Draaben 2013 03 by Redaktør/Dråben

ISSN 0904-0641

SI-

A NM

RK ANÆS T

DRÅBEN DANMARK

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

Tidsskrift for anæstesi- intensivog opvågningssygeplejersker

28. årgang . September 2013 . Nr. 3 www.draabendanmark.dk

159087 Draaben september 2013.indd 1

10/09/13 08.13

NAVA_ad_420x277_spine

06-10-11

15.00

Sida 1

IMPROVED SYNCHRONY INTRODUCING SERVO-i WITH NAVA

159087 Draaben september 2013.indd 2

10/09/13 08.13

MAQUET is proud to announce a revolutionary ventilation application: NAVA (Neurally Adjusted Ventilatory Assist) – a new option for SERVO-i. This breakthrough technology employs Neurally Controlled Ventilation that allows the patient to control breathing patterns and tidal volumes. By using the same input signal as the diaphragm, SERVO-i provides respiratory unloading in synchrony with the patient’s respiratory efforts. Experience the predictive power of neural monitoring. Obtain enhanced knowledge for informed clinical decisions to achieve optimal conditions for the patient.

The product may be pending regulatory approvals to be marketed in your country. Contact your MAQUET representative for more information about SERVO-i with NAVA, or go to: www.maquet.com/nava

SERVO-i with NAVA – Empowering human effort MAQUET – The Gold Standard.

Maquet Critical Care AB 171 95 Solna, Sweden Phone: +46 (0) 8 730 73 00 www.maquet.com MEMBER OF THE GETINGE GROUP

159087 Draaben september 2013.indd 3

10/09/13 08.13

DRÅBEN DANMARK

Tidsskrift for anæstesi- intensivog opvågningssygeplejersker

www.draabendanmark.dk Ansvarshavende redaktør og forretningsfører: Jan Normann Kristensen Agerbølparken 26, 7323 Give Tlf.: 75 73 51 95 E-mail: draaben@stofanet.dk Redaktion: Artikler (tekstfil i word) og lign. sendes til: Peter Brusgaard H.C. Andersens Vej 265 9800 Hjørring Tlf.: 30 25 88 47 E-mail: brusgaard@has.dk

Hanne Sørensen E-mail: hannsoer@gmail.dk

Marianne Rasmussen E-mail: marianne_rasmussen1@ hotmail.com

Maj Britt Wranér E-mail: wraner@mail.tele.dk

Jytte Dusgaard E-mail: frudusgaard@hotmail.dk

Postadresse: »DRÅBEN« Danmark Agerbølparken 26 7323 Give Telefon 75 73 96 06 Telefax 75 73 96 06 Postgironr. 8 51 83 35 Årsabonnement: kr. 100,- excl. moms Kontaktperson FSAIO - Dråben: Nina Lennert Ørstedsgade 7, 6400 Sønderborg Tlf.: 42 43 31 09 E-mail: ninlen@live.dk

Henvendelse til FSAIO - se under bestyrelsen Oplag: 3.300 stk. Tryk: Rosendahls, Odense Trykklare annoncer: Sendes på mail til Anette Jensen: esb-colorpod@rosendahls.dk

159087 Draaben september 2013.indd 4

10/09/13 08.13

Formanden har ordet den i sygeplejen kan synliggøres. Dette vil blandt andet være tilfældet når den 13. nordiske kongres for Intensiv- og anæstesisygeplejersker afholdes i København 20.-21. september 2013. Efter 8 år i FSAIO – bestyrelsen har jeg valgt ikke at genopstille. Det har været en øjenåbner på mange niveauer, at være en del af det faglige selskab. Fra starten af oktober konstitueres den ny bestyrelse for FSAIO. De mange solskinstimer vi har haft denne sommer, vil række langt ind i efterår og vinter. Mette Ring Formand FSAIO

IN VÅGN GSSYG

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

L EP

A NM

RK ANÆS

Sommerferien er et tidspunkt, hvor vi alle samler ny energi. Denne sommer har solen været gavmild og gjort sit til, at vi kan vende veloplagte tilbage til jobbet, hvad enten det drejer sig om de vante rammer eller det er starten på nyt med supplerende efter- og videreuddannelse. FSAIO afholder valg til bestyrelsen denne sensommer og resultatet vil blive annonceret sidst i september. Heldigvis har de fleste af de nuværende bestyrelsesmedlemmer valgt at genopstille, samtidig med at nye kandidater også har meldt sig. Det er glædeligt at ildsjæle indenfor vore 3 specialer – anæstesi/intensiv/opvågning – brænder for at gøre en ekstra indsats i sygeplejefaglig sammenhæng. Gennem de Faglige Selskaber under DSR bliver sygeplejen diskuteret og profileret ikke bare lokalt, men også nationalt og internationalt. En af styrkerne ved de Faglige Selskaber er netop, at det er sygeplejersker fra geografisk forskellige områder i hele landet som mødes og på forskellige måder bidrager til at påvirke udviklingen af vores specialerelaterede sygepleje. I kraft af de mange kontaktflader, bliver der dannet netværk, så bred-

159087 Draaben september 2013.indd 5

10/09/13 08.13

Indholdsfortegnelse Side Formanden har ordet………………………………………………… 5

Studietur til Spanien…………………………………………………… 8

Temperatur-projekt på artroskopipatienter…………………………… 13

Den offentlige tværfaglige smertebehandling i Danmark…………… 21

Er du tryg ved trykket – og størrelsen?……………………………… 27

Bestyrelsen har ordet………………………………………………… 44

- IFNA

- 5th EfCCNa - 8. international conference - ICN-kongres i Melbourne

- Opslagstavlen

- SI-Gruppe

Vejledning for indlæg i Dråben………………………………………… 70

159087 Draaben september 2013.indd 6

10/09/13 08.13

c8000_

123 POC system cobas®b8000 modular analyzer series Intelligent LabPower Blodgas – så let som 1,- 2, 3 fordi udfordrende jobs kræver intelligente og effektive Det nye cobas 123 POC system er et fleksiløsninger, nubog i fremtiden belt blodgasinstrument, designet til dig, som har brug for svar i en fart. Systemet kræver minimum oplæring og har maksimum oppetid, så du kan bruge tiden på det, der er vigtigt for dig. …tænk hvis alt var så let som 1, 2, 3.

cobas® 8000 modular analyzer series

Roche Diagnostics A/S Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 Industriholmen 59 LIFE Hvidovre NEEDS ANSWERS COBAS and LIFE NEEDS ANSWERS COBAS and 2650 2650 Hvidovre are Tlf. 36 39 99 52 Tlf. trademarks 36 39 99 64of Roche. are trademarks of Roche. © 2011 Roche www.cobas.com www.roche.dk © 2009 Roche

c8000_Advert_090910_final.indd 2

159087 Draaben september 2013.indd 7

10.09.2009 16:52:10 Uhr

10/09/13 08.13

Studietur til Spanien ONT og LaPaz i Madrid den 5. - 8. marts 2013 Skrevet af sygeplejerske Pernille U. Faber-Madsen, sygeplejerske Helle Oldfield og Overlæge Anne Øberg Lauritsen Organdonationsgruppen i øvrigt tæller; Mette Skriver (anæstesisygeplejerske afd.Y), Hanne Møller (spl.), Mette Meulengracht (spl.), Mette Bork (spl.) og Marian Poulsen (So.Su.assistent) alle ansat på anæstesiologisk afd. Y13 på Glostrup Hospital. Afd. Y startede en arbejdsgruppe omkring organdonation i efteråret 2011. Gruppen består af personale fra vores intensiv afdeling samt de to organdonationsansvarlige nøglepersoner på Glostrup. Vi havde ved opstarten af gruppen en forventning om at ca. 2 % af vores patientflow på intensiv ville være/blive potentielle donorer (svarende til 8-10 patienter årligt). Dette skal specielt ses i lyset af, at intensivafdelingen behandler et større antal neurologiske patienter her i blandt trombolysepatienter. I organdonationsgruppen har vi det seneste års tid undret os over at det reelle antal af potentielle donorer har været langt under det forventede antal. I den tid gruppen har eksisteret har vi haft 3 reelle organdonationsforløb og 2 forløb med egnede donorer, hvor organdonation ikke blev en realitet - i

det ene tilfælde fordi patienten tidligere havde sagt nej til organdonation og i det andet forløb fordi pårørende afslog. I Danmark har vi en donationsrate på ca. 15 donorer pr. million indbyggere. Spanien har et af verdens højeste antal donationer pr million indbyggere – faktisk ca. 3 gange så mange som i Danmark. Vi besluttede derfor at tage på en studietur til Spanien, for at prøve at finde frem til hvordan det kan være at det forholder sig sådan. For at få optimalt udbytte af turen havde vi en tolk med; Sandy – spanskfødt dansker som arbejder som anæstesisygeplejerske på 4141/ RH. Vores besøg var af to dages varighed: 1. dag besøgte vi ONT (Organización Nacional de Transplantes – en pedant til Dansk Center for Organdonation) hvor vi blev forelagt deres program ”den spanske model”. Denne model har på relativt få år ført Spanien frem til den højeste organdonationsrate i et større land i verden – hvor Spanien før lå på et niveau som svarer til Dan-

159087 Draaben september 2013.indd 8

10/09/13 08.13

Besøg hos ONT som er svarende til Dansk Center for Organdonation.

marks aktuelle organdonationsniveau. Modellen går i korte træk ud på at alle hospitaler der har en intensiv afdeling også har en transplantations-koordinator (evt. et team) ansat, deltids/heltids afhængigt af hospitalet størrelse og specialer. Transplantationskoordinatoren er næsten altid en intensivist, men kan også være nefrolog eller fra et andet speciale. Vigtigste egenskab for transplantationskoordinatoren er dog dedikationen til arbejdet samt gode kommunikative- og samarbejdsevner. Transplantationskoordinatorens primære opgave består såvel i undervisning af alle personalegrupper omkring organdonation samt opsporing af potentielle donorer. Koordinatoren er selvstændigt fungerende og refererer direkte til hospitalsdirektionen. ONT arbejder ud fra princippet om ”benchmarking” – hvilket her betyder

en konstant udvikling med læring og vidensdeling fra de bedste. Blandt andet har ONT udarbejdet er kursus i den svære samtale for alt plejepersonale tilknyttet intensive afdelinger, der er obligatorisk – og der har nu været mere end 14.000 personaler igennem dette kursus, der nu er blevet udstrakt til også at gælde personale på onkologiske afdelinger samt skadestue/modtagelser. Dette kursus er tænkt som en måde at få de efterladte bedst muligt igennem krisen, når en pårørende dør. Specifikt omkring spørgsmålet om tilladelse til organdonation pointerede de, at muligheden absolut ikke blev nævnt førend patienten var erklæret (hjerne)død. Samtalen omkring tilladelsen til organdonation blev altid afholdt af en intensivist og en fra transplantationsteamet og om muligt en intensivsygeplejerske. Samtalen

159087 Draaben september 2013.indd 9

10/09/13 08.13

opdeles i 2 faser: Den initieres ved at intensivlægen forklarer om patientforløbet og at patienten nu er død. Efter denne første fase forlader intensivlægen lokalet. Når (og først når) familien er igennem de første reaktioner og med sikkerhed har forstået at deres pårørende er død, spørger personen fra transplantationsteamet om tilladelse organtransplantation. Personen fra transplantationsteamet har således en meget tæt pårørende kontakt, og vi blev forklaret hvordan de ikke sjældent blev kontaktet efterfølgende af pårørende, med tak for hjælpen i den svære tid. Interessant var også, at ONT fortalte at det nærmeste aldrig skete at nogen pårørende fortrød deres beslutning om tilladelse til organdonation, tværtom var de ofte glade for at have kunnet hjælpe andre. De som fortrød, var dem som havde nægtet tilladelse. Samtidigt

pointerede de kraftigt at selve donationen altid var sekundær i forhold til patientforløbet og det at få familien igennem krisen. 2. dag besøgte vi universitets hospitalet La Paz, i Madrid. Dette hospital har alle lægelige specialer og mere end 1300 senge, og over en million patientkontakter pr år. Vi blev meget flot modtaget af hospitalsdirektionen som indledte med en beskrivelse af et universitetshospital med høje mål og standarder. De var tydeligt stolte af deres hospital og af det arbejde de udførte. Vi blev efterfølgende vist rundt af hospitalets transplantationskoordinator Santiago Yus Teruel (intensivlæge). Vi blev ført gennem et på mange måder anderledes fungerende hospital end vi er vant til på Glostrup. Bl.a. var der ansat en person i elevatoren

Fint modtaget af direktionen på hospitalet LaPa

159087 Draaben september 2013.indd 10

10/09/13 08.13

Nordic Ve

Untitl

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanyler Da vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne. Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde: s .ÌR DEN ER AKTIVERET ER KANYLESPIDSEN HELT INDKAPSLET OG du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter. s $ET UNIKKE DESIGN OPFANGER RESIDUAL BLOD HVORVED risikoen for utilsigtet blodspild under og efter anlæggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle? * Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

Nordic Venflon Pro flier v4 - Dansk.indd 1

Untitled-2 1 159087 Draaben september 2013.indd 11

03-09-2008 10:58:05

03-09-2008 10/09/1311:00:41 08.13

Tx-koordinator Santiago Yus (intensiv læge) sammen med hans team bestående af 3 sygeplejersker.

som styrede hvor den stoppede og hvornår – man ringede simpelthen og bestilte den! Der var en øjenscanner ved indgangen til direktionen! Intensiv var hermetisk aflukket for uvedkommende inklusiv pårørende! Der var besøgstid 2 x 20 min. dagligt. Der forefandtes flere intensive afdelinger, hvoraf vi besøgte de 2. En meget flot ny cardiologisk intensiv med 9 store 1-2 sengestuer frontlagt med glas som rumdeling. Den almene intensiv med plads til 20 senge var et anderledes syn. Ældre lokaler, en lang gang som øjensynligt fungerede til flere formål så som stuegang og rapport. Normeringen var 1 sygeplejerske til 2 patienter – intuberet eller ej. Den intuberede eller urolige patient blev fixeret med håndremme/bånd, så de ikke extuberedes accidentielt eller sepone-

rede andet udstyr. Overalt blev vi mødt af smilende imødekommende personaler. Der hvilede en rar stemning over stedet. Et meget interessant besøg og generelt en meget givende tur såvel fagligt som personligt og socialt. Vi fik rigtig mange inputs og ideer fra Spanien – og vil nu efterfølgende arbejde med dem og se hvad og hvordan vi evt. kan implementere dele af ”den spanske model” i vores danske system med henblik på at bedre vores organdonationsrater her i Glostrup og måske endog hele Danmark. I den anledning er gruppen allerede nu blevet inviteret flere steder hen i DK for at holde foredrag om emnet.

159087 Draaben september 2013.indd 12

10/09/13 08.13

Temperatur-projekt på artroskopipatienter Af Line Holland, Lisbeth Wernlund, Susanne Bloch Nielsen. Anæstesisygeplejersker, Sygehus Vendsyssel/Hjørring Baggrund: Opvågningsafdelingen i artroklinikken på Hjørring Sygehus (dagkirurgisk operationsafdeling til knæartroskopier) oplever, at mange af patienterne angav at fryse, efter at have været i generel anæstesi til knæartroskopi. Vi valgte derfor at undersøge, om patienternes kropstemperatur faldt før, under eller efter anæstesi/operation. Vi afprøvede forskellige tæppetyper, som vi havde fået fra forskellige medicinal firmaer. Vores hypotese var bl.a., at de allerede kom til at fryse, når de sad i venteværelset. På artroklinikken er venteværelset et gangareal med flere udgange, hvilket vil sige, at patienterne ofte sidder og får træk. Reduktion i kropstemperaturen er størst den første time af anæstesi, hvilket bl.a. skyldes omfordeling af patienternes varme fra kropskernen til periferien, ved konvention pga. skyllevæske, infusion af kolde væsker, ved forflytning til et koldt operationsleje, afklædning og varmetab fra operationsfeltet. Typisk falder temperaturen 0,3 til 1 grads celsius. Årsagen til at patienterne let nedkøles, under anæstesi, skyldes bl.a. at patienterne ligger stille, og kun basalstofskiftet pro-

ducerer varme. Anæstesi påvirker hypothalamus, som er vores temperaturreguleringscenter, og grænserne for kropslig udløst respons for kulde, fungerer derfor ikke normalt. Desuden bidrager mange anæstesimidler til dilatation af arteriolerne, hvilket også kan medføre hypotermi. Dette øger risikoen for postoperative komplikationer, såsom nedsat immunsystem og koagulationssystem med risiko for infektion og blødning. Desuden kan hypotermi medføre shivering, hvor iltbehovet stiger med 100-600 % med øget kardiovaskulær belastning til følge. (1. side 299, 2. side 60) Inkludering af patienter: Vi valgte at inkludere de patienter, som er endagskirurgiske patienter, hvilket vil sige, de patienter som kommer hjemmefra og går hjem samme dag. Operationsvarigheden måtte ikke overskride 1½ time. Metode: Vi valgte at lave undersøgelsen på 45 patienter. 15 patienter fik på operationslejet Easy Warm tæppe på, som er et selvvarmende tæppe. (3) 15 patienter fik Sozo tæppe, som er et termotæppe,

159087 Draaben september 2013.indd 13

10/09/13 08.13

samt et varmt vattæppe. (4) 15 patienter fik to varme vattæpper på, som er standard varmekilde til denne patientkategori. Der blev kun registreret 14 patienter med vattæpper. Alle patienter fik efter operationen et vattæppe at ligge på, når de kom over i hvilestolen, hvor de efterfølgende blev kørt på opvågningen. Vi brugte Smiths medical : ”Level 1 Tempanic temperature sensor with 400 series termistor” til at registrere patienternes temperatur. Termistorens præcision er +/% 0,2 grader celcius i området 4-45 grader, hvilket vi har gjort brug af, da vi evaluerede resultaterne. (5) Alle patienter fik registreret deres temperatur vha. en øretemperatur

Resultat: Fra venteværelse til operationsstuen

5 Antal personer

Antal personer

sensor, som fulgte patienten fra de ankom til artroklinikkken, og til de forlod opvågningen. Første måling var i venteværelset, og anden måling var på operationslejet, hvor temperaturen kontinuerligt blev målt og registreret hvert 5. min., indtil patienten kom på opvågningen. Der blev temperaturen målt ved ankomst, samt hvert kvarter indtil patienten forlod opvågningen (oftest efter 1 til 1½ times opvågning) Rumtemperatur, operationsvarighed, vandforbrug til artoskopierne samt forbruget af ringer acetat blev registreret. Alle patienter fik opvarmet ringer acetat vha. en blodvarmer (37 grader). Alle patienter blev bedøvet med propofol, ultiva og fik larynxmasker.

4 3 2 1

6 5

falder i tp.

falder i tp.i tp. stiger

stiger i tp. uændret

uændret tp.

tp.

easy warm

Sozo

vattæpper vattæpper

temperatur

Samlet set: 20 patienter faldt mere end 0,2 grader 10 patienter steg mere end 0,2 grader 13 patienter havde uændret temperatur 1 patient fik ikke målt temperatur i venteværelset 1 patient fik et vattæppe på i venteværelset, da patienten angav at fryse. Patientens temperatur steg 1 grad.

159087 Draaben september 2013.indd 14

10/09/13 08.13

In touch with the future B. Braun SpaceControl Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring Kontrol af komplekse arbejdsprocesser Kortere ophold på intensivafdeling grundet færre komplikationer

For yderligere information kontakt: Produktchef Vibeke Møller Jakobsen Mobil 5139 5903 . vibeke.jakobsen@bbraun.com Produktspecialist Lone Hesner Mobil 2029 4303 . lone.hesner@bbraun.com.

159087 Draaben september 2013.indd 15

10/09/13 08.13

Fra operation start til operation slut:

5 4

Antal personer

3 2 1

falder i tp.

stiger i tp.

uændret tp.

easy warm

Sozo temperatur easy warm

vattæpper Sozo

vattæpper

Fra operationsstuen til opvågningen: 9

Antal personer

3 2 1

falder i tp.

stiger i tp.

uændret tp.

easy warm

1 0

Sozo

vattæpper

temperatur easy warm

Sozo

vattæpper

159087 Draaben september 2013.indd 16

10/09/13 08.13

Fra opvågning start til opvågning slut: 9

8 7

6 5 4 3

Antal personer

6 5

falder i tp.

stiger i tp.

uændret tp. uændret

tp.

easy warm 0

Sozo easy warm

temperatur

vattæpper Sozo

Der blev registreret at 2 ud af de 44 patienter havde shivering i opvågningen. 1 patient med Easy warm tæppet og 1 med Sozo-tæppet. Easy warm tæppet gled let af patienterne, og tre patienter, med denne tæppetype angav at fryse i opvågningen og fik derfor et ekstra vattæppe på. Konklusion: Vi kan konkludere at 45,45% af patienterne faldt i temperatur når de sidder i venteværelset, mens 29,55% har uændret temperatur og 22,73% stiger i temperatur. Så vores hypotese om at patienterne allerede før oprationen startede var lidt hypoterme holdt stik. Fra operationen startertede til den sluttede, var der ikke var den store

vattæpper

forskel på de tre typer tæpper. Med Sozo tæppet var der 47% patienter som steg mere end 0,2 grader, 40 % havde uændret temperatur, mens kun 13 % patienter faldt mere end 0,2 grader i temperatur. Easy warm tæppet var der 33% som steg, 40% havde uændret temperatur og 27% faldt i temperatur. Med vattæpperne var der 50% der steg i temperatur, 29% havde uændret temperatur og 21% faldt i temperatur. Fra operationen var slut og til patienten kom i opvågningen kunne man se at 53% faldt i temperatur og 7% steg og 40% havnde uændret temperatur med easy warm tæppet. Med Sozo tæppet var der 46,5% som faldt, 7% steg og 46,5% havde uændret temperatur.

159087 Draaben september 2013.indd 17

10/09/13 08.13

Med vattæpperne var der kun 23% som faldt i temperatur, mens 8% steg og 69% havde uændret temperatur. Fra opvågningens start til slut var det Sozotæpperne som var bedst. Der var 53% som steg i temperatur mens 20% faldt og 27% havde uændret temperatur. Med easy warm tæpperne var der 7% som steg i temperatur, 33% faldt mens 60% havde uændret temperatur. 20% af denne tæppegruppe angav at fryse, hvorfor de fik et ekstra tæppe på. Desuden faldt tæppet let af patienterne, hvorfor der kan sættes spørgsmålstegn ved dette resultat, da tre patienter fik et ekstra tæppe på. 7% af patienter steg i temperatur med vattæpperne, mens 31% faldt og 62 % havde uændret temperatur. Perspektivering: Rusultatet kunne måske have set anderledes ud, hvis ikke 45% af patienterne var lidt hypoterme inden operationen startede. Det kunne have været spændende at lave et projekt, hvor patienterne havde siddet i et varmt venteværelse eller havde tæpper på således at de var pre-warmet inden de skulle opereres. Resultatet ville måske også have set anderledes ud, hvis operationstiden havde været længere (gennemsnitstiden var ca. ½ time) Man kunne

jo formode at patienternes temperatur ville stige eller forblive uændret med easy warm tæpperne, da easy warm tæpperne holder en konstant temperatur i 10 timer. Patienterne som havde vattæpperne på, ville sandsynligvis falde i temperatur med tiden, efter som det var de patienter med vattæpper, som faldt mest i temperatur i opvågningsafdelingen. Havde vi inkluderet flere patienter havde resultatet måske også været mere validt ? Der er selvfølgelig altid risiko for fejlmåling af temperaturen, hvilket også spiller en rolle på resultatet. Kilder: 1. Hovind, Inger Liv ”Anestesisykepleie” Anskribe AS 2011, 2 utgave 1. oplag 2011 2. Mogensen, Jørgen Viby, Lars S Rasmussen og Thomas Vester Andersen: ” Anæstesi” 2007 by FADLs Forlag A/S, Copenhagen Abbott særtryk 1, udgave 1, oplag 2007 3. Mølnlycke health care ”Barrier EasyWarm” 4. Medicoline: Heat reflective blankets” 5. Smiths medical: ”Level 1 Tympanic Temperature Sensor with 400 series Thermistor”

www.draabendanmark.dk - klik ind med gode ideer 18

159087 Draaben september 2013.indd 18

10/09/13 08.13

L i

Leading the way in visualisation

NYT

Ambu® aView™ • Klart billede med høj opløsning • Bærbar monitor med touch screen • Brugervenlig • Foto og video optagelse • Nem dokumentation ved brug af USB • Minimum 3 timers batteri tid

Ambu® aScope™ 3 / 3 Slim • aScopets diameter 5.0mm / 3.8mm • Arbejds/sugekanal størrelse 2.2mm / 1.2mm • Konnektor til fixering af tube • Bøjelig spids på 150°/130° / 130°/130°

aScope 3 kan anvendes til intubation, samt procedurer som BAL, Lunge hygiejne (BW) placering og kontrol af DLT og Bronkie Blokker, Aintree-kateter, PDT, med mere.

Den nye monitor, aView, er let at transportere og kan monteres på et dropstativ.

Ingen krydsinfektioner eksempelvis af MRSA eller tuberkulose.

Monitoren har fladskærm med touch screen og mulighed for at dokumentere proceduren ved hjælp af foto og video. Overførsel af billeder og video kan ske ved hjælp af USB.

www.ambu.com/visualisation

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750

159087 Draaben september 2013.indd 19

Tel + 45 72 25 2000 Fax + 72 25 2053 salg.dk@ambu.com

10/09/13 08.13

Ambu aScope 2 evalueret af engelske sundhedsmyndigheder Forgængeren til aScope 3 er netop ved at blive evalueret klinisk og økonomisk af National Institute for Health and Clinical Exellence i England. De endelige anbefalinger forventes klar i juli 2013. De foreløbige anbefalinger siger blandt andet: ”Dataene tyder på, at brugen af Ambu aScope 2 er omkostningseffektiv i en række kliniske sammenhænge, hvor et genbrugeligt fiberoptisk endoskop ikke er tilgængeligt. De relevante sammenhænge er på decentrale afdelinger, operationsgange og intensiv-afdelinger. Hvor mange penge, der kan spares, afhænger af antallet af udførte intubationer og af hvor mange (hvis nogle overhovedet) genbrugelige fiberoptiske endoskoper, der er til rådighed på den enkelte afdeling. Som et eksempel indikerer de økonomiske modeller, en markant besparelse på ca. 26.000 kr. pr. afdeling, når Ambu aScope 2 anvendes på intensiv-afdelinger under de før omtalte situationer.” Få mere information ved kontakt til Ambu A/S. (kilde: “PRESS RELEASE, NICE opens consultation on new device to help in placing breathing tubes in people with unexpected difficult airways” http://guidance.nice.org.uk/MT/158)

Hele aScope-familien Ambu® aScope™ 3

Ambu® aScope™ 3 Slim

Ambu® aScope™ 2

Ambu® aScope™ Trainer

www.ambu.com/visualisation

159087 Draaben september 2013.indd 20

Ambu® aView™

Ambu® aScope™ Monitor

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750

Tel + 45 72 25 2000 Fax + 72 25 2053 salg.dk@ambu.com

10/09/13 08.13

Den offentlige tværfaglige smertebehandling i Danmark, set ud fra en moderne pædagogisk synsvinkel Af Eva Nielsen ”Udd. sygepl. fra HS i 1998, psykiatrisk sygepl, klinisk vejleder og MBA i pædagogik fra DPU/Århus Uni, 2012” Hvordan beskriver de tværfaglige smertebehandlere deres praksisfelt og de komplicerede problemstillinger, som ligger i arbejdet med svært forpinte kroniske smertepatienter, og hvorledes fungerer den offentlige tværfaglige smertebehandling i Danmark, set ud fra en teoretisk pædagogisk synsvinkel? Det var nogle af de spørgsmål, som jeg forsøgte at belyse i mit masterprojekt i professionsudvikling på Danmarks Pædagogiske Universitet, ”En pædagogisk analyse af den offentlige tværfaglige smertebehandling”. Denne artikel er dels udarbejdet på baggrund af masterprojektet og dels baseret på mit oplæg ved årsmødet i Dansk Smerteforum, som blev afholdt i marts 2013. Hvis man kort skal skitsere, hvad det er, som adskiller de tværfaglige smertecentres måde at arbejde på, set i forhold til andre sundheds og lægefaglige områder, er det, at de samarbejder på tværs af de normale skel, som eksisterer imellem de to repræsenterede videnskabsforståel-

ser, naturvidenskab og humaniora. Nøglen til denne samarbejdsform ligger i det teoretiske fundament bag behandlingen af de kroniske smertepatienter, nemlig den biopsykosociale model. Den var oprindelig en amerikansk model og særligt udarbejdet til netop dette fagområdes patientgruppe. At modellen så siden er blevet brugt i flæng i de mange sundhedsuddannelser, er noget helt andet. Den oprindelige biopsykosociale model indebærer, at man på tværs af faggrupperne og med den enkelte smertepatient som udgangspunkt gør brug af den problemløsende metode. Den er garant for, at alle facetter af de ofte mangeartede problemer, som kroniske smertepatienter kan bære rundt på, bliver belyst på et gensidigt, respektfuldt fagligt ekspertniveau. Det at være i stand til at arbejde på denne måde kræver konstant faglig nysgerrighed på tværs af ens eget fag. Flere af de interviewede overlæger og sygeplejersker gav udtryk for dette således:. ”At man er ekspert på sit eget felt og føler sig tryg ved sine kollegaer, som tilsammen udgør

159087 Draaben september 2013.indd 21

10/09/13 08.14

det daglige tværfaglige team omkring patientens behandling”. Uanset hvor mange års faglig viden og erfaringer parterne har hver især, er dette en forudsætning for, at samarbejdet kan fungere. Dette giver et ganske godt billede af, hvor kompliceret den tværfaglige smertebehandling er. Her er der nemlig ikke ét fagområde eller videnskabsfelt, der kan siges at være mere værdifuldt end et andet i samarbejdet. De skaber tilsammen de optimale betingelser for at kunne hjælpe den enkelte smertepatient. Det som specielt udmærker den danske tværfaglige smertebehandling set med teoretiske pædagogiske briller er, at den ligger meget tæt opad den pædagogiske teoretiker John Deweys tanker om læring og faglig udvikling i et tværfagligt videnskabeligt samarbejde. Det var i sin tid John Dewey, som med den problemløsende metode udarbejdede det teoretiske fundament for, at videnskaberne skulle samarbejde og ikke modarbejde hinanden i forbindelse med udvikling og læring. At grundlæggeren af den tværfaglige smertebehandling,

Henry K. Beecher, efter 2. verdenskrig tog denne pædagogiske metode til sig, er egentlig ikke så mærkeligt. Dewey og Beecher var begge amerikanere. De levede i samme tidsalder og var meget anerkendte videnskabsmænd på hvert deres fagområder. Dewey var grundlægger af forestillingen om at gøre datidens ”sorte folkeskole” mere tidssvarende, så læring og udvikling gik hånd i hånd. Beecher var professor i anæstesi og hans videnskabelige arbejde var lige så nytænkende som Deweys. Han var epokeskabende for udvikling og forskning af forskellige aspekter inden for anæstesien. Hvis man har en faglig interesse og nysgerrighed for at videreuddanne sig inden for såvel smerte som den tværfaglige smertebehandling, tilbyder fagområdet to uddannelser. Den fælles nordiske diplomuddannelse for læger og masteruddannelse i smertebehandling. Begge uddannelser har hver især sine forcer, nemlig at uanset om man er læge eller eks. anæstesi , intensiv og opvågningssygeplejerske eller andet speciale/fagområde, kan man være sikker på, at det indholdsmæssige, er på et højt videnskabeligt niveau. Men begge uddannelser bærer også præg af en traditionel bundethed til de overordnede videnskabsteorier i den naturvidenskabelige og humanistiske videnskabsmetode. Dette er i dag et problem ikke kun i disse to uddannelser, men generelt pædagogisk i uddannelsessystemet. Kort fortalt, er vi gennem vores valg af uddannelse præget af denne barriere mellem videnskabsformerne, som har

159087 Draaben september 2013.indd 22

10/09/13 08.14

Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer • Sevorane-flasken er monteret med lukket QuikFil® påfyldningssystem • Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylen naftalate)

159087 Draaben september 2013.indd 23

10/09/13 08.14

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMP Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08. Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til maksimalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det kræve lavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskillige andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt på det autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika. Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulære blokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anvendes som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancuronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkelse af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromuskulær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af nondepolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyntagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætter den utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inhalation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malign hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malign hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen af sevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænke koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiet hos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er blevet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation. Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelse af succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveauerne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestandige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning af sevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stigning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning. Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring. Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produktresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP): kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago, IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

159087 Draaben september 2013.indd 24

10/09/13 08.14

sit udspring i det 17. århundrede og grundlæggelsen af naturvidenskaben. Først nu er man ved at nå frem til at se betydningen af et tværfagligt samarbejde imellem de forskellige videnskabsformer. Dette afspejles bl.a. i den nye gymnasiereform fra 2005, hvor fagene på tværs af videnskabsforståelserne nu skal danne udgangspunkt for tværfaglige undervisningsforløb. Eleverne opnår på denne måde en fælles forståelsesramme for de muligheder, der ligger i samarbejdet imellem videnskaberne og kan anvende denne viden i deres uddannelsesforløb og karriere. Den tværfaglige smertebehandling og alle de sundhedsfaglige faggrupper, der arbejder inden for dette område, besidder den naturlige tilgang til netop denne måde at praktisere den tværfaglige videnskabelige disciplin. I kraft af faglig ekspertise og kendskab fra såvel det praktiske arbejde som det teoretiske fundament er der derfor mulighed for at udgøre avantgarden i uddannelsessystemet. Det kræver selvfølgelig, at man i den nuværende udviklingsfase i fagområdet synliggør og dokumenterer vig-

tigheden af den pædagogiske dimension. På den måde får man skabt de nødvendige forståelsesrammer for, hvordan man på samfunds, sundheds og uddannelsesplanet kan opnå en moderne måde at tænke og udvikle det tværfaglige samarbejde i videnskabsområderne. Kildehenvisninger: Nielsen Eva, Masterprojekt 2012 DPU ”En pædagogisk analyse af den offentlige tværfaglige smertebehandling”. Schatman Michael m.fl. ”Chronic pain management”, 2007, Informa healthcare New York. Dewey John. “Demokrati og uddannelse”. Klim forlag 2005 Artikel fra American Society of Anesthesiologist. Inc. 1998. Gravenstein J.S “Henry Beecher the Introduction of Anesthesia into the University”. 1. delrapport. Gymnasiets dilemma – lærernes positioner, udgivelsesår 2006 Dewey John. ”Hvordan vi tænker”. Klim forlag 2009.

Kom direkte på Dråbens hjemmeside med din smartphone Dråben følger med tiden J

Dråben følger med

QR kode til Dråbens hjemmesid 25

159087 Draaben september 2013.indd 25

10/09/13 08.14

IN VÅGN GSSYG

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

L EP A NM

RK ANÆS

Opvågningssygeplejersker fra Østdanmark arrangerer temadag For medlemmer af FSAIO

Mandag den 4. november 2013 Kl. 8.30 - 16.00 på Hillerød Hospital

Træk vejret! Efter operationen Er ilt farlig? Moblisering C-pap Pep Børns luftveje Vidensdeling Temadagen koster 250,- Kr.

Inklusiv morgenkaffe/croissant - frokost bolle - eftermiddags kaffe/kage

For tilmelding og detaljeret program - se opslag i din afdeling, på FSAIO’s hjemmeside eller kontakt Helle.kahl@skafte.it Opvågningssygeplejersker i Øst arbejdsgruppen under FSAIO

Arbejdsgruppen af opvågningssygeplejersker fra Øst Danmark : Tine Larsen (Hvidovre), Anette Lasskogen (Hillerød), Lisbeth Dam (Holbæk), Helle Kahl (Glostrup), Birgit Hansen (Køge), Astrid Weltzer (Rigshospitalet 2042), Rikke Gottlieb (Juliane Marie centret), Hanne Ceutz (Herlev), Mona Jensen (Juliane Marie centret), Anne Weibye (Roskilde)

159087 Draaben september 2013.indd 26

10/09/13 08.14

Er du tryg ved trykket – og størrelsen? Af Hanne Mølgaard, anæstesisygeplejerske, Niels Spangsberg, overlæge, Bodil Sestoft, klinisk sygeplejespecialist, Dagkirurgisk Center, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade Kontakt: ellemoel@rm.dk Hvilken klinisk enkel metode kan anbefales til at sikre, at cufftrykket i larynxmasker ikke overstiger det anbefalede maksimumtryk? Det er tidlige vist, at ’just seal’ metoden – lige akkurat tæt cuff - kan sikre, at cufftrykket ikke overstiger 60 cm H2O, som er den af fabrikanten anbefalede maksimale grænse. Denne artikel gennemgår den opfølgende undersøgelse af, hvilken betydning valg af størrelse har for cufftrykket, succesraten for anlæggelse og forebyggelse af ’sore throat’ – en fællesbetegnelse for smerter og gener i mundhulen fx skader på slimhinde, nerveskader og smagsforstyrrelser. Baggrund Larynxmasken (LMA) er i både nationale og internationale dagkirurgiske enheder det mest anvendte redskab til luftvejshåndtering til patienter, der skal i universel anæstesi (1). På Aarhus Universitetshospital findes der ikke en instruks for anlæggelse af LMA. Vi har erfaret, at der bliver brugt forskellige metoder ved anlæggelsen.

Nogle lægger LMA med tømt cuff, som producenten anbefaler [2], mens mange lægger LMA med den røde studs eller en sprøjte uden stempel siddende på cuffslangen [3, 4]. Når LMA er placeret i svælget, pustes cuffen op med luft, til masken bevæger sig fremad i munden. Hvis cuffen er tæt, foretages der ikke yderligere. Vi kontrollerer ikke, om cuffen er ’mere end tæt’, og vi måler ikke cufftryk. På Dagkirurgisk Center på Aarhus Universitetshospital & den daværende Friklinik i Brædstrup blev det i perioden 2010-11 undersøgt, hvad cufftrykket var i larynxmasker, når de blev anlagt efter fabrikantens rekommandationer vedr. størrelse og maksimal mængde luft i cuffen (2). Der blev inkluderet 85 patienter (5). Ti patienter blev efterfølgende ekskluderet af projektet, fordi cuffen aldrig opnåede tæthed med den rekommanderede luftmængde. En af disse patienter blev intuberet, mens de resterende ni patienter opnåede tæthed ved at få anlagt LMA et nummer større end anbefalet i forhold til den rekommanderede vægtangivelse.

159087 Draaben september 2013.indd 27

10/09/13 08.14

Figur 1 Cufftryk  Figur 1 Cufftryk

Det er beskrevet, at LMA kan forårsage skader på luftvejen [6‐15]. Vi hører også af og til patienter kl

over ondt i halsen efter anæstesi med larynxmaske. Antallet af skader kendes ikke, idet det forment Hos 91% af patienterne var det ved ges, at det har klinisk betydning, hvoroftest ikke opfattes som en utilsigtet hændelse og derfor ikke indberettes. På Aarhus Universitetsho anvendelse af ’just seal’ metoden dan procedurerne omkring anlæggelmuligt at reducere trykket væsentligt se af larynxmaske håndteres. og De Vestdanske Friklinikker blev der i perioden 2000‐2010 registreret fire utilsigtede hændelser  under grænsen på 60 cm H2O (se Med baggrund i, at der nu anvenvedrørende skader efter LMA. En patient havde smerter og luksation af kæbeleddet, og tre patiente des ’just seal’ som metode til at sikre figur 1). Det er beskrevet, at LMA kan for- tæt cuff, er det dog erfaret, at der allismagsforstyrrelser og smerter i tungen. Det kan derfor antages, at det har klinisk betydning, hvorda årsage skader på luftvejen [6-15]. Vi gevel er LMA, der ikke bliver tætte. I procedurerne omkring anlæggelse af larynxmaske håndteres.  hører også af og til patienter klage disse tilfælde blev det i en periode over ondt i halsen efter anæstesi valgt at anlægge større LMA end Med baggrund i, at der nu anvendes ’just seal’ som metode til at sikre tæt cuff, er det dog erfaret, a med larynxmaske. Antallet af ska- rekommanderet af fabrikanten, hvilket der kendes ikke, idet det formentlig gav succes - cuffen blev tæt, og LMA alligevel er LMA, der ikke bliver tætte. I disse tilfælde blev det i en periode valgt at anlægge større LM oftest ikke opfattes som en utilsigtet blev ikke displaceret under operatiorekommanderet af fabrikanten, hvilket gav succes ‐ cuffen blev tæt, og LMA blev ikke displaceret un hændelse og derfor ikke indberettes. nen. Denne observation er også gjort På Aarhus Universitetshospital og De af andre, idet det er beskrevet i en operationen. Denne observation er også gjort af andre, idet det er beskrevet i en udenlandsk unders Vestdanske Friklinikker blev der i peri- udenlandsk undersøgelse, at der er at der er tendens til at LMA lettere displaceres under forløbet, hvis den vælges for lille (16).    oden 2000-2010 registreret fire util- tendens til at LMA lettere displaceres sigtede hændelser vedrørende skader under forløbet, hvis den vælges for Formålet med den aktuelle undersøgelse var derfor systematisk at undersøge, hvilken betydning val efter LMA. En patient havde smerter lille (16). LMA størrelse kan have for anlæggelse af larynxmaske i første forsøg, samt at undersøge hvilke cufft og luksation af kæbeleddet, og tre Formålet med den aktuelle underpatienter havde smagsforstyrrelser og søgelse var derfor systematisk at der var nødvendige for at opnå en tæt cuff. Der var brug for at finde svar på følgende spørgsmål ’Ka smerter i tungen. Det kan derfor anta- undersøge, hvilken betydning valget anbefale, at de rekommanderede vægtgrænser på LMA ændres?’’ og ’Opnår man tæthed af LMA me lavere cuffvolumen og lavere cufftryk ved at vælge større LMA?’      159087 Draaben  september 2013.indd 28

10/09/13 08.14

DK LP

a division of Medtronic

Enkel, men samtidig sofistikeret LIFEPAK® 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED

funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

DK LP20Draaben A5 draft1.indd 1 2013.indd 29 159087 september

09-10-12 15.39.55 10/09/13 08.14

af LMA størrelse kan have for anlæggelse af larynxmaske i første forsøg, samt at undersøge hvilke cufftryk, der var nødvendige for at opnå en tæt cuff. Der var brug for at finde svar på følgende spørgsmål ’Kan man anbefale, at de rekommanderede vægtgrænser på LMA ændres?’’ og ’Opnår man tæthed af LMA med lavere cuffvolumen og lavere cufftryk ved at vælge større LMA?’ Metode Til denne deskriptive undersøgelse af valg af størrelse på LMA blev der anvendt systematisk registrering af LMA anlæggelser blandt patienter, der blev bedøvet af førsteforfatteren i perioden april 2011 til april 2013. Patienterne var lejret i rygleje. LMA blev anlagt med åben cuffventil. Følgende demografiske data blev registreret: køn, alder, højde, vægt, LMA størrelse, cuffvolumen, cufftryk, peaktryk, inspiratorisk tidalvolumen, ekspiratorisk tidalvolumen, blod på

LMA efter fjernelse, antal anlæggelsesforsøg, afvigelser fra rekommanderet LMA størrelse i kg. Data blev registreret i Excel. Der blev lavet deskriptiv statistik på de indsamlede data i statistikprogrammet STATA 12. Resultater voksne Det blev inkluderet 107 voksne, 42 mænd og 65 kvinder med en gennemsnitsalder på 35 år. Den yngste var 12 år, den ældste var 73 år. Sammenholdes den rekommanderede størrelse LMA i forhold til vægt (se figur 2), var der 46 patienter (43%), der fik anlagt en større LMA end rekommanderet af fabrikanten. Cufftrykket lå væsentlig under det anbefalede maksimumtryk, 60 cm H2O (se tabel 1). Cuffvolumen lå ligeledes langt under de anbefalede antal ml. Der var fem patienter (5%), der havde blod på LMA ved fjernelsen, to af disse fik anlagt LMA i andet forsøg. Ingen patienter blev intuberet.

Tabel 1 LMA størrelse i forhold til vægt, cufftryk og cuffvolumen

vægt kg cufftryk cm H2O cuffvolumen ml luft mean (SD*) mean (SD*) mean (SD*)

LMA str. 4 (n=29)

59 (6)

22 (17)

6 (4)

LMA str. 5 (n=67)

70 (9)

21 (18)

7 (5)

LMA str. 6 (n=11)

87 (7)

32 (17)

9 (6)

* Standard deviation = et udtryk for spredningen af observationer omkring en middelværdi

159087 Draaben september 2013.indd 30

10/09/13 08.14

159087 Draaben september 2013.indd 31

10/09/13 08.14

Figur 2 Rekommandationer LMA størrelser

Figur 2 Rekommandationer LMA størrelser

Resultater børn fabrikanten. Cufftrykket lå væsentligt Det blev inkluderet 65 børn, 32 dren- under det anbefalede maksimumtryk, Det blev inkluderet 65 børn, 32 drenge og 33 piger med en gennemsnitsalder på 8 år. Den yngste var 2 år,  ge og 33 piger med en gennemsnits- 60 cm H2O (se tabel 2). Cuffvolumen alder på 8 år. Den yngste var 2 år, lå ligeledes langt under de anbefalede den ældste var 15. Sammenholdes den rekommanderede størrelse LMA i forhold til vægt (se figur 2), var  den ældste var 15. Sammenholdes antal ml. Der var to patienter (3%), der der 32 patienter (51%), der fik anlagt en større LMA end rekommanderet af fabrikanten. Cufftrykket lå  den rekommanderede størrelse LMA havde blod på LMA ved fjernelsen, i forhold til vægt (se figur 2), var der disse fik2O (se tabel 2). Cuffvolumen lå ligeledes langt  begge anlagt LMA i andet væsentligt under det anbefalede maksimumtryk, 60 cm H 32 patienter (51%), der fik anlagt en forsøg. Ingen patienter blev intuberet. under de anbefalede antal ml. Der var to patienter (3%), der havde blod på LMA ved fjernelsen, disse fik  større LMA end rekommanderet af Resultater børn

begge anlagt LMA i andet forsøg. Ingen patienter blev intuberet.    Tabel 2 LMA størrelse i forhold til vægt, cufftryk og cuffvolumen Tabel 2 LMA størrelse i forhold til vægt, cufftryk og cuffvolumen

vægt kg

vægt kg  mean (SD*)

cufftryk cm H2O cuffvolumen ml luft cufftryk cm H cuffvolumen ml luft  mean (SD*) 2O  mean (SD*)

LMA str. 2

(n= 2) mean (SD*)  16 (6)

22 (9) mean (SD*)

3 (1) mean (SD*)

LMA str. 2,5 (n=12) 16 (6) 18 LMA str. 2    (n=  2)

(4)

22 (15) 22 (9)

4 (3) 3 (1)

LMA str. 3 (n=25) 18 (4) 30 LMA str. 2,5 (n=12)

(6)

20 (9) 22 (15)

3 (1) 4 (3)

(10)

16 (8) 20 (9)

4 (1) 3 (1)

–

18 16 (8)

4 (1) 5

–

LMA str. 4 (n=22) 30 (6) 47 LMA str. 3    (n=25)

LMA str. 5 (n=1) 47 (10)  69 LMA str. 4    (n=22)

LMA str. 5     (n=1)  * Standard deviation = et69  udtryk for spredningen 18  af observationer omkring5 en middelværdi

* 32 Standard deviation = et udtryk for spredningen af observationer omkring en middelværdi

159087 Draaben september 2013.indd 32

4  10/09/13 08.14

A5 an

dexdor ® (dexmedetomidin) Vækbar patient • Kommunikation • Samarbejde •

Det ideelle bør være, at patienten i intensiv pleje er rolig, fri for smerter og angst, men har bevaret kommunikationsevnen – både i forhold til familie og personale – trods sederende og analgetiske lægemidler DAISAM, Sederingsguidelines, 2011

A5 annonceDRAABEN 2 sider ny pga fejl.indd 159087 Draaben september 2013.indd 33 1

10-06-2013 14:02:29 10/09/13 08.14

PRODUKTINFORMATION RETTET TIL SUNDHEDSPERSONER: Forkortet produktresumé for Dexdor (dexmedetomidin) 100 mikrogram, koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Indikationer: Til sedation af voksne patienter på intensivafdeling, der har behov for et sedationsniveau, der ikke er dybere end opvågning ved verbal stimulering (svarende til Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS) 0 til -3). Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Udtalt hjerteblok (af II. eller III. grad), medmindre der behandles med pacemaker. Ukontrolleret hypotension. Akutte cerebrovaskulære tilstande. Bivirkninger: Meget almindelig: bradykardi, hypotension, hypertension. Almindelig: hyper-/hypoglykæmi, agitation, myokardieiskæmi eller myokardieinfarkt, takykardi, kvalme, opkastning, mundtørhed, abstinenssyndrom, hypertermi. Ikke almindelig: metabolisk acidose, hypoalbuminæmi, hallucination, AV-blok (I. grad), nedsat minutvolumen, dyspnø, abdominal distension, uvirksomt lægemiddel, tørst. Særlige advarsler: Beregnet til anvendelse på intensivafdeling. Må ikke anvendes som inducerende stof til intubation eller til at fremkalde sedation sammen med muskelrelaksantia. Bolus- eller støddosis frarådes. Ikke egnet som monoterapi ved status epilepticus. Forsigtighed ved behandling af patienter med bradykardi, hypotension, hypovolæmi, rygmarvsskade og alvorligt nedsat leverfunktion. Dexdor kan nedsætte den cerebrale blodgenemstrømning og intrakranielt tryk, og dette skal tages i betragtning ved valg af behandling (forsigtighed ved neurologiske forstyrrelser og hovedskader). Ved brat seponering efter langvarig behandling har α-2-agonister sjældent været sat i forbindelse med abstinensreaktioner. Denne risiko skal overvejes, hvis patienten udvikler agitation og hypertension kort efter seponering af dexmedetomidin. Kombination med betablokkere kan medføre hypotensiv virkning og bradykardi. Det vides ikke om dexmedetomidin er sikkert at anvende ved malignt hyperthermi-sensitive personer, hvorfor det frarådes. Interaktioner: Der er ikke påvist farmakokinetiske interaktioner mellem dexmedetomidin og isofluran, propofol, alfentanil og midazolam. Farmakodynamiske interaktioner ved samtidig administration af dexmedetomidin kan det dog være påkrævet at reducere dosis af enten dexmedetomidin eller det samtidige anæstetikum, sedativum, hypnotikum eller opioid. Dosering og indgivelsesmåde: Kun til hospitalsanvendelse. Fortyndes* inden i. v. administration. Intuberede og sederede patienter: initial infusionshastighed på 0,7 mikrogram/kg/t (kan reduceres ved svækkede patienter). Derefter trinvis tilpasning til 0,2-1,4 mikrogram/kg/t (1,4 mikrogram/kg/t bør ikke overskrides). Ved inadækvat sedationsniveau med maksimal dosis skiftes til alternativt sedativum. Indtil der er klinisk virkning af Dexdor, kan

der administreres propofol eller midazolam, hvis det er nødvendigt. Behandlingsvarighed revurderes jævnligt. Ved nedsat leverfunktion overvejes reduceret vedligeholdelsesdosis. Ældre patienter: normalt kræves ingen dosisjustering. Nedsat nyrefunktion: ingen dosisjustering. Nedsat leverfunktion: anvendes med forsigtighed. Evt. reduceret vedligeholdelsesdosis. Børn: der kan ikke gived dosisanbefalinger for børn <17 år. *Fortynding med enten glucose 50 mg/ml (5%), ingerlaktat, mannitol eller natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) injektionsvæske, opløsning. Overdosering: Hyppigste symptomer er bradykardi, hypotension, oversedation, somnolens og hjertestop. Kardiovaskulære symptomer behandles som klinisk indiceret. Sinusarrest ophæves spontant med eller responderer på behandling med atropin og glycopyrrolat. Graviditet: dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet. Den potentielle risiko for mennesker kendes ikke. Må kun anvendes på tvingende indikation. Amning: dyrestudier har vist udskillelse i modermælk hos rotter. En risiko for spædbørn kan ikke udelukkes. Der skal tages en beslutning om ophør af amning eller af behandling. Fertilitet: i dyrestudier med rotter sås ingen virkning på fertilitet. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: ikke relevant. Pakninger og priser (uge 22/23 2013 (AIP)): 5 x 2 ml ampuller kr. 881,78, 25 x 2 ml ampuller kr. 4408,91, 4 x 4 ml hætteglas kr. 1410,85, 4 x 10 ml hætteglas kr. 3527,13. Pakninger og priser (uge 22/23 2013 (AUP)): 5 x 2 ml ampuller kr. 1.148,75, 25 x 2 ml ampuller kr. 5.768,40, 4 x 4 ml hætteglas kr. 1.832,95, 4 x 10 ml hætteglas kr. 4.492,85. For dagsaktuelle medicinpriser se venligst www.medicinpriser.dk. Udlevering: BEGR. Tilskudsberettiget: Nej. Indehaver af markedsføringstilladelse: Orion Corporation, Orionintie 1, FI02200 Espoo, Finland. Produktinformationen er forkortet. Et fuldstændigt produktresumé kan rekvireres hos Orion Pharma A/S, Møllevej 9 A, 2990 Nivå, telefon 4912 6600. Marts 2013

Orion Pharma | Møllevej 9a | 2990 Nivå | www.orion pharma.dk | www.dexdor.eu A5 annonceDRAABEN 2 sider ny pga fejl.indd 2

159087 Draaben september 2013.indd 34

10-06-2013 14:02:30

10/09/13 08.14

Cases ’VOKSNE’ En kvinde på 48 år, 158 cm høj og en vægt på 58 kg får anlagt en LMA str. 4. LMA bliver ikke tæt med et acceptabelt cuffvolumen. LMA str. 5 anlægges. LMA bliver tæt med 6 ml luft i cuffen og et cufftryk på 20 cm H2O. En mand på 40 år, 178 cm høj og en vægt på 80 kg får anlagt en LMA str. 5. LMA bliver ikke tæt med et acceptabelt cuffvolumen. LMA str. 6 anlægges. LMA bliver tæt med 8 ml luft i cuffen og et cufftryk på 10 cm H2O. Cases ’BØRN’ En pige på 4 år, 91 cm høj og en vægt på 22 kg får anlagt en LMA str. 2,5 i forbindelse med en øjenoperation. LMA bliver tæt med 2 ml luft i cuffen og et cufftryk på 17 cm H2O. LMA displaceres imidlertid under operationen, og LMA må fikseres ekstra, hvilket er vanskeligt, idet det skal foregå under den sterile afdækning. En dreng på 4 år, 93 cm høj og en vægt på 22 kg får den samme dag til den samme type operation anlagt en LMA str. 3. LMA bliver tæt med 2 ml luft i cuffen og et cufftryk på 12 cm H2O. Denne LMA displaceres ikke under operationen. Diskussion På baggrund af resultaterne af den deskriptive statistik og de erfaringer, som de fire cases er eksempler på, er der belæg for at anbefale, at patienter, der ligger tæt på den øvre rekommanderede vægtgrænsen for en given størrelse LMA , med fordel kan få anlagt en større LMA end producenten anbefaler.

I de tilfælde, hvor der blev anlagt en større LMA end rekommanderet, blev der opnået tæthed af cuffen med et lille cuffvolumen og et lavt cufftryk. Der var endvidere ikke blod på disse LMA ved fjernelse, fraset de tilfælde, hvor en større LMA først blev valgt til andet forsøg. I de to år projektet indtil videre har varet, er der kun blevet anlagt to LMA str. 2, idet det blev valgt at anlægge LMA str. 2,5 til børn fra 12 kg. Det er rekommanderet at børn, der vejer 10-20 kg, skal have anlagt LMA str. 2. At anlægge LMA efter grænserne skitseret i figur 2 har været succesfuldt. Ved anvendelse af de justerede vægtgrænser samt brug af ‘just seal’ metoden har det været muligt at opnå tæt cuff med små volumina luft og lave cufftryk. Endelig tyder erfaringerne på, at anvendelse de justerede vægtgrænser for samtlige størrelser LMA og anlæggelse af LMA efter med anvendelse af ’just seal’ metoden kan forebygge, at der opstår komplikationer som ’sore throat samt displacering af LMA under operationen. Det kan diskuteres, om det er en styrke eller en svaghed, at der udelukkende er registreret data blandt de patienter, som førsteforfatteren selv har bedøvet. Det er en styrke, at samtlige af disse patienter har fået registreret data. Der var ikke interobservatør-variation. Der var ingen drop outs eller inkomplette registreringer. Svagheden er, at der ikke er data på samtlige patienter, der har fået anlagt LMA, hvilket fx for børnenes vedkommende ville have været en population på omkring 1200. Dette ville have øget styrken i materialet.

159087 Draaben september 2013.indd 35

10/09/13 08.14

159087 Draaben september 2013.indd 36

10/09/13 08.14

Handy

Intelligent

- unik transportlĂ¸sning med X2 monitormodul

Philips IntelliVue Philips IntelliVue - unik transportlĂ¸sning med X2 monitormodul

Unik

159087 Draaben september 2013.indd 37

10/09/13 08.14

Intelligent Intelligent

Unik Unik

Dataopsamling for hele patientforløbet Dataopsamling for hele patientforløbet Overvågning under transport Overvågning under transport Trådløs overførsel af data til central Trådløs overførsel af data til central Ingen “re-kabling” nødvendig Ingen “re-kabling” nødvendig Touch farveskærm Touch farveskærm Vægt kun 1200 gram Vægt kun 1200 gram

Mere info på www.vicare-medical.dk eller kontakt ViCare Medical A/S på tlf. 45 82 33 66 Mere info på www.vicare-medical.dk eller kontakt ViCare Medical A/S på tlf. 45 82 33 66

Komplet Komplet integration integration med med IntelliVue IntelliVue serien serien eller eller som som stand-alone stand-alone

Handy Handy

Der er imidlertid mange udfordringer forbundet med, at både anlæggelse af LMA og registrering af data skulle udføres af mange personer, fx kunne data påvirkes af divergerende anlæggelsesmetoder og mangelfulde registreringer. Der kunne opstå risiko for at skulle ekskludere adskillige patienter og resultaterne kunne blive usikre. Perspektiv Undersøgelsen peger på, at det er hensigtsmæssigt at anvende rekommandationer kritisk og reflekterende, således har praksis for valg af størrelse ændret sig fra opfindelsen af LMA og til nu. Ligeledes bør andre forhold tages i betragtning, fx reflekteret vurdering af patientens fysiognomi. Og er patienten ældre, med deraf følgende mindre spændstighed i vævet, kan en LMA større end rekommanderet være et klogt valg. En rekommandation er en anbefaling, men den bør altid forholdes kritisk til den enkelte patient.

’Man bør ikke anvende rekommandationer ukritisk’ Points Brug ’just seal’ metoden – lige akkurat tæt ’Just seal’ metoden gør cufftryksmå-

ling overflødig ‘Just seal’ metoden minimerer risiko for ‘sore throat’ ”A smoother cuff makes a better fit” [17] Større LMA – større tæthed Mindre cuffsprøjte – mindre cuffvolumen Tak Vi vil gerne takke kollegaer på Dag kirurgisk Center for stort engagement i undersøgelsen. Vi vil også takke afsnitsledelsen, Peter Ahlburg og Lise Jensen, for opbakning og relevant faglig sparring under hele forløbet. Referencer Luba K, Cutter. Supraglottic 1. airway devices in the ambulatory setting. Anesthesiology Clin 2010;28:295-314 LMA – Instructions for use 2. http://www.lmana.com/viewifu. php?ifu=15 /juli 2013 von Ungern-Sternberg BS, Erb 3. TO, Chambers NA, Heaney M. Laryngeal Mask Airways – to inflate or to deflate after insertion? Pediatr Anaesth 2009; 19:837-43 4. Matta BF, Marsh DSM, Nevin M. Laryngeal Mask Airway : a More Successful Method of Insertion. J Clin Anesth 1995; 7:132-35 Mølgaard H, Nascou L, Streubel 5. L. Er du tryg ved trykket? Dråben 2011;26:8-12 6. Eschertzhuber S, Brimacombe J, Kaufmann M et al. Directly measured mucosal pressures produced by the i-gel™ and laryngeal mask airway Supreme™ in paralysed anaesthetised patients.

159087 Draaben september 2013.indd 38

10/09/13 08.14

Anaesthesia 2012;67:407-10 Emmett SR, Lloyd SD, Johns7. ton MN et al. Uvular trauma from a laryngeal mask. BJA 2012;109:468-69 8. Foley E, MC Dermott TED, Shanahan E et al. Transient isolated lingual nerve neuropraxia associated with general anaesthesia and laryngeal mask use: two case reports and a review of the literature. Ir J Med Sci 2010;179:297300 9. Seet E, Yousaf F, Gupta S et al. Use of Manometry for Laryngeal Mask Airway Reduces Postoperative Pharyngolaryngeal Adverse Events. Anesthesiology 2010; 112:652-7 Higgins PP, Chung F, Mezei G. 10. Postoperative sore throat after ambulatory surgery. Br J Anaesth 2002; 88:582-4 11. McHardy FE, Chung F. Postoperative sore throat: cause, prevention and treatment. Anaesthesia 1999;54:444-53 Keller C, Brimacombe J, Ben12. zer A. Calculated vs measured pharyngeal mucosal pressures with the laryngeal mask Aiway during cuff inflation: assessment of four locations. Br J Anaesth 1999;82:399- 401 Rokamp KZ, Secher NH, MĂ¸ller 13. AM, Nielsen HB. Tracheal tube and laryngeal mask cuff pressure during anaesthesia â&#x20AC;&#x201C; mandatoty monitoring is in need. BMC Anesthesiology 2010;10:20 http:// www.biomedcentral.com/content/ pdf/1471-2253-10-20.pdf /juli 2013

14. Masud S, Hrh D, Niazi et al. Inferior alveolar nerve injury with laryngeal mask airway. Internet J Anesthesiol 2007; 14(2) http://archive. ispub.com/journal/the-internetjournal-of-anesthesiology/volume14-number-2/inferior-alveolar-nerve-injury-with-laryngeal-mask-airway.html#sthash.eascGdri.dpbs / juli 2013 Hockings L, Heaney M, Cham15. bers NA et al. Reduced air leakage by adjusting the cuff pressure in pediatric laryngeal mask airways during spontaneous ventilation. Pediatric anesthesia 2010;20:313-17 Loke GPY, Tan SM, Ng ASB. 16. Appropriate size of Laryngeal Mask Airway for children. Anaesth Intensive Care 2002;30:771-4 17. Wong JGL, Heaney M, Chambers NA et al. Impact of laryngeal mask airway cuff pressures on the incidence of sore throat in children. Pediatr Anaesth 2009;19:464-69 Baggrundslitteratur van Zundert TCRV, Brimacombe JR, Rerson et al. Archie Brain: Celebrating 30 years of development in laryngeal mask airway. Anaesthesia 2012;67:1374-85 Interessekonflikter: Ingen

159087 Draaben september 2013.indd 39

10/09/13 08.14

Intensive symposium PROGRAM KL. 08.45 – 09.15 Kaffe, morgenbrød og registrering 09.15 – 09.20 Velkommen v. HR viceklinikchef Ragna Larsen, Klinik anæstesi, Aalborg Universitetshospital 09.20 – 10.20 Lungs up – Thumbs up – ilt, lunger og mobilisering v. Professor Bodil Steen Rasmussen, Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital

29. OKTOBER 2013

Auditoriet Medicinerhuset

10.20 – 10.30 Pause med frugt og vand

Du er hermed inviteret

10.30 – 11.15 Er critical illness myopathy/critical illness polyneuropathy gået af mode? v. Overlæge Lorenz Oppel ph.d, 1. Reservelæge Claudia Pfleger, neurologisk afd. Klinik Hoved- og Orto, Aalborg Universitetshospital

Programmet har fokus på tidlig mobilisering og rehabilitering af den intensive patient. Et aktuelt og spændende område, der er i fokus på de intensive afdelinger i Danmark.

11.15 – 11.30 Pause med lidt mobiliserende øvelser Opvågningssygeplejerske Sif Drachmann Thomsen 11.30 – 12.30 Tidlig mobilisering af den intensive patient v. Specialeansvarlig sygeplejerske Mette Trane Hansen og specialeansvarlig fysioterapeut Sine Secher Mortensen, Klinik for tidlig neurorehabilitering, Regionshospitalet Hammel Neurocenter 12.30 – 13.15 Frokost 13.15 – 14.00 En trussel mod selvforståelsen – en kvalitativ undersøgelse af intensive patienters oplevelse af afhængighed og sygepleje v. Cand. Cur. sygeplejerske Kristina Lykkegaard 14.00 – 14.10 Pause med kaffe og kage 14.10 – 15.00 Implementering og integrering af daglig mobiliseringsplan for intensive patienter v. Udviklingsansvarlig fysioterapeut Annette Fjerbæk og intensiv sygeplejerskerne Helle Plætner Seibæk, Anne-Marie Bunzel, Camilla Rysholt, Katrine Haslund, Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital 15.00 – 15.45 Akupunktur til behandling af PONV – implementering og hverdagen med akupunkturbehandling i opvågningen v. Opvågningssygeplejerske Birgitte Langer og opvågningssygeplejerske Heidi Bach 15.45 – 16.00 Afslutning v. Udviklingssygeplejerske Karin Kaasby

159087 Draaben september 2013.indd 40

til at deltage i det første intensive symposium på Aalborg Universitetshospital

Området belyses fra flere vinkler. Lægefagligt er der fokus på lungerehabilitering og polyneuropati, sygeplejefagligt på omsorg og psykisk pleje i forbindelse med tidlig mobilisering, terapeutisk i forhold til fysioterapi og betydningen af tidlig mobilisering i forhold til patientens rehabilitering. Som bonus er der et indlæg om akupunktur som behandling af PONV. Symposiet er arrangeret i et samarbejde mellem de kliniske undervisningsansvarlige sygeplejersker fra intermediære og intensive afsnit og udviklingssygeplejerske Karin Kaasby, Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital. Vi håber at se dig i Aalborg til en lærerig dag. Pris inkl. forplejning 350kr.

Tilmelding Senest 4. oktober

Benyt link her under eller scan QR-koden for at komme til tilmelding.

http://goo.gl/QIF8y

10/09/13 08.14

Rettelse til

”Anæstesi og smertebehandling i et Accelereret operationsforløb” Dråben 28. årgang. Juni 2013. nr. 2. I artiklen står (side 12 1. spalte): Den ”halve” spinalanæstesi suppleres med Properfol (vægt x 0,6 = ml/t) og Ketamin (vægt x 0,6 = ml/t). Dette skal rettes til: Den ”halve” spinalanæstesi suppleres med Propofol 10 mg/ml, hvor af der gives 6 mg/kg i timen (0,6 ml/kg i timen) og S-Ketamin 5 mg/ml, hvor af der gives 0,3 mg/kg i timen (0,06 ml/ kg i timen). Med venlig hilsen Ann Dorthe Petersen, anæstesisygeplejerske og Jane Schwartz Leonhardt, Projektsygeplejerske, Vejle Sygehus

159087 Draaben september 2013.indd 41

10/09/13 08.14

Årsmøde 2013 for anæstesiarbejdsgrupperne Den 28. Maj afholdt anæstesiarbejdsgrupperne årsmøde. Referat fra mødet findes på FSAIO’ hjemmeside. Næste årsmøde afholdes onsdag den 21. Maj 2014.

159087 Draaben september 2013.indd 42

10/09/13 08.14

Welch Allyn FlexiPort® EcoCuff™ En manchet designet til forebyggelse af krydsinfektioner. Unik enpatients blodtryksmanchet produceret i genanvendeligt materiale. Indeholder ikke PVC eller DEHP og skåner herved miljøet. Hver manchet har et fleksibelt vindue, der sikrer den præcise størrelse til patienten og dermed opnås patientens korrekte blodtryk. Eco Cuff™ fås i 4 størrelser og passer til alle blodtryksmålere. FlexiPort® konnektion sikrer en hurtig og let applikation til manchetten til glæde for både personale og patient.

Mediq Danmark A/S, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby Tlf. 3637 9100, mediqdanmark.dk

159087 Draaben september 2013.indd 43

10/09/13 08.14

Bestyrelsen har ordet Bestyrelsen FSAIO oktober 2010 Formand, Europæisk kontaktperson intensiv (EFCCNA) og lægemiddelindustriforeningen (LIF). Medlems nr. 62967 Arbejdssted: Mette Ring Ålborg Sygehus Heliosvej 12, 9210 Ålborg SØ Tlf.: 20 27 74 31 e-mail: MR@gvdnet.dk Næstformand og Medlemsregistrant. Medlems nr. 84477 Majken Dam Frederiksen Ørnehøjvej 3, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 41 73 e-mail: majken_dam@yahoo.dk Kasserer: Medlems nr. 61783 Kirsten Høgh Jensen Bjarkesgade 9, 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 28 E-mail: hoegh@esenet.dk

Arbejdssted: Ortopæd. anæstesi Aalborg Traumecenter Aalborg Sygehus

Arbejdssted: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Anæstesiafdelingen Tlf. 79 18 26 58

Nordisk Kontakt, intensiv (NOSAM), og FSAIO’s kontaktperson til ”Dråben Danmark”’s redaktion. Medlems nr. 72381 Nina Lennert Arbejdssted: Ørstedsgade 7, 6400 Sønderborg Intensiv afd. Tlf. 42 43 31 09 Sygehus Sønderjylland, Sønderborg E-mail: ninlen@live.dk Tlf. 74 18 22 66 Kontaktperson til de Regionale Arbejdsgrupper, kontaktpers til Dansk Anæstesi Database (DAD), og kontaktperson til International Conference for Peri Anesthesia Nurses (ICPAN) Bente Buch Medlems nr. 77027 Arbejdssted: Ordrup Jagtvej 97, 2920 Charlottenlund Rigshospitalet hhv. opvågningsafd. POTA 2042 (tlf: 3545 2042) Tlf. 31 33 02 81 E-mail: bebuch2003@yahoo.dk og Udd.- og udviklingsafdelingen (tlf: 3545 7210) Webnurse, kontaktperson til IFNA, og Nordisk Kontakt, anæstesi (NOSAM). Medlems nr. Arbejdssted: Dorte Soderberg Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, Rughavevej 3, 5230 Odense M Neuroanæstesiologisk afsnit Tlf. 66 14 17 02 Odense Universitetshospital E-mail: dsoederberg@gmail.com Tlf. 65 41 25 93 Studiestøtte, Patient sikkerhed, Europæisk kontaktperson, intensiv (EfCCNA), og kontaktperson til World Federation (WFCCN). Lone Juhl Christensen Medlems nr. 67973 Anæstesiologisk Afdeling V, Erikkevej 17, 5700 Svendborg Intensivafsnit Tlf. 62 20 93 95 OUH, Svendborg Sygehus E-mail: lonejuhl@gmail.com Tlf. 63 20 22 04 1. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlems nr. 73964 Lotte Reiter Sauntevej 113 b, 3100 Hornbæk Tlf. 50 54 18 77 E-mail: lotte.reiter@live.dk 2. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlems nr. Lisbeth Isaksen Hundborgvej 55, 7700 Thisted Mobil 30 69 18 79 E-mail: Lisbethisaksen@gmail.com

159087 Draaben september 2013.indd 44

10/09/13 08.15

159087 Draaben september 2013.indd 45

10/09/13 08.15

IFNA – forward together Af Jakob Ibsen Vedtofte, medlem af IFNA’s Practice Committee Hvad er IFNA? IFNA er den internationale sammenslutning af anæstesisygeplejersker, som har til formål at fremme uddannelse og praksis gennem udvikling af standarder og derved hæve kvaliteten af anæstesisygepleje verden over. Antallet af medlemslande vokser stadig og tilvæksten sker især i Asien; i dag er 41 lande medlemmer af IFNA. IFNA’s øverste organ er Council of National Representatives, hvor Dorte Söderberg er den danske repræsentant. Dette organ mødes hver andet år, som regel i forbindelse med verdenskongresser, hvilket giver mange af de mindre bemidlede landes repræsentanter mulighed samtidig med at deltage i disse kongresser. IFNA’s opbygning For at varetage ledelsen af IFNA i perioden mellem kongresserne har de nationale repræsentanter udpeget en præsident, som lige p.t. er den hollandske repræsentant Jaap Hoekman og en Executive Committee, hvor Skandinavien er repræsenteret ved Ingrid Andersson fra Sverige og Marit Vassbotten fra Norge. Den daglige ledelse varetages af en deltidsansat anæstesisygeplejerske fra Frankrig, Pascal Rod, som har titel af Executive director. Executive Committee mødes hvert år dels for at planlægge kommende års kongresser, dels for at tage stilling til forslag fra ekspert komiteerné. Der er tre komiteer, hvor

Congress Planning Committee har opgaven at planlægge kommende års kongres, samt give forslag til kommende værtslande for kongresser. Education Committee tager sig af uddannelsesspørgsmål og har til formål at vedligeholde og udvikle Educational Standards samt at udvikle og drive APAP programmet. Endelig er der Practice Committee som har til opgave at gennemføre en verdensomspændende undersøgelse af kompetencerne hos udøverne af anæstesi i de enkelte lande. Desuden har Practice Committee taget sig af at udvikle retningslinjer for vedligeholdelse af anæstesisygeplejerskers kompetencer, kaldet Continuous Professional Development og endelig tager Practice Committee sig af at vedligeholde standarder omkring praksis, monitorering samt etiske guidelines. I det følgende vil de seneste opdateringer indenfor de forskellige områder blive gennemgået. Næste års Verdenskongres for anæstesisygeplejersker Næste års kongres afholdes i Hammamet, Tunesien fra d. 28. – 31. maj. Det er anden gang en verdenskongres holdes udenfor Europa og første gang det afrikanske kontinent er vært for en verdenskongres. Ifølge værtslandets repræsentanter skal man kunne forvente en langt større afrikansk og arabisk deltagelse i kongressen og man er også som værter opsat på at

159087 Draaben september 2013.indd 46

10/09/13 08.15

det skal blive en succes. Det største minus lige nu er sikkerhedssituationen, som ser forskellig ud afhængig af, hvilket land man kommer fra. Generelt bliver de amerikanske anæstesisygeplejersker frarådet at deltage af det amerikanske udenrigsministerium og det danske udenrigsministeriums rejsevejledning tilråder p.t. forsigtighed ved rejse udenfor turistområderne. Såfremt sikkerhedssituationen forandrer sig betydeligt vil kongressen blive aflyst, men efter en grundig diskussion i Executive Committee fastholder man at gennemføre kongressen som planlagt. Educational Standards og APAP Educational Standards blev i 2012 revideret ud fra CanMed role modellen med de 7 roller, som bl.a. kendes fra anæstesiologernes opbygning af speciallægeuddannelsen. Educational Standards er de retningslinjer man fra Education Committee godkender uddannelsesprogrammer ifølge APAP programmet. APAP står for Anesthesia Program Approval Proces og består af tre niveauer: • Niveau 1: registrering, som blot er en hensigtserklæring fra institutionen om at overholde Educational Standards • Niveau 2.: anerkendelse er en gennemgang af institutionens uddannelsesplaner med henblik på at vurdere om institutionen overholder disse standarder. • Niveau 3: akkreditering er en gennemgang af uddannelsesplanerne samt et fysisk besøg af to surveyors, som både interviewer uddannelsesansvarlige samt studenter i programmerne. I 2012 blev det første program fra den franske skole for anæstesiuddan-

nelse, Ecole des Infirmiers Anesthetiste godkendt på niveau 3, akkreditering og til mødet i juni 2013 var der 15 programmer fra hele verden, som søgte om anerkendelse eller akkreditering. I Skandinavien er der to svenske programmer, som er blevet anerkendt på niveau 2. Det drejer sig om anæstesiuddannelserne i Lund og Göteborg, mens det islandske program søger om akkreditering på niveau 3. Det er ikke underligt, at der globalt er stor interesse for en gennemgang af uddannelserne ud fra de internationale standarder, for det er en enestående mulighed for at få sin uddannelse bedømt af uvildige repræsentanter. Samtidig med giver det også status, hvis uddannelsesprogrammet kan bryste sig med et akkrediteringsstempel. Den verdensomspændende undersøgelse af anæstesisygeplejerskers kompetencer Status lige nu er at 55 medlemslande har besvaret det omfattende spørgeskema. Vera Meeusen fra Practice Committee er hovedansvarlig for indsamlingen af data og præsenterede et kæmpestort regneark med alle resultaterne ved mødet i juni og kunsten er nu at gøre data overskuelige. Ved kommende års verdenskongres vil resultaterne blive præsenteret og Vera håber at der fortsat vil dukke nye lande op, som kan udfylde spørgeskemaet. Men det er besværligt, for mange af de lande som ikke har svaret, har uoverskuelige eller svært tilgængelige informationssystemer i den offentlige sektor. Men via kontakter i ICN, International Council of Nurses håber Vera på at få brugelige kontakter i 3. verdens lande.

159087 Draaben september 2013.indd 47

10/09/13 08.15

Continuous Professional Development (CPD) Ved kongressen i Ljublana i 2012 blev retningslinjerne for CPD vedtaget af medlemslandenes nationale repræsentanter og nu er det så op til medlemslandene at få dem taget i brug. Og på det punkt er danskerne faktisk meget godt i gang, for Dorte Söderberg fra FSAIO har oversat de engelsksprogede standarder til dansk, der vil blive læst korrektur på dem i løbet af sommeren af Britta Toftlev Johansen og Jakob Vedtofte og så er de klar til brug. FSAIO vil overveje, hvorledes de kan bruges i den faglige sammenslutning og i mellemtiden er styregruppen for efteruddannelsen af anæstesisygeplejersker i region Øst i gang med at planlægge en efteruddannelse, som vil anvende de 7 roller i CanMed modellen. Samtidig er en arbejdsgruppe på anæstesiafdelingen, Bispebjerg hospital i gang med at undersøge hvorledes anæstesisygeplejerskernes kompetencetrin kan tilrettelægges ud fra CanMed modellen og forventer at have nået resultater i slutningen af året. Revision af Practice Standards, Monitoring Standards samt Etiske retningslinjer Ved kongressen i 2012 blev Standard of Practice, Standards of Monitoring samt Code of Ethics vedtaget af medlemslandenes nationale repræsentanter. Og efter lidt besvær er de blevet godkendt af ICN, som dog mener, at standarderne på sigt skal udformes på Advanced Practitioner Niveau. Samtidig skal de forskellige standarder være opbygget ud fra strukturen i CanMed modellen og skal inkludere Non-Technical Skills. Men da de godkendte standarder først skal fornyes i

2018, vil der være god tid at få de forskellige krav til standarderne til at gå op i en højere enhed. Afrunding Det internationale arbejde ser ud, som om det bliver taget godt imod af danskerne – det rummer en lang række muligheder for anvendelse i den danske praksis, enten det er uddannelse eller praksis efter uddannelsen. Det kan sammenfattes til, at der ser ud til at være lys for enden af tunnelen, men som englænderne advarer: ” Be aware that the light at the end of the tunnel is not a train”. Referencer: IFNA’s hjemmeside lokaliseret http://ifna-int.org/ifna/news.php

på

Meeusen V et al. Composition of the anaesthesia team: an European survey. Eur J Anaesthesiol 2010; 27 (9) 773 - 779 McAulife MS, Henry B. Countries where anesthesia is administered by nurses. AANA J 1996; 64 (5): 469 – 479 Horton B, Oulette S, Rowles J, Shekleton M. IFNA – The global connection for nurse anesthesia. AANA NewsBulletin September 2012. Oulette SM, Horton B. Mod globalisering af et erhverv. AANA J 2011; 79 (1): 12 – 14, bragt oversat i Dråben 2012; 1 The CanMEDS Framework http://www.collaborativecurriculum. ca/en/modules/CanMEDS/CanMEDS-intro-background-01.jsp Söderberg D, Vedtofte J. IFNA – det globale samarbejde blandt anæstesisygeplejersker. Dråben 2012; 4: 44 - 48

159087 Draaben september 2013.indd 48

10/09/13 08.15

Safedraw™- P – nålefri blodprøvetagning uden adapter

Safedraw™-P

· · ·

Lukket og nålefrit system Minimal risiko for kontaminering Gabarith™ certificeret = dynamisk fejlmargen < 5%*

* Billiet Erik, Gabarith-Test, University of Gent

Argon Medical Devices • Dronninggårds Alle 136 • 2840 Holte • Telefon: 4547 5017 159087 Draaben september 2013.indd 49

10/09/13 08.15

5th EfCCNa and UINARS Congress 2013 Af Pia Dreyer og Marianne Renberg, Intensiv afsnit, Ovita, Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Med denne lille artikel vil vi gerne sige tak til FSAIO for økonomiske støtte til deltagelse i EfCCNa’s konference i Beograd i Serbien i maj 2013. Konferencen var den: “5th congress of the European Federation of Critical Care Nursing Association” og blev afholdt i Serbiens hovedstad Beograd. Temaet var “East meets West: Critical Care Nursing Strengthening Healthcare in Europe”. På konferensen deltog fem sygeplejersker fra Intensive afsnit, Ovita med to indlæg: en præsentation ved Louise Höy; “Sleep in the ICU” og en poster med titlen “Follow-up interviews with former intensive care patients” af Lisbeth Vodder Jensen, Anne Cathrine Kudsk Nielsen, Marianne Renberg og Pia Dreyer. Konferencen forløb veltilrettelagt over tre dage, og der var mange spændende emner på programmet så som: sedering, opfølgning i forhold til intensiv patienten, pårørende på intensiv, obstipation, end-of-life care, respiratoraftrapning, VAP, fiksering af patienter, etik og meget meget mere. Konferensen var i sandhed et møde mellem øst og vest, og deltagerne fik

et godt indblik i de store forskelle, der er på den sygepleje, der ydes til den intensive patient i forskellige lande i verden. Vi blev på flere tidspunkter rystede i vores forståelse, både på den gode måde hvor vi tænkte, måske skulle vi også prøve det, og på den mindre gode måde hvor vi tænkte, godt det ikke er sådan hos os. Vi vil i det følgende prøve at berette om de oplæg der gjorde mest indtryk

159087 Draaben september 2013.indd 50

10/09/13 08.15

på os. Inden selve konferencen startede, var der tre forskellige pre-workshops (non-invasiv respiratorbehandling, kommunikation på intensiv og videnskabelig publicering) som vi deltog i. De var af meget høj faglig kvalitet og kan varmt anbefales til en anden gang. Det der gjorde mest indtryk var nok workshoppen om inddragelse af pårørende på intensiv. 2 entusiastisk israelske intensiv sygeplejersker holdte oplæg og satte os sammen i grupper på tværs af lande og kulturer. Vi lavede rollespil og diskuterede og blev klogere både på os selv og ”de andre”. Især var det lærerigt at høre om, og afprøve, hvordan andre lande inddrager pårørende på deres intensive afdelinger, samt hvordan de afværger konflikter med de pårørende. Konferencen havde derefter en meget flot åbning med den serbiske sundhedsminister og en meget stolt intensiv sygeplejerske der havde arbejdet hårdt for at få konferencen til Serbien. Så gik det ellers slag i slag med den ene præsentation og posterwalk efter den anden i 3-4 parallelle præsentationer, så vi havde for det meste meget svært ved at vælge. I forhold til VAP hørte vi om et studie der havde undersøgt klorhexidin mundskyld versus tandbørstning, konklusionen tør vi ikke skrive her, for studiet må vist ses lidt efter i sømmene først. Et kæmpe stort studie i Malaysia med flere tusinde deltagere har vist øget dødelighed ved dyb sedering - så nu laver de et nyt studie, hvor de forsøger sig med ”let

sedering” – meget spændende forskning. Der var andre emner som f.eks. obstipation, som er et overset emne i intensivregi, men en protokol i forhold til sygeplejen kan bedre behandlingen. I Taiwan fikserer de patienterne, og det har de lavet en meget fin undervisningsvideo af til nyansat personale; men så passer en sygeplejerske også 3-5 høj intensive patienter. I England arbejder de meget med follow-up klinikker og outreach teams, til gavn for både patienter og pårørende. Fra Irland fremlagde de sygeplejerskernes involvering i end-of-life care, idet man her gennem mange år har arbejdet med sygeplejerskernes forståelse af end-of-life care. I Israel er man meget langt fremme i forhold til kommunikation på intensiv, f.eks. fremlagde de hvordan forbedret sygeplejerske- og lægekommunikation har effekt på patient outcome. Sådan kunne vi blive ved med det ene gode oplæg efter

159087 Draaben september 2013.indd 51

10/09/13 08.15

det andet. En del af konferencen var også gallamiddagen fredag aften. Det var en rigtig fest med Serbisk mad og dans. Rigtig Balkan musik, en sand fest hvor alle dansede, man kunne slet ikke lade vær. Hele salen dansede kædedans og alle sang og festede, og der blev skabt en masse gode kontakter til intensivsygeplejersker fra hele verden.

Det var en stor oplevelse at deltage i konferensen, og opleve hvor forskellige pleje- og behandlingsvilkårene er for både patienter og personale i forskellige lande rundt i verden. En stor tak til EfCCNa og UINARS for afviklingen af en meget spændende og lærerig konference, og tak til FSAIO for støtten.

Vindere i lodtrækning om gratis deltagelse af NOKIAS

Johanne Brodersen Lind, Kolding sygehus, anæstesi

Sm ve hj

Margit Môllerström Lauridsen, OUH - Svendborg sygehus, anæstesi Hanne Vagn Nielsen, Aalborg Sygehus Nord, anæstesi Kirsten Glerup Bay, OUH – Svendborg Sygehus, intensiv Susanne Ravn, OUH, intensiv Ruth Rubin Bentsen, Aalborg Sygehus Nord, intensiv. FSAIO ønsker alle til lykke!

Sjæ

159087 Draaben september 2013.indd 52

10/09/13 08.15

Vores sikkerhedsprodukter... Blodgassprøjter

Perifere Venekatetre

Blodprøve tagning/infusion

Injektionskanyler

Portnåle

Lancetter

...din hjælp til implementering af EU-direktivet Smiths Medicals velkendte varemærker anvendes over hele verden. Vi tilbyder et af markedets bredeste sortiment der hjælper dig med at forebygge stik- og skæreskader.

For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

Sjælland/Bornholm: Rikke Madsen, Tlf: 4040 9126

www.smiths-medical.com

Jylland/Fyn:

Smiths Medical Danmark ApS Tlf: 7027 2095

Line Vibe,

159087 Draaben september 2013.indd 53

Tlf: 4040 9105

10/09/13 08.15

Kongres i London 13-14 maj 2013

8. international conference on Rapid response systems and medical emergency teams Af Dorte Nielsen, Aalborg På kongressen var der mange indlæg fra læger og sygeplejersker fra hele verden. Mange handlede om hvordan de havde håndteret implementering af Rapid response systems og medical emergency teams. Der var hele tiden 3 sessioner i hvert sit auditorie, så det var svært at vælge ind i mellem. Alle indlæg var på ca 20 min, og bagefter var der mulighed for diskussion. Der var således mange små indlæg, derfor vil jeg i det følgende beskrive, hvad jeg har taget med hjem fra kongressen. Hovedtemaet i de fleste indlæg var: 1. Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos indlagte patienter 2. Hvordan scorer vi patienterne? 3. Hvilke parametre skal vi måle? 4. Implementering i afdelingerne. 5. Forbedrer vi patientens overlevelse og kan vi forebygge hjertestop? 1. Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos indlagte patienter. Tendensen i dag er korte indlæggelser og fremskyndede patientforløb. Det betyder, at mange undersøgelser og

behandlinger foregår ambulant. Fremtiden er, at de patienter der er indlagte også er alvorligt syge. Det betyder, at de ”friske” patienter vi så tidligere, er sjældne. Vi, der har lidt år på bagen, kan jo huske de oppegående patienter, der hjalp lidt til med at hente drikkevarer, telefon mm. til deres medpatienter. Nu er man som regel ikke indlagt, hvis man på nogen måde kan klare sig selv hjemme. Derfor er de indlagte patienter mere syge og mere plejekrævende. Det betyder, at der også er et større behov for at observere de indlagte patienter for derved at øge muligheden for også at forebygge eventuelle komplikationer. Derfor er forebyggelse meget vigtig her: Altså at vi opdager, at patienten er syg før han/hun bliver RIGTIG syg. 2. Hvilke parametre skal vi måle? Der findes forskellige skemaer, men princippet i dem er stort set ens, nemlig registrering af følgende vitale parametre : 1. Respirationsfrekvens 2. Iltsaturation 3. Hjertefrekvens 4. Blodtryk

159087 Draaben september 2013.indd 54

10/09/13 08.15

4163

Protect What’s Important ®

The DigniShield Stool Management System: Advanced Technology. Advanced Protection. ®

DigniShield SMS reducerer vævsskade forårsaget af lækage, tryk og friktion.

2 Permalene™ Polymer Teknologi - Øger patientens værdighed da lugtgener minimeres.

3 1

1 Selvlukkende

opsamlingspose og kateter

3 Konisk lavtrykscuff

- Unikt lukket system der minimerer risiko for kontaminering og smittespredning

– Mindre tryk reducerer risiko for vævsskade - Optimerering af drænage

For yderligere information om Bard digniShield Stool Management System Ring: 49 26 20 08 eller email til support.nordic@crbard.com Bard Denmark AB, Sudergade 35B, 3000 Helsingør. Fax: 49 26 20 09 Bard, DigniShield and Permalene are trademarks and/or registered trademarks of C.R. Bard, Inc. or an affiliate. Please consult product label and insert for any indications, contraindications, hazards, warnings, cautions and directions for use. ©2013 C.R. Bard, Inc. All Rights Reserved. 0413/4163

4163 DigniShield Advert A5 AW DANISH.indd 1 159087 Draaben september 2013.indd 55

12/04/2013 15:07 10/09/13 08.15

Det gælder alle vitale parametre, at hvis de ligger udenfor normalområdet, kan det være tegn på forværring i patientens tilstand. Hvor meget skal patienterne så monitoreres? Det var der mange meninger om. En enkelt talte for, at det bedste ville være at monitorere alle patienter hele døgnet. Fordelen ved det er ,at man ikke (i teorien ) overser noget, men der er også dyrt og måske skudt lidt over mål.

5. Bevidsthedsniveau 6. Temperatur 7. Ilttilskud I England har de siden 2012 haft NEWS the National Early Warning System. Det er standardiserede guidelines for monitorering, scoring og behandling.Tidligere var der mange forskellige systemer på de enkelte sygehuse. Sammen med skemaet, er der så klare regler for hvornår personalet skal reagere på ”skæve” værdier. Det vigtigste er, at patienten monitoreres og observeres. Det er simpelt, at tælle en respirationsfrekvens, og en enten meget lav eller høj respirationsfrekvens er tegn på, at et eller andet er galt. Måske er en hurtig respirationsfrekvens de første tegn på pneumoni og patienten kan komme i behandling tidligt i forløbet.

3. Hvordan scorer vi patienterne ? Fælles for alle skemaer er, at der er en tal-og farvescore og når patientens værdier er udenfor normalområdet, skal der reageres. Det kan også være en fornemmelse af at patienten er blevet dårligere, selvom værdier ligger indenfor normalområdet, der får sygeplejersken til at kalde akutteam. ”The trend is your friend”. Undersøgelse af hjertestop på intensive afdelinger, har vist, at patientens vitale parametre ændrede sig i tiden op til hjertestoppet. 4. Hvordan implementerer man det i afdelingerne Det er sværere, at indføre et nyt system frem for at indføre nyt medicin. Det allervigtigste er, at alle er med på ideen. Det gælder fra den øverste i hospitalsledelsen til medarbejderen i sengeafdelingerne. Opbakning fra ledelsen er utrolig vigtig, fordi der er brug for ekstra resourcer til bl.a. uddannelse af personalet. Hvis ikke personalet er ordentlig klædt på til de nye opgaver

159087 Draaben september 2013.indd 56

10/09/13 08.15

vil det ikke komme til at fungere. Uddannelse af personalet kan være både teori, færdighedstræning og simulation. Det gælder personalet i sengeafdelingen, der skal vide hvornår og hvordan de skal reagere, hvis en patient bliver dårlig eller har ”skæve” værdier. Det gælder i høj grad også det akutteam, der kan kaldes. De skal gerne have en vis erfaring med at håndtere akutte patienter. Der skal være rammeordinationer , så de har mulighed for at handle selv og så skal der være opbakning, så de kan få hurtig hjælp og vejledning i situationer de ikke selv kan håndtere.

5. Forbedrer vi patientens overlevelse og kan vi forebygge hjertestop? Ja. Undersøgelser har vist, at måling af vitale værdier forkorter indlæggelse og reducerer dødelighed og mindsker behov for intensiv behandling. Den mest anvendte behandling foretaget af akutteam er: ilttilskud og intravenøs adgang. Det er altså enkle redskaber der skal til for at forbedre patienternes overlevelse. Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til FSAIO for støtte til min deltagelse i kongressen. Det er altid spændende og givende, at høre hvad der sker rundt omkring i verden.

VIGTIGST af alt er, at de involverede brænder for projektet og tror på, at det de gør medfører et væsentlig kvalitetsløft for de indlagte patienter.

159087 Draaben september 2013.indd 57

10/09/13 08.15

Deltagelse ved ICN-kongres i Melbourne Australien maj 2013 Af Ann Jorry Liljegren, regional uddannelseskoordinator ved specialuddannelsen intensiv sygepleje Region Syddanmark

Jeg er hjemvendt efter at have deltaget i ICN-kongres i Melbourne i maj 2013. International Council af Nurses (ICN) er et internationalt sygeplejeråd der repræsentere mere end 2 millioner sygeplejersker over hele verden. Temaet ved denne ICN-kongres var:”Equity and Access to Health Care”. At deltage i en ICN-kongres har været en fantastisk oplevelse. Cirka 4000 sygeplejersker fra 135 forskellige lande deltog. Danmark var det land næst efter værtslandet med den største repræsentation, cirka 300 danske sygeplejersker hvoraf 100 præsenterede et projekt på kongressen i form af oplæg eller en poster. Efter ankomst og registrering i Convention an Exhibition Centre i Melbourne var der stor åbningsceremoni. De danske sygeplejersker havde fra Dansk Sygepleje Råd modtaget en rød T-shirt med skriften ”I’m a nurse”,

og den danske gruppe var meget flot til åbningsceremonien med de røde T-shirts og dannebrog. Åbningsceremonien bestod af en række formelle velkomster og uddeling af Christiane Reimann-prisen til tidligere formand for ICN, Kirsten Stallknecht, som dog ikke kunne deltage. Aftenen sluttede med en smuk koncert med Deborah Cheetham, en aboriginal operasanger. Kongressen var delt op i mange forskellige sessioner/hovedområder/ symposier med oplæg både i auditorier og mindre lokaler. Der var op til 14 forskellige oplæg hver 20. minut – så det handlede om at være selektiv. Jeg koncentrerede mig mest om sessionerne på ”Nursing Education an learning Environment”. De mange sessioner under denne overskrift omhandlede meget læring og læringsmiljø specielt til sygeplejestuderende.

CMY

159087 Draaben september 2013.indd 58

10/09/13 08.15

ABL90_AQT90_AD_DANISH_A5_V1_high.pdf 1 20-09-2012 15:41:48

CMY

159087 Draaben september 2013.indd 59

10/09/13 08.15

Convention an Exhibition Centre

Til åbningsceremonien

Jeg vil især fremhæve nedenstående symposium: På dette symposium blev gennemgået et helt nyt læringsprogram inden for akut sygepleje, der online viste en evidensbaseret undervisnings- og læringspakke. Projektet er blevet udført på et universitet i Melbourne og er udarbejdet til bl.a. akutte afsnit. Det handlede om, hvordan patientens situation kan stabiliseres/forbedres ved at sygeplejerskers kompetencer øges gennem webbaserede simulationsteknikker. Pilotprojektet var startet i 2008 med sygeplejestuderende, kliniske sygeplejespecialister på et hospital og sygeplejeforskere der har undersøgt patientbehandling i en simuleret tankegang ved hjælp af et interventionelt program. Feedback Incorporating Review and Simulation Techniques to Act on Clinical Trends, også kaldet “FIRST2ACT”, er et simuleringsbaseret læringsprogram for studerende og sygeplejersker i Australien som er med til at højne deres håndtering af akut kritisk syge patienter.

Man havde stillet følgende forskningsspørgsmål: 1. Hvordan kan sygeplejestuderende håndtere simulerede patienter, som bliver akut kritisk syg? 2. Hvordan anvendes viden på et simuleret læringsmiljø? Fx, hvad er forholdet mellem den patofysiologiske viden og erkendelse og behandling af de fysiologiske ændringer? 3. Hvor opmærksomme er sygeplejestuderende, og er dette relateret til viden og dygtighed i deres handlinger? 4. Hvordan kan sygeplejestuderende arbejde i et team og hvordan påvirker deres teamwork resultaterne, når der opstår situationer med akut kritiske syge patienter? Projektet introducerer online en læringspakke, hvor der er inkorporeret følgende: • Videoscenarier der skildrer at patienten får det værre (spillet af professionelle skuespillere) • Online tutorledet diskussioner og feedbackteknikker, score med en

159087 Draaben september 2013.indd 60

10/09/13 08.15

Anæstesi- eller Intensiv Sygeplejersker

Har du lyst til at opleve Grønland eller Norge? Så tilbyder ActivCare dig: En oplevelse for livet Faglig og personlig udfordring Attraktiv løn Storslåede naturoplevelser Rigt friluftsliv Godt netværk

Vi sørger for: Vikariat Fri bolig Relevante papirer Fri ud- og hjemrejse fra Danmark Udstationeringstillæg Rejseforsikring

Få nye oplevelser i Grønland eller Norge ! Ring straks til ActivCare på telefon +45 70 20 30 00 og hør om dine muligheder, eller send en mail til udland@activcare.dk. Du kan læse mere om os på www.activcare.dk.

159087 Draaben september 2013.indd 61

10/09/13 08.15

evaluering ursushåndbøger • K vurderingstests

forskellige

Undersøgelsen var opdelt i fire faser for at opnå følgende mål: Fase 1: Udvikling og forståelse af teamwork og beslutningstagning gennem den studerendes afprøvning af viden og færdigheder tre forskellige steder i Australien. Fase 2: Udvikling af et web-baseret elektronisk undervisningspakke anvendelse af interaktive multimedier, herunder en serie af tre videoovervåget scenarier for ’patienter’ (professionelle aktører), som får det akut værre. Resultater vil blive udledt fra den studerendes beslutninger, der indbygges i hvert scenarie. Fase 3: Gennemførelse af undervisningen på tværs af fire kohorter af sygeplejestuderende ved tre steder i Australien. Fase 4: Evaluere læringsresultater, herunder gennemgang af de studerendes tilfredshed, viden og færdigheder i det kliniske uddannelsessted. Programmet var casebaseret med forskellige patienthistorier som den studerende/lærende blev præsenteret for, herunder en kort historie af en patient, hvornår patienten var indlagt og med hvilke symptomer. Herefter så man patienten og hvordan vedkommende havde det. Til dette var der videoscenarier med patienter som blev spillet af professionelle skuespillere. Den lærende kunne nu gå i gang med at ”behandle”/pleje patienten,

når der blev trykket start. Der var en tidsfaktor på otte minutter, hvor man skulle vælge forskellige valgmuligheder – og der var mange muligheder at vælge imellem. Det var meget meget virkelighedsnært og mindede om enhver akut situation der kan opstå. Undervejs fik man set patienten på skærmen, og set om det fx havde hjulpet at give morfin eller ilt – hvad var patientens status? Hvad vil du gøre nu? Projektet viste, at deltagerne havde en god teoretisk viden, men at de undlod at reagere hensigtsmæssigt, når patienterne fik det værre og angstniveauet blev øget. Iværksættelse af handlinger og bevidsthed om den akutte situationen blev væsentligt reduceret og deltagerne blev ofte fikseret i at kunne besvare et enkelt spørgsmål. Resultaterne viste samtidig at den pædagogiske erfaring, som omfatter viden og simulering med de praktiske øvelser på otte minutter, refleksion og feedback havde en betydelig indvirkning på deltagernes læring. Pilotundersøgelsen har vist, at have en betydelig indvirkning på klinisk

159087 Draaben september 2013.indd 62

10/09/13 08.15

GE Healthcare

See the individual in the information Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling. Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/S Park Allè 295, 2. sal 2605 Brøndby T: 4329 5700 F: 4329 5701

159087 Draaben september 2013.indd 63

Avance® carestation

10/09/13 08.15

praksis. Evidensen viste, at identificering og håndtering af akut kritiske syge patienter er et stort problem overalt i verden og ofte medfører en del negative ting. Pleje og behandling af en kritisk syge patient er ikke nødvendigvis kompliceret, men i en stresset situation kan det medføre at sygeplejersken ofte overser de vigtigste behov. Undervejs i symposiet deltog på skift seks deltagere fra forskellige kontinenter for at prøve de forskellige cases og hvordan man prioriterer arbejdsopgaverne og arbejder i teams. I fremtiden programmet blive udviklet, således at den kliniske uddannelse kan styrkes med web-baseret simulationsteknikker. Det var et meget interessant symposium og gav helt sikkert inspiration til at arbejde videre med web-based learning af fx cases online til kursister i specialuddannelsen i intensiv sygepleje. Besøg på St. Vincent Jeg havde inden start af kongressen fået etableret en kontakt på St. Vincent Private Hospital hvor jeg havde en aftale med den uddannelsesansvarlige på ITA. Det var et thoraxkirurgisk intensivt afsnit med otte sengepladser og lignede et hvert andet intensivt afsnit. Stort set alle sygeplejerskerne var specialuddannet i intensiv sygepleje. I Australien tager Specialuddannelsen til intensivsygeplejerske et år og den teoretiske del er på ca. syv ugers teori, fordelt på moduler som i Danmark.

Det jeg især var interesseret i at høre om, var hvorvidt der indgår e-learning i deres uddannelse. På afsnittet er der en del procedurer der foregår som e-learning. Her skal hver sygeplejerske en gang om året testes ved hjælp af forskellige e-learningsprocedurer, fx hygiejne, hjertestop, respiratorbehandling etc. Der blev fulgt op på om man var opdateret. På den teoretiske del forlød det ikke til, at der var indbygget e-learning. Et af mine formål med dette besøg var endvidere, at få etableret en kontakt til fremtidig udveksling af kursister, der gerne vil tage deres kliniske uddannelse på andet intensivt afsnit i fx Australien. Det var man meget positivt stemt overfor og det arbejdes der fortsat på. Tak til FASIO hvis økonomisk støtte var medvirkende til deltagelse i den spændende ICN-kongres.

159087 Draaben september 2013.indd 64

10/09/13 08.15

Opslagstavlen: HUSK - du kan søge studiestøtte ve d deltag else i kongress er, fagligt kursus eller st udieophold i udlandet – Skal søges min. 3 måneder før. – Se hvordan p å hjemmesiden.

Hol d opd dig a på teret F hje SAIO´s mm side e-

014 arts 2

27.m . d på agen d Sæt ✘ g a f sn, Forår penhage i g a t o Del otel C en 11, H t s Fir sti V. Mole enhavn S Køb 2450

FSAIO e rk på Face ommet book – Klik in d hjemm på esiden og meld d ig på

Læs Årsm referate ra ød arbe erne fr f a jdsg rupi An perne æ Inte stesi, n O ww pvågn siv og w.d sr.d ing på k/fs aio

www.draabendanmark.dk

159087 Draaben september 2013.indd 65

10/09/13 08.15

Speciel Interesse Gruppe, SI-Gruppe A. En landsdækkende gruppe, der er nedsat med formål at styrke den faglige udvikling indenfor anæstesi, - intensivog opvågningssygepleje indenfor et specielt interesseområde. B. At fremme det kollegiale sammenhold mellem selskabets medlemmer. C. At yde gensidig støtte til løsning af fælles uddannelses- og arbejdsmæssige opgaver. D. At medvirke til medlemmernes fortsatte dygtiggørelse bl. a. ved afholdes af møder og kurser. E. At opmuntre til og at bistå ved undersøgelser vedrørende det pågældende interessefelt. F. At medvirke til sundheds- og sygeplejens udvikling. G. At fremme det tværgående samarbejde mellem de faglige sammenslutninger. Retningslinier for oprettelse af gruppen. A. Medlem af FSAIO B. Antal i gruppen (4-8 personer). C. Gruppen arbejder selvstændig under FSAIO bestyrelse, men referer til bestyrelsen D. Gruppen konstituerer sig selv med formand og sekretær og gruppen varetager selv de praktiske opgaver i forbindelse med arbejdet i gruppen E. Der kan fra FSAIO søges om økonomiske midler til oprettelse og driften af gruppen. F. Gruppen skal arbejde ud fra formålsbeskrivelse for FSAIO. FSAIO krav til gruppen. A. Det er et krav fra FSAIO, at retningslinjerne for gruppen overholdes. B. Det skal fra formanden fra gruppen årligt fremsendes en årsberetning med beskrivelse af aktiviteterne i gruppen samt en beskrivelse af hvilke aktiviteter der ønskes igangsat på kort og langt sigt. C. Årsberetning skal fremsendes 2 måneder inden den årlige generalforsamling i FSAIO. Årsberetning indgår derefter som en del af formandens beretning på FSAIO s generalforsamling. D. Udgivelse af nyhedsinformationer på vores hjemmeside og i Dråben.

159087 Draaben september 2013.indd 66

10/09/13 08.15

ann_

Strategiske printløsninger INTEGREREDE PRINTLØSNINGER Hos en række af vores større kunder inden for både medicinalindustrien og øvrige industrier har vi løftet Print-on-Demand til et endnu højere niveau. Her er der tale om integrerede printløsninger, hvor vi indgår direkte i kundens supply chain i et lukket it-system.

FÆRDIGVARER/STANDARDVARER Gennem mange år har Rosendahls Print·Design·Media været førende, når det gælder levering af standardtryksager (blanketter, bestillingskort mv.) til bl.a. læger og tandlæger. I dag er også denne del af virksomheden i vid udstrækning automatiseret i kraft af vores brugervenlige webshop. Kig ind på: www.htodense.dk

OFFSET Rosendahls Print·Design·Media har rødder tilbage til 1927. Vores innovative og proaktive tilgang til markedet og kundernes behov er derfor funderet i en solid faglig indsigt og en bred kompentence. Ud over de behovsstyrede printløsninger leverer vi stadig traditionelle offset-tryksager.

ISO-CERTIFICERINGER Som endnu et udtryk for vores kompetencer som strategisk print- og logistikpartner producerer Rosendahls Print·Design·Media i henhold til Good Manufacturing Practice (GMP). Samtidig er vi certificeret efter såvel DS EN ISO 9001 (kvalitet) og DS EN ISO 14001 (miljø), ligesom vi har vores egen kvalitetskoordinator til at sikre den kontinuerlige udvikling af vores kvalitetsprocesser i både projektledelse, produktion og logistik.

Rosendahls A/S · Oddesundvej 1 · 6715 Esbjerg N · www.rosendahls.dk · T +45 76 10 11 12

ann_draaben_2013.indd 1 2013.indd 67 159087 Draaben september

17/06/13 08.15 16.29 10/09/13

OxyMask, åben Iltmaske: •Effektiv ved både oral samt nasal vejrtrækning •CO2 retention umulig •Kommunikation med patient •Drikke med maske på •Gastroskopi mulig med maske

For nærmere oplysninger: MedCore Danmark Tlf: (+45)36456517 www.medcore.dk

159087 Draaben september 2013.indd 68

10/09/13 08.15

OxyMask leverer FiO2 fra 24-90% Konstruktionen af masken styrer flowet så en høj koncentration af ilt sikres foran næse og mund.

Flow i OxyMask

159087 Draaben september 2013.indd 69

Derfor kan masken sikre effektiv ilttilførsel selvom den er åben.

Flow

FiO2

24-27%

27-32%

30-60%

33-65%

36-69%

48-80%

10L

53-85%

12L

57-89%

>15L

60-90%

10/09/13 08.15

Vejledning for indlæg i “Dråben” Alle indlæg der ønskes offentliggjort, bør ikke fylde mere end 5 sider i Dråben (ca. 3000 anslag pr. side). Teksten sendes på mail arkiveret i Word, WordPerfect eller ASCII-format (= kun tekst). Digitale billeder sendes som photoshop eps-fil i en opløsning på 300 dpi eller jpg-fil i så stor en opløsning som muligt. Fotos sat ind i word-dokumenter eller gif- + jpg-filer hentet fra hjemmesider er ikke egnet til tryk. Papirbilleder skal være originalfotos ikke print eller kopi. Redaktionen behandler indlæg/artikler på 4 årlige redak tionsmøder. Publiceringstidspunktet bestemmer redak tionen, og er afhængig af bl.a. stofmængde og aktualitet – derfor kan der godt gå nogen tid fra vi har modtaget dit indlæg til det bringes i bladet. Vi bestræber os på at give en tilbagemelding når vi modtager stof til Dråben.

Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for resultater, holdninger, meninger o.l. der måtte fremgå af artiklerne i Dråben. Deadline: marts nr. 15. januar

juni nr. 15. april

september nr. 15. juli

december nr. 15. oktober

Sendes til: Peter Brusgaard H.C. Andersens Vej 265 9800 Hjørring Tlf.: 30 25 88 47 E-mail: brusgaard@has.dk

159087 Draaben september 2013.indd 70

10/09/13 08.16

Flex

Flexi Seal smittspr A5.indd 2013.indd 1 159087 Draaben september 71

2011-03-03 10/09/13 13.23 08.16

Afsender: DrĂĽben Danmark, AgerbĂ¸lparken 26, 7323 Give

Magasinpost SMP ID-nr. 46182

www.draabendanmark.dk - klik ind med gode ideer

159087 Draaben september 2013.indd 72

10/09/13 08.16