattet

korruption:

2,9

Udviklingsniveau: 187 161 korruption: 2,4

H Korruptionsplacering:

183 H

143

Demokratistatus: Delvis frit

SEKTION 2 . SØNDAG 03. JUNI 2012 . MAGASIN . BERLINGSKE . 05

08. / BUSINESS /

BERLINGSKE / 2.SEKTION / TIRSDAG 05.06.2012 REDIGERET AF ELLEN BUHL. LAYOUT: LEA KIRSTINE GINDIN

businessbriefing

Statslån. Mens en række af landets største fagforeninger fravælger lån til korrupte afrikanske regimer, forsvarer Danmarks Lærerforening en beskeden investering i Uganda.

FOTO: BAX LINDHARDT

Vokseværk. Claus Meyers madimperium dækker nu over alt fra æbleplantager til chokoladeproduktion og et hotel i udkantsdanmark til verdens bedste restaurant Noma. Og ifølge årsregnskabet for 2011 i Claus Meyer Holding går det stærkt fremad. Madkoncernen har en vækst på hele 27,7 pct. i omsætningen, der dermed er på 425 mio. kr. Resultatet efter skat ender på 16,4 mio. kr., hvilket er 23,3 mako pct. mere end året før.

Smykkekoncern taber millioner på illoyal distributør RUTSJETUR. Resultatet i Lise og Peter Aagaards smykkekoncern Zen Captial hamrer ned. I 2011 tjente moderselskabet kun 12 mio. kr. hjem før skat mod 125 mio. kr. året før. Nedgangen handler ikke bare om svigtende salg. Den skyldes for en stor del udgifter i forbindelse med, at den amerikanske distributør er blevet skiftet ud, efter at han har handlet illoyalt. Samtidig er der skiftet distributører i Australien og Canada. Det skriver Børsen. niko

Berlingske Media øger sit overskud

Tryg anker erstatning til Mols-Linien

REGNSKAB. Berlingske Media A/S fastholder sin positive udvikling fra 2010 og kommer ud af 2011 med et positivt resultat på 64,6 mio. kr., hvilket er en fremgang i forhold til året før. Sidste år vendte Berlingske Media tallene på bundlinjen fra minus til plus og landede dengang et mindre overskud på 20,8. mio. kr. I år er resultatet for Berlingske Media A/S forbedret til 64,6 mio. kr. før skat. »Vi er godt tilfredse med, at vi kan forbedre vores overskud i disse tider, hvor vi står over for en tredobbelt udfordring: Store strukturelle forandringer i markedet, store behov for investeringer i nye aktiviteter og et privatforbrug, der stadig hænger i bremsen. Finanskrisen har endnu ikke sluppet sit tag, og annoncesalget har været meget uforudsigeligt gennem 2011,« siger koncernchef Lisbeth Knudsen. 2011 blev bl.a. året, hvor Berlingske Media startede en helt ny landsdækkende radiostation og satte ekstra skub i strategien om betaling for unikt indhold på nettet og på mobile platforme. BT-Plus har nu fået selskab af en Berlingske Plus og en Business Plus-butik med masser af spændende indhold og specialbutikken Business Premium. liov

RETSSAG. 21. maj oplyste rederiet Mols-Linien, at det var blevet tilkendt en erstatning på 19,2 mio. kr. af Tryg i en sag om motorhavari. Den dom er nu blevet anket af forsikringsselskabet, meddeler Mols-Linien. Sagen omhandler hurtigfærgen Max Mols, som fik motorhavari 16. juli 2010, hvorefter Mols-Linien anmodede Tryg om udbetaling af forsikringssummen. Det blev ved den lejlighed afvist. Ritzau Finans

Oticon-ejer står til norsk kæmpegevinst DER kan blive et medlem mindre i Oticon-familien i nærmeste fremtid. Selskabet ejer William Demant Invest, der igen ejer en stor del af William Demant Holding, men ud over aktiviteterne i høreapparatbranchen, investerer Oticon også i andre forretninger. Nu har bestyrelsen i norske Origio, hvor William Demant sidder på 8,3 pct. af aktierne, anbefalet et købstilbud fra amerikanske Cooper Companies. Oven på det officielle bud stiger den norske aktie med næsten 71 pct. til kurs 27 for en aktie. micn

Lærere køber statsobligationer i Uganda Af Jette Aagaard og Eva Jung // jeta@berlingske.dk og // evju@berlingske.dk

Har du penge, så kan du få. I Uganda er korruption så udbredt, at regeringslederen Museveni under sidste års historisk dyre valgkampagne åbenlyst afleverede kuverter med penge til vælgere i håb om, at de ville stemme på ham. Det rapporterede internationale medier og valgobservatører. Når fagforeningen Danmarks Lærerforening investerer et beskedent beløb af sine medlemmers strejkemidler i ugandiske statsobligationer, kan det derfor være svært at vide, hvor pengene ender. Lærerne har som den eneste af ni af landets store fagforeninger købt statsobligationer for næsten 50.000 kroner i Uganda. Det svarer til et ikke-øremærket lån til staten, og Anne Mette Kjær, lektor med speciale i politik i Afrika på Aarhus Universitet, er kritisk: »Uganda var længe en »donordarling«. Men korruptionsniveauet er nu så højt, at man på ingen måde kan vide, hvor pengene ender. Særligt ikke, når det drejer sig om ikkeøremærkede lån til regeringslederen Museveni, der er under stigende pres. Det svarer til direkte budgetstøtte, som er med til at holde ham ved magten.« En rundringning til en række fagforeninger såsom FOA, 3F, Dansk Metal, HK, Lægeforeningen, DJØF, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Journalistforbund viser, at de fravælger investeringer i de otte regimer, som Berlingske har sat fokus på. Det går den forkerte vej Anders Bondo Christensen, fmd. for Danmarks Lærerforening, kan se problematikken, men mener, det er for let at trække sig ud. »Vi skal ikke drive udenrigspolitik. Hvis regeringen siger, der er nogle lande, vi ikke skal investere i, så gør vi ikke det. Men det er mere kompliceret end som så. Jeg ved godt, der er korruption og meget andet skidt i de lande, men hvis den ugandiske stat ikke har nogen penge, er der heller ikke nogen skoler til børnene,« siger han. Flere investorer har de seneste uger understreget, at de vil blive ved med at investere, så længe det går fremad for landet. Men i Uganda går udviklingen den forkerte vej, vurderer Anne Mette Kjær. »Omkostningerne for at blive ved magten

BLOD OBLIGATIONER

briefing ¤

Lån til afrikanske regimer Y Store danske investorer låner penge til otte afrikanske regimer, som er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske. Y Berlingske har sat fokus på investeringer i statsobligationer i Uganda, Nigeria, Elfenbenskysten, Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Gabon, Angola og Senegal. Her investerer 19 store pensionskasser lidt over 600 mio. kr., fem store investeringsforeninger investerer godt 1,2 mia. kr., og 11 kommuner placerer lige over fem mio. kr. i landene. Y Investeringerne bliver mødt af kritik fra eksperter, fagforeninger og politikere, hvor bl.a. erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) tager initiativer for at få investorerne til at genoverveje dispositionerne.

vokser for præsident Museveni. Opbakningen er svundet, siden han kom til i 1986, og Museveni er nødt til at bruge flere penge på at købe stemmer og udpege loyale folk til vigtige poster. Chancen for at pengene bruges på skole- og sundhedsområdet, var større i 1996 (som Museveni udråbte til antikorruptionsår, red.), end den er nu,« siger hun. Danmarks statslige udviklingsorganisation Danida investerer i flere projekter i Uganda, men udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har tidligere sagt til Berlingske, at man ikke vil yde ikke-øremærkede lån i form af direkte budgetstøtte til landet. B

Spring det besværlige bogholderi over. Brug mobilbillet og spar tid og penge

WorkPlus er kontante fordele til dig og dine medarbejdere Workplus gør det nemmere og billigere at rejse. Få skattefrit periodekort, mobilbilletservice, print-selvbilletter samt gode cykeltilbud på én månedlig faktura.

WorkPlus betyder mindre administration og mere tid til dig og dine medarbejdere. Tilmeld din virksomhed gratis på workplus.dk eller sms WORKPLUS til 1990

Tshiembe Nkumba. Foto: Jens Astrup

BLOD OBLIGATIONER

»Mine pensionspenge støtter alt det, jeg flygtede fra« Lievin Tshiembe er flygtet fra DR Congo til Danmark. Gennem sin tvungne pension låner han nu penge til regimet i hjemlandet.

Af Jette Aagaard // jeta@berlingske.dk Eva Jung // evju@berlingske.dk

»Merde!« Det franske ukvemsord ryger ud af Lievin Tshiembe, før han tænker over det. Hånden gnider hen over panden, hvor der endnu ikke er rynker i den mørke hud. Det er hans pensionsordning, der får den 56-årige congolesiske flygtning til at bande på modersmålet. Som pædagogmedhjælper på et dansk fritidshjem sparer han op til pensionen via PenSam. Et pensionsselskab, som yder lån til regimet i Den Demokratiske Republik Congo – det selv samme land, som Lievin Tshiembe er flygtet fra. »Jeg vil gerne flytte mine penge til en anden pensionsordning. Jeg kan ikke tåle det. Det smerter mig meget, meget, meget,« siger han og lægger hånden på brystet. Men han kan ikke skifte pensionsselskab. Ordningen er bestemt af den overenskomst, der er lavet mellem arbejdsmarkedets parter, og selv om Lievin Tshiembe er oprørt, er han som LFSmedlem tvunget med i den kollektive pensionskasse, som giver ikke-øremærkede lån til regimet i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). »Hvorfor investerer de så i det mindste ikke i noget, hvor de ved, hvad pengene går til? Så de er sikre på at hjælpe befolkningen,« siger Lievin Tshiembe og fortæller, hvordan han som formand for Den Congolesiske Forening i Danmark for år tilbage opfordrede den danske regering til at lade være med at støtte DR Congo med bistandskroner. Pengene ville aldrig nå befolkningen, var hans pointe. PenSam er ikke det eneste pensionsselskab, der via statsobligationer låner penge til DR Congo. Sammen med ISP, Industriens Pension og AP Pension er der investeret et mindre beløb på lidt over ti millioner kroner i det konflikthærgede land. Det viser en undersøgelse, som Berlingske og researchcentret Danwatch har lavet. I løbet af de seneste uger har Berlingske beskrevet, hvordan 19 ud af de 22 største danske pensionskasser investerer over 600 mio. kr. i Angola, Republikken Congo, Nigeria, Gabon, Senegal, Elfenbenskysten, Uganda

og DR Congo. Også 11 kommuner køber statsobligationer for en mindre del af deres overskydende skattekroner i regimerne, der er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske, mens fem ud af de otte største investeringsforeninger låner næsten 1,2 mia. kr. til de otte lande, som alle er i søgelyset for menneskerettighedskrænkelser. Selv om de investerede beløb er små i forhold til de samlede investeringer fra pensionskasser, kommuner og investeringsforeninger, understreger flere kilder, at problemstillingen er principiel. Investeringerne møder bred kritik fra eksperter, humanitære organisationer og den danske regering. Alligevel har Lievin Tshiembes pensionsselskab PenSam indtil nu forsvaret investeringerne. Det er ikke op til dem at drive udenrigspolitik, lød begrundelsen fra Dennis Kristensen, som udover at være formand for PenSam også er formand for fagforeningen FOA. LIEVIN TSHIEMBE flygtede fra DR Congo af politiske grunde i 1996. Dengang sad diktatoren Mobutu Sese Seko på magten i landet, som hed Zaire. Med en magtfuld sikkerhedstjeneste, som lurede og lyttede med alle vegne, voksede magtmisbruget, og det var nødvendigt at betale bestikkelse, hvis blot man kom til at nævne et forkert ord på det forkerte sted, fortæller Lievin Tshiembe. Mobutus modstandere forsvandt sporløst. Mange røg i den mytiske Congo-flod, som adskiller DR Congo og Republikken Congo. Det er i hvert fald, hvad Lievin Tshiembe hørte. Og han blev selv bange for at ryge samme vej. Han arbejdede i det skjulte mod Mobutus ejerfornemmelser over landet. Han var imod, at Mobutus støtter fik luksusbiler og luksusvillaer, mens befolkningen stod i bagerste række. Og når gudstjenesten i den katolske kirke var slut, talte han med de andre kirkegængere om demokrati og om at hjælpe congoleserne med at hjælpe sig selv. Som fransklærer i gymnasiet havde han mange kontakter, kendte mange forældre, og han talte de mange forskelligartede sprog, som opdeler de congolesiske regioner. Han kom hurtigt til at tale for meget – med for mange. Det var, hvad der stod i de anonyme trusselsbreve, som Lievin

Tshiembe fortæller, at han modtog. »De sagde, at jeg ville forsvinde, hvis jeg fortsatte. Jeg var en trussel. Men min familie havde jo brug for mig. Det var mig, der skaffede os mad. Jeg måtte bare væk,« siger Lievin Tshiembe. Med hjælp fra hemmelige kontakter i et ministerium – kontakter, som han har svoret aldrig at nævne navnene på – kom han af sted. Over Congo-floden i robåd til Brazzaville, hovedstaden i Republikken Congo. Først Lievin Tshiembe selv. Derefter resten af hans lille familie. Herfra rejste de sammen over Rusland til Danmark, hvor familien flyttede fra asylcenter til asylcenter i de to år, det tog, før opholdstilladelsen gik igennem. Siden en jobtræning i 2003 har Lievin Tshiembe arbejdet på et dansk fritidshjem som pædagogmedhjælper. Han har fået andre tilbud om f.eks. at blive fransklærer, men han er glad for at kunne bruge sin uddannelse; at undervise og passe på børnene. De lærer også ham noget, fortæller han. »De lærer mig at udvikle mit danske sprog. Det er den bedste måde at lære landet at kende på – at være sammen og arbejde. Jeg har meget at takke Danmark for.« SELV OM HAN I DAG er dansk statsborger, er han stadig knyttet til DR Congo. En del af hans familie lever i landet, og han sender penge til dem indimellem. Når han kan. Hvis der er en slægtning, der er syg, så vil Lievin Tshiembe gerne hjælpe. Staten gør det ikke, så der er ingen hjælp til de congolesere, der ikke har familie uden for landet, fortæller han. Derfor er han vred over, at han selv er med til at låne penge til det congolesiske styre, hvor en anden diktator – Joseph Kabila – i dag sidder på magten. Han føler sig snydt. »Jeg ville aldrig have troet, at mit pensionsselskab kunne finde på at gøre det. De har ikke informeret mig om det. Der er ingen, der ved, hvor de penge ender. Jeg tror, at de går i lommen på regimets folk. De får luksusbiler, villaer, rejser til Europa, Indien og USA. Befolkningen får intet. Mine penge går til sikkerhedstjenestens overgreb og drab. Til alt det, som jeg flygtede fra. Det støtter jeg nu. Og jeg vidste det ikke. Det gør mig ondt. Hvorfor kan jeg ikke skifte pensionsselskab?« spørger Lievin Tshiembe. B

briefing ¤ Y 19 ud af landets 22 største pensionsselskaber låner sammenlagt godt 600 mio. kr. til otte lande i Afrika, når de opkøber statsobligationer. Landene er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske. Det viser en undersøgelse, som Berlingske og researchcentret DanWatch har foretaget. Y Også fem af Danmarks største investeringsforeninger har opkøbt for næsten 1,2 mia. kr. statsobligationer i de samme lande, dog med undtagelse af Uganda. En del af beløbet kan dog overlappe med pensionsselskaberne, da nogle pensionsselskaber investerer gennem investeringsforeninger. Y Fra flere sider er der siden blevet efterspurgt klare retningslinjer for investeringer i statsobligationer – ganske som der allerede er i forhold til aktieinvesteringer. Y Erhvervs-og vækstminister Ole Sohn (SF) vil med en præciseret vejledning sikre åbenhed om lån til stater. I samspil med en ny lov om CSR betyder det konkret, at landets største virksomheder i fremtiden skal redegøre for i deres årsrapporter, hvilke overvejelser de gør sig om menneskerettigheder og miljø i deres arbejde.

Hvad siger landets borgmestre? Læs 11 borgmestres begrundelser for investeringerne i Afrika på b.dk/blod

b.dk/blod