Draaben_dec_2011_LOW

>HHC %.%)"%+)&

SIRK ANÆS T

E

I^Yhh`g^[i [dg Vc²hiZh^" ^ciZch^k" d\ dek \c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

'+# g\Vc\ # 9ZXZbWZg '%&& # Cg# ) lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`

A NM

9Gu7:C 96CB6G@

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

' %&$) ($ ##$)# & *$!)( $# &, * #( ! ( $# %%! ( $# %52!,,9 $*534%$ %.4),!4/29 33)34 : ! .%7 /04)/. &/2 ) ()3 "2%!+4(2/5'( 4%#(./,/'9 %-0,/93 %52!,,9 /.42/,,%$ %.4),!4)/. 4(!4 !,,/73 4(% 0!4)%.4 4/ #/.42/, "2%!4().'

0!44%2.3 !.$ 4)$!, 6/,5-%3 9 53).' 4(% 3!-% ).054 3)'.!, !3 4(% $)!0(2!'- ) 02/6)$%3 2%30)2!4/29 5.,/!$).' ). 39.#(2/.9 7)4( 4(% 0!4)%.4;3 2%30)2!4/29 %&&/243 80%2)%.#% 4(% 02%$)#4)6% 0/7%2 /& .%52!, -/.)4/2).'

"4!). %.(!.#%$ +./7,%$'% &/2 ).&/2-%$ #,).)#!, $%#)3)/.3 4/ !#()%6% /04)-!, #/.$)4)/.3 &/2 4(% 0!4)%.4

The product may be pending regulatory approvals to be marketed in your country. Contact your MAQUET representative for more information about SERVO-i with NAVA, or go to: www.maquet.com/nava

+ ( - "%$+ & # )" # $&( : (% /,$ 4!.$!2$

!15%4 2)4)#!, !2%

/,.! 7%$%. (/.%

777 -!15%4 #/

9Gu7:C 96CB6G@ I^Yhh`g^[i [dg Vc²hiZh^" ^ciZch^k" d\ dek \c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` 6chkVgh]VkZcYZ gZYV`i³g d\ [dggZic^c\h[³gZg/ ?Vc CdgbVcc @g^hiZchZc 6\ZgW³aeVg`Zc '+! ,('( <^kZ Ia[#/ ,* ,( *& .* :"bV^a/ YgVVWZc5hid[VcZi#Y` GZYV`i^dc/ 6gi^`aZg iZ`hiÒa ^ ldgY d\ a^\c# hZcYZh i^a/ EZiZg 7gjh\VVgY =#8# 6cYZghZch KZ_ '+* .-%% =_³gg^c\ Ia[#/ (% '* -- ), :"bV^a/ Wgjh\VVgY5]Vh#Y`

=VccZ H³gZchZc :"bV^a/ ]VcchdZg5gb#Y`

BVg^VccZ GVhbjhhZc :"bV^a/ bVg^VccZTgVhbjhhZc&5 ]dibV^a#Xdb

BV_ 7g^ii LgVc g :"bV^a/ lgVcZg5bV^a#iZaZ#Y`

?niiZ 9jh\VVgY :"bV^a/ [gjYjh\VVgY5]dibV^a#Y`

EdhiVYgZhhZ/ ¼9Gu7:C» 9VcbVg` 6\ZgW³aeVg`Zc '+ ,('( <^kZ IZaZ[dc ,* ,( .+ %+ IZaZ[Vm ,* ,( .+ %+ Edhi\^gdcg# - *& -( (* ughVWdccZbZci/ `g# &%%!" ZmXa# bdbh @dciV`ieZghdc ;H6>D " 9g WZc/ C^cV AZccZgi £ghiZYh\VYZ ,! +)%% H³cYZgWdg\ Ia[#/ )' )( (& %. :"bV^a/ c^caZc5a^kZ#Y`

=ZckZcYZahZ i^a ;H6>D " hZ jcYZg WZhingZahZc DeaV\/ (#(%% hi`# Ign`/ GdhZcYV]ah! DYZchZ Ign``aVgZ VccdcXZg/ HZcYZh e bV^a i^a 6cZiiZ ?ZchZc/ V_5]idYZchZ#Y`

4

Glædelig jul og godt nytår

Formanden har ordet I Dagens Medicin blev der sidst i september bragt en debat omkring NAPS – Nurse Administrated Propofol Sedation. Som Fagligt Selskab for anæstesisygeplejerskerne, må vi bakke op om DASAIM´s udtalelse.

Formanden for DASAIM mener, at NAPS er at udsætte patienterne for en ”helt unødig risiko”, der skal være kompetente fagpersoner tilstede ved anvendelse af anæstesimidlet Propofol. Anæstesisygeplejersker er med deres specialuddannelse uddannet i at administrere og håndtere virkning og eventuelle bivirkninger af anæstetikum. Derfor er det faglig kvalitet, at det skal være anæstesisygeplejersker, som administrerer Propofol til selv de kortvarige indgreb som endoskopier. Derved sikres patienterne den bedst mulige kvalitet.

Samtidig med denne debat er vi i FSAIO i gang med at udarbejde en ny funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker. En funktionsbeskrivelse der er efterspurgt og som skal beskrive de mange forskellige arbejdsopgaver anæstesisygeplejerskerne varetager i kraft af deres uddannelse og høje kompetenceniveau. Efterfølgende vil vi ligeledes udarbejde nye funktionsbeskrivelser for intensiv- og opvågningssygeplejerskerne.

Når dette nummer af DRÅBEN kommer ud til vores medlemmer midt i december måned, går mange og lægger planer for jul og nytår og tænker tilbage på året, der næsten er gået.

For FSAIO har 2011 været et travlt og spændende år. Bestyrelsen der blev valgt for et år siden er nu veletableret og engageret i mange opgaver både nationalt og internationalt. Vi har haft et velbesøgt efterårslandskursus, bl.a. med præmiering af postere, men også med en generalforsamling med mange ideer til hvordan vi kan synliggøre og fremme det faglige selskabs formål og virksomhed. I foråret havde vi succes med den internationale intensivkongres EfCCNa/FSAIO. I oktober måned blev den første internationale kongres for opvågningssygeplejersker holdt i Toronto.

Det var med medvirken af danske sygeplejersker både i planlægning af kongressen og som oplægsholdere og deltagere på kongressen.

Jeg ser frem til 2012 med mange nye og spændende opgaver.

Glædelig jul og godt nytår Mette Ring

5

Indholdsfortegnelse

Side

Leder …………………………………………………………………

4

Formanden har ordet ………………………………………………

5

Sygeplejens år ………………………………………………………

8

Essenslæring i klinisk intensiv praksis ………………………………

10

Brandsår og hypotermi ………………………………………………

17

Cufftryk på endotracheale tuber ……………………………………

24

E-learning test i anatomi, fysiologi og patofysiologi ………………

37

Bestyrelsen har ordet ………………………………………………

45

- Efterårslandskurset 2011 - En tovholder ser tilbage på året der gik - Referater - Generalforsamling FSAIO - Boganmeldelser - Opslagstavlen - Mål for FSAIO - Studiestøtteordningen - Regionsgrupper - Bortlodning af Landskursusophold - Kurser og kongresser

6

FSAIO årsregnskab 2010 ……………………………………………

92

Vejledning for indlæg i Dråben ………………………………………

94

En stærk kombination til måling af akutparametre AQT90 FLEX

ABL90 FLEX

s !NALYSE AF HJERTE KOAGULATIONS INFEKTIONS

s MÍLTE PARAMETRE INKLUSIV LAKTAT OG BILIRUBIN

OG GRAVIDITETSMARK RER FRA EN ENKELT PR VE

s /P TIL PR VER I TIMEN

s /P TIL PR VER I TIMEN

s -ÍLER PÍ KUN «L BLOD

s /VERLEGEN ANALYTISK PR CISION

s 0R VERESULTAT PÍ BARE SEKUNDER

s !UTOMATISERET OPBLANDING OG MÍLING

s -AKSIMAL OPPETID ALTID KLAR

s )NGEN KONTAKT MED BLOD ELLER AFFALD

s &ULD DATAUDVEKSLING

s &ULD DATAUDVEKSLING

s &ULD REMOTE SUPPORT I 0/#

Simpler, faster, better

Sygeplejens år Indlæg på Efterårslandskurset 2011 Af Professionschef Tine Lyngholm, DSR

DSR anbefaler konkrete ændringer på akutområdet I forbindelse med valgkampen har vi i Dansk Sygeplejeråd haft særlig fokus på et af jeres områder – nemlig akutområdet.

En ny DSR-analyse viser, at fra 1995-2011 er antallet af skadestuer gået fra 69 til 35 og borgerne har i dag i gennemsnit 49% længere til den nærmeste skadestue. Og de længere afstande gør mange danskere utrygge. Rent faktisk siger 26 procent – altså lidt over hver fjerde - dansker, at de er utrygge ved afstanden til skadestuen.

Under valgkampen talte formand for DSR Grete Christensen derfor stærkt for, at vi skal have styrket de akutte tilbud i nærområderne. Der skal være højt kvalificeret personale til at tage sig af akut syge børn, voksne og ældre plejekrævende borgere. Og sygeplejerskerne er en meget vigtig del af løsningen. Hun opfordrede helt konkret politikerne til at: • etablere flere skadesklinikker med behandlersygeplejersker • sikre at ambulancer og akutbiler er bemandet med anæstesisygeplejersker • oprette en Sundhedshotline døgnet rundt, og

8

• ansætte flere veluddannede sygeplejersker på plejehjemmene, som kan tage sig af syge ældre, så de i langt de fleste tilfælde er fri for at få en lang køretur ind til den nærmeste skadestue.

Nu er den nye regering kommet i arbejdstøjet. Og vi følger naturligvis op over for de nye ministre og politikere, så de akutte tilbud bliver forbedret. Du kan finde vores akutudspil på www. dsr.dk.

Faglig forsvarlighed i en trængt tid Sundhedsvæsenet er i rivende udvikling, og det mærker I om nogen hver dag. Der er travlhed, og vilkårene for faglig udvikling er under pres. Det er noget DSR er meget opmærksomhed på.

Faglig forsvarlighed og arbejdsmiljø hænger meget tæt sammen. I en tid med pressede ressourcer, nedskæringer og fyringer bliver arbejdsmiljøet helt automatisk påvirket. Hvis arbejdsmiljøet på afdelingerne bliver dårligt, kommer fagligheden under pres. Og hvis muligheden for at udøve faglig forsvarlig sygepleje er presset, forringes arbejdsmiljøet.

Det forsøger DSR at få sat ekstra fokus på lige nu. Vi vil gerne se den faglige forsvarlighed sat til debat ude

på afdelingerne. Til brug for det har vi lavet en spørgeguide, som vi opfordrer jer alle til at bruge. I finder den på www.dsr.dk Sygeplejens år – det handler om faglig stolthed!

Sygeplejens År blev blæst i gang den 12. maj 2011, og det er et år, hvor vi sammen med bl.a. de faglige selskaber sætter fokus på sygeplejerskers professionelle arbejde og engagement. Vi skaber debat om faglighed og iværksætter aktiviteter i hele landet for at vise, at sygeplejefaget er værdifuldt og attraktivt.

Et eksempel er vores sms-kampagne, hvor mere end 1.000 sygeplejersker hver uge har diskuteret faglige og etiske dilemmaer. I efteråret søsætter vi en ny, større event, hvor vi opfordrer sygeplejersker inden for alle specialer og i alle egne af landet til at fotografere lige præcis deres fag. Vi håber, at I også vil være med her, så vi får gode billeder af intensiv, anæstesi

og opvågningssygepleje. Følg med på www.dsr.dk under Sygeplejens År.

Sæt også et stort kryds i kalenderen lørdag den 12. maj 2012, hvor afrunder Sygeplejens År med en dag fuld af fag og festivalstemning i København. Vi arbejder på et stærkt fagligt program med internationale oplægsholdere, workshops og parallelle spor om sygeplejeidentitet, sygeplejehistorie og sjove og skæve vinkler. Der bliver også mulighed for at lave abstracts og posters, så vi kan inspirere hinanden med ny faglig viden.

Andre spor DSR har også tiltag på andre områder, som kan være relevante for jer, som f.eks. på uddannelsesområdet, hvor vi er i gang med at se på en ny model for systematisering af efter- og videreuddannelsesområdet. Her samarbejder vi med FSAIOs bestyrelse, når det vedrører jeres faglige felt.

Årsmøde for anæstesiarbejdsgrupperne Torsdag d. 24. maj 2012 – kl. 9.30 – 15.30 Mødet afholdes i Kreds Hovedstadens lokaler Frederiksborggade 15, København K. Yderligere information vil blive annonceret i Dråbens marts-udgave.

9

Essenslæring i klinisk intensiv praksis – En to minutters refleksionsmodel Intensivsygeplejerske, klinisk vejleder Ulla Otte og Klinisk Sygeplejespecialist, adjunkt Pia Dreyer, Intensiv Terapi Afsnit, ITA, Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Resumé Artiklen tager udgangspunkt i Specialuddannelsen til intensivsygeplejerske og fokus er rettet mod kursistens læreproces. Formålet med artiklen er at beskrive, hvordan Essenslæring kan styrke kursistens evne til at fokusere samt give vejlederen mulighed for at opnå indsigt i og forståelse for de oplevelser, kursisten har i praksis. Essenslæring er en refleksiv proces, hvor tanker, følelser og handlinger gøres til genstand for refleksion.

Kliniske vejledere på Intensiv Terapi Afsnit, ITA, Aarhus Universitetshospital blev præsenteret for begrebet og den tilhørende model på den årlige Læringskonference for kliniske vejledere. Essenslæring er nu blevet en del af dagligdagen, hvor kursisten udfordres af vejleder gennem brug af en firetrinsmodel. Modellen har fokus på kursistens ressourcer og erfaringer, således at der i vejledningen arbejdes med kursistens styrker frem for svagheder.

10

Introduktion Intensiv Terapiafsnit på Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus, ITA, er en højteknologisk afdeling, som er uddannelsessted for sygeplejersker (kursister), som er i gang med Specialuddannelsen i intensiv sygepleje (1). Afsnittet uddanner på årsbasis 15 kursister. Det er den kliniske vejleders opgave at få kursisterne igennem uddannelsen med kvalificeret vejledning. Derfor er der brug for inspiration, nye input og vejledningsmodeller på dette felt. I mødet med kursisten vil vejledningen foregå både på det personlige og faglige plan, hvilket kan være forbundet med forskellige følelser og oplevelser, hvor faglighed og identitet kommer i spil. Samtidig er arbejdet på det intensive afsnit til tider præget af travlhed, pressede og stressede situationer med mange afbrydelser, der kan forstyrre vejledningen. Disse faktorer betyder, at det kan være svært for kursisten at arbejde målrettet i forhold til egen uddannelse.

CADD® Solis -den nye generation af ambulatoriske PCA pumper.

Til akut og kronisk smertebehandling * Intravenøs og epidural analgesi * Perifere nerveblokader * Sårinfiltrationer H^``Zg HbVgi :c`Za Vi WZi_ZcZ ;aZm^WZa

For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

Sjælland/Bornholm: Rikke Madsen, Tlf: 4040 9126 Jylland/Fyn:

Gitte Larsen, Tlf: 4035 4820

www.smiths-medical.com Smiths Medical Danmark ApS Slotsmarken 18 2910 Hørsholm Tlf: 7027 2095

I artiklen ”Du bliver afbrudt hvert tiende minut” (2) beskrives det bl.a. hvad der sker, når man bliver afbrudt i det, man er i gang med. Man taber tråden, situationen bliver forpasset, og nogle gange finder man aldrig tilbage til det, man var i gang med, og det giver stress, konkluderes det i artiklen.

Netop derfor kan vejleder få stor hjælp af at have flere vejledningsmodeller at læne sig op ad i forhold til udfordringerne i praksis.

Essenslæring På den årlige Læringskonference for kliniske vejledere, hentede vi inspiration til en firetrinsmodel med navnet Essenslæring præsenteret af lektor i socialpsykologi Jan Brødslev Olsen (3). Den model er nu blevet en del af dagligdagen som et redskab, der hjælper os i vejledningen. Gennem modellen udfordres kursisten til at skelne mellem egne erfaringer og ressourcer i forhold til problematikker i praksis. Essenslæring eller essensrefleksion, som er det mere præcise ord ifølge Brødslev, betyder en konkret, dybdegående undersøgelse af en given erfaring (3). I Essenslæring er det den lærende og lærendes erfaringer, der er i centrum. Erfaringer beskriver Brødslev som en blanding af sanseindtryk, følelser, stemninger og tanker. På baggrund af de erhvervede erfaringer foretager kursisten en række observationer og refleksioner for derigennem at finde forståelse og sammenhæng med det, der er oplevet i praksis. I denne proces er det vigtigt, at det er oplevelser og erfaringer, som kursisten har oplevet, og som har betydning. Essensrefleksion

12

kan udfordre kursisten til at arbejde i dybden med egne erfaringer og refleksioner, hvorved essensen bliver italesat og tydeliggjort, heraf navnet essensrefleksion. Under anvendelse af modellen italesættes erfaringer og gennem refleksioner får kursisten øje på ressourcer, som måske var oversete eller glemte.

Essensrefleksion Essensrefleksion består af fire trin: Essenserfaringer, undersøgelse, handlemuligheder og beslutning (3). Ordet essens betyder ”at være” og henviser til noget centralt, en kerne, det væsentlige eller substantielle ved at være menneske. Indholdet i essensen kaldes essenskvaliteter. Denne kerne eller essens er os givet fra fødslen og udvikles hele livet igennem. Brødslev beskriver essens på følgende måde: ”De erfaringer, vi gør os i barndommen, er med til at forme de grundantagelser, vi bærer med os livet igennem om os selv, andre mennesker og forholdet mellem os selv og andre. Antagelser, der ofte er ubevidste, men som fra denne position kan udøve en meget stor indflydelse på vores konkrete tanker, følelser og handlinger i det daglige”(3).

Eksempler på essenskvaliteter kan være kærlighed, tillid, selvtillid, selvværd, selvstændighed, vilje, styrke, fred, medfølelse, nærvær, glæde, respekt, omsorg, ansvar og frihed (3).

Man kan betragte essenskvaliteterne som menneskelige ressourcer, der gør det muligt for mennesker at finde mening i tilværelsen. Brødslev anskuer essenskvaliteterne som påmindelser om døre til rum, man kan have glemt,

og som minder én om, at en anden tolkning er mulig i en given situation (3). Når man realiserer en essenskvalitet, er det vigtigt at huske, at man også virkeliggør en følelse (3). Hver gang en essenskvalitet, f.eks. selvværd, ikke bliver mødt med forståelse i omgivelserne, bliver den reduceret.

Derved kan der opstå en sårbarhed, hvor personligheden og fagidentiteten bliver påvirket.

Essensrefleksion er inspireret af Kolbs læringscirkel (3), hvor der i vejledningen arbejdes med den personlige erfaring og refleksion. Der kan arbejdes på to måder; en vækst- og en problemorienteret. I den vækstorienterede tilgang tages udgangspunkt i en konkret essenskvalitet, som kursisten ønsker udviklet for derigennem at styrke kursistens fokus på de positive sider. I den problemorienterede tilgang tages udgangspunkt i en konkret problemsituation, hvor der er brug for en åbning eller en løsning (3). I essensrefleksionen undersøger vejleder, hvilke ressourcer kursisten har brug for til at komme videre. Her kan vejleder anvende følgende spørgsmål: Hvad har du brug for?

Hvorfra kender du det?

Hvad tænker du om det?

Hvordan kan det realiseres?

Hvad beslutter du dig for?

Essensrefleksion – beskrevet via en case I det følgende gennemgås de fire trin i essensrefleksion: Essenserfaringer, undersøgelse, handlemuligheder og beslutning med inddragelse af følgende case: I en vejledningsseance fortæller

en kursist om en tilbagevendende indre uro og usikkerhedsfølelse under den mundtlige morgenrapport, hvor en gruppe af kolleger får et kort resumé af en patients sygehistorie, behandling og videre plan.

Under vejledningen finder vejleder ved hjælp af de fire trin i essensrefleksion ud af, hvilken ressource kursisten kan have brug for til at ændre på den indre uro og usikkerhedsfølelse. En oplagt mulighed vil være sikkerhed, som kan gøre kursisten i stand til at skabe indre ro under rapporten.

Første trin - essenserfaringer Under første trin i vejledningen gør kursisten brug af egne personlige erfaringer (figur 1). I casen spørger vejleder ind til kursistens tidligere erfaringer med at give rapport. Spørgsmålet stilles for at blive klogere på, om det har indflydelse på den følelse, kursisten har i den nuværende situation.

Det er vigtigt for processen, at det er oplevelser, kursisten har inde på livet.

Videre i vejledningen arbejder kursisten med erfaringer og eksempler på situationer, hvor oplevelsen af sikkerhed har været fremtrædende. Via refleksion er kursisten nu nået frem til situationer af erfaret sikkerhed. Disse erfaringer bringes med videre til andet trin (3).

Andet trin - undersøgelse Andet trin i vejledningen er en dybere undersøgelse på baggrund af første trins oplevelser og erfaringer (figur 1). En vigtig faktor er de forhold, der virkede fremmende og hvor det lykkedes, samt de forhold, der vir-

13

kede hæmmende i udfoldelsen af essenskvaliteten sikkerhed. Det kan være udbytterigt at drage paralleller til andre oplevelser (3). I casen arbejder kursisten med at sætte ord på sin ubearbejdede uro. Vejleder er under andet trin dialogpartner i den analytiske proces og hjælper kursisten til at oparbejde en dybere forståelse, der både inddrager tanker, følelser og krop. I vejledningen bringes kursisten til erkendelse og refleksion over, hvad der gav følelsen og oplevelsen af sikkerhed, om det var i kursisten selv eller i omgivelserne. Kursisten når i casen frem til, at manglende struktur kan være med til at give en indre uro og usikkerhedsfølelse.

Tredje trin - handlemuligheder Under tredje trin i vejledningen undersøges, om det er muligt at realisere essenskvaliteten i den konkrete situation (figur 1). Igen er det vejleders rolle at være dialogpartner og sammen med kursisten finde handlemuligheder afhængig af, hvordan udgangspunktet for essensrefleksionen er.

Det kræver kreativitet hos vejleder mht. at afsøge handlemuligheder i forhold til udgangspunktet i casen og i at få nuancerne frem (3). Vejleder får kursisten til at overveje en konkret situation, hvor der kan arbejdes med at opnå sikkerhed. Kursisten lægger en strategi for at opnå sikkerhed og hvilke elementer, der skal i spil for at nå dertil.

Fjerde trin - beslutning I fjerde og sidste trin i essensrefleksionen træffes beslutning om, hvordan og hvornår essenskvaliteten realiseres.

14

I casen beslutter kursisten sig for at arbejde med struktur. Strategien er at udarbejde et skema med stikord, som skal guide kursisten under morgenrapporten. Når beslutningen er ført ud i livet, arbejdes der videre med denne erfaring i vejledningen. Ved at arbejde med essensrefleksion fokuserer kursisten på de situationer i fortiden, hvor det lykkedes, at håndtere den situation og praksis kursisten stod i (3). I essensrefleksionen er det vigtigt, at vejleder følger op på erfaringen og får spurgt ind til forløbet.

Perspektiver på anvendelsen af Essenslæring i klinisk intensiv praksis Gennem arbejdet med modellen for Esenslæring/essensrefleksion har vi, på Intensiv Terapi Afsnit, ITA, fået ny inspiration og et nyt perspektiv på vejledning. Ved at inddrage essens og essenskvaliteter fokuseres på hver enkelt kursist som unik og med hver sin personlighed og ressourcer. Én af gevinsterne ved at arbejde med Essenslæring er, at det sætter en positiv udvikling i gang, hvor kursisten får øget fokus på egne ressourcer.

Samtidig har vejleder fået en fantastisk model til at finde ind til kursistens ressourcer, og hvor det ændrede perspektiv sætter større fokus på kursistens styrker end svagheder. Vejleder sætter fokus på at styrke den enkelte kursist i stedet for at være fejlfinder. I casen arbejdes der med struktur, så kursisten kan håndtere læring selv i pressede situationer.

Når vejleder er fortrolig med og trænet i firetrinsmodellen, kan den afvikles på et par minutter, så vejleder får

cobas b 123 POC system Blodgas – så let som 1, 2, 3 Det nye cobas b 123 POC system er et fleksibelt blodgasinstrument, designet til dig, som har brug for svar i en fart. Systemet kræver minimum oplæring og har maksimum oppetid, så du kan bruge tiden på det, der er vigtigt for dig. …tænk hvis alt var så let som 1, 2, 3.

COBAS and LIFE NEEDS ANSWERS are trademarks of Roche. © 2011 Roche

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.cobas.com

en hurtig idé om, hvad der kan være på spil i praksis. Derefter kan vejleder sammen med kursisten gå i dybden med dennes erfaring og problematikker. Én af ulemperne ved modellen kan være, at det kræver energi, kreativitet og træning af den vejleder der anvender modellen. Vejleder skal være meget bevidst om, hvordan modellen anvendes, da kursistens følelser kan komme i spil. I sådanne situationer kan kursisten tilbydes sundhedsfaglig supervision.

I vores kliniske intensive praksis giver det god mening at arbejde med Essenslæring, da det er en ressourceorienteret tilgang, hvor vejleder guider kursisten til en fornyet bevidsthed og nye handlemuligheder (3). Essenslæring giver vejleder en indsigt i, hvordan kursistens personlighed, faglige viden

og fagidentitet er i spil, og har den lærende og den lærendes erfaringer som centrum.

Litteratur 1. Bekendtgørelse om Specialuddannelse for sygeplejersker i Intensiv sygepleje (1997) BEK nr. 521 af 19/06/1987 2. Bjørnsson K. Du bliver afbrudt hvert tiende minut. Sygeplejersken 2010, 3: 22-27 3. Olsen, JB. Det Menneskelige.

Essens, eksistens, fortælling. Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag: 2008; Essens; p. 13-20.

Autencitet; p. 37-43. Det gode liv; p. 78-90. Positiv psykologi; p. 131140. Læring; p. 172-193. Konsekvenser af essensperspektivet; p.

221.

Figur 1 Essenslæringscirklen - med sikkerhed som eksempel

4. En konkret beslutning om handlinger for at realisere essenskvaliteten ”sikkerhed”

«

3. Afsøgning af konkrete handlemuligheder for at realisere essenskvaliteten ”sikkerhed”

Jan Brødslev Olsen, 2008

16

Essenskvaliteten ”sikkerhed”

∆

∆

1. Personlige konkrete erfaringer med essenskvaliteten ”sikkerhed”

2. Undersøgelsen af essenskvaliteten ”sikkerhed”

√

Brandsår og hypotermi Af Anæstesisygeplejerske Anette Markussen, Kolding Sygehus

I Danmark bliver brandsårspatienter skyllet med rindende vand til smertefrihed. Her mener de ansvarlige læger for brandsårsafdelingen, at så længe det gør ondt uden skylning med vand, er der en inflammatorisk proces i gang som er vævsødelæggende, derudover sænkes metabolismen, så flere hudceller overlever.(Kilde nr.1) Sundhedsstyrelsen har klassificeret Rigshospitalets brandsårsafdeling som landsafdeling for brandsårspatienter. Det vil sige at børn og ældre der er forbrændt på 10% af legemsoverfladen og for andre 15% forbrænding af legemsoverfladen skal overflyttes til Rigshospitalets brandsårsafdeling.(Kilde nr. 2) Da jeg selv og flere af mine kolleger har været frustreret over at aflevere brandsårspatienter til Rigshospitalets traumecenter, der har været moderat hypoterme ved ankomst, har jeg arbejdet med følgende problemformulering: ”Hvilken betydning har brandsårsbehandlingen for anæstesisygeplejerskens pleje og behandling af den forbrændte patient og hvordan kan anæstesisygeplejersken medvirke til at nedsætte patientens risiko for hypotermi under ekstern transport”

Temperaturregulering: Huden er kroppens vigtigste mekanisme til justering af varmetab, kroppens varmeproduktion foregår i organerne og som biprodukt af deres vanlige metabolisme er det med til at opretholde varmebalancen ved behaglig opholdstemperatur. Når temperaturen falder i huden og kroppens kerne, sender sansecellerne besked til temperaturcenteret i hypothalamus om at øge varmeproduktionen. Det sker ved at hypothalamus øger aktiviteten i de motoriske nerveceller til muskulaturen hvorved der opstår muskelrystelser.

Vand er en særdeles effektiv varmeleder og selvom det sympatiske nervesystem aktiveres og der vil opstå muskelrystelser, vil der ske et varmetab hvis vandtemperaturen er under 20 grader. (Kilde nr. 3) Hypotermi: Hypotermi inddeles i mild hypotermi hvor kernetemperaturen er under 35 grader og over 32 grader. Patienten er her psykisk påvirket, har nedsat dømmekraft og forvirring. Cirkulaorisk ses takykardi og stigende blodtryk pga. vasokonstriktion. Der er faldende respirationsfrekvens. Neuromuskulært ses der grove kulderystelser.

Moderart hypotermi er hvor kerne-

17

temperaturen er under 32 grader men over 28 grader. Der ses tiltagende bevidstløshed. Cirkulatorisk sker der en omfordeling af det cirkulerende blodvolumen, det koncentrerer sig om de livsvigtige organer og arme og ben der ikke bliver opvarmet af blodet bliver kolde. Respiratorisk sker der en hypoventilation og patientens svælgrefleks forsvinder med øget risiko for aspiration. Neuromuskulært er der aftagende kulderystelser og begyndende rigditet.

Ved svær hypoterm er kernetemperaturen under 28 grader og patientens cerebrovaskulær autoregulation er ophørt. Cirkulatorisk ses faldende blodtryk og tiltagende bradykardi. Der kan opstå asystoli. Respiratorisk er der tiltagende risiko for apnø og respirationsstop. Neuromuskulært ses der ingen bevægelser og der er tiltagende rigditet.

Hypotermi påvirker leucocytternes morbiditet og fagycotose hvilket reducerer infektionsforsvaret. En bidragende faktor til øget infektion er den varmebesparende vasokonstriktion, og derved nedsat blodgennemstrømning, som kan give vævshypoxi.

Der er ligeledes forlænget blødnings – og koagulationstid hvis patienten er hypoterm, ikke kun pga. den reduceret aktivitet af koagulationsfaktorerne, men også på grund af den mindskede trombocytaggregation. Sidst men ikke mindst er der øget effekt og forlænget virkning af lægemidler pga. langsommere metabolisme primært i leveren.

(Kilde nr. 4) Diskussion: Patienter med forbrændinger bliver

18

i Danmark skyllet med vand til smertefrihed, dette betyder ofte at brandsårspatienterne bliver skyllet med vand i flere timer, inden patienten føler smertefrihed. Det samme oplever jeg som anæstesisygeplejerske, når vi bliver kaldt i skadestuen til en voldsom forbrændt patient. Falck har ofte skyllet patienten med koldt vand fra skadestedet og ind på skadestuen, hvorefter skadestuepersonalet fortsætter skylningen med koldt vand. I the Society for Academic Emergency medicine, beskriver de at køling af brandsåret med vand er mest effektiv de første 30 minutter derefter mener de, at der er for stor risiko for, at brandsårspatienten bliver hypoterm. WHO er enig i denne antagelse, i deres guideline for behandling af brandsår, skal brandsåret kun skylles med koldt vand i 30 minutter, for at reducere smerterne og ødem samt minimere vævsødelæggelsen. WHO mener at hvis der er tale om store brandsår skal brandsåret forbindes for at forebygge varmetab og hypotermi. De ansvarlige for brandsårsbehandlingen i Danmark pointerer også at brandsårspatienterne skal undgå svær hypotermi, og derfor kun skal skylles med vand på de forbrændte områder, da man skal undgå svær hypotermi. Det er dog en svær kunst på en gang, at skylle med koldt vand til smertefrihed og samtidig undgå hypotermi, især når store områder på kroppen er forbrændt.

WHO og the Society for Academic Emergency medicine imødekommer hypotermi ved kun at skylle brandsåret i 30 minutter og herefter forbinde såret, selvom også de påpeger den smertestillende effekt. De beskri-

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanyler Da vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne.

Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde: s .ÌR DEN ER AKTIVERET ER KANYLESPIDSEN HELT INDKAPSLET OG du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter. s $ET UNIKKE DESIGN OPFANGER RESIDUAL BLOD HVORVED risikoen for utilsigtet blodspild under og efter anlæggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle? * Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

ver dog ikke, hvordan de i stedet vil smertedække brandsårspatienterne (Kilde nr. 5). Jeg har ikke kunnet finde litteratur eller forskning, der kunne bevise en positiv eller negativ forskel i behandling af selve brandsåret, på grundlag af den danske kontra den amerikanske brandsårsbehandling.

Brandsårspatienter der bliver overflyttet til Rigshospitalet har store forbrændinger og er derfor afklædte, da de bliver skyllet med vand. Vand er en særdeles effektiv varmeafleder, også selvom det sympatiske nervesystem aktiveres og patienten har shivering, vil der ske et varmetab hvis vandet er under 20 grader. Huden er kroppens vigtigste mekanisme til justering af varmetabet, så vi kan holde en konstant kernetemperatur. I hvile er varmeproduktionen et biprodukt af organernes metabolisme (Kilde nr.

6). Brandsårspatienterne har altså fået ødelagt den vigtigste mekanisme til selv at reducere varmetabet, derudover er brandsårspatienterne ofte intuberet og anæsteseret, hvilket nedsætter patienternes metabolisme (Kilde nr. 7). Dette er ligeledes med til at nedsætte brandsårspatienternes egen varmeproduktion.

En af anæstesisygeplejerskens vigtigste opgaver er at opretholde patienternes legemstemperatur, her tænker jeg en temperatur over 35 grader. Da vi ved en temperatur under 35 grader allerede kan se påvirkninger på patienten. Så som takykardi og stigende blodtryk pga. vasokonstriktionen ved mild hypotermi. Dette kan medføre vævshypoxi, som er en medvirkende faktorer til den øgede infektionsrisiko hos brandsårspatien-

20

ter. Anæstesisygeplejersken skal være opmærksom på at disse patienter har en ægte risiko for udvikling af septisk shock, der kan opstå af vævsskade efter forbrændinger. Anæstesisygeplejersken skal ligeledes være klar over at iltforsyningen til cellerne er dårlig ved hypovolæmi, dette pga. vasodilation, og ved væsketab fra blodbanen pga. utætte kar. Samtidig forårsager hypotermi at leucocytternes morbiditet og fagocytose bliver påvirket. (Kilde 8) Efter er besøg på Rigshospitalets brandsårs afdeling blev jeg fortalt, at den hyppigste komplikation til brandsår er infektion. De så det dog ikke som en relation til hypotermi. Jeg har heller ikke her været i stand til at finde undersøgelser på, om der i Danmark er en sammenhæng mellem dødligheden blandt brandsårspatienter og graden af deres hypotermi.

Udover at immunforsvaret påvirkes af hypotermi, beskrives også ændringer af patientens respiration. Først får patienten takypnø, derefter faldende respirationefrekvens og til sidst bevidstløshed og apnø (kilde nr.9). Det er derfor vigtigt at anæstesisygeplejersken er opmærksom på den ikke intuberede brandsårspatients respiration under hele behandlingen med skylning med vand. Når patienterne er intuberet, mener jeg på baggrund af den faldende metabolisme som følge af anæstesilægemidlerne, at anæstesisygeplejersken skal være meget opmærksom på ikke at hyperventilere patienten, så der opstår alkalose da der er nedsat metabolisme i den anæsteserede patients organer og derved mindsket CO2 produktion.

Brandsårspatienter har ofte andre

skader end selve brandsåret, og det er vigtigt, at man ikke lader sig alene blive optaget af de store brandsår, men går systematisk frem efter ATLS princippet (Kilde nr. 10). De ansvarlige for brandsårsbehandlingen i Danmark siger ligeledes, at hvis der i den initiale fase opstår hypovolæmisk shock, skal der altid findes en anden årsag end brandsåret. Dette stemmer godt over ens med, at når patienten er hypoterm, kan der i den initiale fase forekomme forlænget blødnings- og koagulationstid (Kilde nr. 11). Brandsårspatienterne er ved ankomst til Rigshospitalets Traumecenter ofte moderat hypoterme. Hvis patienterne samtidig har indre skader, vil de let kunne have blødt en del inden anæstesisygeplejersken registrerer det, da de pga. de store forbrændinger, som led i brandsårsbehandlingen, får store mængder væsker og på den måde vil kunne kompensere for blodtabet, en tid.

Der skal gives store mængder væsker til brandsårspatienterne, da hudens isolerende virkning er ødelagt ved forbrændingen. Væsken gives efter Parklandsformlen, som betyder der skal gives 4ml Ringer lactat X procent forbrændt legemsoverflade (Kilde nr.12). Disse store mængder væsker er ligeledes en af grundene til, at det er svært at holde brandsårspatienterne varme, da det er svært at opvarme væskerne under den eksterne transport frem til skadestue eller traumecenter. For at forebygge hypotermi kræver det en god planlægning at overflytte brandsårspatienter. Sikkerhedsforanstaltninger for at undgå hypotermi bør være agressivt imple-

menteret i afdelingen. Der bør benyttes bairhuggere, varme lamper samt varme væsker for at holde brandsårspatienterne varme, og der skal være maksimal varme i ambulancen/helikopteren (Kilde nr. 13). Er brandsårene yderligere blevet forbundet inden transporten så anæstesisygeplejersken ikke skal stå og skylle brandsåret med vand, vil hun have mere opmærksomhed på patientens respiratoriske, cirkulatoriske, metaboliske, neuromuskulære og psykiske tilstand, som hun skal observerer og behandle nøje.

Konklusion Brandsårsbehandlingen forårsager ofte, at brandsårspatienterne bliver hypoterme. Det er vigtigt at patienten ikke ligger og er våd og kold, derfor skal der kun køles på patienternes forbrændte områder og den intakte hud pakkes ind i varme tæpper og folie.

Det er vigtigt at anæstesisygeplejersken har viden om bivirkningerne af hypotermi. Den øgede infektionsrisiko, hvor der er risiko for septisk shock, og hvor ilt behovet er øget. Hypotermi kan ligeledes være årsag til at patienten har forlænget blødnings- og koagulationstid, hvor anæstesisygeplejersken skal være på forkant med blødninger og være bevidst om at stærkt forbrændte patienter ofte har andre skader. Sidst og ikke mindst har hypoterme patienter nedsat metabolisme, og derfor har patienterne øget effekt og forlænget virkning af lægemidler.

Anæstesisygeplejersken skal her være opmærksom på at reducere lægemidlerne, for at undgå at nedsætte metabolismen yderligere og derved øge

21

varmetabet.

Huden er kroppens vigtigste mekanisme til justering af varmetabet og denne er i forbindelse med forbrændinger ødelagt. Her skal anæstesisygeplejersken forsøge, at minimere dette varmetab ved at benytte varme tæpper, bairhuggere og varme intravenøse væsker. Da brandsårsbehandlingen i Danmark stadig er skylning med koldt vand til smertefrihed, skal anæstesisygeplejersken under den eksterne transport forsøge kun at skylle med koldt vand på de forbrændte områder.

Det kræver derfor en grundig planlægning af den eksterne transport til Rigshospitalets traumemodtagelse for at minimere brandsårspatientens risiko for hypotermi.

Perspektivering Behandlingen af brandsårspatienter der skal overflyttes til Rigshospitalets traumecenter, kan have stor betydning for anæstesisygeplejerskens pleje og behandling af den forbrændte patient, hvis patienten samtidig er hypoterm.

Derfor mener jeg, at alle tiltag der kan tages for at undgå patienten bliver hypoterm skal tages i brug. Jeg ville gerne foreslå at brandsårsbehandlingen i Danmark blev ændret i forhold til WHO´s anbefalinger om, kun at skylle brandsårspatienterne med vand i 30 minutter og derefter forbinde brandsårene så man undgår at brandsårspatienterne øger varmetabet, men da brandsårsbehandlingen i Danmark går ind for at det er bedst at skylle med vand til smertefrihed, har jeg forsøgt at finde tiltag, der muligvis hjælper til at minimere brandsårspatienternes varme tab, og derved nedsætte deres

22

risiko for hypotermi.

Da de enkelte sygehuse kun modtager ganske få brandsårspatienter der kræver overflytning til Rigshospitalets brandsårsafdeling, kan man ikke sige, at vi har rutine i at behandle og observere brandsårspatienter under ekstern transport i anæstesiafdelingen. Derfor håber jeg, at fremlægning af opgaven, kan få synliggjort problematikken omkring brandsårspatienter og hypotermi.

Det kunne være en stor hjælp, hvis der blev udarbejdet en guideline for, hvordan vi modtager den forbrændte patient, og hvordan vi kan holde temperaturen på den forbrændte patient, f.eks. at vi med det samme får blodvarmere med intravenøse væsker gjort klar, så snart vi modtager beskeden om, at en brandsårspatient er på vej til skadestuen. Derudover bede skadestuepersonalet skrue op for varmen på stuen hvor brandsårspatienten skal modtages. Få monteret varmefiltre på anæstesiapparatet i tilfælde af patienten skal intuberes. Hvis patienten er i stand til at drikke, kan der tilbydes varme drikke, bairhuggere skal være på stuen og benyttes med det samme ved ankomst af en forbrændt patient.

Varme tæpper og folie omkring den intakte hud. Når der først er opstået hypotermi, da være opmærksom på at stoppe skylning med vand og benytte kolde kulde på forbrændingerne i stedet for rindende vand.

Jeg finder det ligeledes påkrævende med et tværfagligt samarbejde med Falck, så det præhospitale personale, også bliver gjort opmærksom på at brandsårspatienternes temperaturregulering er kompromitteret, og

det derfor er vigtigt at brandsårspatienterne ikke bliver hypoterme. Det præhospitale personale er de første, der kan begynde forebyggelsen af hypotermi, f.eks. med maksimal varme i ambulancen, så patienten kan kommer derind og få det våde tøj af.

Derefter skal de svøbes ind i varme tørre tæpper omkring den intakte hud, og kun skylles på forbrændingen.

Kilde nr. 1 Callesen, Torben, Antonsen, Kristian, 2010 Den akutte patient.

2. Udgave. Kap. 23 s. 333 – 351 af Alsbjørn, B og Nielsen, S Kilde nr. 2 Rigshospitalets brandsårsafdeling. www.rigshospitalet.dk Kilde nr. 3 Sand, Olav, Sjaastad, Øystein V og Hauge, Egil. 2007. Fysiologi en grundbog 1 s. 468 – 475.

Kilde nr. 4 Halldin, Matts og Lindahl, Steen. 2000 Anestesi. Kap. 48 s. 539 – 546 af Lindahl og Selldén. Callesen, Torben og Antonsen, Kristian, 2010.

Den akutte patient s. 345 – 346 samt Larsen, C.F, Roed, J. og Larsen, J.F. 2008 Traumatologi af Jakobsen, Lars s. 348 – 351 Kilde nr. 5 Sand, Olav, Sjaastad, Øystein V og Hauge, Egil. 2007 Fysio-

logi en grundbog 1 s. 468 – 474 Kilde nr. 6 Halldin, Matts og Lindahl, Steen. 2000 Anestesi. Kap 48 s. 541 Kilde nr. 7 Larsen, C.F, Roed, J og Larsen, J.F. 2008 Traumatologi s. 348 – 351. samt Callesen, Torben, Antonsen, Kristian. 2010 Den akutte patient 2. Udgave s. 345 – 346.

Kilde nr.8 White, Christopher E, Renz M 2008 artikel fra Critical care Medicine, VOL 36, N0 7, s. 318 – 324.

Kilde nr. 9 Callesen, Torben, Antonsen,kristian, 2010 den akutte patient. 2. Udgave s. 346 af L. Jakobsen.

Kilde nr. 10 White, christopher E, Renz, Evan M 2008 Artikel fra Critical care Medicine, Vol. 36, NO 7 s. 318324.

Kilde nr. 11 Halldin, Matts, Lindahl, Steen. 2000. Anestesi. 1. Udgave af Lindahl,S og Selldén, E. s. 542 – 543.

Kilde nr. 12 Larsen, C.F, roed, J og Larsen, J.F, 2008. Traumatologi. 1.

Udgave. S. 333 – 334.

Kilde nr. 13 White, Christopher, E. Renz, M. 2008. Artikel fra critical care medicine, Vol. 36, NO 7, s. 319 Bilag 1 WHO Management of burns.

9Gu7:C 96CB6G@Éh \ZcZgVa[dghVba^c\ '%&'

YZc '+# bVgih '%&' e =diZa 8dblZaa! H`dkWgncZi &! +%%% @daY^c\ :[iZg \ZcZgVa[dghVba^c\Zc ^ ;H6>D# ;dghaV\ i^a YV\hdgYZcZc h`Va k²gZ Vchk# gZYV`i³g ?Vc CdgbVcc @g^hiZchZc ^ ]²cYZ hZcZhi ' b cZYZg [³g V[]daYZahZ V[ \ZcZgVa[dghVba^c\Zc# 23

Cufftryk på endotracheale tuber Af Henriette Lunde Borregaard, Anæstesisygeplejerske, Regionshospitalet Silkeborg Denne artikel udspringer af en undren over manglende monitorering af cufftryk i praksis. Til dagligt arbejder jeg som anæstesisygeplejerske på Regionshospitalet Silkeborg. Jeg er nyuddannet og har i slutningen af min uddannelse skrevet en afsluttende hovedopgave omhandlende cufftryk.

Interessen til dette emne er opstået, da jeg i opvågningspraktikken, blev opmærksom på, at mange patienter har ondt i halsen efter anæstesi.

Nogle var hæse, havde faktisk ingen stemme. Andre var meget ru i halsen, og for nogle var det så generende, at det ikke var til at abstrahere fra.

Indledning I Silkeborg, hvor jeg til dagligt arbejder, har vi årligt ca. 700 anæstesier med intuberede patienter. Vi har ingen cufftryksmåler. Jeg oplever, at den mest brugte måde at sikre sig om cuffen er tæt, er ved at palpere pilotballonen fra tuben mellem fingrerne. Vi lytter også til om cuffen er utæt, i så fald tilføres der ekstra luft til cuffen.

Desuden tjekkes respiratoren for leak i tidalvolumen.

Inden opgaven tog form kontaktede jeg mine medkursister i regionen, for at få et indblik i hvordan de tjekker, om en cuff er tæt. Kun 3 ud af 11

24

kursister vidste hvad intervallet for det anbefalede cufftryk var, ingen havde for vane at bruge manometer, enkelte afdelinger havde dem dog til rådighed.

De fleste tjekkede tæthed på cuffen ved at palpere pilotballonen på tuben samt leak på respiratoren. Kursisterne repræsenterer alle sygehuse i Region Midt, så disse resultater sammenholdt med min egen erfaring, mener jeg, viser at cufftryk er et overset emne i anæstesisygeplejerskens hverdag.

Er det så i orden, at vi nøjes med at skønne os til om cuffen på intuberede patienter er tæt? Bør vi ikke have andre overvejelser med, så som: for lavt tryk som kan give aspirationsfare, eller for højt tryk i trachea hvorved kapillærerne afklemmes og de gener patienterne kan have deraf?

En anden problematik kan opstå, grundet uddannelsen til anæstesisygeplejerske foregår efter konceptet mesterlære kombineret med teoretisk undervisning. En artikel udarbejdet af Steward, Secreast, Norwood og Zachary (Steward et al) undersøger blandt andet, om anæstetistens erfarings grundlag har nogen betydning for, hvor meget luft der appliceres i cuffen. Her vises at kun 30% af patienterne i deres undersøgelse, har fået cuffet tuben indenfor det idelle

Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer • Sevorane-flasken er monteret med lukket QuikFil® påfyldningssystem • Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylen naftalate)

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMP Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08.

Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til maksimalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det kræve lavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskillige andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt på det autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika.

Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulære blokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anvendes som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancuronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkelse af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromuskulær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af nondepolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyntagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætter den utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inhalation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malign hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malign hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen af sevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænke koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiet hos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er blevet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation.

Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelse af succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveauerne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestandige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning af sevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stigning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning.

Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring.

Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produktresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP): kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago, IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

interval, som er 20 – 30 cmH2O. De konkluderer endvidere, at der ikke er nogen forskel i evnerne til at vurdere cufftryk, hvad enten man er anæstesikursist eller anæstesiolog. De skriver slutteligt, at dette ikke er overraskende, da intubation samt insuflation af cuff er en færdighed, der læres fra den erfarne til den mindre erfarne: ”If the theacher’s estimation is incorrect, the student’s will be also” (Steward et al, 2003, p.447).

Her mener jeg, at der kan opstå situationer hvor anæstesisygeplejersken ubevidst kan videregive ikke helt korrekt læring til kursisten.

Målinger af cufftryk Jeg har på anæstesiafdelingen på Regionshospitalet Silkeborg foretaget en lille undersøgelse (stikprøve) af nogle intuberede patienter. Dette for at af- eller bekræfte min teori om, at vi har en tendens til at applicere for meget luft i cuffen. Jeg har målt cufftryk på i alt 48 patienter og har fundet frem til, at kun 22,9 % af patienterne havde et cufftryk indenfor anbefalet niveau (20-30 cmH2O).

Tabel 1 viser at 22,9 % af de 48 målte cufftryk var indenfor anbefalet niveau. 31,2 % af patienterne er i fare for aspiration og 45,8 % risikerer ischæmi i trachea.

Det findes tankevækkende, at en så relativt lille procentdel af patienterne havde et cufftryk indenfor anbefalingerne. For som anæstesisygeplejerske arbejder vi med patientsikkerhed, lige fra fastetider, patientidentitet og det at bedøve en patient på den for ham sikreste og mest skånsomme måde. Som sygeplejerske skal vi også huske på, at vi er underlagt en lovgiving, som forpligtiger os til at arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed (Bekendtgørelse af 22 maj 2006 af Lov om autorisation af sundhedspersoner mm. Kap. 5, §17) En ny dansk undersøgelse fra dec.

2010 fra Herlev Hospital og Rigshospitalet viser samme tendens som stikprøven fra Regionshospitalet Silkeborg. Her er dokumenteret et studie af 119 patienter intuberet med endotracheal tube. Hos 54 af disse patienter var cufftrykket højere end de i artiklen anbefalede 30 cmH2O (Rokamp, 2010).

Tabel 1. < 20 cmH2O

Mellem 20 – 30 cmH20 (anbefalet)

18 – 14 – 12 – 18 – 14 – 10 – 10 – 12 – 8 – 5 – 16 – 10 – 15 – 10 – 2 i alt = 31,2 %

28 – 26 – 22 – 20 – 20 – 29 – 20 – 24 – 29 – 20 – 20 i alt = 22,9 %

> 30 cmH2O 50 – 118 – 120 – 60 – 100 – 95 – 82 – 120 – 48 – 70 – 56 – 50 – 37 – 40 – 45 – 44 – 50 – 34 – 50 – 60 – 54 – 36 i alt = 45,8 %

27

Afgrænsning og formål På baggrund af ovenstående er det tydeligt, at der er mange aspekter at tage hensyn til, når en endotracheal tube cuffes. Der er patienternes oplevelse af postoperative halssmerter, som understøttes af egne erfaringer.

Det ser ud til, at der blandt anæstesipersonale er manglende viden om cuffmonitorering samt cufftryk, og at begrebet mesterlære kan sløre billedet yderligere. Undersøgelser og egen stikprøve viser, at der er rum for forbedring, når anæstesisygeplejersken skal cuffe en endotracheal tube.

Formålet med artiklen var, at undersøge monitorering af cufftryk nærmere, samt om cufftryk har betydning for postoperative halssmerter og aspiration ved korterevarende anæstesier.

Jeg undersøgte hvilke måder, hvorpå man kan kontrollere cufftryk og hvilke måder, der er mest valide.

Jeg beskæftigede mig udelukkende med materiale indsamlet fra undersøgelser lavet på mennesker over 18 år, ASA klasse 1-2. De brugte tuber var af typen Portex high volume-low pressure str. 7.0 og 8.0.

Ovenstående ledte mig frem til ovenstående problemformulering: Problemformulering Hvordan kan anæstesisygeplejersken sikre sig at endotracheale tuber er cuffet indenfor det anbefalede niveau?

Og har cufftryk betydning for patienten i form af postoperative halssmerter samt aspiration selv ved korterevarende anæstesier?

Begrebsafklaring - Anbefalede niveau : 20-30 cmH2O

28

(Seegobin, 1984, p. 965) - Korterevarende anæstesier angives her til at vare 120-180 min.

- Postoperative halssmerter defineres som; hoste, ømhed i halsen, hæshed og blodigt ekspektorat (Lianhui, 2010, p.1133) Metode Opgavens problemformulering blev belyst ud fra en naturvidenskabelig tilgang. Litteraturen der anvendes har ligeledes en naturvidenskabelig undersøgelsesmetode.

De valgte undersøgelser der bruges til at belyse opgavens problemformulering, er fundet via søgning i søgedatabaserne PUBMED og CINAHL. Søgeordene er: Cuff injury som gav 3780 hits, Cuff injury AND cuff pressure gav 380 hits. Endoctrachealtube AND cuff pressure gav en søgning på 30 hits. Cuff monitoring And aspiration gav en søgning på 36 hits. Endvidere har jeg søgt på tracheal wall damage, hvor der kom en søgning frem på 100 hits. For at basere opgaven på nyeste viden er alle undersøgelserne fra år 2000 og fremefter, dog fraset en enkelt artikel, som er fra 1984.

I det følgende beskrives en artikel udarbejdet af Seegobin i 1984. Her vises via fiberoptik, hvad der sker med kapillærerne i trachea, når de afklemmes ved forskellige tryk. Herefter præsenteres forskellige målemetoder af cufftryk samt validiteten deraf (Steward et Al). En ny kinesisk undersøgelse fra november 2010 (Lianhui), baserer sine resultater af cufftryksmålinger på korterevarende anæstesier dvs. 2 – 3 timer, og bruges til at belyse om cufftryksmonitorering har

In touch with the future B. Braun SpaceControl Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring Kontrol af komplekse arbejdsprocesser Kortere ophold på intensivafdeling grundet færre komplikationer

For yderligere information kontakt: Produktchef Vibeke Møller Jakobsen Mobil 5139 5903 . vibeke.jakobsen@bbraun.com Produktspecialist Lone Hesner Mobil 2029 4303 . lone.hesner@bbraun.com.

sin relevans ved korterevarende anæstesier.

Fiberskopisk undersøgelse af kapillærtryk i trachea Seegobins artikel fra 1984 er en randomiseret undersøgelse med 40 patienter i generel anæstesi. Her er formålet ved hjælp af fiberoptik at visualisere blodkarrerne i trachea medens de udsættes for forskellige trykstyrker. Det anbefalede cufftryk i artiklen er 20-30 cm H20. (Seegobin, 1984, p. 968).

Kort opridset viser Seegobins undersøgelse, at kapillærerne ved et cufftryk på 50 cm H20 og opefter totalt obstrueres, hvorved der opstår ischæmi i trachea. Dette uddybes af Rokamp som påviser, at hvis kapillærtrykket overskrides (27-40 cm H20) i mere end 15 min. bliver membranen i trachea ischæmisk og stofudveksling mellem blod og omgivelser kan ikke længere finde sted (Rokamp, 2010, s.1).

For at drage en parallel til stikprøven fra Regionshospitalet Silkeborg (jf. tabel 1) ville 16 af de i alt 48 patienter have haft en totalt obstrueret slimhinde af trachea under anæstesien.

3.6 Forskellige metoder til at vurdere et cufftryk En undersøgelse udarbejdet af Steward et Al beskæftiger sig med forskellige metoder til at vurdere et cufftryk. Undersøgelsen baseres på 40 anæstesiudøvere bestående af kursister, anæstesisygeplejersker og anæstesiologer, som alle skal cuffe en endotracheal tube udfra deres vante teknikker. Cufftrykket blev herefter

30

målt med et manometer. Formålet var at undersøge, om metoderne kunne stå bi med måling med manometer.

De forskellige målemetoder udgøres af: Minimum leak technique: Her tilstræbes at den mængde luft der appliceres i cuffen tillader et lille leak, altså utæthed ved end-inspiration.

Predetermined volume technique: En tilfældig valgt mængde luft appliceres i cuffen. Denne teknik tager ikke hensyn til tracheas diameter og kapillærernes tryk.

Palpation technique (finger estimation): Den endotracheale tube appliceres med luft hvorefter testballonen palperes for at give en indikation af cufftryk. Af praktiske grunde er dette den mest anvendte metode i klinikken.

Direct intracuff pressure measurement technique: Et manometer påsættes testballonen og giver direkte adgang til det helt præcise cufftryk (Steward et al, 2003, p. 444).

Resultatet at Steward et al’s undersøgelse viser at 4 anæstesiudøvere benytter minimal leak teknikken og kun 1 udøver benytter sig af metoden med den forudbestemte volumen. De resterende 35 udøvere benyttede sig af palpations teknikken. Ingen benyttede sig af manometer, da det ikke var tilgængeligt på de respektive afdelinger (Steward at al, 2003, p. 447).

12 af de 40 målte cufftryk var indenfor anbefalede niveau.

Undersøgelsen af Scott konklude-

rer, at den rigtige måde at kontrollere et cufftryk på er ved hjælp af et manometer, da dette er den eneste metode der helt præcist angiver hvad cufftrykket er. De andre metoder er skøn, og er påvist at være uholdbare (Steward et al, 2003, p. 444). De anbefaler på det kraftigste, at der i klinikken bruges manometer og understreger, at man bør bruge de redskaber, der er tilgængelige for at påføre patienterne mindst mulig skade (Steward et al, 2003, p.

447).

4.2 Korterevarende anæstesier I henhold til artiklens problemformulering præsenteres her en kinesisk undersøgelse af Lianhui. Undersøgelsen er udarbejdet efter en undren over postoperative respiratoriske komplikationer efter endotracheal intubation, dette værende hoste, ømhed i halsen, hæshed og blodigt opspyt (Lianhui, 2010, p. 1133). Undersøgelsen tager udgangspunkt i korterevarende anæstesier og består af en kontrol gruppe (273 ptt.) og en studie gruppe (236 ptt.).

Kontrol gruppen fik appliceret cuffen på den endotracheale tube efter anæstetistens ønske - uden brug af

manometer. Studie gruppen ligeledes, her blev cufftrykket dog redigeret med manometer. En læge fulgte ved hjælp af et struktureret spørgeskema op på patienterne 24 timer efter extubation med spørgsmål om hoste, ømhed i halsen, hæshed og blodigt opspyt. 20 af patienterne i hver gruppe blev efter extubation undersøgt i trachea med fiberoptisk scop (Lianhui, 2010, p.

1134). Alle cufftrykkene i studiegruppen blev korrigeret til 20 mmHg og maksimum 23 mmHg. Tabel 2 viser, at i fht. hoste er der sket en stigning i studiegruppen. Ved ømhed i halsen, hæshed og blodig opspyt er der sket en reduktion fra 44%, 11% og 11% til 34%, 3% og 4%.

Den følgende tabel, Tabel 3. viser sammenligning af varigheden af endotracheal intubation og forekomsten af komplikationer i de to grupper: Tabel 3 viser, at tilfældene med hoste, ømhed i halsen og blodigt opspyt stiger ved anæstesier over 180 min. Ved intubation varende længere end 180 min stiger forekomsten af ømhed i halsen og blodigt opspyt i kontrol gruppen markant.

Ved undersøgelsen med fiberoptisk

Tabel 2. 24 timer efter extubation: Kontrol gruppe

Studie gruppe

273

236

Hoste

37 (14%)

42 (18%)

Ømhed i halsen

119 (44%)

81 (34%)

Hæshed

30 (11%)

8 (3%)

Blodigt opspyt

30 (11%)

9 (4%)

Antal patienter

31

Tabel 3 Kontrol gruppe < 180 min > 180 min Antal patienter

Studiegruppe < 180 min > 180 min

181

92

165

71

Hoste (%)

26 (14%)

11(12%)

29 (18%)

13(18%)

Ømhed i halsen (%)

68 (38%)

51 (55%)

43 (26%)

38 (54%)

Hæshed (%)

16 (8%)

14 (15%)

5 (3%)

3 (4%)

Blodig opspyt

13 (7%)

17 (18%)

4 (2%)

5 (7%)

skop kunne forskeren konkludere, at skaderne i studiegruppen var mindre alvorlige end hos kontrolgruppen. Her fandt man sporadiske afklemninger af slimhinden hos 8 patienter i kontrolgruppen og hos 15 patienter i studiegruppen – ingen af disse patienter klagede over postoperative halssmerter. Lokalt samlede afklemninger af slimhinden forekom hos 9 patienter i kontrolgruppen og 5 patienter i studiegruppen. Disse patienter klagede over ømhed i halsen 24 timer efter ekstubation. Begyndende dannelse af sår var observeret ved 3 patienter i kontrolgrupppen, hvorimod der ingen tilfælde af sårdannelse var at finde i studiegruppen (Lianhui, 2010, p.

1135).

Forskeren af undersøgelsen konkluderer, at korrekt kontrol af cufftryk med manometer, hjælper til at nedbringe antallet af postoperative halssmerter selv ved korterevarende anæstesier (Lianhui, 2010, p. 1136).

Aspiration Alle ovennævnte undersøgelser nævner aspiration som en alvorlig kompli-

32

kation for en utæt tube. Desværre har aspiration ikke været artiklernes primære fokus og aspiration belyses ikke nævneværdigt. Vi ved dog, at patienten i anæstesi har mistet sine svælgreflekser, og derfor er i aspirationsfare.

Hvis patienten aspirerer på en cuff der er appliceret under anbefalet niveau, kan aspirationen fra ventriklen sive forbi cuffen og ned til lungerne. Alvorligheden deraf må være af varierende størrelse men kan bestemt være skadelig for patienten.

Konklusion Det første spørgsmål jeg stiller i problemformuleringen er; Hvordan kan anæstesisygeplejersken sikre sig at endotracheale tuber er cuffet indenfor det anbefalede niveau? Her kan det konkluderes at, den eneste valide måde hvorpå anæstesisygeplejersken kan sikre sig at cufftrykket er i orden er ved brug af manometer. Min formodning om at anæstesipersonalet ikke bruger en valid teknik til kontrol af cufftryk, er blevet bekræftet af kilderne.

Den sidste del af problemformu-

Ambu® aScopeTM – ideelt til Perkutant Dilations Trakeostomi Brugen af visuel guiding ved Perkutan Dilatations Trakeostomi (PDT) er stigende af hensyn til sikkerheden og anbefales derfor som fast rutine ved denne procedure.

Yderligere er der en stigende risiko for multiresistente micro-organismer på intensiv afdelinger, denne risiko gør at Ambu aScope vil være et indlysende valg , fordi:

aScopet giver mulighed for at visualisere

proceduren

aScopet er bøjeligt og let at navigere

aScopet er en omkostningseffektiv løsning på grund af lave opstartsomkostninger

Monitorering under PDT

aScopet kan efterlades frit i tuben under

proceduren så man kan have begge hænder fri

aScopet er et engangsprodukt så der kræves

ingen rengøring

Ingen dug - klart billede fra start til slut

Verificer placeringen af trakeostomituben

aScope ™ anvendt sammen med Ambu® aScope™ Monitor giver operatøren mulighed for visuelt at verificere placeringen af guidewire, nålen og trakeostomituben er korrekt udført.1 1. C Gernoth, H.V. Genzwuerker, Euroanaesthesia 2010, Helsinki, Finland – June 12-15, 2010

Ambu® aScopeTM til brug ved udførelse af Perkutan Dilatations Trakeostomi – en ny og klogere løsning

Airway Management Produkter. Træning. Support.

Ny online training og support Log på: airwayelearning.com

I Ambu har vi større ambitioner end blot at være leverandør af produkter til luftvejshåndtering.

Derfor har vi i samarbejde med en række dedikerede eksperter, inden for luftvejshåndtering, bevæget os ind i elearning indenfor luftveje.

Log på airwayelearning.com Webside layout ændres uden varsel.

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750 Ballerup Danmark Tlf.: +45 72 25 20 00 Fax: +45 72 25 20 53 www.ambu.com salg.dk@ambu.com

leringen lød; Har cufftryk betydning for patienten i form af postoperative halssmerter selv ved korterevarende operationer. Til dette konkluderes, at hvis ikke cufftrykket befinder sig indenfor det anbefalede interval, 20 30 cm H20, har cufftrykket betydning for aspirationsfare samt postoperative halssmerter. Er cufftrykket for højt kan det medføre ischæmi og dermed postoperative halssmerter. Er cufftrykket for lavt er patienten i aspirationsfare. Dette gør sig også gældende ved korterevarende anæstesier, hvilket bekræftes af Lianhui, som konkluderer at patienterne har postoperative halssmerter også ved korte anæstesier, samt at incidensen deraf bliver lavere ved korrigeret cufftryk.

Perspektivering På Anæstesiafdelingen på Regionshospitalet Silkeborg, har undersøgelsen fået den konsekvens, at der er blevet indkøbt manometre til måling af cufftryk. Vi måler nu cufftryk på alle intuberede ptt. og dokumenterer cufftrykket i EPJ. Det er endvidere besluttet også at måle cufftryk til alle larynxmaske anæstesier, da andre undersøgelser viser, at der også her er en tendens til applicere for meget luft i larynxmasken. Her har vi reduceret antallet af ml. luft markant og er generelt blevet mere opmærksomme på mængden af luft vi applicerer i henholdsvis tuber og larynxmasker.

Med udarbejdelsen af denne artikel håber jeg, at kunne sætte fokus på cufftryk. Jeg mener, at måling af cufftryk er en relativ billig og hurtig løsning med stor betydning for patienten samt bedring af den anæstesiologiske

sygepleje.

Referencer Bekendtgørelse af 22 maj 2006 af Lov om autorisation af sundhedspersoner mm. Kap. 5, § 17 IKAS – Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel: http://www.ikas. dk/Den-Danske-Kvalitetsmodel.aspx Lianhui Liu, MD, Xiaoquing Zhang, MD, Wei Gong, MD, Shitong Li, PhD, Fen Wang, MD, Shukun Fu, MD, Mazhong Zhang, PhD, Yannan Hang, MD (2010): Correlations Between Controlled Endotracheal Tube Cuff Pressure and Postprocedural Complications: A Multicenter Study. Society for Ambulatory Anesthesiology, November 2010, Vol. 111, Nr. 5, p. 1133 – 1137.

Rokamp Z. Kim, Secher H. Niels, Møller M. Ann, Nielsen B. Henning (2010): Tracheal tube and laryngeal mask cuff pressure during anaesthesia – mandatory monitoring is in need. BMC Anesthesiology, December 2010, vol 10.

Der er ikke angivet sidetal på undersøgelsen.

Seegobin R. D., Van Hasselt G.L. (1984): Endotracheal cuff pressure and tracheal mucosal blood flow: endoscopic study of effects of four large volume cuffs. British Medical Journal, 31 March 1984, vol. 288, p.

965 – 968.

Steward L. Scott, Secreast A. Janet, Norwood R. Barbara, Zachary Richard (2003): A comparison of endotracheal tube cuff pressures using estimation techniques and direct intracuff measurement. AANA Journal, December 2003, vol. 71, Nr 6, p. 443 – 447.

35

Bemærk...

Nu åbe n

www.a

for tilm elding !

naestes isygeple jesymp osium.r h.dk

Symposium for anæstesisygeplejersker i Danmark og Øresundsregionen Rigshospitalet Onsdag den 14. marts 2012, kl. 09.30-16.00 Pris: kr. 250,- inkl. forplejning Program, bl.a.: • Status på forskning og udvikling inden for anæstesisygeplejen • Hvordan initierer ledelsen forskning og udviklingsaktiviteter i afdelingen og hvad kræver det?

Indkaldelse af abstracts - deadline 01.12.2011: Se hjemmesiden www.anaestesisygeplejesymposium.rh.dk Yderligere oplysninger: karen.lisa.hilsted@rh.regionh.dk og britta.toftlev.johansen@rh.regionh.dk

E-learning test i anatomi, fysiologi og patofysiologi En genvej til målrettet forberedelse gennem anafys-test Uddannelsesleder Lise Wolder og Uddannelsesleder Britta Toftlev Johansen, Rigshospitalets Udviklingsafdeling 2011 Baggrund: Som uddannelsesledere for henholdsvis specialuddannelsen i anæstesiologisk- og intensiv sygepleje har vi har igennem en årrække kunnet konstatere, at videnniveauet indenfor de naturvidenskabelige emner ikke er på det niveau, som specialuddannelserne forventer. Specialuddannelsernes kompleksitet og kompetenceniveau er på et højere niveau end sygeplejerskeuddannelsens, og underviserne har gentagne gange måtte begynde med det stof, som forventes som basisviden inden uddannelsens start. Det har haft konsekvenser for den allerede sparsomme afsatte tid til diverse naturvidenskabelige emneområder.

Vi besluttede os for at undersøge mulighederne for, hvordan vi kunne give kursisterne et indblik i det naturvidenskabelige niveau og dermed give dem mulighed for at kunne forberede sig i tiden op til teoriuddannelsernes start. Vi mener nemlig ikke, at kursisterne har brug for et endnu større forberedelses pres, end det der allerede ligger i den teoretiske del af specialuddannelserne.

Vi blev hurtigt enige om, at en e-

learningtest i anatomi, fysiologi og patofysiologi kunne være en løsningsmodel og kontaktede derfor Region Hovedstadens E-learningenhed, som opfordrede os til at sende en ansøgning, der forklarede formålet med testen.

I maj 2010 fik vi en positiv tilbagemelding fra styregruppen for E-learningenheden, hvor vi fik oplyst, at der var afsat en produktionsramme på 150 ”mandetimer” fra enheden og 25.000 kr. som produktionstilskud til grafik og lignende.

Spørgsmålene blev overvejende udarbejdet af artiklens forfattere, men vi fik også bidrag af nogle ildsjæle indenfor begge specialer.

Selve samarbejdet med E-learningenheden har været utroligt inspirerende og lærerigt, og det har været en oplevelse at indgå i en samarbejdsrelation, hvor kreativiteten er i højsæde, og mulighederne er uendelige. Den eneste udfordring i samarbejdet var, at de ikke havde nogen faglig viden om områderne, hvilket resulterede i sjove formuleringer - og for os også et sideløbende stort kontrolarbejde.

Juni 2011 var testen færdig. Den

37

består af 243 spørgsmål, hvor hovedparten er udarbejdet som multiple choice,

38

Akut brug for blodgastal ?

Akut brug for elektrolytstatus ?

Akut brug for kreatinin ?

Akut brug for Troponin I ?

Altså har du Akut brug for i-STAT Ring til Medinor på 7015 1041, så er det løst Medinor A/S · Park Alle 350 E · 2605 Brøndby Tel: 7015 1041 / 7015 1442 · Fax: 7015 5262 · info@medinor.dk www.medinor.com

multiple answer og en del som drag and drop.

40

Kort efter afprøvede vi testen på en lille testgruppe bestående af anæstesi- og intensivsygeplejersker, og få ændringer blev derefter iværksat.

Anafys-testen Testen består af 10 emneområder:

Fortsættes ➞

41

Der er mellem 6 – 41 spørgsmål indenfor hvert område og med dertil hørende litteraturhenvisninger. Når kursisten har besvaret et spørgsmål

42

rigtigt, ”popper” der efterfølgende en uddybende forklaring op indenfor de spørgsmål, hvor det er relevant.

a division of Medtronic

Enkel, men samtidig sofistikeret ®

LIFEPAK 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

Hvornår er testen taget i brug?

September 2011 fik alle introduktionskursisterne tilsendt en beskrivelse af formålet med testen og et password.

De uddannelsesansvarlige i Region Øst informerede desuden sideløbende om testen.

På nuværende tidspunkt er kursisternes tilbagemeldinger meget positive. De tilkendegiver at: ”forberedelsen er blevet meget målrettet, samtidigt med at det er en sjov og spændende måde at tjekke sit niveau på - der går nærmest sport i det”.

Hvis du er interesseret i at se en demomodel af testen, går du ind på: http://elearning.hosp.dk/anafys/demo Yderligere spørgsmål vedrørende testen kan rettes til: Uddannelsesleder for intensiv specialuddannelsen Lise Wolder, lise.wolder@rh.regionh.dk Uddannelsesleder for anæstesi specialuddannelsen Britta Toftlev Johansen, britta.toftlev.johansen@ rh.regionh.dk

Hjælp til at forbedre akutte situationer med nyfødte

Laerdal træningsløsninger for neonatale og pædiatriske afdelinger

SimNewB

SimNe

www.laerdal.com

7ZhingZahZc ]Vg dgYZi 7ZhingZahZc ;H6>D d`idWZg '%&% ;dgbVcY! :jgde²^h` `dciV`ieZghdc ^ciZch^k :;88C6 d\ a²\Zb^YYZa^cYjhig^[dgZc^c\Zc A>; # BZYaZbh cg# +'.+,

6gWZ_YhhiZY/ BZiiZ G^c\

uaWdg\ Hn\Z]jh =Za^dhkZ_ &'! .'&% uaWdg\ H£ Ia[#/ ,' +. %) (.

Z"bV^a/ BG5\kYcZi#Y` C²hi[dgbVcY d\ BZYaZbhgZ\^higVci# BZYaZbh cg# -)),,

BV_`Zc 9Vb ;gZYZg^`hZc £gcZ]³_kZ_ (! .'+% <^higje Ia[# .- (& )& ,(

Z"bV^a/ bV_`ZcTYVb5nV]dd#Y` @VhhZgZg/ BZYaZbh cg# +&,-(

@^ghiZc =³\] ?ZchZc

7_Vg`Zh\VYZ .! +,%% :hW_Zg\ Ia[# ,* &( &) '-

:"bV^a/ ]dZ\]5ZhZcZi#Y`

6gWZ_YhhiZY/ Dgide²Y# Vc²hiZh^ 6c²hiZh^Zc GZ\^dc CdgY_naaVcY uaWdg\ hn\Z]jh hnY

6gWZ_YhhiZY/ HnYkZhi_nh` Hn\Z]jh :hW_Zg\ 6c²hiZh^V[YZa^c\Zc Ia[# ,. &- '+ *-

CdgY^h` @dciV`i! ^ciZch^k CDH6B ! d\ ;H6>DÉh `dciV`ieZghdc i^a Ç9g WZc 9VcbVg`ÇÉh gZYV`i^dc# BZYaZbh cg# ,'(-&

C^cV AZccZgi

6gWZ_YhhiZY/ £ghiZYh\VYZ ,! +)%% H³cYZgWdg\ >ciZch^k V[Y# Ia[# )' )( (& %.

Hn\Z]jh H³cYZg_naaVcY! H³cYZgWdg\ :"bV^a/ c^caZc5a^kZ#Y` Ia[# ,) &- '' ++ @dciV`ieZghdc i^a YZ GZ\^dcVaZ 6gWZ_Yh\gjeeZg! `dciV`ieZgh i^a 9Vch` 6c²hiZh^ 9ViVWVhZ 969 ! d\ `dciV`ieZghdc i^a >ciZgcVi^dcVa 8dc[ZgZcXZ [dg EZg^ 6cZhi]Zh^V CjghZh >8E6C 7ZciZ 7jX] BZYaZbh cg# ,,%', 6gWZ_YhhiZY/ DgYgje ?V\ikZ_ .,! '.'% 8]VgadiiZcajcY G^\h]dhe^iVaZi ]]k# dek \c^c\hV[Y# EDI6 '%)' Ia[# (& (( %' -&

ia[/ (*)* '%)' :"bV^a/ WZWjX]'%%(5nV]dd#Y` d\ JYY#" d\ jYk^`a^c\hV[YZa^c\Zc ia[/ (*)* ,'&% LZWcjghZ! `dciV`ieZghdc i^a >;C6! d\ CdgY^h` @dciV`i! Vc²hiZh^ CDH6B # BZYaZbh cg#

6gWZ_YhhiZY/ 9dgiZ HdYZgWZg\

6c²hiZh^dad\^h`">ciZch^k 6[YZa^c\ K! Gj\]VkZkZ_ (! *'(% DYZchZ B CZjgdVc²hiZh^dad\^h` V[hc^i Ia[# ++ &) &, %'

DYZchZ Jc^kZgh^iZih]dhe^iVa :"bV^a/ YhdZYZgWZg\5\bV^a#Xdb Ia[# +* )& '* .( HijY^Zhi³iiZ! EVi^Zci h^``Zg]ZY! :jgde²^h` `dciV`ieZghdc! ^ciZch^k :[88C6 ! d\ `dciV`ieZghdc i^a LdgaY ;ZYZgVi^dc L;88C # AdcZ ?j]a 8]g^hiZchZc BZYaZbh cg# +,.,( 6c²hiZh^dad\^h` 6[YZa^c\ K! :g^``ZkZ_ &,! *,%% HkZcYWdg\ >ciZch^kV[hc^i Ia[# +' '% .( .*

DJ=! HkZcYWdg\ Hn\Z]jh :"bV^a/ adcZ_j]a5\bV^a#Xdb Ia[# +( '% '' %) &# hjeeaZVci i^a ;H6>DÉh WZhingZahZ/ BZYaZbh cg# ,(.+) AdiiZ GZ^iZg

HVjciZkZ_ &&( W! (&%% =dgcW²` Ia[# *% *) &- ,,

:"bV^a/ adiiZ#gZ^iZg5a^kZ#Y` '# hjeeaZVci i^a ;H6>DÉh WZhingZahZ/ BZYaZbh cg#

A^hWZi] >hV`hZc =jcYWdg\kZ_ **! ,,%% I]^hiZY BdW^a (% +. &- ,. :"bV^a/ A^hWZi]^hV`hZc5\bV^a#Xdb

45

Efterårslandskurset 2011 Af Lene Dall

Er lige vendt hjem efter at have deltaget i efterårslandskurset 2011. Jeg forlod Kolding fyldt med masser af nye indtryk. Fyldt med masser af ny viden, fyldt med snak med dejlige kollegaer fra hele landet, fyldt med en glæde over mit fag og mit speciale og fyldt mave af dejlig mad.

Det var fantastisk at vinde kurset i lodtrækning og så få så meget med hjem. Der sker rigtig meget udvikling rundt omkring i landet. Det var sjovt og lærerigt at snakke med jer fra andre sygehuse.

FSAIO er en stor gevinst for vores speciale, et sted til vidensdeling. Vi kan lære så meget af hinanden, det er berigende at høre og læse om den udvikling der er i gang rundt om i landet.

Hjemmesiden har et stort potentiale, hvor gode ideer og udviklingsprojekter kan præsenteres og diskuteres.

Jeg oplever fra egen afdeling, at der er mange der ikke kender til FSAIO og de muligheder den giver.

Hvordan gør vi det bedre?

Der er mange afdelinger der ikke har en repræsentant i den regionale arbejdsgruppe.

Måske skal der FASIO ”ambassadører” til at informere hvert hold anæstesikursister. Informere om vigtigheden af en faglig sammenslutning og muligheden for videndeling.

46

Tilbage til landskurset Kurset var i år delt op, så man havde mulighed for kun at deltage en dag.

En rigtig god ide i disse sparetider.

Kurset var delt op i parallel sessioner, så deltagerne kunne koncentrere sig om det der var relevant for dem.

Det var rigtig godt.

Jeg kunne fortælle meget om hver enkelt session, men der var især tre jeg var meget optaget af.

Det var sessionen om Allergi og anæstesi, ved over læge Mogens Krøjgaard. Han havde to hovedpunkter, han gerne ville have os til at tage med hjem.

1) Diagnosen kan være meget svær at stille, da patienterne ofte har fået mange forskellige stoffer.

2) Ofte kan man ikke vide, hvad patienten reagerer på, da man kan reagere på næsten alt.

Mogens Krøjgaard gennemgik symptomer og behandling af allergiske reaktioner under anæstesi. Vi skulle ikke være så bange for at bruge adrenalin. Adrenalin er antidot til anafylaktisk chok. Ved et regelret anafylaktisk chok er behandlingen adrenalin og væske.

Så derfor: Stil diagnosen, behandl patienten, tag en blodprøve(tryptase) inden for fire timer og henvis patienten til udredning på Dansk anæstesi og allergi center.

Han oplyste om en allergipakke , som skulle være sendt ud til alle afdelingssygeplejersker, hvor oplysninger stod i forbindelse med en allergisk reaktion. Hvis denne ikke var modtaget kunne man rekvirere den på www. daac.dk.

Senere på første dag hørte vi om E-learning. Uddannelseslederne Britta Toftlev Johansen og Lise Wolder fra Rigshospitalet har lavet e-leanings program i anatomi og fysiologi.Et fantastisk tilbud til kursister på intensiv og anæstesiuddannelsen i Østdanmark.

Opsætningen var sjov og meget inspirerende, og gav lyst til at gå i krig med alle områderne.

Vi var rigtig mange der kunne se store fordele ved, at det var tilgængeligt for os alle sammen. Vi kunne alle godt trænge til en ” opstramning ” indenfor flere områder.

Det ville være en god ide at regionerne investerede i dette program, som mulighed for den enkelte medarbejder til at holde basal viden ajour.

Potentialet i E-learning er stort; du kan benytte det når det passer dig, hvor som helst og kan målrettes til de enkelte subspecialer.

Tak for den tilsendte lille ”E-learningsmagsprøve”, jeg har præsenteret den for relevante personer.

Anden kursusdag var også fyldt med en masse spændende indlæg.

De sidste to timer af et kursus er tæt på en umulig opgave for en foredragsholder, men denne opgave løste den fantastiske foredragsholder Vibeke Arensbak fantastisk.

Hun er kommunikationstræner, coach og en masse andet, og hun kunne det med ”kommunikation”.

Vi blev holdt mere end vågne med spænding og gode grin.

Hvad, hvordan, hvorfor kommunikerer vi og med hvilket kropssprog får vi det sendt af sted? Hvordan bliver det modtaget? Kropssprog fylder op til 80% og betoningen kun 20%..

Hun snakkede også om anerkendelse, som er en forudsætning for livgivende udvikling.

At arbejde anerkendende er udtryk for en fundamental måde at møde andre mennesker. Nærvær, respekt og oprigtighed.

Hun arbejdede ud fra de tre N`er: Vær nysgerrig, vær nærværende, vær neutral.

Afslutningsvis fortalte hun om 9 forskellige måder at være i verden på. De ni var Perfektionist,Hjælper,Udretter, Romantiker,Iagttager, Skeptiker, Eventyrer, Frontkæmper og Fredselsker.

Vi kunne vist alle finde os selv, eller i hvert fald kunne vi genkende nogen andre!!!!. Der kan læses mere på www.thinkaboutit.dk.

Kommunikation er en svær størrelse, men når ordet ” småkage ” lyder næste gang vil jeg knytte hånden og sende en tanke tilbage til Landskurset 2011.

Tak for et fantastisk kursus.

Venlig Hilsen Lene Dall

47

En tovholder ser tilbage på året der gik Af Bente Buch Der er stor aktivitet i de fleste arbejdsgrupper og det har været en fornøjelse, for mig som ny tovholder i bestyrelsen, at mærke stemningen og overvære spændende faglige indlæg på årsmøderne for hhv. anæstesi-intensiv og opvågningsspecialerne. Se referaterne på hjemmesiden.

Jeg ser frem til næste år hvor en fra bestyrelsen og jeg mødes i Region Midt/Nord med opvågningsarbejdsgrupperne, i Region Hovedstaden med anæstesiarbejdsgrupperne og i Region trekanten med intensivarbejdsgrupperne.

Der har været en del debat omkring, hvorvidt det er muligt, at lægge regnskabsåret i kalenderåret og opvågningssygeplejerskerne vil tage det op på generalforsamlingen i foråret (Forårslandskurset 26-27 marts).

Jeg glæder mig til at deltage i debatten og vil på det tidspunkt kunne fortælle om ansøgningerne for midler til 2012-2013 er ankommet rettidigt. En af grundene til at bestyrelsen fastholder regnskabsåret fra maj-april er dels at ansøgningerne mangler rettidighed, hvilket forsinker udbetalingen og dermed bestyrelsens regnskab og dels at et af kravene for udbetaling er at medlemmerne i arbejdsgrupperne har betalt kontingent som skal indbetales

50

i januar.

Der er dog altid en vej og jeg ser frem til at vi finder den sammen. For at lette ansøgningsprocessen for alle parter og forhåbentlig sikre rettidige ansøgninger til april 2012, er det mit mål at udarbejde skabeloner som udsendes til formændene for arbejdsgrupperne i begyndelsen af marts 2012. Hermed vil alle vide hvad der skal vedlægges ansøgningen og formanden skal blot tjekke om alle medlemmer i arbejdsgruppen har betalt kontingent.

Til alle medlemmer: Følg med i de debatter og engagementer arbejdsgrupperne arrangerer for dig i din region via arbejdsgruppernes referater på www.dsr.dk/fsaio eller opslag i Dråben eller i din afdeling.

Venlig hilsen Bente Buch

ESICM LIVES 2011 24th Annual Congress Berlin, 1-5 October 2011 Hanne Jensen

I begyndelsen af oktober var jeg så privilegeret at få mulighed for at deltage i den årlige ESICM (European Society of Intensive Care Medicine) kongres i Berlin, og jeg vil gerne takke FSAIO for støtte til deltagelse i kongressen.

Jeg havde en poster med omkring brug af auditmetoden til at forbedre det tværfaglige samarbejde omkring afslutning af behandling på intensiv afsnit. Det var én ud af omkring 1000 postere (med ca. 325 poster sessions pr. dag), så de enkelte postere blev ikke de store tilløbsstykker, men det var udbytterigt at diskutere projektet med dem, der kom forbi.

Der deltog mere end 5000 læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle indenfor det intensive område, og kongressen var vel planlagt med oplæg om den nyeste viden indenfor intensiv terapi, etik, end-oflife, samarbejde med familie, patientsikkerhed og meget mere. Der var typisk 4-6 oplæg indenfor samme emne ved en session, og med sideløbende sessioner i 11 lokaler var det engang imellem svært at vælge.

Da mit forskningsområde er afslutning af behandling på intensiv afsnit, var det først og fremmest sessioner, der på forskellig vis berørte det område, jeg deltog i. Oplægsholderne var klinikere og forskere med stor viden indenfor området, og det var spændende at se og høre mange af forfatterne til de artikler omkring end-of-life, jeg har læst gennem de sidste år.

En af de kendteste forskere på området er Dr. J. Randall Curtis fra Seattle, USA. Han havde flere spændende oplæg på kongressen, bl.a. omkring hvorvidt forskelle i end-of-life care mellem regioner skyldes ”rimelige” kulturelle variationer, eller om kvaliteten nogle steder er for dårlig. Hans konklusion var mest det sidste. Han havde også et oplæg omkring værdien af retningslinjer i forhold til end-oflife, hvor hans konklusion ud fra den evidens, der ligger på området, var, at retningslinjer kan være gode guider, men at de ikke må være for detaljerede, da det kan begrænse hensynet til den enkelte patient.

En anden kendt forsker er professor Kathleen Puntillo fra San Fransisco, USA. Hun er sygeplejerske og

51

NY

har i mange år beskæftiget sig med at integrere palliativ behandling hos intensive patienter. Hun havde bl.a. et oplæg omkring kritisk syge intensivpatienter, hvor undersøgelser har vist, at symptomer som f.eks. tørst fylder rigtig meget – symptomer vi som personale ofte ikke er opmærksomme på.

Man kan læse mere i artiklen: Puntillo KA et al. Symptoms experienced by intensive care unit patients at high risk of dying. Crit Care Med. 2010; 38:2155-60.

Flere oplæg omhandlede de pårørendes oplevelser omkring dødsfald på intensiv, og et citat af Dame Sicely Saunders (grundlæggeren af moderne hospicefilosofi) blev taget frem flere gange: ”How people die remains in the memory of those who live on”. Dr. R. Gerritsen fra Holland fortalte om en undersøgelse, hvor de havde anvendt det amerikansk udviklede og validerede QODD spørgeskema (quality of death and dying). Selv om undersøgelsen gav viden om de pårørendes oplevelser, var der for mange spørgsmål, der ikke gav mening i en nordeuropæisk sammenhæng. Han er nu i gang med at udvikle et euroQODD, og vi arbejder på at etablere et samarbejde, så skemaet også kan udvikles og testes i en dansk udgave.

Et oplæg, der også gjorde et stort indtryk, var fra Peter Gibb, en tidligere intensiv patient fra UK. Hans hovedbudskab var, at patienter og pårørende har behov for empati, ikke sympati.

Han er medstifter af en organisation kaldet ”ICUsteps”, der hjælper både patienter og pårørende til at få bearbejdet intensiv opholdet gennem bl.a.

drop-in arrangementer og udgivelse af en brochure for patienter og pårørende. Brochuren indeholder glimrende information om mange væsentlige områder, og den er også værd at læse for personale. Brochuren er efterhånden oversat til en del forskellige sprog og er nu også på vej i en dansk oversættelse. Man kan læse meget mere på hjemmesiden: www.ICUsteps.org Det var bare et par små udpluk af mange inspirerende oplæg. Næste års ESICM kongres er i Lissabon, Portugal fra d. 13. – 17. oktober 2012, og jeg kan varmt anbefale at deltage.

Deadline for indsendelse af abstracts er d. 15. april 2012; nærmere information kan findes på www.esicm.org Hanne Jensen Ph.d. studerende Anæstesiologisk afdeling Vejle Sygehus Tlf.: 7940 6228 E-mail: hanne.irene.jensen@slb.regionsyddan mark.dk

53

3rd Annual Congress of the European Society for Paediatric Anaesthesiology Palma de Mallorca 22.-24. september Ved Doris Nielsen, Bende Burgdorf og Elsebeth Herold fra Anæstesiafdelingen Rigshospitalet København

Vi var tre anæstesisygeplejersker fra Rigshospitalet, der var til børneanæstesi kongres i Palma de Mallorca.

Kongressen forløb over tre dage med foredrag, workshop og casebaseret undervisning.

Vi har valgt, at referer fra et par foredrag og den casebaserede undervisning da vi fandt disse mest interessant Det første foredrag som vi hørte, handlede om hvordan vores arvemateriale har betydning for den individuelle nedbrydning af medicin. Der er lavet en del forskning om emnet på voksne, men der findes kun lidt forskning på børnegruppen.

Der blev givet et eksempel hvor en nyfødt døde ni dage gammel. Det viste sig, at barnet havde store morfin koncentrationer i blodet. Barnet havde ikke fået morfin, men moderen var derimod i behandling med codein.

Nærmere undersøgelse af moderens gener viste at hun ikke kunne nedbryde morfin tilstrækkeligt, og derfor havde barnet via modermælken, fået alt for store doser morfin. Afslutnings-

54

vis blev der spurgt om vi ud i fremtiden, burde havde en DNA profil på alle patienter?

En af de cases der blev fremlagt beskrev en hændelse fra Wilhelmina børnehospital i Holland. Der blev fortalt om en 19 dage gammelt maturt barn på 3,5 kg med kendt Pierre Rubin syndrom. Barnet skulle opereres for øvre luftvejsobstruktion og for problemer med, at spise. Barnet havde ingen kendte kardiologiske eller neurologiske sygdomme. Barnet blev bedøvet med Sevofluran, remifentanil og atracurium. Anæstesiskemaet blev vist , og vi kunne se at mean BT var mindre end 35 mm Hg, HR lå på 100110, Sat og co2 var normal gennem den to timers lange anæstesi.

Efter endt operation blev barnet overflyttet intuberet til intensiv terapi.

Dagen efter begyndte barnet, at få trækninger i den højre arm og i læben.

EEG viste epileptiske forandringer og CT scanning otte dage efter operationer viste svær hjerneskade. Patienter døde tre uger efter operationen, og post mortem undersøgelsen viste

3M™ Bair Hugger™ varmeterapi giver enkel og effektiv forebyggelse mod hypotermi

Luft

varmeterapi

Det er dokumenteret, at patienter i generel eller regional anæstesi ikke kan regulere deres egen temperatur. Kernetemperaturen falder med op til 1,6°C inden for den første time efter anæstesiinduktion1, hvilket øger de risici, der er forbundet med utilsigtet hypotermi, såsom højere dødelighed2,forlænget hospitalsophold3 og øget incidens af sårinfektion4.

3M Bair Hugger trykluftsdrevet varmeterapi er en enkel og sikker metode til forebyggelse af utilsigtet hypotermi og dertil knyttede komplikationer.

Karakteristisk mønster for hypotermi induceret ved generel anæstesi ǻ Kernetemp. (°C)

Alle patienter bør tilbydes varmeterapi

}

0 -1 -2

Læs mere om vores produkter på www.bairhugger.dk

1 t.

-3 0 1.

2.

3.

4.

Sessler, DI. Perioperative Heat Balance. Anesth. 2000;92:578-596.

Bush H Jr., Hydo J, Fischer E, et al. Hypothermia during elective abdominal aortic aneurysm repair: The high price of avoidable morbidity. J Vasc Surg. 1995;21(3): 392-402.

Sessler DI. Current concepts: Mild Perioperative Hypothermia. New Engl J Med. 1997; 336(24):1730-1737.

Kurz A, Sessler DI, et al. Perioperative Normothermia to Reduce the Incidence of Surgical-Wound Infection and Shorten Hospitalization. New Engl J Med. 1996;334:1209-1215.

3M a/s Health Care Fabriksparken 15 DK-2600 Glostrup Tlf.: +45 43 48 01 00 Fax: +45 43 96 85 96 www.3mhealthcare.dk

1,6 °C fald i kernetemperatur

2

4

6

Forløben tid (timer) Diagram tilpasset efter: Sessler, DI., Perioperative Heat Balance. Anesthesiology, V92, No. 2, Feb 2000.

svær hjerneskade der skyldes hypoxi og iskæmi.

Efter fremlægning af casen blev der stillet spørgsmål ud i salen. og lagt op til debat.

Spørgsmål til debat: Hvad er den nedre grænse for et normalt BT hos neonatale under anæstesi?

Er det lave BT årsag til hjerneskaden?

Hvor nøjagtigt er BT måling?

Hvad er forholdet mellem cerebral perfusion og BT Disse spørgsmål blev debatteret, og mange var enige om, at det var det samlede kliniske billede, barnet skulle vurderes ud fra. Ingen ved hvad de optimale BT værdier er.

Den caseansvarlige fortalte, at konsekvensen på deres hospital var ble-

vet, at neonatale ikke skulle bedøves med remifentanil, da dette barns hjerneskade højst sandsynlig skyldes lav HR. Remifentanil er kendt for, at deprimere HR, hvilket er uhensigtsmæssigt hos børn der netop opretholder deres MV ved, at øge hjerte frekvensen.

Den sidste dag hørte vi et foredrag, om den skandinaviske uddannelse af anæstesilæger til børneanæstesiologer. Der blev fortalt om uddannelsens opbygning, teoriundervisning og praktiksteder. Foredraget var spændende for os, fordi der i Norden arbejdes på tilsvarende uddannelse for anæstesisygeplejersker.

Efter et par gode og lærerige dage, vendte vi meget inspireret hjem til vores respektive afdelinger.

Tusinde tak til FSAIO for økonomisk støtte til kongressen.

10th WCNA

World Congress for Nurse Anesthetists

Ljubljana, Slovenia, May 26-29, 2012

Group of Nurse and Health Technicians in Anesthesiology, Intensive Care and Transfuziology part of Nurses and Midwives Association of Slovenia

www.wcna2012.com

56

EfCCNa Autumn Meeting, Jerusalem, Israel Mette Ring, EfCCNa – repræsentant

Lørdag den 29. oktober og søndag den 30. oktober 2011 blev det 28. møde afholdt for repræsentanterne for medlemslandene i EfCCNa. Der var repræsentanter fra 17 lande og der var ansøgning fra Malta om at blive optaget i fællesskabet. Ansøgningen blev efterkommet, således at der nu er 24 medlemslande i EfCCNa. Mødet var tilrettelagt med arbejde i de forskellige grupper, men først var der ”bordet rundt”. Interessant var det at høre om hvad der er aktuelt indenfor intensivsygeplejen i de forskellige lande.

Rigtig mange steder er man optaget af at forbedre uddannelsen. I Norge er man klar til at starte Masteruddannelse i intensivsygepleje formentlig fra årsskiftet.

I Kroatien kan man starte sygeplejeuddannelsen som 14-årig og være færdiguddannet som 18-årig og der starte på intensivt afsnit. I Grækenland har sygeplejerskerne løn til gode, ligesom de har fået varsel om, at de ikke får løn for december måned. I Schweiz har intensivsygeplejerskerne valgt at bryde op med den nationale sygeplejerskeorganisation. I stedet er de ca. 300 intensivsygeplejersker organiseret sammen med intensivlægerne.

Mødet var tilrettelagt med arbejde i grupper, hvor der blev arbejdet i hærdigt med nye tiltag. Grupperne er som følger:

• Research & Development Committee (Delphi-Study, E-LINK-Study, Collaboration Study) Chair: Bronagh Blackwood, Ireland • Education Committee (Development of a Programme for Critical Care Nursing) Chair: David Waters, UK • Practice Committee (EfCCNa Standards of Practice, EfCCNa Code of Ethics) Chair: Colette Ram, Holland • Exchange Program Committee (Website Display, Participating Hospitals) Chair: Eva Barkestad, Sweden • Public Relations Committee (Website, Promotion Agenda, Mission & Vision)) Chair: Irene Harth, Germany For mit vedkommende er jeg med i Research & Development Committee..

Her prøver vi at udarbejde forslag til et nyt international projekt under emnet End of Life Care.

Log ind på hjemmesiden: www.efccna.org og læs om de øvrige tiltag, der er gang i.

Næste EfCCna – kongres bliver i Serbien i maj 2013. Der er oprettet hjemmeside: www.efccna.org hvor der løbende er opdateringer angående kongressen.

57

Internationale Conference for PeriAnesthesia Nurses (ICPAN) Canada fra den 2. til den 5. oktober 2011 Af Berit Ahlmann Thomsen, Anæstesisygeplejerske og afdelingssygeplejerske Enhed for Akut Smertebehandling og Palliation Rigshospitalet

Det er med stor glæde at jeg hermed giver en tilbagemelding om min deltagelse i den første ”Internationale Conference for PeriAnesthesia Nurses (ICPAN)”, som foregik i Toronto, Canada fra den 2. til den 5. oktober 2011.

En meget stor tak for økonomisk støtte skal lyde til FSAIO som har været med til at gøre min tur mulig.

Også tak til jeres bestyrelsesmedlem Bente Buch, som oprindeligt opfordrede mig til at indsende en abstract.

FSAIO har støttet flere af os deltagere i ICPAN-konferencen og efter aftale med dem og Bente Buch, vælger jeg at berette om mit foredrag og de tråde, der kunne trækkes til andre foredragsholdere.

Kort om kongressen kan fortælles, at den er den første af sin art med 450 deltagere fra 13 lande og faktisk var vi 15 danskere med. Vi var repræsenteret med både poster og foredragsholder.

Kongressens hovedtema var ”Many Practices … Just one Word” og ønsket fra kongressens side var, at net-working og inspiration fra forskellige praksisser skulle give anæstesisygeplejersker, opvågningssygeplejer-

58

sker, dag-kirurgiske- og ambulatoriesygeplejersker, samt modtagerafsnitssygeplejersker muligheden til at have indflydelse på vores praksis fremtid og dermed også har indflydelse på patienternes indlæggelsesforløb i fremtiden.

Jeg er afdelingssygeplejerske i Enhed for Akut Smertebehandling og Palliation (EASP), som er en ny enhed på Rigshospitalet (RH), der med en tværfaglig tilgang arbejder med kvalitetsudvikling og forskning af den postoperative smertebehandling på RH.

Logoet for ICPAN-konferencen

0( , ($ * ( ' )" # ,.( &$"&)*% % ) 1 "* , ( , #/)% % (% * # ! ( , %, )* ( % % %+ & ( $* % # % ( ( ( * )

% % #/ % &$"&)*% % ( * # % % )'(& +"* (

!

!

"

-)* &( *&( .#*

)* &( *&( .#*

( + # (+%% * #

&(* ( %" +% #

Mediq Danmark Køge, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby, Tlf. 4690 1400

Mit foredrag på ICPAN var følgende: Læger og plejepersonale i de kirurgiske klinikker giver udtryk for at postoperativ smerte og kvalmebehandling er en udfordring, der kræver tid og specialviden, som i dag ikke altid er til stede i afdelingerne. I en tværsnitsundersøgelse udført af EASP i 2010, der havde fokus på den postoperative smertebehandling på Rigshospitalet(RH) fandtes et betydeligt potentiale for optimering på flere områder. Eksempelvis fandtes manglende dokumentation af smertescore, ikke sufficient døgndækkende smertebehandling og relativ højt opioidforbrug.

EASP repræsenterer en ny organisatorisk platform for dette arbejde på tværs af centre og klinikker på RH. Formålet er at udvikle, introducere og implementere en opdateret postoperativ multimodal smerte- og kvalmebehandling og derved skabe basis for et optimeret postoperativt forløb med øget mulighed for mobilisering, ernæringsindtag og derved give patienterne forbedret rekonvalescens. Et essentielt element i dette arbejde er løbende dataindsamling og dokumentation.

At udvikle og indføre en ny smertestillende behandling kræver et tæt samarbejde mellem alle parter i det kirurgiske forløb: Anæstesi, kirurger, opvågnings- og plejepersonale samt EASP’s samarbejdspartner: Enhed for kirurgisk patofysiologi v/ Professor Henrik Kehlet og Enhed for Uddannelse, Forskning og Undervisning v/ professor Jørgen Dahl.

60

Metode: Vi arbejder ud fra en selvudviklet metode, som er projektorienteret og består af 7 faser: 1. Indledende fase 2. Indsamling af data 3. Dataanalyse og forslag til ny smerteplan 4. Implementeringsfase 5. Monitorering og justeringsfase 6. Audits 7. Procedure-specific guideline. Præsentation af dataanalyser og auditresultater For at kunne identificere hvor smertebehandling kan optimeres, kortlægges patienternes postoperative forløb.

Med udgangspunkt i analyse af data og viden om evidensbaseret smertebehandling foreslås en ny standard smerteplan. Samtidig tages kontakt til anæstesi og kirurgisk stamafdeling mhp etablering af et samarbejde.

En vigtig faktor i den indledende fase er accept af projektet ”ny smerteplan” med ledelsesmæssig opbakning og af tidspunktet for gennemførelse af projektet hos de implicerede interessenter, dvs. kirurger, anæstesiologer, plejepersonalet og fysioterapeut. Desuden er det vigtigt at identificere barrierer, som kan være bremsende for samarbejde og implementering af en ny smerteplan.

Flere faktorer spiller ind for en optimal udnyttelse af den smertestillende behandlingseffekt på det postoperative forløb (illustreret i fig. 1 (1)). Det er op til de enkelte interessenter at identificere netop deres delprojekt af det overordnede projekt, samt, hvornår de vil tage fat på et indsatsområde (nu eller vente til resultater af dette projekt

Fig. 1 Ny smerte- og kvalmebehandling Procedurespecifik multimodal og opioidbesparende Stressreduktion

Kirurgiske tiltag

Optimeret patientforløb

Patientinformation Ernæring

Revision af sygeplejearbejdsgange

Træning og udskrivelse

Udnyttelse af analgetisk effekt

er synlige).

For at sikre forankring efter projektperioden er afdelingens personale med i alle faser af forløbet, så de oplever ejerskab af processen/projektet.

Ligeledes synliggøres projektet med kontinuerlig information om projektet og visualisering af kvalitetsindikatorer og mål.

Resultater: Min præsentation tog udgangspunkt i patienter, der gennemgår planlagt kompleks nonmalign rygkirurgi.

Hovedsagelige patienter med skoliose, hvor der blev der lavet nye smerte- og kvalmeplaner. Projektet har betydet tæt tværfagligt samarbejde og udmøntet sig forskellige delprojekter for alle grupper. I dette skriv nævnes kun sygeplejerskernes delprojekt.

For sygeplejegruppen har det ud over et fagligt løft med undervisning i smerter og smertebehandling, udmøntet sig i et delprojekt med indsatsområde omkring smertescoring og dokumentation. Delprojektet har været båret af afsnittes egne smertenøglepersoner og har bl.a. resulteret i ændringer i klinisk smerteplejeplan, arbejdsgange og events med fokus på smertescoringer. Resultatet er flere smertescoringer end tidligere.

For patienterne har den nye smerte- og kvalmeplan betydet en reduktion med 20 % af tiden i opvågning, lavere smertescorer de første 2 postoperative dage både i hvile og ved mobilisering, samtidig med en opioid-reduction på mellem 20-80 %.

Patienterne kunne mobiliseres 1 dag tidligere fra seng og med talerstol

61

med den ny smerte- og kvalmeplan i forhold til den gamle smerteplan. De var i stand til at gå uden støtte fra talerstolen 2 dage tidligere og antallet af indlæggelsesdage blev reduceret fra 9 til 7 dage med den nye smerteog kvalmeplan.

Opsummering: Vi har nu en ny retningslinje på Rigshospitalet for disse rygpatienter. Der er konsensus blandt alle involverede parter i patientforløbet i brugen af denne retningslinje. Der er øget fokus på smerte og dokumentation af dette.

Sidst men ikke mindst patienterne har færre smerter, de mobiliseres og udskrives tidligere.

Konklusion: Postoperative smerter er fortsat en udfordring. En ny organisatorisk måde at arbejde med postoperative procedurespecifikke smerteplaner på er nødvendigt og er spiller en akut postoperativ smerteenheder en stor rolle i det tværfaglige samarbejde (2).

Tråde trukket til andre foredragsholdere på ICPAN: Jocelyn Reimer-Kent, Vancouver, Canada talte om hvad hun kaldte: Rapid Surgical Recovery (lig vores: optimerede patientforløb), hvor hun havde valgt at fortælle om udfordringerne med længden af fastetiden for patienterne, specielt de patienter, som kommer på operationsgangen op ad dagen. Samtidig fortalte hun om udfordringerne med at få lægemæssig backup til at gennemføre disse optimerede patientforløb, trods et samarbejde og brug af professor Henrik

62

Kehlets forskning.

Vi talte sammen om udveksling af ideer, da vi i på Rigshospitalet og for den sags skyld i resten af Danmark er langt fremme på området i forhold til de optimerede patientforløb.

Fionuala O´Gorman, Cork Ireland fortalte om et vellykket tværfagligt projekt, hun har været med til at implementere omkring pleje og behandling til døende på akutte hospitaler, samt hvilke forbedringer det tværfaglige samarbejde har ført med sig som sidegevinster. Se http://www.hospicefriendlyhospitals.net/.

Denise O´Brian, Michigan, USA talte om udfordringerne med implementering af elektroniske systemer i opvågningsregi, om hvor svært det er at skabt bro mellem it-udviklerne og den daglige praksis og hvordan det lykkedes hende at vise vejen ved at tage it-udviklerne med i anvendelsen af systemet i hverdagen.

Vores fælles udgangspunkt var ”implementering” og hvordan man bedst skaber bro / ejerskab af systemer og dermed øger interessen og brugen af et givet redskab.

Jan Odom-Forren, Kentucky, USA talte om forandringer, udfordringer og valg i vores liv, både personligt og fagligt. Hun talte om nogle udfordringer og forandringer, som havde haft indflydelse på ledere og hvordan de efterfølgende har reageret og hvilke valgt de efterfølgende har taget på egne og personalets vegne.

Vores fælles udgangspunkt var netop ledelsernes reaktioner på nye tiltag (fx vores nye smerteplaner), om støtten til gennemførelse var til stede og hvilken helt essentiel betydning en

GE Healthcare

See the individual in the information Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand.

Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling.

Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/S Park Allè 295, 2. sal 2605 Brøndby T: 4329 5700 F: 4329 5701

Avance® carestation

Canadian National-tower i Toronto, Canada, som er 553 meter højt

Niagara Falls, Ontario, Canada

ledelsesmæssig forankring har.

Informationer om ICPAN, samt talere og præsentationer kan findes på: www.icpan.info.

Ud over kongressen rummer Toronto, Canada faktisk også to af verdens vidundere og vi ville da heller ikke gå glip af disse: Det har været en stor fornøjelse at deltage!

Venlig hilsen Berit Ahlmann Thomsen Anæstesisygeplejerske og afdelings-

64

sygeplejerske Enhed for Akut Smertebehandling og Palliation, Rigshospitalet Tlf.nr. 3545 1053 Mail: Berit.Ahlmann.Thomsen@ rh.regionh.dk Website: www.easp.rh.dk Litteratur: 1. Dahl et al. Expert.Opin.Pharmacother. 2010 2. White PF, Kehlet H. Anesthesiology 2010

FSAIO´s deltagelse i DSR´s generalforsamlinger v/Kirsten Høgh

Kredsbestyrelserne i DSR havde inviteret de Faglige Selskaber til at deltage i deres generalforsamlinger med stande for at prøve at hjælpe de Faglige Selskaber med at blive mere synlige og kan måske på den måde få flere medlemmer. Der er stadig medlemmer af DSR der ikke kender noget til de Faglige Selskaber.

FSAIO takkede ja til at deltage i Kreds Nordjylland og Kreds Syddanmark.

Mette Ring deltog i Nordjylland med en stand. Desværre var det kun FSAIO der havde taget i mod invitationen til at deltage.

I Kreds Syddanmark deltog Nina Lennert og undertegnede. Vi synes vi havde fået lavet en fin stand med to borde, da vi havde så mange forskellige pjecer og lidt chokolade at dele ud af.

Vi var i alt 5 Faglige Selskaber der havde taget i mod invitationen, for uden os var det: Sundhedsplejerskerne, øjensygeplejerskerne, kræftsygeplejerskerne og operations- skadestue- og stericentralens sygeplejersker. Der udover var der stand fra Sygeplejemuseet i

Kolding, Lån og Spar og et Center for undervisning og udvikling i Middelfart.

Vi, repræsentanter fra de Faglige Selskaber fik rigtig snakket med hinanden. Det er jo ikke ret ofte at vi har mulighed for at mødes og jeg synes, at denne lejlighed var rigtig fin.

General forsamlingen var berammet fra kl. 9.30 til 16.00.

DSR´s formand Grete Christensen holdte åbningstalen og herefter startede generalforsamlingen.

Ved 13-tiden var der frokost og kl.14. var der et rigtig godt foredrag med læge og hjerneforskeren Peter Lund Madsen, her fik vi rigtig lov til at røre latter musklerne.

Kl. 15 fortsatte generalforsamlingen og inden den sluttede var der bortlodning blandt de tilbageblivende deltagere om en del flotte gaver.

FSAIO kunne desværre ikke deltage i de øvrige Kredses generalforsamlinger.

Vi håber at Kredsene vil indbyde os til deres generalforsamlinger i 2013 og vi vil gøre meget for at vi kan deltage i flere af de øvrige Kredses generalforsamlinger.

65

Fluido Junior Bl d og væ Blodæskevarmer k

KKeep it simple

!

0HG&RUH

Fluido Junior Blod og væ Blodæskevarmer • Garanterer tem mperatur ved flow p på 55-120 ml/min • Klar og primet på 10 sekunder • Kun 1 betjening gsknap • 3 års garanti

MEDCORE er forhandler f h dl aff fforskkkellige lli lløsninger i iindenfor d f temperaturregulering. Fluido Ju unior er en af løsningerne til opvarmning af blod og væskeer, ligesom vi har løsninger til køleterapi samt forced air wa arming.

Kontakt os gerne for at høre næ ærmere: MedCore Danmark A/S Immerkær 54, 2650 Hvidovre Tlf: (+45)36456517 www.medcore.dk 0HG&RUH

IN VÅGN GSSYG

SITE

Formandens beretning v. Mette Ring - Beretter om det første elektroniske valg i 2010. En meget lav stemmedeltagelse. Der er nu en bestyrelse på 7 + 2 suppleanter. FSAIO havde konstituerende møde i september 2010. Derefter fulgte en orientering af/om FSAIO´s opgaver mv.

- Præsentation af bestyrelsens medlemmer og deres respektive arb.’s-områder: Mette Ring - Dorte Söderberg – Majken Dam Frederiksen – Kirsten Høgh Jensen – Nina Lennert – Bente Buch – Lone Juhl Christensen – Lotte Reiter – Lisbeth Isaksen - Mette Ring beretter om EfCCNa/ FSAIO-kongressen, der fyldte utroligt meget i foråret. FSAIO sponsorerede at 50 danske sygeplejersker

68

RK ANÆS

Deltagere: 95 medlemmer + FSAIObestyrelsen Valg af referent: Nina Lennert Valg af dirigent: Inge Marie Kristensen, Region Syddanmark - Ingen indkomne forslag til drøftelse på GF Valg af stemmetællere: Peter Brusgaard + Jette Mogensen

A NM

19. september 2011, Comwell Kolding

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

OP

L EP

Generalforsamling FSAIO

kom med på den første internationale kongres for intensivsygeplejersker i Danmark.

FSAIO har desværre et faldende medlemstal – Hvordan får vi flere med? – Mette Ring opfordrer til at tage FSAIO-foldere med hjem og i det hele taget gøre reklame for hvilke fordele, der er ved at være medlem.

Mette Ring opfordrer til at flere tager postere med på landskursus, hvor man kan vise/fortælle hvad man har/eller arbejder med. Bedste poster præmieres.

Vi skal blive bedre til at fortælle hvem vi er, som det faglige selskab.

Funktionsbeskrivelsen for hhv. anæstesisgpl. og intensivsgpl. er under revidering.

Fra salen: Der forslås at vi kommer på Facebook - laver SMS-kampagne - fortæller hvordan man stiller op til bestyrelsen; herunder hvad er arbejdsvilkårene – at komme mere ud til medlemmerne.

Mette Ring informerer om at de faglige selskaber i samarbejde med DSR er ved at udvikle et fælles visuelt design. Forhåbentlig vil

det nye fælles design, bevirke at de faglige selskabers materialer bliver mere genkendelige, både i de elektroniske medier og i de trykte foldere.

Mette Ring: Der mangler ildsjæle – alle er velkomne med gode input til FSAIO´s arbejde fremadrettet - også fordi der kommer flere forespørgsler inden for alle 3 specialer, der skal tages stilling til/kommenteres.

Fra salen: Da vi har splittet kurset op i 2 dage er der en del som ikke er med på generalforsamling.

Bente Buch: Opfordrer til at ildsjæle gerne må oprette arbejdsgrupper.

Gennemgang af årsregnskab 2010 ved kasserer Kirsten Høgh Jensen.

Regnskabet godkendes.

Som kommentar til regnskabet oplyses at vi nu skal betale moms af medlemskontingentet. Det er en ekstra udgift, men der er også områder hvor FSAIO kan trække moms fra.

Fra salen: Der spørges om indtægter/ tilskud fra DSR? – FSAIO modtager et beløb på godt 40.000 kr. årligt til de internationale samarbejder.

Hvad sker der med puljen af likvide midler, hvis FSAIO opløses? - De henstår i 5 år – ifald der skulle være ildsjæle, som ønsker at oprette en lign. sammenslutning/selskab.

Præsentation af Budget 2012 v/ Kirsten Høgh Jensen Budgettet godkendes.

- Vi vil bibeholde at medlemmer af FSAIO kan deltage i de kommende verdenskongresser, derfor fortsætter studiestøtten uændret.

- Indtægter er kontingentmæssigt dalende - Til DRÅBEN gives aftalt beløb/medlem Der er budgetteret med underskud, men forhåbentlig bliver det reduceret ved at det lykkes at skaffe flere medlemmer og flere deltagere til landskurserne.

Fra salen spørges der til om det er med vilje at der bruges af egenkapitalen. Dertil svarer Mette Ring, at det er bevidst at man vil nedsætte egenkapitalen.

Derudover spørges til om man kunne overveje at sende bladet ud elektronisk?

Mette Ring fortæller at der formentlig vil blive en overgangsfase med både et elektronisk blad og den velkendte papirudgave af DRÅBEN. Valg af revisor Helle Schønning, Gentofte.

Der foreslås, at vi i stedet for revisor benævner funktionen som bilagskontrollant, da regler for det juridiske ansvar derved ændres.

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` " `a^` ^cY bZY \dYZ ^YZZg 69

Studiestøtte 2011 v/ Lone Juhl

Følgende er en oversigt over de bevilgede penge til studiestøtte som er givet ud i dette år.

I foråret blev der givet studiestøtte til 20 sygeplejersker, som deltog i EfCCNa kongressen, der blev afholdt i Tivolis kongrescenter i København.

Navnene på disse er tidligere offentliggjort i Dråben.

Resten af året har 14 sygeplejersker fået studiestøtte til internationale kongresser. Heraf 9 opvågningssygeplejersker, 4 anæstesisygeplejersker og 1 intensivsygeplejerske.

Bestyrelsen i FSAIO er utrolig glade

for at kunne bevilge støtte til medlemmernes faglige udvikling og international networking via studiestøtteordningen. Mange har sendt deres beretning om rejsen til os, og referaterne kan ses på www.dsr.dk/fsaio. Det er en fornøjelse at være studiestøtteansvarlig i FSAIO da selskabet prioriterer at give et godt tilskud til medlemmerne.

Kriterierne for at komme i betragtning er: 1 års medlemskab af FSAIO, rettidig indsendelse af ansøgning, samt at turen går udenlands og at det ikke er en del af specialuddannelsen som afvikles for støtten.

Hermed navnene på de sygeplejersker der har modtaget studiestøtte: Opvågning Opvågning Opvågning Opvågning Opvågning Anæstesi Anæstesi phD, Intensiv Anæstesi Anæstesi Opvågning Opvågning Opvågning Opvågning

70

Helle Kahl Andersen, Icpan Berit Ahlmann Thomsen, Icpan Anne Weibye, Icpan Lene Wiinholdt Doktor, Icpan Astrid Weltzer, Icpan Kia Beck Johnsen, Europæisk pæd konference ESPA 2011 Bende Burgdorf, ESPA 2011 Hanne Irene Jensen, ESICM 2011 Doris Nielsen, ESPA 2011 Elsebeth Herold, ESPA 2011 Lise Grubbe Lund, Icpan Dorthe Bank madsen, Icpan Susanne Olsen, Icpan Pia Dybdal Nielsen, Icpan

5000 kr 5000 kr 5000 kr 5000 kr 5000 kr 5000 kr 5000 kr 5000 kr 5000 kr 5000 kr 5000 kr 5000 kr 5000 kr 5000 kr

@[] b³h[h ^[b[ j_Z[d de][j doj$ C[d `[] aWd e]i Xhk][ Z[d if[Y_Wbl_Z[d" `[] ^Wh c[Z \hW :WdcWha 7DD;JJ; I;B?C7DD"?DJ;DI?LIO=;FB;@;HIA;

]`eX$Za =`eX [h [d `eXfehjWb \eh :[j =h´dbWdZia[ IkdZ^[Zil³i# [d" ^leh Zk Ó dZ[h Wbb[ Wajk[bb[ b[Z_][ ij_bb_d][h _ =h´dbWdZ$ L_ cWd]b[h if[Y_[bj0 Io][fb[`[hia[h c[Z if[Y_Wb# kZZWdd[bi[ _ 7d³ij[i_ e] ?dj[di_l fb[`[

:[j =h´dbWdZia[ IkdZ^[Zil³i[d

Hvordan laver man en poster?

Af Bente Horslund Kristiansen, intensiv sygeplejerske, introduktions- og oplæringsansvarlig, AnæstesiologiskIntensiv afd.I, Hjerteopvågning, Århus Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej. bentekri@rm.dk Sammen med en kollega, Lone Hedegaard Andersen, har jeg gennem flere år arrangeret undervisning/simuleret træning for vores kollegaer i Hjerteopvågningen. Det har været i de akutte og uforudsete situationer, der kan opstå efter en hjerteoperation.

Jeg skulle med på landskurset i FSAIO, og så der blev efterlyst poster.

Jeg havde ikke prøvet at lave en poster før, men tænkte at jeg kunne bruge noget af det materiale vi havde, fx formål og mål med undervisningen.

Så kunne det vel ikke være så svært og tage ret lang tid. Jeg blev klogere.

Jeg startede med at få grønt lys fra min leder, og fik en kontordag til at lave posteren i. Det tog en del mere tid. Lone har været med til at lave posteren og vi har nok brugt et par dage sammen, og desuden har jeg brugt tid før og efter.

Jeg kontaktede Mette Ring i FSAIO for at høre hvilke krav de havde til en poster, men det var frit hvordan man ville gøre det.

Fra vores uddannelsesansvarlige Hanne Juul fik jeg hjælp til hvordan man gør rent praktisk og så hendes sidste poster. Den havde et layout

72

Lone og jeg synes var flot, så layoutet brugte vi ikke mere tid på.

Jeg havde bestilt en tid i Kommunikationsafdelingen, da de hjælper med layout og sørger for trykning. Ud fra vores ide til layout, indhold og billeder lavede en mediegrafiker et forslag.

Til indholdet kunne vi bruge en del fra vores materiale og billeder, men det krævede en del fravalg, præciseringer, omformuleringer og alle ord blev vendt og drejet mange gange. Til dette fik vi stor hjælp af vores forskningssygeplejerske Pernille Skovby, som gennemgik det med os før det blev sendt til Kommunikationsafdelingen.

Efter 3-4 gange hvor jeg havde det til godkendelse blev det sendt til trykkeren. Vi valgte 90 x 120 cm og på papir, hvor det står tydeligere end på stof.

Vi har lært meget af processen, ikke bare hvordan man laver en poster, men også hvordan man formulerer sig præcist. En viden som vi kan bruge i vores videre arbejde, så vi er blevet klogere på flere fronter. Vi kan varmt anbefale andre at lave en poster.

Vinder af Posterkonkurrencen ved Efterårets Landskursus 2011

Bente Horslund Kristiansen Intensiv sygeplejerske, Århus Universitetshospital.

Emne: ”Simuleret træning i akut sygepleje i et hjerteopvågningsafsnit – Making it real”

De 2 andre, der havde en poster med er: Hejdi Gamst-Jensen, Bispebjerg Hospital – ”Oesophageal doppler guided fluid management for appendicitis or hip fracture surgery” Kirsten Pedersen, Aalborg Sygehus Nord – ”Actioncard for babyambulance i region Nordjylland”

73

INFUSIONS- OG SPRØJTEPUMPER FRA TERUMO

TE-171/172

TE-311/312

SMERTE- OG INFUSIONSPUMPER FRA MICREL

RYTHMIC

MICROPUMP

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 Herlev Tlf. 36 45 65 17 • www.hemax.dk • hemax@hemax.dk M E D I C A L

™

TERUMO: Kendetegn for alle Terumos pumper: • Høj brugervenlighed.

• Robuste pumper.

• Lang levetid.

TE-171/172 infusionspumpe: • ”Mid-press” betyder, at pumpen ikke klemmer infusionsslangen helt flad og dermed ødelægger blodlegemerne. Derfor er pumpen meget velegnet til blodtransfusioner.

• Stor spredning på indløbshastigheden – fra helt lav til høj. 0,1 ml/t til 1200 ml/t.

• Høj præcision.

TE-331/332 sprøjtepumpe: • Letlæseligt display.

• Med tydeligt decimal markering.

• Tydelig monitorering af alarmer.

MICREL: RYTHMIC smertepumpe: • • • • •

Let og kompakt pumpe.

Simpel at programmere.

Nyskabende og unikke infusionssæt.

Infusionssættet kommer samlet i en pakke – dermed meget hygiejnisk og nemt. ”Air in line” alarm-irritationen er væk takket være air eliminerings filteret, som er indbygget i det unikke infusionssæt.

MICROPUMP infusionspumpe: • • • • • •

Nem og hurtig programmering i ML/T Lille, let og transportabel Lang batterilevetid Bruger standard sprøjter Hurtig identifikation af alarmer Stor sikkerhed og præcision

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 Herlev Produktspecialist Anja Hermansen • Tlf.: 28 18 70 64 (Jylland & Fyn) Produktspecialist Karen Ambirk • Tlf.: 20300208 (Sjælland)

M E D I C A L

™

Boganmeldelse:

Den akutte patient, 2. udgave Redigeret af Torben Callesen og Kristian Antonsen. ntonsen Udgivet Munksgaard Danmark, 392 sider, pris kr. 548,00 Anmeldt af Anne Højager Nielsen Sygeplejerske med specialfunktion, Kvalitetskoordinator ITA, Anæstesiologisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro.

Den akutte patient (2010) er en opdateret af den første udgave af bogen, som kom i 2005. Akut medicin er siden 2005 blevet et emne med stor fokus, både i sundhedsvæsnet, som politisk. Akutte modtage afdelinger er etableret de fleste steder, hvis ikke alle og triage er blevet et ord der er hvermands eje. Den akutte patient er stringent og logisk bygget op. Først er der en grundig gennemgang af ABCD i forhold til den akutte patient. Her er formentlig ikke meget nyt for den erfarne anæstesi eller intensiv sygeplejerske, men selve struktureringen er vigtig, og særligt i situationer, hvor vi ikke nødvendigvis ved hvad der er på spil. Bogen er struktureret over de samme tre overskrifter inden for hvert kapitel: de første fem minutter, den første time, det første døgn.

Fokus er på det enkle og sansede.

SE, LYT og FØL er stikordene for de første fem minutters vurdering i mange af kapitlerne. I det ligger der en vigtig pointe, for sygeplejersker, der

76

er vant til at arbejde med masser af forskelligt udstyr og overvågning. Her kommer man virkelig i kontakt med det mest grundlæggende. Eksempelvis skriver Quist og Mogensen i kapitlet om Patienten med akutte abdominalsmerter: De første fem minutter: ABC gennemgås og sikres.

Er patienten shockeret? Eller septisk?

Se: Er patienten ved bevidsthed?

Er patienten bleg og klamtsvedende?

Føl: Er abdomen bræthårdt (defénse musculaire)?

Lyt: blodtryk, hjerteaktion, puls, respiration (Den akutte patient s.

251).

Der er gode kapitler indenfor akut åndenød, hjertestop og rytmeforstyrrelser, blødning og hæmostase, bevidsthedspåvirkning, modtagelse af multitraumatiserede, akutte smerter, smerter i brystet, smerter i abdomen, forgiftninger, krise etc.

Målgruppen for denne bog er helt klart læger, som arbejder med modtagelse af akutte patienter, men jeg synes også at sygeplejersker, som arbejder meget selvstændigt, som f.eks. præhospitalt, på transporter, i skadestuer eller sygeplejersker, der arbejder med Mobile Akut teams kan blive inspirerede af denne bog. Bogen

er informationspakket, men samtidig også meget symptomorienteret, hvilket gør den meget praktisk anvendelig. Det er dog en bog, som skal studeres i fredelige stunder – den har ikke lomme format – og er for kompleks at slå op i når man står i situationen.

ughb³YZg '%&' 7Zb²g` [³a\ZcYZ YVidZg [dg ghb³YZg ^ ]]k# ^ciZch^k!

Vc²hiZh^ d\ dek \c^c\h"VgWZ_Yh\gjeeZgcZ 6c²hiZh^ VgWZ_Yh\gjeeZgcZh ghb³YZ V[]daYZh V[ GZ\^dc =dkZYhiVYZc h^Yhi ^ bV_ '%&' >ciZch^kZ VgWZ_Yh\gjeeZgcZh ghb³YZ V[]daYZh V[ IgZ`VciZch VgWZ_Yh\gjeeZ Y# -# _jc^ '%&' Dek \c^c\h VgWZ_Yh\gjeeZgcZh ghb³YZ V[]daYZh V[ gZ\^dc B^Yi$CdgY_naaVcY Y#&+# Veg^a '%&' HZ bZgZ d\ c²gbZgZ ^c[dgbVi^dc ^ 9g WZcÉh bVgihcjbbZg '%&' GZ[ZgViZg [gV b³YZgcZ ^ '%&& `Vc a²hZh e ]_ZbbZh^YZc lll#Yhg#Y`$[hV^d

7d\VcbZaYZahZg 9Zg Zg ÓZgZ Wd\VcbZaYZahZg e ;H6>D h ]_ZbbZh^YZ# HZ e lll#Yhg#Y`$[hV^d 77

Boganmeldelse:

Kan jeg dø af det, Mor? Skrevet af Karin Mørch.

People`s Press 2011 Anmeldt af: Mette Ring, Afdelingssygeplejerske plejerske Neuroanæstesiologisk afsnit, Aalborg Sygehus Syd Bogen er en beretning om, hvordan en families liv former sig gennem en 10-årig periode, hvor ældste datter Ilya er igennem et svært sygdomsforløb. Ilya har multiple hæmangiomer i sin hjerne, hvoraf de 2 har en størrelse, som giver risiko for akutte hjerneblødninger. Begge forældre påtager sig et stort ansvar og gør en imponerende indsats for at Ilya skal få den bedst tænkelige behandling. Dette sker samtidig med at familien med 3 mindre søskende også skal fungere. Ì beretningen følger vi familien fra Ilya`s sygdom konstateres til genoptræningen og start på efterskolen efter hjerneoperationen I Arizona. Ilya`s sygdom udvikler sig og med forældrenes seriøse research, bliver beslutningen at det sikreste sted at få Ilya opereret er i Phoenix, Arizona, hvor der er et stort center for patienter med cerebrovaskulære sygdomme. Interessant er det at få et lille indblik i hvordan det amerikanske sundhedsvæsen fungerer på en højt specialiseret enhed.

Specielt kendetegnende for centeret – set med en danskers øjne - er at

78

hospitalet fungerer på højt blus også i aften- og nattetimerne.

Denne bog er en gave til sundhedspersonalet på sygehusene, ikke mindst til dem der arbejder indenfor det neurokirugiske speciale. Beretningen er konstruktiv og giver en så objektiv beskrivelse af forløbet, som man kan forestille sig. Gennem bogen skildres blandt andet hvad TID kan betyde. Det både i forhold til, hvordan man som personale giver sig tid til at tale med patient og pårørende og være der for dem, men også hvordan det ved svær sygdom i hjernen kan handle om at minutters ventetid kan få uafvendelig betydning.

Gennem hele beretningen er det også tydeligt at det er af afgørende betydning at læger og sygeplejersker skaber tillid og påtager sig ansvar for patienten sammen med dennes pårørende. I beretningen om Ilya´s sygdomsforløb er det tydeligt, at der er flere personer, som familien gennem alle årene har haft stor tillid til. Personer som har taget ansvar og hjulpet familien gennem en meget svær tid.

;aZgZ bZYaZbbZg ³ch`Zh

K^cY YZaiV\ZahZ ^ [dg gZih AVcYh`jghjh ;H6>D Zg YZi hi³ghiZ [V\a^\Z hZah`VW ^ 9VcbVg` " bZc k^ k^a \ZgcZ k²gZ ÓZgZ! h k^ `Vc aVkZ cd\aZ he²cYZcYZ i^aiV\ [dg bZYaZbbZgcZ! \^kZ ÓZgZ hijY^Zhi³iiZ! hi³iiZ ad`VaZ VgWZ_Yh\gjeeZg d\ bZ\Zi bZgZ

H`V[ * cnZ bZYaZbbZg i^a ;H6>D ^cYZc Y# &# [ZWgjVg '%&' d\ YZaiV\ ^ adYig²`c^c\Zc db & WZiVai YZaiV\ZahZ ^ ;dg gZih AVcYh`jghjh# 9Zg Zg jYadYYZi &% eaVYhZg! bZc dkZgcVic^c\ d\ i_ZcZhiZ[g^ h`Va Yj Yd\ hZak h³g\Z [dg# CVkcZcZ e YZ cnZ bZYaZbbZg hZcYZg Yj i^a bZYaZbhgZ\^higVciZc/ BV_`Zc 9Vb ;gZYZg^`hZc! bV_`ZcTYVb5nV]dd#Y` C g YZ cnZ bZYaZbbZg Zg gZ\^higZgZi WZiVaZgZ! ]Vg Yj X]VcXZc [dg Vi k^cYZ# AdYig²`c^c\Zc h`Zg &# [ZWgjVg 9j `Vc gZ`k^gZgZ e_ZXZg ]dh YhdZYZgWZg\5\bV^a#Xdb

79

10th WCNA

World Congress for Nurse Anesthetists

Ljubljana, Slovenia, May 26-29, 2012

>;C6 >ciZgcVi^dcVa ;ZYgVi^dc [dg CjghZ 6cZhi]Zi^hih V[]daYZg `dc\gZh ^ HadkZc^Zc '+"'.$* '%&' ]iie/$$lll#lXcV'%&'#Xdb$]dbZ$ I^a YZccZ @dc\gZh ³gZb²g`Zh YZg Zc eja_Z e *%#%%% `g# ]kdg[gV YZg `Vc h³\Zh hijY^Zhi³iiZ# 9Zg h`Va aVkZh h²YkVca^\ Vch³\c^c\ db hijY^Zhi³iiZ! hZ ]kdgYVc e ;H6>D h ]_ZbbZh^YZ/ lll#Yhg#Y`$[hV^d 9ZVYa^cZ [dg Vi h³\Z hijY^Zhi³iiZ i^a YZccZ `dc\gZh Zg '*$'"'%&' 6ch³\ZgZ k^a ]jgi^\hi bja^\i YZgZ[iZg [ hkVg e db bVc ]Vg [ Zi hi³iiZ d\ ]kdg bZ\Zi#

WFCCN WORLD FEDERATION OF CRITICAL CARE NURSES L;88C LdgaY ;ZYZgVi^dc d[ 8g^i^XVa 8VgZ CjghZh V[]daYZg kZgYZch`dc\gZh ^ @gdVi^Zc &'"&*$) '%&' ]iie/$$lll#l[XXc'%&'#dg\$ I^a YZccZ `dc\gZh ³gZb²g`Zh YZg Zc eja_Z e *%#%%% `g# ]kdg[gV YZg `Vc h³\Zh hijY^Zhi³iiZ# 9Zg h`Va aVkZh Zc h²YkVca^\ Vch³\c^c\ db hijY^Zhi³iiZ! hZ ]kdgYVc e ;H6>D h ]_ZbbZh^YZ/ lll#Yhg#Y`$[hV^d 9ZVYa^cZ [dg Vi h³\Z hijY^Zhi³iiZ i^a YZccZ `dc\gZh Zg *$& Ä '%&' 6ch³\ZgZ k^a ]jgi^\hi bja^\i ]ZgZ[iZg [ hkVg e db bVc ]Vg [ Zi hi³iiZ d\ ]kdg bZ\Zi# 80

Opslagstavlen: 7Zh i ;H6 ngZahZ c ^ >D ³ VaaZ Zc ch`Zg g^\ \a² i Y d\ Za^\ ?j ^\ Zi \ Cni dYi a

g ' %&'

HZ e ]_Z bbZh^YZ c lll#Yhg# Y`$[hV^d d \ i^abZaY Y ^\ cn]ZYh WgZkZ# ;³a\ bZY ^ ]kVY YZ g h`Zg ^ ;H6>D Ä g Z\^#

<

Z i^a &' h a Z Y a % >cY`V Vba^c\ ' [dgh a V g c\ Z Zc @daY^

aa! blZ +#%% d 8

a Z di a# & h e ] ih '%&' ` Z Y a d i^a 6[] # bVg cYZh Z Y# '+ h Y c c ^ dgYcZ G^c\ h \ V Y Z

iZg i^a VcY BZii g '%&' Ejc` b jV g [d +# _Vc YcZi#Y` '

# Y

^cYZc ^a/ bg5\k V

e b >D g ;H6 d [

c Z gZah 7Zhin

=JH@ Ä 9j `Vc h³ hijY^Zh i³iiZ i^a \Z `dc" \gZhhZg! ` Ä H³\ h jghZg b#k# Zc ^cYZc Zhi ( bYg#

HZ ]kdg YV lll#Y c e hg#Y`$[ hV^d

;dgh a

V\ i

^a @j @dc ghZg d\ \gZh

HZ Y hZg/ Z

deY ViZ hZcZhi ]_Zb g^c\Zg e Z

bZh ^YZc jcY Ç@ `dc \gZh dbbZ Zg/ c hZg! `jgh YZ ZgÇ

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`

SI-

A NM

RK ANÆS

TE

At sikre selskabets fortsatte beståen og berettigelse ved at:

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

Mål for FSAIO

OP

✔

Overholde de af Dansk Sygeplejeråd (DSR) udarbejdede vedtægter for Faglige selskaber

✔

Samarbejde med DSR

✔

Højne det faglige niveau og synliggøre sygeplejen ved at arrangere og afholde landskurser

✔

Bidrage til at DRÅBEN DANMARK består, for at sikre formidling af nyheder og information, samt faglige artikler til medlemmerne

✔

Arbejde for at sikre specialuddannelserne til anæstesi- og intensivsygeplejersker

✔

Arbejde for efteruddannelse til opvågningssygeplejerskerne

✔

Repræsentere danske anæstesi-, intensiv og – opvågningssygeplejersker i det nordiske og internationale samarbejde

✔

Arbejde for at fremme det tværfaglige samarbejde mellem medlemmerne

✔

Arbejde for at der er specialuddannede sygeplejersker i anæstesiog intensivafdelingerne

✔

Arbejde for en sund økonomi

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` " `a^` ^cY bZY \dYZ ^YZZg 82

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

A NM

RK ANÆS

TE

STUDIESTØTTEORDNING Målet med studiestøtteordningen er at give medlemmer af FSAIO mulighed for at komme til udlandet i forbindelse med: • studieophold • kongresser • kurser Betingelserne for at komme i betragtning: • studieopholdet/kongressen/kurset skal have relevans for specialerne: intensiv/anœstesi/opvågning.

• arrangementet skal vœre uden for Danmark • man skal have vœret medlem af FSAIO min. 1 år på ansøgningstidspunktet • man skal have søgt arbejdsgiver om tjenestefri og økonomisk støtte INDEN man søger FSAIO. Kopi af svar fra arbejdsgiver skal vedlœgges ansøgningen.

• man skal oplyse, hvor man ellers søger støtte • anslået budget skal vedlœgges • der skal vœre en udførlig begrundelse for at deltage • Ansøger skal skrive et resume af arrangementets faglige højdepunkter og sende det elektronisk til lonejuhl@gmail.com senest en måned efter studieopholdet/kongressen.

Ansøgningsskema: Ansøgningsskemaet kan hentes på hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio, gå ind under studiestøtte, udfyld skemaet, og send det elektronisk til Lone Juhl, mail: lonejuhl@gmail.com kopi af, eller indscannet kopi af brev fra arbejdsgiver om tjenestefri og evt. bevilling af penge til arrangementet bedes vedhæftet mailen.

Ansøgninger fremsendes senest 3 måneder før arrangementet finder sted. Vær opmærksom på at fristen for ansøgning kan fremrykkes ved kongresser som NOKIAS, WCNA, EFCCNA, WFCCN, dette offentligøres i Dråben og på hjemmesiden.

Alle ansøgninger behandles af hele bestyrelsen.

Der kan maksimalt gives 5000 kr. til et arrangement.

Navne på alle studiestøttemodtagere vil blive bragt på hjemmesiden, www.dsr.dk/fsaio fra December og 3 måneder frem.

83

Regionsgrupper for anæstesi- intensiv- og opvågningssygeplejersker Lokale arbejdsgrupper i regionerne, som er nedsat med det formål at styrke den faglige udvikling indenfor anæstesi – intensiv – og opvågningssygepleje, kan ansøge FSAIO om økonomisk støtte til driftsomkostninger.

Med udgangspunkt i medlemstal ydes der tilskud til 5 anæstesi – 5 intensiv og 3 opvågningsgrupper. Hvor det geografisk er en fordel kan grupperne dele sig i 2, og som følge heraf dele tilskuddet.

Der kan max. søges kr. 15.000,00 kr. pr. år pr. gruppe.

Ansøgningsfrist for tilskud fra FSAIO d. 1. maj.

Betingelser og forpligtelser: - Arbejdsgruppens medlemmer skal være registrerede, betalende medlemmer af FSAIO. - FSAIO oplyses om navn og adresse på samtlige af gruppens medlemmer.

- FSAIO bekendtgøres med hvem der er formand, kasserer og referent.

- FSAIO bekendtgøres med gruppens årsplaner.

- Arbejdsgruppen udarbejder budget for det kommende år og aflægger regnskab for det forgangne år. Regnskabsåret er fra 1. maj til 30. april.

- Den økonomiske støtte skal bruges til møder, faglige arrangementer, temadage og studiekredse for sygeplejersker.

- Referater tilsendes FSAIO´s kontaktperson, som får referatet lagt på hjemmesiden. Årsmøde afholdes på skift blandt regionsgrupperne i alle specialer i foråret. FSAIO støtter den afholdende gruppe med 5.000,00 kr. til dækning af udgifter til lokaleleje og forplejning.

SI-

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG

SK EJER ER I D A

A NM

RK ANÆS

TE

84

OP

L EP

Kontaktperson: Bente Buch, Ordrup Jagtvej 97, 2920 Charlottenlund, Tlf: 35457210.

Mail: bebuch2003@yahoo.dk

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

A NM

RK ANÆS

TE

Bortlodning af Landskursusophold

OP

Bestyrelsen i FSAIO har besluttet at bortlodde 2 gratis pladser på forårslandskurset til medlemmer af FSAIO. Dette indebærer kursusafgift og 2 overnatninger på kursusstedet.

Transport til kursusstedet og tjenestefri er for egen regning.

For at deltage i lodtrækningen skal du: 1. Have været medlem af FSAIO i minimum 1 år på trækningstidspunktet og din kontingentbetaling skal være registreret.

2. Være villig til at skrive et kort referat max. 2 A4-sider til Dråben. Skriv om det, der gjorde størst indtryk på dig, eller om dét, du bedst kan tage med dig hjem og bruge. Sendes til Nina Lennert på mail : ninlen@live.dk 3. Udfylde nedenstående kupon og sende den i en lukket kuvert til formanden for FSAIO: Mette Ring, Heliosvej 12, 9210 Ålborg SØ

✂

Bortlodningen fınder sted ved at to uvildige personer trækker navne blandt de indkomne blanketter den 2. februar 2012.

Vinderne får direkte besked.

FSAIO gør opmærksom på, at man kun kan deltage på nedennævnte landskursus. Skulle man være forhindret i at deltage, kan pladsen gives videre til en veninde/kollega under samme betingelser som ovenfor!!

Undertegnede ønsker at deltage i lodtrækningen om 1 af 2 fripladser på Forårslandskurset d. 26. - 27. marts 2012.

Medlemsnummer DSR ______________________________________________ Navn ______________________________________________________________ Adresse ___________________________________________________________ E-mail: ____________________________________________________________ Arbejdssted: _______________________________________________________ Telf. nr. privat: ____________________ Telf. nr. Arbejde: ________________ Speciale: Anæs: _____________ Int: _____________ Opv.: ______________ Indsendes senest den 1. februar 2012.

✂ Frankeres som brev

Mette Ring Heliosvej 12 9210 Ålborg SØ 86

9Zc igVjbVi^hZgZYZ eVi^Zcih [dga³W [gV & i^a .

9Zc -# bV_ '%&' ;aZgZ deanhc^c\Zg [³a\Zg kZYg³gZcYZ/

CVkcZ e jcYZgk^hZgZ

Eg^h [dg YZaiV\ZahZ

I^abZaY^c\ B a\gjeeZ/

H ea# YZg VgWZ_YZg bZY ZaaZg ]Vg ^ciZgZhhZ [dg YZc igVj" bVi^hZgZYZ eVi^Zcih [dga³W [gV jan``Zc i^a WZ]VcYa^c\#

;dgb a/

6i h²iiZ [d`jh e eVi^Zci[dga³W [gV h`VYZhiZY i^a bdYiV\ZahZ e igVjbZhijZc d\ k^YZgZ i^a deZgVi^dc! ^ciZch^k ZaaZg dWhZgkVi^dc ^ dek \c^c\hV[hc^iiZi#

6ggVc\³g/

;H6>D d\ ;H H6HBD ^ VcaZYc^c\Zc V[ Hn\ZeaZ_Zch g

HiZY/

Egd\gVb/ @a# %-#%% Ä %.#%% `a# %.#%% Ä %.#&% `a# %.#&% Ä %.#)*

`a# %.#)* Ä &%#(%

`a# &%#(% Ä &&#%% `a# &&#%% Ä &&#)* `a# &&#)* Ä &'#)* `a# &'#)* Ä &(#(% `a# &(#(% Ä &)#&*

9Vch` Hn\ZeaZ_Zg Y @gZYh CdgY_naaVcY HdÒZcYVahkZ_ ( .'%% 6VaWdg\ HK

`a# &)#&* Ä &)#)* `a# &)#)* Ä &+#)* `a# &+#)* Ä &,#%%

GZ\^higZg^c\# @V[[Z $i]Z gjcYhin``Zg KZa`dbhi B ZaY^c\Zc anYZg ]dh kV\iXZcigVaZc hjcY]ZYh[V\a^\ Y^hedcZci E jan``Z hiZYZi bZY V`jia²\Z! eVgVbZY^X^cZg d\ eda^i^ @V[[Z$I]Z E jan``Z hiZYZi [dgihVi EVi^ZciZc ^ igVjbZXZciZgZi V`jihea# d\ iZVbaZYZg AZi ;gd`dhi E Vi^ZciZc ^ igVjbZXZciZgZi [dgihVi Vc#hea# 6I8C d\ Vc# a²\Z @V[[Z$I]Z `V\Z E Vi^ZciZch k^YZgZ [dga³W Vc# hea#! CZjgd ^ciZch^k! De" k \c^c\ d\ hZc\ZV[YZa^c\Zc 6[hajic^c\ d\ ZkVajZg^c\

87

FSAIO’s forårslandskursus 26. - 27. marts 2012 - Hotel Comwell Kolding Program Kl. 09:00 – 10:00 Ankomst, indregistrering, kaffe Velkommen Kl. 10:00 – 12:00 Syre-basebalance og lidt elektrolytter v/ anæstesioverlæge, Phd Marianne Toftegaard, Aalborg Sygehus Kl. 12:00 – 13:00 Frokost Kl. 13:00 – 14:30 Indretning af intensivafdeling, v/ Colette Ram, ledende sygeplejerske ved Utrecht Hospital, Holland. Hospitalet vandt i 2011 international pris uddelt i USA 2011 for indretningen af ICU Kl. 14:30 – 15:15 Kaffe og udstilling Kl. 15:15 – 16:00 Guidelines for hjertestopbehandling v/ overlæge tilknyttet Dansk Råd for Genoplivning Kl. 16:00 – 16:50 Generalforsamling Kl. 17:00 – 18:30 Landet rundt Anæstesi: Måling af cufftryk i larynxmasker, Aarhus Intensiv: Pårørenderum – intensiv Esbjerg sygehus Opvågning: ICPAN International Congress for PeriAnaesthesia Nurses, v/ Bente Buch, Rigshospitalet 19:30 Festmiddag

88

Parallelsessioner tirsdag den 27. marts kl. 8:30 – 11:30 Anæstesisession Kl. 8:30 – 9:30

Forskningssygeplejerske Pernille Skovby, Skejby: Beskrivelse af projekt i forbindelse med udarbejdelse af score – skema til børn der skal i anæstesi.

Kl. 9.30 – 10:15

Kaffe og udstilling

Kl. 10:15 – 11:30 Busambulance – voksentransportordning, telekommunikation i ambulancer v. 2 sygeplejersker fra ortopædisk anæstesiafsnit, Aalborg Sygehus Kl. 11:30 – 12:30 Frokost og udstilling Intensivsession: Kl. 8:30 – 9:30

Tidlig mobilisering af intensive patienter, v. fysioterapeut Kathrine Astrup, Skejby

Kl. 9:30 – 10:15

Kaffe og udstilling

Kl. 10:15 – 11:30 Emne mangler Opvågningssession: Kl. 8:30 – 10:00

Pårørende på opvågningsafsnit, v/ sygeplejerske og filosof Lene Knudsen, København

Kl. 10:00 – 10:45 Kaffe og udstilling Kl. 10:45 – 11:30 Smertebehandling præ-per-og postoperativt, v/Berit Ahlmann Thomsen, Rigshospitalet Kl. 11:30 – 12:30 Frokost og udstilling Fællessession 12:30 16:00 Kl. 12:30 – 13:45 Trykkammerbehandling v. personale Rigshospitalet Kl. 13:45 – 14:30 Erfaringer efter 7 år med Dansk Patientsikkerhedsdatabase v. overlæge Jørgen Hansen, Patientombuddet Kl. 14:30 – 14:45 Kaffepause Kl. 14:45 – 16:00 ”Af banen der kommer høns” v/ vejleder Hanne Kristensen Paustin, Holstebro Kl. 16:00

– Afslutning

Ret til ændringer forbeholdes

89

Tilmelding til forårslandskurset via hjemmesiden: www.dsr.dk/fsaio, tilmeldingsfrist den 15. februar 2012.

Kursusafgift: 2900 kr. som inkluderer: Undervisning i 2 dage indenfor aktuelle emner i anæstesi- intensiv- og opvågningssygeplejen med fuld forplejning begge dage inklusiv festmiddag mandag aften. Kurset er tilrettelagt skiftevis med fælles undervisningssessioner og parallelsessioner indenfor hvert af de 3 specialer. Derudover udstillingsområde med repræsentanter fra medicinalindustrien.

Der er mulighed for at deltage på enkeltdage enten mandag den 26. marts eller tirsdag den 27. marts 2012.

Kursusafgift inkluderer: Undervisning en hel dag indenfor aktuelle emner i anæstesi- intensiv- og opvågningssygeplejen inklusiv forplejning (festmiddag mandag aften dog ikke inkluderet).

FSAIO vil gerne opfordre deltagerne til at komme med postere. Vi ved der er mange, som har udarbejdet postere, som de gerne vil fortælle om til kollegaer. Er du en af dem, så send en mail til kursusleder Mette Ring: mr@gvdnet.dk Bestyrelsen vil blandt posterne udvælge den bedste til præmiering.

90

Personalet fra Intensiv Afsnit, Regionshospitalet Holstebro – Hospitalsenheden Vest inviterer til

11. Holstebro Symposium om Intensiv Terapi & Sygepleje

”Respiratorbehandling: en opdatering” Dato: Sted:

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 08.00 – 16.00 Mødelokalerne indgang U, Regionshospitalet Holstebro

Vort første symposium (2001) havde netop respiratorbehandling som tema ved bl.a. Knut Dybvik fra Norge, men siden er forståelsen og mekanismerne bag de skader respiratorbehandling kan medføre øget, ligesom der er tilkommet ny viden om de muligheder man har for at forebygge bivirkninger og gener gennem forskellige respiratorbehandlinger.

Teknologien og specielt interface mellem maskine og menneske er forbedret i en sådan grad, at tidligere tiders ”kamp” mellem respirator og menneske nu sjældent ses. Det har haft betydning for hele behandlingen og måske især for valg af sedationsstrategi som betyder at patient og pårørende på en helt ny måde kan deltage i pleje og behandling. Det stiller nye krav til alle behandlere; læger sygeplejersker og fysioterapeuter.

NIV-behandlingen har ligeledes gennemgået en rivende udvikling fra de første simple maskiner til en monitoreret avanceret terapiform. Det har imidlertid også betydet at NIV forsøges på respiratoriske tilstande hvor der er dårlig dokumentation, samt at NIV behandlingen forsøges længe, måske (?) for længe.

Alle disse emner vil behandles i foredragsform og gennem workshops i løbet af dagen. Vi har igen formået at hente virkelige kapaciteter på området til Holstebro og forelæsningerne vil i år være på dansk samt på et letforståeligt svensk.

Foredrag ved: Prof. Dr. med. Ola Stenqvist, Sahlgrenska University Hospital Prof. Dr. med. Palle Toft, Odense Universitetshospital Læge Thomas Strøm, Odense Universitetshospital Målgruppe: Læger og plejepersonale fra intensive afdelinger.

Pris:

Kr. 400,- incl. forplejning, max. ca. 100 deltagere

Sidste 11. april 2012 til lægesekretær Birthe Kjær Laustsen, tilmelding: tlf.: 7843 2607, e-mail: birtlaus@rm.dk Ved tilmelding bedes oplyst følgende: Stilling, navn, sygehus, afdeling, adresse og EAN nr.

91

ÅRSREGNSKAB 2010 FSAIO 2010 461.758 330.103 55.516 847.377

2009 555.122 590.085 0 1.145.207

Budget 2010 654.000 150.000 0 804.000

Afholdte kurser Møder og konferencer Studiestøtte Tilskud arbejdsgrupper Nordisk samarbejde NOSAM Internationalt samarbejde IFNA Europæisk samarbejde EFCCNa Administration Medlemskab andre foreninger Udgifter i alt Resultat før skat Finansielle indtægter Finansielle udgifter Finansielle poster Årets resultat

141.199 387.654 226.000 199.484 31.165 12.974 60.620 60.000 3.000 1.252.053 -404.676 19.966 0 19.966 -384.710

263.958 118.177 169.981 170.267 28.862 5.750 37.213 60.000 3.500 905.226 239.981 35.826 0 35.826 275.807

100.000 200.000 175.000 200.000 20.000 40.000 40.000 60.000 45.000 949.000 -145.000 10.000 0 10.000 -135.000

Balance Aktiver Likvide beholdninger Værdipapirer Øvrige tilgodehavende Aktiver i alt

2009 695.784 397.376 0 1.093.160

2010 824.205 403.931 316.406 1.544.406

Passiver Egenkapital Saldo pr. 1. januar 2010 Overført resultat Saldo pr. 31. dec. 2010

1.408.399 -384.710 1.023.689

1.132.592 275.807 1.408.399

10.541 58.930 69.471 1.093.610

64.332 71.811 136.143 1.544.542

Kontingentindtægter Kursusudstilling Ekstraordinære poster Indtægter i alt

Gæld Skyldig moms Skyldige omkostninger Passiver i alt

Årsregnskab godkendt på generalforsamlingen den 19. september 2011

92

Budget for FSAIO 2012 Indtægter: Medlemskontingent Drifttilskud DRÅBEN Udgifter: Landskurser Møder og kongresser Studiestøtte Tilskud arbejdsgrupper Nordisk samarbejde NOSAM Internationalt samarbejde IFNA Europæisk samarbejde EFCCNA Administration Honorarer Andre udgifter Moms I ALT Primært resultat Udstilling

Note 1

Kr. 750.000 205.000 545.000

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

150.000 175.000 200.000 200.000 30.000 30.000 30.000 110.000 60.000 5.000 130.000 1.120.000 -575.000 175.000

13

Renter RESULTAT

14

20.000 -380.000

Årsregnskab godkendt på generalforsamlingen den 19. september 2011 NOTE: 1. Medlemskontingent til kr. 300,Beregnet medlemstal 2500. Overførsel til DRÅBEN, kr. 82,- pr. medlem.

2. Beregnet underskud ved afholdelse af et landskursus.

3. Bestyrelsesmøder Andre møder Kongresdeltagelse

80.000 30.000 65.000 175.000

4. Økonomisk støtte til medlemmers deltagelse på kongresser eller studieophold i udlandet.

8. Beløbet er incl. medlemskontingent til EFCCNA og excl. tilskud fra DSR. 9. Medlemsregistrering Bogføring/revision Kontorartikler Porto Diverse 10. Medlemsregistrant Formand Kasserer

39.000 60.000 9.000 2.000 10.000 110.000 20.000 20.000 20.000 60.000

11. Kontingent til andre foreninger.

5. Tilskud til anæstesi- intensiv,- og opvågnings arbejdsgrupper.

12. Moms af medlemskontingent.

6. Beløbet er excl. tilskud fra DSR.

13. Udstiller indtægt i forbindelse med landskurser.

7. Beløbet er incl. medlemskontingent til IFNA og excl. tilskud fra DSR. Januar 2010, Karin Fietje

14. Renteafkast fra højt forrentede konti og obligationer.

93

KZ_aZYc^c\ [dg ^cYa²\ ^ Æ9g WZcÇ 6aaZ ^cYa²\ YZg ³ch`Zh d[[Zcia^\\_dgi! W³g ^``Z [naYZ bZgZ ZcY * h^YZg ^ 9g WZc XV# (%%% VchaV\ eg# h^YZ # IZ`hiZc hZcYZh e bV^a Vg`^kZgZi ^ LdgY! LdgYEZg[ZXi ZaaZg 6H8>>"[dgbVi 2 `jc iZ`hi # 9^\^iVaZ W^aaZYZg hZcYZh hdb e]didh]de Zeh"Òa ^ Zc de" a³hc^c\ e (%% Ye^ ZaaZg _e\"Òa ^ h hidg Zc dea³hc^c\ hdb bja^\i# ;didh hVi ^cY ^ ldgY"Yd`jbZciZg ZaaZg \^[" _e\"ÒaZg ]ZciZi [gV ]_ZbbZh^YZg Zg ^``Z Z\cZi i^a ign`# EVe^gW^aaZYZg h`Va k²gZ dg^\^cVa[didh ^``Z eg^ci ZaaZg `de^# GZYV`i^dcZc WZ]VcYaZg ^cYa²\$Vgi^`aZg e ) ga^\Z gZYV`" i^dchb³YZg# EjWa^XZg^c\hi^Yhejc`iZi WZhiZbbZg gZYV`" i^dcZc! d\ Zg V[]²c\^\ V[ Wa#V# hid[b²c\YZ d\ V`ijVa^iZi Ä YZg[dg `Vc YZg \dYi \ cd\Zc i^Y [gV k^ ]Vg bdYiV\Zi Y^i ^cYa²\ i^a YZi Wg^c\Zh ^ WaVYZi# K^ WZhig²WZg dh e Vi \^kZ Zc i^aWV\ZbZaY^c\ c g k^ bdYiV\Zg hid[ i^a 9g WZc#

GZYV`i^dcZc e iV\Zg h^\ ^``Z cd\Zi VchkVg [dg gZhja" iViZg! ]daYc^c\Zg! bZc^c\Zg d#a# YZg b iiZ [gZb\ V[ Vgi^`aZgcZ ^ 9g WZc# 9ZVYa^cZ/ bVgih cg# &*# _VcjVg

_jc^ cg# &*# Veg^a

HZcYZh i^a/ EZiZg 7gjh\VVgY =#8# 6cYZghZch KZ_ '+* .-%% =_³gg^c\ Ia[#/ (% '* -- ), :"bV^a/ Wgjh\VVgY5]Vh#Y`

94

hZeiZbWZg cg# &*# _ja^

YZXZbWZg cg# &*# d`idWZg

% "! $

! !

Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk

+45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 tgm@tgm-teknik.dk

Afsender: Dråben Danmark, Agerbølparken 26, 7323 Give

Magasinpost SMP ID-nr. 46182

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` " `a^` ^cY bZY \dYZ ^YZZg