INTERVIEW PETER SØRENSEN
PA Vej til Liverpool Som borgmester er der ikke længere den mængde fritid, der har været, og fodboldba nen i Egebjerg slider han kun på sidelinjen. Men én lille, lokal klub er han fortsat medlem af: - Vi er fire mand, der spiller whist og på 10. år sparer op til en fodboldtur til Liverpool og Anfield Road. Ja, jeg er egentlig mest Barcelona-fan, men der er flertal for Liverpool i kortklubben, så… Peter Sørensen har en helt anden kærlighed i engelsk fodbold end de etablerede topklubber. - Jeg har en svaghed for Darlington, der er en lillebitte klub langt nede i rækkerne og som aldrig vinder noget som helst. Jeg kender ikke andre, der har dem som favorithold, men det stammer fra tiden med Sportslørdag. Hvornår turen til Liverpool med kortklubben bliver til virkelighed, ved han ikke. - Vi har penge nok i kassen til at ta’ derover to gange, men det er bare ikke lykkedes os at finde det rigtige tidspunkt endnu. Kalendergymnastik i familien Han har delt adresse med Karen i godt 20 år, og det er et makkerskab, der stadig kan sparke liv i hverdagen. - Hun giver mig tryghed, men har også ambitioner og er god til at sætte sig realistiske mål og gøre sig klart, hvad det koster at nå målet. Hun giver mig en opbakning og et fællesskab, jeg ikke kunne undvære, lyder hans sammenfatning. Den nye tilværelse som borgmester var også en mindre bombe i den lille families hverdag og rutiner. Pludselig var Peter hele byens førstemand med en fyldt kalender og meget få ledige timer derhjemme. - Selvfølgelig har vi alle skullet vænne os til det. Men heldigvis havde vi allerede sidste år bestilt tre ugers fælles ferie i Thailand denne sommer, og den tur var guld værd. Ikke bare fik vi slappet af og var tæt på hinanden, men vi fik også snakket vores nye hverdag godt igennem. Karen har også et job, der som regel er på mere end 37 timer om ugen, så 78 87hundrede DECEMBER 2012
Nogen gav mig det gode råd at bevare ydmygheden der skal noget kalendergymnastik til. Men i løbet af sommeren var der rigtigt meget, der faldt på plads på en god måde, siger han. At han skulle ende som politiker på fuldtid, havde han næppe gættet på for 20 år siden, selvom den politiske interesse bestemt var der. - Jeg kom først på EFG, som det hed dengang, fordi jeg nok skulle være håndværker. Det er der stolte traditioner for i familien. Jeg er dybt fascineret af og har stor respekt for dem, der kan et håndværk, men det rækker mine evner altså ikke til. Så fik jeg job som portør på Brædstrup Sygehus, og der faldt jeg omgående til. Egentlig var det ikke kun portør-faget som sådan, selvom det også er spændende og afvekslende, men det at være en del af et helt hus, der bare skal fungere sammen… det fascinerer mig. At der er så mange vigtige tandhjul, der skal klikke sammen i fællesskab – dét er spændende, siger Peter Sørensen med glød i stemmen. ROdere end sin egen hArfarve I sin tid var den unge Peter ”endnu mere rød end min hårfarve”. - Jeg elskede at diskutere politik og som helt ung var jeg næsten længere ude til venstre end kommunisterne. Men jeg bevægede mig ind på midten, da jeg blev lidt ældre, jeg blev tillidsmand og meldte mig også ind i Socialdemokraterne. Det blev i første omgang et kort ægteskab. I forbindelse med formandsopgøret mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen i 1992 meldte Peter Sørensen sig ud igen. - Jeg havde ikke noget imod nogen af dem, men jeg brød mig ikke om den måde, det valg foregik på. Så jeg meldte mig ud og blev først medlem igen 12 år senere.