Issuu on Google+

>HHC%.%)"%+)&

SIRK ANÆS T

E

I^Yhh`g^[i[dgVc²hiZh^"^ciZch^k" d\dek€\c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

',#€g\Vc\#HZeiZbWZg'%&'#Cg#( lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`

A NM

9Gu7:C 96CB6G@

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP


 

     


 '%&$)($##$)#&*$!)( $#&, *#( !( $# %%! ( $#  %52!,,9$*534%$ %.4),!4/2933)34:!.%7/04)/.&/2 ) ()3"2%!+4(2/5'(4%#(./,/'9%-0,/93%52!,,9/.42/,,%$ %.4),!4)/.4(!4!,,/734(%0!4)%.44/#/.42/,"2%!4().' 0!44%2.3!.$4)$!,6/,5-%3953).'4(%3!-%).0543)'.!, !34(%$)!0(2!'- )02/6)$%32%30)2!4/295.,/!$).' ).39.#(2/.97)4(4(%0!4)%.4;32%30)2!4/29%&&/243 80%2)%.#%4(%02%$)#4)6%0/7%2/&.%52!,-/.)4/2).' "4!).%.(!.#%$+./7,%$'%&/2).&/2-%$#,).)#!,$%#)3)/.3 4/!#()%6% /04)-!,#/.$)4)/.3&/24(%0!4)%.4

The product may be pending regulatory approvals to be marketed in your country. Contact your MAQUET representative for more information about SERVO-i with NAVA, or go to: www.maquet.com/nava

 + (-"%$+& #)"#$&( :(%/,$4!.$!2$

!15%42)4)#!,!2%   /,.!7%$%. (/.%    777-!15%4#/        


9Gu7:C 96CB6G@ I^Yhh`g^[i[dgVc²hiZh^"^ciZch^k" d\dek€\c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` 6chkVgh]VkZcYZgZYV`i³gd\ [dggZic^c\h[³gZg/  ?VcCdgbVcc@g^hiZchZc  6\ZgW³aeVg`Zc'+!,('(<^kZ  Ia[#/,*,(*&.*  :"bV^a/YgVVWZc5hid[VcZi#Y` GZYV`i^dc/  6gi^`aZgiZ`hiÒa^ldgYd\a^\c#  hZcYZhi^a/  EZiZg7gjh\VVgY  =#8#6cYZghZchKZ_'+*  .-%%=_³gg^c\  Ia[#/(%'*--),  :"bV^a/Wgjh\VVgY5]Vh#Y`  

=VccZH³gZchZc :"bV^a/]VcchdZg5gb#Y`

  

BVg^VccZGVhbjhhZc :"bV^a/bVg^VccZTgVhbjhhZc&5 ]dibV^a#Xdb

 

BV_7g^iiLgVc‚g :"bV^a/lgVcZg5bV^a#iZaZ#Y`

 

?niiZ9jh\VVgY :"bV^a/[gjYjh\VVgY5]dibV^a#Y`

EdhiVYgZhhZ/  ¼9Gu7:C»9VcbVg`  6\ZgW³aeVg`Zc'+  ,('(<^kZ  IZaZ[dc,*,(.+%+  IZaZ[Vm,*,(.+%+  Edhi\^gdcg#-*&-((* ughVWdccZbZci/  `g#&%%!"ZmXa#bdbh @dciV`ieZghdc;H6>D"9g€WZc/  C^cVAZccZgi  £ghiZYh\VYZ,!+)%%H³cYZgWdg\  Ia[#/)')((&%.  :"bV^a/c^caZc5a^kZ#Y`

=ZckZcYZahZi^a;H6>D "hZjcYZgWZhingZahZc DeaV\/(#(%%hi`# Ign`/GdhZcYV]ah!DYZchZ Ign``aVgZVccdcXZg/ HZcYZhe€bV^ai^a6cZiiZ?ZchZc/ V_5]idYZchZ#Y`

4

Fra redaktionen: Til trods for at vi i sidste nummer af Dråben, fik belyst emnet ”Organdonation” fra flere vinkler, har vi valgt at bringe en længere artikel af Pelle Guldborg Hansen. En artikel der grundigt beskæftiger sig med de dilemmaer, der kan opstå, dels når vi personligt skal tage stilling til organdonation, og dels når der skal tages politisk stilling til, hvordan man kan/skal/vil lovgive om emnet. Vi er blevet velsignet med mange og udmærkede referater fra kolleger, der har været ude i Verden til kongresser/studieophold. Desværre har vi af pladsmæssige grunde ikke mulighed for at bringe dem alle på tryk. Alle vil komme på FSAIO´s hjemmeside www.dsr.dk/fsaio Der er desværre også andre artikler/ indlæg som vi ikke havde plads til i sept. nummeret – selvom vi havde stillet i udsigt, at de kom i. Vi lover at de kommer med næste gang. Vi vil gerne at mange flere sygeplejersker skriver, om stort som småt, gode ideer, erfaringer, forslag til bladet/hjemmesiden osv. osv. Prøv det bare – vi siger tak med en ”flydende hilsen”


Formanden har ordet I sidste nummer af DRÅBEN blev temaet Organdonation flot belyst fra flere vinkler. Det var fra Dansk Center for Organdonation, Transplantationsgruppen, Etisk Råd, de professionelle – læger og sygeplejersker - og en pårørende, som beskriver sine erfaringer omkring sin søns død og de allersværeste beslutninger. Den 12. juni 2012 var der på Aalborg Sygehus premiere på filmen ”Den ubegribelige død”. Filmen er optaget på Aalborg Sygehus og er en dokumentar af instruktøren Anja Dalhoff. Filmen skildrer et forløb fra en ung kvinde bliver hårdt kvæstet i trafikken til en hjertesyg ung mand får et nyt liv med et nyt hjerte. Antallet af donorer på årsbasis varierer ikke meget, i 2011 var der 77 donorer i Danmark (fra 2001 til 2011 mellem 67 – 79 pr. år). Det er kun et fåtal af de sygeplejersker, der arbejder på intensiv- og anæstesiafdelinger som oplever et donations- eller transplantationsforløb, hvorfor det er af stor betydning, der nu er donationsansvarlige nøglepersoner, der kan rykke ud til sygehuset, hvor den potentielle donor er. Der er i disse situationer behov for

konkret viden om proceduren, men også i høj grad behov for støtte og omsorg til de pårørende i deres svære beslutninger og i afskeden med deres kære. Filmen Den Ubegribelige Død er meget velegnet til undervisning for personale på hospitalerne. Det er yderst professionelle medarbejdere, som giver et indblik i deres måde at håndtere pleje og behandling. FSAIO vil gerne være med til at udbrede kendskabet til filmen Den Ubegribelige Død og dermed bidrage til at facilitere donations- og transplantationsforløb. Mette Ring Formand FSAIO

5


Indholdsfortegnelse

Side

Fra redaktionen ………………………………………………………

4

Formanden har ordet ………………………………………………

5

Implementering af elektroniske dagbøger på intensiv ……………

8

Udbedt svar for organdonation ……………………………………

17

Forebyggelse af awareness med Bis monitorering ………………

31

Anlæggelse af Venflon ved brug af ultralyd…………………………

38

Bestyrelsen har ordet ………………………………………………

43

- Referater - Opslagstavlen - Boganmeldelse - Program Efterårsfagdagen

Vejledning for indlæg i Dråben ………………………………………

6

54


Implementering af elektroniske dagbøger på intensiv Af sygeplejerske Susanne Berner, Karen Nilsson, Iben Hertz, klinisk afdelingssygeplejerske Pia Sehested og forskningsleder Bente Appel Esbensen

På mange intensive afdelinger er dagbøger nu anerkendt, som et værdifuldt redskab for patienten i bearbejdelsen af et intensivt behandlingsforløb. På Glostrup hospitals intensive afdeling Y.13 er elektronisk dagbogsskrivning siden 2008 blevet implementeret for patienter, der har et respiratorbehandlingsbehov i mere end 3 dage. Interessen for dagbogsskrivning blev for alvor vakt, da afdelingen tilbage i 2004 modtog et brev fra en tidligere patient. Denne patient havde været igennem to respiratorbehandlinger og hendes oplevelse var, at hun havde været ved fuld bevidsthed under hele indlæggelsen. Brevet indeholdt en beskrivelse af, hvordan hun troede, at hun var deltager i et eksperiment, hvor der blev udført forsøg på nyopererede og døde patienter. Sygeplejerskerne var robotter, som ikke ydede hjælp til patienterne og hun huskede tydeligt, hvor skrækslagen hun havde været med følelsen af utrolig afmagt. Det intensive efter-forløb var præget af udtalt angst, hvor hun bl.a. udtænkte muligheder for selvmord og kun kunne sove, hvis der var et familiemedlem ved hendes side.

8

Dette brev og et sygeplejesymposium blev startskuddet på implementeringen af elektroniske dagbøger. Formålet med denne artikel er, at udbrede vores erfaringer med implementering af elektroniske dagbøger, så andre intensivafdelinger kan blive inspireret. Det kan være svært i en travl hverdag, at skulle varetage endnu en opgave, men implementering af elektroniske dagbøger har vist sig at have flere fordele. Baggrund - hvorfor skrive dagbøger til de intensive patienter? Det er velkendt at mange patienter, som har været igennem et indlæggelsesforløb på intensiv afdeling, efterfølgende plages af psykiske problemer med varierende grad af hukommelsestab, forvrængede minder, søvnforstyrrelser og mareridt, samt en øget risiko for udvikling af posttraumatisk stress syndrom (PTSD) (1,2,3). Konceptet dagbog og opfølgningssamtale til den intensive patient blev introduceret i England i 1980’erne og i 1990 blev den første Follow-up klinik oprettet på Whinston Hospital, England ved bl.a. Dr. Christina


Jones. I denne klinik blev patienterne tilbudt både fysisk og psykisk opfølgning efter et intensivt terapiforløb (4). I Norden startede dagbøger som et græsrodstiltag, og det ”åbne kardex system” fra Danmark har været en inspirationskilde til udviklingen af dagbøger til intensive patienter i Norge (5). Bäckman og Walter beskrev i 2001 og 2005 ”fotodagbogen”, hvori billeder af den enkelte patient fra en intensiv afdeling indgik. Billederne skulle medvirke til, at tydeliggøre for patienten, hvor kritisk tilstanden havde været og lette den efterfølgende forståelse af sygdomsforløbet (6,7). I Norden har dagbogen udviklet sig fra et græsrodstiltag til i dag at være et koncept reguleret med guidelines og formål, som er beskrevet i de enkelte lande (5). Resultatet fra et mindre randomiseret studie i England viste en reduktion af depression og angst hos de patienter som fik dagbog (8). Et stort internationalt randomiseret studie med deltagelse fra 6 europæiske lande, heriblandt Danmark i årene 20062008 viste, at dagbøger kan reducere nye tilfælde af PTSD fra 13 - 5 % (9). Andre studier viser, at der er belæg for at dagbøger hjælper patienter i den psykiske rehabilitering (10,11,12). Der er således international og forskningsmæssig dokumentation for, at Dagbogskonceptet giver patienten mulighed for at bearbejde egne oplevelser, tanker og følelser i efterforløbet (8,9,10,11,12). Dagbøger som opfølgning kan bruges for patienten som en af de brikker i det puslespil, der kan hjælpe patienten til at danne sig en ny

virkelighed og komme videre efter kritisk sygdom og et intensivt terapiforløb. Hvordan blev dagbogskonceptet til virkelighed på intensiv afdeling, Glostrup? Et sygeplejesymposium på Glostrup Hospital i 2004 blev begyndelsen på ideen om dagbogsskrivning og opfølgning af patienter, der har gennemgået et intensivt terapiforløb. Vi var 3 sygeplejersker, der dannede en arbejdsgruppe med interesse i patienter med PTSD, og som brugte det omtalte patientbrev fra indledningen til at holde et oplæg på et sygeplejesymposium i 2004 om PTSD hos intensive patienter. Indlægget blev en succes og gav os lyst til at arbejde videre med emnet. Efter sygeplejesymposiet holdt vi et møde med sygeplejeledelsen, og drøftede mulighederne for at sætte mere fokus på, at støtte patienterne i bearbejdelsen af indlæggelsesforløbet på intensiv afdeling. Sygeplejeledelsen var positiv og PTSD-gruppen fik opbakning til at gå videre. Der var enighed om, at det var nødvendigt med en grundig litteratursøgning, og vi fik de efterfølgende år bevilget arbejdsdage til, at søge litteratur og indhente erfaringer, både nationalt og internationalt. PTSDgruppen deltog i temamøder på Hillerød sygehus i 2005 (Fremlæggelser af erfaringer fra dagbogsskrivning) og Frederiksberg Hospital maj 2005 (foredrag af Christina Jones). Vi fik også mulighed for, at deltage ved en temadag i Oslo arrangeret af Nordisk Omvårdnadsforskning inom intensivvård (NOFI) i 2006, hvor formålet var

9


gensidig udveksling af erfaringer fra dagbøger og opfølgning til patienter, der har været igennem et intensivt behandlingsforløb. I 2007 blev der nedsat fem regionale arbejdsgrupper under ledelse af Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF) ved seniorforsker Ingrid Egerod. Formålet med arbejdsgrupperne var, at udarbejde en national vejledning for Dagbogskonceptet. Dagbogsteamet fra Glostrup intensiv deltog og en endelig udgave på en vejledning var færdig i 2008 (13). Beskrivelse af implementeringsprocessen I dette afsnit beskrives planlægning, aftaler og erfaring fra implementeringsprocessen af elektroniske dagbøger. I 2007 havde vi fået indhentet omfattende viden om forskellige Dagbogskoncepter, og gruppen var klar til at implementere dagbogsskrivning til patienter, som havde et respiratorbehandlingsbehov i mere end 3 dage. PTSD- gruppen besluttede, at Dagbogskonceptet skulle være elektronisk, idet der kunne drages fordel af det allerede eksisterende dokumentationsstyringssystem PDM (PatientData- Management system). Alle vitale parametre bliver i forvejen automatisk registreret i dette system, der samtidig inkluderer et rapportsystem, hvorved al dokumentation om patienten registreres. PTSD-gruppen blev nedlagt i 2007 og der blev oprettet et dagbogsteam bestående af de samme medlemmer, men omstruktureringen skulle med-

10

virke til at opnå en bedre implementering af Dagbogskonceptet. Arbejdsopgaverne blev fordelt, og der blev udpeget en fungerende leder og tovholder. Dagbogsteamet holdt flere afklarende møder undervejs, hvor vi gensidigt reviderede og godkendte hinandens arbejde. Vi udarbejdede en instruks for dagbøger, der blev tilgængelig på VIP portalen (vejledning, instrukser og politikker). Der blev arrangeret en IT- ordning med en åben mappe på et drev således at personalet kunne skrive daglige notater elektronisk. Selve dagbogen er en A4 mappe, der foruden de printede dagbogsnotater indeholder en velkomsthilsen og billeder af en intensiv sengeplads med forklarende tekst. I september 2008 var det tid til at introducere kollegaer til afdelingens valgte Dagbogskoncept. Der blev arrangeret undervisning på to temadage. Vi udarbejdede et undervisningsprogram i Power Point som var målrettet oplæringen af kollegaerne. Undervisningen skulle medvirke til, at motivere til Dagbogskonceptet og strukturere organiseringen af det. Kriterier for opstart af dagbogen blev gennemgået, bl.a. at personalet senest på 3 dagen bør starte dagbogen op, når der var udsigt til en længere indlæggelse på intensiv afdeling. For at opnå en succesfuld implementering var det vigtigt, at den praktiske del i forhold til patientregistrering og dokumentation blev grundigt gennemgået, fordi det var hele grundlaget for både Dagbogsteamets arbejde men også kollegernes arbejde med at skrive. For at vise dagbogs layoutet præsenterede Dagbogsteamet en


cobas b 123 POC system Blodgas – så let som 1, 2, 3 Det nye cobas b 123 POC system er et fleksibelt blodgasinstrument, designet til dig, som har brug for svar i en fart. Systemet kræver minimum oplæring og har maksimum oppetid, så du kan bruge tiden på det, der er vigtigt for dig. …tænk hvis alt var så let som 1, 2, 3.

COBAS and LIFE NEEDS ANSWERS are trademarks of Roche. © 2011 Roche

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.cobas.com


dagbog uden notater for kollegaerne, og flere eksempler blev gennemgået i forhold til hvad der kan skrives og hvordan. Vi lagde fokus på, at det var hverdags hændelser og aktiviteter, som skulle beskrives i et let forståeligt sprog, uden brug af forkortelser, fagsprog eller omtale af fortrolige oplysninger. Kollegerne viste umiddelbart stor interesse for det nye tiltag. Der var dog også modstand og skepsis idet nogle mente, at det kunne blive svært at finde tid til et sådant tiltag i en travl hverdag. Vigtige nøglestene for implementeringen blev således, at fremhæve den elektroniske dagbogsskrivning som værende let at gå til trods travlhed, og betydningen af dagbøgerne for patienternes rehabilitering. Elektroniske dagbøger – form og indhold Brugen af PDM- systemet og den elektroniske dagbog havde følgende fordele: • Der var allerede en fortrolighed med IT-systemet, hvor personalet havde erfaret at det var tidsbesparende at skrive elektronisk. • Taste – og stavefejl kunne rettes med det samme ved brug af stavefunktionen i IT programmet • Dagbogen var fortløbende, hvilket betød at hvis man på grund af travlhed ikke nåede at skrive, kunne det gøres dagen efter og alligevel blive indsat på rette dato. • Patienterne skulle ikke forholde sig til flere forskellige håndsskrifter. Dagbøgerne blev læst igennem af dagbogsteamet inden udlevering til patienten, således at uheldige ven-

12

dinger og stavefejl kunne rettes. • Der var mulighed for at kopiere og genudgive en dagbog hvis den på en eller anden måde var bortkommet for en patient. Etiske og juridiske aspekter Etiske og juridiske aspekter har været n��dvendige at undersøge og forholde sig til allerede tidligt i forløbet af hensyn til valg og udformning af selve Dagbogskonceptet. Det blev besluttet i samråd med ledelsen, at dagbogen skulle være patientens ejendom (13). De pårørende informeres mundtligt om dagbogen. Når patienten udskrives, flyttes dagbogen til en lukket mappe på et andet drev, hvor kun medlemmer af dagbogsteamet, sygeplejeledelsen og PDM ansvarlige har adgang. I forbindelse med udlevering af dagbogen beder vi patienten give et skriftligt tilsagn om, at vi må benytte dagbogen og uddrag af de efterfølgende samtaler i anonymiseret form til undervisning eller i forskningsøjemed. Kun i de tilfælde, hvor vi får denne accept, benyttes dagbog og uddrag af samtaler. Dagbogsteamet skriver et kort elektronisk resume over samtalen med patienten i opfølgningsperioden. Patienten anonymiseres ved et identitetsnummer og resuméet opbevares efterfølgende elektronisk på føromtalte lukkede drev. Resumeerne skrives i forskellig farve svarende til samtalerne ved udlevering af dagbogen eller de opfølgende 3, 6 og 12 måneder efter. Det er hurtigt at gennemlæse og giver mulighed for, at danne sig et indtryk af, hvad samtalen handlede om sidste


gang og de eventuelle problemer, der tidligere har fyldt meget for den enkelte patient. Det danner udgangspunkt for den konkrete samtale. De anonymiserede dagbøger gemmes op til 5 år, når patienten har givet sit samtykke. Barrierer og vedligeholdelse Men en ting er teori, noget andet praksis. Vi fandt hurtigt ud af, at der var brug for bed-side undervisning af personalet i opstart af dagbogen i PDM- systemet og i selve dagbogsskrivningen. I den forbindelse opstod der gode konstruktive diskussioner, bl.a. hvad der kunne være rigtigt og forkert at skrive. Det var nødvendigt med mange rettelser og omskrivninger i startfasen. I implementeringsperioden viste det sig, at det var kriteriet for opstarttidspunktet for dagbogen, der blev den største udfordring. Det medførte, at vi ændrede tidspunktet for opstart af dagbogen til, at være så hurtigt som muligt efter indlæggelsen. Det betød, at det blev mindre uoverskueligt når man ikke skulle skrive resume over flere dage. Dagbogsteamet var nødt til at hjælpe meget i starten som f. eks at skrive resume eller ordne det praktiske med patientregistreringen. Det lettede adgangen til dagbogen og vi erfarede, at når dagbogen var påbegyndt, gik det fint med de daglige notater og det var muligt at få notaterne indpasset i de øvrige gøremål uden problemer. Nyhedens interesse er altid størst, og efter de første måneder fandt vi ud af, at vi havde en opgave i at fastholde

interessen for dagbogsskrivning hos vores kollegaer. Især i travle perioder blev dagbogsskrivning nedprioriteret og det var nødvendigt, at dagbogsteamet ydede en ekstra indsats. Der er et stort arbejde i at vedligeholde et nyt tiltag. For at fastholde interessen og samtidig give feedback på indsatsen, gør dagbogsteamet meget ud af tilbagemeldinger på patienternes tilstand efter de svære forløb. Denne formidling sker løbende og ved faste undervisningsseancer og på faglige temaeftermiddage. Der planlægges mindst 2 temaeftermiddage om året, hvor et patientforløb bliver gennemgået fra indlæggelse og til hvor langt patienten er kommet i sit rehabiliteringsforløb. Undervisningen baseres på patientfortællinger i forhold til patientens oplevelser, drømme, mareridt og fysisk formåen sammenholdt med oplysninger fra PDM. Disse seancer animerer absolut til den fortsatte dagbogsskrivning. Resultater fra brugen af de elektroniske dagbøger Implementeringen af elektroniske dagbøger har krævet en bevidsthed og kontinuerlig drøftelse af, hvilken betydning dagbøgerne har fået for patientens rehabilitering, og i forhold til udvikling af pleje- og behandling og dermed kvaliteten af den intensive sygepleje. Vidensformidling og udbyttet af dagbøgerne har derfor været afgørende i fastholdelsen af de elektroniske dagbøger. Det, at vi har mulighed for at benytte dagbøgerne og de efterfølgende samtaler i undervisnings – og udvik-

13


lingsøjemed, har givet os læring og viden, som har ført til ændringer i klinisk praksis. Her et par eksempler: • En patient beskrev hvordan en bestemt lyd gik igen og igen i en drøm han havde. Ved efterfølgende besøg i afdelingen fandt vi frem til, at lyden kom fra en pedalspand. Pedalspanden gav lyd fra sig både ved åbne og lukke bevægelsen – pedalspandene er blevet skiftet ud med lydløse affaldsspande • Unødig snak på patientstuerne er minimeret, da flere patienter har givet udtryk for forvirring og angst i forhold til hvem der blev talt til. Patientudsagnene viser, at denne snak indgår i den enkelte patients forestillingsverden. • Flere patienter har oplevet, at genskæret fra vinduerne opleves som flere indgange og forvrængede mennesker på stuen. Vi trækker derfor gardiner for vinduerne om aftenen så genskær fra gangområder minimeres. Et sådant tiltag kan gøre patienten mere tryg, ligesom unødig trafik på stuen undgås. Afrunding: Implementering af elektroniske dagbøger har været en lang proces, som startede i 2006 og først i 2012 betragtes som fuldt implementeret. Forventede og uforventede udfordringer er opstået undervejs men det har bidraget til et stærkt forankret Dagbogskoncept i afdeling Y.13. Dagbogskonceptet er i dag et uundværligt tiltag for både patienter og personale. Personalet har ingen problemer med at opstarte og skrive dagbogen og dagbogsteamet fuld-

14

fører de resterende opgaver i forbindelse med udskrivelse og klargøring af dagbogen, samt anonymisering. Patienten får en dagbog, som er overskuelig uden at det personlige præg er forsvundet. Uddrag fra dagbøger kan let indsættes i undervisningsmateriale og gengives sammen med informationer fra PDM. Herved opnås en let tilgængelig mulighed for at sammenholde hele patientens historie, hvilket sammenkoblet med tilbagemeldingerne fra patienterne, har stor læringsværdi. Der udføres ligeledes registreringer over de hyppigste følgevirkninger patienterne oplever efter deres udskrivelse fra intensiv og samtidig giver det afdelingen mulighed for, at diskutere og eventuelt ændre pleje- og behandlingstiltag, så patientoplevelserne bruges fremadrettet. Samlet medfører dette, at der kommer flere og flere ildsjæle i forhold til at skrive dagbøger, og dagbogsteamet bliver på den måde inspireret. Implementering af den elektroniske dagbog medvirker til at behandlingen af patienter i intensiv regi bliver mere nærværende i en meget teknisk verden. Opsummering Resultaterne fra opfølgningssamtalerne med patienterne tydeliggør, at ovennævnte tiltag optimerer patienternes rehabilitering. Derfor indgår vi snarest i et landsdækkende projekt med det formål at afklare behovet for rehabilitering af den intensive patient. I Y.13 er alle tiltag i konstant forandring – her tænkes på: • Skal vi udvide klientellet til også at


Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanyler Da vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne. Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde: s .ÌRDENERAKTIVERET ERKANYLESPIDSENHELTINDKAPSLET OG du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter. s $ETUNIKKEDESIGNOPFANGERRESIDUALBLOD HVORVED risikoen for utilsigtet blodspild under og efter anlæggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle? * Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50


omfatte andre patientkategorier som eksempelvis NIV patienter? • Hvordan får vi lavet et program for den intensive patient, i samarbejde med de stationære afdelinger, således at vi hjælper patienten til den bedst mulige rehabilitering? • Kunne oprettelse af en opfølgnings klinik i anæstesiologisk regi med et team af sygeplejersker, læger og fysioterapeuter bedre patientens rehabiliteringsforløb?

7)

8)

9)

Litteraturhenvisninger 1)

2)

3)

4) 5)

6)

16

Jones C, Griffiths R D, Humphris G, Skrirrow P. (2001) Memory, delusions, and the development of acute posttraumatic stress disorder-related symptoms after intensive care. Critical Care Medicine 29(3): 573-580. Jones C, Griffiths RD, Humphris G: Disturbed memory and amnesia related to Intensive Care. Memory 2000, 8:79-94. Jones, C., Backman, C., Capuzzo, M., Flaatten, H., Rylander, C., & Griffiths, R. D: ”Precipitants of post-traumatic stress disorder following intensive care: role and need of physical restraints. Reply by authors to Dr. Kapadia”, Intensive Care Med. 2007 Griffths R D, Jones C (2002): ”Intensive Care After Care” Egerod I.Storli S. Akerman E ”Intensive care patient diaries in Scandinavia: a comparetive study of emergence and evolution”. Nursing Injury 2011;18(3): 235-246 Bäckman C and SM Walther SM: The photo-diary and follow-upappointment on ICU: Giving back time to patient and relatives. 2005 In Critical care focus 12. The psychological challenges of intensive care, ed SA Ridly, 72-9 Oxford:

10)

11)

12)

13)

Backwill Publishing Ltd. Bäckmann C, Walter S (2001). Use of a personale diary written on the ICU during critical illness Knowles RE, Tarrier N: Evaluation of the effect of prospective patient diaries on emotional well-being in intensive care unit survivors: A randomized controlled trial. Crit Care Med 2009, 37:184-191. Jones C, Backman C, Capuzzu M, Egerod I, Flatten H Granja C et AL. RACHEL Group “Intensive care Diaries reduce new onset post traumatisk stress disorder following critical illness:a randonmised controlled trail.”Critt care 2010;14(5): R168) Egerod I, Christensen D, SchwartzNielsen KH, Agård AS. Constructing the illness narrative: a grounded theory exploring patients’ and relatives’ use of intensive care diaries. Crit Care Med. 2011 Aug;39(8):1922-8. University of Copenhagen, Faculty of Health Sciences, Copenhagen, Denmark. ie@ucsf.dk Garrouste-Orgeas M, Coquet I, Périer A, Timsit JF, Pochard F, Lancrin F, Philippart F, Vesin A, Bruel C, Blel Y, Angeli S, Cousin N, Carlet J, Misset B. Impact of an intensive care unit diary on psychological distress in patients and relatives. Crit Care Med. 2012 Jul;40(7):2033-2040. Jones C, Bäckman C, Griffiths RD.Intensive care diaries and relatives’ symptoms of posttraumatic stress disorder after critical illness: a pilot study.Am J Crit Care. 2012 May;21(3):172-6 Egerod, I. 2008. Klinisk vejledning for patientdagbøger i intensivafdelingen. (Clinical guideline for patient Diaries in ICU).Copenhagen:UCSF


Udbedt svar for organdonation: Den rette løsning i en kompliceret verden Af Pelle Guldborg Hansen, Adfærdsforsker og Direktør for ISSP Syddansk Universitet / Roskilde Universitet med Andreas Maaløe Jespersen og Karsten Schmidt

Kløften mellem holdning og handling Da Experimentarium sidste år var vært for udstillingen ‘Body Worlds’ spurgte man de besøgende om deres holdning til organdonation. Undersøgelsen viste, at som tilfældet er på så mange andre områder i livet, er der stadig meget langt fra holdning til handling. 73% af de besøgende svarede, at de gerne ville give deres organer til organdonation, mens kun 16% svarede, at de faktisk havde registreret sig som organdonorer [1]. Denne kløft mellem holdning og handling kan man genfinde i lignende undersøgelser fra Danmark såvel som udlandet. Ifølge de seneste tal er 770.000 danskere – godt 23% af danskerne mellem 18 og 67 år – i dag tilmeldt donorregistret, langt færre end de 78%, der ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2006 ønskede at være donorer [2]. Organdonation er et seriøst emne. En organdonor redder liv. Min far lever på 12. år med en lever fra et andet menneske, og det er jeg taknemmelig for hver dag. Årligt reddes et sted

mellem 300 og 350 liv pga. organdonation. Desværre er der ikke organer nok til at redde alle på ventelisten. I 2005 døde 27 patienter, mens de ventede på et rask organ, mens det i 2006 var 33 [3]. Da en enkelt donor kan give tre til fem organer bort, samtidig med at vores medicinske kunnen redder flere og flere mennesker fra at blive potentielle organdonorer, kan hver enkelt beslutning blive livsvigtig for et andet menneske. At lukke kløften mellem andelen af registrerede organdonorer og dem der udtrykker ønske om at være organdonorer kan være vigtigt element i at redde liv. Det er dog ikke den eneste grund til at kløften mellem holdning og handling er uhensigtsmæssig. Registrering som donor udgør nemlig kun det ene ben i den praksis der omgiver arbejdet med organdonation. Det andet ben er indhentning af pårørendes samtykke i tilfælde af at man ikke har fået registreret sin mening i organdonorregistret. I denne forbindelse betyder kløften at pårørende ofte kastes ud i svære overvejelser i en allerede tragisk situ-

17


ation præget af chok og sorg. Som etisk råd skrev i sidste nummer af dette tidsskrift, så er hjernedød ofte resultatet af pludselige begivenheder som kraftige hjerneblødninger eller trafikuheld. ”I sådanne tilfælde har der ikke været et længere sygdomsforløb, hvor de pårørende og den syge kunne tale sammen om døden og herunder eventuelt om den syges holdning til organdonation” [4]. Dertil kommer at tid er ”en afgørende faktor ved organdonation som behandlingsform: beslutningen om at udtage organer skal træffes hurtigst muligt, efter at patienten er erklæret hjernedød. Det skal sikre, at organet kan transplanteres og have god medicinsk effekt hos modtageren” [4]. Dette er næppe de optimale forudsætninger for balancerede overvejelser, håndtering af tvivl og åben dialog angående hvad angår en beslutning, der i situationen har direkte konsekvenser for en andens liv eller død. At lukke kløften mellem holdning og handling handler således lige så meget om sikre den afdødes selvbestemmelse over sin egen krop, samtidig med at man skåner de pårørende for stres, tvivl og mulig fortrydelse i en situation der allerede er svær. Idealmodellen og de psykologiske barrierer Desværre er det ikke så lige til at lukke kløften mellem holdning og handling. Hvis vi mennesker var ubegrænset fornuftige, ville det naturligvis blot være et spørgsmål om at stille de rette informationer til rådighed. Givet emnets alvorlighed ville enhver herefter op til sin 18 års fødselsdag have taget sig tiden til at overveje disse,

18

debatteret emnet med sine nærmeste, have taget fornuftig stilling til om man ønsker at være registreret som organdonor, og sidst men ikke mindst, have sørget for at registrere denne præference i organdonorregistret. Dermed ville alle registrerede organdonorer også have givet det informerede samtykke som giver navn til idealmodellen (og enhver anden person ville have tilkendegivet sit ønske om det modsatte). Samtidig havde processen respekteret den enkeltes ret til at bestemme over egen krop, beslutningen ville være bygget på samtaleidealet som metode til at afdække sammenhængende og robuste holdninger, og særligt, så ville der aldrig opstå den tvivl der fører til, at man må udbede pårørende om at tage en svær beslutning på dårlige præmisser i en allerede tragisk situation. Problemet er bare at vi ikke ubegrænset fornuftige – det er trods alt netop grunden til at der optræder en kløft mellem holdning og handling. Igennem de sidste fire årtier har adfærdsforskning inden for kognitiv psykologi, social psykologi og adfærdsøkonomi (krydsfeltet mellem psykologi og økonomi) afdækket en lang række kognitive biases som betyder at vores adfærd, handlinger og beslutninger systematisk afviger fra hvad vi har gode grunde til såvel som fra hvad vi faktisk intenderer at gøre - dvs. hvad fornuften og rationaliteten dikterer. Disse kognitive biases forklarer en stor del af vejen til kløften mellem holdning og handling i forbindelse med organdonation. Særligt kan forskellen forklares som resultatet af den


Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer • Sevorane-flasken er monteret med lukket QuikFil® påfyldningssystem • Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylen naftalate)


SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMP Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08. Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til maksimalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det kræve lavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskillige andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt på det autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika. Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulære blokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anvendes som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancuronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkelse af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromuskulær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af nondepolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyntagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætter den utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inhalation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malign hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malign hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen af sevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænke koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiet hos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er blevet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation. Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelse af succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveauerne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestandige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning af sevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stigning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning. Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring. Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produktresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP): kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago, IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.


såkaldte status quo bias. Status quo biasen betyder at vi ofte gør som vi plejer selv, når vi har gode grunde til at gøre noget andet. Årsagen kan findes i, at meget af vores adfærd er forankret i vaner; at vi let afskrækkes af en mindre forhindring på vejen til at opnå et langsigtet abstrakt mål; eller at vi holder os til det velkendte for at undvige mulig fortrydelse og ansvar, se fx [5],[6]. I forbindelse med stillingtagen til, og registrering af, ens villighed til at være organdonor kommer status quo biasen til udtryk ved at de mange af os, der egentlig ønsker at være tilmeldt registret, ikke agerer ideelt. Konkret kan man tale om en række psykologiske barrierer, der medfører vi ikke agerer fornuftigt. Fx er overvejelse og stillingtagen til organdonation ikke et emne, der dukker op som relevant at overveje i en travl hverdag med mange små gøremål. Det er simpelthen ikke fremtrædende. Det er selvfølgelig derfor man i mange år har forsøgt sig med diverse kampagner. Faktum forbliver dog, at selv hvis man møder kampagnemateriale i bussen, i postkassen eller på cafeens toilet, så betyder dette langt fra at man går i gang med at overveje sin holdning eller dertil når en beslutning man herefter lader registrere. Stillingtagen til organdonation bliver simpelthen ikke et uomgængeligt element i strømmen af daglige gøremål uanset mængden af information og oplysning. Man er nok nødt til at tage stilling til sødmælk eller letmælk, men ikke til organdonation. Dertil kommer at stillingtagen til organdonation involverer tanker angå-

ende et ikke særligt behageligt emne – nemlig ens egen død. Det betyder konkret, at vi har tendens til, at undgå at tænke på emnet, selv om vi abstrakt set, dvs. i lyset af vores selvforståelse, foretrækker at være registreret som organdonor. Det er også derfor, at de fleste gerne udtrykker et ønske om at være organdonor offentligt, men samtidig viger uden om emnet op i socialt lag eller over middagsbordet. Det anses mildest talt for at være lidt af et tungt emne. En anden kortsigtet men konkret barriere for opnåelsen af et abstrakt langsigtet mål om at lade sig registrere er, at man skal ’finde tiden’ til at gå på internettet, finde den relevante side og registrere sit ønske. Der lyder og er let at gøre, men ligesom det er med regninger, så betyder sådanne minimale forhindringer, at vi som regel først får gjort det i sidste øjeblik – med den lille forskel, at der aldrig kommer en rykker når vi på ubestemt tid udsætter at tilmelde os donorregistret. Sidst men ikke mindst, så betyder registrering at man foretager et valg, hvorved ansvar og den dertil hørende mulighed for tvivl og fortrydelse kommer i spil – og tvivl og fortrydelse er følelsesmæssige tilstande, som vi er villige til at lave mange mentale krumspring for at undgå. Så længe man kan udsætte dette valg undgår man også et sådan ansvar og mulig fortrydelse. Samlet set medfører alle disse små psykologiske forhindringer en situation af indre selvmodsigelse, også kaldet kognitiv dissonans, dvs. en form for mentalt ubehag, der opstår når man holder to gensidigt udelukkende ideer,

21


indtryk eller intentioner. På den ene side ønsker man at anse man sig selv for en ansvarlig, voksen person, der lever op til fornuftsidealets forskrifter og dermed også tager aktiv stilling til og registrerer sin holdning til organdonation. På den anden side har man ikke reelt fået taget overvejelserne og ladet sin holdning registrere, da spørgsmålet ikke er presserende, da overvejelserne er lettere ubehagelige, da emnet er socialt dødfødt, da der ’altid er en dag i morgen’ til at finde hjemmesiden, og da en sådan forpligtelse også er en stor ting. Kun de hellige kender ikke til disse psykologiske barrierer, der for de fleste af os betyder, at vi aldrig får registreret en holdning til organdonation. Da der er tale om psykologiske biases kan dette naturligvis ikke forsvares i fornuftens skarpe lys – hverken overfor sig selv eller andre. Det kan derfor også hurtigt blive lidt af en tragikomisk beskæftigelse at lytte til folks, i sidste ende meget menneskelige, bortforklaringer af hvorfor de ikke lige har fået registreret deres holdning. Til gengæld er det kun tragisk at høre på dem der umiddelbart rimeligt kommer løbende med den moralske pegefinger højt hævet, ikke blot for at påpege når disse undskyldninger ikke holder, men også for at give folk dårlig samvittighed og samtidig hævde sig selv i lige doser. Realiteten er, at vi mennesker tænker på denne måde – og det kan man enten acceptere eller ignorere. To uhensigtsmæssige procedurer: Informeret og formodet samtykke I Danmark har vi fra officielt hold valgt et skizofrent forhold til denne psy-

22

kologiske realitet. I udgangspunktet accepterer man, at disse psykologiske barrierer eksisterer, og at de afstedkommer kløften mellem holdning og handling. Når det kommer til diskussionen af mulige løsninger til at få lukket denne kløft, kniber det dog med accepten af, at realiteten også gælder her. Ser vi fx på etisk råd, så har dette i lang tid været ”splittet” mellem informeret samtykke og formodet samtykke. Et flertal støtter dog fortsat op bag førstnævnte. Begrundelsen for at støtte informeret samtykke er (1) at dette, ifølge rådets flertal, er den samtykkeform der bedst sikrer den enkeltes ret til at bestemme over sin egen krop [4]. Dertil påpeger de, at (2) sammenholder man denne samtykkeform med formodet samtykke, så er informeret samtykke den løsning der bedst tager hensyn til dem der er i tvivl, samt dem der ikke ønsker at være donorer [4]. Sidst men ikke mindst, så skriver etisk råd at denne samtykkeform er (3) den form for ”regulering, der bedst støtter op om, at der foregår en aktiv stillingtagen og dermed skaber en sandsynlighed for, at nært stående mennesker taler med hinanden om organdonation i god tid” [4]. Samtidig går et mindretal af medlemmerne i rådet ind for formodet samtykke, hvilket i deres version betyder at den afdødes undladelse af at sige nej til organdonation formelt set ”bør tolkes sådan af systemet, at den afdøde i levende live ønskede at fungere som organdonor”. Deres begrundelse herfor er, at de i udgangspunktet anser organdonation for at være en (4)


In touch with the future B. Braun SpaceControl Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring Kontrol af komplekse arbejdsprocesser Kortere ophold på intensivafdeling grundet færre komplikationer

For yderligere information kontakt: Produktchef Vibeke Møller Jakobsen Mobil 5139 5903 . vibeke.jakobsen@bbraun.com Produktspecialist Lone Hesner Mobil 2029 4303 . lone.hesner@bbraun.com.


”selvfølgelig værdimæssig præference” og forventer at denne ordning kan resultere i et større antal mennesker potentielt bliver organdonorer. Dertil kommer at dette mindretal anser det som (5) en ”lettelse midt i sorgen”, at de pårørende ikke skal vælge organdonation til, samt at det (6) ”formentlig kræver en mere afgjort modstand mod organdonation at modsætte sig” en ’legitim’ organdonation, fremfor at skulle tage beslutningen på afdødes vegne. Fælles for begrundelserne for hver af disse to samtykkeformer er dog, at mens de kan være gyldige nok på egne præmisser, så forholder de sig ikke direkte til de psykologiske barrierer, der afstedkommer hele diskussionen af samtykkeform: kløften mellem holdning og handling. Dermed sidder debatten i Danmark om hvilken samtykkeform der bør gælde for organdonation til stadighed fast i ignoratio elenchi – dvs. uformelle fejlslutninger, hvor argumenter præsenteres, argumenter der i sig selv kan være gyldige, men som ikke desto mindre fejler som løsninger på det pågældende problem. Hvis vi starter med informeret samtykke så er det kun delvist korrekt, at denne samtykkeform ”bedst sikrer den enkeltes ret til at bestemme over sin egen krop”. Det er nemlig kun tilfældet såfremt man ignorerer de mange mennesker, der efter eget udsagn ønsker, at deres krop skal stå til rådighed for organdonation. Med andre ord, så forudsætter det et stiltiende præmis om, at det at ’bestemme’ over sin egen krop er defineret som fritagelsen for at andre kan bestemme over den-

24

ne og ikke som retten til at bestemme over denne i en positiv forstand, se [7] for denne distinktion. Dermed bliver det også tydeligt, at hensynet til tvivlere og særligt dem der ikke ønsker at være donorer er udgangspunktet for denne samtykkeform, som (2) fastslår. Det tredje og sidste postulat (3) er dertil yderst tvivlsomt. Hvorfor skulle en tilvalgsmodel være den der bedst støtter op om, at ”der foregår en aktiv stillingtagen og dermed en sandsynlighed for, at nært stående mennesker taler med hinanden om organdonation i god tid”? Dette synes at kunne være tilfældet med formodet samtykke lige vel. I modsætning til det etiske råds betragtninger kan vi således konkludere, at informeret samtykke i sidste ende tager hensyn til dem der ikke ønsker at være organdonorer, kun sikrer bestemmelsen til sin egen krop delvist, og er neutral med hensyn til aktiv overvejelse og dialog… samt ikke forholder sig direkte til kløften mellem holdning og handling. Vender vi os mod begrundelserne et mindretal af rådet angiver til støtte af formodet samtykke er der også her klare problemer. Det er tydeligt at denne ordning i praksis favoriserer den majoritet af befolkningen, der ønsker at være organdonorer. Helt præcist vender den de psykologiske barrierer således, at disse nu arbejder imod den gruppe af befolkningen som ikke deler denne ’selvfølgelige værdimæssige præference’. Dermed er denne samtykkeform, givet den psykologiske virkelighed, i direkte konflikt med retten til at bestemme over ens egen krop. Dette partiske udgangspunkt ligger også til grund for påstanden


om, at formodet samtykke udgør ”en lettelse midt i sorgen” – det vil naturligvis kun gælde, hvis det overhovedet gælder, for dem der deler denne præference. For andre gælder det, præcist som etisk råd selv skriver, at det ”kræver en mere afgjort modstand mod organdonation at modsætte sig” en ’legitim’ organdonation, fremfor at skulle tage beslutningen på afdødes vegne. I en tragisk situation af sorg og chok skal pårørende, der falder i denne gruppe altså til at overkomme en ekstra barriere for at komme til orde. Dette er klart så snart man indser, at de to systemer er identiske med undtagelse af, at de hver især favoriserer hver deres norm. Særligt eksisterer der en symmetri mellem de to systemer, der betyder, at et hvilket som helst argument der gælder for det ene, også gælder for det andet. Udover dette er der det åbenlyse faktum, at formodet samtykke aldrig bliver et reelt samtykke. Det kan have problematiske konsekvenser for selvbestemmelsen hos de afdøde der ønsker at være organdonorer, samt for den beslutning som pårørende vælger at tage. Hvis et register blot indeholder dem der aktivt har frabedt sig at være organdonorer, betyder det, at pårørende i alle andre tilfælde – også i de tilfælde hvor afdøde ellers ville have ladet sig registrere – nu kan være i tvivl om afdødes reelle holdning når disse informeres om, at afdøde nu anses som donor med mindre der gøres indsigelse. Usikkerheden kommer således i spil for flere, og denne usikkerhed kan let udmønte sig i ’det sikre valg’, nemlig at frabede sig at afdøde behandles som donor så lang

tid vi ikke opfatter dette som normen. Sidst gælder det ligeledes for formodet samtykke, at denne procedure ikke forholder sig direkte til hele problemets kerne: vores psykologi og den kløft som denne skaber mellem holdning og handling. Udbedt valg for organdonation Med udgangspunkt i netop disse psykologiske barrierer rådgav jeg i starten af 2012 den Radikale sundhedsordfører Camilla Hersom til at foreslå udbedt valg som samtykkeform for spørgsmålet om organdonation. På trods af at Camilla Hersom, ligesom resten af De Radikale, i udgangspunktet går ind for formodet samtykke som det eneste parti i Folketinget, valgte de at følge dette råd ved at indarbejde princippet i deres politik. Det er der gode grunde til. For i en verden der respekterer mennesker som de mennesker de er, er udbedt valg både lige til og den eneste etisk forsvarlige samtykkeform. Udbedt valg tager udgangspunkt det faktum at et reelt samtykke er det bedste samtykke, samt i de tre centrale værdier der omgiver spørgsmålet om organdonation: det enkelte menneskes ret til at bestemme over sin egen krop, overvejelse og dialog med dem man finder relevante som vejen til at nå frem til en fornuftig holdning givet sit eget livssyn, og hensyntagen til pårørende. I praksis består udbedt valg i at man fra offentlig side udbeder sig svar om hvorvidt man ønsker at være registreret som organdonor. Problemet er naturligvis de psykologiske barrierer der er beskrevet ovenfor. Derfor har

25


vi foreslået, at udbedt valg implementeres i forbindelse med en uomgængelig del af en given interaktion med det offentlige, hvor denne interaktion ikke kan gennemføres, med mindre man har taget stilling. Hvilken interaktion dette skal være i praksis bør overlades til en demokratisk proces, men vi anbefaler dog klart, at denne skal være så neutral som mulig for at undgå et uhensigtsmæssig pres på den enkelte borgers selvbestemmelse. Samtidig skal den valgte situation så vidt muligt fremme overvejelse og dialog med relevante parter. I USA og England er udbedt valg allerede blevet implementeret som en del af processen for udstedelse af kørekort, og der er både argumenter for og imod valget af netop denne interaktion [8], Her i Danmark er forslaget om udbedt svar generelt blevet modtaget yderst positivt af de relevante parter. Foruden at De Radikale specifikt har peget udstedelse af pas, kørekort og tilmelding af ny adresse som mulige interaktioner, har formændene for Hjerteforeningen, Nyreforeningen og Lungeforeningen samlet peget på den årlige interaktionen med Skattemappen som den mulige interaktion. Et andet kvikt hoved foreslog den anden dag, at om end ikke alle bliver gift, så kunne indgåelse af ægtskab være den oplagte situation, da man ved denne akt etablerer en relation der skaber en central pårørende. Svar på politisk forvirring En del politikere har dog en hvis forkærlighed for fornuftens rige (der er også noget der hedder en optimisme bias!), hvorfor de har haft sværere ved

26

at anerkende ideen. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) udtalte således tidligt i forløbet følgende [9]: »Jeg er helt enig i det overordnede formål om at skaffe flere organer til donation. Men forslaget fra de radikale tvinger den enkelte til at træffe en beslutning i en sammenhæng, som intet har med organdonation at gøre. Det er især betænkeligt, fordi personer, der ikke ønsker at forholde sig til spørgsmålet, så vil være forhindret i at opfylde en forpligtelse over for en anden myndighed« Denne kommentar er ikke blot ganske kendetegnende for de politiske partiers forskellige udmeldinger [2], men også for en forvirring af argumenter og en ønsketænkning, der ignorerer de psykologiske barrierer der afstedkommer at vi netop har en kløft mellem holdninger og handling. Som nævnt ovenfor er vores argument for at foreslå udbedt valg ikke motiveret af et ønske om at ”skaffe flere organer”, men derimod at lukke kløften mellem holdning og handling. Ministeren har derfor misforstået formålet. Dernæst kan man spørge til hvem der har besluttet, at man kun skal forholde sig til spørgsmål i en sammenhæng der har med organ donation at gøre. Så vidt jeg husker afholder det offentlige sig ikke fra at stille sådanne spørgsmål i en lang række andre situationer. Accepterer vi alligevel at der skal være sådan en sammenhæng mellem situationen og spørgsmål, så får vi et problem. Hele problemet vi diskuterer udspringer trods alt af det faktum,


Ambu® aScopeTM – ideelt til Perkutant Dilations Trakeostomi Brugen af visuel guiding ved Perkutan Dilatations Trakeostomi (PDT) er stigende af hensyn til sikkerheden og anbefales derfor som fast rutine ved denne procedure. Yderligere er der en stigende risiko for multiresistente micro-organismer på intensiv afdelinger, denne risiko gør at Ambu aScope vil være et indlysende valg , fordi: „  aScopet giver mulighed for at visualisere

proceduren „ aScopet er bøjeligt og let at navigere „  aScopet er en omkostningseffektiv løsning på grund af lave opstartsomkostninger

Monitorering under PDT

„  aScopet kan efterlades frit i tuben under

proceduren så man kan have begge hænder fri

„  aScopet er et engangsprodukt så der kræves

ingen rengøring

„ Ingen dug - klart billede fra start til slut

Verificer placeringen af trakeostomituben

aScope ™ anvendt sammen med Ambu® aScope™ Monitor giver operatøren mulighed for visuelt at verificere placeringen af guidewire, nålen og trakeostomituben er korrekt udført.1 1. C Gernoth, H.V. Genzwuerker, Euroanaesthesia 2010, Helsinki, Finland – June 12-15, 2010

Ambu® aScopeTM til brug ved udførelse af Perkutan Dilatations Trakeostomi – en ny og klogere løsning


Airway Management Produkter. Træning. Support. Ny online training og support Log på: airwayelearning.com

I Ambu har vi større ambitioner end blot at være leverandør af produkter til luftvejshåndtering. Derfor har vi i samarbejde med en række dedikerede eksperter, inden for luftvejshåndtering, bevæget os ind i elearning indenfor luftveje.

Log på airwayelearning.com Webside layout ændres uden varsel.

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750 Ballerup Danmark Tlf.: +45 72 25 20 00 Fax: +45 72 25 20 53 www.ambu.com salg.dk@ambu.com


at den optimale situation udelukker et svar – for der er man jo død! Med andre ord synes ministeren også faretruende tæt på at ignorere problemets kerne. Af barmhjertighed vælger vi dog at fortolke Sundhedsministeren således at hun enten må mene at der faktisk ingen relevant kontekst findes hvor det offentlige kan tillade sig at spørge, eller, at hun faktisk mener at der findes mere relevante kontekster at spørge i end de foreslåede. Er det sidstnævnte tilfældet, så står det naturligvis ministeren ’frit for leveren’ at foreslå dette. Problemer ved sundhedsministerens oprindelige udmelding stopper dog ikke her. Sundhedsministeren skriver nemlig, at forslaget er betænkeligt, ”fordi personer, der ikke ønsker at forholde sig til spørgsmålet, så vil være forhindret i at opfylde en forpligtelse over for en anden myndighed.” Hertil kan man først og fremmest påpege, at med udbedt svar er det stadig muligt for adspurgte at svare ”ved ikke”, samt alle andre eksisterende muligheder som allerede findes i registreringsskemaet. Med andre ord er man ikke ”forhindret” i at opfylde sin forpligtelse i forbindelse med interaktionen med det offentlige, men blot tvunget til aktivt at tage stilling til at man “ikke ved” hvad man vil. I en senere kommentar har sundhedsministeren modereret denne udtalelse i lyset af misforståelsen. Hun frygter nu i stedet at mange borgere vil finde det ’anmassende’ at blive tvunget til at forholde sig til organdonation når de har andre gøremål i det offentlige. Det ændrer ”vil ikke tage stilling nu”-muligheden ikke på i hen-

des øjne [2]. Med ideen om ’anmassende’ er vi dog tilbage ved den tidligere nævnte fortolkning af sundhedsministerens umiddelbare kritik af udbedt svar, nemlig den, at der slet ikke findes en relevant kontekst der tillader staten at spørge befolkningen om emnet. Hvad end der ligger til grund for dette synspunkt, tvivler jeg for det første stærkt på at organdonation er et mindre relevant emne at spørge borgerne om end så meget andet staten blander sig i. Accepterer vi alligevel dette synspunkt synes jeg for det andet det kun er rimeligt at spørge, hvorfor det offentlige i så fald hidtil har finansieret en lang række dyre offentlige reklamekampagner, der alle forsøger at få mig til at tage stilling i bussen, ved postkassen, og på cafeernes toiletter. Alt andet lige synes det mere fornuftigt, samt mindre selvmodsigende, at arbejde med et relativt billigt system der udbeder borgerne om deres mening, i stedet for at kaste vores penge efter reklamekampagner der ignorerer det faktum, at vi rent faktisk gerne vil være organdonorer, men spænder ben for os selv på vejen til målet. Der rokker selvfølgelig ikke ved den mulighed at ministeren deler synspunktet som ellers normalt kun høres fra ultra-libertarianere: at det offentlige fuldstændigt bør fraholde sig fra at blande sig i vores stillingtagen til spørgsmålet om organdonation, fordi folk selv skal overlades helt og aldeles til at håndtere dette. Til det kan jeg kun sige, at udbedt valg netop er et forsøg på at understøtte borgernes individuelle stillingtagen. Dermed faci-

29


literer man netop den enkelte borgers frie valg og selvbestemmelse, men anerkender samtidig, at det ikke altid er lige let at handle på vores ellers så oplyste grundlag. For mig er faciliteringen af denne frihed til selvbestemmelse vigtigere end at staten for én sjælden gang skyld afholder sig fra at være ”anmassende” givet faren for at jeg får registreret min oprigtige holdning, hvad den så end måtte være. [1] http://www.experimentarium.dk/m/ sjovt-nok-klogere/nyt-fra-naturvidenskaben/artikelvisning/article/4066/ [2] Radikale: Vi skal tage stilling til organdonation. Kristeligt Dagblad, 8. Juni 2012. [3] Sundhedsstyrelsen. 2006. Undersøgelse vedr. befolkningens holdning til organdonation. Kan downloades på: http://www.sst.dk/~/media/Planl aegning%20og%20kvalitet/Organdonation/holdning%202006/Undersogelse_organdonation_juli07.ashx

[5] Samuelson, W., and R. J. Zeckhauser. 1988. Status quo bias in decision making. Journal of Risk and Uncertainty I: 7–59. [6] Thaler, R., and C. Sunstein. 2008. Nudge: Improving decisions about health, wealth, and happiness. New Haven, CT: Yale University Press. [7] Berlin, I., 1969, ‘Two Concepts of Liberty’, in I. Berlin, Four Essays on Liberty, London: Oxford University Press. New ed. in Berlin 2002. [8] Whyte, K. P., E. Selinger, A. L. Caplan & J. Sadowski. 2012. Nudge, Nudge or Shove, Shove – The Right Way for Nudges to Increase the Supply of Donated Cadaver Organs. American Journal of Bioethics, 12 (2): 32-39. [9] Tag stilling til organdonation, eller undvær dit nye pas. Politiken, 30. maj 2012.

[4] Dehn, L.C. & U. Hybel. 2012. Organdonation – etiske overvejelser om samtykke. Sidste nummer af Dråben.

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`"`a^`^cYbZY\dYZ^YZZg 30


Forebyggelse af awareness med Bis monitorering kombineret med kliniske observationer Af anæstesisygeplejerske Lene Runge, Vejle Sygehus

I forbindelse med min afsluttende opgave som anæstesisygeplejerske fordybede jeg mig i Bis monitoren og dens egenskaber kombineret med de kliniske observationer, jeg gør hos patienten under anæstesien, da dette igennem min uddannelse havde vakt min interesse. Efterfølgende har jeg afprøvet på 10 anæstesier til laparoskopiske cholecystectomier om teorien kan bekræftes, at relakserede patienter har en mere stabil Bis værdi. I artiklen vil jeg kort beskrive, hvad EEG måling er og derefter forskellige faktorers indflydelse på Bis monitoren. Derpå skildres pålideligheden af Bis monitoren set i forhold til awareness, og i forbindelse dermed fremstilles definitionen på awareness. Efterfølgende beskrives kort vores kliniske observationer. Efter konklusionen præsenterer jeg resultatet af dataene fra min undersøgelse. Til sidst vil jeg kort komme med en perspektivering. Ifølge DASAIM skal patientens oxygenering, respiration, cirkulation og bevidsthedsniveau overvåges med

tidssvarende metoder (1). Bl.a. for at forebygge awareness har der i mange år været forsket i metoder til at monitorere søvndybden. Søvndybdemonitorering er et af de nyere hjælpemidler til at overvåge patientens bevidsthedsniveau. Det er Bis (bispectral index) monitoren, der er bedst undersøgt og dokumenteret (2). Jeg har ofte oplevet uoverensstemmelse imellem mine kliniske observationer hos patienten og Bis indexet. Dette førte mig frem til følgende problemformulering: Hvordan kan jeg som anæstesisygeplejerske kombinere anvendelsen af søvndybdemonitorering med de kliniske observationer af patienten under TIVA anæstesi med samtidig anvendelse af muskelrelaksantia for at forebygge awareness? Definition af TIVA: Jeg angiver hypnotika som propofol og analgetika som remifentanil. EEG måling Ved anvendelse af Bis monitoren er

31


det muligt at monitorere patientens bevidsthedsniveau under anæstesien (2). Aktivitet i hjernen medfører, at der dannes elektriske spændingsforskelle mellem områderne i hjernen. Disse spændinger kan registreres vha. elektroder og måles i form af elektroencefalogram (EEG) (2, 4). Bis monitoren måler hjernens spontane elektriske aktivitet. Disse elektriske signaler bliver først bearbejdet, inden de anvendes til monitorering af hjernens funktioner og til sidst udkommer som et tal(Bisindex), som kan aflæses på monitoren (2, 3). Eksterne faktorers påvirkninger på Bis monitoren Monitoren viser en SQI værdi (Signal Quality Index). Denne indikerer kvaliteten af EEG signalet og pålideligheden af Bis index inden for det seneste minut. Er SQI værdien imellem 50100 % kan Bis index betragtes som pålidelig. Bis monitoren udregner Bis index efter de seneste 1530 sek. EEG uden artefakter. Dvs. Bis indexet udkommer med 1530 sek. forsinkelse. Muskelaktivitet, brug af diatermi og elkoagulation samt skub og ryk evt. fra ortopædkirurgi kan give artefakter. Der beskrives stigning i Bis index efter revertering af neuromuskulær blokade med neostigmin. EMG (elektromyogram) målingen afspejler tilstedeværelsen af muskelaktivitet, og ved en høj EMG værdi må Bis index betegnes som upålidelig (2). Ifølge Covidien kan overdreven muskeltonus fra ansigtsmuskulaturen give stigning i Bis værdier (EMG artefakt). Der ses ved indgift af neuromuskulær blokerende stoffer, at det med-

32

fører faldende EMG aktivitet. Dette kan medføre fald i Bis værdierne. Der beskrives stigning i Bis index hos patienter med pacemaker når denne pacer, og ved anvendelse af kirurgiske shaver, samt ved brug af varmeluftsblæser over patientens ansigt (3). Almeland og Olsen beskriver i deres artikel EMG stigninger pga. aktivitet i facialis muskulaturen opstået i forbindelse med en kirurgisk stimulus. Facialis EMG aktiviteten genvindes tidligere end kropsmuskler (6). Covidien afbilleder faldende Bis værdier, som formodentlig kan forklares med hjertestop, hypovolæmi, hypotension, cerebral iskæmi/hypoperfusion, hypoglycæmi samt hypotermi pga. reduktion i den cerebrale metabolisme (3). Pålideligheden af Bis monitoren set i forhold til awareness Almeland og Olsen samt Mogensen m.fl. henviser til studier, der viser, at hyppigheden af awareness kan reduceres med 7080 % ved brug af Bis monitoren. De anbefaler et Bis index på 4060 (5, 6). Toft og Barlev henviser til undersøgelser der viser, at Bis monitorering med Bis index på 4060 kan reducere risikoen for awareness med 80 % hos højrisiko patienter (7). Almeland og Olsen er af samme mening (6), som rapporten fra Sundhedsstyrelsen, der konkluderer, at søvnmonitorering skal bruges som supplement til anæstetistens kliniske observationer. Den ikke er god nok til at identificere anæstesidybden eller søvndybden, og bør ikke benyttes som alenestående monitorering. De henviser til, at en velbedøvet patient


a division of Medtronic

Enkel, men samtidig sofistikeret ®

LIFEPAK 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk


har et Bis index på 4060. Effektiviteten af Bis monitoren er i rapporten beskrevet som ”Ved bedøvelse med propofol har Bis monitoren i de fleste studier høj prediction probability for at detektere grader af søvn samt overgang fra vågen til sovende tilstand.” ”Administration af opioider har en tendens til at reducere prediction probability. Derimod er prediction probability for detektion af smertefuldt stimulus generelt lavere, og ændres ikke ved brug af remifentanil.” Søvndybdemonitoren måler kun visse aspekter af anæstesidybden og kan ikke skelne mellem søvndybde og analgesi. Derfor kan en større smertestimuli, få minutter senere give stigende Bis index pga. forsinkelsen af svaret. Der konkluderes ”Idet monitorernes effektivitet og effekt er veldokumenteret, vurderer vi, at søvndybdemonitorering som supplement til standardmonitorering som et absolut minimum skal omfatte alle patienter i højrisikogruppe med henblik på reduktion af awareness.” Brug af Bis monitoren viser reduktion af awareness hos patienter i højrisikogrupper (2). Covidien henviser til, at trods muligheden for artefakter og andre fejlkilder er der opnået pålidelige resultater gennem kliniske tilfælde. De anbefaler et Bis index på 4060. Jeg citerer fra Covidien “It is important to emphasize that reliance on BIS monitoring alone for intraoperative anesthetic management is not recommended.” Samt “Patient assessment should include evaluation and correlation of BIS data with hemodynamic and other monitoring data as well as observation of clinical signs” (3).

34

Awareness Bedøvelse som utilsigtet medfører ufuldstændigt tab af bevidstheden, således at begivenheder under anæstesi og operation huskes i større eller mindre omfang. Klare erindringer forekommer i mindre end 0,3 % af alle anæstesier, især ved hjerteoperationer, kejsersnit og ved operationer i tilslutning til alvorlig legemsbeskadigelse ved ulykker. Drømmeagtige erindringer forekommer noget oftere. De klare erindringers indhold kan være oplevelse af panik, hjælpeløshed og dødsangst. Patienter med sådanne oplevelser kan få angstanfald, søvnforstyrrelser, mareridt og frygt for at være psykisk syg. Disse symptomer søges ofte fortrængt, idet de sjældent sættes i forbindelse med huskeanæstesien. Behandlingen af huskeanæstesi består overvejende af udredning af sammenhængen, således at patienten overbevises om, at symptomerne ikke er led i psykisk sygdom. Betydning af drømmeagtig huskeanæstesi er ikke kendt (8). Der er to former for awareness. Eksplicit, hvor patienten eks. kan referere samtaler fra operationsstuen, have erindringer om synsindtryk eller registreret berøring. Implicit, hvor erindringerne forekommer ubevidst. Forekomsten af awareness er højere hos patienter, der har fået relaksantia (2). I dag er der nok en overhyppighed af eksplicit awareness inden for TIVA anæstesi i forhold til inhalationsanæstesi (9). Patienter i risikogruppen for awareness og andre akutte patienter,


som tidligt i anæstesiforløbet må holdes let anæsteserede, har en forekomst af awareness fra 7 til i en enkelt opgørelse 43 % (5). Anæstesisygeplejerskens kliniske observationer Anæstesi omfatter komponenterne: bevidstløshed, smertefrihed, muskelafslappelse og reflekshæmning. Anæstesisygeplejersken skal håndtere medicinen, så der opnås sufficient anæstesi i forhold til de fire komponenter, og løbende foretage sine kliniske observationer for at overvåge, at dette honoreres (5). Konklusion Det er vigtigt, at anæstesisygeplejerskens forarbejde med påsætningen af Bis sensoren er omhyggelig, så der opnås et godt EEG signal med en SQI værdi mellem 50100 %. Bis indexet udkommer med 1530 sek. forsinkelse. Artefakter, der opstår under anæstesien, resulterer i et utroværdigt Bis index i de følgende 1530 sek. Artefakterne kan være fra diatermi, kirurgisk shaver, elkoagulation, skub og ryk fra ortopædkirurgi, overdreven muskelaktivitet fra ansigtet ved kirurgens arbejde, samt varmluftsblæser liggende hen over ansigtet. Patientens implanterede pacemaker giver artefakter, når den pacer. Ovenstående artefakter giver høje upålidelige Bis index. Lave upålidelige Bis index kan forekomme hos patienter med hjertestop, hypovolæmi, hypotension, hypoglycæmi, hypotermi samt cerebral iskæmi/hypoperfusion pga. reduktion i den cerebrale metabolisme.

Hvor der er upålideligt Bis index, må anæstesisygeplejersken kun vurdere patienten ud fra de kliniske observationer som indikerer, om anæstesiens fire komponenter er sufficient opfyldt. Bis index er mere pålideligt hos relakserede patienter. Bis index på 4060 kan reducere forekomsten af awareness med 7080 % hos patienter i højrisiko for awareness. TIVA anæstesier giver øget risiko for awareness. Bis monitoren kan ikke identificere søvndybden tilfredsstillende, men anvendes til justering af søvndybden. Præsentation af undersøgelsesdata Jeg bedøvede 10 patienter til laparoskopisk cholecystectomi i en TIVA anæstesi og relakserede med esmeron ifølge afdelingens retningslinje. Bearbejdelsen af de 10 data viser, at der ved 7 af disse anæstesier er stigende Bis index når TOF værdien stiger. Ved 1 af disse anæstesier bliver Bis index mere ustabilt jo højere TOF værdierne er. 2 af disse anæstesier er uegnet som undersøgelsesmateriale, da patienterne ikke var nok relakseret. Jeg konkluderer hermed, som teorien fastslår, at Bis indexet er mere pålidelig hos relakserede patienter. Perspektivering Brugen af Bis monitoren sammen med anæstesisygeplejerskens kliniske observationer kan reducere forekomsten af awareness. Det er derfor nødvendigt at have en viden om Bis monitoren og de forskellige faktorers indflydelse derpå, for at kunne agerer på de udkomne Bis værdier. For at øge den praktiske fortrolighed med

35


Bis monitoren, kan der, når afdelingen har tiden til undervisningsseancer, blive afholdt undervisning i Bis monitoren. Anæstesisygeplejersken vil derved få en viden og forståelse for Bis monitorens anvendelse, og få klarhed på hvornår Bis værdierne er valide, og hvornår patienten kun skal vurderes ud fra de kliniske observationer. Derved højnes den faglige kompetence til brug i klinikken. Den kliniske retningslinje dertil skal udarbejdes. For at forblive kompetent i at vurdere anæstesiniveauet ud fra de kliniske observationer, kan anæstesisygeplejersken bedøve uden Bis monitor til patienter ikke tilhørende risikogruppen for awareness. Brugen af Bis monitoren er en merudgift for afdelingen, men set i lyset af hvilke konsekvenser awareness får for patientens livskvalitet, er merudgiften værd at medtage. Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er awareness dyrt at behandle. Litteraturliste 1. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Målsætning for anæstesiologi i DK og rekommandation for anæstesi 1995 Mål nr.1,3 og 10, www.dasaim.dk 2. Nielsen, J. Stab og Thøgersen, B. og Ørding, H., Søvndybdemonitorering – en medicinsk teknologivurdering, 2007. Sundhedsstyrelsen, 2007 www.sst.dk/publ/Publ2007/MTV/ Soevndybde/monitorering.pdf

3. Kelley, Scott D., Covidien, Monitoring Consciousness. Using the Bispectral Index During Anesthesia. A Pocket Guide for Clinicians, 03/2010. www.respiratorysolutions. covidien.com/LinkClick.aspx?filetic ket=35jA%2F2fVBfg%D&tabid=50 9 4. Sand, Olav og Sjaastad, Øystein V. og Hauge, Egil (2001), Fysiologi – en grundbog. Munksgaard Danmark, 2. oplæg, 1. udgave 2007, København 2004, s. 131132, 140, 143147, 231232 5. Mogensen, Jørgen Viby og Rasmussen, Lars S. og VesterAndersen, Thomas (2007) Anæstesi. Fadl’s Forlag A/S. 1. oplæg, 3.udgave 2007, København, s. 5759, kap 9., kap. 12 6. Almeland, Rune og Olsen, Frederik 29. januar 2010, Søvnmonitorering WWW.anestesi.no/monitoring/ 36s%c3%B8vnmonitorering 7. Toft, Palle og Barlev, Norman, 22. september 2008, Bispectral index til forbedret anæstesigivning og postoperativ opvågning. Ugeskrift for læger 170/39, s. 30503053 8. Huskeanæstesi, www.denstoredanske.dk 9. Videbech, Mette, Huskeanæstesi – symptomer og konsekvenser. Opsporing, behandling og forebyggelse. Opsporing, behandling og forebyggelse. Sygeplejersken nr. 37, 12. september 1997.

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` 36


Nyhed! Safety Flexibility Softness

BivonaÂŽ silikone tracheostomi tuber

...med og uden inderkanyler

For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

SjĂŚlland/Bornholm: Henrik List, 2966 84 94

www.smiths-medical.com

Jylland/Fyn:

Smiths Medical Danmark ApS Tlf: 7027 2095

Trine Thomsen, 4035 4818


Anlæggelse af Venflon ved brug af ultralyd Af Esben C. Korsvold Anæstesisygeplejerske, Aarhus Universitetshospital Mange patienter der behandles på sygehuse i dag, får på et tidspunkt brug for en venflon til intravenøs indgift af medicin og væske. Anæstesilæger og anæstesisygeplejersker anlægger venflons mange gange dagligt, både på operationsafdelingen samt på resten af sygehuset, og oparbejder derfor en høj kompetence og erfaring. På Aarhus Universitetshospital (AUH) er der per definition en gruppe patienter som anæstesien altid kaldes til, når der skal anlægges venflon. Det er til de patienter, der har vanskelig veneadgang og hvor en læge og eventuelt en sygeplejerske har forsøgt at anlægge venflon, eller til patienter der er kendt med vanskelig veneadgang fra tidligere. På en tilfældig søndag blev der fra vores anæstesi afdeling anlagt 17 venflons hos ikke operationspatienter. Tidsforbruget for anlæggelse af disse venflons varierede fra 15 til 30 minutter. Det vil sige 22,5 minutter i gennemsnit og mindst 6,5 timer totalt. Tidsforbruget inkluderer ”transport” til og fra afdelingen, anlæggelse af venflon samt data registrering. På vores afdeling (EL anæstesi), er det altid en anæstesisygeplejerske, der først sendes ud for at anlægge

38

venflon. Der forsøges op til 3 gange og hvis det ikke lykkes, kaldes en anden anæstesisygeplejerske til assistance. Hvis den første anæstesisygeplejerske skønner at det er meget svært, tilkaldes en anæstesilæge med ultralyds kompetence direkte, da dette regnes for at være den bedste metode. Tidligere var alternativet til en opgiven venflon, at anlægge et CVK. Før dette projekt anlagde anæstesisygeplejerskerne venflons med den traditionelle teknik, ved hjælp af synet og palpation af venerne. Anæstesilægerne gjorde det på samme måde, men de benyttede sig også af ultralyd til ”fremstilling” af venerne. Jeg havde et ønske om at vi som anæstesisygeplejersker, skulle løfte os fagligt og højne kvaliteten for patienterne ved at lære at bruge ultralyd til venflon anlæggelse. For at dette skulle lykkes, var der behov for et struktureret uddannelsesforløb, både teoretisk og praktisk. Endvidere var det ønskeligt at vi fik tal på, om det faktisk var bedre at bruge ultralyd til venflon anlæggelse, i forhold til ikke at bruge ultralyd. På bagrund af dette, lavede jeg et pilotprojekt hvor 7 anæstesisygeplejersker deltog. Vi havde en anæste-


siolog med stor erfaring i ultralyd som underviser og vejleder. Formålet med projektet var at sætte brugen af ultralyd i system ved anlæggelsen af venflon, samt at udbrede teknikken til anæstesisygeplejerskerne. Forventet resultat af projektet var at opnå en tidsbesparende effekt (som kan bruges på andre opgaver), reducere antal stik (reducere ubehag for patienten), sikre venøs adgang på den enkelte patient i fremtiden, øge succesraten for anlæggelse af venflon og øge kompetencen hos anæstesisygeplejerskerne. Projektet var et prospektivt kvantitativt sammenlignende projekt. De 7 udvalgte anæstesisygeplejersker ved E/Lanæstesi, AUH, ville alle gerne øge deres kompetence i at lægge venflons, og de havde alle en interesse for tekniske hjælpemidler. I projektet registrerede vi 4 ting ved hver venflonanlæggelse; tidsforbrug (fra anæstesisygeplejersken kom ind til patienten og til han/hun forlod patienten igen), antal stik, opgivet forsøg og et tekstfelt, hvor man kunne skrive kommentarer. Projektet blev inddelt i 4 faser, for at gøre det mere overskueligt: Fase I: De deltagende anæstesisygeplejersker skulle hver lægge 20 venflons på patienter, hvor afdelingerne tilkaldte assistance fra anæstesiafdelingen, og hvor afdelingens læge forinden havde forsøgt anlæggelse. Alle patienter registreredes anonymt med antal stik og tidsforbrug, samt andre relevante informationer (fx prednisolon behandling eller cirkulato-

risk ustabilitet). Det var tilfældigt, hvilke patienter der kom med i projektet, da deltagelse i projektet var afhængig af, at en af de involverede anæstesisygeplejersker var på arbejde, og var ledig til at udføre opgaven. Fase II: Da alle 7 anæstesisygeplejersker havde registreret 20 patienter hver (totalt 140 patienter), gennemgik de et 3 timers ultralydskursus. Den teoretiske undervisning var kombineret med praktiske øvelser på ”fantomarme”. Den teoretiske undervisning omfattede blandt andet: • Basal kendskab til begrebet ultralyd. • Brug af ultralydsapparat. • Hvad ser man på skærmen. • Venernes anatomi. • Visualisering af vener, arterier og nerver. • Nåleføring. • ”Inline og Outofplane” begreberne. • Indføring af venflon med ultralyd. • Registrering af udførte procedurer. • Hygiejne. Hver sygeplejerske skulle herefter anlægge 5 superviserede venflons med ultralyd, og selvstændigt 10 venflons med ultralyd, inden de startede på fase III. I hele projektperioden havde sygeplejerskerne mulighed for at få råd og vejledning af den tilknyttede anæstesilæge. FASE III: I denne fase skulle hver af de udvalgte sygeplejersker igen anlægge 20 venflons på patienter, hvor der blev tilkaldt

39


assistance fra anæstesiafdelingen, denne gang med ultralyd. Anæstesisygeplejerskerne skulle stikke efter de perifere vener der ligger over muskelfacien. Disse vener ligger langt fra arterier og nerver, så på denne måde er risikoen for arterie adgang og nerveskader minimal. Anæstesisygeplejersken havde et ultralydsapparat med fra anæstesiafdelingen. Efter anlæggelsen, blev antal stik og tidsforbruget, samt andre relevante informationer registreret. Det var igen tilfældigt hvilke patienter der kom med i projektet, da en af de involverede anæstesisygeplejersker skulle være på arbejde, og skulle være ledig til at udføre opgaven. Dette betød at der kom et realistisk billede af den variation der er i sværhedsgraden i selve venflonanlæggelsen og den variation, der er mellem patienterne. Der kom forventeligt en variation i tallene mellem de involverede projekt deltagere, afhængig af sværhedsgraden hos den enkelte patient og af den enkelte anæstesisygeplejerskes erfaring. FASE IV: I denne fase blev data fra den første registrering sammenlignet med data fra anden registrering (antal stik og tidsforbrug, samt forsøg der måtte opgives). Derefter var det muligt at lave en samlet opgørelse over anlæggelse af venflons med og uden brug af ultralyd. Hensigten var at få et overblik over, om der eventuelt forekom forbedringer ved anlæggelse af venflons på ”vanskelige patienter” efter at der

40

var indført struktureret brug af ultralyd ved anlæggelse af venflons, udført af anæstesisygeplejersker. Der var også fokus på hygiejne ved ultralydsvejledt venflonanlæggelse i dette projekt: • Huden skulle afsprittes i hele søgeområdet. • Der blev anvendt sterilt gel. • Umiddelbart før indstik skulle huden på indstiksstedet afsprittes igen, hvorved gelen blev fjernet. • Transducerhovedet aftørredes med en desinficerende klud efter brug Resultat Resultatet blev målt på antal stik og tidsforbrug. Tanken var ”jo færre stik, des bedre er det for patienten”, og mindre tidsforbrug for anæstesiafdelingen. På de første 140 patienter der fik anlagt venflon UDEN brug af ultralyd, blev der stukket 206 gange. Ved anlæggelsen af venflon MED ultralyd på de næste 140 patienter, blev der stukket 176 gange. Det vil sige 30 færre stik. Uden brug af ultralyd var der 9 patienter hvor anlæggelsen af venflon ikke lykkedes. Ved brug af ultralyd faldt dette antal til 3 patienter. Når det gælder tidsforbruget, blev der i gennemsnit brugt 9 minutter uden ultralyd og 8 minutter og 55 sekunder med ultralyd. Denne lille tidsforbedring skyldes formentlig, at der ikke blev stukket så mange gange når ultralyds vejledt anlæggelse blev anvendt. Ved implementering af en ny teknik tager proceduren længere tid i starten. Tidsforbruget falder derfor


B

ndfuld, du let får galt

i hal

s en ! Den intensive arbejdsgruppe under FSAIO i Region Midt

?

a

stor mu n e ri riat

indbyder til Temadag og en opdatering om

Bariatri Ernæring til den intensive patient Tuberelateret fejlsynkning Onsdag den 7. november 2012 Kl. 8:30 – 16.00 i Auditorie A, på Århus Universitetshospital, Skejby Program 08:30 – 09:00 09:00 – 09:05 09:05 – 10:30 10:30 – 11:00 11:00 – 12:00

12:00 – 13:15 13:15 – 14:15

14:15 – 14:45 14:45 – 15:45 15:45 – 16:00

Morgenkaffe med brød Velkomst Bariatri: XXL-medicinering og strategier for respiratorbehandling ved Overlæge Helle Nibroe, ITA, Århus Universitetshospital NBG. Vand, frugt og udstilling Bariatrisk Sygepleje: Er der lette løsninger til tunge udfordringer? Ved intensivsygeplejerske: Nis Kaasby, ITA, Århus Universitetshospital NBG Frokost og udstilling Ernæring til den svært syge: Skal – skal ikke? Ved Oversygeplejerske og forfatter til en kommende bog om ernæring til den intensive patient: Karin Kaasby, TIA, Ålborg Sygehus Kaffe og udstilling Tuberelateret fejlsynkning: Er du klar over problemets omfang? Ved Overlæge Lars Hedemann, Intensiv, Regionshospitalet Silkeborg Afslutning

Pris inkl. forplejning: 300 kr. Tilmelding senest den 12. oktober 2012 sendes til region.midt.fsaio@gmail.com Ved tilmelding bedes I anføre Navn, Afdeling, Sygehus, inkl. adresse samt EAN nr. Vi glæder os til at se jer! Den intensive arbejdsgruppe Region Midt

Jeg vil gerne deltage:

(Tilmeldingen må meget gerne sendes samlet!)

41


formentlig efterhånden som teknikken indarbejdes. Under gennemførelsen af projektet hørte vi ofte, at de venflons der blev lagt fungerede bedre og holdt længere, i forhold til venflons lagt uden ultralyd. Der er i projektet ikke lavet en registrering på denne kvalitetsforbedring. Årsagen til den positive sideeffekt er formentlig at de venflons der lægges med ultralyd ofte er større (ofte grøn 1,3) i diameter, og ligger i større vener. Uden ultralyd anlægges ofte små (blå 0,9 eller lyserøde 1,1) venflons i vener med mindre diameter. Disse vener er ofte mere snoede, mere overfladiske og ligger ofte på udsatte steder. Dette projekt levede op til de for-

ventninger jeg havde inden opstart, og det har resulteret i en bedre kvalitet i patientbehandlingen. Som følge af projektet, er der på anæstesiafdelingen igangsat et struktureret uddannelsesforløb i brugen af ultralyd for anæstesisygeplejersker. Anvendelse af ultralyd ved anlæggelse af vanskelig intravenøs adgang, er nu den foretrukne metode på vores afdeling. Ved modtagelse af traumepatienter og ved modtagelse af akutte medicinske patienter (akut medicinsk kald), har vi som regel en ultralyds scanner med. Denne bruges både til anlæggelse af venflon og til anlæggelse af arterienål.

Kom direkte på Dråbens hjemmeside med din smartphone Dråben følger med tiden J

42


7ZhingZahZc]VgdgYZi 7ZhingZahZc;H6>Dd`idWZg'%&% ;dgbVcY!:jgde²^h``dciV`ieZghdc^ciZch^k:;88C6d\a²\Zb^YYZa^cYjhig^[dgZc^c\ZcA>;# BZYaZbhcg#+'.+,  6gWZ_YhhiZY/ BZiiZG^c\  uaWdg\Hn\Z]jh =Za^dhkZ_&'!.'&%uaWdg\H£ Ia[#/,'+.%)(.  Z"bV^a/BG5\kYcZi#Y`  C²hi[dgbVcYd\BZYaZbhgZ\^higVci# BZYaZbhcg#-)),,  BV_`Zc9Vb;gZYZg^`hZc  £gcZ]³_kZ_(!.'+%<^higje Ia[#.-(&)&,(  Z"bV^a/bV_`ZcTYVb5nV]dd#Y` @VhhZgZg/ BZYaZbhcg#+&,-(  @^ghiZc=³\]?ZchZc  7_Vg`Zh\VYZ.!+,%%:hW_Zg\ Ia[#,*&(&)'-  :"bV^a/]dZ\]5ZhZcZi#Y`

6gWZ_YhhiZY/ Dgide²Y#Vc²hiZh^ 6c²hiZh^ZcGZ\^dcCdgY_naaVcY uaWdg\hn\Z]jhhnY

6gWZ_YhhiZY/ HnYkZhi_nh`Hn\Z]jh:hW_Zg\ 6c²hiZh^V[YZa^c\Zc Ia[#,.&-'+*-

CdgY^h`@dciV`i!^ciZch^kCDH6B!d\;H6>DÉh`dciV`ieZghdci^aÇ9g€WZc9VcbVg`ÇÉhgZYV`i^dc# BZYaZbhcg#,'(-&  C^cVAZccZgi  6gWZ_YhhiZY/ £ghiZYh\VYZ,!+)%%H³cYZgWdg\ >ciZch^kV[Y# Ia[#)')((&%.  Hn\Z]jhH³cYZg_naaVcY!H³cYZgWdg\ :"bV^a/c^caZc5a^kZ#Y`  Ia[#,)&-''++ @dciV`ieZghdci^aYZGZ\^dcVaZ6gWZ_Yh\gjeeZg!`dciV`ieZghi^a9Vch`6c²hiZh^9ViVWVhZ 969!d\`dciV`ieZghdci^a>ciZgcVi^dcVa8dc[ZgZcXZ[dgEZg^6cZhi]Zh^VCjghZh>8E6C 7ZciZ7jX] BZYaZbhcg#,,%', 6gWZ_YhhiZY/ DgYgje?V\ikZ_.,!'.'%8]VgadiiZcajcY G^\h]dhe^iVaZi]]k#dek€\c^c\hV[Y#EDI6'%)' Ia[#(&((%'-&  ia[/(*)*'%)' :"bV^a/WZWjX]'%%(5nV]dd#Y` d\JYY#"d\jYk^`a^c\hV[YZa^c\Zcia[/(*)*,'&% LZWcjghZ!`dciV`ieZghdci^a>;C6!d\CdgY^h`@dciV`i!Vc²hiZh^CDH6B# BZYaZbhcg#  6gWZ_YhhiZY/ 9dgiZHdYZgWZg\  6c²hiZh^dad\^h`">ciZch^k6[YZa^c\K! Gj\]VkZkZ_(!*'(%DYZchZB CZjgdVc²hiZh^dad\^h`V[hc^i Ia[#++&)&,%'  DYZchZJc^kZgh^iZih]dhe^iVa :"bV^a/YhdZYZgWZg\5\bV^a#Xdb Ia[#+*)&'*.( HijY^Zhi³iiZ!EVi^Zcih^``Zg]ZY!:jgde²^h``dciV`ieZghdc!^ciZch^k:[88C6! d\`dciV`ieZghdci^aLdgaY;ZYZgVi^dcL;88C# AdcZ?j]a8]g^hiZchZc BZYaZbhcg#+,.,( 6c²hiZh^dad\^h`6[YZa^c\K! :g^``ZkZ_&,!*,%%HkZcYWdg\ >ciZch^kV[hc^i Ia[#+''%.(.*  DJ=!HkZcYWdg\Hn\Z]jh :"bV^a/adcZ_j]a5\bV^a#Xdb Ia[#+('%''%) &#hjeeaZVcii^a;H6>DÉhWZhingZahZ/ BZYaZbhcg#,(.+) AdiiZGZ^iZg  HVjciZkZ_&&(W!(&%%=dgcW²` Ia[#*%*)&-,,  :"bV^a/adiiZ#gZ^iZg5a^kZ#Y` '#hjeeaZVcii^a;H6>DÉhWZhingZahZ/ BZYaZbhcg#  A^hWZi]>hV`hZc =jcYWdg\kZ_**!,,%%I]^hiZY BdW^a(%+.&-,. :"bV^a/A^hWZi]^hV`hZc5\bV^a#Xdb

43


Referat fra årsmøde for de Intensive arbejdsgrupper - afholdt d. 6. juni 2012 af Trekantens interessegruppe for intensiv sygepleje

Alle bydes velkommen, herefter var der en præsentationsrunde. Der er på nuværende tidspunkt 3 intensive arbejdsgrupper, heraf var de 2grupper repræsenteret på årsmødet, dette var region Syddanmark og region Sjælland, region Midt Jylland var fraværende. Afslutning af behandling på intensivt afsnit – faglige, etiske og samarbejdsmæssige udfordringer: Hanne Jensen holdt et fagligt indlæg om sit Phd. Projekt ”Afslutning af behandling på intensivt afsnit – faglige, etiske og samarbejdsmæssige udfordringer”. Det er et projekt, som skal afdække forholdende i Danmark, omkring de faglige og etiske vanskeligheder der er, i forbindelse med begrænsning eller ophør af behandlingen af intensive patienter. Hun har i sit projekt fået en stor viden på området gennem, litteratur studie, journal gennemgang på et stort antal intensive patienter, monofaglige fokusgruppe interviews, spørgeskemaer til personalet samt tværfaglige journal audit. Dette har ført til en retningslinje om, hvordan beslutningen om begrænsning i eller ophør af behandling på intensivt afsnit tages. Dette har haft

44

betydning for det tværfaglige samarbejde i disse situationer, og har medvirket til en bedre forståelse for personalets forskellige holdninger. Retningslinjen findes på region syd Danmarks infonet. Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning på området, så det er lovpligtigt, at der forefindes skriftlige retningslinjer på området. Bestyrelsen har ordet: Lone Juhl og Bente Buch orienterede om, at man i FASIO er ved at udarbejde en funktionsbeskrivelse for specialuddannede intensive sygeplejersker. Desuden fortalte de, om FASIOs hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig nyhedsbreve og søge gamle artikler fra Dråben. Lone Juul oplyste, at ansøgning om studiestøtte skal være elektronisk og at der kun kan søges til udenlandske kongresser. Der afholdes en fagdag d. 5. oktober 2012 i København i stedet for efterårslandskursus, forårslandskursus 2013 er d. 5 – 6 marts. Til sidst reklamerede de for NOKIAS 13. kongres, den foregår i København d. 19. – 21. september 2013. Indlæg fra grupperne. Region Sjælland forsøger at afholde et


NORDISK BØRNEANÆSTESIKURSUS FOR ANÆSTESI- OG INTENSIVSYGEPLEJERSKER SAMT ANÆSTESIOLOGER KØBENHAVN, RIGSHOSPITALET 19.-21. APRIL 2013

First announcement

Anæstesi sDet angste barn sVæske- og blodkomponentbehandling sLuftvejshåndtering sRegional anæstesi sUltralyd

Fælles sessioner sDet kritisk syge barn sTraumemodtagelse sSmertebehandling sNeonatal genoplivning sWorkshops

Intensiv terapi sErnæring sSedation og abstinensbehandling sInddragelse af pårørende sVentilationsstrategier sBehandling af sepsis

www.boerneanaestesi.dk Arrangører: Anæstesiklinikkerne i Juliane Marie Centret og HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, København

45


stort arrangement hver 2. år. Desuden arrangeres der en temaaften forår og efterår. Har haft Anders Lund Madsen på en temadag. Overvejer nu en dag evt. med formand for etisk råd Jacob Birkler eller Ulrik Vilbæk. Efter at gruppen nu dækker hele region Sjælland, har det været svært, at få bredt ud til alle intensive sygeplejersker, hvad interessegruppen står for. Har nu fået et punkt på personalemøde, hvor der orienteres om FSAIO. Vil undersøge hvor mange der er medlem af FSAIO. Gruppen afholder 2 hele dagsmøder om året, hvor de kommende aktiviteter planlægges. Deltagerne på disse møder får time for timebetaling. På de intensive afsnit i region Sjælland er der forskellige udviklingsprojekter i gang. Blandt andet arbejdes der med et tværfagligt projekt om tidlig mobilisering af de intensive patienter. At hele regionens intensive afsnit har den samme respirator. NAVA til udtrapning af respirator patienter. CAM-ICU. Begynder at anvende citrat til dialyse. Forsøger med et nyt middel til respirator patienter, Dexdor et præparat der erstatter Propofol, præparatet skulle medvirke til en mere naturlig søvn end Propofol. Region Syddanmark har delt sig i 2 grupper, idet vi mener, at afstandene til arrangementerne ellers bliver for store. I den ene gruppe, er de intensive afsnit fra Sønderborg, Åbenrå og Esbjerg. I den anden gruppe er det afsnittene fra Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens. Sønderborg/Åbenrå og Esbjerg gruppen har afholdt et fyraftensmøder om bariatri – foredragsholder var Nis

46

Kaasby, et arrangement med Anne Sophie Ågård om patienter og pårørendes oplevelser om indlæggelse på intensiv afd. Først i dec. planlægges en bustur til Dræger i Lübeck inkl. Juleshopping. Der har i området været organisatoriske ændringer, så det nu er Åbenrå sygehus der er akut hospital, dialysen er flyttet til Åbenrå. Disse omstruktureringer har fyldt meget. Der er indført CIS. Trekantens interessegruppe har afholdt 5 møder. Arrangeret en temadag med titlen ” Etik og kommunikation”. Foredragsholderne var: Formand for etisk råd Jacob Birkler, Dagbogsgruppen fra Intensiv afsnit i Vejle og kommunikationstræner Vibeke Arensbak. Der deltog 65 intensive sygeplejersker. I 2012 er der planlagt en temadag den 24. oktober. Temaet på dagen er fremtidens sygepleje. I Kolding arbejdes der blandt andet med: MAT – funktionen, alle speciale uddannede intensive sygeplejersker deltager i funktionen. CIS. Patientsikkert sygehus. Rød, gul, grøn prioriteringstrappe I Vejle er der fokus på: CIS, nyt laboratoriesystem, team funktionen, bariatri projekt. I Horsens er der blandt andet fokus på: Indførelse af ny Midt EPJ, CIS, projekt fra patient til borger, overflytning af intensive patienter, rapportgivning. På mødet blev der desuden informeret om et system fra Utrecht i Holland, hvor alle alarmer fra en patient går til den sygeplejerske, der har ansvaret for patienten. Det være sig alarmer


Næste årsmøde: Næste års møde for arbejdsgrupperne bliver tirsdag d. 4. juni 2013, det er region Sjælland der står for arrangementet. Referenter: Mariann Nikolajsen & Lis Hedegaard.

fra overvågningsudstyr, infusions – og sprøjtepumper, dialyse apparat o.s.v. Dette for at minimere støjen fra overvågningsudstyr i de intensive afsnit. Flere af de deltagende intensive afdelinger på mødet, fortalte om, at der var fokus på lyset i afsnittene. I Kolding er en ændret lyssætning, tænkt ind i hele afdelingen.

Hjælp til at forbedre akutte situationer med nyfødte

Laerdal træningsløsninger for neonatale og pædiatriske afdelinger

SimNewB

SimNe

www.laerdal.com


ljana, b ju L i s e r g n o Verdensk esisyget s æ n a r fo n Slovenie plejersker aj 2012.

d. 26. – 29. m

g i Verdenskon lejersker delto ep yg og is er es st st æ po t 26 danske an rne havde lave ien. 6 af deltage en og 1 fik en ov n, Sl io i at n nt se se es æ gr mundtlig pr ve la også at til t de re anmark ltog 2 var opford var rigtig flot. D et D g. in er in posternom re. res referamed 3 forelæse deltagere og de 8 til te øt st ie t stud FSAIO har give hjemmeside: ses på FSAIO´s læ e nn ter vil ku m her i Dråben. de og nogle af o ai . fs k/ .d sr .d www Tunesien 2014 gres afholdes i on ed poster sk m en ge rd lta ve e de l Næst mange vi tig rig at til re rd FSAIO vil opfo i København, 13 20 S IA K O N til 3.dk w.NOKIAS201 se mere på ww enter sociale arrangem de , en ss re ng ag fra ko Her et lille uddr r af Ljubljana. de lle bi r og et pa


Referat fra World congress for nurse anaesthetists (WCNA) 2012, Ljubljana Slovenien Af Hejdi Gamst-Jensen, anæstesisygeplejerske, Bispebjerg Hospital

I maj var jeg på konference for anæstesisygeplejersker i Ljubljana, Slovenien. Jeg skulle præsentere min poster om væskebehov til akutte hoftefrakturpatienter og appendicit patienter målt med flowmonitorering. Hertil havde FSAIO støttet min deltagelse og jeg kom glad og økonomisk tørskoet afsted J Konferencen afholdes hvert andet år (i 2014 Tunesien) og anæstesisygeplejersker fra hele verden deltager. Man kan ikke undgå at blive grebet af den internationale atmosfære og blive nysgerrig på hvilken dagligdag vores kollegaer fra rundt om i verden praktiserer i. Derfor fik jeg den idé, at jeg ville interviewe nogle af de andre deltagere og dele deres arbejdserfaringer og-roller med jer, mine danske kolleger. Jeg stillede mine udenlandske kollegaer spørgsmålene: hvor kommer du fra, hvor mange år har du været anæstesisygeplejerske, hvordan bliver man anæstesisygeplejerske i dit land, hvordan er din rolle i forhold til anæstesilægen og hvad ser du som den vigtigste del af dit arbejde?

52

Den første person til mit interview fandt jeg ved en stand for nogle nye larynxmasker. Her faldt jeg i snak med Nancy Harrison fra Virginia i USA over en intubationsdukke. Nancy har været anæstesisygeplejerske i 23 år og arbejder på et privathospital. Uddannelsen til anæstesisygeplejerske er en to-årig mastergrad. Den varer 28 måneder, og er delt mellem klinik om formiddagen og teori om eftermiddagen. Anæstesisygeplejerskerne kan gøre det meste selv; lægge epi og spinal og perifere blok, men tilstræber at være to på stuen til induktion. Nancy går ofte sine egne prætilsyn og tilser også sine patienter i opvågningen. Det vigtigste for Nancy i hendes arbejde er at få den nervøse patient til at blive tryg, og at patienterne er glade og lettede når de vågner op igen. Det er vigtigt at været til stede med patienten og fokusere på denne ene patient. Længere nede i udstillingen fandt jeg Moncef fra Tunesien ved standen med reklame for konferencen i 2014. Moncef Jendoubi havde sin kone med – konferencen var en del af


deres bryllupsrejse. Moncef har været anæstetist siden 1979. Uddannelsen til anæstetist i Tunesien går ikke via sygeplejeuddannelsen. I Tunesien bliver anæstetisterne uddannet med en 3 årig universitetsuddannelse, hvorefter man kan kalde sig ”high technicians in ICU and Anaesthesia”. I Tunesien er der 2000 high technicians og 200 anæstesiologer og derfor har anæstetisterne som Moncef vide rammer for deres praksis. Han er som regel alene under induktionen og håndterer luftvejene alene. I Tunesien arbejder man på at være to under induktion, men det er ikke sædvane. High technicians i Tunesien administrerer generel anæstesi, ikke blok og spinal. Det vigtigste for Monsef i hans virke som anæstestist er at være klinisk opdateret, fordi han ellers frygter ikke at blive respekteret af lægerne. Derudover sætter han stor pris på mødet med patienten og at tage sig godt af patienten under anæstesien. Senere samme dag var størstedelen af deltagerne på en tur til nogle store drypstens grotter. Bagefter rundturen i grotterne var det middag og fest for deltagerne. Til festen talte jeg bl.a. med Corinne Laffon fra Frankrig. Corinne er fra Paris og er leder af anæstesiuddannelsen i Paris. I Frankrig betaler man som udgangspunkt selv de ca. 2000 euro uddannelsen koster. De franske anæstesisygeplejersker kan arbejde alene hvis der kan komme en læge indenfor 5 min, dog er de altid minimum 2 personer til induktion. For Corinne er det vigtigste i hendes job respekt og selvkontrol. Interviewet var lidt svært at gennemføre p.g.a. engelskkundskaber.

Længere inde i lokalet opsøgte jeg en gruppe af tre nordmænd (Anne Sundt Kåsine, Anne Marie Gran Bruun, Åsa Sørli), der havde mellem 13-30 års praksiserfaring. De kunne fortælle mig at anæsetsiuddannelsen fra efteråret 2012 i Norge bliver en 2-årig masteruddannelse. Man får ikke løn under uddannelsen men der er mulighed for SU. Selve uddannelsen er gratis. På spørgsmålet om samarbejdet med anæstesilægerne fortalte vores norske kollegaer, at man sjældent starter en anæstesi to anæstesisygeplejersker sammen. Men de pointerede også at der er store regionale forskelle, og at man typisk har vide beføjelser på de små diskriktssygehuse frem for på universitetssygehusene. For de tre nordmænd jeg talte med var det vigtigste aspekt ved anæstesisygeplejen at: hjælpe patienten til at få en følelse af mestring og at skabe en tillidsrelation med patienten i korte vågne møde. På busturen til bage til Ljubljana sad jeg ved siden af tre lystige (tørstige) finner: Selja Salminen, Marjo Ritta, Ritva Vasna, der alle havde 30 års anæstesierfaring. I Finland bliver man anæstesisygeplejerske efter 1 års bedside learning. De finske anæstesisygeplejersker har ikke lov til at håndtere luftveje og må kun give medicin og regulere anæstesidybden efter at have konsulteret en anæstesilæge. For de finske kollegaer var det vigtigste at kende sine grænser og at agere som patientens advokat. På den sidste dag på konferencen opsøgte jeg nogle repræstentanter fra vores værtsland, Slovenien. Maleja Vorsic og Vida Vitek (30 og

53


38 års erfaring) kunne fortælle at man i Slovenien har en 2½ års specialuddannelse med begrænset teoretisk undervisning. Efter uddannelsen kan man kalde sig anæstesisygeplejerske hvilket indebærer at man kan hjælpe med at tjekke ID, monitorere, tjekke blod og forberede medicin til anæstesien. Med andre ord praktiserer de ikke selvstændigt. For de slovenere jeg talte med var det vigtigste i arbejdet; patientsikkerhed og god kommunikation. Min egen kommentar til slovenerne er dog, at de viste et højt og godt fag-

ligt niveau på konferencen gennem de forelæsninger og præsentationer, som de stod for. Jeg har svært ved at forstå at de har så reducerede arbejdsområder, men man kan jo blive overrasket. Slutteligt vil jeg gerne komme med en opfordring til at deltage i den næste internationale konference i Tunesien i 2014. Det er en oplevelse man bliver fagligt høj og motiveret af, og man kommer tilbage til klinikken med større indsigt og fornyet energi. Tak til FSAIO for at støtte min deltagelse.

KZ_aZYc^c\[dg^cYa²\^Æ9g€WZcÇ 6aaZ^cYa²\YZg³ch`Zhd[[Zcia^\\_dgi!W³g^``Z[naYZbZgZZcY*h^YZg^9g€WZc XV#(%%%VchaV\eg#h^YZ# IZ`hiZchZcYZhe€bV^aVg`^kZgZi^LdgY!LdgYEZg[ZXiZaaZg 6H8>>"[dgbVi2`jciZ`hi# 9^\^iVaZW^aaZYZghZcYZhhdbe]didh]deZeh"Òa^Zcdea³hc^c\e€(%%Ye^ZaaZg _e\"Òa^h€hidgZcdea³hc^c\hdbbja^\i# ;didhhVi^cY^ldgY"Yd`jbZciZgZaaZg\^[" _e\"ÒaZg]ZciZi[gV]_ZbbZh^YZgZg ^``ZZ\cZii^aign`#EVe^gW^aaZYZgh`Vak²gZdg^\^cVa[didh^``Zeg^ciZaaZg`de^# GZYV`i^dcZcWZ]VcYaZg^cYa²\$Vgi^`aZge€)€ga^\ZgZYV`i^dchb³YZg#EjWa^XZ" g^c\hi^Yhejc`iZiWZhiZbbZggZYV`i^dcZc!d\ZgV[]²c\^\V[Wa#V#hid[b²c\YZd\ V`ijVa^iZiÄYZg[dg`VcYZg\dYi\€cd\Zci^Y[gVk^]VgbdYiV\ZiY^i^cYa²\i^aYZi Wg^c\Zh^WaVYZi#K^WZhig²WZgdhe€Vi\^kZZci^aWV\ZbZaY^c\c€gk^bdYiV\Zg hid[i^a9g€WZc#

GZYV`i^dcZce€iV\Zgh^\^``Zcd\ZiVchkVg[dggZhjaiViZg!]daYc^c\Zg! bZc^c\Zgd#a#YZgb€iiZ[gZb\€V[Vgi^`aZgcZ^9g€WZc# 9ZVYa^cZ/  bVgihcg#  &*#_VcjVg

_jc^cg# &*#Veg^a

hZeiZbWZgcg# &*#_ja^

HZcYZhi^a/ EZiZg7gjh\VVgYÕ=#8#6cYZghZchKZ_'+*Õ.-%%=_³gg^c\ Ia[#/(%'*--),Õ:"bV^a/Wgjh\VVgY5]Vh#Y`

54

YZXZbWZgcg# &*#d`idWZg


Nye muligheder indenfor smertebehandling .

”LÆGEMIDLETS NAVN”

! d e h y N

CADD® Solis nu med programmeret intermitterende bolus (PIB)

Avanceret behandling af fødselssmerter og postoperativ smertebehandling via målstyret administration af lægemidlet. For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

Sjælland/Bornholm: Rikke Madsen, Tlf: 4040 9126

www.smiths-medical.com

Jylland/Fyn:

Smiths Medical Danmark ApS Tlf: 7027 2095

Gitte Larsen, Tlf: 4035 4820


Referat fra Verdenskongressen i Ljubljana Slovenien d. 26.-29. maj 2012 Af Susanne Kloster, afdelingssygeplejerske Anæstesiologisk Afdeling, Vejle Sygehus E-mail: susanne.boegeholt.kloster@slb.regionsyddanmark.dk

I maj måned havde jeg fornøjelsen af at deltage i verdenskongressen for anæstesisygeplejersker, WCFA12, som blev afholdt i Slovenien. Jeg fulgtes med specialeansvarlig anæstesisygeplejerske Ann Dorthe Petersen, som havde en poster-præsentation af et kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende kvalmeprofy-lakse til hoftealloplastik patienter, som er i kombineret spinal og ketamin/propofol-anæstesi. Posterudstillingen omfattede 36 postere, hvoraf 14 var fra Skandinavien, heraf 4 fra Danmark. Når man ikke har deltaget i en verdenskongres tidligere, så ved man ikke helt, hvad man skal forvente udover en masse faglige input, men vi oplevede en på alle måder veltilrettelagt kongres, og et højt informationsniveau forud for kongressen var medvirkende til, at forventningerne blev skruet op, såvel til det faglige indhold som til det sociale program. Programmet bød på 3 parallelle programmer med indlæg af forskellig varighed, hvilket betyder rigtig mange valgmuligheder, og blandt andet derfor var det godt at være to af sted,

56

for når man ind imellem havde svært ved at vælge mellem indlæggene, så kunne vi gå til hver sit indlæg og efterfølgende udveksle guldkorn. Det var en fantastisk oplevelse at deltage i en verdenskongres, at mærke ”det faglige sus” fra den store verden, og at konstatere, at vi i Skandinavien, og dermed også i Danmark er langt fremme i udviklingen indenfor det anæstesiologiske felt. Indlæggene afslørede også, at vi som anæstesisygeplejersker har meget forskellige ansvars- og kompetenceområder, og derved bliver udviklingsarbejdet med meget forskelligt fokus. Dermed kan jeg også konstatere, at hvis jeg får muligheden for at deltage i en verdenskongres en anden gang, vil jeg ved udvælgelsen af indlæg, prioritere indlæg fra lande, hvor anæstesisygeplejerskerne har tilsvarende ansvarsog kompetenceområde, som vi har i Danmark. Ud af de mange spændende indlæg vil jeg gerne fremhæve tre, der gjorde særligt indtryk. Anæstesisygeplejerske Marianne Agerlin, Hvidovre Hospital, fremlagde


et kvalitets-udviklingsprojekt om peroperativ hypotermi. Forebyggelse af hypotermi er en kerneopgave for anæstesisygeplejersken. Der kommer til stadighed nye hjælpemidler på markedet, og opvågningsafsnittene modtager stadig hypoterme operationspatienter, derfor finder jeg emnet interessant. Per- og postoperativ Hypotermi kan have mange konsekvenser for patienterne. Udover de velkendte, fysiologiske som shivering, forlænget virkning af medicin, øget infektionsrisiko, myocadieiskæmi, øget mortalitet, nedsat sårheling og koagulationsforstyrrelser kan hypotermi også medføre forlænget ophold i opvågningsafsnit, og endelig er det en af de parametre sammen med kvalme og opkastning, som påvirker patienternes komfort mest, og dermed deres tilfredshed med det samlede forløb. Projektet startede med en temperatur-audit en vilkårlig uge i 2009. Data blev trukket ud fra DAD og viste at 24 % af patienterne ankom til opvågningsafsnittet med en tp < 36 0 . Den sædvanlige procedure for vedligeholdelse af patientens kropstemperatur var anvendelse af varmluftstæpper. 1. intervention blev anvendelse af Thermoflect benposer, handsker og huer. Den næste temperaturaudit viste at antallet af patienter, som ankom til opvågningsafsnittet med hypotermi var reduceret til 14 %. En klar forbedring, men alligevel ikke godt nok. 2. intervention blev anvendelse af væskevarmer på to udvalgte patientgrupper, hofte / knæ allop-

lastikker og kolecystektomier. For begge grupper fik 20 patienter væske med væskevarmer og 20 fik væske uden væskevarmer. Dette reducerede antallet af patienter, som ankom til opvågningsafsnittet med hypotermi, betragteligt. Status på projektet er, at man på anæstesiafdelingen på Hvidovre Hospital har besluttet at lave temperatur-audit hvert halve år, for fortsat at skærpe opmærksomheden på forebyggelse af hypotermi. Endvidere overvejer man tiltag som: at lade patienten gå selv til operationsgangen og opvarmning af patienten forud for anæstesi. Det andet oplæg jeg vil fremhæve blev præsenteret af Hejdi GamstJensen, anæstesiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital og omhandlede anvendelse af oesofagus-doppler som guide for væsketerapi peroperativt. Baggrunden for projektet var at der findes retningslinjer for peroperativ væskebehandling, og at disse retningslinjer ikke tager højde for patienternes individuelle væskestatus præoperativt. Metoden var et kvalitativt studie, hvor 48 patienter til henholdsvis appendectomi og collum femoris operation efter anæstesi indledning får anlagt en oesofagal dopler, og væsketerapien blev styret af effekten på SV (slagvolumen) – der blev givet 250 ml væske og hvis SV steg mere en 10 % blev det gentaget indtil stigningen i SV var under 10 % efter indgift af 250 ml væske. Resultatet viste at gruppen af patienter til appendectomi havde behov for ca 500 ml væske, mens collum femoris patienterne havde

57


behov for 1200 ml væske. Hejdi fremhæver i sin diskussion, at der ikke er behov for guidelines for væsketerapi til appendectomi patienterne, hvorimod patienterne med collum femoris fractur har behov for individuel væsketerapi. Endvidere viser andre undersøgelser, at optimering af SV peroperativt har en effekt på indlæggelsestid, mortalitet og morbiditet. Resultaterne er nok ikke overraskende, det interessante for mig er at overveje oesophagus-dopler som et redskab, anæstesisygeplejersker kan anvende til optimering af monitoreringen, når vi har dårlige patienter. Det sidste indlæg jeg vil fremhæve blev annonceret under følgende overskrift ”Sedation by non-anaesthetists in the Netherlands”. Anæstesisygeplejerske Benedict Van Loo fortalte om, hvordan man i Holland i 2005 har udviklet en videruddannelse for anæstesisygeplejersker, som derved specialiserer sig i sedation – the sedation practioner (SP). Ideen opstod, fordi efterspørgslen på sedation til diverse undersøgelsesprocedurer steg voldsomt. Sedation er ikke et nyt begreb. Sedation er gennem tiderne foretaget af såvel anæstesiologisk uddannet personale, som af læger, der typisk ordinerer medikamenter, som administreres af assisterende sygeplejersker, uden tilstrækkelig monitorering og uden tilstrækkelige kompetencer til at håndtere en akut situation. Benedict Van Loo skelner mellem let, middel og svær sedation, hvor den dybe sedation balancerer på en knivsæg i forhold til anæstesi, men patienten bevarer spontan respiration

58

og reflekser, og patienten kan reagere på tiltale. Videreuddannelsen til SP tager ca 1 år, og der er et omfattende teoretisk og praktisk kompetence-udviklingsprogram, som betyder, at en SP er uddannet til at give individuel sedation, som er tilpasset såvel undersøgelsen / operationens stimuli som patientens habitus. SP’erne arbejder efter nøje beskrevne retningslinjer, hvor de f.eks. selvstændigt præmedicinerer, sederer og udskriver patienter, tilhørende ASA-gruppe I og II, der er altid en anæstesiolog i nærheden, og patienterne observeres postanæstetisk i et opvågningsafsnit, med specialuddannet personale. I lyset af at patienterne i fremtiden vil stille større krav om minimalt ubehag og smerter ved undersøgelser og behandling, forestiller jeg mig at sedation er et fagområde, hvor vi som anæstesisygeplejersker kan udbygge vores ekspertise og dermed vores arbejdsområde. Jeg vil gerne slutte med at rette en stor TAK til FSAIO, der bidrog økonomisk til at kongresdeltagelsen var mulig.


En stærk kombination til måling af akutparametre AQT90 FLEX

ABL90 FLEX

s !NALYSEAFHJERTE KOAGULATIONS INFEKTIONS

s MÍLTEPARAMETREINKLUSIVLAKTATOGBILIRUBIN

OGGRAVIDITETSMARK’RERFRAENENKELTPR’VE

s /PTILPR’VERITIMEN

s /PTILPR’VERITIMEN

s -ÍLERPÍKUN«LBLOD

s /VERLEGENANALYTISKPRCISION

s 0R’VERESULTATPÍBARESEKUNDER

s !UTOMATISERETOPBLANDINGOGMÍLING

s -AKSIMALOPPETID ALTIDKLAR

s )NGENKONTAKTMEDBLODELLERAFFALD

s &ULDDATAUDVEKSLING

s &ULDDATAUDVEKSLING

s &ULDREMOTESUPPORTI0/#

Simpler, faster, better


10th WCNA World Congress for Nurse Anesthetists i Ljubljana Slovenien 26. - 29. maj 2012 Af Lone Hedegaard Andersen, Intensiv- og udviklingssygeplejerske og Bente Horslund Kristiansen, Intensiv- og introduktion og oplæringsansvarligsygeplejerske Anæstesiologisk-Intensivafdeling I, Hjerteopvågning Århus Universitets Hospital, Skejby

Vi er netop hjemvendt fra kongres i Slovenien, fyldt med en masse nye indtryk og dejlige oplevelser. Det var en fantastisk oplevelse at møde andre sygeplejersker fra hele verden og dele deres viden, og hvordan det netop forholder sig i deres land. Slovenerne havde virkeligt formået at arrangere kongressen, såvel fagligt som socialt. Vi havde nøje studeret programmet inden afrejsen og udvalgt hvilke foredrag, der var relevante for os. Vi havde set frem til at præsentere vores poster ”Nurse-driven simulation training in acute situations in an ICU

setting”. Det første efter ankomsten til Ljubljana og indtjekket på vores hotel var at gå til kongrescentret for at blive registeret, og få hængt posteren op. Vi studerede de andre poster og bemærkede med det samme den høje kvalitet. I programmet var poster session med præsentation af de 38 poster berammet til at foregå over de sidste 3 dage 30-40 minutter ved frokosttid, vi var på den sidste dag. Vi havde ”hands out” med, de var hurtigt revet væk. Kongressen var delt op i forskellige session/ hovedområder, med oplæg både i auditorier og i mindre rum, hvor det blev kaldt ”Free communications”. Vi har valgt at fortælle om 3 foredrag indenfor hovedområdet Simulation. 1) FAMILY EXPERIENCE IN THE RESUSCITATION ROOM Margrethe Lomholt, Traume Centret Rigshospitalet Danmark, holdt et interessant oplæg om hvordan det var at have pårørende på traume stuen.

60


De havde på traumecenteret lavet et beskrivende kvalitativt studie, hvor de undersøgte fordele og ulemper ved at have familiemedlemmer i rummet under traumebehandling/genoplivning. Baggrunden var, at de oplevede at adskille patient og familie/pårørende i denne situation ikke var optimalt, og at de ikke kunne finde ret mange undersøgelser om dette emne. De oplevede, at familien ikke var i vejen, og at de var meget tilfredse med at måtte blive hos deres kære. Familien så ikke blod, kvæstelser mm, og i tilfælde af dødsfald var det vigtig for dem at de kunne være hos deres pårørende. Der var altid afsat en sygeplejerske til at tage vare på familien. Deres konklusion var at det var positivt, både for familien og for teammedlemmerne, at familien var tilstede i genoplivningsrummet. Ydermere anså familien det for deres ret at være tilstede. Som konsekvens af studiefundet har de ofte på Traumecenteret familien i rummet under udførelsen af deres opgaver. De anbefaler, at en sygeplejerske skal have den opgave at tage sig af familien. 2) HUMAN PATIENT SIMULATION: THE TRAINING TOOL FOR THE FUTURE. Mike J. Kremer, Rush University Simulation Laboratory Chicago USA, beskrev historien bag simulationstræning. Det startede tilbage i 1929, hvor den første fly simulator blev bygget. Indenfor flyvevåbnet har de en lang tradition for at bruge simulation, både til at træne og vedligeholde færdighe-

der, specielt i krisesituationer. Simulationen var så realitisk, at piloter kunne træne og blive certificeret til at flyve efter flyvesimulationen. Han fortalte om et fly, som måtte nødlande pga der var kommet fugle i begge motorer. Det lykkes piloten at nødlande på Hudson floden og alle overlevede. Piloten havde over 20 års erfaring, og det var også en væsenlig grund til det lykkelige udfald. Han beskrev, hvordan vi kan sammenligne vores forhold indenfor sygeplejen, fx handlingstvang i akutte situationer, med flyvevåbnet, og derfor også brugen af simulation. I 1969 udvikles den første anæstesi simulator, og siden er der kommet mange andre til. I dag er simulator træning med i uddannelsen af anæstesisygeplejersker i USA. De finder at det er en effektiv måde at lære på i forhold til undervisning i klinikken. Simulationen giver en realitisk erfaring, muligheder for struktureret refleksion/debriefing, åbenbarer styrker og svagheder, accelererer hastigheden og kvaliteten af de studerendes læring og forstærker kapaciteten til at undgå menneskelige fejl. Læringsmuligheder, som

61


NY


hverken er til stede i klasseværelset eller i klinikken, kan opnås gennem simulation. Simulation bruges også i uddannelse i CRM, crisis ressource management. CRM udvikler ” ikke tekniske færdigheder”, såsom kommunikation, problemløsning, beslutningstagen og teamsamarbejde. Her er man ikke afhængig af hvilke akutte situationer der opstår i klinikken under uddannelse, men kan simulere også sjældne, men potentielle situationer, såsom anafylaksi og hypertermi. At simulation i CRM foster større selvsikkerhed er bekræftet af flere studier, ligesom der er evidens for at simulation er forbundet med positiv overførsel af færdigheder til praksis. Ud fra principperne for CRM skabtes anæstesi CRM, som også har bredt sig til andre sundhedsområder der er komplekse og dynamiske, såsom akut- traume og intensivpleje og hjertelungeredningshold. Man tror at simulationstræning baseret på CRM

principper vil blive rutine i fremtiden. I USA arbejder man i flere sammenhænge med at skabe en uddannelse indenfor simulation i fremtiden, og med eksamination af kompetencer/bevis på kvalifikationer. Kremer slutter med at sige at der er udviklet et robust internationalt netværk af simulator bruger, og at simulation har en stigende andel indenfor uddannelse af klinikere og beviser på kvalifikationer i fremtiden. 3) SIMULATION TRAINING FOR TRAUMA TEAM DEMONSTRATION OF THE SIMULATION Dusan Vlahovic, University Medical Centre Ljubljana Slovenien, demonstrerede en simulation. Det var det mest indlevelsesrige og pædagogiske foredrag på kongressen. Der var lagt op til deltagelse og diskussion. Inden foredraget gik i gang fik vi hver udleveret en elektronisk stemmeafgiver.

63


Selve demonstrationen bestod af et hold på 6 personer, hvor den ene var teamleder og resten teamdeltager. Simulationen foregik på den store scene i et auditorie, med udstyr som på en traumestue. Patientens værdier kunne vi se på en storskærm. På en anden skærm var der film af det der foregik tæt på, og når vi skulle stemme kom spørgsmålene op på en trejde skærm. Vlahovic tog udgangspunkt i hvordan simulation forgik der, hvor han arbejdede. Det startede med at holdet fik meldt en traumepatient. Ambulanceredderen ankom med patienten, og rapportede den tilskadekommendes tilstand. Forinden havde teamlederen uddelegeret opgaver til hver deltager, så alle kendte deres og hinandens ansvarsområde, og han spurgte alle om de var komfortable med deres opgaver. Undervejs stoppede Vlahovic simulationen flere gange, og tilhørerne fik spørgsmål med 3 svar muligheder, vi skulle stemme om. Resultatet blev vist på skærmen med spørgsmålene. Dette viste klart, at det var svært at finde den rette behandling. Vi var ikke særlig kvikke, patienten kunne være død op til flere gange, hvis vi bestemte, som Vlahovic tørt bemærkede. Han provokere, debatterede og for-

søgte at få tilhørerne til både at kommentere, diskutere og byde ind med hvordan vi ville gribe det an. Til sidst trak han sin konklusion. Til dette foredrag var der virkelig tænkt på alle sanser. Det viste meget fint hvordan man kan simulere akutte situationer, noget som vi absolut kunne tage med os hjem. Deres indlevelse var bare fantastisk. Slovenerne havde stykket en god kongres sammen, både fagligt og socialt. Den anden aften var der arrangeret en tur til Prostojana grotten, en af Sloveniens over 10.000 grotter med millioner af år gamle drypsten, og også en af verdens største drypstenshuler. Meget imponerende og flot. Der var tænkt på alt. Guiden der fortalte, og et kvindekor der sang smukt for os og ude af grotten igen en fantastisk god middag på restauranten ved siden af. Orkester og musik var der også og alle dansede. Oplevelsen blev kun større af at danse rundt mellem alle de andre nationaliteter. Efter kongressen sluttede havde vi planlagt at holde en ferie dag i Slovenien. Vi deltog i en tur arrangeret af kongressen, som gik til slottet Otocec. Efterfølgende var der vinsmagning højt oppe på et bjerg i Dolenjska distriktet. Vi var en lille flok på 16 personer af sted, finner, amerikaner, hollænder og os to danskere. Vi fik smagt på vinen, og spist en god frokost sammen i solen, men også udvekslet erfaringer og kulturelle forskelle, endnu en oplevelse rigere at være en del af en verden med mange forskelligheder. Tak til FASIO for økonomisk støtte.

64


    

0( ,($*(' )"# ,.( &$"&)*% %)1"* , ( , #/)% %(% * # !( , %,)*( %% %+ &  ($*   %# %( ( (* ) %% #/% &$"&)*% %( * # %%)'(&+"*(       ! 

 

   ! 

     "   -)* &( *&(.#*

)* &( *&(.#*

(  +# (+%%* # 

&(* (%" +% # 

Mediq Danmark Køge, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby, Tlf. 4690 1400


Referat fra anæstesiarbejdsgruppernes årsmøde d. 24./5. 2012 Referent Karin Hansen

1. Det forgangne år i FSAIO Bente Buch (bestyrelsesmedlem og kontaktperson for anæstesiarbejdsgrupperne i FSAIO): Orienterer fra FSAIO-bestyrelsen. Bente tager sig af ansøgninger fra lokal-grupperne om økonomisk tilskud hvert år. Alle grupper (Syd undtaget) har søgt og modtaget penge. Medlemstallet i FSAIO er ca. 1000-1200 anæstesisygeplejersker. Formalia i forhold til arbejdsgrupperne. • Der skal arbejdes ud fra det kommissorium, der ligger på DSR’s hjemmeside. • Kun én formand i hver region. Også selv om at der oprettes flere undergrupper. • Grupperne orienterer fortsat om arrangementer og antal deltagere herved. • Ambitionsniveauet for arrangementer sættes realistisk. Bente opfordrer til at besøge hjemmesiden – efter log ind kan man tilmelde sig nyhedsmails, både fra DSR centralt og fra de faglige sammenslutnin-

66

ger. Ligeledes er det muligt, via hjemmesiden at deltage i faglige debatter, og se tidligere udgaver af dråben (2010-2012). Efterårsfagdag 5. oktober i København – program. Hvis man indmelder 3 nye medlemmer i FSAIO kan man deltage i lodtrækningen om gratis deltagelse. Der skal holdes Nordisk Kongres for ita/anæst. spl. 19-21. sept. 2013 i København Der er udkommet en ny funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker. Den har været noget debatteret og kan synes som reklame-skrift. DASYS (dansk sygeplejeselskab) skal med til næste FSAIO-bestyrelses møde. Medlemsskabet af DASYS afhænger af hvor stort medlemsgebyret er og dermed hvor stor en udgift det vil blive for FSAIO. DASYS er tænkt som en paraplyorganisation for samtlige faglige selskaber, men der er flere faglige selskaber, der ikke er medlemmer, muligvis pga., medlemsgebyret.


Der er ved at blive lavet en Nordisk Anæstesi-uddannelse for børneanæstesisygeplejersker 2. Arbejdsgruppernes fremtid: Generelt er det svært at samle folk til arrangementer. Det er gået lidt bedre når arr. holdes om eftermiddagen. Det anbefales at lave store flotte invitationer – gerne på hjemmesiden! Nogle regioner har god erfaring med at kombinere fagligt med socialt/kulturelt arr. 3. Samarbejdet mellem arbejdsgruppen og FSAIO (Nord): Det kan føles som om at der er langt mellem arbejdsgrupperne og bestyrelsen, men efter et årsmøde som dette hjælper det rigtig meget. Bente Buch vil meget gerne fungere som bindeled og opfordrer igen alle til at bruge hende og gerne maile til hende om spørgsmål/kommentarer.

Bestyrelsen har længe talt om, at lave en ”ressource-bank”, som kan ligge på hjemmesiden således at der kan meldes ind og hentes oplysninger der. 4. Arbejdsmiljø Elektronisk bookingssystem/tidsregistrering til operationsprogrammet kan være medvirkende til stressøgningen i afdelingen. Diskussion om elektronisk registrering under anæstesi – tager det fokus fra ptt.? Mange steder er det rigtig meget, der skal registreres af anæstsi-spl. – det tager meget lang tid og forsinker start på næste patient. Nogle afdelinger har målt på tidsforbrug i forbindelse med registrering, resultaterne heraf bør vel offentliggøres, brug evt. udviklings- og kvalitetsafdelingen. Enkelte steder er so-su-ass. afskaffet, hvilket giver en længere udskiftningstid. Dette respekteres i afdelin-

67


gen. Der berettes om gamle og nye fusionsoplevelser. Det kan fagligt være meget udfordrende, og samtidigt være en samarbejdsmæssigt/socialt og etisk stor omvæltning. Der skal kæmpes for at bevare fagligheden, samtidig med at man skal indordne sig i andre – til tider dårligere fysiske rammer. Fra de fleste afdelinger berettes der om et godt og positivt arbejdsmiljø. Forslag til mulige tiltag som kunne optimere arbejdsmiljøet; • Morgenmøde med 5 faglige minutter. • Inddrage nye kolleger i specialeteams. • Arbejdsmiljøprojekt om samarbejdet mellem anæst. spl og opvågningsspl. • Simulationstræning, f.eks. i sectioer og traumer. • Årlige temadage. • Fusionsmøder • ”læring på job” – to anæstesisygeplejersker arbejder sammen i nogle dage og lærer af hinanden. • Psykologbistand, hvis udfordringerne bliver for store Hvordan undgår vi A og B hold i forbindelse med fusioner: For at sikre en ensartet uddannelse af anæst. spl. har Region H besluttet at uddannelsen skal foregå i blokke, hvor både område og nærhospitaler er involveret i uddannelsen af anæstspl. kursister. Anæstesisygeplejersker er som alle andre forpligtet til at holde sig fagligt opdaterede, husk derfor efteruddan-

68

nelsen for anæstesisygeplejersker. Der kunne i vores overenskomstkrav være ret til efteruddannelse. 5. Anæstesisygeplejerskernes fremtid (Region Midt): Der skal oprettes en netværksgruppe for anæst. spl. Derudover vil der vil blive nedsat en gruppe mhp den fremtidige uddannelse af anæst. spl. Vi skal i gang med at profilere os som faggruppe – som anæstesisygeplejersker. Anæstesisygeplejersker kunne prøve at skrive alle funktions/kompetenceprofiler ned. Findes på nogle hospitaler. Hvordan kan vi forklare vores kompetencer – hvad kan vi blive dygtigere til – hvad kan jeg tage med til MUS-samtale. Der skal beskrives mål for afdelingen, så de kan holdes op mod fakta. I Region Nordjylland er der ikke længere mangel på anæstesisygeplejersker, hvilket bl.a viser sig ved, at kun få af de nyuddannede har fået job. Derfor planlægges der fra flere afdelinger med en udfasning af anæst. tillægget for anæst. spl. Dette kan være medvirkende til at søgningen til vores fag falder, og dermed risikerer vi at kvalifikationerne på ansøgere falder( mgl ancinintet), da de forholdsvis nyuddannede spl. ikke udsættes for samme store lønnedgang som de erfarne. Rimeligheden i at kurser/møder foregår i fritiden • FSAIO Arbejdsgruppernes afholder 4-5 møder om året. Disse honoreres forskelligt fra region til region. • FSAIO årsmøde, deltagelse heri honoreres ligeledes forskelligt.


IN VÅGN GSSYG

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

OP

L EP A NM

RK ANÆS

TE

Opvågningssygeplejersker fra Østdanmark arrangerer temadag For medlemmer af FSAIO

Torsdag den 25. oktober 2012 Kl.8.30- 15.30 på Hvidovre Hospital

• • •

Program: Diabetes behandling i opvågningen ved projekt ”diabetes på tværs” og klinisk sygeplejespecialist Charlotte Schiøtz (RH.)og endokrinologisk læge (Køge Sygehus) Vidensdeling – om ernæring, smerteplaner, pårørende og udskrivning af opvågningspatienter ”Patientoplevet kvalitet – en spørgeskemaundersøgelse”, diplomopgave udarbejdet af klinisk sygeplejespecialist Mona Jensen Temadagen koster 250,- Kr. (incl. Forplejning)

For tilmelding, betaling og detaljeret program - se opslag i din afdeling eller kontakt Helle.kahl@skafte.it Opvågningssygeplejersker i Øst arbejdsgruppen under FSAIO Arbejdsgruppen af opvågningssygeplejersker fra Øst Danmark : Tine Larsen (Hvidovre), Anette Lasskogen (Hillerød), Tina Buggeskov (Næstved), Lisbeth Dam (Holbæk), Tine Christensen (Holbæk Dagkir.), Helle Kahl (Glostrup), Birgit Hansen (Køge), Astrid Weltzer (Rigshospitalet 2042), Rikke Gottlieb (Juliane Marie centret), Hanne Ceutz (Herlev), Mona Jensen (Bispebjerg), Anne Weibye (Roskilde)


• Andre kurser; I nogle regioner kan man få et kursus betalt, men skal bruge en fridag på det! • Landskursus bliver flere steder ikke betragtet som uddannelse. Der er faldende søgning til landskurserne. Det medfører at der er færre udstillere, som medfører færre indtægter. Vores referater bruges af FSAIO bestyrelsen til at planlægge landskurserne. 6. Mulighed for seniorordninger: Er med overfloden af anæstesisygeplejersker ikke eksisterende, ud over hvad der er gældende efter overenskomsten. Nogle ældre an.sgpl. føler sig nærmest ”tvunget” til at gå ned i tid/gå på pension. 7. Landet rundt Region Nord. • Foredrag om hypotermi ved Birgit Lassen, spl. fra Hvidovre. • Foredrag fra Ide-klinikken - Ålborg Sygehus. • Foredrag om ventilation v/ Søren Kærgård, Børne anæstesioverlæge Ålborg. Region Midt. • Foredrag – ”Af banen, der kommer høns” • Foredrag ”Præsten og krokonen” – livskvalitet • Foredrag v/ Ib Hoch cancerpatient og kontaktperson i kræftens bekæmpelse. • Planlagt besøg på Hospice i Hvide Sande Region Syd. • Foredrag v/Erik Skounborg ”Vin og kvinder” • Generalforsamling m foredrag

70

v/Mogens Kroigaard ”Anæstesi og allergi” • Planlagt foredrag v/anæstesilæge om jura + utilsigtede hændelser Region Sjælland: • Zoologisk have v/dyrlægen i zoo. • Foredrag v/Helle Hein – Fra lønmodtager til primadonna (motivation+ledelse) • Planlagt – maj: Trykkammeret på RH. Region H: • Foredrag v/Solveig Fjordside – Juridiske aspekter i sygeplejen. • Foredrag v/Ismail Gögenur - Søvnproblemer og melatonin. • Foredrag v/Carsten Tollund - Anæstesi til hæmodynamisk ustabile ptt./monitorering/væsketerapi. • Besøg på Landbohøjskolen – rundvisning på dyrehospitalet. • Planlagt: Foredrag om anæstesi til patienter, som har været udsat for tortur. • Planlagt; NANTS v/Helle Teglgård. 8. Årsmøde 2013 Afholdes af Region Syd tirsdag d. 28/5 2013 9. Evt. Diskussion om medicin i skuffer i anæstesikommoder: der er ikke enighed om hvor længe medicin må ligge udenfor køleskab og om det må opbevares ude af æskerne. I akuttasker må man gerne opbevare medicinen stk. vis. Der gives forskellige retningslinjer på forskellige hospitaler!! Tak for i dag og tak for et rigtig godt møde.


Opslagstavlen: =Vg YZi YjhZ YZh cn i ]_Z ^\ce€ b h^YZ bZ"  ll c4 l#Y hg#Y `$

[h V^

i^a k^ gh h Z €  H iZg Ç:[ V\Zc Y ;V\ %&'Ç ' c YZ WZg4 `id *#d

d

6 CD@>

"H³\HijY^Zhi ³iiZi^a jYZcaVcYh`` dc\gZh! `jghjhZaaZgd e]daY ÄhZ]kdgYVce € ]_Zbb Zh^YZc

H

g gZh[d _Zgh`Zg \ c d ZeaZ ^h`` CdgY ²hiZh^hn\ gZYZ \6c gZhhZ h^k"d cYgZ^ciZ c Z i >c V hVbi  YZh^ V[]da hhXZciZg ( \gZ g'%& ^8dc I^kda ZeiZbWZ  &#h &.#"' &(#Y` % ' h d`^V ll#c l  € ZgZe HZb

A²hdb  GZ\^dc h\gjee Zg [dgVc² hi ^ciZch^ Zh^" kd dek€\c \ ^c hn\Zea \h" Z_Zgh`Z g e€]_Zb bZh^YZ c#

A²h gZ[Z ÒcZ e€] gV _Zb iZg bZ h^YZ " c ll l#Yh g#Y` $[h V ^d

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`


4. Nationale årsmøde for opvågningsgruppen ved FSAIO d.16/4-2012 Deltager: østgruppen, sydgruppen og nord/midtgruppen, i alt ca. 24 deltager. Dagen begyndte med kaffe og rundstykker samt velkomst ved Dorthe Besser Jakobsen, formand for nord/ midtgruppen. Herefter var der rundvisning på observationsafsnittet på Aarhus Universitetshospitalet. Deltagerne blev delt i to grupper og vist rundt i observationsafsnittet, som stod færdigbygget nov. 2011. Afsnittet er delt op i flere stuer, en til præoptimering, to til opvågning og en til semiintensive patienter. Over fire af opvågningspladserne hæger Soundfocus højtaler styret af en Ipod. Baggrunden for implementering af musik i afsnittet var blandt andet støjproblemer. Volumen af musikken styres automatisk i forhold til støj fra omgivelserne. Musikken tændes ikke, hvis patienten har mange smerter. Patienten spørges 10 minutter efter ankomst om musikken ønskes forsat. Patienterne ligger højest med musikken i en time. Endvidere er instruks for anvendelsen af musikken lagt i e-dok samt lavet i lommeformat.

72

Efter rundvisningen gennemgik opvågningssygeplejerske Mette Langvad baggrund og processen. Opvågningen er i implementeringsfasen nu, patienterne udtrykker velvære og musikken skulle gerne på virke personalets adfærd og vise sig i en senere måling af støjniveauet. Efter Mettes indlæg havde Rune Tønnes (lysmand) et oplæg omkring dynamisk belysning. Rune arbejder med farverne i lyset. Bruger grundfarverne rød, grøn, blå som det synlige spektre og lyseblå, gul, hvid og lilla, de sekundære farver. Lyssystemet varierer i løbet af døgnet, og indretter sig efter det lys som kommer ind udefra. Variationerne i lyset støtte patienter og personale i at følge døgnets rytme svarende til forår/eftersdøgn. Belysningen tilpasses fra et rum til et andet, så overgangen bliver behagelig for øjnene. Der er lys/farver, som er velegnet til venflon-anlæggese, ul-scanning, akutberedskab og beroligende effekt ect. Det ønskede lys vælges på et panel, hvor man vælger sine funktioner og ikke belysningen. Det dynamiske lys er implementeret på forskellige steder rundt om i landet på intensiv, opera-


tionsstuer, scanningsstuer og indenfor psykiatrien. Rune Tønnes fortæller til sidst, at lyssystemet kan efter opsætning vedligeholdes af elektriker og varer til systemet bestilles via ex. sygehuset varelager. Der kan hentes tilbud hjem gratis og ved bestilling følger undervisning, installering og programmering med. Årsmødet sluttes af med ”landet rundt”. Bente Buch indledte med nyt fra FSAIO. - FSAIO har i øjeblikket har 250 medlemmer. - Ved manglende indblik i egen indregistreringsdata hos FSAIO kan man rette henvendelse til Majken Dam Frederiksen. - Nyhedsbrev fra FSAIO kan tilmeldes via hjemmesiden via DSR. - Næste verdenskongres for anæstesi, intensiv og opvågningssygeplejersker bliver d.19.-22. sept. 2013. i Dublin.

- Efterårslandskurset bliver erstattet af en fagdag omkring smertebehandling og kommunikation d.5. okt. 2012. - 13. NOKIAS, Nordisk kongres for intensiv og anæstesisygeplejersker foregår i KBH d.19.-21. sept. 2013. - Bente opfordre til at skrive og sende ind til bladet ”Dråben” om bla. gode erfaringer/oplevelser. - Opfordre ligeledes alle til at sende funktionsbeskrivelser ind til Bente Buch med henblik på at lave en landsdækkende funktionsbeskrivelse for opvågningssygeplejersker. - 5. Nationale årsmøde bliver d.16. april 2013. Målet for dette møde er bla. at ensrette funktionsbeskrivelsen. ”Landet rundt” sluttede med nyt fra landets forskellige sygehuse. Hvad rør sig, hvilke uddannelse og udviklingstiltag er der i gang.

73


Studietur til Grand River Hospital, Ontario, Canada Af Gitte Holk, Anæstesisygeplejerske SVS Grindsted Jeg er anæstesisygeplejerske og arbejder på SVS Grindsted. Jeg har altid haft lyst til at rejse med mit arbejde, dog uden at jeg har gjort alvor af det endnu pga 3 mindre børn. Denne lille tur kunne dog godt bevilges. Jeg kontaktede Grand River Hospitals anæstesioverlæge pr mail og fik startet en kontakt. Jeg blev bedt om at skaffe en udtalelse fra min afdelingens anæstesioverlæge. Desuden skulle jeg via sygehusets hjemmeside bestå test i hygiejne og tavshedspligt. Det var en udfordring med engelske men det gik. Nu var jeg godkendt som observatør i 2 dage på anæstesiafdelingen. Dr. Hananda modtog mig kl. 7.30 og vi gik direkte til sygehusets sikkerhedsafdeling hvor 2 betjente sad og overvågede skærme fordelt over hele sygehuset. Jeg fik lavet mit identifikationsskilt. Den største forskel jeg mødte var at der ikke arbejder anæstesisygeplejersker i Canada. Funktionen varetages udelukkende af anæstesilæger. På Grand River Hospital som har ca. 14.000 anæstesier pr år er der ansat ca. 30 anæstesilæger. Når de modtager en patient hjælper den operationssygeplejerske der er på gulvet, med at monitorere patienten. Hun assisterede også til blokader, spinal bedøvelser og gav tube til patien-

74

ter i UA. Til forundersøgelser vurdere kirurgen om patienten er ASA 1. Og i disse tilfælde da taler patienten ikke med anæstesilægen præoperativt. Jeg var med til 3 gynækologiske patienter til bl.a. vaginal hysterectomi, tvt og lap. med blåt. De havde BMI mellem 45 og 52. Når patienten kommer på stuen er der fortsat meget der skal klares før der er klar til starte. Anæstesilægen skulle trække medicin op, den sygeplejerske der er steril var i gang med at pakke ud. Kirurgen er også på stuen og forbereder operationen. Det som sker når patienten kommer på stuen er at de får besked på at lægge sig på lejet. Her får de armene placeret 90 grader vandret fra kroppen hvorefter der bliver spændt et rem omkring armene. De varmesikre patienterne med tæpper. I flere tilfælde lå patienten længe inden alle var klar. I perioder uden at der var personale i nærheden af dem, men alle havde travlt med deres egne forberedelser. Dette var meget anderledes end hvordan jeg er vant til, men det virkede egentlig ikke til at det påvirkede patienterne. Generelt var der en meget god venlig, humoristisk og afslappet stemning på stuen. Der var desuden god musik. Han startede med en god præoxygenering, Propofol til indledning,


Vil du forebygge intubations traumer? Vil du undgå aspiration? Kan du være sikker på korrekt placering? Vil du beskytte din patient? Det kan du nu! LMA Supreme™ – er den første engangs LMA larynxmaske med indbygget dræneringskanal. Med dræneringskanal, sikker placering og større cuff-tæthed er LMA Supreme en endnu bedre larynxmaske. LMA Supreme er utrolig let at placere. LMA Supreme samler alle fordelene fra tidligere LMA larynxmasker i et. LMA Supreme er den mest avancerede LMA larynxmaske som din luftvej har brug for.

Manufactured by: The Laryngeal Mask Company Limited Le Rocher, Victoria, Mahé, Seychelles

Authorised EU Representative: LMA Deutschland GmbH Mildred-Scheel-Strasse 1 Bonn, Germany www.LMACO.com

GM Medical A/S 4557 0881 · info@gm-medical.dk · www.gm-medical.dk Copyright© 2008, The Laryngeal Mask Company Limited LMA, LMA Supreme, The Laryngeal Mask Company Limited logo and its component parts are trademarks of The Laryngeal Mask Company Limited. The LMA Supreme™ is protected by a series of granted and pending patents, each covering a distinctly unique invention.

The next generation.


Fentanyl, Rocuronium, fortecortin og Desfluran som vedligehold. Da patienterne sov fik alle en tyk lag af vaseline smurt i øjnene som derefter lukkes med tape. Dette for at modvirke tørre øjne. Undervejs var de i trendelenburg og afdækningen dækkede patienten så anæstesilægen ikke kunne se sin patient, han løftede heller ikke afdækningen undervejs. Pludselig forlod han operationsstuen og jeg stod med underkæben mod brystet. Han kom igen efter ca. et meget langt minut. Han var gået efter en ny i.v. væske til patienten. Han sagde at de kun går fra patienten hvis alt er stabilt. Når operationen er afsluttet tog anæstesilægen alt monitorering af patienten og der blev gjort alt klar så vedkommende kunne komme hurtig i seng når hun vågnede. Der blev ikke givet ilt som standard til patienterne. På opvågningen lå patienterne meget tæt. Der var kun ca. 1 meter luft mellem sengene. Senge blev kørt af anæstesilægen og den sygeplejerske der havde været på gulvet. Sygeplejerskerne på operationsstuen er forskellig uddannet. Hende der går i vask har en længere uddannelse og får en del højere løn. Hende der er på gulvet varetager alt det administrative samt assistere anæstesilægen ved indledning. Der er også portører men de bliver kun brugt til mere omfattende lejringsopgaver. Alle er provisionslønnede og der er høj aktivitet. Der bliver rengjort mellem hver operation men det er ikke så omfattende som jeg er vant til.

76

Meget af personalet var pyntet med halskæder og øreringe. Anæstesilægerne havde desuden både ringe og armbåndsure på. Det stemte ikke helt overens med det hygiejnekursus jeg havde gennemgået på sygehusets hjemmeside. Jeg var desuden også med til både knæalloplastik og hoftealloplastik operationer. Langt de fleste patienter får her en spinal med marcain tilsat morfin for at forlænge den smertestillende effekt i op til 16 timer. Knæalloplastik patienten fik en femoralis blokade anlagt som det første og derefter blev hun sat ret op på lejet hvor anæstesilægen stod lænet ind over hovedenden for at når patientens ryg. Det tog ham ikke lang tid at spritte af og påsætte afdækning. Der blev ikke giver lokal bedøvelse. Herved blev der ikke brugt ekstra tid på lejring til spinal bedøvelsen. Patienten fik ilt på maske og sov på Propofol. Hverken hofte- eller knæalloplastik patienterne fik anlagt blærekateter. Da jeg spurgte hvorfor så svarede han at inden for 3-4 timer kunne patienterne selv tisse igen. En anden ting der var meget anderledes er at ortopædkirurgerne som grundlæggende operere både knæog hoftealloplastikker. Derudover kan han endnu et speciale, f.eks rygoperationer. Jeg vil gerne sige stor tak til FSAIO. Tak for jeres økonomiske støtte til denne studietur. Det var enormt spændende at opleve mit speciale i omgivelser på den anden side af kloden.


Scandinavisk acutmedicin 2012 i Olso Ekstraordinære hændelser, store ulykker og katastrofer Af Anæstesisygeplejerske Annemette Grønbæk, Ortopædkirurgisk Anæstesiafsnit. Aalborg Sygehus Syd Forleden blev jernbanebroen over Limfjorden påsejlet af et skib, - 30 sec efter at et lyntog havde passeret broen. Et sted i USA, et sted i Tyskland, har der lige været skyderi på en skole. Ca. 1 år siden, overfaldt en psykisk syg hjælpepersonalet i forbindelse med en tvangsindlæggelse her i Aalborg. Ca. et år siden i februar skete der en drukneulykke v. Præstø Fjord. Den 22.7 11 blev Norge ramt af en national tragedie gennem terrorangreb i Oslo centrum på en regeringsbygning, og senere en massakre på Utøya, hvor ca. 70 mennesker blev dræbt. En tragedie, som involverede ikke bare hele helseorganisationen, men også alle vore samarbejdspartnere, befolkningen og sidst, men ikke mindst de pårørende. Med udgangspunkt i d. 22. (det siger de i Norge. Alle ved, hvad den 22. er) blev denne dag hovedoverskriften til dette års Scandinavian Update kursus 19-21 / 3.12. i Oslo. Eller SAM, som det nu hedder. – Scandinavisk Acut medicin.

Meget er skrevet og sagt om 22.7, nu er det på afstand, og vi kan begynde at se mere konkret på, hvad der skete, og hvad vi har lært deraf. Hvad har vi lært, hvad gik godt, hvad gik ikke godt. Er vi som indsatspersonel klædt godt nok på til disse aktioner? Set ud fra uddannelse, krav fra myndigheders side, - krav fra befolkningen, og ikke mindst medierne! Hvorfor er det så vigtigt med KOMMUNIKATION! Hvordan skal vi som helsepersonale forholde os til disse billeder, som er så uvirkelige i vores verden ! OG … Hvornår er GODT, - godt nok? Vi er jo kun mennesker, vi skal lære af det, der ikke gik godt, vi kan ikke altid forudse tingene. Men er det godt nok i mediesammenhæng? Et tværfagligt kursus med alle værn repræsenteret for at komme med deres bud på dette. Med hovedoverskriften: Beredskabsudfordringer i det 21. århundrede, -

77


havde jeg fået mulighed for at deltage i dette års Scandinavisk Acut Medicin. Min baggrund og interesse for dette kursus ligger tilbage til min ansættelse som anæstesisygeplejerske på Horsens Sygehus og dav. Vejle Amt fra 1982 -2001. Op gennem 80´erne blev der gennemført katastrofeøvelser. Det var efter princippet ”load and go”, - Falck kunne i løbet af ingen tid stille med 22 ambulancer, - ”katastrofen” endte på sygehuset. Og udrykningsholdet fra sygehuset, - ja, vi var i vanlig OP -uniform og små træsko. Sidst i 80´erne overgik al styring af katastrofemedicin fra Stat til amterne, og på denne baggrund og disse lidt mislykkede øvelser, foranledige vi på sygehuset en arbejdsgruppe med de forskellige værn – Politi, Falck, Brandværn og udrykningslæge. Et samspil, der blev essentielt for det videre arbejde og koordinering af kommende øvelser og ikke mindst mulige udfordringer i form af rigtige hændelser. - Vi koordinerede hinandens katastrofeplaner, og fik dem rettet til. Det tog lang tid for, hver især holdt kortene tæt ind til kroppen. - Vi lærte hinanden at kende, lærte af hinanden, hvad vi stod for og hvem bestemte ”ude i marken”. - Vi fik formaliseret undervisning op at stå, både lokalt, men også amtsligt. - Vi lavede næsten årligt katastrofeøvelser. Ud fra aktuelle ulykker, som vi ”kopierede”. Ex. diskoteksbranden i Gøteborg. - Vi fik udstyr og materiel på plads. - Vi øvede kommunikation.

78

- og sidst, - men ikke mindst, vi havde definerede roller, mål og en tydelig ledelse. Det var et spændende arbejde, og derfor har min interesse omkring dette emne ikke så meget været omkring ABC, men de dilemmaer / udfordringer, man som indsatspersonel kan komme til at stå i. Hovedoverskriften var som sagt Beredskabsudfordringer i det 21. århundrede, og eksempler på det, der kan gå galt, - det GÅR galt. Der var ca. 600 deltagere fra hele Norden, og samtlige værn var repræsenteret. Kurset var tilrettelagt med 3 parallelle sessions gennem dagene, så det var vanskeligt at vælge. Jeg vil her forsøge at referere fra mine sessions. Beredskabsudfordringer, skadestedstaktik, uddannelse i håndtering af storulykker: Dette var 3 store sessions, hvor hvert land med alle samarbejdspartnere (Sygehus, politi, redning, brandvæsen) indledte. Vores udfordringer er blevet markante. Øget befolkningstilvækst, svage økonomier, arbejdsløshed og social uro. Klimaforandringer, høje oliepriser, terror i en verden af konflikter. Antibiotikaresistente bakterier spredes over hele verden. Grænsen for, hvornår hændelser i vores vanlige hverdag overskrider tilgængelige ressourcer, - dette er dimensioner, vi må planlægge og handle mod. Samtlige lande havde samme budskab, - SAMARBEJDE, UDDANNEL-


3M™ Bair Hugger™ varmeterapi giver enkel og effektiv forebyggelse mod hypotermi

Luft

varmeterapi

Det er dokumenteret, at patienter i generel eller regional anæstesi ikke kan regulere deres egen temperatur. Kernetemperaturen falder med op til 1,6°C inden for den første time efter anæstesiinduktion1, hvilket øger de risici, der er forbundet med utilsigtet hypotermi, såsom højere dødelighed2,forlænget hospitalsophold3 og øget incidens af sårinfektion4. 3M Bair Hugger trykluftsdrevet varmeterapi er en enkel og sikker metode til forebyggelse af utilsigtet hypotermi og dertil knyttede komplikationer.

Karakteristisk mønster for hypotermi induceret ved generel anæstesi  Kernetemp. (°C)

Alle patienter bør tilbydes varmeterapi

}

0 -1 -2

Læs mere om vores produkter på www.bairhugger.dk

1 t.

-3 0 1. 2.

3.

4.

Sessler, DI. Perioperative Heat Balance. Anesth. 2000;92:578-596. Bush H Jr., Hydo J, Fischer E, et al. Hypothermia during elective abdominal aortic aneurysm repair: The high price of avoidable morbidity. J Vasc Surg. 1995;21(3): 392-402. Sessler DI. Current concepts: Mild Perioperative Hypothermia. New Engl J Med. 1997; 336(24):1730-1737. Kurz A, Sessler DI, et al. Perioperative Normothermia to Reduce the Incidence of Surgical-Wound Wound Infection and Shorten Hospitalization. New Engl J Med. 1996;334:1209-1215.

3M a/s Health Care Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S Tlf.: +45 43 48 01 00 Fax: +45 43 96 85 96 www.3mhealthcare.dk

1,6 °C fald i kernetemperatur

2

4

6

Forløben tid (timer) Diagram tilpasset efter: Sessler, DI., Perioperative Heat Balance. Anesthesiology, V92, No. 2, Feb 2000.

ite e webs y n s e r på vo er.dk Klik indww.bairhugg w


SE, LEDELSESKOMPETENCE. Direktør Freddy Lippert, Den Præhospitale Virksomhed, Region Hovedstaden, berettede om en ny fælles, tværfaglig indsatslederuddannelse på 3 uger, der er kommet op at stå i Danmark. Vi har i Danmark fået færre og større acuthospitaler, og disponering af ressourcer er blevet en regional opgave. Et sådant tiltag om uddannelse var meget eftersøgt hos vore nordiske naboer, idet der ikke er nogen formelle krav og planer omkring en sådan Norge: De har aldrig haft så stor en opgave / udfordring. Men de syntes, de bestod opgaven. Noget gik meget godt, men der var også noget, der gik skidt. Og som nogen sagde til mig: ”husk på, der var et terrorangreb på vores regeringsbygning, og kort efter et angreb på Utøya”. ”Er der noget at sige til, vi for en stund var handligslammet” Som sagt, en stor opgave, de stod overfor, - men mange erfaringer rigere. Der blev efterlyst tydeligere planer mht. rutiner og rollebeskrivelser, det tværfaglige samarbejde skulle styrkes, planer for det, at arbejde i ”usikrede områder”, samt et fælles triageringssystem. Personale på hospitalerne var mødt op, selvom de ikke havde vagt. Det gjorde, at der kunne etableres de nødvendige vagtskift over dagene. Også set ud fra en psykosocial beredskabsplanlægning. Al disponibelt mandskab var indkaldt fra store områder i Sydnorge.

80

Og automatisk rykkede der ex ambulancer ind fra Sverige, for at dække ”efterladte” områder. Dvs. at hjælpe hinanden på tværs af landegrænser, et såkaldt Scandinavisk forstærkningsressource. Der var et indlæg vedr. Skadestedstaktik. Her var en del diskussion omkring Triage, og de ulige systemer, der findes. Hovedprincippet er en national standard, enkelthed, hurtighed og skal kunne anvendes af alle. Onsdag var der et stort indlæg Hvem hjælper hjælperne? Alle var påvirket af den nationale krisestemning, både de unge, de pårørende, og sidst men ikke mindst indsatspersonalet. Hvad er der, der sker med én, når man går hjem efter en indsats. Al indsatspersonale var meget sårbare efter ulykken. Der var stor frustration over ikke at blive brugt på den ene side og på den anden side ville man ikke hjem fra sin vagt. Det var svært at slippe ”hændelsen”, og det, man stod i. Andre symptomer var øget alarmberedskab, følelse af utryghed, mentalt udslidt, og mareridt. I Norge er der meget hurtig psykosocial opfølgning til alle, bl.a. fra et kriseteam fra Trondheim, de kommunale kriseteams, samt fra et team, der blev etableret i 1988: ”Kollegastøtte i ambulancetjenesten”, eller kaldet: Emotionel førstehjælp og krisehåndtering (EFOK). Formålet er at forebygge eftervirkninger af stærke oplevelser i tjenesten. Arbejder ud fra 1. Bør som TILBUD (hændelser af mild og moderat grad) 2. Skal som PÅLÆG (hændelser af alvorlig katastrofal grad, ekstrem,


el. katastrofal grad). Kan sammenlignes med en brandskade, jo hurtigere nedkøling, (bearbejdning) jo hurtigere heling. Eller: ”Krisehåndtering er medmenneskelighed sat i system.” Der blev meget hurtigt lavet tiltag for at modvirke sekundær traumatisering. Der blev sat stort focus på sammenhold, defusing og lavet små pauser med at gøre andre ting. Regelmæssig vejledning blev etableret til den enkelte eller gruppevis. Vigtigt er: TID !!! Og lave en plan, FAKTA – hvad hændte? TILTAG – hvad skal der ske? REAKTION – hvad er vanlig reaktion? OPFØLGNING. og sidst, men ikke mindst, vigtigt at ha fokus på, at der er ”erstatningsmandskab” på plads. Pligten ”fylder” meget!!! Krisearbejdet blandt de unge og deres pårørende var meget belastende. Der var familier, der både havde mistet, - men også havde overlevende. Der var de unge mennesker, der gik fra begravelse til begravelse, der var medierne. Teamet havde mange debriefingsamtaler med de unge og deres pårørende, og hver enkelt af de unge fik en kontaktperson. Reaktionerne hos de unge mennesker var mareridt, rastløshed, uvirkelighedsfølelse, bange for at være alene, sove alene, og for nogle – et stort fokus på andre i gruppen. En tid efter, blev der planlagt en tur til øen. Det har man erfaring med fra Phuket. At det kan være positivt at gense tingene og stedet, at gå den

tur, da de flygtede. Der opstod en form for gruppedynamik blandt de unge efter hændelsen. Trusselsbilledet Tirsdag var et indlæg vedr. terror, CBRNE og eksempelvis det, at stå overfor en psykisk syg person. Jeg vil referere til indlægget af: Svend Trautner, lægelig direktør, Korpslægeenheden Øst, Falck , København. CBRNE truslen: kemi, biologi, radiologiske (dirty bombs) nuclear, explosives Det er nogle af de trusler, vi kan risikere at stå overfor. 1960 – 95: I disse år blev kimen lagt til terror. Det var ex. PFLP med klare politiske mål, veletablerede organisationer. 1995 – 2012: I disse år en stigning af soloterrorister, nationale ekstremister, og religiøse sekter. Fødevareforgiftninger, nationale epidemier (SARS og fugleinfluenza) Det er i dag meget let at finde ”opskrifter” på nettet. Vi har set eksempler på biologiske ex. RICIN Jeg vil her ikke gå i detaljer mht. selve håndteringen og forholdsregler af disse patienter, idet Sundhedsstyrelsen har udmærkede hjemmesider derom. KONKLUSION Frygten spredes hurtigere end mikrober. Viden, - for at mindske frygt Sats på det, der er realistisk. Den største trussel er ikke terror,

81


den største trussel er, hvis vi som indsatspersonale går panik, og ikke kan træffe beslutninger. DRUKNING OG HYPOTERMI. Brug af ECMO ved drukning og hypotermi v. Benedict Kjærgaard. Der henvises til Dråben marts 2011. AFSLUTNING: Jeg vil afslutningsvis komme med nogle overordnede konklusioner: Ved en storulykke er det redningskæden, der redder flest liv, ikke den enkelte behandling. Uden tydelig ledelse er mål, rolle og opgaveforståelse suboptimal Faget skadestedsledelse må udvikles og implementeres på lige fod med andre fag i præhospital uddannelse. Gamle og vigtige uformelle linjer (sølvhjelm) - forsvinder med nye generationer. Færre ansatte har gennemført militær.

82

Vi er ikke tilpasset dagens og morgendagens udfordringer. Mere fokus på praktisk træning Vi klarer os ikke uden definerede roller og opgaver. Hjælpe hinanden på tværs af landegrænser. En saglig og konstruktiv tilgang til at udrette læring af forløbet. En balanceret og velovervejet håndtering overfor terror, sundhedsmæssigt og samfundsmæssigt. Træne på det, der er utænkeligt. Fremtiden er den, vi kan gøre noget ved. KONKLUSION: National fælles uddannelse for aktører og ledere på skadestedet, tværfaglig indsatsleder uddannelse, (som det er startet i Danmark) Tak til FSAIO for økonomisk støtte, og til min afdeling, der gav mig fri til at tage af sted.


GE Healthcare

See the individual in the information Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling. Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/S Park Allè 295, 2. sal 2605 Brøndby T: 4329 5700 F: 4329 5701

Avance® carestation


Curso de vetilacion mecanica en anestesia, cuidados criticos y transplantes Madrid 25/26/27 April 20012. Hospital universitario Puerta de Hierro (Majadahonda) Af: Caridad Moreno Gutiérrez, Anæstesisygeplejerske, Anæstesi afd., Næstved Sygehus Regionssjælland

Jeg syntes de faglige højdepunkter fra kursus var: Ventilación mecánica en anestesia en situaciones especiales:  RLaparoscopia  RObesidad  RCoespasmos (ARDS)  RManiobras de reclutamiento pulmonar Dr. Antonio Romero Servicio de Anestesia y Cuidados Críticos. H.U Puerta de Hierro Madrid Dr. Javier Garcia Jefe de Servicio Anestesia y Cuidados Críticos H.U Puerta de Hierro Madrid Dr.Gerardo Tusman Servicio de Anestesia H. de la Comunidad .Mar de Palta Argentina. Alveolær rekrutteringsmanøvre i anæstesi: Hvordan, hvornår og hvorfor du kan bruge det?

84

Resume Baggrund og mål: Alveolar rekrutteringsmanøvre(AMR) beskrives som genåbning af kollapset lungevæv. Metoden skaber et øget positiv inspiratorisk tryk i luftvejene og udføres hovedsageligt til patienter med akut respiratorisk distress syndrom.(ARSD) Nye undersøgelser skal undersøge (ARM) under anæstesi, hvordan man bruger det og i hvilke kliniske situationer. Metoder Gennemgang af litteratur via en database, i perioden 1993 til 2004. Resultater: De fleste undersøgelser har en fælles tilgang til rekrutteringsmanøvre og beskrives som let inflation ved CPAP med tryk varierende fra intervallet 30 til 40 cmH2O i 30 til 90 sekunder. (ARM)var gavnligt til


     

Rlaparoskopisk procedurer Rsingle-lungeventilation Rkirurgi Rhjerterkirurgi Rovervægtige patienter Rpædiatri.

Konklusion: Rekrutteringsmanøvre (ARM) kan være nyttig i anæstesipraksis. Man kan forbedre den postoperative oxygenering og re- udvide atelektaser hos patienter i generel anæstesi. Indledning Mekanisk ventilation (MV) har bidraget til at forbedre overlevelse i forskellige situationer, men trods sine store fremskridt, kan det øge sygelighed og dødelighed. Utilstrækkeligt anvendt mekanisk ventilation (MV) kan fremme eller forevige lungeskader, hvis der er cyklisk alveolær hyperdistension og kollaps under hvert TV tidalvolumen. Nogle forfattere overvejer hvordan man kan skelne mellem de ventilator- induceret lungeskader og de lungeskader som følger efter akut lungesvigt (ARSD) De er enige om, at når (MV) anvendes utilstrækkeligt, stiger (ARSD) og dermed øget risiko for lungeskader. Patofysiologien ved ARDS og akut lungesvigt(ALI) er at alveolerne fyldes med inflammatorisk inflitrart, der ses alveolær kollaps samt nedsat lungevolumen. Disse forandringer ændrer ventilation-perfusion V/Q forholdet med øget intrapulmonal shunt og forværring af arteriel og oxygenering. For at forbedre overlevelsen af disse patienter har Dr Tusman forslået en gruppestrategi til beskyttelse af lunge-

ventilation der bestå i:  Rlav tidal volumener (4 til 6 ml. kg)  Rmaksimal plateu-tryr på 35 cmH H2O  RPEEP over den nedre fleksions punk af VP kurven. Generel anæstesi med mekanisk ventilation kan forårsage cyklisk alveolær hyperdistension og kollaps, især når store tidal volumen (12 til 15 ml. kg) anvendes uden PEEP. Desuden falder den funcionallet residualkapacitet (FRC) og der er risiko for atelektasedannelse. Den øgede intrapulmonær shunt fører ofte til reduktion i den postoperativ arterielle oxygenering. Dette faktum kan blive mere alvorlig, når kirurgisk teknik eller patienternes karakteristika øger de MV-inducerede ændringer i lungerne og kan forværre postoperativ arteriel oxygenering hos patienten.  RLaparoskopisk kirurgiske indgreb (pneumoperitoneum nflammationen at falde FRC og disponerer til atelektase)  RSingle-lungeventilation procedure (drevet lunge er ikke ventileret)  RHjerterkirurgi (lunge er ikke ventileret under kardiopulmonær bypass) overvægtige patienter (de er faldet FRC)  RPædiatriske patienter (anæsteseret med spontan ventilation) kan  Rforværre postoperativ arteriel oxygenering.

85


Alveolær rekrutteringsmanøvre (ARM) er en teknik, der ved hjælp af vedvarende stigning luftvejstryk kan rekruttere kollaps af alveolerne. Dette optimerer lungeområdet og giver dermed større mulighed for gasudveksling hvilket fører til forbedre arteriel oxygenering. Denne teknik er ikke kun til ARDS- patienter, men også anvendes i kritisk situationer hvor der er risiko for udviklingen af sammenklappet lungevæv (atelektase). Dr. Tusman har vist 14 tilfredsstillende resulter ved at anvende den manøvre under anæstesi med uafhængige pulmonal ventilation. I andre undersøgelse konkluderer Dr. Tusman at PEEP på 5 cmH2O kan være nødvendigt for at undgå alveolær de-rekruttering. Dr Tusman har udvidet sine observationer på pædiatriske patienter under 7 år der er i general anæstesi med spontan ventilation (Mapleson D) til MR. En gruppe blev sendt til (ARM) (manuel ventilation indtil Peak tryk på 40 cmH2O i 10 vejrtrækning) med betydelig reduktion af atelektase i forhold til de to andre gruppe. Dr. Romero Har studeret ARM hos patienter generel anæstesi ved øge Airways Pressure til 40 cmH2O. I tidligere undersøgelse skal denne pressure værdi opretholdes i 15 sekunder, indtil atelektaseområder blev rekrutteret. I denne undersøgelse blev patienterne kontrolleres ved CT- scanning under tilkobling. På denne måde, har Dr Romero bemærket, at der efter 7 sekunder var signifikant PaO2 forbedring og de fleste atelektaser var allerede udvidet igen. Fordelen ved denne kortere ARM er den lavere forekomst

86

af bivirkning, det påvirker ikke nær så meget CO cardiac output Dr. Garcia har vist, at ARM (manuel ventilation indtil der opnås et maksimale tryk på 40 cmH2O i 10 vejrtrækninger eller 1 minut med PEEP på 5 cmH2O) forbedrer intraoperativ arteriel oxygenering af raske patienter. Ved laparoskopisk cholecystektomi, efter pneumoperitoneum.ses grundet den kirurgiske teknik et fald i vital funktionel kapacitet på 36 % i op 2-4 timer efter endt kirurgi. Dr. Garcia mener, at alveolær rekruttering kan forbedre den respiratoriske outcome ved at reduce atelektasedannelse under operation, herved minimeres shunt, ventilation – perfusion forholdet forbedres og dermed bedre arteriel oxygenering. Dr Garcia og Dr Romero har undersøgt virkningen af ARM på det intrakranielle tryk (ICP) og hjernemetabolisme hos patienter med hjernetraume (BT) og respiratorisk svigt. De har observeret øget ICP ved afslutningen af manøvre og fald i MBP, med deraf følgende fald i hjerneperfusion- pressure, som dog vendte tilbage til normale værdier 10 minutter efter. Litteraturgennemgang samt denne undersøgelse er lavet med henblik på at identificere hvilken rolle (ARM) har i anæstesi og hvornår og hvordan det kan gøres. Konklusion AMR sigter mod at forbedre gassernes udveksling ved maksimal alveolær rekruttering, hvilket giver en mere homogen pulmonal parenkym ventilation. Det er nødvendigt at behandle


 */)%

1

! %+  + #   ) +( $  +"$&# &"& 0) % '(-) ' +) ) ,& +"'& '()    #%#"%%!#)  ("!$!!#   "&!#%# "%%!#) $## $#! !"# & 2$&$/#$+!)(/-&   $$)0         ...%'$&$/## ,&# !  + "&!+%!#*!!!'! %!"!!,&# !!$   &!#


ARSD med AMR og det har ydermere vist gode resultater, når de anvendes i patienter i generel anæstesi, da de kan udvikler atelektaser. Alle er enige med dette faktum, men anbefalingen for rutinemæssig brug af ARM under anæstesi er stadig kun undersøgelse i få sammenhænge. AMR har til formål at stabilisere alveolæråbenheden med alveolerne kan også holdes åben ved et passende kontinuerligt PEEP niveau. Hermed anvendes der et lavere tryk end det er nødvendig for at lave en egentlig rekruttering. Når kontinuerlig tilstrækkeligt PEEP anvendes til hver manøvre, når patienterne bliver mekanisk ventileret, forhindres atelektasedannelse. Dr Tusman, Dr Romero Dr Garcia evaluering af undersøgelse har ikke beskrevet ARM kontraindikationer, men deres udelukkelseskriterier er     

Rhemodynamisk ustabilitet Rpneumothorax Rpneumomediastinum Rsubkutan emfysem Rnyelig lunge biopsi og resektion

Høje inspiratoriske tryk fremkalder komplikationer, såsom hæmodinamiske ændringer og hermed risiko for barotraume. Vedvarende luftvejtryk har hæmodinamiske konsekvenser som nedsat venøst tilbageløb og øget venstre ventrikelafterload Hipotension med hurtig bedring efter manøvre. Afbrydelse hos hypovolæmiske

88

patienter. Intrakranielle tryk kan blive forøget under ARM Der er flere Alveolær rekrutteringsmanøvre (ARM)-metoder:  Rvedvarende pres for et enkelt eller flere perioder  Rintermitterende suk  Rprogressiv PEEP og lave tidal volumen(TV)  Røget PEEP uden at ændre tidal volumen (TV)  Rsamtidig forøgelse af tidal volumen (TV) og PEEP  Rintermitterende og gradvis PEEP stigning med fast kontrolleret trykværdi  Rspontan ventilation ved hjælp af funktionen ventilation med luftvejs tryk frigivelse  Rbugleje og høj frekvens ventilation anvendes i neonatologi. Ifølge litteraturen er mest populær metode til ARDS blandt forfatterne at påføre et luftvejstryk ved CPAP-metoden (kontinuerligt positiv luftvejtryk), med trykvolumen varierende fra 30 til 40 cmH2O til 90 sekunder. Alveolær rekruttering manøvre (ARM) kan være en stor adjuvans under anæstesi. Teknikken forbedrer den postoperative oxygenering og udvidee de atelektase patienter kan få under generel anæstesi. Dette vil positivt påvirke den postanæstesisk bedring af patienter, som derfor har behov for mindre postoperativ ilttilskud nedsat risiko for pulmonale komplikationer.


Boganmeldelse

”Om Døden” Redigeret af Jørgen L Thomsen FADL’s forlag 340 sider - Pris: 350 kr. Anmeldt af: Lene Porskjær Dall , Århus Sygehus

Bogen ” Om døden ” er en bog fuld af fakta viden. Bogen oplyser om de mange problemer, der dukker op i forbindelse med et dødsfald, og besvarer de mange spørgsmål der måtte være. Den behandler mange praktiske emner, regler for obduktioner, forskellene på de retsmedicinske og lægevidenskabelige obduktioner. Hvilken hjælp kan man som pårørende få fra socialrådgivere og bedemænd. Hvad er de pårørendes rettigheder og roller. Hvordan er det lige med arv og testamenter. Hvordan ser man på døden og begravelsesskikke i EvangeliskLuthersk kristendom, Jødedom og Islam. Der er afsnit om hvis en udlænding dør i Danmark , og hvis en dansker dør i udlandet. Hvilke regler er der så gældende. Et afsnit beskriver en retsmediciners, patologs og bedemands arbejde, og forhold til døden i arbejdet. Ud over de meget håndgribelige

regler og fakta perspektiver bogen også til ”dødens psykologi”, hvad sker der når man ”får en dødsdom”, hvad er ” en værdig død”. Palliativ indsats til den dødende og samtaler med pårørende. Bogen indledes med et kapitel om omsorgen for den døde i historisk perspektiv, efterfølger med et afsnit der hedder ”fra jord –til jord”, der beskriver hvad der sker rent fysisk med kroppens dele når et menneske dør. Bogen er inddelt i afsnit med forskellige forfattere. Afsnittene kan sagtens læses enkeltvis, efter hvad ens behov for viden er. Bogen indeholder utrolig mange nyttige oplysninger, som man kan drage nytte af i sit daglige liv, både som privat og fagperson. Jeg kunne sagtens forestille mig bogen stå på afdelinger, som opslagsbog. Den kan besvare mange af de spørgsmål man som fagpersoner ofte får stillet, men ikke altid har viden nok til at besvare.

89


OxyMask, åben Iltmaske: •Effektiv ved både oral samt nasal vejrtrækning •CO2 retention umulig •Kommunikation med patient •Drikke med maske på •Gastroskopi mulig med maske

For nærmere oplysninger: MedCore Danmark Tlf: (+45)36456517 www.medcore.dk


OxyMask leverer FiO2 fra 24-90% Konstruktionen af masken styrer flowet så en høj koncentration af ilt sikres foran næse og mund.

Flow i OxyMask

Derfor kan masken sikre effektiv ilttilførsel selvom den er åben.

Flow

FiO2

1L

24-27%

2L

27-32%

3L

30-60%

4L

33-65%

5L

36-69%

7L

48-80%

10L

53-85%

12L

57-89%

>15L

60-90%


EFTERĂ&#x2026;RSFAGDAGEN 2012 - 5. Oktober First Hotel Copenhagen, Molestien 11, 2450 København SV A1<95B1<9  B1<9    ?@ ? ::199    

!  "## $&'!()) *+!    

         3$()()""'3 3##"!%'& 3 '+#')"'%# 

$)$(+5)!6 #')$"$/3 ,.&/'  %##*$!)%$3  ,   <   = '!& : #   ;& ,   < * ) '$ AB C <)    '$ +!  '$+!  +!  3("*)$$$"$& $)2 3(&')%''$()(4 3(*'*(+!*)) 24"0)(!%(#4 ##$$3 (#')'3 ' (#((*%''$'23   ,   <  D<! ,   E  :F!*'!F   D F ,   <   = '!& G   &HH=

:;5:<  :<199    ? ? :=1<9   ? P? 

%'!(%&   !( D< /!  ! # '  DF  H < ! <  3 ',$(#(!*" 3 : D )#M '  ,F F)N)  ## $

3'$""' 3  ,I#!F < = //$ +!)  FJ.<)  H+ 

3 , $0'))&'%"#/3

(F F*!      I  !  ## $

+! 

+! 

3 %##*$!)%$$(),$$ (#' )#&)$)$0 ''(+'(#')'23 ,I<  < K  &

## $ +! 

3 %##*$!)%$&%&+22 #""##$##$ 4$+$(!"!*$()23 , F &/' F  < *  O     )O O

## $+! 



   :>1=>    :?1=> :@199



3##('*3 

KABQ* O ( D ) # <  / D!  !/'     ("*)$$

,  &IH  IR:IJ*A( / ! J ' 



))"$'$'%'%"(2

92


IN VÅGN GSSYG

INTENSIV- OG

SI-

A NM

RK ANÆS

TE

Tidspunkt:

Den 5. oktober 2012

Sted:

First Hotel Copenhagen, Molestien 11, 2450 København SV.

Arrangør:

FSAIO – Fagligt Selskab for Anæstesi- Intensiv- og Opvågningssygeplejersker

SK EJER ER I D A

Fagdag for anæstesi – intensiv og opvågningssygeplejersker

L EP

OP

Kursusleder: Mette Ring, FSAIO`s bestyrelse (mr@gvdnet.dk) Pris:

1000 kr. der inkluderer: Undervisning / workshop /udstilling og mulighed for at møde kolleger fra hele landet. Forplejning: Morgenkaffe, rundstykker, frugt, frokost, kaffe + kage samt madpakke til hjemturen. Kurset er tilrettelagt med parallelsessioner og fælles afslutningsforedrag Der vil være et udstillingsområde med repræsentanter fra medicinalindustrien.

Tilmelding:

via FSAIO`s hjemmeside: www.dsr.dk/fsaio fra 22.6.12 – 20.09.12

Husk at påføre DSR medlemsnummer samt EAN nummer fra arbejdsstedet. Hvis du ikke har modtaget mailbekræftelse på optagelse på fagdagen inden 20.9 2012, bedes du henvende dig til kursussekretær Majken Dam Frederiksen på mail: majken_dam@yahoo.dk Deltagelse kræver medlemskab af FSAIO. Du kan melde dig ind via hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio Det koster 300 kr/år og giver en række fordele. Rejselinks til kursusstedet: http://www.rejseplanen.dk

93


HI6G HV[ZIgVchedgi6cYGZig^ZkVa =VgYjdeaZkZiVi^c[jh^dchejbeZca³Wi³g[dghig³b!bZchYjkVgi^a hXVcc^c\bZYZcgZhe^gVidgeVi^Zci4 =VgYjk²gZibZYkZYZceVi^ZciigVchedgiZaaZgbdW^a^hZg^c\e€hij" ZcbZYY^kZghZjYhing!]kdgYZic²gkVg\€Zi\Vai4 =kdgYVc`Vck^\³gZYZiWZYgZ44

6hhZhbZcidkZgWa^`8dcigdaiZVbaZYZg8dbbjc^XVi^dc>hWVg :kVajZg^c\Zgk^`aVgEV``Z`dbeZiZcXZg!jYhing IgVchedgiZcegZ"Ó^\]iX]ZX`d\dkZgYgV\ZahZi^acnieZghdcVaZ HZVgi^`Za^9g€WZccg#'?jc^'%&&h^YZ(.")&

@dbd\]³g6c²hiZh^a²\ZH³gZcHiV\ZajcY[dgi²aaZdb/ [dgWZgZYZahZgd\`aVg\³g^c\V[eZghdcVaZ!eVi^Zcid\jYhing[dgjY[dg eVi^ZciigVchedgiZg! hVbidbZcVc²hiZh^hn\ZeaZ_Zgh`ZhdeaZkZahZgkZYigVchedgiZg# I^Yd\hiZY/DchYV\Y#'+$."&'`a#&-"'&6jY^idg^Zie€@³\ZHn\Z]jh ;dg]kZb/6chViiZe€GZ\^dcZch>ciZch^kZV[YZa^c\Zg# ;dgeaZ_c^c\/HVcYl^X]!9g^``ZkVgZg!;gj\i!8]d`daVYZhVbi@V[[Zd\I]Z# 6ggVc\ZbZcid\[dgeaZ_c^c\Zg\gVi^h 6gWZ_Yh\gjeeZcV[^ciZch^khn\ZeaZ_Zgh`Zg^GZ\^dcH_²aaVcYjcYZg;H6>D# I^abZaY^c\/I^a;H6>DgZeg²hZciVciZc^Y^cV[YZa^c\HZcZhi/'%$.'%&'#



HV[ZIgVchedgi6cYGZig^ZkVa ;V\a^\ihZah`VWV[Vc²hiZh^!^ciZch^kd\dek€\c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg lll#Yhg#Y`$[hV^d#BZYaZbhh`VW`g#(%%"!eg#€g

94


  % "! $    !!

Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk

 +45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 tgm@tgm-teknik.dk


Afsender: Dråben Danmark, Agerbølparken 26, 7323 Give

Magasinpost SMP ID-nr. 46182

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` "`a^`^cYbZY\dYZ^YZZg


Draaben sept 2012