ISSN 0904-0641
SIRK ANÆS T
E
Tidsskrift for anæstesi- intensivog opvågningssygeplejersker
27. årgang . December 2012 . Nr. 4 www.draabendanmark.dk
A NM
DRÅBEN DANMARK
SK EJER ER I D A
INTENSIV- OG
IN VÅGN GSSYG L EP
OP
IMPROVED SYNCHRONY INTRODUCING SERVO-i WITH NAVA
MAQUET is proud to announce a revolutionary ventilation application: NAVA (Neurally Adjusted Ventilatory Assist) – a new option for SERVO-i. This breakthrough technology employs Neurally Controlled Ventilation that allows the patient to control breathing patterns and tidal volumes. By using the same input signal as the diaphragm, SERVO-i provides respiratory unloading in synchrony with the patient’s respiratory efforts. Experience the predictive power of neural monitoring. Obtain enhanced knowledge for informed clinical decisions to achieve optimal conditions for the patient.
The product may be pending regulatory approvals to be marketed in your country. Contact your MAQUET representative for more information about SERVO-i with NAVA, or go to: www.maquet.com/nava
SERVO-i with NAVA – Empowering human effort MAQUET – The Gold Standard.
Maquet Critical Care AB 171 95 Solna, Sweden Phone: +46 (0) 8 730 73 00 www.maquet.com MEMBER OF THE GETINGE GROUP
DRÅBEN DANMARK Tidsskrift for anæstesi- intensivog opvågningssygeplejersker
www.draabendanmark.dk Ansvarshavende redaktør og forretningsfører: Jan Normann Kristensen Agerbølparken 26, 7323 Give Tlf.: 75 73 51 95 E-mail: draaben@stofanet.dk Redaktion: Artikler (tekstfil i word) og lign. sendes til: Peter Brusgaard H.C. Andersens Vej 265 9800 Hjørring Tlf.: 30 25 88 47 E-mail: brusgaard@has.dk Hanne Sørensen E-mail: hannsoer@rm.dk Marianne Rasmussen E-mail: marianne_rasmussen1@ hotmail.com Maj Britt Wranér E-mail: wraner@mail.tele.dk Jytte Dusgaard E-mail: frudusgaard@hotmail.dk Postadresse: »DRÅBEN« Danmark Agerbølparken 26 7323 Give Telefon 75 73 96 06 Telefax 75 73 96 06 Postgironr. 8 51 83 35 Årsabonnement: kr. 100,- excl. moms Kontaktperson FSAIO - Dråben: Nina Lennert Ørstedsgade 7, 6400 Sønderborg Tlf.: 42 43 31 09 E-mail: ninlen@live.dk
Henvendelse til FSAIO - se under bestyrelsen Oplag: 3.300 stk. Tryk: Rosendahls, Odense Trykklare annoncer: Sendes på mail til Anette Jensen: aj@htodense.dk
4
Glædelig Jul
FSAIO – bestyrelsen ønsker hermed alle vores medlemmer en rigtig glædelig jul. Vi ser frem til 2013, hvor vi sammen med jer vil gøre vort bedste for at fremme udviklingen og fagligheden indenfor anæstesi-intensiv- og opvågningssygeplejen. Godt nytår Mette Ring
5
Indholdsfortegnelse
Side
Formanden har ordet ………………………………………………
5
Er O2tilskud nødvendigt? ……………………………………………
8
Forundersøgelse forud for anæstesi ………………………………
14
BUKLEIE – gammeldags og provinsielt? …………………………
25
Etik i en travl hverdag? ………………………………………………
34
Bestyrelsen har ordet ………………………………………………
42
- Referater - Studiestøtte - Opslagstavlen - Boganmeldelse - Program Forårslandskursus
Vejledning for indlæg i Dråben ………………………………………
6
78
Er O2tilskud nødvendigt under transporten fra operationsstuen til opvågningen Hypoxæmi eller ej? Af anæstesisygeplejerske Sally Wisborg Regionshospitalet Randers Baggrund: I forbindelse med min afsluttende opgave som kommende anæstesisygeplejerske valgte jeg at have fokus på O2tilskud fra operationsstuen til opvågningen. Min undren udsprang under min praktikperiode i opvågningsafsnittet, hvor jeg gentagne gange oplevede patienter uden ilttilskud havde en lav saturation ved ankomst til opvågningen. I min opgave tog jeg udgangspunkt i den ældre patient, men har også set flere sunde og raske patienter i alle aldre, som havde fået foretaget en lille indgreb desaturere ved ankomst i opvågningen. Min undren er senere yderligere blevet bekræftet, da jeg efterfølgende har haft ansættelse i opvågningsafsnittet stadig flere patienter kommer med en lav saturation, når de ankommer til afdelingen. I vores arbejde som anæstesisygeplejersker transporterer vi dagligt patienter efter endt anæstesi til opvågningen. Der er forskellige holdninger til, hvordan dette skal gøres med eller uden tilskud eller er det
8
en forglemmelse? Eller er det den nemme løsning at aflevere dem uden O2tilskud. Men hvad er det rigtige for patienterne? Jeg har under min uddannelse lært og observeret, at f.eks ældre og bariatriske patienter har færre ressourcer til at i mødekomme desaturation. Postoperativt tager det længere tid at få iltmætningen op på et acceptabel niveau. I praksis ses de oftest som rodende,konfuse og arytmier kunne indimellem forekomme, når de har en lav saturation.”At være mærkelig i hovedet; eller rundt på gulvet” er også beskrevet af flere patienter efter generel anæstesi. Postoperativ hypoxæmi kan være medvirkende til hjertekomplikationer, som iskæmi, arytmier og infarkt, cerebral dysfunktion, som konfusion og delirium samt hæmning af sårhelingen.(2). Vil dette ikke være årsag til forlænget sygehusophold for patienten i kraft af flere indlæggelsesdage, yderligere reoperationer og ekstra medicinudgifter? Så må det da være billigere, at patienten får tilført O2
nasalt postoperativt! Ifølge vores funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker indebærer vores opgave som anæstesisygeplejersker at yde sygepleje til patienter præ, peri og postanæstetisk med den viden og de færdigheder fra det anæstesiologisk fagområde. Det vil da indebære, at vores ansvar for patienten er til, vi har afleveret patienten forsvarligt i opvågningen.(1) Alle patienter er monitoreret med en pulsoxymeter under anæstesi, så desaturation kan observeres hurtigt. Ifølge O2dissociationskurve ,som beskriver sammenhængen mellem saturation og ilttension, vil der ske et hurtigt og drastisk fald i saturationen, når ilttensionen er under 8 kPa. Så saturationen kan derfor hurtigt falde under transporten fra opvågningen, da det tager tid at få mobiliseret patienten over i sengen og derefter transporteres til opvågningen. I dagkirurgisk afsnit, hvor mange af operationernes varighed er under en time og størstedelen af patienterne er ASA 1 eller 2, har jeg ligeledes observeret, at flere patienter kommer til opvågningsdelen med en saturation under 90. Et studie fra 2001 viser, at de fleste patienter fra dagkirurgisk regi kan transporteres uden ilttilskud til opvågningen, dog ikke ældre og bariatriske patienter. Men studiet viser også, at alle har en bedre saturation med lidt ilttilskud.(2). Så hvorfor ikke give patienten de bedste vilkår efter en operation. De meste almindelige årsager til hypoxæmi i opvågningen er atelektaser, lungeødem, lungeembolier, aspiration, bronkospasmer og hypoven-
tilering.(3). Og på grund af opgavens omfang valgte jeg at have fokus på hypoxæmi i forbindelse med atelektasedannelse, da alle patienter under anæstesien udvikler atelektaser også selv efter regional anæstesi. (4). Resultater: Jacob Rosenberg og Henrik Kehlet beskriver, at selv efter et vellykket kirurgisk indgreb udløses et kirurgisk stressrespons, hvor der er risiko for en række organdysfunktioner, som kan føre til postoperative komplikationer. Stressresponset inddeles i følgende: s %T LOKALT RESPONS SOM UDL SES I operationsområdet s %T GENERELT RESPONS SOM UDL SES bl.a. afferente stimuli fra operationsfeltet til centralnervesystemet, som medvirker til universelle forandringer i de øvrige organer. Udover disse to respons, er det dokumenteret at hypoxæmi øger stressresponset. (5) Atelektaser, på grund af nedsat lungefunktion og kompression ved lejring, bidrager ofte til postoperative lungekomplikationer og dermed udvikling af hypoxæmi. Hvis patienten ikke er i stand til at blive mobiliseret, vil en lejringsændring fra liggende til siddende stilling i sengen øge den arterielle iltforsyning betydeligt. Hypoxæmi hæmmer den postoperative sårheling og resistens over for bakterielle sårinfektioner, da den subkutane iltforsyning nær operationssåret er afhængig af den arterielle iltforsyning. Et eksperimentelt studie på rotter har vist, at indånding
9
af 45% ilt har den samme gunstige effekt på sårinfektion som højdosis typebestemt antibiotika. Endvidere har humane studier vist, at iltbehandlingen kan nedsætte forekomsten af sårinfektioner. Sårheling og resistens for bakterielle sårinfektioner kan muligvis hæmmes af hypoxæmi. Hypoxæmi kan være medvirkende til tidlig postoperative kognitiv dysfunktion, såsom livstruende delirium og svær konfusion. Postoperativt delirium og konfusion er en hyppig komplikation, som specielt ses hos den ældre patient. Dette medfører øget mortalitet, morbiditet og et forlænget sygehusophold. Postoperativt iltbehandling har vist at have positiv effekt på den cerebrale dysfunktion. Postoperative kardielle komplikationer, såsom myokardieinfarkt, opstår på grund af ubalance mellem hjertets iltforsyning og iltforbrug. Det er derfor vigtigt at have mere fokus på den postoperative periode, da hypoxæmi kan føre til flere komplikationer postoperativt, og en reducering af disse kan nedbringe sygehusopholdet væsentligt. En kvalitativ undersøgelse fra Argentina i 2006 var at evaluere på forekomsten af ændringer i saturationen igennem transporten fra operationsstuen til opvågning, og dermed identificere de patienter, der hyppigst udviklede hypoxæmi under transport til opvågningen uden ilttilskud. Patienternes saturation blev målt med pulsoxymeter lige før, de forlod operationsstuen. Undersøgelsen inkluderede 882 elektive patienter fra alderen 088 år, og ASAgruppe 13. Forskellige grader
10
af hypoxæmi blev observeret i forhold til flere faktorer; såsom køn, alder, ASAgruppe, anæstesiteknik, længden af anæstesi og hvilket indgreb. Saturationen blev igen målt ved ankomst til opvågningen, og blev inddelt således; s .ORMAL SATURATION ELLER s -ILD HYPOX MI n SATURATION MELLEM 91% 95% s -ODERAT HYPOX MI SATURATION MELlem 86% 90% s 3V R HYPOX MI n SATURATION 85% 531patienter havde en normal saturation ved ankomst til opvågningen, 245 udviklede mild hypoxæmi under transporten, hvor 106 havde moderat/svær hypoxæmi. Forekomsten af moderat/svær var hyppigst i ASAgruppe 2 og 3. I blandt de fire anæstesiteknikker, generel anæstesi med eller uden epidural blokade eller regional med eller uden sedering, var der helt klar en højere måling af moderat/svær hypoxæmi under general anæstesi dog med en reducering, hvis patienterne også havde fået anlagt epidural blokade. Ifølge undersøgelsen havde længden af operationen ikke den store betydning for udvikling af svær/ moderat hypoxæmi. Udviklingen af moderat/svær hypoxæmi under den tidlige postoperative periode, er en kombination af mange faktorer, såsom alder, patientens lungefunktion, anæstesiteknik, operationstypen og smertebehandlingen postoperativt. Resultatet af undersøgelsen viste, at der hyppigt er risiko for udvikling af moderat/svær hypoxæmi under
cobas b 123 POC system Blodgas – så let som 1, 2, 3 Det nye cobas b 123 POC system er et fleksibelt blodgasinstrument, designet til dig, som har brug for svar i en fart. Systemet kræver minimum oplæring og har maksimum oppetid, så du kan bruge tiden på det, der er vigtigt for dig. …tænk hvis alt var så let som 1, 2, 3.
COBAS and LIFE NEEDS ANSWERS are trademarks of Roche. © 2011 Roche
Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.cobas.com
transport fra operationsstue til opvågningen, og at det kan forebygges. Anvendelse af saturationsmåler er et redskab, som tidligt kan vise hypoxæmi og dermed nødvendigheden for ilttilskud under transporten. Dermed reduceres mortalitet og morbiditet.(6) Diskussion Ud fra ovenstående er det umuligt at ”udplukke” de patienter, som udvikler hypoxæmi efter anæstesi – og har brug for ilttilskud under transporten til opvågningen. Derfor kan det diskuteres, om anæstesisygeplejersken kan vurdere, hvilke patienter, der er risiko for udvikling af moderat/svær hypoxæmi. Anæstesisygeplejersken er på den sikre side ved at give alle patienter ilttilskud under transporten og dermed nedsætte risikoen for øget morbiditet og mortalitet hos patienterne. For at optimere forløbet fra operationsstuen til opvågningen for patienten, kunne anæstesisygeplejersken allerede klargøre og forberede nasal ilttilskud før ekstubationen, da det kan variere meget i tid, hvor længe det tager at mobilisere patienten fra operationslejet til seng samt tiden til opvågningen. Jo længere tid patienten ligger med moderat/svær hypoxæmi, vil det ifølge Rosenberg og Kehlet´s resultat give større og flere skader på vedkommendeog hvorfor ikke give patienten de bedste vilkår lige fra starten af de postanæstetiske forløb. Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, så er det ikke muligt at patienterne kan ligge så lang tid på operationsstuen og vågne op, så de kan undvære O2 under transport.
12
Stort set når de slår øjnene op forflyttes til egen seng og transporteres til opvågning. Der skal hele tiden være et patientflow på operationsgangen og vi skal operere så mange som muligt. Konklusion: Udviklingen af hypoxæmi kan ske allerede efter endt anæstesi og yderligere udvikles under transporten fra operationsstuen til opvågningen. Og det kan ske for alle slags patienter så ud fra ovenstående undersøgelser kan det konkluderes at alle patienter nok burde have ilttilskud under transporten, da hypoxæmi kan have personlige og økonomiske ressourcer. Perspetivering: Efter fremlæggelse af min opgave i et tværfagligt forum, skal det siges, at fokus på iltbehandling under transporten til opvågningen er blevet bedre, men stadigvæk kan det blive endnu bedre. Måske kan det være svært at ændre gamle vaner men det var i hvert fald min hensigt med opgaven. Det kunne på sigt være spændende at undersøge, om de patienter, som kommer til opvågningen/stamafdelingen med lav saturation, er dem som senere får problemer med konfusion, hjerteproblemer, infektioner o.s.v og dermed forlængelse af sygehusophold eller personlige konsekvenser på sigt. Referenceliste: (1): Dansk Sygeplejeråd (2000): Funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker 2.udgave 1. udgave. (2):Mathes;D:D (2001): Ambulatory
surgery room air versus nasal cannula oxygen during transport after generel anesthesic: Anesth Analg 2001 (3): Jørgensen S.J et.al (2003): Operation: komplikationer kan forebygges. Kliniske enhed for sygdomsforebyggelse. Bispebjerg Hospital. (4): Heidenstierna, Gøran: et.al (2000): Atelectasis formation during anaesthesia causes and measures to prevent it. Journal of clinical moni-
toring and computering nr. 16. (5): Rosenberg, J. og Kehlet, H. (2001): Kirurgisk patofysiologi. Ugeskrift for læger, 2001,163. (6): Marcondes, Giancarlo et.al (2006): Transportation of patients to the postanesthetic recovery room without supplementeal oxygen:repercutions on oxygen saturation and risk factors associated with hypoxemia. Revista Brasilieira de Anestesiologia, nr.4JuhloAugusto 2006
DRÅBEN DANMARK’s generalforsamling 2013 den 5. marts på Hotel Comwell, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Efter generalforsamlingen i FSAIO. Forslag til dagsordenen skal være ansv. redaktør Jan Normann Kristensen i hænde senest 2 måneder før afholdelse af generalforsamlingen.
13
Forundersøgelse forud for anÌstesi: nytÌnkning med frivillige og leje af en trailer Af Lisbeth Vilstrup Nielsen, Dorthe Vestergaard Skarregaard, Susanne Bøge Damslund, Lisbeth Uhrenfeldt
Indledning: Hospitalsenheden Horsens (HEH) har pladsproblemer, hvorfor alle afsnit udfordres til pü bedst mulig müde at udnytte de eksisterende lokaler. Samtidig er der kontinuerligt byggeprocesser i gang med ombygning og nybygning. Dette betyder, at der skal tÌnkes innovativt og logistikken skal tilpasses. HEH er et innovativt akuthospital i Region Midt. Derfor er der hele tiden fokus pü muligheden for at skabe innovative processer med regionens 3 vÌrdier: dygtighed, dialog og dristighed for øje. HEH har de seneste ür udvidet patientindtaget vÌsentligt, sü det i dag har et optageomrüde pü 211.000 personer. Det er en stor udfordring for alle ansatte, at fü skabt den nødvendige logistik for büde eksisterende og nye tiltag. Mül med artiklen: Formidle hvordan der arbejdes innovativt indenfor det offentlige hospitalsvÌsens givne ressourcer. Formidle ledelseserfaring pü baggrund af tvÌrfaglig opgavedeling,
14
med fokus pĂĽ kvalitets fremme af samarbejdet med patienter i den ambulante prĂŚoperative fase. Den faglige vinkel Patienten, der skal opereres, ses først i det kirurgiske eller gynĂŚkologiske ambulatorium til forundersøgelse. DernĂŚst bookes patienten af ambulatoriesygeplejersken til anĂŚstesiambulatoriet, hvor den anĂŚstesiologiske forundersøgelse foretages ud fra â€?Vejledning til anĂŚstesi-forundersøgelseâ€? som ďŹ ndes i e-dok (2.27.2). AnĂŚstesisygeplejersken udfører selvstĂŚndigt forundersøgelse af patienter i ASA (American Society of Anesthesiologist) gruppe I og II, hvilket vil sige patienter, der er raske eller har velbehandlede moderate systemiske LIDELSER .Ă?R ANÂ?STESISYGEPLEJERSKEN forbereder sig pĂĽ at tale med patienten, undersøger hun hvilke tilgĂŚngelige oplysninger der allerede ďŹ ndes. AnĂŚstesisygeplejersken tilføjer et tilsyns ark til journalen og udfylder dette under eller efter samtalen med patienten. Det er vĂŚsentligt, at samtalen fore-
Vidste du at…
Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*
Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler
Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanyler Da vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne. Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde: s .ÌR DEN ER AKTIVERET ER KANYLESPIDSEN HELT INDKAPSLET OG du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter. s $ET UNIKKE DESIGN OPFANGER RESIDUAL BLOD HVORVED risikoen for utilsigtet blodspild under og efter anlæggelsen minimeres.
Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle? * Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50
gür struktureret for at sikre, at alle relevante oplysninger kommer frem. En del patienter mener selv, at de er raske, selvom de kan have problemstillinger, der er vigtige i forhold til anÌstesien. Der kan undervejs dukke problemstillinger op, som mü konfereres med anÌstesilÌgen, hvilket anÌstesisygeplejersken altid gør ved TVIVLSSP’RGSM�L .�R AN�STESISYGEplejersken eller anÌstesilÌgen har afdÌkket patientens sundhedstilstand og forhold af betydning for valget at anÌstesiform, aftales anÌstesiformen med patienten, ligesom patienten für udleveret et individuelt tilrettet informationsmateriale vedrørende faste, indtagelse af medicin før operationen, anÌstesiform og bivirkninger samt klagevejledning. AnÌstesilÌgen eller anÌstesisygeplejersken bestiller evt. relevante blodrøver og andre relevante undersøgelser. AnÌstesisygeplejersken i anÌstesiambulatoriet har udover sin specialuddannelse minimum to ürs erfaring som anÌstesisygeplejerske. Samtidig med at anÌstesisygeplejersken laver anÌstesijournal observerer og kommunikerer hun ogsü med patienten. AnÌstesisygeplejersken vurderer herefter ud fra de samlede oplysninger og sit faglige skøn, om patienten er klar til anÌstesi. Denne funktion gür pü skift mellem de af afdelingens anÌstesisygeplejersker, der er oplÌrt i funktionen. Herudover er der dagligt en koordinerende anÌstesisygeplejerske, som udover varetagelse af anÌstesiforundersøgelser ogsü har til opgave at vÌre �tovholder� og have overblikket samt bistü de øvrige anÌstesisy-
16
geplejersker og anÌstesilÌgen med tvivlsspørgsmül og praktiske problemer. Det er en kompleks opgave at varetage denne funktion i anÌstesiambulatoriet, da det bl.a. krÌver teknisk air indenfor IT, og det krÌver, at det er en anÌstesisygeplejerske pü et kompetenceniveau 3 ud fra Erik Elgaard Sørensen beskrivelse af kompetenceniveauer i hans forskningsprojekt Bag masker og lukkede døre (Sørensen, E. 2011. s 109). Den lÌgelige kompetence er pü skift en speciallÌge og en lÌge under uddannelse, som altid kan konferere med en speciallÌge. AnÌstesiologisk afdeling, Hospitalsenheden Horsens AnÌstesiologisk afdeling bestür af syv afsnit: palliativ team, lÌgebil, dagkirurgisk center, intensiv/opvügnings- operations- og anÌstesiafsnittet. AnÌstesiambulatoriet hører under anÌstesiafsnittet. Antal behandlede patienter: 12.500. Antallet af ansatte: svarer til 255 fuldtidsstillinger. Logistisk udfordring og faglige krav En udvidelse og ombygning af fÌllesambulatoriet gik i gang i 2011 og for anÌstesiambulatoriet betød det, at der i en periode mütte afgives kontorer. Patientowet blev i samme periode øget med 25 til 30 patienter yderligere pr. uge, hvilket gav et betydeligt øget arbejds- og logistiskpres, og det blev nødvendigt at tÌnke alternativt som eks. i anvendelse af lÌgekontorer til ambulatoriedrift, nür presset var størst. Samtidig mütte anÌstesiper-
Traileren er placeret på forpladsen udenfor hovedindgangen til Hospitalsenheden Horsens
sonalet spredes i huset til de ambulante forundersøgelser af patienterne. For patienterne betød det, at de skulle bevæge sig rundt til forskellige steder på hospitalet for at tale med anæstesipersonalet. Da ombygningsperioden blev forlænget, var det en lettelse for afdelingsledelsen sammen med afdelingssygeplejersken, at kunne flytte anæstesiambulatoriet til en trailer som fik plads på parkeringspladsen ved hospitalets hovedindgang. Ideen til at flytte en del af ambulatorium virksomheden til en trailer ved hospitalets centrale indgang opstod hos administrationschefen. I anæstesiafsnittet blev ideen præsenteret i december 2011 og afdelingssygeplejersken tilkendegav sammen med afdelingsledelsen, at vi i anæstesiolo-
gisk afsnit, så muligheder i at etablere en vognfuld samtalerum til at huse anæstesiambulatoriet. Anæstesiambulatoriets manglende lokaler førte til at sparringen med kolleger var kompliceret på grund af den fysiske adskillelse. Den vigtigste begrundelse for at flytte anæstesiambulatoriet ud i en trailer var, at anæstesipersonalet blev samlet, så den faglige sparring øges. For at opfylde det, krævede det fire samtale rum med yderligere to arbejdsstationer i det ene rum. Det betød, at rummet blev indrettet med to skriveborde og tilhørende IT udstyr. Traileren blev på 38m2 og det var en udfordring for arkitekten at opfylde vore behov. Traileren er hævet 1,4 m over jor-
17
den hvilket betyder, at det er svært at komme op i traileren, for de dårligst gående patienter, da trappen op til traileren er ”stejl”. For kørestolspatienterne betyder det, at de ikke kan komme ind denne vej, så der måtte bestilles en lift. Det var ikke med i arkitektens tegning så ved fælles hjælp og med den faglige ekspertise fra de involverede anæstesisygeplejersker i anæstesiambulatoriet lykkedes det at indrette traileren så den opfyldte alle skitserede krav. Der er ikke vand i traileren, så håndhygiejne udføres med spritdispenserer og personalet skal ind på hospitalet ved toiletbesøg og ved pauser. Afdelingssygeplejersken sikrede i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten, at traileren opfylder de arbejdsmiljømæssige hensyn. Samarbejde med frivillige Da traileren nu er placeret på hospitalets parkeringsplads udenfor hovedindgangen, er det mest hensigtsmæs-
sigt med venteplads i forhallen. Anæstesisygeplejerskerne og afdelingssygeplejersken valgte et egnet område der kunne inddrages uden forstyrrelser i forhold til andre patienter og pårørende som også opholder sig i forhallen. Området havde beliggenhed i kort gå afstand til traileren. Hvordan skulle patienterne så kaldes til samtalen? Vi undersøgte en model med ”kaldekiks”. Kaldekiks anvendes bl.a. i cafeterier. Modellen var afprøvet på andre afsnit på hospitalet uden succes og det viste sig, at den kun kunne anvendes på specielt opstillede computere. Derfor var det ikke en løsning for anæstesiambulatoriet. Dernæst undersøgte vi om de frivillige, (som er personer, der frivilligt hjælper patienter og pårørende eksempelvis med at finde rundt på hospitalet), kunne følge patienterne ud i traileren. Spørgsmålet var: Må de det? Var det en opgave de ville påtage sig? Kunne vi regne med dem? Hvordan fik vi kontakt med
Tidslinje fra ide til funktion: 2011
2012
2012
2012
2012
2012
12. dec
5. jan
10. jan
13. feb
9. marts
12. marts
Tegninger godkendes. Ombygning af trailer begynder
Flytning udsættes pga manglende lift
Ambulatoriet flytter
Planlæg- Inspektion ning af trailer
De første patienter modtages
Fra ideen fremkom til den første patient blev modtaget i den nye trailer gik der 3 mdr. idet den manglende bestilling af en lift til kørestolsbrugere forsinkede projektet 3 uger.
18
Sevorane® sevofluran
C Sevorane® sevofluran indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer C Sevorane-flasken er monteret med lukket QuikFil® påfyldningssystem C Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylen naftalate)
SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMP Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08. Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til maksimalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det kræve lavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskillige andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt på det autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika. Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulære blokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anvendes som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancuronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkelse af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromuskulær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af nondepolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyntagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætter den utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inhalation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malign hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malign hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen af sevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænke koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiet hos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er blevet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation. Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelse af succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveauerne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestandige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning af sevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stigning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning. Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring. Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produktresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP): kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago, IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.
Frivillig Rud Albæk taler med anæstesiambulatoriet om at Ulla Lesemann er ankommet.
dem? Hvad hvis der skete noget med patienten, mens de fulgte patienten ud til traileren? Anæstesisygeplejersken deltog i et møde med de frivillige og fortalte dem om vores idé med dem som nøglepersoner i forhold til at følge patienter til traileren. Afdelingssygeplejersken undersøgte det juridiske, sørgede for at de frivillige fik en trådløs telefon så personalet kunne kontakte dem og da de frivillige tilbød at medvirke, blev de herefter inddraget og blev en vigtig brik i logistikken for patientforløbet. Sårbarheder/svagheder i projektet Ustabil IT adgang Indeklimaet i traileren Den fysiske adskillelse fra fællesambu-
latoriet De frivillige har ikke mødepligt Pauser og toiletbesøg mere tidskrævende Evaluering af det innovative projekt Planlægningen har krævet en stor indsats fra de involverede sygeplejersker, og stor imødekommenhed fra de frivillige hjælpere og patienterne. Anæstesisygeplejerskernes kompetence niveau har været afgørende for succes’en, idet de har forudset de risici der var ved at have et anæstesiambulatorium i en trailer. Afdelingssygeplejerskens ledelseskraft har været afgørende i de situationer, hvor anæstesiambulatoriet
21
Lisbeth Vilstrup Nielsen, Afdelingssygeplejerske på anæstesiafsnittet Hospitalsenheden Horsens har diplomuddannelse i pædagogik og ledelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole v. Aarhus Universitet samt enkeltfag på merkonomlinjen i ledelse og samarbejde samt organisation. Er desuden vejleder/censor ved specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje. Har tidligere været uddannelsesansvarlig for kursister i specialuddannelsen. Lisbeth.vilstrup.nielsen@horsens.rm.dk
Dorthe Vestergaard Skarregaard, anæstesisygeplejerske med anæstesiambulatoriet som særskilt ansvarsområde på Hospitalsenheden Horsens på kompetenceniveau 3. Deltager aktivt i udarbejdelsen af interne kliniske retningslinjer, patientinformation og varetager primært samarbejdet med anæstesipersonalet på dagkirurgisk center. Dorthe.skarregaard@horsens.rm.dk
Susanne Bøge Damslund, anæstesisygeplejerske med anæstesiambulatoriet som særskilt ansvarsområde på Hospitalsenheden Horsens på kompetenceniveau 3. Har tidligere været specialeansvarlig indenfor anæstesi til ortopædkirurgiske patienter og varetager primært samarbejdet med anæstesipersonalet central operationsgang. Susanne.boge.damslund@horsens.rm.dk
Lisbeth Uhrenfeldt, adjunkt på Afdeling for Folkesundhed, Aarhus Universitet og klinisk forsker i Forskningsenheden på Hospitalsenheden Horsens. Har i flere år forsket i feltet sundhedsfaglig ledelse, professionsudvikling og rehabiliterende omsorg til hospitalspatienter. Er initiativtager til og aktiv i netV RKET 02!.3)4 0ATIENT TRANSITION OG TRANSFER HVOR PATIENters oplevelser af overgange er hovedfokus. Lis.uhr@rm.dk
22
In touch with the future B. Braun SpaceControl Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring Kontrol af komplekse arbejdsprocesser Kortere ophold på intensivafdeling grundet færre komplikationer
For yderligere information kontakt: Produktchef Vibeke Møller Jakobsen Mobil 5139 5903 . vibeke.jakobsen@bbraun.com Produktspecialist Lone Hesner Mobil 2029 4303 . lone.hesner@bbraun.com.
ikke fungerede, og der måtte handles akut. Det har været nødvendigt i flere tilfælde eks. ved ustabil IT adgang, ikke at kunne komme på e-journalen og ved lang kø på regionens Servicedesk funktion. Desuden har indeklimaet givet problemer for personalet med allergisymptomer så HR fysisk arbejdsmiljø, har været på akut besøg to gange. Ledelseskraften bygger i dette tilfælde på den kliniske sygeplejefaglige indsigt. Da projektet kræver samarbejde på tværs, må en person være den logistiske drivkraft og i vores tilfælde var det afdelingssygeplejersken, der fik den rolle. Afdelingssygeplejerskens opgave var ligeledes at sikre den faglige forsvarlighed i at flytte anæstesiambulatoriet ud i en trailer. I anæstesiafsnittet har vi lært, at når flere faggrupper er fælles om en opgave, kræver det, at alle implicerede holder aftaler og at deadlines overholdes, for derved løses opgaven bedst muligt. Vi har lært, at ved fælles hjælp kan vi arbejde innovativt og hurtigt,
24
når formålet med opgaven er synlig. Vi mener, at have vist hvordan nogle innovative muligheder kan fremmes indenfor de givne ressourcer. Det har været positivt for os i anæstesiafsnittet, at personalet har set det som et positivt tiltag. Det har vist, at med en ekstra indsats af personalet, patienterne og de frivillige og med ledelse både på det strategiske, det taktiske og det operationelle plan indenfor den tværfaglige opgavefordeling, så kan der hurtigt skabes resultater. Supplerende litteratur Sørensen E. E. (2011) Bag masker og lukkede døre: En etnografisk undersøgelse af operationsassisterende funktioner i dansk hospitalsvæsen, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Rigshospitalet, s. 108-109. Uhrenfeldt L., Sørensen E. E. (2011) Sundhedsfaglig ledelse Gads forlag E-doc nr. 2.27.2 Anæstesiafdelingen/ Anæstesiambulatoriet/vurdering/planlægning.
BUKLEIE – gammeldags og provinsielt? Af Bernt H. Thorsen Ledende spesialsykepleier, intensivavdelingen, Oslo universitetssykehus, Aker
Pü tross av teknisk og medisinsk utvikling er resultatene ved overtrykksbehandling for pasienter med eller uten acute lung injury, ALI, eller acute respiratory distress syndrome, ARDS, relativt dürlige (1). Derfor er det viktig ü minimalisere komplikasjoner relatert til overtrykksbehandling. Bukleie som tiltak for ü bedre oksygeneringen til dürlig intensiv pasienter har hatt en tendens til ü vÌre underkjent. Ved enkelte intensivavdelinger har bukleie aldri vÌrt et reelt tilbud, andre steder er det kanskje pü vei UT ) ANLEDNINGEN INmUENZAE ( . �svineinuensa�, var det bare en av 78 pasienter som ikke ble snudd i bukleie pü intensivavdelingen, Oslo Universitetssykehus, Aker. Det er ikke noe grunnlag for ü si om bruk av bukleie bedret overlevelsen eller ikke, men bukleie øket deres compliance og FiO2/ PaO2 ratio. Dette forsinker mulig behov for høyere FiO2 og bruk av høye luftveistrykk. Hensikten med artikkelen er ü vise at bruk av bukleie ikke er �ut pü dato�. Tre vanlig behandlingsstrategier ved akutt alvorlig oksygeneringssvikt – ALI/ARDS. Det er sÌrlig tre forskjellige behandlingsstrategier som benyttes for ü
bedre oksygeneringen til pasienter med ARDS. 1. Bukleie er ofte regnet som et tiltak som ikke gir lavere mortalitet eller fÌrre intensivdøgn hos pasienter med ARDS. Dette pü tross av klinisk gevinst som bedret compliance og oksygenering. Likevel blir det sett pü som et bra alternativ for pasienter med alvorlig hypoksi (2). Spesielt aktuelt har bruk av bukleie vÌrt pü de intensivavdelinger som IKKE HAR ./GASS ELLER %#-/BEhandling tilgjengelig, med andre ord de aller este av landets intensivavdelinger. Der bukleie inngür som et naturlig behandlings alternativ, brukes det tidlig der en erfaringsmessig �vet� at pasienten vil bli respiratorisk dürligere. ./GASS BLIR BRUKT TIL SV�RT D�RLIGE pasienter med ARDS. Det er stort sett de samme erfaringene som ved bruk av bukleie. En ser klinisk effekt, men ingen sikker dokumentert forskjell/ bedring ved bruk av ./GASS TIL PASIENTER MED !2$3 ALI. Ekspertgruppen, European expert recommendations. uttaler AT DET ER FORSVARLIG � BRUKE ./ SOM en �rescue� behandling til pasienter
25
Bukleie. Plassering av kroppen i lett sideleie.
med alvorlig refraktĂŚr hypoxemi !T ./GASS SENKER ET Â’KT PULmonalarterietrykk er vel dokumentert (3), og brukes med tilfredsstillende resultat til barn.
nivĂĽ, bruk av steroider, sederingsregimer, vertikalt leie og mer soďŹ stikerte behandlingstiltak som bruk av surfactant, liquid ventilation med mer. Dette vil bli for omfattende.
%#-/BEHANDLING ER LIVREDDENDE for en del av de dürligste pasientene, men er ressurs og kompetansekrevende. Behandlingen er �tøff� og har en del ekskluderende KRITERIER SOM ALDER �R DISSEminert intravascular coagulation $)# MANGE D’GN MED RESPIRATORbehandling, klinisk hjertesvikt og kroniske systemsykdommer (4). I tillegg er det begrenset behandlingskapasitet og ofte kompliserte transporter.
Bukleie Det er sÌrlig pasienter med primÌr ARDS som har effekt av bukleie. 50 70 % av pasientene som blir snudd für blant annet bedret oksygenering (5,6). Mange som arbeider i klinikken har ogsü denne erfaringen. Bukleie kan brukes ved andre tilstander med alvorlig sviktende oksygenering, for eksempel pasienter med kronisk obstruktiv lungelidelse, KOLS (7,8). Der det er mye ekspektorat vil bukleie kunne fungere som drenasjeleie, og sÌrlig etter første gangs snuing kan det komme mye ekspektorat (8). .YERE STUDIER AV BUKLEIE VISER BEDre resultater enn tidligere, blant annet
I artikkelen omtales ikke forhold som respirator modes, graden av egen respirasjon, lungerekruttering, PEEP
26
Ambu® aScopeTM – ideelt til Perkutant Dilations Trakeostomi Brugen af visuel guiding ved Perkutan Dilatations Trakeostomi (PDT) er stigende af hensyn til sikkerheden og anbefales derfor som fast rutine ved denne procedure. Yderligere er der en stigende risiko for multiresistente micro-organismer på intensiv afdelinger, denne risiko gør at Ambu aScope vil være et indlysende valg , fordi: aScopet giver mulighed for at visualisere
proceduren aScopet er bøjeligt og let at navigere aScopet er en omkostningseffektiv løsning på grund af lave opstartsomkostninger
Monitorering under PDT
aScopet kan efterlades frit i tuben under
proceduren så man kan have begge hænder fri
aScopet er et engangsprodukt så der kræves
ingen rengøring
Ingen dug - klart billede fra start til slut
Verificer placeringen af trakeostomituben
aScope ™ anvendt sammen med Ambu® aScope™ Monitor giver operatøren mulighed for visuelt at verificere placeringen af guidewire, nålen og trakeostomituben er korrekt udført.1 1. C Gernoth, H.V. Genzwuerker, Euroanaesthesia 2010, Helsinki, Finland – June 12-15, 2010
Ambu® aScopeTM til brug ved udførelse af Perkutan Dilatations Trakeostomi – en ny og klogere løsning
Airway Management Produkter. Træning. Support. Ny online training og support Log på: airwayelearning.com
I Ambu har vi større ambitioner end blot at være leverandør af produkter til luftvejshåndtering. Derfor har vi i samarbejde med en række dedikerede eksperter, inden for luftvejshåndtering, bevæget os ind i elearning indenfor luftveje.
Log på airwayelearning.com Webside layout ændres uden varsel.
Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750 Ballerup Danmark Tlf.: +45 72 25 20 00 Fax: +45 72 25 20 53 www.ambu.com salg.dk@ambu.com
lavere mortalitet. En viktig grunn er sannsynligvis at pasientene har ligget lengre i bukleie enn det som har vĂŚrt vanlig, før 6 timer mot nĂĽ oftere 1720 timer per døgn. I tillegg har pasientene blitt lagt i bukleie raskere og i ere dager (9,10). Tidlig bruk av bukleie og lungerekruttering til pasienter med ARDS ble vektlagt pĂĽ Intensiv kongressen i Wien, European Society OF )NTENSIVE #ARE -EDICINE n %3)#- oktober 2009. En har regnet med at det bare er de dĂĽrligste pasientene som vil proďŹ tere pĂĽ bukleie (6). Dette tilbakevises da en har sett at ogsĂĽ pasienter med moderat ARDS har nytte av bukleie (9). Hva skjer ved bukleie? Det er til dels svĂŚrt kompliserte fysiologiske prosesser i lungene avhengig av blant annet; leie, overtrykksventilering, graden av PEEP og sykdomstilstander som ARDS og pulmonal hypertensjon. Selv om sirkulasjonen varierer avhengig av leie vil dorsale lungeavsnitt motta store deler av det pulmonale lungesirkulasjonen uavhengig av lungens posisjon. Med andre ord; ikke sĂĽ avhengig av gravitasjonen, som i lungene spiller en mindre rolle enn ellers i kroppen. Dette forklares blant annet med anatomiske forskjeller i antall blodkar, diameter og forgreninger (11,12). Bukleie kan rekruttere de ødematøse lungene bedre enn lungerekrutterende manøvre ved at overstrekningen av lungevevet reverseres og fører til en mer homogen/jevn luftdistribusjon (13). Lungesirkulasjonen er ogsĂĽ mer jevn og ensartet i bukleie enn i ryggleie
(14). Komplikasjoner og vanskeligheter Som kontraindikasjoner til bukleie regnes sÌrlig tilstander med fare for økt intrakranielt trykk, store sirkulasjonsforstyrrelser og alvorlige arytmier. Bukleie kan utføres pü de este, men regnes ofte som risikofylt fordi det kan medføre komplikasjoner som; acidentell ekstubasjon, tubeforskyvning, økt intraabdominalt trykk IAP, unormale trykk/presspunkter med fare for trykksür, økt intraocculÌrt trykk OG ’KT INTRAKRANIELT TRYKK )#0 $ET ER et vanskelig leie ved resusciteringssituasjoner og ved pleie av pasienten (15,16,17). Dette er reelle problem og skal ikke bagatelliseres, men er samtidig et spørsmül om trening, kunnskap omkring snu prosedyren og om behandling av pasient i bukleie. Det kan synes som om at det ü snu pasienten i bukleie oppleves som et stort tiltak, med bruk av mye ressurser og med et personale som ofte har liten trening i denne prosedyren. Samtidig kan det virke som det har blitt en sannhet at bukleie er et tiltak som ikke nytter likevel, med støtte i mange studier. Med dette som bakgrunn er det ikke rart at terskelen for ü snu pasienten kan bli svÌrt høy. Bukleie bedrer pasientens situasjon og gir mer tid Det faktum at bukleie gir klinisk effekt pü dürlig oksygenerte pasienter, bedre FiO2/PaO2 ratio, bør alene vÌre en god motivasjon til ü bruke bukleie oftere. En ser ogsü ofte at sirkulasjonen bedres. I tillegg har studier vist bedre overlevelse under forut-
29
Pasient buk.
setning av at bukleie brukes tidlig og at pasientene ligger lenger i bukleie av gangen (9,10). Det er vanskelig å sammenligne mange av resultatene omkring effekten av bukleie fordi det er mange variabler i studiene. På bakgrunn av nye og mer oppløftende resultat ved bruk av bukleie, sammen med en mer offensiv holdning med blant annet tidlig lungerekrutteringer, må det foretas nye stor studier for å se om bukleie reduserer mortaliteten (18). Bukleie medfører ikke bruk av ekstrautstyr og er derfor et tiltak som kan gjøres ved alle intensivavdelinger. Det er imidlertid utviklet spesialutstyr, blant annet forskjellige typer puter, men dis-
30
se er ikke nødvendig for at pasienten skal kunne leires bra. ”Bukleieprosedyren” krever vanligvis ikke flere enn 34 personer og trenger ikke ta lang tid (19). Det er lett å trene på prosedyren slik at alle forstår hva som skal gjøres og ser at det ikke kreves så mye. Bruk av ”sideleie”/variererende leie Variasjon av leie er vel kjent innen intensivsykepleien for å bedre og utnytte V/Q forholdet for best mulig oksygenering. Leieendring er bra for alle som er immobilisert noe som har vært kjent i mer enn 2500 år; ”It is well when the patients is ….reclining upon either his right or left side … and
the body lying in a relaxed state, for thus the most of persons of health recline. But to lie on one`s back, with the hands, neck and the legs extended is far less favourable.� Hippocrates 500 ür f. Kr. Gjennom mer enn 15 ür har vi pü Aker benyttet bukleie etter det vi har tillatt oss ü kalle �Akermetoden�. Den bestür av to elementer; leiring av pasienten og aktiv bruk av pasientsengen. Pasienten inspira 2 2010 SIDE 7 leires i bukleie, men legges noe over pü siden og snues fra side til side etter 23 timer. I tillegg legges pasienten med overkroppen i sengens fotende slik at pasienten kan vippes oppover med bena ned. Fotenden pü sengen legges ned til overkroppen ligger støtt. Ved ü bruke sengen pü denne müten reduseres, ødemdannelse i ANSIKTET )#0 OG DET INTRAOCCUL�RE trykket. Leieendringer er lette ü foreta, minker IAP, gir fÌrre trykkpunkt og bedrer trykkavlastningen. God plassering av ansiktet gir lett tilgang til suging av luftveiene og munnstell (19). Leieendring er viktig ogsü for pasienter i bukleie og gjør det greit ü la DE LIGGE TIMER I BUKLEIE ,EIE OG muligheten for leieendring kan selvsagt vÌre begrenset av traumer pasienten mütte ha, men bukleie kan ogsü anvendes til disse (20). Bukleie kan redusere ventilator assosiert pneumoni VAP FÌrre tilfeller av ventilator assosiert pneumoni VAP har blitt sett ved bruk av bukleie (21). Aspirasjon av sekret som har samlet seg rundt cuffen er et stort problem. Sekretet aspireres via follene i trakea tross riktig trykk i cuffen. Ved bukleie vil sekretet i stor grad
dreneres bort nür pasienten ligger att (22). Det er ingen indikasjoner pü at enteral ernÌring gir mer aspirasjon i bukleie (23). Retensjonproblemer oppstür uavhengig av leie. Pü grunn av rotasjonen av pasienten ved leieendring til og fra bukleie bør enteral ernÌring stanses en time før prosedyren (24,25). Ventrikkelaspirasjon utføres i forkant av leieendringen. Konklusjon Bruk av bukleie har fü kontraindikasjoner, krever ikke ekstra utstyr, koster ikke noe, gir fü komplikasjoner, bedrer oksygenering hos de este pasientene og vinner tid. I tillegg er det mye som tyder pü lavere mortalitet hos pasienter med ARDS. Det er vanskelig ü forstü at bukleie ikke oftere blir sett pü som et alternativt tiltak ved akutt, alvorlig oksygeneringssvikt. For prosedyre av bukleie henvises til referanse 19, Intensivsykepleie, kapt. 17, eller forfatter. Referanser 0UTENS # 4HEUERKAUFT . -UDERS 4 ET al. Patient safety and respiratory support. #HICHE *$ -ORENO 2 0UTENS # 2HODES ! 0ATIENT SAFETY AND 1UALITY OF #ARE IN )NTENSIVE #ARE -EDICINE -EDIZINISCHE Wissenschaftliche Verlagsgesellschaft, Berlin 2. Sud S, Sud M, Friedrich JO, et al. 2008. Effect of mechanical ventilation in the prone position on clinical outcomes in patients with acute hypoxemic respiratory failure: a systematic review and metaanaLYSIS #-!* !PRIL n 3. Germann P, Braschi A, Della Rocca G, et al. 2005: Inhaled nitric therapy in adults: European expert recommendations. IntenSIVE #ARE -ED 4. Jensbak B, Aaland AM. Intensivsykepleie TIL %#-/PASIENTER )NSPIRA
31
5. Pelosi P, Brazzi L, Gattinoni L. 2002: Prone position in acute respiratory distress syndrome. Eur Respir J 20:10171028. 6. Gattinoni L, Tognoni G, Pesenti A, et al. 2001. ProneSupine Study Group. Effect of prone positioning on the survival of PATIENTS WITH ACUTE RESPIRATORY FAILURE . Engl J Med 345:568–573. 7. Mentzelopoulos SD et al. 2003. Prone position improves lung mechanical behaviour and gas exchange efďŹ ciency in mechanically ventilated chronic obstructive disease patients. Anesthesia and Analgesia; 96(6):1756–1767. 8. Reignier J, Lejeune O, Fiancette M, et al. 2005. Shortterm effects of prone position in chronic obstructive pulmonary disease patients with serve acute hypoxemic and hypercapnic respiratory failure. Intensive #ARE -EDICINE PP 9. Mancebo J, Fernandez R, Blanch L, et al. 2006. A Multicenter Trial of Prolonged Prone Ventilation in Severe Acute Respiratory $ISTRESS 3YNDROME !M * 2ESPIR #RIT #ARE Med Vol 173. pp 1233–1239, 10. Fernandez R, Trenchs X, Klamburg J, et al. 2008. Prone positioning in acute respiratory distress syndrome: a multicenter randomized clinical trial. Intensive #ARE -ED n 11. Broccard AF, Feihl F. 2008. Interactions "ETWEEN THE 0ULMONARY #IRCULATION AND Ventilation: An Overview for Intesivists. Lucangelo U, Pelosi P, Zin WA Aliverti A. Respiratory System and ArtiďŹ cial Ventilation. Springer. 12. Albert RK. Prone Ventilasjon. Slutsky AS, Brochard L. 2005. Mechanical Ventilation. Springer. 13. Galiatsou E, Kostanti E, Svarna E, et al. 2006. Prone position augments recruitment and prevent alveolar overination in acute lung injury. American Journal of 2ESPIRATORY #RITICAL #ARE -EDICINE *UL 15; 174 (2): 187197. .YREN 3 -URE - *ACKOBSSON ( ET al.1999. Pulmonary perfusion is more uniform in the prone than in the supine position: scintigrahy in healhy humans. J Appl Physiol. 86: 11351141. (OWELL $#* "ELLINGAN '* Acute Lung Injury and Acute Respiratory Distress Syndrome (ALI/ARDS).
32
McLuckie A. Respiratory Disease and its -ANAGEMENT #OMPETENCY"ASED #RITICAL #ARE 3PRINGER6ERLAG ,ONDON 16. Hering R, Wrigge H, Vorwerk R, et al 2001: The effects of prone positioning on intraabdominal pressure and cardiovascular and renal function in patients with acute lung injury. Anesth Analg , 92:12261231. 17. Hering R, Vorwerk R, Wrigge H, et al 2002: Prone positioning, systemic hemodynamics, hepatic indocyanine green kinetics, and gastric intramucosal energy balance in patients with acute lung injury. )NTENSIVE #ARE -ED 18. Blanch L, Lucangelo U. 2008. Prone Positioning of Patients with ARDS. Lucangelo U, Pelosi P, Zin WA, Aliverti A. Respiratory System and ArtiďŹ cial Ventilation. Springer 19. Bakkelund J, Thorsen BH. 2005. Kapt. 17 Lungesvikt. Gulbrandsen T, StubBERUD $' )NTENSIVSYKEPLEIE !KRIBE .Y revidert utgave kommer i løpet av vĂĽren 2010). 20. Voggenreiter G. 2008. Prone Ventilation in Trauma patients. Lucangelo U, Pelosi P, Zin WA Aliverti A. Respiratory System and ArtiďŹ cial Ventilation. Springer 21. Voggenreiter G, Aufmkolk M, Stiletto RJ, et al. 2005. Prone positioning improves oxygenation in posttraumatic lung injury – a prospective randomized trial. J Trauma. 59(2): 333341 22. Beuret P. 2008. Prone Ventilation To Prevent Ventilator Associated Pneumonia. Lucangelo U, Pelosi P, Zin WA Aliverti A. Respiratory System and ArtiďŹ cial Ventilation. Springer. 23. van der Voort, Zandstra PH. 2001. Enteral feeding in the critically ill: comparison between the supine and prone positions: a prospective crossover study in mechaNICALLY VENTILATED PATIENTS #RITICAL #ARE (London, England). 5(4):21620, Aug. 24. Vollman KM, 2004. Prone positioning in the patient who has acute respiratory distress syndrome: the art and science #RIT #ARE .URS #LIN . !M n "ALAS -# 0RONE POSITIONING OF patients with acute respiratory distress syndrome: applying research to practice. #RIT #ARE .URS n
a division of Medtronic
Enkel, men samtidig sofistikeret ®
LIFEPAK 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.
For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk
Etik i en travl hverdag? Af Grete Bækgaard Thomsen, Formand Sygeplejeetisk Råd
I en travl hverdag kan vi alle sammen komme til at køre i en trummerum, hvor vi ureflekteret handler – ja, netop som vi plejer. Så kan man få en gave, hvor en kollega eller en studerende stiller spørgsmålet: Hvorfor gør vi sådan her – hvorfor gør vi ikke noget andet? Så står man der med håret i kommodeskuffen, når den er klappet i! Ofte bliver vi opmærksomme på etikken, når den ikke er til stede – vi tænker ikke så meget på den, når det er OK. I gamle dage sagde man, at vi er født med en trekantet samvittighed, hvor vi får en reminder, når trekantens hjørner støder mod det gode. Efterhånden som vi ignorerer stødene, så slibes samvittigheden rund, og vores opmærksomhed sløres overfor, hvad der sker omkring os og med os. .U ER DET SÍ HELDIGT AT OPM RKsomheden kan skærpes igen, hvis vi øver os, og dermed åbnes vejen for de gode forløb, hvor vi oplever stolthed – det er også dem, vi kan lære af og underholde med på den gode måde, når vi omtaler vores arbejde og vores fag. Værdiernes kamp i hverdagen Hverdagen er præget af de værdier, DER H NGER SAMMEN MED .EW 0UBLIC Management-kulturen, nemlig profes-
34
sionalisme, økonomiske rammer og bundlinjer. I sygeplejen bør vi anerkende deres professionalisme, perspektiv og den virkelighed, som en økonomisk ramme giver i politisk ledede organisationer. Vi skal argumentere med egne argumenter, der er rundet af den sygeplejefaglige professionalisme med udgangspunkt i mellemmenneskelige relationer og professionsetikken. Eksempelvis bør vi lægge vægt på, hvordan vi kan bidrage til en konstruktiv dialog - samtidigt med at vi holder os fra at tale om andre professioners legitime dagsordener. Vi skal også vide, at vi nemt kan blive ramt i nakken, hvis vi ikke er meget opmærksomme - for det er foruroligende, hvordan historier kan få en fjer til at blive til pjuskede våde fjerdragter på fem uskyldige høns. Alle steder bliver oplevelser fra sundhedsvæsenet sat på dagsordenen. Regionspolitikeren hører til kaffe hos naboen, hvordan anæstesisygeplejersken ikke talte pænt til fru Hansens mand, der er svært overvægtig. Såvel på Facebook som i fitnesscentret udveksles ”fortrolige” oplysninger mand til mand. Her kan eksempelvis man høre historier om, hvor dårligt det er, at man bliver sendt
hjem fra hospitalet, inden man er helt vågnet efter bedøvelsen. Det vi skal vide, er, at vi i kraft af vores arbejde og måden vi agerer på, ALTID er på dagsordenen, og somme tider kommer det de ansvarlige chefer og politikere for øre, og vi bliver bedt om en redegørelse – uden at genkende eller forstå, hvordan de kan have hørt de historier, de refererer.
Oplevelser af systemet P o l i ti k e re
Ch e f e r & le d e re
Til føds elsd ag hos n a boen I b ru gs en lørd ag form id da g O pe n b y n igh t
syge p le j e rsk e r
… …… … B o rge re P a ti e n te r
U kon trollerb art!!!
Vi kan ikke kontrollere informationsstrømme, og hvad andre mennesker siger og mener om os– men vi kan redegøre for værdier og hensigter – uden at gå i forsvar. OG vi kan benytte enhver lejlighed til at fortælle de gode historier om vores arbejde og profession. Hvordan får vi større fokus på og bevidsthed om etikken i hverdagens travle jag? .ÍR VI FOKUSERER PÍ ETIKKEN VISER DER sig et mønster, der fortæller, hvornår etiske dilemmaer fylder i hverdagen. Lad mig komme med nogle overordnede betragtninger og nogle eksempler fra min kommunale hverdag, så må læserne konvertere indholdet til egen praksis:
Når faglige vurderinger går på tværs af borgerens eller pårørendes vurderinger. Fru Jensen har diabetes, der er kraftigt forværret, og sygeplejersken har gjort sit yderste for at motivere fru Jensen til at omlægge sin kost. Fru Jensens mand kræver, at de skal have stegt flæsk med persillesovs en gang om ugen, som de altid har fået! Når borgeren har en reduceret evne til at forstå, hvad der er bedst for ham eller hende. (R .IELSEN HAR ET DYBT SÍR PÍ SKINnebenet. Såret gør ondt, og hjemmesygeplejersken kommer dagligt for at rense såret, og stort set hver dag HAR HR .IELSEN PILLET FORBINDINGEN AF OG kradset i såret, som klør helt ustyrligt. (R .IELSEN LOVER IKKE AT PILLE FORBINDINgen af, men glemmer det. Når pårørende har stærke meninger, som ikke deles af borgeren eller af personalet. Fru Sørensen er blevet slem til at glemme, hvornår de tolv børnebørn har fødselsdag, og det smutter også med ugedagene og aftaler en gang imellem. Da fru Sørensens datter besøgte sin mor i påsken, blev hun forskrækket over, hvordan det rodede i huset. Datteren henvender sig til kommunens plejeafdeling for at sikre sig, at der ville komme en sygeplejerske og hjælpe hendes mor i bad et passende antal gange om ugen – gerne dagligt – og at hendes mor inden to måneder kommer på plejehjem. Fru Sørensen har ikke lyst til at få hjælp til bad, og vil under ingen
35
omstændigheder høre tale om at underskrive en ansøgning. I øvrigt opfylder fru Sørensen ikke betingelserne for at få tilbudt en plejebolig. Når rammer, regler og ordninger hindrer den bedste indsats. Frk Ibsen vil så gerne have sin pæne kjole på til niecens bryllup, men kraven er blevet frygtelig krøllet. Den unge sygeplejerske vil gerne stryge kraven, men strygning indgår ikke i kommunens service. Hvad gør sygeplejersken? Situationer hvor borgeren og personale har forskellige værdier og/eller kultuel baggrund. Hjemmesygeplejersken besøger hr Pedersen, som har svær KOL og dårligt tåler ophidselse. Hr Pedersens nabo har lige været på besøg og fortalt, at hans sønnesøn er set gå tur i skoven med en anden ung mand i hånden. Hr Pedersen er i gang med at skrive et brev til sin søn for at meddele, at den pågældende sønnesøn ikke længere eksisterer for ham. Dilemmaer på tværs af sektorer Det kan være udfordrende at arbejde med etik inden for et afgrænset speciale eller område. Mere komplekst bliver det, når de etiske spørgsmål eller dilemmaer breder sig over flere sektorer eller områder. En dialysepatient bliver tiltagende dement, Han er ikke klar over, hvor han er. Han tåler behandlingen uden problemer – 3 gange om ugen – mere end 50 km hver vej – liggende.
36
.U KAN DET V RE N RLIGGENDE AT spørge sig: Hvor er etikken i at holde op? På den anden side kunne spørgsmålet også være: Hvor er etikken i at fortsætte? Sprog skaber virkelighed Det kan være en skræmmende oplevelse at lægge mærke til, hvad der bliver sagt, når sygeplejersker taler sammen. .ÍR MAN SÍ FORSIGTIGT SP RGER TIL den sproglige kultur, så er svaret ofte: ”Det betyder ikke noget. Vi bruger den kun, når vi taler sammen internt!” Jeg vil gerne advare mod en sådan kultur, for den måde vi taler om fag, patienter og hinanden er med til at danne vores mening, holdning og i sidste ende vores adfærd. Etiske dilemmaer og ledelse Etiske dilemmaer opstår, hvor etiske eller moralske værdier er i konflikt mod hinanden, og derfor er der her en særlig forpligtelse for ledere. Ledere skal være meget opmærksomme på, hvad der sker i hverdagen, og hvordan kulturen viser sig. I afdelingen eller området, som lederen har ansvar for, er der mulighed for at drøfte etiske spørgsmål og etiske dilemmaer, og jeg mener ikke, at undskyldningen om manglende tid gælder. Jeg er overbevist om, at der alle steder i sygeplejen - trods travlhed er etik på dagsordenen. Der skal ikke så meget til at gå fra den uformelle snak over kaffen til en fælles refleksion over etikken. Lederen har en anden meget vig-
Nyhed! indbygget instinktiv intuitiv
IntuitIV
intravenøse sikkerhedskatetre™
Indbygget sikkerhedtInstinktiv håndteringtIntuitiv performance > Indbygget sikkerhed med nålespidsen indkapslet. > Instinktiv håndtering som med et konventionelt IV kateter. > Intuitiv performance som med alle Jelco® katetre
For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist
Sjælland/Bornholm: Rikke Madsen, 404 091 26 Jylland/Fyn: Katri Søgaard, 404 091 05
www.smiths-medical.com Smiths Medical Danmark ApS Slottsmarken 18 2910 Hørsholm Tlf: 7027 2095
tig opgave, der handler om at være opmærksom på, hvad der sker til siderne og opad i organisationen. En leders opmærksomhed skal være skærpet, når der samarbejdes med chefer og politikere. Det handler blandt andet meget om at lytte og stille de rigtige spørgsmål for at få en god dialog med andre og ikke fagprofessionelle. Et eksempel kunne være Flemming Johansen på 53 år, enlig, har ingen børn og har været stiknarkoman gennem mere end 20 år. .U HAR &LEMMING FÍET LEUK MI og skal have kemobehandling. Hans vener er ødelagte, og der bliver anlagt en medicinport, hvor han kan få sin kemo. Hvad gør I, når I opdager, at Flemming også bruger porten til egne stoffer? Det er oplagt at drøfte et sådant spørgsmål for at belyse, hvad man vil gøre i situationen – og også at reflektere over, hvad sygeplejerskens egne faglige og personlige normer betyder – koblet med de stedlige værdier og lederens medspil. Hvad er vores sygeplejefaglige ansvar i et svært etisk dilemma? Det er alle sygeplejerskers ansvar at have en opmærksomhed rettet mod fagets inderside og kerne. Det er vores fælles ansvar og opgave at spotte, hvor der sker noget rigtig fagligt flot, som vi stolt kan fortælle videre og udvikle – og også slå ned på det, der ikke er OK! Hvad gør vi nu? Det handler om at arbejde med en model eller indgå aftaler om, hvordan
38
det skal foregå. Vilkårene skal lederen være med til at skabe. Det kan være en ide at holde regelmæssige time-outs i kollegaskabet, hvor der er etiske refleksioner på agendaen. Her kan det blive mere overskueligt, hvis man i starten anvender en refleksionsmodel og indgår aftaler om, hvordan det skal foregå. Vilkårene skal lederen være med til at skabe. Det er også vigtigt at arbejde med den personlige afklaring i forhold til, hvor såvel udfordringer som grænser ligger – når man er klar på sig selv, kan man blive klarere i sine formuleringer og dermed bidrage mere konstruktivt. Der er nogle signaler, man skal være opmærksom på, nemlig når følgende spørgsmål dukker op: s +AN DET HER V RE RIMELIGT s (VORFOR HAR DE DOG BESTEMT DET s (VORFOR HAR VI IKKExxx Hvad er vi bange for? .ÍR MAN OPLEVER FRUSTRATION OVER andres handlinger og egen manglende handling, kan det være givtigt at stille sig spørgsmålet: Hvad er vi bange for? Herved kan de skjulte værdier komme frem, og der kan være tale om: s -ANGLENDE ACCEPT FRA KOLLEGER ELLER overordnede s 3ANKTIONER s +LAGER s -EDIEOMTALE s &AGLIG STOLTHED s -AGT Først når man kalder trolden ved navn og erkender det skjulte, er det muligt at komme videre.
Den dygtige sygeplejerske Den dygtige sygeplejerske er bevidst om den gode sygepleje, der bygger på professionsetikken og samtidigt tør stille spørgsmålene, gå i dialog, lytte, spørge, stå fast og justere – alt efter, hvad der er brug for. Tabere og vindere Det er vigtigt at være opmærksom på, at tabere har forklaringer, og vindere er kendetegnet ved at have bevidste strategier. Hvad vælger du? Det går ikke af sig selv Velkommen til arbejdet!
Kom direkte på Dråbens hjemmeside med din smartphone Dråben følger med tiden -
39
Bestyrelsen har ordet Bestyrelsen FSAIO oktober 2010 Formand, Europæisk kontaktperson intensiv (EFCCNA) og lægemiddelindustriforeningen (LIF). Medlems nr. 62967 Arbejdssted: Mette Ring Ålborg Sygehus Heliosvej 12, 9210 Ålborg SØ Tlf.: 20 27 74 31 e-mail: MR@gvdnet.dk Næstformand og Medlemsregistrant. Medlems nr. 84477 Majken Dam Frederiksen Ørnehøjvej 3, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 41 73 e-mail: majken_dam@yahoo.dk Kasserer: Medlems nr. 61783 Kirsten Høgh Jensen Bjarkesgade 9, 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 28 E-mail: hoegh@esenet.dk
Arbejdssted: Ortopæd. anæstesi Aalborg Traumecenter Aalborg Sygehus
Arbejdssted: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Anæstesiafdelingen Tlf. 79 18 26 58
Nordisk Kontakt, intensiv (NOSAM), og FSAIO’s kontaktperson til ”Dråben Danmark”’s redaktion. Medlems nr. 72381 Nina Lennert Arbejdssted: Ørstedsgade 7, 6400 Sønderborg Intensiv afd. Tlf. 42 43 31 09 Sygehus Sønderjylland, Sønderborg E-mail: ninlen@live.dk Tlf. 74 18 22 66 Kontaktperson til de Regionale Arbejdsgrupper, kontaktpers til Dansk Anæstesi Database (DAD), og kontaktperson til International Conference for Peri Anesthesia Nurses (ICPAN) Bente Buch Medlems nr. 77027 Arbejdssted: Ordrup Jagtvej 97, 2920 Charlottenlund Rigshospitalet hhv. opvågningsafd. POTA 2042 Tlf. 31 33 02 81 (tlf: 3545 2042) E-mail: bebuch2003@yahoo.dk og Udd.- og udviklingsafdelingen (tlf: 3545 7210) Webnurse, kontaktperson til IFNA, og Nordisk Kontakt, anæstesi (NOSAM). Medlems nr. Arbejdssted: Dorte Soderberg Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, Rughavevej 3, 5230 Odense M Neuroanæstesiologisk afsnit Tlf. 66 14 17 02 Odense Universitetshospital E-mail: dsoederberg@gmail.com Tlf. 65 41 25 93 Studiestøtte, Patient sikkerhed, Europæisk kontaktperson, intensiv (EfCCNA), og kontaktperson til World Federation (WFCCN). Lone Juhl Christensen Medlems nr. 67973 Anæstesiologisk Afdeling V, Erikkevej 17, 5700 Svendborg Intensivafsnit Tlf. 62 20 93 95 OUH, Svendborg Sygehus E-mail: lonejuhl@gmail.com Tlf. 63 20 22 04 1. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlems nr. 73964 Lotte Reiter Sauntevej 113 b, 3100 Hornbæk Tlf. 50 54 18 77 E-mail: lotte.reiter@live.dk 2. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlems nr. Lisbeth Isaksen Hundborgvej 55, 7700 Thisted Mobil 30 69 18 79 E-mail: Lisbethisaksen@gmail.com
42
BARRIER EasyWarm ®
®
match e t k e f r Det pe el , til enk ning - før m opvar og efter r unde tion. opera BARRIER® EasyWarm® aktivt selvvarmende tæppe. Ønsker du mere information om BARRIER EasyWarm aktivt selvvarmende tæppe, kan du kontakte din lokale Account Manager eller sende en mail til info.dk@molnlycke.com. Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, DK-3450 Allerød T +45 48 168 268. F +45 80 88 68 09. www.molnlycke.dk Mölnlycke Health Care, BARRIER® og EasyWarm® navne og logoer tilhører en eller flere virksomheder fra Mölnlycke Health Care gruppen. Copyright (2012).
IFNA – Det globale samarbejde blandt anÌstesisygeplejersker Af Dorte SÜderberg, FSAIO’s reprÌsentant i IFNA og Jakob Vedtofte, medlem af IFNA’s Practice Committee
AnÌstesisygeplejersker fra hele verden var samlet i Ljubljana, Slovenien 26-29. maj 2012 til den 10. Verdenskongres for anÌstesisygeplejersker. Der var 649 deltagere (sygeplejersker og udstillere) fra 29 lande til konferencen med sloganet �Forward together�. De danske deltagere bidrog büde med posters og med foredrag. Der var posters fra Lisbeth Troelsen, %SBEN #RAMER +ORSVOLD ,ISE ,OTTE Seidler, Heidi Gamst-Jensen, Anne Dorthe Petersen, Bente Horslund Kristiansen. Lise-Lottes poster opnüede den store Ìre at vÌre blandt det tre bedste og blev derfor udvalgt til en supplerende mundtlig prÌsentation VED &REE #OMMUNICATION SAMMEN med Heidi Gamst. Inviterede foredragsholdere var Annette Ulrich, Anne Marie Sørensen, Marianne Agerlin og Jakob Vedtofte. Verdenskongressen i 2014 afholdes i Hammamet, Tunesien og den efterfølgende kongres i 2016 bliver holdt i Glasgow i Skotland. Den store danske deltagelse med faglige bidrag i Slovenien kan kun opfordre til, at vi bliver endnu stÌrkere reprÌsenteret ved kommende kongresser. Der er rig
44
lejlighed til allerede nu at prÌsentere udviklingsprojekter eller forskningsresultater ved f.eks. FSAIOs landskurser, Rigshospitalets symposium for anÌstesisygepleJERSKER OG ./+)!3 6I GL�DER os til at se jer i Tunesien. At planlÌgge verdenskongresser for anÌstesisygeplejersker fra hele verden er en af de mange opgaver, som udføres af International FederaTION OF .URSE !NESTHETISTS )&.! !F ’VRIGE OPGAVER HAR )&.! SIDEN starten i 1989 udviklet s STANDARDER FOR UDDANNELSE s STANDARDER FOR PRAKSIS s STANDARDER FOR MONITORERING s ET ETISK KODEX FOR AN�STESISYGEplejersker s UDDANNELSESPROGRAMMER IFNA’s baggrund og historie )&.! ER EN INTERNATIONAL ORGANISATION som reprÌsenterer anÌstesisygeplejersker fra hele verden. Organisationens formül er at fremme de uddannelsesmÌssige standarder og praksis og derved hÌve kvaliteten af anÌstesisygepleje verden OVER -ED MEDLEMSLANDE ER )&.!
en myndig stemme for anĂŚstesisygeplejersker og anĂŚstesisygepleje. $U KAN LÂ?SE MERE OM )&.! S MĂ?L OG funktioner pĂĽ hjemmesiden http://ifna-int.org Under 2. verdenskongres i 1988 opstod ideen om dannelsen af en international organisation. Man fandt en fĂŚlles interesse i uddannelse, praksis, udvikling af internationale standarder samt i at arbejde for anerKENDELSE AF PROFESSIONEN )&.! BLEV ofďŹ cielt dannet i 1989 med 11 medlemslande. I 1990’erne lavede den amerikanske anĂŚstesisygeplejerske og sygePLEJEFORSKER -AURA -C!ULIFFE FOR )&.! OG I SAMARBEJDE MED 7(/ OG )#. )NTERNATIONAL #OUNCIL OF .URSES EN undersøgelse af praksis, uddannelse og lovgivning vedrørende anĂŚstesisygepleje i mere end 130 lande. Man fandt at sygeplejersker eller andre ikke-lĂŚgeuddannede administrerede anĂŚstesi i 107 lande og selvom anĂŚstesisygeplejersker udførte de este og i nogle lande alle anĂŚstesier – blev disse ydelser ofte ikke anerkendt i de enkelte lande. Ledelse )&.! HAR ET RĂ?D AF NATIONALE REPRÂ?sentanter. Hvert medlemsland har en reprĂŚsentant, (p.t. Dorte SĂśderberg fra FSAIO) som vĂŚlges for 4 ĂĽr ad gangen. Dette rĂĽd samles 2 dage op til hver verdenskongres og øvrigt samarbejde foregĂĽr via mail. Der udfĂŚrdiges en landsrapport fra hvert land omhandlende sammenlignelige faktorer som f.eks. uddannelse, løn, faglig organisering og kompetencer. Disse rapporter danner grundlag for
)&.! S VIDERE ARBEJDE FOR ANERKENDELSE af vores fag. Ved mødet gennemgĂĽs og revideres ogsĂĽ rapporterne fra det store arbejde, som er lagt i arbejdsgrupperNE FOR UDDANNELSE %DUCATION #OMMITTEE OG PRAKSIS 0RACTICE #OMMITtee). Disse rapporter kan lĂŚses pĂĽ )&.! S HJEMMESIDE Uddannelse )&.! HAR TO PERMANENTE KOMITEER som bestĂĽr af udpegede eksperter fra hele verden. Den første komitĂŠ, SOM )&.! NEDSATTE VAR %DUCATION #OMMITTEE SOM BLEV NEDSAT I STARten af 90’erne. Den har udformet alle de standarder, som er nĂŚvnt ovenfor. Standarderne er tĂŚnkt som rettesnore for en mere ensartet global anĂŚstesiprofession, da anĂŚstesisygeplejersker i stigende grad bruger deres kompetencer verdensomspĂŚndende. Skandinavien er reprĂŚsenteret ved Karin BjĂśrkman BjĂśrkelund fra anĂŚstesiuddannelsen i Lund, Sverige, som har vĂŚret medlem af EduCATION #OMMITTEE SIDEN +OMItĂŠen har ansvar for at vedligeholde â€?Educational standards for Preparing .URSE !NESTHETISTSv $ERUDOVER lNdes to programmer, som mĂĽske er specielt relevante for den situation, den danske uddannelse til anĂŚstesisygeplejerske beďŹ nder sig i. Det er â€?A guide for the Development of Master’s $EGREE 0ROGRAMS FOR %NTRY INTO .URse Anesthesia Practiceâ€? og â€?Model #URRICULUM FOR A -ONTH -ASTER S Degree Programâ€?. I 2010 blev APAP programmet lanceret ved Verdenskongressen i Holland. APAP stĂĽr for Anesthesia Pro-
45
gram Approval Process og har til hensigt at fremme kvaliteten af uddannelsesprogrammer verden over. Der er tre niveauer af anerkendelse, Niveau 1: Registration, hvor der p.t. er programmer fra Holland og Indonesien Niveau 2: Recognition, hvor der p.t. er to programmer fra USA, 3 fra Holland, et fra Island, et fra Sverige og et fra Frankrig Niveau 3: Accreditation, hvor det første program fra Ecole des InďŹ rmiers Anesthetiste, Hopital Salpetriere, Paris i 2012 blev godkendt som det første program i verden. Praksis 0RACTICE #OMMITTEE BLEV ETABLERET VED Verdenskongressen i Haag i 2010 og bestĂĽr af ďŹ re medlemmer, hvor Jakob Vedtofte er det danske medlem. 0RACTICE #OMMITTEE HAR OVERTAGET ansvaret for ajourføring af nogle af de standarder, som har med klinisk praksis at gøre, Standards of PractiCE -ONITORING 3TANDARDS OG #ODE OF Ethics. Specielt Monitoring Standards kan se ud som om de er langt fra en europĂŚisk standard, men det skal bemĂŚrkes, at de er minimum anbefalinger, som ogsĂĽ skal kunne gĂŚlde i udviklingslande i Afrika. Komiteen arbejder p.t. pĂĽ en opfølgning af den undersøgelse af anĂŚstesisygeplejerskers uddannelse og kompetencer, som McAuliffe lavede i 90’erne og status er, at der er indsamlet oplysninger fra 44 lande. Ambitionen er at indsamle data fra i alt 126 lande i verden. Et sidste projekt er at udforme retNINGSLINJER FOR #0$ #ONTINOUS 0ROfessional Development). Modellen har
46
adapteret opbygningen af retningsLINJER FRA #AN-ED MODELLEN SOM ER udviklet af den canadiske lÌgeforening. Den beskriver en fagpersons kompetencer indenfor 7 forskellige OMR�DER 4HE #AN-%$3 &RAMEWORK 3TRUKTUREN I #AN-ED MODELLEN VIL kunne bidrage til at sikre, at anÌstesisygeplejersker er i besiddelse af kompetencer indenfor de disse omrüder1. Løbende efter- og videreuddannelse er ikke kun et arbejdsgiveranliggende, men i mindst lige sü høj grad et medarbejderÌrinde og modellen kan vÌre med til at sikre relevant og bred ajourføring af anÌstesisygeplejerskers viden og fÌrdigheder. Udvidelse af den globale forbindelse 9DERLIGERE ET FORM�L FOR )&.! ER AT skabe og opretholde et effektivt samarbejde med institutioner, som har professionel interesse i anÌstesisygepleje og sundhed. Derfor samarbejder )&.! MED F EKS 7(/ )#. %3./ som er den europÌiske sammenslutning af specialsygeplejersker og ESA, som er sammenslutningen af europÌiske anÌstesiologer. I disse sammenH�NGE ER )&.! OFTE BLEVET KONSULTERET i faglige spørgsmül. Opsummering )&.! HAR LEVET ET USYNLIGT LIV I MANGE danske anÌstesisygeplejerskers bevidsthed siden Danmark blev medLEM AF )&.! TILBAGE I ERNE )&.! ER müske heller ikke blevet promoveret pü den müde organisationen har haft brug for, men som organisation tilbyDER )&.! P� EN LANG R�KKE OMR�DER globale svar pü noget af det danske
Skandinavisk
Foto: © Liv K. Norland
Akuttmedisin 2013
1 9.- 2 0. m a r s 20 13
Clarion Hotel Oslo Airport, Gardermoen
Skandinavisk akuttmedisin 2013 er under planlegging. Nok en gang vil vi samle ledende fagpersonell og forskere innen alle områder av de akuttmedisinske fagområder i Skandinavia. Konferansen vil ha et særlig fokus på utviklingen innen barnemedisin. Alt fra premature nyfødte, barnet med nedsatt bevissthet, forgiftninger, barnetraumatologi og mye annet. Hvordan skal vi lære oss alt det nye? En del av konferansen vil bli viet ny kunnskap om akuttmedisinsk
opplæring, treningsopplegg og
simulatorbruk. Og som vanlig, et stort
program innen generell akuttmedisin, inkludert de populære sesjonene «dette lurer jeg på i
akuttmedisinen»! Sett allerede nå av dagene og bli med på en av Skandinavias viktigste møteplasser for akuttmedisinsk personell. Velkommen til SAM 2013!
akuttmedisin2013.org Konferansen arrangeres av Nasjonalt kompetansesenter for prehospital akuttmedisin (NAKOS), i samarbeid med Stiftelsen Norsk Luftambulanse, Akuttklinikken ved Oslo universitetssykehus, Akuttmedisinsk UPDATE, Norsk Resuscitasjonsråd, Norsk forening for traumatologi, akutt og katastrofemedisin, Luftambulansetjenesten ANS og Luftforsvarets 330 skvadron.
24
U P DAT E
anĂŚstesisygeplejersker er optaget af. PĂĽ den korte bane er der deltagelse i kommende Verdenskongresser og der har danskere meget at bidrage med. Men kendskab til nogle af de STANDARDER SOM )&.! HAR UDFORMET kan ogsĂĽ bidrage til udvikling af anĂŚstesisygeplejen i Danmark. Endelig mĂĽ det vĂŚre vigtigt at medtĂŚnke den INTERNATIONALE DIMENSION SOM )&.! stĂĽr for i en tid, hvor en revision af specialuddannelserne bl.a. er diskuteres i DSR
Horton B, Oulette S, Rowles J, ShekLETON - )&.! n 4HE GLOBAL CONNECTION FOR NURSE ANESTHESIA !!.! .EWS"ULletin September 2012. Oulette SM, Horton B. Towards gloBALIZATION OF A PROFESSION !!.! * 2011; 79 (1): 12 – 14, bragt oversat i Drüben 2011 4HE #AN-%$3 &RAMEWORK http://www.collaborativecurriculum. CA EN MODULES #AN-%$3 #ANMEDS-intro-background-01.jsp
Referencer: -C!ULIFE -3 (ENRY " #OUNTRIES where anesthesia is administered by NURSES !!.! * n 479
INTENSIV- OG
SI-
Indkaldelse til Generalforsamling 2013 RK ANÆS
TE
A NM
RK ANÆS
TE
Punkter til dagsordnen indsendes til formand Mette Ring inden d. 4. januar 2013 pĂĽ mail: mr@gvdnet.dk Bestyrelsen for FSAIO
48
A NM
Afholdes pĂĽ hotel Comwell, Kolding d. 5. marts 2013 kl. 14:10
SK EJER ER I D A
INTENSIV- OG
IN VĂ…GN GSSYG L EP
OP
SK EJER ER I D A
SI-
IN VĂ…GN GSSYG L EP
OP
Referat fra NI2012 – 11. Internationale kongres for Nursing Informatics Montreal fra d. 24. til 27. juni med overskriften: Advancing Global Health Through Informatics Udarbejdet af Bodil Pallesen, sygeplejerske, Observationsafsnittet Aarhus Universitetshospital, NBG
Jeg vil gerne først sige tak til FSAIO for den økonomiske støtte, der muliggjorde min deltagelse i ovennÌvnte spÌndende kongres. +ONGRESSEN .) ER ARRANGERET af en organisation, der siden 1983 har støttet og udviklet et internationalt forum for informatik og sygepleje pü tvÌrs af lande. I ür var det sü den 11. kongres, der blev afholdt. Den progressive nyhed i ür var, at det faglige niveau i prÌsentationerne er blevet godkendt til at bliver optaget i Pubmed, hvilket er en stor anerkendelse af fagligheden indenfor informatiksygeplejen. Der var registreret 600 deltagere fra rundt i verden. Fra Danmark var vi to deltagere, med to posterprÌsentationer. Min prÌsentation omhandlede EN HJEMMESIDE !"#-OTION DK HVOR sportsaktive borgere kan involvere sig og engagere sig i egen sundhed. Hjemmesiden fokuserer pü at øge viden om motion og trÌning til at skrÌddersy et trÌningsprogram og
give sundhed. Hjemmesiden baserer sig pü viden fra litteratur og fra et forskningsprojekt, som blev lavet i samarbejde med DGI i 2008. Den anden posterreprÌsentation omhandlede �den virtuelle tolk�, - at man i Region Midt arbejder med at gøre det muligt at booke en tolk via EPJ, som dukker op pü skÌrmen i en videokonference, nür man har behov for tolkning. IndlÌggene i konferencen fokuserede bredt pü hvordan informatik kan anvendes tvÌrfagligt og kan befordre sundhed for patienter og borgere. e-Health er betegnelsen elektroniske/ digitale processer indenfor sundhed büret af elektronisk kommunikation og stammer tilbage fra 1999. I denne kongres var der stÌrkt fokus pü m-Health, som refererer til brugen af mobile kommunikations devices, som er pü internettet - iPhones, iPads osv til at kommunikere sundhedsinformation med og til at samle sundhedsdata ind med. I dag
49
er det helt store udviklingsfelt udvikling af Apps til sundhed, som kan downloades til iPhones og bruges hvor som helst – når som helst. m-Health applikationer bruges til at samle sundhedsdata, kliniske data og til at levere sundhedsinformation til læger, forskere og patienter. Til realtime monitorering af patientens vitale tegn og til at yde pleje og behandling direkte via mobil telemedicin. Der var indlæg om Telehealth, hvor målet er at udbrede sundhedsinformation specielt i underudviklede lande. Et projekt viste at fra Tanzania sendte man billeder af hudsygdomme, øjensygdomme m.m. og fik hurtigt en sundhedsfaglig vurdering med behandlingsforslag tilbage. Det kostede 1 dollar pr billede. Jeg har indtil nu nævnt teknologier, der kan sprede og samle sundhedsdata. Men der var også et meget inspirerende indlæg om – at de informationer, som man spreder ikke altid virker, som vi går og tror, indenfor
50
forebyggelse. Så indhold og teknologi skal vi kritisk vurdere og kritisk stille krav til. Victor Strecher, Michigan University gav et oplæg om hvordan forebyggelse bør laves så det virker. Efter mange år, hvor der er brugt skræmmekampagner for at stoppe rygning m.m. viser forskningen, at det ikke har særlig effekt. Han fortalte om den nyeste forskning i hvad der virker forebyggende og motiverende for personer til at ændre livsstil. Victor Strecher forsker i sundhedsadfærd og sundhedsuddannelse. Han leder et center med et mulitdiciplinært team af adfærdspsykologer, læger, computeringeniører og grafiske designere. De er i front med forskning indenfor computer-skræddersyede interaktive multimedia programmer. I sit oplæg fortalte han om hvad deres mangeårige forskning havde ledt frem til i forhold til: hvad der motivere personer til en sundere adfærd og hvordan man kan designe sundhedsinfor-
2nd International Conference for PeriAnesthesia Nurses
ICPAN Converging Practice - Celtic Style 19.-22. september Dublin 2013 ”Se mere på: www.icpanconference.com”
51
mation, der virker. Er man interesseret i at høre om dette kan man finde hans oplæg på You-tube, - prøv det! Der var tilrettelagt et besøg på Mc Gills Hospital, som er et af de største hospitaler i Montreal. På en akut cardiologisk afdeling præsenterede et par sygeplejersker hvordan de bruger deres egen iPhone i deres arbejde på afdelingen. Der er udviklet en App hvor man kan indtaste pt’s værdier BT, P, Resp direkte på iPhonen og det lægges så ind i pt’s EPJ. Sygeplejerskerne købte selv deres telefon, downloadede den gratis App og var glade for at kunne bruge deres iPhone-App fordi det var hurtigere og gav dem klare fordele at bruge telefonen, så de havde deres arbejdsplan og kalenderaftaler osv. ”lige i lommen”. Det var en stor oplevelse og inspirerende, at møde og tale med sygeplejersker fra mange lande. Sygeplejersker i Korea og Taiwan havde specielt bidraget med mange indlæg. Konferencen sluttede med et indlæg af Patricia Brennan, der er professor i sygepleje ved universitetet i
52
Wisconsin-Madison. Hun er meget dedikeret til at sygeplejen skal præge informatikken og ikke omvendt – så en kritisk tilgang til at udfordre og udvikle informatikken indenfor de områder af sygeplejen, hvor den virkelig komme til at gøre en forskel for borgere og patienter.
3M Infection Prevention 3M™ Bair Hugger™ Patient Varmeterapi
Varme
til alle
PaUienter
I år har Bairhugger 25 års jubilæum. Produktsortimentet har gennem årene udviklet sig fra det allerførste overkropstæppe til et bredt sortiment af både over- og underkropstæpper - det svarer til ca. et tæppe om året. Vigtigheden af at reducere utilsigtet perioperativ hypotermi er bygget på klinisk dokumentation. Det er et af flere trin til at reducere postoperative sårinfektioner og en række andre alvorlige komplikationer forbundet med hypotermi. 3M er derfor stolte af, at kunne tilbyde løsninger inden for patientopvarmning, hvor kvalitet og brugervenlighed er i fokus.
3M a/s Health Care Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S Tlf.: +45 43 48 01 00 www.bairhugger.dk
Studietur til SOS Medica Mongolia, Ulan Bator, Mongoliet Af Gerda Møller Kristensen, AnĂŚstesisygeplejerske SVS Grindsted Siddende til hest rider vi igennem en lysegrøn skov. SolstrĂĽlerne glimter ned imellem de gamle krogede lĂŚrketrĂŚer og fĂĽr deres lysegrønne ďŹ ne nĂĽle til at glimte i morgendisen og give skoven et magisk skĂŚr. Skoven aøses af høje bjerge og tundra, hvor bunden er dĂŚkket af edelweiss og andre smĂĽ blomster. Først pĂĽ aftenen nĂĽr vi ind i Dukhaernes, rensdyrnomadernes land. Fra bjergene kigger jeg ned i dalen, hvor deres lejr er. IklĂŚdt en gennemsigtig aftendis ser jeg for mig et smukt syn: 15 urts (telte) hvor røgen fra teltene blander sig med aftendisen, en od der løber igennem dalen og nomader der passer deres rensdyr og heste. Vores heste skridter ned af den stejle bjergskrĂĽning, og vi rider ind i lejren efterfulgt af okke af rensdyr, der vender hjem fra grĂŚsgangene. I Dukhaernes lejr inviteres vi ind i urtsen. En lille buldrende ovn i midten sender lidt lys og varmestrĂĽler ud, og siddende pĂĽ rensdyrskind fĂĽr vi ser-veret cuutei tsai, deres traditionelle te med rensdyrmĂŚlk og mineralsalt. Vi er nu 3 dagsrejser vĂŚk fra al civilisation i Mongoliet og forude venter eventyret.
54
When you travel out in the country you will realize which medical challenges Mongolia has because of its difďŹ cult infrastructure, hører jeg for mig Shirley Palmer, Manager of SOS )NTERNATIONAL #LINIC IN -ONGOLIA SIGE 7 dage forinden startede min rejse med et studiebesøg pĂĽ SOS Medica -ONGOLIA #LINIC ) 5LAN "ATOR ) -ONGOliet. Sos Medica Mongolia er en del af international SOS. International SOS er en verdensomspĂŚndende organisation, der sikrer medicinsk hjĂŚlp pĂĽ internationalt niveau og følger internationale medicinske standarder. Jeg valgte, at tage pĂĽ studiebesøg pĂĽ SOS, da de har en omfattende prĂŚhospital funktion i Mongoliet. En anden grund var ogsĂĽ, at der blev talt engelsk pĂĽ hospitalet, modsat de andre hospitaler i Ulan Bator, hvor jeg sĂĽ i givet fald skulle have medbragt en tolk. Da jeg ankom til SOS Medica, blev jeg modtaget meget venligt pĂĽ manager Shirley Palmers kontor. Der var ikke nogen registreringer, der skulle udfyldes. Shirley Palmer er sygeplejerske af uddannelse og har stĂĽet for ledelsen af SOS Medica Mongolia i
4 år, forinden har hun ledet en International SOS Klinik ) .EW 9ORK HVILKET HUN PÍ daværende tidspunkt havde syntes var en udfordring, men dette kunne slet ikke måle sig med de udfordringer der er i Mongoliet. Shirley Palmer gav mig en rundvisning på klinikken, og jeg blev præsenteret for personalet. Der er i alt 100 ansatte på klinikken, halvdelen af dem med medicinsk baggrund. Der er flere amerikanske læger ansat, men den overvejende del er mongoler. Et af ansættelseskravene er dog, at man skal kunne tale og skrive engelsk. Det lyder enkelt for os, men det er det ikke i Mongoliet, hvor der tidligere ikke blev undervist i engelsk i skolerne på grund af det kommunistiske styre. Overalt var der rent, pænt og udstyret var i orden. Dette fremhæver jeg også, da jeg samme morgen havde sovet på et Guesthouse, hvor det regnede gennem taget, hvor jeg havde sprunget over vandmasserne, der havde forvandlet de mudrede gader til en flod der flød med affald, og hvor taxaen havde haft svært ved at køre gennem vand-masserne, idet Ulan Bators kloaknet ej heller fungerer optimalt. SOS Medica tilbyder mange medicinske servicefunktioner overvejende ambulatorie-funktioner som sundhedscheck, graviditetescheck, sundhedscheck af børn, tandlægebehandlinger og fysioterapi. Klinikken har egen røntgenafdeling og laboratorieafdeling. Efter rundvisningen blev jeg tilknyt-
tet den læge, der varetog deres 24 timers Emergency care og præhospitalfunktion. Klinikken råder over en 4 sengs akut stue, hvor der er fuldt udstyret med monitoreringsudstyr med hensyn til hjerte-overvågning, Bt måling og saturationsmåling. De havde oxilog til intuberede patienter, men ikke nogen respiratorer med mulighed for avanceret luftvejsterapi, hvilket ifølge ham slet ikke fandtes i Mongoliet. Jeg var med til dagens check af at udstyret var i orden, og bagefter gik vi ned til klinikkens 2 ambulancer. Disse var i udstyr meget lig vores, med udtag til oxygen og sug, monitoringsudstyr, oxylog og intubationsudstyr. Ambulanceredderne havde kun et meget lille førstehjælpskursus og var mere ansat som egentlig chauffører. På vagt efter kl 18 var der en læge og en sygeplejerske til akut funktion, dog kunne der i nødstilfælde tilkaldes yderligere assistance. Der er i Mongoliet ingen sygeplejersker, der er uddannet i anæstesi, kun læger. We fly everything out of Ulan Bator, sagde lægen til mig. Jeg forstod I første omgang ikke, hvad han mente,
55
men forklaringen var, at forholdene på hospitalerne I Ulan Bator ikke levede op til international standard, og at de ikke havde nok udstyr, så derfor var klinikkens funktion den, at de stabiliserede de akutte patienter helst indenfor 24 timer, og herefter fløj de dem, der krævede yderligere behandling ud af Ulan Bator til hospitaler I Seoul eller Beijing. SOS Medica har som den eneste klinik/hospital i Mongoliet samarbejde med et SOS interNATIONALT HOUR !LARM #ENTER I "EIJing, som kan arrangere evakuering ud af Mongoliet. Det kunne godt tage op til 20 timer at få en sådan evakuering i orden, idet der både skulle ankomme helikopter og mandskab. I nogle tilfælde kunne patienten dog være så dårlig, at de blev nødt til at overføre til et hospital i Ulan Bator, som de samarbejder med. I gennemsnit har klinikken ca. 25 patienter om måneden som de efter stabilisering vælger at flyve ud af Ulan Bator til hospitaler i Beijing eller Seoul. Den præhospitale funktion varetages ofte ved hjælp af helikopterassistance, idet Mongoliet har en så vanskelig infrastruktur og dårligt vejnet eller slet ingen til fjerntliggende områder, så derfor har klinikken samarbejde med 4 flyselskaber. Desværre var der ingen akutte patienter eller præhospital aktivitet på hospitalet de 2 dage, hvor jeg var der. .U HAR DU OPLEVET HVORDAN EN international klinik fungerer, men prøv også at besøge et af de lokale hospitaler, sagde Shirley til mig på min sidste dag. Efter at have fløjet 800 km nordpå i Mongoliet og kørt 400 km i uvejsomt
56
terræn i den mongolske slette, nåede JEG LANDSBYEN 4SAGAAN .UUR T T VED grænsen til Sibirien. Det lokale hospital stod i skærende kontrast til SOS Medica. Et mindre træhus med das i gården udgjorde hospitalet. En læge på 28 år var eneste læge på stedet, dog i samarbejde med en jordemoder og en dyrlæge, der også havde klinik på hospitalet. Kakkelovne på gangene skulle sammen vinduer med dobbeltglas, hvorimellem der var lagt mos, holde kulden ude (-50 grader om vinteren). Lægen var dagen igennem travlt optaget med konsultationer og var på tilkald døgnet rundt. Hun havde også en hest stående, hvis hun skulle nå ud til de fjerntliggende områder i bjergene, hvilket godt kunne betyde 10 timer til hest, hvis hun skulle nå helt ud i Taigaen, hvor jeg afsluttede min rejse hos Dukhaerne, rensdyrnomaderne. Med saddeltasken fuld af div. nødhlælpsforsyninger fra hospitalet kom jeg til at give rensdyrnomaderne lidt til gengæld for deres gæstfrihed og indvielse i deres kultur. Jeg vil gerne sige tak til Shirley Palmer, Manager på SOS Medica Mongolia, der allerede efter 2 timer besvarede min mail og inviterede mig på studiebesøg. Til slut en stor tak til FSAIO fordi foreningen udviser interesse for specialet internationalt og også for den økonomiske støtte til min studietur. Det var meget spændende at opleve hvilke udfordringer der er indenfor specialet i Mongoliet. Jeg kan kun anbefale andre at tage ud og opleve specialet i udlandet.
International Conference on Communication in Healthcare 2012 4-7 September 2012, University of St Andrews, Scotland, UK Af Pernille Skovby, Forskningssygeplejerske, MKS AnĂŚstesiologisk-Intensiv Afdeling I, Ă…rhus Universitetshospital I forbindelse med studiestøtte fra FASIO er her en fortĂŚlling om min tur. Konferencen er organiseret af %!#( THE %UROPEAN !SSOCIATION FOR #OMMUNICATION IN (EALTHCARE %!#( er en tvĂŚrfaglig non-proďŹ t organisation, der samler forskere og undervisere inden for kommunikation i sundhedsvĂŚsenet. Dens formĂĽl er at fremme udveksling af idĂŠer og produkter af undervisning og forskning pĂĽ tvĂŚrs af et netvĂŚrk af enkeltpersoner og institutioner i og uden for Europa. I mit job som forskningssygeplejerske pĂĽ AnĂŚstesiologisk-Intensiv Afdeling I, Ă…rhus Universitetshospital har jeg netop afsluttet et forskningsprojekt med titlen “Dansk scoringsredskab til evaluering af førskolebarnets prĂŚoperative angst - The m-Yale Preoperative Anxiety Scaleâ€?. Dette projekt blev antaget som en poster pĂĽ ovenstĂĽende konference. Det var interessant at fĂĽ optaget en poster i et fag omrĂĽde, der er forskelligt fra det jeg normalt kommer i. Der var cirka 500 deltagere fra hele
58
verden tilstede - herunder ca 15 danske sundhedsprofsionelle fagfolk, hvor af de este havde enten poster eller foredrag med, de skulle prÌsentere. St Andrews ligger nord for Edinburgh og er kendt som et golfspillende centrum. Konferencen var 3 dage som blev afholdt pü universitetet i byen, hvor vi ogsü overnattede. Universitetet fejre i ür sit 600 ürs fødselsdag i smukke omgivelser. Kommunikation kan ses pü mange nivaeuer, hvilket ogsü kom tydeligt frem til konferencen. Hver morgen var der en hoved foredragsholder, som holdt oplÌg om et aktuelt emne. Det jeg fandt mest interssant var en engelsk undersøgelse: �Should we pay people to change their behaviour? Theresa Marteau, University of Cambridge and King’s College London�. Her var det undersøgt om det har nogen effekt - sundhedspÌdagogisk - hvis man betaler folk penge for eksempelvis at stoppe med at ryge.
Det var meget tankevĂŚkkende om vi i fremtiden skal gĂĽ den vej. Der var mange mindre oplĂŚg, som omhandlede kommunikation mellem lĂŚge - patient, herunder ogsĂĽ undersøgelser af om mĂĽlrettet undervisning til medicin studerende i kommunikation kan forbedre deres fĂŚrdigheder indenfor dette omrĂĽde. Der var isĂŚr et som skilte sig ud. â€?Using a metaphor to teach communication skills: The “Jazz and the Art of Medicineâ€? course P. Haidet*1, J. Jarecke1, H. Stuckey1, # 4EAL2, R.L. Street Jr.3 1 The Pennsylvania State University, USA, 2Baylor College of Medicine, USA, 3Texas A&M University, USAâ€? En amerikansk forskergruppe havde i deres undersøgelse anvendt jazz musik og kompositionen i musikken til at lĂŚre kommunikationsfĂŚrdigheder til medicenstuderende, som var ved at vĂŚre fĂŚrdige med deres studier. Anderledes men interssant. Det er ogsĂĽ muligt at undervise et helt hospital i komminikationsfĂŚrdigheder. Det viste en amerikansk undersøgelse, hvor man gennem en ĂĽrrĂŚkke (7 ĂĽr) mĂĽlrettet havde arbejdet pĂĽ at lĂŚre et HELT hospital at følge enkle â€?kommunikationsreglerâ€?. v#OMMUNICATION IN HEALTHCARE ! seven year journey teaching and facilitating a culture of excellent communication designed for all faculty, trainees and ancillary personnel in a large multispecialty teaching hospital; S.L. Argenio*1, J.W. Paul1, W. Maples2, G. Lipke1, W.A. Oldenberg1, G. Perdikis1 et al1 Mayo Clinic Florida, USA, 2 Mission Hospital, USAâ€? Der var mange postere med til
konferencen. Jeg stod ved siden af irsk sygeplejeforsker, der har undersøgt mindre børns behov og ønske om information, nĂĽr de er indlagt pĂĽ hospital. Det var spĂŚndende at høre om resultaterne og den teoretiske ramme hun havde arbejdet udfra. Torsdag var var det fest middag med skotsk musik og dans. Fredag morgen var den sidste HOVEDTALER v#OMMUNICATION SKILLS in context: Trends and perpectives. Jan van Dalen, University of Limberg, Maastricht, The Netherlands. Han er en anerkendt forsker indenfor sit felt og er en dygtig foredragsholder. Han fortalte blandt andet om hvorledes han har arbejdet med at systematisere og evaluere undervisning til medicin studerende pĂĽ alle niveauer i kommunikationsfĂŚrdigheder. For alle der har interesse for kommunikation i sundhedsvĂŚsnet kan jeg VARMT ANBEFALE %!#( KONFERENCEN der ďŹ nder sted i Amsterdam i 2014. Tak for FASIOs økonomisk støtte, der gjorde det muligt for mig at deltage i konference i Skotland.
59
NY
SI-
SK EJER ER I D A
INTENSIV- OG
IN VÅGN GSSYG L EP
A NM
RK ANÆS
TE
Bortlodning af Landskursusophold
OP
Bestyrelsen i FSAIO har besluttet at bortlodde 2 gratis pladser på forårslandskurset til medlemmer af FSAIO. Dette indebærer kursusafgift og 2 overnatninger på kursusstedet. Transport til kursusstedet og tjenestefri er for egen regning. For at deltage i lodtrækningen skal du: 1. Have været medlem af FSAIO i minimum 1 år på trækningstidspunktet og din kontingentbetaling skal være registreret. 2. Være villig til at skrive et kort referat max. 2 A4-sider til Dråben. Skriv om det, der gjorde størst indtryk på dig, eller om dét, du bedst kan tage med dig hjem og bruge. Sendes til Nina Lennert på mail : ninlen@live.dk 3. Udfylde nedenstående kupon og sende den i en lukket kuvert til formanden for FSAIO: Mette Ring, Heliosvej 12, 9210 Ålborg SØ Bortlodningen fınder sted ved at to uvildige personer trækker navne blandt de indkomne blanketter den 15. januar 2013. Vinderne får direkte besked. FSAIO gør opmærksom på, at man kun kan deltage på nedennævnte landskursus. Skulle man være forhindret i at deltage, kan pladsen gives videre til en veninde/kollega under samme betingelser som ovenfor!!
✂ Undertegnede ønsker at deltage i lodtrækningen om 1 af 2 fripladser på Forårslandskurset d. 5. - 6. marts 2013. Medlemsnummer DSR ______________________________________________ Navn ______________________________________________________________ Adresse ___________________________________________________________ E-mail: ____________________________________________________________ Arbejdssted: _______________________________________________________ Telf. nr. privat: ____________________ Telf. nr. Arbejde: ________________ Speciale: Anæs: _____________ Int: _____________ Opv.: ______________ Indsendes senest den 14. januar 2013.
Årsmøder i arbejdsgrupperne HUSK! Årsmøder for arbejdsgrupperne som afholdes. Anæstesi: Afholdes af Region Syd tirsdag d. 28. maj 2013 Intensiv: Afholdes af Region Sjælland d. 4. juni 2013 Opvågning: Afholdes af Region Øst (Sjælland og Hovedstaden) d. 16. april 2013 Hold dig orienteret på hjemmesiden
www.dsr.dk/fsaio
✂ Frankeres som brev
Mette Ring Heliosvej 12 9210 Ålborg SØ
ASTOPAD PATIENTVARMESYSTEM
Når varmeterapi skal være omkostningseffektiv, har vi løsningerne til jer. Lav investeringen nu, og de fremtidige behandlinger er gratis! Ingen løbende omkostninger til engangsprodukter. ASTOTERM PLUS INFUSIONSVÆSKEVARMER
ASTOFLO PLUS INFUSIONSVÆSKEVARMER
Kontakt vores konsulenter for at få mere information Øst for Storebælt
Vest for Storebælt
Maria Juel-Grunnet Tlf. 51169805
Dorte Frank Lund Tlf. 61612781
Mediq Danmark Køge, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby, Tlf. 4690 1400
Studiestøtten 2012-10-30 v/ Lone Juhl
Det er en fornøjelse at være studiestøtteansvarlig i FSAIO, da selskabet prioriterer at give et godt tilskud til medlemmerne. Kriterierne for at komme i betragtning til studiestøtte er; 1 års medlemskab af FSAIO, rettidig elektronisk indsendelse af ansøgning, samt at turen går udenlands og at det ikke er en del af specialuddannelsen som afvikles for støtten. Se hjemmesiden. Bestyrelsen i FSAIO er utrolig glade for igen i år, at have bevilliget studiestøtte til medlemmernes faglige udvikling og international networking via studiestøtteordningen. Mange har sendt deres beretning om rejsen til os
(hvilket også er et krav), og beretningerne kan ses på www.dsr.dk/fsaio. 27 sygeplejersker har været udenlands med støtte, heraf er 15 anæstesisygeplejersker, 10 intensivsygeplejersker og 2 opvågningssygeplejersker. I den udstrækning FSAIO er bekendt med en international kongres, annonceres det på hjemmesiden. Hvis medlemmer har kendskab til internationale kongresser, der kunne være af interesse for vi andre, er I velkomne til at maile til webmasteren, som vil formidle dette til øvrige medlemmer.
Sygeplejersker der har modtaget støtte i 2012 er: Susanne Ravn Lene Karup Annemette Grønbæk Lene Kilmose Hanne Irene Jensen Birgitte Sanne Rossen Marlene Klaarskov Fleicher Karen Bjerregaard Kirsten Brinck Thøgersen Monica Storbråten Lone Hedegaard Andersen Bente Horslund Kristiansen %SPEN #RAMER +ORSWOLD Heidi Gamst Jensen
64
Susanne Kloster Bodil Pallesen #ARIDAD -ORENO 'UTIERREZ Bente Karna Sørensen Heidi Frank Bende Burgdorf Gitte Holk Jørgensen Gerda Møller Kristesen #HRISTINA !HRENKIEL 3USANNE "ORN #HRISTENSEN #ONNIE -AQVING +JELDSEN Pernille Skovby Kirsten Kindberg
FSAIO og NOSAM afholder
SI-
SK EJER ER I D A
INTENSIV- OG
IN VÅGN GSSYG L EP
OP
A NM
RK ANÆS T
E
13. NOKIAS ”Sikker praksis gennem uddannelse og læring” Nordisk kongres for Intensiv- og Anæstesisygeplejersker samt andre interesserede i
Tivoli Congress Center København 19.- 21. september 2013 Indsendelse af abstract via kongressens hjemmeside senest 1. marts 2013. Hold dig løbende opdateret på
www.nokias2013.dk
65
SI-
SK EJER ER I D A
INTENSIV- OG
IN VÅGN GSSYG L EP
OP
A NM
RK ANÆS
TE
HUSK - søg studiestøtte til EfCCNa i Beograd EfCCNa, European Federation of Critical Care Nursing Associations (Europæisk sammenslutning af intensiv sygeplejersker) afholdes næste gang i Beograd 23.-25. maj 2013 Fristen for søgning af studiestøtte til denne kongres er, som altid når der søges støtte, senest 3 mdr. før – deadline til denne kongres er d. 22. februar 2013. Se på hjemmesiden hvordan du gør. www.dsr.dk/fsaio Ansøgere vil hurtigst muligt herefter få svar på om man har fået støtte og hvor meget. Læs mere om kongressen her: www.efccna2013.rs
66
Dear Colleges, On behalf of the organizers of the 5th EfCCNa and UINARS Congress 2013, taking place from 23-25 May 2013 in Sava Centar, Belgrade, we would like to inform you that the Deadline for Abstract Submission is extended to December 1st, 2012. The Early registration fee deadline is February 3rd 2013. All information about the Congress, as well as instructions for abstract submission can be found on the Congress website:
www.efccna2013.rs
5
th
EfCCNa and UINARS Congress 2013 Congress of the European Federation of Critical Care Nursing Associations
East meets West: Critical Care Nursing Strengthening Healthcare in Europe
Belgrade, Serbia, 23 – 25 May 2013 www.efccna2013.rs
67
Flere medlemmer ønskes
Deltag GRATIS i ”Forårs-Landskurset 2013” FSAIO er det største faglige selskab i Danmark - men vi vil gerne være flere, så vi kan lave nogle spændende tiltag for medlemmerne, give flere studiestøtte, støtte lokale arbejdsgrupper og meget mere Skaf 5 nye medlemmer til FSAIO inden d. 1. februar 2013 og få 1 betalt kursusdeltagelse i ”Forårs-Landskursus 2013”. Navnene på de nye medlemmer sender du til medlemsregistranten: Majken Dam Frederiksen, majken_dam@yahoo.dk Når de nye medlemmer er registreret betalere, kan du deltage. Overnatning og transport skal du selv sørge for. Du kan rekvirere pjecer hos dsoederberg@gmail.com
SPAR PENGE – Tilmeld dig PBS ! Det koster årligt FSAIO mange penge i gebyrer til Nets, som udsender indbetalingskort for FSAIO. Bestyrelsen har vedtaget at fremover vil denne merudgift blive tilskrevet indbetalingskortet. Det drejer sig om 15,00 kr. pr. indbetalingskort. Det er gratis at tilmelde indbetalingskortet betalingsservice. Hvis man tilmelder sig betalingsservice undgår man gebyret. En anden fordel kan også være at man får betalt til tiden og ikke kommer i restance, for siden at blive udmeldt af FSAIO. Jeg venter på svar på nøjagtigt beløb fra medlemskontoret, ved ikke om beløbet er ændret til 2013. Med venlig hilsen Majken Frederiksen Medlemsregistranten
68
Opslagstavlen: ”Be ber styrels e for tning ens 201 kan 2” hje læses mm p efte esid å - 20 r d. 10 en /2 13
es slid års Se efter n fra dage fag på .dk r - Se w.ds ww A I O /FS
ni e s l e r Besty O FSAI e ll a r e ønsk tig g i r n e ul J g i l glæde odt g og et 13 0 2 r Nytå
Meld dig ind i FSAIO – Udfyld indmeldingsblanketten via hjemmesiden
HUS
K – Du kan søge st ud til kong iestøtte resser, kurser m.v. – Søg s en 3 mdr. est inden! Se hvo rda www.d n på sr.dk/f s aio
Læs arb om e gru ppe jdsDan rne i mar k hjem mes på iden
www.draabendanmark.dk
2[\0DVN nEHQ ,OWPDVNH
(IIHNWLY YHG EnGH RUDO VDPW QDVDO YHMUWU NQLQJ &2 UHWHQWLRQ XPXOLJ .RPPXQLNDWLRQ PHG SDWLHQW 'ULNNH PHG PDVNH Sn *DVWURVNRSL PXOLJ PHG PDVNH &Žƌ ŶčƌŵĞƌĞ ŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌ͗ DĞĚ ŽƌĞ ĂŶŵĂƌŬ důĨ͗ ;нϰϱͿϯϲϰϱϲϱϭϳ ǁǁǁ͘ŵĞĚĐŽƌĞ͘ĚŬ
2[\0DVN OHYHUHU )L2 IUD
&ůŽǁ ŝ KdžLJDĂƐŬ
.RQVWUXNWLRQHQ DI PDVNHQ VW\UHU IORZHW Vn HQ K¡M NRQFHQWUDWLRQ DI LOW VLNUHV IRUDQ Q VH RJ PXQG 'HUIRU NDQ PDVNHQ VLNUH HIIHNWLY LOWWLOI¡UVHO VHOYRP GHQ HU nEHQ
&ůŽǁ
&ŝKϮ
FSAIO´s forårslandskursus 2013 5. – 6. marts i Kolding på Hotel Comwell Program Kl. 08.30-09.30
Ankomst, indregistrering og kaffe.
Kl. 09.30-09.40
Velkommen v/kursusleder Kirsten Høgh
Kl. 09.40-10.00
Åbning af landskursus v/ DSR´s 1.næstformand Anni Pilgaard
Kl. 10.00-11.00
Livslang læring /Livslang uddannelse v/ Anne Larson
Kl. 11.00-11.45
Hygiejne og ressourcer v/hygiejnesygeplejerske Jette Holt, SSI
Kl. 11.45-12.45
Frokost og udstilling
Kl. 12.45-13.45
Hospitals belysningens betydning for patienter og personale v/Rune Tønnes, Luminex og Tina Thomsen sygeplejerske, intensiv afd. Kolding sygehus.
Kl. 13.45-13.55
Kort pause
Kl. 13.55-14.55
Generalforsamling
Kl. 14.55-15.40
Kaffe og Udstilling
Kl. 15.40-16.50
Misbrug blandt sundhedspersonale, hvordan bliver vi bedre til at opdage det, hjælper vi nok og hvad sker der efterfølgende? v/ misbrugskonsulent og spec.læge i psykiatri Henrik Rindom, Psykiatrisk Center, Hvidovre.
Kl. 16.45-16.55
Kort pause
Kl. 16.55-18.25
Landet Rundt.
Anæstesi: Kl.16.55-17.25
Intensiv: Kl. 17.25-17.55 Opvågning: Kl. 17.55-18.25
Kl. 19.30
72
Tirsdag d. 5. marts
FSAIO og ”Dråben Danmark”
Ultralydsvejledt anlæggelse af venflon – et projekt om uddannelse af Anæstesygeplejersker og resultaterne af denne proces for patienter v/Espen Korsvold sygeplejerske, ÅKH. Sengecykling til de intensive patienter. v/ Malene Burgsø Moutafi, Sygeplejerske, Vejle sygehus. Projekter i opvågningsafdelinger. Er der nogen der har lyst til at fremlægge noget bedes de kontakte kursusleder Kirsten Høgh, hoegh@esenet.dk Festmiddag.
Onsdag d. 6. marts Kl. 08.30-09.30
“End of life care” in acute settings v/ Fionuala M.O.Gorman, Irland
Kl. 09.30-10.30
Proffesionel omsorg til patient og pårørende v/professor og sygeplejerske Charlotte Delmar.
Kl. 10.30-11.15
Kaffe og udstilling
Parallelsessioner Anæstesi: Kl. 11.15-12.00 Kl. 12.00-12.45 Intensiv Kl. 11.15-12.00 Kl. 12.00-12.45 Opvågning Kl. 11.15-12.45 Kl. 12.45.13.45 Anæstesi: Kl. 13.45-14.30 Kl.14.30-14.45 Kl.14.45-15.45 Intensiv: Kl. 13.45-14.30
Kl.14.30-14.45 Kl.14.45-15.45
Opvågning: Kl. 13.45-14.30 Kl. 14.30-14.45 Kl. 14.45-15.45
Børneanæstesi v/ overlæge Jane Betina Andersen, OUH. ISBAR- Sikker kommunikation v/sygeplejerske Susanne Lind Neumann, Ålborg sygehus. NIV behandling v/ overlæge Marcela Carlsson, OUH. Uafvendelig døende patienter kan komme hjem for at dø v/overlæge Lisa Seest Nielsen, Sygehus Lillebælt. Kredsløbets mysterier og de nyeste måle metoder v/ overlæge Carsten Tollund, RH. Frokost og udstilling Kompentancekort i anæstesiuddannlesen v/sygeplejerske Malika Vogelsang, Ålborg sygehus Kaffe pause Klargøring og transport af neurokirurgiske patienter v/ afdelingslæge Peter Martin Hansen, OUH. Fokus på protokol, tværfaglighed og hvilken betydning sygeplejerskens fagkundskab har i forhold til respiratoraftrapning ud fra videnskabelige undersøgelser v/sygeplejerske Jette Vester Nielsen, Ålborg sygehus. Kaffe pause Forskning omkring den intensive patient v/ Ph. D. studerende og klinisk sygeplejelære Helle Svenningsen, Århus sygehus. Akupunktur til behandling af PONV v/ opv. Sygepl. Ålborg sygehus. Kaffe pause Profession og videnskab, i et historisk, nutidigt og fremtids perspektiv v/ sygeplejerske Bente Buch, RH.
Kl. 15.45 Afslutning Ret til ændringer forbeholdes.
73
Landskursus for anæstesi – intensiv og opvågningssygeplejersker. Tidspunkt: Sted: Arrangør:
Den 5. – 6. marts 2013 Hotel Comwell, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Tlf. 76 34 11 00 FSAIO – Fagligt Selskab for Anæstesi- Intensivog Opvågningssygeplejersker Kursusleder: Kirsten Høgh, FSAIO`s bestyrelse Mail: hoegh@esenet.dk Kursusafgift: 2900 kr. der inkluderer: Undervisning i 2 dage indenfor aktuelle emner i anæstesi-intensiv- og opvågningssygeplejen med fuld forplejning begge dage inklusiv festmiddag tirsdag aften. Kurset er tilrettelagt med fælles undervisningssessioner og parallelsessioner indenfor hvert af de tre specialer. Derudover udstillingsområde med repræsentanter fra medicinalindustrien. Vi tilbyder også denne gang mulighed for at deltage på enkeltdage, enten tirsdag den 5. marts eller onsdag den 6. marts. Kursusafgift pr. dag: 1500 kr. der inkluderer: Undervisning en hel dag indenfor aktuelle emner i anæstesi-intensiv- og opvågningssygeplejen inklusive forplejning (festmiddag tirsdag aften dog ikke inkluderet). Landskurset er kun for medlemmer af FSAIO Indmeldelse i selskabet kan ske på: www.dsr.dk/fsaio Kontingent pr. år er 300 kr. Indbetaling skal være registreret før man kan betragtes som medlem. Tilmeldingsfrist til landskurset: 5. februar 2013 Tilmelding via FSAIO`s hjemmeside: www.dsr.dk/fsaio Husk at påføre DSR medlemsnummer samt EAN nummer fra arbejdsstedet. Hvis man ikke har modtaget bekræftelse på optagelse på kurset på mail inden d. 15. februar 2013, bedes man henvende sig til kursussekretær Majken Dam Frederiksen på mail: majken_dam@yahoo.dk Overnatning er ikke inkluderet i kursusafgiften. Kursister der ønsker at overnatte på Comwell skal rette henvendelse til hotellet for at bestille værelse: hotel.kolding@comwell.com Pris pr. overnatning inkl. morgenmad: 905 kr. i enkeltværelse og 1205 kr. for dobbelt værelse. Hvis man ønsker delt dobbeltværelse skal man opgive navn på den, man ønsker at dele værelse med – ellers betales enkeltværelsespris. Reserver værelse på Comwell senest 15. februar 2013 – efter denne dato frigives resterende værelser også til andre end FSAIO`s kursusdeltagere.
74
Personalet fra Intensiv Afsnit, Regionshospitalet Holstebro – Hospitalsenheden Vest inviterer til
12. Holstebro Symposium om Intensiv Terapi & Sygepleje
”Patient Empowerment” Nye muligheder og udfordringer i sygeplejen til den vågne intensive patient Dato: Sted:
Tirsdag den 14. maj 2013 kl. 08.00 – 16.00 Mødelokalerne indgang U, Regionshospitalet Holstebro
Udviklingen indenfor intensiv sygepleje giver os løbende nye muligheder og udfordringer. Vi vil gerne vække vore patienter og starte rehabiliteringen gennem tidlig mobilisering og inddragelse af patienten som en ligeværdig partner med egne meningsfyldte mestringsstrategier. Det medfører nye læreprocesser for både sygeplejersker og patienter, og dagens tema er tænkt som inspiration til disse. Dagens foredrag vil sætte fokus på sygeplejeforskning i relation til temaet, tidlig mobilisering og Basal stimulation som et koncept til inddragelse af patienten. Alle disse emner vil behandles i foredragsform og gennem workshops i løbet af dagen. Foredrag ved: Prof. Ingrid Egerod, UCSF, Rigshospitalet Peter Nydahl, Sygeplejerske, kursusleder og forfatter, Kiel Læge Ph.d Jesper Brøndum Poulsen, Rigshospitalet Målgruppe:
Læger og plejepersonale fra intensive afdelinger.
Pris:
Kr. 400,- incl. forplejning, max. ca. 100 deltagere
Sidste tilmelding:
8. april 2013 til lægesekretær Helle Hyldahl, tlf.: 7843 2842, e-mail: helle.hyldahl@vest.rm.dk Ved tilmelding bedes oplyst følgende: Stilling, navn, sygehus, afdeling, adresse og EAN nr.
75
Boganmeldelse
Vejledning af fagprofessionelle i klinisk praksis Skrevet af Christine Bagger og Helen Schultz Udgivet af forlaget Munksgaard Danmark, København, 2009 - 135 sider - Pris: 198 kr. Anmeldt af: Lone Juhl Christensen, Intensivsygeplejerske, MKS, Master i Klinisk Sygepleje Arbejdssted: OUH Svendborg Sygehus, Intensivafdeling
&ORFATTERNE TIL DENNE BOG ER #HRISTINE Bagger sygeplejerske, cand.pæd. pæd, samt Helen Schultz, sygeplejerske, cand.cur. Begge arbejder som udviklingssygeplejersker, og har blandt andet mange års erfaring med supervision og vejledning af studerende, sygeplejersker i gang med specialuddannelse (kursister), vejledere for kursister etc. ’Vejledning af fagprofessionelle’ er skrevet med baggrund i sundhedsvæsenet og henvender sig til vejlederne for uddannet personale i et videreuddannelsesforløb eller til vejledere, der introducerer nyt personale. Bogen er opdelt i forskellige hovedtemaer, som uddybes med cases. Disse cases er sammenskrevet af konkrete situationer fra praksis, og forfatterne beskriver forskellige tilgange, der kan
76
anvendes i forhold til de problematikker, der fremhæves i casene. De overordnede temaer, der beskrives i bogen er, Den svære læreproces, Vejlederens rolle, Refleksionsmodeller, Kommunikation, Skriftlig dialog og Psykologiske perspektiver. I afsnittet om Den svære læreproces, veksles der mellem teoretisk baggrundsviden og cases fra praksissituation med anvisning på hvordan man med indsigt i denne teori, kan vejlede den i forvejen uddannede person, som er i et videreuddannelsesforløb. Kapitlet om refleksionsmodeller er uddybet med indføring af fire helt konkrete samtalemodeller. De fire samtalemodeller er ”De tre H´er (hoved, hænder, hjerte), ”De tre positioner”, ”Eventyrmodellen og ”Erfaringslæringskæden”. Kapitlet er igen fyldt
GE Healthcare
See the individual in the information Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling. 3HULRSHUDWLYH &DUH 5H LPDJLQHG
Aisys® carestation
GE Healthcare Clinical Systems A/S Park Allè 295, 2. sal 2605 Brøndby T: 4329 5700 F: 4329 5701
Avance® carestation
med cases, som er fuldstændig inspirerende og meget brugbare når man skal tage hul på et vejledningsforløb. Afsnittet om kommunikation fokuserer bl.a. på, hvordan man kan give feedback og bevidstgørelse om den fagprofessionelles kompetencer i form af Joharis vindue. Dette afsnit er igen illustreret med cases fra det virkelige liv. Sundhedsvæsenet uddanner personaler, som skal fungere i praktiske sammenhænge, og der stilles store krav og mål til kvalitet. Denne bog er et godt værktøj til at imødekomme
kvalitet af vejledning, idet bogen er letlæselig og har en tilgængelig og relevant opbygning. Den måde at illustrere indholdet i det overordnede tema med en case, bidrager på fantastisk inspirerende vis til, at bogen bliver et meget brugbart værktøj for vejlederen. Her er simpelthen noget håndgribeligt at gå i gang med, både for vejlederen men også for den der skal vejledes. Bogen beskriver meget respektfuld, hvordan man kan møde den, man skal vejlede, og hvordan man kan stimulere til faglig udvikling.
Vejledning for indlæg i “Dråben” Alle indlæg der ønskes offentliggjort, bør ikke fylde mere end 5 sider i Dråben (ca. 3000 anslag pr. side). Teksten sendes på mail arkiveret i Word, WordPerfect eller ASCII-format (= kun tekst). Digitale billeder sendes som photoshop eps-fil i en opløsning på 300 dpi eller jpg-fil i så stor en opløsning som muligt. Fotos sat ind i word-dokumenter eller gif- + jpg-filer hentet fra hjemmesider er ikke egnet til tryk. Papirbilleder skal være originalfotos ikke print eller kopi. Redaktionen behandler indlæg/artikler på 4 årlige redaktionsmøder. Publiceringstidspunktet bestemmer redaktionen, og er afhængig af bl.a. stofmængde og aktualitet – derfor kan der godt gå nogen tid fra vi har modtaget dit indlæg til det bringes i bladet. Vi bestræber os på at give en tilbagemelding når vi modtager stof til Dråben.
Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for resultater, holdninger, meninger o.l. der måtte fremgå af artiklerne i Dråben. Deadline: marts nr. 15. januar
juni nr. 15. april
september nr. 15. juli
Sendes til: Peter Brusgaard · H.C. Andersens Vej 265 · 9800 Hjørring Tlf.: 30 25 88 47 · E-mail: brusgaard@has.dk
78
december nr. 15. oktober
SoftTip® plus – No compromises
Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk
+45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 tgm@tgm-teknik.dk
Afsender: Dråben Danmark, Agerbølparken 26, 7323 Give
Magasinpost SMP ID-nr. 46182
www.draabendanmark.dk - klik ind med gode ideer