Draaben 2013 01

ISSN 0904-0641

SI-

A NM

RK ANÆS T

E

DRÅBEN DANMARK

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

Tidsskrift for anæstesi- intensivog opvågningssygeplejersker

28. årgang . Marts 2013 . Nr. 1 www.draabendanmark.dk

150325 Draaben marts. 2013.indd 1

07/03/13 08.11

NAVA_ad_420x277_spine

06-10-11

15.00

Sida 1

IMPROVED SYNCHRONY INTRODUCING SERVO-i WITH NAVA

150325 Draaben marts. 2013.indd 2

07/03/13 08.11

MAQUET is proud to announce a revolutionary ventilation application: NAVA (Neurally Adjusted Ventilatory Assist) – a new option for SERVO-i.

This breakthrough technology employs Neurally Controlled Ventilation that allows the patient to control breathing patterns and tidal volumes. By using the same input signal as the diaphragm, SERVO-i provides respiratory unloading in synchrony with the patient’s respiratory efforts.

Experience the predictive power of neural monitoring.

Obtain enhanced knowledge for informed clinical decisions to achieve optimal conditions for the patient.

The product may be pending regulatory approvals to be marketed in your country. Contact your MAQUET representative for more information about SERVO-i with NAVA, or go to: www.maquet.com/nava

SERVO-i with NAVA – Empowering human effort MAQUET – The Gold Standard.

Maquet Critical Care AB 171 95 Solna, Sweden Phone: +46 (0) 8 730 73 00 www.maquet.com MEMBER OF THE GETINGE GROUP

150325 Draaben marts. 2013.indd 3

07/03/13 08.11

DRÅBEN DANMARK

Tidsskrift for anæstesi- intensivog opvågningssygeplejersker

www.draabendanmark.dk Ansvarshavende redaktør og forretningsfører: Jan Normann Kristensen Agerbølparken 26, 7323 Give Tlf.: 75 73 51 95 E-mail: draaben@stofanet.dk Redaktion: Artikler (tekstfil i word) og lign. sendes til: Peter Brusgaard H.C. Andersens Vej 265 9800 Hjørring Tlf.: 30 25 88 47 E-mail: brusgaard@has.dk

Hanne Sørensen E-mail: hannsoer@rm.dk

Marianne Rasmussen E-mail: marianne_rasmussen1@ hotmail.com

Maj Britt Wranér E-mail: wraner@mail.tele.dk

Jytte Dusgaard E-mail: frudusgaard@hotmail.dk

Postadresse: »DRÅBEN« Danmark Agerbølparken 26 7323 Give Telefon 75 73 96 06 Telefax 75 73 96 06 Postgironr. 8 51 83 35 Årsabonnement: kr. 100,- excl. moms Kontaktperson FSAIO - Dråben: Nina Lennert Ørstedsgade 7, 6400 Sønderborg Tlf.: 42 43 31 09 E-mail: ninlen@live.dk

Henvendelse til FSAIO - se under bestyrelsen Oplag: 3.300 stk.

Tryk: Rosendahls, Odense Trykklare annoncer: Sendes på mail til Anette Jensen: aj@htodense.dk

4

150325 Draaben marts. 2013.indd 4

07/03/13 08.12

Formanden har ordet Vi er startet på 2013 og det bliver endnu et spændende og udfordrende år. På dagsordenen for 2013 er 3 overordnede punkter.

Det første punkt er FSAIO-bestyrelsens beslutning om, at det nu er året, hvor det Faglige Selskab skal tilslutte sig de øvrige faglige selskaber og blive medlem af DASYS – Dansk Sygeplejeselskab. DASYS er en paraplyorganisation for Faglige Selskaber i DSR, hvis formål er at fremme faglig udvikling både klinisk og forskningsmæssigt. Med medlemsskabet vil vi som Fagligt Selskab kunne få indflydelse på flere beslutningsprocesser, bl.a. omkring uddannelse, klinisk praksis og forskning. Læs mere om DASYS på hjemmesiden www.dasys.dk 2. punkt på dagsordenen til 2013 er valg til bestyrelsen i september.

FSAIO er et velfungerende og innovativt Selskab repræsenterende 3 betydningsfulde specialer i det danske sundhedsvæsen. Hvis du har lyst og overskud til at være med til at præge den sygeplejefaglige udvikling indenfor dit speciale, skal der hermed lyde en opfordring til at stille op til valget. Læs mere om valget inde i bladet.

3. punkt er NOKIAS 2013 19.21. september i København, www.nokias2013.dk Planlægningen af kongressen er i fuld gang for FSAIO´s bestyrelsesmedlemmer i et samarbejde med kontaktpersoner i det Nordiske Fællesskab mellem Intensiv – og Anæstesisygeplejersker. Det overordnede tema for kongressen er: Sikker praksis gennem uddannelse og læring Vi arbejder i et sundhedsvæsen, hvor der er meget fokus på sikkerhed omkring patientforløbet. Ved samtidig at have stor opmærksomhed rettet mod nødvendigheden af uddannelse og et godt læringsmiljø, kan der arbejdes målrettet mod et 1. klasses sundhedsvæsen. På NOKIAS 2013 vil de nordiske Intensiv- og Anæstesisygeplejersker få rig mulighed til at kigge mod nu og fremtidens forventninger og krav til sygeplejen.

Mette Ring Formand FSAIO

5

150325 Draaben marts. 2013.indd 5

07/03/13 08.12

Indholdsfortegnelse Side Formanden har ordet………………………………………………… 5

Klinisk etiske komitéer………………………………………………… 8

Skal vi intubere eller bruge Laryngsmaske?………………………… 18

Intensiv patient med critical illness neuro-/myopati………………… 24

Bestyrelsen har ordet………………………………………………… 42 - Formandens beretning 2012

- Valg til FSAIO´s bestyrelse

- Opslagstavlen

- Boganmeldelse - Referat

Vejledning for indlæg i Dråben………………………………………… 78

6

150325 Draaben marts. 2013.indd 6

07/03/13 08.12

c8000_

123 POC system cobas®b8000 modular analyzer series Intelligent LabPower Blodgas – så let som 1,- 2, 3 fordi udfordrende jobs kræver intelligente og effektive Det nye cobas 123 POC system er et fleksiløsninger, nubog i fremtiden belt blodgasinstrument, designet til dig, som har brug for svar i en fart. Systemet kræver minimum oplæring og har maksimum oppetid, så du kan bruge tiden på det, der er vigtigt for dig. …tænk hvis alt var så let som 1, 2, 3.

cobas® 8000 modular analyzer series

Roche Diagnostics A/S Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 Industriholmen 59 LIFE Hvidovre NEEDS ANSWERS COBAS and LIFE NEEDS ANSWERS COBAS and 2650 2650 Hvidovre are Tlf. 36 39 99 52 Tlf. trademarks 36 39 99 64of Roche. are trademarks of Roche. © 2011 Roche www.cobas.com www.roche.dk © 2009 Roche

c8000_Advert_090910_final.indd 2

150325 Draaben marts. 2013.indd 7

10.09.2009 16:52:10 Uhr

07/03/13 08.12

Klinisk etiske komitéer

Lægeløftet, lovgivning og sammenhæng mellem fagetiske regler Af Mogens K. Skadborg, Formand, Dansk Selskab for Klinisk Etik

Indledningsvis vil jeg gerne takke redaktionen for muligheden for at præsentere dele af mit indlæg på den fagdag som DSR afholdt den 2. februar 2012 om klinisk etiske komiteer ved det danske hospitalsvæsen.

Mit tema var de i over- og underskrift antydede, men især etablering af klinisk etiske komitéer ligger mig på sinde.

Lægeløftet er et løfte som etableredes i Danmark ca. 1815. Inspireret dels af praksis for autoriserede positioner i datidens laugssamfund, dels inspireret af den oldgræske Hippokratiske ed for læger. Det danske lægeløfte lyder den dag i dag som for snart 200 år siden: ”Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers

gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.” Det skal bemærkes, at der er tale om et sammenhængende løfte der indeholder en række delelementer. Det er vigtigt, fordi man ikke med henvisning til disse enkeltelementer kan insistere på, at man ved fx at skulle efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelse (fx lovgivningskrav, eller arbejdsgiverkrav) skulle komme til at overtræde andre elementer i løftet. Hvis fordringerne skulle overtræde andre dele af lægeløftet, ja så er de ikke gyldige fodringer. Et andet interessant forhold, er at man ikke kan blive autoriseret læge efter embedseksamen i Danmark uden at man aflægger lægeløftet.1 Det fik i 2007 Lægeforeningen til, i anledning af Lægeforeningens

8

150325 Draaben marts. 2013.indd 8

07/03/13 08.12

150 års jubilæum, dels at undersøge om lægeløftet mon trængte til revision, dels efterfølgende at udsende en såkaldt Sundhedspolitisk erklæring. Konklusionen på arbejdet med revision af lægeløftet resulterede i den konklusion, at Lægeløftet fortsat repræsenterede de værdier der er nødvendige i det lægelige arbejde.

Men der blev også rettet et fokus mod, at Lægeløftets aflæggelse er et krav fra samfundets side til mennesker med beståede eksaminer for at kunne autorisere dem som læger.

Lægeforeningen fandt, at det var en naturlig del af lægegerningen, men også at samfundet, når det stillede et så ultimativt krav, også sikrede sig at de der skulle afgive dette løfte, fik de bedst tænkelige muligheder for rent faktisk at kunne holde løftet. Resultatet blev den Sundhedspolitiske erklæring begrundet i Lægeløftet (tabel 1).

Som det fremgår flere gange er et af hovedbegreberne ”at gavne”. Det er jo, skulle man mene, ikke specielt kontroversielt og måske for en almindelig sprogforståelse ret enkelt. Men ved nærmere eftersyn i et medicinsk, historisk og politisk perspektiv, er det ikke nødvendigvis så lige til. For hvad vil det sige at gavne patienten? Kan der fremstilles entydige, altid gældende udsagn og hvad der gavner?

Og ikke mindst – hvem er det egentligt ser bestemmer om noget er gavnligt? Hvad stiller man op hvis patienten fx ikke kan sige noget om hvad der i patientens forståelse er gavnligt?

Og hvad stiller man op, når man som læge, sygeplejerske eller anden sundhedsperson bliver i tvivl om, hvad det er der gavner den konkrete patient på den bedste måde?

Disse forhold kan sammenfattende forstås som elementer i den kliniske situation. Elementer som alle indeholder andre forhold end de rent sundhedsfaglige betragtninger. Karakteristisk er, at der er tale om forhold der må karakteriseres som etiske. Mange af de etiske elementer der i tidens løb alene har været beskrevet i fagetiske ”regler” er efterhånden skrevet ind i lovgivningen. Det gælder forhold om fx tavshedspligt og informeret samtykke. På den måde er overordnede etiske værdier gradvist blevet fællesgods for ansatte i sundhedsvæsenet.

Det er selvfølgelig en stor hjælp – men der resterer en opgave som ikke (alene) kan løses, hverken med lovgivning eller fagetiske regler. Bl.a. derfor samarbejdede DSR og Lægeforeningen frem til 2006 i en arbejdsgruppe, der i fællesskab anbefalede, at der blev etableret en forsøgsordning med etablering af klinisk etiske komitéer ved de danske hospitaler. Det blev så ikke til noget i første omgang, af grunde som jeg skal spare læseren for.

Men efterfølgende dukkede der klinisk etiske komitéer, eller tilsvarende, op flere steder i ladet og i skrivende stund er der klinisk etiske komitéer 11 steder i Danmark2 og flere på vej.

Hvad skal vi så forvente af klinisk etiske komitéer? Den 7. juni 2012,

Det er interessant at den eneste undtagelse fra dette, er læger der er autoriserede/har eksamen fra andre lande og søger deres autorisation anerkendt i Danmark

1

9

150325 Draaben marts. 2013.indd 9

07/03/13 08.12

stiftedes Dansk Selskab for Klinisk Etik3, og i min perspektiverende tale for arbejdet med den kliniske etik reflekterede jeg bl.a. over det på følgende måde: Det er afgørende at slå fast, at den klinisk etiske praksis begynder og ender i den kliniske situation. Hos patienten og sammen med patienten. Men ved etablering af strukturer som klinisk etiske komitéer, gives der forhåbentligt en række muligheder for, at organisationerne kan støtte det kliniske arbejde, også når det måtte blive svært. For det kan det selvfølgeligt blive. Ja man fristes til at sige, at det nødvendigvis må og skal være svært, når dilemmaerne møder op i den kliniske hverdag.

Men med de kliniske etiske komitéer og det klinisk etiske arbejde, skabes der mange perspektivrige muligheder for, at man ikke længere kommer til at stå helt så alene med sine etiske overvejelser; med sin frygt for at træffe forkerte valg eller for ikke at kunne tænke sagsforholdene igennem så alle relevante, herunder også etiske, aspekter er tænkt igennem. Det er bl.a. her, at arbejdet i og omkring de klinisk etiske komitéer kommer ind i billedet. Men det kommer ikke, så at sige af sig selv, ved at etablere en klinisk etisk komité. Der skal ydes en, tror jeg, ganske betydelig indsats, for at få det til at blive en naturlig del af

sundhedsvæsenets organisation. Velmenende engagement er godt, men næppe tilstrækkeligt. For at der ikke blot skal blive tale om deltagende refleksion i et særligt forum, som man mener skal beskæftige sig med klinisk etiske spørgsmål, må der leveres en organisation, en ledelsemæssig opbakning og ikke mindst en indsats for at uddanne komitéernes medlemmer.

Komitéernes medlemmer må lade sig uddanne og efteruddanne i de særlige måder, som man betjener sig af i den etiske refleksion og ikke mindst i den etiske argumentation.

Det skal være muligt at spørge ind til og eftersøge de relevante grunde til, at vi med de etiske overvejelser vil mene noget. Akkurat som når vi vil favne vores faglighed i sundhedsvæsenets virke. Hvis man skal betjene professionelle inden for alle de mange grupper der har deres daglige gang i sundhedsvæsenet, må det mindste man kan forlange af de klinisk etiske komitéer, at de også er professionelle. Både i organisation og kompetencer. Man må ikke forveksle ordet professionel med elitær – det professionelle skal blot forstås således, at det fordres, at der i komitéerne skal kunne bedrives et ordentligt og seriøst stykke arbejde – bedrives et ordentligt etisk håndværk så at sige.

Frederiksberg Hospital, Aalborg Sygehus, Herlev Hospital, Psykiatrien i Region Syddanmark, Glostrup Hospital, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup, Region Hovedstadens Psykiatri, Hillerød, Helsingør, Rigshospitalet (børn), Frederikssund Hospital og Århus Universitetshospital [Gentofte Sygehus, Bispebjerg og Somatiske sygehuse i Region Syddanmark under etablering?]

2

10

150325 Draaben marts. 2013.indd 10

07/03/13 08.12

11

150325 Draaben marts. 2013.indd 11

07/03/13 08.12

Begrundelserne for en behandling, det vi kalder indikationerne, skal være i orden. Vi begrunder i den videnskabeligt baserede medicinske og anden faglige praksis, så godt vi nu kan, indsatserne på disse gode argumenter.

Det bør blive et af de væsentligste perspektiver i det klinisk etiske arbejde.

Netop det, at den etiske argumentation fører os til grunde til at handle som vi gør, styrker behovet for den kliniske etiske refleksion. Den refleksion som giver de etiske dimensioner en transparens, en gennemsigtighed og gennemskuelighed, der rækker ud over de mavefornemmelser som vi alle har og som måske intuitiv styrer vore handlinger. Især, hvis vi ikke på en struktureret måde husker, at vore egne perspektiver på de etiske dilemmaer, ikke nødvendigvis er den eneste måde at se verden på. Vi træffer valg. Det gør vi hver eneste dag. Nogle mener, at det, at vi kan vælge er udtryk for frihed. Sådan så den fransk filosof Jean Paul Sartre ikke på det.

Han gjorde det klart, at valget tværtimod er udtryk for en tvangssituation.

Vi kan ikke undslippe når vi står over for at skulle vælge det ene eller det andet i en given situation. Men forhåbentligt kan de klinisk etiske komitéer bidrage til at kvalificere, hvorfor vi så vælger som vi gør.

Hovedopgaven for komitéerne bliver således at drøfte etiske spørgsmål, ikke med det formål at angive en rigtig eller ”sand” løsning, men med

det formål at sørge for en åben, kvalificeret og bred drøftelse af det etiske problem. På den baggrund træffer de involverede sundhedspersoner de endelige beslutninger. Komitéen skal rådgive personalet på forespørgsel.

De skal være synlige i klinikken, medvirke ved udarbejdelse af vejledninger på udvalgte områder og undervise i identifikation og håndtering af etiske problemstillinger. Gennem de kliniske etiske komitéers arbejde skulle der gerne på sigt ske en udvikling mod en øget kompetence i medicinsk etiske og omsorgsetiske overvejelser i det daglige kliniske arbejde. Komitéernes fornemmeste opgave er at kunne identificere, analysere og om muligt give forslag til overvejelser, der bidrager til at løse etiske problemstillinger relateret til patientbehandling. Arbejdet kan forhåbentligt føre til at samtale og refleksion om etiske problemer og dilemmaer fremmes fx også gennem undervisning i klinikken (både konkret på opfordring og gennem uddannelsestilbud af mere almen etisk karakter). Man kunne håbe, at dette arbejde bidrager til, at patienters og pårørendes møde med sundhedsvæsenet bliver bedst muligt.

Det er tanken at de klinisk etiske komitéer skal sammensættes så de også kan fungere som katalysator for den række af fagetiske tilkendegivelser der er repræsenteret gennem alle de faggrupper der arbejder på sygehusene. Således har for eksempel sygeplejersker, læger, psykologer, bio-

Nu

Dansk Selskab for Klinisk Etik er et tværfagligt selskab åbent for alle med interesse for klinisk etiske spørgsmål. Se venligst: www.klinisketik.dk

3

12

*

150325 Draaben marts. 2013.indd 12

07/03/13 08.12

Nordic Ve

Untitl

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanyler Da vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne.

Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde: s .ÌR DEN ER AKTIVERET ER KANYLESPIDSEN HELT INDKAPSLET OG du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter. s $ET UNIKKE DESIGN OPFANGER RESIDUAL BLOD HVORVED risikoen for utilsigtet blodspild under og efter anlæggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle? * Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

Nordic Venflon Pro flier v4 - Dansk.indd 1

Untitled-2 1 150325 Draaben marts. 2013.indd 13

03-09-2008 10:58:05

03-09-2008 07/03/1311:00:41 08.12

Tabel 1. Lægeforeningens sundhedspolitiske erklæring 2007 Patientens ret Alle har ret til lægehjælp Alle har ret til sikker behandling af høj faglig standard Høj faglighed i patientbehandlingen forudsætter investering i forskning og videreuddannelse af lægen, hvorved der skabes mulighed for faglig udvikling.

Alle har ret til lægefaglig rådgivning Lægen har ved lægeløftet forpligtet sig til at yde lægefaglig rådgivning. Denne rådgivning bør samfundet forpligte sig på at opsøge, når sundhedsopgaver skal løses.

Alle har ret til information og til at afgive samtykke til behandling eller afstå fra at give samtykke Det er ikke muligt at gavne patienten, hvis man handler imod dennes kompetente vilje.

Begrundet i lægeløftet ”efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber til samfundets og mine medmenneskers gavn”… …”at søge sine kundskaber fremdeles udvidet”…”flid og omhu”

”til samfundet og medmenneskers gavn”

”til … mine medmenneskers gavn”

Alle har ret til behandling uden skelen til deres sociale status.

Samfundet og dermed patienterne, har krav på et socialt retfærdigt sundhedsvæsen. Det betyder, at lige behov for behandling stilles lige. Læger forpligtiger sig til at medvirke til, at samfundets ressourcer til lægebehandling udnyttes bedst muligt.

”samvittighedsfuld omsorg” ”uden persons anseelse” ”til samfundets og mine medmenneskers gavn”…

Alle har ret til lægens fortrolighed Patienten har ret til lægens fortrolighed.

Lægen bør ikke ubeføjet åbenbare, hvad lægen i sin egenskab af læge har erfaret.

Samfundet bør anerkende fortrolighedsforholdet som et afgørende samfundshensyn som kun kan tilsidesættes med meget tungtvejende begrundelser.

..”jeg vil ikke ubeføjet åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret”..

Alle har ret til et gennemsigtigt og vidensdelende sundhedsvæsen.

Et gennemsigtigt og vidensdelende sundhedsvæsen forudsætter åbenhed og troværdighed i læge-patientforholdet, i lægens forhold til kolleger og i lægens forhold til samfundet. Patienter har ret til adgang til kvalitetsdata og information om forebyggelse og behandling.

..”gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser

14

150325 Draaben marts. 2013.indd 14

07/03/13 08.12

15

150325 Draaben marts. 2013.indd 15

07/03/13 08.12

De bærende etiske værdier for lægestanden der således er afledt af lægeløftet og ovenstående rettigheder er: Hjælpepligt, Faglighed, Selvbestemmelse, Retfærdighed og Troværdighed Det er Lægeforeningens målsætning, at disse etiske værdier skal blive og forblive fremherskende i virket som læge, og at samfundet, herunder det politiske system, vil understøtte disse grundsætninger.

analytikere, jordemødre, fysioterapeuter og ergoterapeuter deres egne etiske regler. Selv om det ikke er meningen, at man som enkeltperson i en klinisk etisk komité skal repræsentere en bestemt afdeling eller faggruppe, er den brede sammensætning der er tradition for i komitéerne, også en mulighed for, at de fagetiske regler så at sige kan ”blandes” og medvirke til at skabe en forståelse der trækker på de historisk-etiske traditioner der naturligt findes inden for engageret

personales faglige fællesskaber.

Det bliver spændende at følge etableringen og udviklingen af de klinisk etiske komitéer overalt i landet, og jeg håber du, kære læser, får lyst til at deltage i arbejdet.

16

150325 Draaben marts. 2013.indd 16

07/03/13 08.12

In touch with the future B. Braun SpaceControl Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring Kontrol af komplekse arbejdsprocesser Kortere ophold på intensivafdeling grundet færre komplikationer

For yderligere information kontakt: Produktchef Vibeke Møller Jakobsen Mobil 5139 5903 . vibeke.jakobsen@bbraun.com Produktspecialist Lone Hesner Mobil 2029 4303 . lone.hesner@bbraun.com.

150325 Draaben marts. 2013.indd 17

07/03/13 08.12

Kvalitetsudviklingsprojekt for patienter til undersøgelse for lungecancer:

Skal vi intubere eller bruge Laryngsmaske til EBUS undersøgelsen?

Af Ingrid Bech Johansen, specialeansvarlig anæstesisygeplejerske, otologisk anæstesiafsnit, Vejle Sygehus Baggrunden for vores mini undersøgelse I mange år har bronkoskopi i generel anæstesi med fiberskop gennem laryngsmaske(LMA) været en del af tilbuddet til patienter, der blev henvist til udredning for lungesygdom i lungepakken på Vejle Sygehus. Under samme anæstesi blev patienten ofte efter bronkoskopien, intuberet og fik foretaget mediatinoskopi for at få en mere præcis diagnose. Den 01-05 2006 påbegyndte otologerne en ny undersøgelse Endo Bronkial Ultralyd Skopi (EBUS). EBUS er en undersøgelse som er mindre invasiv og som kan skaffe prøver fra områder i lungerne, som ikke kan nås ved mediatinoskopi.

Der bliver ved hjælp af bronkoskop med ultralydshoved taget nåle-prøver af glandler som ligger tæt på bronkiatræet. Disse nåle-prøver bliver straks undersøgt af patologer på operationsstuen. Det betyder, at man har sikkerhed for at prøverne er brugbare, således at den rigtige diagnose kan stilles.

Prøverne bliver herefter taget med over i patologisk laboratorium hvor de

bliver færdig undersøgt. Disse prøver danner grundlag for den behandling, som patienten tilbydes.

EBUS undersøgelsen bliver på Vejle Sygehus foretaget i generel anæstesi. Det er en undersøgelse som bliver foretaget uanset ASA score, hvis det skønnes, at det kan være til gavn for patienten. Det vil sige, at vi får henvist patienter i alle ASA klasser.

En stor del af patienterne er ASA 3.

Vi startede op med at bedøve patienterne til EBUS undersøgelsen, efter samme metode som vi igennem mange år havde bedøvet patienterne til bronkoskopi. De bedøves med Propofol/Ultiva lidt Esmeron og LMA. Patienterne skulle også blive ved med at være dagpatenter uanset ASA klasse, lige som bronkoskopi/mediastinoskopi patienterne havde været i flere år.

Udfordringer i håndtering af luftvejene ved EBUS Vi kom til at opleve at undersøgelsen gennem LMA nu i stedet for 10 – 15 min let kunne tage op til 2-3 timer,

18

150325 Draaben marts. 2013.indd 18

07/03/13 08.12

før de havde fået egnede prøver fra patienten, hvilket var et krav for at kunne undlade mediastinoskopien.

Den forlængede undersøgelsestid gennem LMA gav os en del udfordringer. Vi så langt oftere at LMA displacerede sig, så vi kunne have svært ved at ventilere patienten. Vi oplevede også at nogle patienter efter endt undersøgelse fik laryngsspasme, så ventilation blev helt umulig. Det vil sige at vi af og til stod med en patient, som måske var næsten vågen, men som ikke trak vejret endnu, og som vi ikke kunne ventilere. En situation som vi hver gang måtte forsøge at løse. Vi prøvede at spraye 2ml Lidocain 50mg/ml på stemmelæberne ved afslutningen af undersøgelsen, hvilket vi ikke synes havde nogen overbevisende effekt. Da vi samtidig oplevede at patienterne havde temmelig ondt i halsen, helt op til vas 7-8 besluttede vi at prøve at intubere patienterne.

Den mindste tube der kan anvendes, så patienten også kan ventileres er 8,5 og gerne 9,0. At intubere patienterne med tube 8,5/9,0 kan lade sig gøre i langt de fleste tilfælde.

Vi havde fokus på, at nedsætte risikoen for skader på patientens luftrør så meget som mulig. Derfor valgte vi de blødeste tuber vi kunne finde. Da vi begyndte at intubere patienterne, løste vi mange af de problemer vi havde haft. Vi fik dog en ny udfordring, nemlig at inspirationstrykket kan være højt, helt op til 40-50 hPa. Det gør det svært at ventilere patienterne på respirator, vi må ofte ventilere med hænderne, hvilket er fysisk krævende, når inspirationstrykket er så højt og undersøgelsen måske tager timer.

Hvor er vi nu?

Der er nu efterhånden gået 6år siden vi startede med EBUS undersøgelserne, og på nuværende tidspunkt har vi en stue med EBUS undersøgelser hver dag, det bliver til ca. 12-15 patienter, vi undersøger hver uge.

Undersøgelsestiden er nok i gennemsnit nede på 1-1½ time selv om vi stadig også har dem der tager 3 timer. Da der nu som sagt er gået 6 år med mere eller mindre veldokumenterede tilpasninger, blev vi i anæstesi teamet enige om at se nærmer på to forhold i undersøgelsesforløbet, som vi har ansvar for: • Smerter i halsen • Larynksmaskens anvendelighed Ad smerter: Vi var interesseret i om patienterne postanæstetisk havde smerter i halsen, som måske kunne skyldes intubationen.

Alle patienter bliver smertescoret (VAS scoret) i opvågningen, og hvis der ikke var gjort noget for at lindre smerter postoperativ, ville vi konkludere at patienter havde det acceptabel i halsen. Alle patienter får 2 gram Pamol R som præ-medicin, og vi havde for lang tid siden besluttet, at de ikke skulle have Toradol. Da vi på de otologiske operations stuer ikke har elektronisk anæstesijournal endnu, bliver anæstesi journalen scannet ind i patientens journal. Ud fra en uges operations liste, gennemså vi en tilfældig uges EBUS patienters anæstesi journaler, for at se om de havde fået smertestillende postoperativ.

Den uge vi valgte havde der været 12 patienter til EBUS undersøgelse, og en enkelt patient havde fået 50µg

19

150325 Draaben marts. 2013.indd 19

07/03/13 08.12

Resultatet af de 11 anæstesier, hvor vi startede med Laryngsmaske blev: Gennemført helt uden problemer, 2 af dem havde en noget ru hals med lette smerter

6

Intuberes umiddelbart, da ventilation på Laryngsmaske ikke var tilfredsstillende fra starten

2

Indgrebet blev gennemført med besvær (vanskelig ventilation)

2

Patienter som fik laryngsspasme i opvågningen fasen (som tidligere beskrevet)

2

Fentanyl! Derpå konkluderede vi, at smerter ikke er et stort problem for patienterne.

Ad Larynksmaskens anvendelighed: Vi ville dog stadig gerne undersøge, hvorvidt vi kunne undgå at intubere patienterne, og dermed undgå de risici, som der er ved intubation. Endvidere har vi også fortsat en udfordring i forhold til de mange alarmer fra respiratoren på grund af for højt inspirationstryk, hvilket bl.a. skyldes den lidt mindre indre lumen på tuberne i forhold til LMA. For at undersøge LMA anvendelighed valgte vi i en tilfældig uge, at alle patienter til EBUS undersøgelse fik håndteret luftvejene via en LMA.

Resultatet blev at vi havde 12 EBUS undersøgelser denne uge: 1 patient udgik fordi vedkommende skulle akut indledes og tubes på grund af risiko for refluks.

Egentlig ville vi gerne have inkluderet mange flere patienter, men når der i 2 ud af 11 tilfælde opstår så store problemer i opvågningsfasen, er vi blevet enige om at risikoen for patienterne er for stor.

Konklusionen på vores kvalitetsudviklingsprojekt er blevet at: • Der er ikke behov for at justere den postoperative smertebehandling • Vi vil fortsat intuberer patienterne til EBUS undersøgelse.

20

150325 Draaben marts. 2013.indd 20

07/03/13 08.12

Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer • Sevorane-flasken er monteret med lukket QuikFil® påfyldningssystem • Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylen naftalate)

150325 Draaben marts. 2013.indd 21

07/03/13 08.12

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMP Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08.

Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til maksimalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det kræve lavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskillige andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt på det autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika.

Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulære blokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anvendes som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancuronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkelse af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromuskulær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af nondepolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyntagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætter den utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inhalation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malign hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malign hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen af sevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænke koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiet hos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er blevet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation.

Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelse af succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveauerne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestandige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning af sevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stigning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning.

Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring.

Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produktresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP): kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago, IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

150325 Draaben marts. 2013.indd 22

07/03/13 08.12

23

150325 Draaben marts. 2013.indd 23

07/03/13 08.12

Intensiv patient med critical illness neuro-/myopati behandlet med fysioterapi og ambulant træning Af Heidi Shil Eddelien, Intensiv sygeplejerske, Intensiv terapi afsnit Y13, Glostrup Hospital, Peter Ditlevsen, Fysioterapeaut, Fysioterapien 236, Hvidovre Hospital og M.Ydemann, Læge, Anæstesiologisk afdeling. Køge hospital.

En særlig tak til: Overlæge Torben Smith, Glostrup Hospital, Klinisk neurofysiologisk afdeling. Tak for uddybelses af EMG resultater samt udfordringen ved at diagnostisere CIPNM på intensiv afdeling.

Overlæge Anne Øberg Lauritsen, Glostrup hospital, Anæstesiologisk afdeling Y. Tak for vidensdeling, vejledning og positivitet under projektet Forfatterne var under udarbejdelsen alle ansat på Glostrup Hospital.

Introduktion Det har længe været kendt, at patienter indlagt på intensiv afdeling ofte udvikler en klinisk tilstand med reduceret neuromuskulær funktion betegnet critical illness myopati (CIM) eller critical illness neuropati (CIP). I klinisk praksis ses ofte en overlapning af disse to tilstande og samlet set benævnes tilstanden critical ilness polyneuromyopati (CIPNM) (1). Selvom CIPNM ofte forbliver uopdaget i klinisk praksis, vil op til 80 % af kritisk syge

patienter og op til 100 % af patienter med sepsis og multiorgansvigt udvikle kliniske tegn på CIPNM (2-6).

CIM er en akut opstået myopati, som er defineret ved tab af tykke filamenter/myosine og atrofi af type II fiber, som hovedsagelig giver proximal svaghed og eventuelt reduktion af muskelfibrenes evne til at respondere på stimuli (1,7-10). CIP er en akut opstået neuropati, kendetegnet ved en axonal degeneration af både motoriske og sensoriske nervefibre, hvilket resulterer i primært distal svaghed. Både CIP og CIM påvirker de dybe sene reflekser, og forårsager også muskelsvaghed hvorimod, ansigtets muskulatur sjældent bliver påvirket (10,11). CIPNM er associeret med signifikant forlænget intensiv- hospitalsophold, forlænget respiratoraftrapningstid, øget dødelighed og mulig livslang tab af fysisk funktion samt reduktion i livskvalitet (2,6,7,9,10,12-21). Årsagerne til udvikling af CIPNM er dags dato ikke fuld ud klarlagt. Flere

24

150325 Draaben marts. 2013.indd 24

07/03/13 08.12

Vores sikkerhedsprodukter...

Blodgassprøjter

Perifere Venekatetre

Blodprøve tagning/infusion

Injektionskanyler

Portnåle

Lancetter

...din hjælp til implementering af EU-direktivet Smiths Medicals velkendte varemærker anvendes over hele verden. Vi tilbyder et af markedets bredeste sortiment der hjælper dig med at forebygge stik- og skæreskader.

For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

Sjælland/Bornholm: Rikke Madsen, Tlf: 4040 9126

www.smiths-medical.com

Jylland/Fyn:

Smiths Medical Danmark ApS Tlf: 7027 2095

Gitte Larsen, Tlf: 4035 4820

Sharp safety.indd 1

150325 Draaben marts. 2013.indd 25

2013-02-08 11:13:44

07/03/13 08.12

risikofaktorer er identificerede, men med varierende grad af evidens. Risikofaktorerne inkluderer sværhedsgraden og varigheden af systemisk inflammatorisk respons syndrom (SIRS), sepsis, høj Acute Physiology And Chronic Health Evaluation (APACHE) III score, multiorgansvigt, hyperglykæmi, immobilitet, lav s-albumin, kvindekønnet, hyperosmolalitet, parenteral ernæring og eventuelt brugen af steroider og neuromuskulær blokker selvom der er modstridende evidens herfor.

Derudover kan muskeltab pga. primært immobilisering forværre tilstanden yderligere (1,6,8,9,12-15,17,20-30).

På nuværende tidspunkt stilles diagnosen ved hjælp af neurofysiologisk undersøgelse (EMG/nerveledning) og biopsi er sjældent nødvendigt. Diagnosen kan stilles tidligt, ofte indenfor 2-4 dage (1,22).

Forebyggelse af risikofaktorer og behandling af den underliggende kritiske sygdom er obligatorisk. I øjeblikket er der her udover fire mulige metoder til at forebygge og behandle CIPNM: a) intensiv insulinbehandling (IIT), b) minimal sedation, c), fysioterapi og træning (2,9,10,31-38) og d) elektrisk muskelstimulation (EMS) (33,39-50). Til dags dato er den bedste måde at forebygge samt behandle CIPNM med et multimodalt approach (1,9,10,34,35,37,51).

Sygehistorie 51 årig kvinde med svær co-morbiditet i form af hypertension, svær kronisk ventrikulær hypertrofi, EF uddrivelsesfraktion på 40-45 %, diabetes, KOL med hjemmeilt 2 liter samt stort

a

forbrug af alkohol overflyttes efter 5 måneders indlæggelse på sygehus, heraf 43 dage på en anden intensiv afdeling, til videre respiratoraftrapning.

Initialt var patienten indlagt til udredning for Cushing’s syndrom, hvorfor patienten bl.a. fik udført bilateral adrenalektomi. På sengeafdelingen tilstødte der pneumoni og sepsis, og patienten fik hjertestop udløst af hypoxi, men blev vellykket recusiteret.

Ved ankomsten til vores afdeling fandtes patienten vågen og klar men med følgende kliniske fund i øvrigt: Nedsat sphincter tonus, paralyse og hypertoni af under ekstremiteter, arefleksi og ingen respons på babinski test eller smerte. Hendes overekstremiteter havde nedsat muskel kraft, men hun var i stand til at drikke af en kop. EMG blev udført efter 3 dage, og hun blev diagnosticeret med svær CIPNM. (Tabel 1).

Intensiv fysioterapi blev opstartet dagen efter overflyttelsen til vores afdeling, initialt startende med pas-

26

150325 Draaben marts. 2013.indd 26

07/03/13 08.12

DK LP

a division of Medtronic

Enkel, men samtidig sofistikeret LIFEPAK® 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED

funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

DK LP20Draaben A5 draft1.indd 1 150325 marts. 2013.indd 27

09-10-12 15.39.55 07/03/13 08.12

sive øvelser udført af fysioterapeut og sygeplejerske efter anvisning fra fysioterapeuten. Ergoterapeuten opstartede træning af daglige aktiviteter som sygeplejersken understøttede efter anvisning af ergoterapeuten. Efter få dage kunne hun mobiliseres til en stol.

Efter to uger kunne hun bevæge tæer.

Fysioterapien skiftede til mere aktiv træning, først ved hjælp af et bælte ophængt i loftet og rundt om hvert af hendes ben, hvilket gjorde motion uden påvirkning af tyngdekraften muligt. Herefter valgte vi, på trods af at patienten fortsat var afhængig af respirator, at træne yderligere i regi uden for intensiv afdeling. Der kunne patienten sidde i en kørestol og med hjælp af en quad cykel - hvor hendes fødder var bundet til pedalerne og med brug af hænderne på pedalerne - kunne hun cykle med alle fire ekstremiteter. Styrken i hendes ben blev gradvist forbedret, og hun fortsatte med nye øvelser, i form af gangtræning ved hjælp af en lite gate, hvilket gjorde det mulig for hende at gå 80 meter med en samlet kropsvægt på 30 kg.

Hendes træning blev kompliceret af tre mislykkede forsøg på at lukke trakeostomien, talrige urinvejsinfektioner og pneumonier. Efter fem måneder blev hun udskrevet til et respirationscenter. På det tidspunkt var trakeotomien blevet lukket og hun blev behandlet med sin sædvanlige 2L ilt og CPAP om natten. EMG viste stadig tegn på CIPNM, men med betydelig forbedring (tabel 1).

Næsten 3 uger efter udskrivelsen, erhvervede patienten sig et svært septisk shock, og gik ad mortem.

Diskussion Patienten udviklede CIPNM udløst af hendes pneumoni og sepsis.

Patienten havde mange kendte risikofaktorer til udviklingen af denne tilstand, bl.a.: Sepsis, høj APACHE III score, flere organsvigt, immobilitet, lav s-albumin, var kvinde, parenteral ernæring og i behandling med steroider. Derudover havde patienten pga. immobilisering og katabol tilstand et naturligt muskeltab under indlæggelses på intensiv afdeling, der formenligt har forværret hendes tilstand yderligere.

Fysioterapi og ambulant træning inden og specielt udenfor intensivafdelingen er fortsat kontroversielt pga. mulig sikkerhedsrisiko (33). Vi oplevede ingen sikkerhedsmæssige utilsigtede hændelser under træningen, hvilket lægger sig op ad den eksisterende litteratur på området. Patientens rehabilitering for sin CIPNM var en interprofessionelt indsats mellem læge, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og portør, der samarbejdede med en såvel kort som langsigtet rehabiliteringsstrategi med patientens ressourcer i fokus.

Vi tillægger netop denne interprofessionelle indsats og målrettet strategi, som årsagen til patientens betydelige muskulære fremgang under det intensive forløb. Litteraturen beskriver at fysioterapi ikke behandler årsagen til CIPNM men fremmer rehabiliteringen. Patienten opstartede intensiv fysioterapi dagen efter indlæggelsen på vores intensive afdeling, startende med passive øvelser der senere overgik til aktive øvelser, da hendes muskelstyrke gradvist blev forbedret.

28

150325 Draaben marts. 2013.indd 28

07/03/13 08.12

m/s

Ledningshastighed (U)

Amplitude (I)

Ledningshastighed (I)

Elektromyografi (EMG) ved indlæggelse og udskrivelse.

Tabel 1

Amplitude (U)

SD mV SD m/s SD mV

SD

M N.

Medianus

DEX

37,9 -7,2 0,3 -12,3 42,1 -5,8 2,8 -4,8

S N.

Medianus

DEX

42,7 -3,2 2,4 -4 42,2 -3,3 5,2 -2,1

S N.

Radialis

DEX

50 -3 14,5 -2,7 54,3 -2,1 36,3 0,35

S N.

Suralis

DEX

50 N 0,6 -6,6 41,7 -2,7 10,2 -0,064

S N.

Ulnaris

DEX

40 -3,4 1,3 -4,2 38,2 -3,7 2,1 -3,2

S – Sensorisk, M – Motorisk, m/s – meter per sekund, SD – Standard Deviation, I – indlæggelse, U – udskrivelse.

29

150325 Draaben marts. 2013.indd 29

07/03/13 08.12

en additiv positiv effekt hos patienter på intensiv afdeling med CIPNM.

Desuden blev der fra lægelig side lagt vægt på at patienten ikke blev sederet. Efter mere end 6 måneders indlæggelse på intensiv afdeling med tilhørende fysioterapi, blev hun udskrevet til et respirationscenter og var tæt sit habituelle respiratoriske funktionsniveau. Hun var nu i stand til at gå med talerstol selvstændigt. EMG viste stadig tegn på CIPNM, men med betydelig forbedring.

Vi har ikke adgang til elektrisk muskelstimulation (EMS) på vores intensive afdeling, men litteraturen beskriver at EMS har vist sig at være veltolereret og gavnlig i reduktion af antallet og sværhedsgraden af CIPNM. Desuden kan EMS allerede initieres, efter tidlig diagnose, når patienten stadig er sederet. I skrivende stund er der dog kun ganske få studier der kan dokumentere at kombinationen af EMS og fysioterapi har

Konklusion CIPNM er den hyppigste årsag til erhvervet neuromuskulær dysfunktion på intensiv afdeling. Risikofaktorerne er mange men fælles for dem er, at de afspejler sværhedsgraden og længden af den kritiske sygdom. Diagnosen kan stilles efter kun 2-4 dages indlæggelse på intensiv afdeling og dette gøres traditionelt med EMG/ nerveledningsundersøgelse, men flere mere enkle screeningsmetoder er foreslået. CIPNM er associerede med signifikant forlænget intensiv- og hospitalsophold, forlænget respiratoraftrapning, kompromitteret rehabilitering, øget dødelighed og livslang tab af fysisk funktion og reduktion af livskvalitet. Vi finder det derfor rationelt at forebygge og behandle CIPNM med et multimodalt approach. I skrivende stund findes der udover den almene intensiv terapi fire muligheder i relation til behandling og forebyggelse af CIPNM: Intensive insulinterapi og minimal sedation, samt som de nyeste studier foreslår tidlig fysioterapi og elektrisk muskel stimulation.

Referancer 1.

Schweickert WD, Hall J. ICUacquired weakness.

Chest 2007;131:1541-9.

2.

Doherty N, Steen CD. Critical illness polyneuromyopathy (CIPNM); rehabilitation during critical illness. Therapeutic options in nursing to promote recovery: a review of the literature. Intensive Crit Care Nurs 2010;26:353-62.

30

150325 Draaben marts. 2013.indd 30

07/03/13 08.12

Ambu® aScopeTM – ideelt til Perkutant Dilations Trakeostomi Brugen af visuel guiding ved Perkutan Dilatations Trakeostomi (PDT) er stigende af hensyn til sikkerheden og anbefales derfor som fast rutine ved denne procedure.

Yderligere er der en stigende risiko for multiresistente micro-organismer på intensiv afdelinger, denne risiko gør at Ambu aScope vil være et indlysende valg , fordi: 

aScopet giver mulighed for at visualisere

proceduren  aScopet er bøjeligt og let at navigere 

aScopet er en omkostningseffektiv løsning på grund af lave opstartsomkostninger Monitorering under PDT

 aScopet kan efterlades frit i tuben under

proceduren så man kan have begge hænder fri

 aScopet er et engangsprodukt så der kræves

ingen rengøring

 Ingen dug - klart billede fra start til slut

Verificer placeringen af trakeostomituben

aScope ™ anvendt sammen med Ambu® aScope™ Monitor giver operatøren mulighed for visuelt at verificere placeringen af guidewire, nålen og trakeostomituben er korrekt udført.1 1. C Gernoth, H.V. Genzwuerker, Euroanaesthesia 2010, Helsinki, Finland – June 12-15, 2010

Ambu® aScopeTM til brug ved udførelse af Perkutan Dilatations Trakeostomi – en ny og klogere løsning

150325 Draaben marts. 2013.indd 31

07/03/13 08.12

Airway Management Produkter. Træning. Support.

Ny online training og support Log på: airwayelearning.com

I Ambu har vi større ambitioner end blot at være leverandør af produkter til luftvejshåndtering.

Derfor har vi i samarbejde med en række dedikerede eksperter, inden for luftvejshåndtering, bevæget os ind i elearning indenfor luftveje.

Log på airwayelearning.com Webside layout ændres uden varsel.

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750 Ballerup Danmark Tlf.: +45 72 25 20 00 Fax: +45 72 25 20 53 www.ambu.com salg.dk@ambu.com

150325 Draaben marts. 2013.indd 32

07/03/13 08.12

3. Fletcher SN, Kennedy DD, Ghosh IR, Misra VP, Kiff K, Coakley JH, Hinds CJ. Persistent neuromuscular and neurophysiologic abnormalities in long-term survivors of prolonged critical illness.

Crit Care Med 2003;31:1012-6.

Khan J, Harrison TB, Rich 4.

MM, Moss M. Early development of critical illness myopathy and neuropathy in patients with severe sepsis. Neurology 2006;67:1421-5.

Smith TA, Fabricius ME. [Neu5. romuscular manifestations in critically ill patients]. Ugeskr Laeger 2007;169:2216-9.

Zink W, Kollmar R, Schwab S. 6.

Critical illness polyneuropathy and myopathy in the intensive care unit. Nat Rev Neurol 2009;5:3729.

Khan J, Burnham EL, Moss M. 7.

Acquired weakness in the ICU: critical illness myopathy and polyneuropathy. Minerva Anestesiol 2006;72:401-6.

Lefaucheur JP, Nordine T, Rod8. riguez P, Brochard L. Origin of ICU acquired paresis determined by direct muscle stimulation.

J Neurol Neurosurg Psychiatry 2006;77:500-6.

9. Ricks E. Critical illness polyneuropathy and myopathy: a review of evidence and the implications for weaning from mechanical ventilation and rehabilitation. Physiotherapi 2007;93:151-6.

10. Robinson E. Weakness after clinical illness - Just deconditioning?

Or something more? Acute Care 2006;15:8-9.

11. van Mook WN, HulseweEvers RP. Critical illness polyneuropathy. Curr Opin Crit Care 2002;8:302-10.

Deem S, Lee CM, Curtis JR. 12.

Acquired neuromuscular disorders in the intensive care unit.

Am J Respir Crit Care Med 2003;168:735-9.

Dhand UK. Clinical approach to 13. the weak patient in the intensive care unit. Respir Care 2006;51:1024-40.

14. Eikermann M, Koch G, Gerwig M, Ochterbeck C, Beiderlinden M, Koeppen S, Neuhauser M, Peters J. Muscle force and fatigue in patients with sepsis and multiorgan failure. Intensive Care Med 2006;32:251-9.

Garnacho-Montero 15.

J, Madrazo-Osuna J, GarciaGarmendia JL, Ortiz-Leyba C, Jimenez-Jimenez FJ, BarreroAlmodovar A, Garnacho-Montero MC, Moyano-Del-Estad MR. Critical illness polyneuropathy: risk factors and clinical consequences. A cohort study in septic patients. Intensive Care Med 2001;27:1288-96.

Hund E. Critical illness polyn16. europathy. Curr Opin Neurol 2001;14:649-53.

Latronico N, Peli E, Botteri M. 17.

Critical illness myopathy and neuropathy. Curr Opin Crit Care 2005;11:126-32.

18. Lorin S, Nierman DM. Critical illness neuromuscular abnormalities. Crit Care Clin 2002;18:55368.

Marinelli WA, Leatherman JW. 19.

33

150325 Draaben marts. 2013.indd 33

07/03/13 08.12

Neuromuscular disorders in the intensive care unit. Crit Care Clin 2002;18:915-29, x.

20.

Visser LH. Critical illness polyneuropathy and myopathy: clinical features, risk factors and prognosis. Eur J Neurol 2006;13:120312.

21.

Witt NJ, Zochodne DW, Bolton CF, Grand’Maison F, Wells G, Young GB, Sibbald WJ. Peripheral nerve function in sepsis and multiple organ failure. Chest 1991;99:176-84.

22.

Ahlbeck K, Fredriksson K, Rooyackers O, Maback G, Remahl S, Ansved T, Eriksson L, Radell P. Signs of critical illness polyneuropathy and myopathy can be seen early in the ICU course. Acta Anaesthesiol Scand 2009;53:717-23.

23. Bednarik J, Vondracek P, Dusek L, Moravcova E, Cundrle

I. Risk factors for critical illness polyneuromyopathy. J Neurol 2005;252:343-51.

24. Bercker S, Weber-Carstens S, Deja M, Grimm C, Wolf S, Behse F, Busch T, Falke KJ, Kaisers U. Critical illness polyneuropathy and myopathy in patients with acute respiratory distress syndrome. Crit Care Med 2005;33:711-5.

25. de Letter MA, Schmitz PI, Visser LH, Verheul FA, Schellens RL, Op de Coul DA, van der Meche FG. Risk factors for the development of polyneuropathy and myopathy in critically ill patients. Crit Care Med 2001;29:2281-6.

26.

De JB, Sharshar T, Lefaucheur JP, et al. Paresis acquired in the intensive care unit: a prospective multicenter study. JAMA 2002;288:2859-67.

27.

Hermans G, De JB, Bruyninckx F, Van den Berghe G. Clinical review: Critical illness polyneuropathy and myopathy. Crit Care 2008;12:238.

28.

Hermans G, De JB, Bruyninckx F, Van den Berghe G. Interventions for preventing critical illness polyneuropathy and critical illness myopathy. Cochrane Database Syst Rev 2009;CD006832.

29.

Mohammadi B, Schedel I, Graf K, et al. Role of endotoxin in the pathogenesis of critical illness polyneuropathy. J Neurol 2008;255:265-72.

30. Weber-Carstens S, Deja M, Koch S, Spranger J, Bubser F, Wernecke KD, Spies CD, Spuler S, Keh D. Risk factors in critical ill-

34

150325 Draaben marts. 2013.indd 34

07/03/13 08.12

ness myopathy during the early course of critical illness: a prospective observational study. Crit Care 2010;14:R119.

31. Adam S, Forrest S. ABC of intensive care: other supportive care.

BMJ 1999;319:175-8.

32. Brook AD, Ahrens TS, Schaiff R, Prentice D, Sherman G, Shannon W, Kollef MH. Effect of a nursingimplemented sedation protocol on the duration of mechanical ventilation. Crit Care Med 1999;27:2609-15.

33. Burtin C, Clerckx B, Robbeets C, Ferdinande P, Langer D, Troosters T, Hermans G, Decramer M, Gosselink R. Early exercise in critically ill patients enhances short-term functional recovery. Crit Care Med 2009;37:2499-505.

Hermans G, Wilmer A, Meers34. seman W, Milants I, Wouters PJ, Bobbaers H, Bruyninckx F, Van den Berghe G. Impact of intensive insulin therapy on neuromuscular complications and ventilator dependency in the medical intensive care unit.

Am J Respir Crit Care Med 2007;175:480-9.

Hermans G, Schrooten M, Van 35.

DP, Berends N, Bouckaert B, De VW, Robberecht W, Van den Berghe G. Benefits of intensive insulin therapy on neuromuscular complications in routine daily critical care practice: a retrospective study. Crit Care 2009;13:R5.

Kress JP, Pohlman AS, O’Con36. nor MF, Hall JB. Daily interruption of sedative infusions in critically ill patients undergoing mecha-

nical ventilation. N Engl J Med 2000;342:1471-7.

Van den Berghe G, Wouters P, 37.

Weekers F, et al. Intensive insulin therapy in the critically ill patients.

N Engl J Med 2001;345:1359-67.

Van den Berghe G, Wilmer A, 38.

Milants I, Wouters PJ, Bouckaert B, Bruyninckx F, Bouillon R, Schetz M. Intensive insulin therapy in mixed medical/ surgical intensive care units: benefit versus harm. Diabetes 2006;55:3151-9.

Chiang LL, Wang LY, Wu CP, 39.

Wu HD, Wu YT. Effects of physical training on functional status in patients with prolonged mechanical ventilation. Phys Ther 2006;86:1271-81.

Gerovasili V, Tripodaki E, Karat40. zanos E, Pitsolis T, Markaki V, Zervakis D, Routsi C, Roussos C, Nanas S. Short-term systemic effect of electrical muscle stimulation in critically ill patients. Chest 2009;136:1249-56.

Gerovasili V, Stefanidis K, Vitzi41. laios K, et al. Electrical muscle stimulation preserves the muscle mass of critically ill patients: a randomized study. Crit Care 2009;13:R161.

42. Griffiths RD, Palmer TE, Helliwell T, MacLennan P, MacMillan RR. Effect of passive stretching on the wasting of muscle in the critically ill. Nutrition 1995;11:428-32.

43. Martin AD, Davenport PD, Franceschi AC, Harman E. Use of inspiratory muscle strength training to facilitate ventilator weaning: a series of 10 consecutive

35

150325 Draaben marts. 2013.indd 35

07/03/13 08.12

patients. Chest 2002;122:192-6.

Martin UJ, Hincapie L, Nimchuk 44.

M, Gaughan J, Criner GJ. Impact of whole-body rehabilitation in patients receiving chronic mechanical ventilation. Crit Care Med 2005;33:2259-65.

Morris PE, Goad A, Thompson 45.

C, et al. Early intensive care unit mobility therapy in the treatment of acute respiratory failure. Crit Care Med 2008;36:2238-43.

46. Nava S. Rehabilitation of patients admitted to a respiratory intensive care unit. Arch Phys Med Rehabil 1998;79:849-54.

47. Porta R, Vitacca M, Gile LS, Clini E, Bianchi L, Zanotti E, Ambrosino N. Supported arm training in patients recently weaned from mechanical ventilation. Chest 2005;128:2511-20.

48. Routsi C, Gerovasili V, Vasileiadis I, Karatzanos E, Pitsolis T, Tripodaki E, Markaki V, Zervakis D, Nanas S. Electrical muscle stimu-

lation prevents critical illness polyneuromyopathy: a randomized parallel intervention trial. Crit Care 2010;14:R74.

49.

Schweickert WD, Pohlman MC, Pohlman AS, et al. Early physical and occupational therapy in mechanically ventilated, critically ill patients: a randomised controlled trial. Lancet 2009;373:187482.

Thomsen GE, Snow GL, Rod50. riguez L, Hopkins RO. Patients with respiratory failure increase ambulation after transfer to an intensive care unit where early activity is a priority. Crit Care Med 2008;36:1119-24.

Pati S, Goodfellow JA, Iyadu51. rai S, Hilton-Jones D. Approach to critical illness polyneuropathy and myopathy. Postgrad Med J 2008;84:354-60.

Kom direkte på Dråbens hjemmeside med din smartphone Dråben følger med tiden J 36

150325 Draaben marts. 2013.indd 36

Dråben følger med tid QR kode til Dråbens hjemmeside

07/03/13 08.12

God p책ske

37

150325 Draaben marts. 2013.indd 37

07/03/13 08.12

Invitation til årsmøde for Intensive arbejdsgrupper Tirsdag den 4. juni 2013 kl. 09.30-15.00 ”Kantinen ved vandet”, Slagelse Sygehus, indgang 50 (hovedindg.), Fælledvej/ Stadionvej, 4200 Slagelse Program: 09.30-09.45 Kaffe, te og morgenbrød 09.45-09.50 Velkommen 09.50-10.00 Præsentationsrunde 10.00-10.45 MIT-projektet: early Mobilisation in Intensiv Therapy/Tidlig

Intensiv Mobilisering - et multicenterstudie på intensivt afsnit, Slagelse og Thoraxanæstesiologisk 4141, RH Ved uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anne Skafte, Intensiv afd. Slagelse 10.45-11.00 Pause 11.00-12.15 Bestyrelsen har ordet 12.15-13.00 Frokost 13.00-14.00 Indlæg fra arbejdsgrupperne om deres arbejde i det sidste

år, samt nyt fra de respektive intensive afdelinger.

14.00-14.15 Kaffe og te 14.15-14.45 Evt. 14.45-15.00 Afrunding og tak for idag Interesserede fra arbejdsgrupperne og bestyrelsen bedes tilmelde sig til Lene Fischer Pedersen på mail: lfp@regionsjaelland.dk senest 21. maj 2013 (Sammen med tilmelding sendes et kort skriftligt oplæg vedr. arbejdsgruppernes og de lokale afdelingers arbejde det sidste år til brug ved mødet samt til referatet) Parkeringsplads ved indgang 50 eller 51 (bagved bygningen) er uden tidsbegrænsning (enkelte med begrænsning) – dog ofte optaget.

Bus 901,902 og 436 fra stationen stopper ved Fælledvej eller Stadionvej (nær hovedindgangen)

Med venlig hilsen Arbejdsgruppe af Intensivsygeplejersker i Region Sjælland under FSAIO

38

150325 Draaben marts. 2013.indd 38

07/03/13 08.12

t n e m e c n u o n n a d n Seco

- succesen gentages i 2013 Rigshospitalet Torsdag den 14. november 2013

Et symposium for anæstesisygeplejersker i Danmark og Øresundsregionen Nu også med posterpræsentation!

Indkaldelse af abstracts - deadline 1. september 2013: Se hjemmeside for guidelines til abstracts og foreløbigt program www.anaestesisygeplejesymposium.rh.dk

Yderligere oplysninger: karen.lisa.hilsted@regionh.dk og britta.toftlev.johansen@regionh.dk

150325 Draaben marts. 2013.indd 39

07/03/13 08.12

150325 Draaben marts. 2013.indd 40

07/03/13 08.12

Handy

Intelligent

- unik transportløsning med X2 monitormodul

Philips IntelliVue Philips IntelliVue - unik transportløsning med X2 monitormodul

Unik

150325 Draaben marts. 2013.indd 41

07/03/13 08.12

Intelligent Intelligent

Unik Unik

Dataopsamling for hele patientforløbet Dataopsamling for hele patientforløbet Overvågning under transport Overvågning under transport Trådløs overførsel af data til central Trådløs overførsel af data til central Ingen “re-kabling” nødvendig Ingen “re-kabling” nødvendig Touch farveskærm Touch farveskærm Vægt kun 1200 gram Vægt kun 1200 gram

Mere info på www.vicare-medical.dk eller kontakt ViCare Medical A/S på tlf. 45 82 33 66 Mere info på www.vicare-medical.dk eller kontakt ViCare Medical A/S på tlf. 45 82 33 66

-

Komplet Komplet integration integration med med IntelliVue IntelliVue serien serien eller eller som som stand-alone stand-alone

Handy Handy

Bestyrelsen har ordet Bestyrelsen FSAIO oktober 2010 Formand, Europæisk kontaktperson intensiv (EFCCNA) og lægemiddelindustriforeningen (LIF).

Medlems nr. 62967

Arbejdssted: Mette Ring

Ålborg Sygehus Heliosvej 12, 9210 Ålborg SØ

Tlf.: 20 27 74 31 e-mail: MR@gvdnet.dk Næstformand og Medlemsregistrant.

Medlems nr. 84477

Majken Dam Frederiksen Ørnehøjvej 3, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 41 73

e-mail: majken_dam@yahoo.dk Kasserer: Medlems nr. 61783

Kirsten Høgh Jensen Bjarkesgade 9, 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 28

E-mail: hoegh@esenet.dk

Arbejdssted: Ortopæd. anæstesi Aalborg Traumecenter Aalborg Sygehus

Arbejdssted: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Anæstesiafdelingen Tlf. 79 18 26 58

Nordisk Kontakt, intensiv (NOSAM), og FSAIO’s kontaktperson til ”Dråben Danmark”’s redaktion.

Medlems nr. 72381

Nina Lennert

Arbejdssted: Ørstedsgade 7, 6400 Sønderborg Intensiv afd.

Tlf. 42 43 31 09

Sygehus Sønderjylland, Sønderborg E-mail: ninlen@live.dk Tlf. 74 18 22 66 Kontaktperson til de Regionale Arbejdsgrupper, kontaktpers til Dansk Anæstesi Database (DAD), og kontaktperson til International Conference for Peri Anesthesia Nurses (ICPAN) Bente Buch Medlems nr. 77027 Arbejdssted: Ordrup Jagtvej 97, 2920 Charlottenlund Rigshospitalet hhv. opvågningsafd. POTA 2042 Tlf. 31 33 02 81

(tlf: 3545 2042) E-mail: bebuch2003@yahoo.dk og Udd.- og udviklingsafdelingen (tlf: 3545 7210) Webnurse, kontaktperson til IFNA, og Nordisk Kontakt, anæstesi (NOSAM).

Medlems nr.

Arbejdssted: Dorte Soderberg

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, Neuroanæstesiologisk afsnit Rughavevej 3, 5230 Odense M Tlf. 66 14 17 02

Odense Universitetshospital E-mail: dsoederberg@gmail.com Tlf. 65 41 25 93 Studiestøtte, Patient sikkerhed, Europæisk kontaktperson, intensiv (EfCCNA), og kontaktperson til World Federation (WFCCN).

Lone Juhl Christensen Medlems nr. 67973 Anæstesiologisk Afdeling V, Erikkevej 17, 5700 Svendborg Intensivafsnit Tlf. 62 20 93 95

OUH, Svendborg Sygehus E-mail: lonejuhl@gmail.com Tlf. 63 20 22 04 1. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlems nr. 73964 Lotte Reiter

Sauntevej 113 b, 3100 Hornbæk Tlf. 50 54 18 77

E-mail: lotte.reiter@live.dk

B

2. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlems nr.

Lisbeth Isaksen Hundborgvej 55, 7700 Thisted Mobil 30 69 18 79 E-mail: Lisbethisaksen@gmail.com

Ø s e

M

42

150325 Draaben marts. 2013.indd 42

T

M vir

07/03/13 08.12

BARRIER EasyWarm ®

®

match e t k e f r Det pe el , k til en ning - før m opvar og efter r unde tion. opera BARRIER® EasyWarm® aktivt selvvarmende tæppe. Ønsker du mere information om BARRIER EasyWarm aktivt selvvarmende tæppe, kan du kontakte din lokale Account Manager eller sende en mail til info.dk@molnlycke.com.

Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, DK-3450 Allerød T +45 48 168 268. F +45 80 88 68 09. www.molnlycke.dk Mölnlycke Health Care, BARRIER® og EasyWarm® navne og logoer tilhører en eller flere virksomheder fra Mölnlycke Health Care gruppen. Copyright (2012).

150325 Draaben marts. 2013.indd 43

07/03/13 08.12

Formandens beretning 2012 v/ Mette Ring Landskursus/temadage 2012 blev et spændende år for FSAIO´s bestyrelse og medlemmer.

I marts måned blev der holdt forårslandskursus i Kolding med ca. 150 deltagere. I oktober måned blev der holdt en fælles temadag for alle 3 specialer på Hotel First, Molestien i København. Det blev en stor succes med over 200 deltagere, der dagen igennem hørte spændende oplæg og der blev netværket blandt deltagerne på tværs af landet.

I anledning af Sygeplejens år blev der afholdt en temadag i Kreds Nord sammen med FSSASMO. En temadag hvor der var fokus på det fælles patientforløb: Den traumatiserede patient forløb. Der var ca. 50 deltagere, som efterfølgende gav udtryk for at det havde været en udbytterig dag.

Udvalg og arbejdsgrupper FSAIO er repræsenteret i flere forskellige udvalg. Blandt flere kan nævnes Den Danske Anæstesi Database (DAD), Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Center for Organdonation.

Endvidere er bestyrelsen repræsenteret i en arbejdsgruppe under Statens Serum Institut, hvor der i øjeblikket arbejdes med nye retningslinjer for

hygiejne ved brug af ventilationsudstyr.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra FSAIO´s bestyrelse har udarbejdet ny Funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker. Funktionsbeskrivelsen kan læses på vores hjemmeside www.dsr.dk/fsaio og DSR har sørget for trykte eksemplarer. På sigt er det et stort ønske for bestyrelsen også at få nytænkt funktionsbeskrivelsen for Intensivsygeplejerskerne og få etableret en landsdækkende uddannelses- og funktionsbeskrivelse for Opvågnings - sygeplejerskerne.

Bestyrelsen Som det fremgår af de følgende årsberetninger fra de øvrige bestyrelsesmedlemmer i FSAIO, er der mange aktiviteter. Vi forsøger, at højne det faglige niveau og fremme det kollegiale sammenhold blandt vores medlemmer. Vi arbejder for synlighed i vores målgruppe både nationalt og internationalt bl.a. ved at støtte op om de regionale arbejdsgrupper, formidle kursustilbud og opretholde en opdateret webside med aktuelle informationer og Links til medlemmerne.

44

150325 Draaben marts. 2013.indd 44

07/03/13 08.12

Medlemsregistranten v/Majken Frederiksen Siden jeg overtog medlemsregistrant posten, har der været en konstant udvikling og rigtig mange udfordringer. Således bliver det ved med at være, så efter hånden har jeg lært utrolig meget af denne post.

Det store der er sket i år, var at DSR ændrede hele Portalen, og det havde indflydelse på ind- og udmeldelse af FSAIO. Det var en stor udfordring, at få det til at køre uden problemer igen, men heldigvis lykkedes dette så nogenlunde, men der er stadig plads til forbedringer. Især fordi en af manglerne stadig er, at jeg ikke kan se mailadressen på afsenderen, hvis afsenderen ikke har udfyldt det felt der er beregnet til mailadressen.

Så en stor opfordring skal være til alle, der henvender sig til medlemsregistranten; Husk at opgive mailadresse, så det er muligt for mig at svare.

Vi har et tæt samarbejde med Medlemskontoret.dk. De hjælper

meget og finder hele tiden nye smartere elektroniske løsninger, der hjælper og letter arbejdet.

Medlemskontoret.dk opkræver kursusafgiften for deltagelse på landskursus og fagdage. Dette foregår over EAN nummer til arbejdsgiver. Det har haft start vanskeligheder, fordi loven på området blev ændret midt i opkrævningsperioden. Jeg vil opfordre vores medlemmer til at være omhyggelige med at udfylde alle EAN numre rigtigt.

Så vidt muligt brug mail til kontakt til medlemsregistranten, majken_dam@yahoo.dk FSAIO har ca. 2500 medlemmer, og medlemstallet er ret konstant. Så fra mig skal der lyde en opfordring til alle FSAIO´s medlemmer om at lave reklame for vores faglige selskab, så medlemstallet igen kan begynde at stige.

Næstformand v/Majken Frederiksen Denne post har ikke krævet noget afgørende af mig. Andet end at det er en funktion man er bevidst om, hvis formanden får forfald, så skal man være klar at tiltræde. Dette er heldigvis ikke sket, og jeg håber forman-

den har masser af overskud til FSAIO endnu. Formanden gør en kæmpe stor indsats for FSAIO, og bruger rigtig meget tid på bestyrelsesarbejdet og repræsentation af vores tre faglige områder. Stor tak for det Mette.

45

150325 Draaben marts. 2013.indd 45

07/03/13 08.12

Kassereren v/Kirsten Høgh 2012 har været et godt år for FSAIO. Der har været afholdt et forårslandskursus og en temadag for alle 3 specialer i efteråret, begge arrangementer havde stor deltagelse, hvilket betyder, at vi fortsat har stor lyst at lave flere kurser og forhåbentlig for mange deltagere.

Vi har udbetalt studiestøtte til flere medlemmer end tidligere. Det er altid dejligt, at hjælpe med et økonomisk tilskud til medlemmernes interesse for at deltage på kongresser i udlandet.

FSAIO har fortsat en sund økonomi, som skal bruges til at støtte op

om det, som det drejer sig om, nemlig den faglige udvikling af vores fag. Det være sig i form af tilskud til arbejdsgrupperne, studiestøtte, bestyrelsens deltagelse i diverse udvalg, arbejdsgrupper og råd, nordiske/europæiske og internationale samarbejde og støtte til vores fagblad DRÅBEN. Jeg er fortsat meget glad for at være kasserer i foreningen, det giver stor indsigt i mange ting så som moms og skat, hvilket jeg ikke havde, inden jeg overtog posten. Jeg vil fortsat arbejde for, at vi kan bibeholde den gode og sunde økonomi.

Hjemmesiden v/ Dorte Söderberg e-mail: dsoederberg@gmail.com FSAIO’s hjemmeside: www.dsr.dk/fsaio 2012 blev en omvæltning for hjemmesiden. DSR fik for et par år siden en ny portal og det medførte bl.a., at alle faglige sammenslutningers hjemmesider skulle tilpasses de nye omgivelser. Som webnurse var det en stor udfordring, men også en spændende proces.

Fordi FSAIO er den største faglige sammenslutning, blev vi udvalgt til at være med i et pilotprojekt, hvor vi

kunne komme med ideer og forslag til indhold i den skabelon, som skulle være gældende for alle hjemmesider.

På forårslandskurset 2012 havde vi premiere på den nye hjemmeside og som de første måtte vi opleve vores del af ”børnesygdommene”. Dem har DSR efterhånden rettet til og jeg synes, at vi nu har en hjemmeside, som vi kan være stolte af.

Styrken ved vores hjemmeside er,

46

150325 Draaben marts. 2013.indd 46

07/03/13 08.12

Varmere patienter – bedre resultater Med et produkt fra Smiths Medical kan du forebygge hypotermi hos din patient både indefra og udefra - vælg mellem vores store sortiment af kvalitetstæpper, væskevarmere og forskellige temperaturprober. Øreprober børn/voksen

TTS-400

Foleykateter

FC-400

Generelle prober

ER-400

For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

Sjælland/Bornholm: Henrik List, 2966 84 94 Jylland/Fyn: Gitte Larsen, 4035 48 20

Level 1_Temp probe.indd 1

150325 Draaben marts. 2013.indd 47

Oespohagus stetoskop med termister

ES-400

www.smiths-medical.com Smiths Medical Danmark ApS Slottsmarken 18, 2910 Hørsholm Tlf: 7027 2095

2013-02-04 09:57:46

07/03/13 08.12

at den altid er aktuel og jeg tilstræber at opdatere den mindst en gang om ugen. Indholdet på hjemmesiden har alle FSAIO’s medlemmer mulighed for at være med til at bestemme. Hjemmesiden har en kalender for kommende arrangementer i ind- og udland.

Har du viden om kurser, foredrag eller lignende, som kunne have interesse for andre, kan hjemmesiden hjælpe med at reklamere.

Jeg modtager meget gerne fagligt stof, som man ønsker at dele med kolleger. Jeg kunne tænke mig at udvide FSAIO’s vidensbank med input fra de mange opgaver, som skrives på specialuddannelserne, efteruddannelserne og videreuddannelserne, så alt det arbejde og den viden, der er skabt, kan inspirere os andre. Når FSAIO holder landskurser og fagdage, vil mange af undervisernes oplæg kunne findes på hjemmesiden efterfølgende og når medlemmer – ofte med studiestøtte fra FSAIO – har deltaget i kongresser eller haft studieophold i udlandet – vil referaterne også kunne læses her.

Du kan følge med i, hvilke arbejdsgrupper der findes indenfor dit speciale i din region, samt hvilke aktiviteter, de har gang i og du kan læse om, hvilke nationale og internationale faglige råd og organisationer, som du - via FSAIO - er repræsenteret i.

Et nyere tiltag, som er bragt med fra den gamle hjemmeside, er muligheden for at anmelde faglige bøger eller læse fagfællers anmeldelser. Fin-

der du en bog på listen (på hjemmesiden) eller har du kendskab til en fagbog, du kunne tænke dig at anmelde, sender du en mail til mig. Du får bogen som tak!

Du kan tilmelde dig ”nyheder”, så du får en mail, når der sker noget nyt.

Den service har en del af vores medlemmer alle tilmeldt sig. Sidst, men ikke mindst er hjemmesiden stedet, hvor du melder dig til FSAIO’s arrangementer og det er også her, du melder dig ind og ud af den faglige sammenslutning.

Jeg ser frem til at få input fra vores medlemmer 

48

150325 Draaben marts. 2013.indd 48

07/03/13 08.12

Studiestøtten v/ Lone Juhl Det er en fornøjelse at være studiestøtteansvarlig i FSAIO, da selskabet prioriterer at give et godt tilskud til medlemmerne. Kriterierne for at komme i betragtning til studiestøtte er; 1 års medlemskab af FSAIO, rettidig elektronisk indsendelse af ansøgning, samt at turen går udenlands og at det ikke er en del af specialuddannelsen som afvikles for støtten. Se www.dsr. dk/fsaio Bestyrelsen i FSAIO er utrolig glade for igen i år, at have bevilliget studiestøtte til medlemmernes faglige udvikling og international networking via studiestøtteordningen. Mange har sendt deres beretning om rejsen til os

(hvilket også er et krav), og beretningerne kan ses på www.dsr.dk/fsaio.

27 sygeplejersker har været udenlands med støtte, heraf er 15 anæstesisygeplejersker, 10 intensivsygeplejersker og 2 opvågningssygeplejersker.

I den udstrækning FSAIO er bekendt med en international kongres, annonceres det på hjemmesiden. Hvis medlemmer har kendskab til internationale kongresser, der kunne være af interesse for vi andre, er I velkomne til at maile til webmasteren, som vil formidle dette til øvrige medlemmer.

Arbejdsgrupperne v/Bente Buch Formålet med arbejdsgrupperne er at styrke den faglige udvikling indenfor specialerne og resultatet heraf kan følges via referaterne på FSAIO’s hjemmeside  Der er oprettet arbejdsgrupper i relation til medlemsantallet i FSAIO, hvilket i 2012 var 5 intensiv-, 5 anæstesi - og 3 opvågnings arbejdsgrupper. Næsten alle regioner er repræ-

senteret fra alle specialer. Det er med fornøjelse, at FSAIO kan byde velkommen, til endnu en arbejdsgruppe fra intensivspecialet. Nemlig Region Nordjylland, der netop i skrivende stund har søgt om midler til at oprette en arbejdsgruppe.

De nye ansøgningsskemaer, som kan hentes på hjemmesiden, har forenklet ansøgningsproceduren og

49

150325 Draaben marts. 2013.indd 49

07/03/13 08.12

de fungerer rigtig godt. Med undtagelse hos en enkelt gruppe som desværre ikke fik støtte i år  eftersom de ikke var opmærksomme på, at ansøgningen ikke var korrekt og ansøgningsproceduren,derfor ikke blev bragt til ende.

Strukturreformen og dermed regionsdannelsen, har i arbejdsgrupperne, kørt siden 2010. Jeg fornemmer den er ved at falde på plads for de flestes vedkommende. Der er områder hvor flere grupper er sammen i en region, enten grundet geografi eller mange hospitaler i regionen og dermed mange sygeplejersker. Således er Region Hovedstadens anæstesiarbejdsgruppe blevet udvidet med en undergruppe fra Hvidovre Hospital, også velkommen til denne engagerede gruppe anæstesisygeplejersker  Til afholdelse af årsmøderne bevilges 5000 kr. og flere havde fundet frem til kredskontoret og andre forholdsvise billige lokaler, til afholdelse af årsmødet.

Som FSAIO’s kontaktperson til arbejdsgrupperne, har det været en fornøjelse at deltage i og mærke jeres engagement på årsmøderne. Bestyrelsen har deltaget i 3 årsmøder, hvor et af hovedtemaerne fortsat er sammenlægninger og specialeudvidelser eller indskrænkelser. Reglerne for hvor mange der må deltage er afskaffet, hvilket har betydet livlige årsmøder med mange deltagere og med super gode indlæg.

Anæstesispecialet holdt i 2012 årsmødet i Region Hovedstaden, på kredsens kontor d. 24. maj. Der blev diskuteret arbejdsmiljø og kompetenceniveauer, samt hvordan der afløn-

nes når man går til arbejdsgruppemøder. Den nye funktionsbeskrivelse var til diskussion og engagementet var højt. Trods medbragt stress og frustration, var humøret højt hos de ca.

25 fremmødte.

Intensivarbejdsgrupperne holdt også årsmøde på kredsens kontor d.

6. juni. Der var 2 af 3 arbejdsgrupper repræsenteret og indlæg om afslutning af behandling på intensivt afsnit – faglige, etiske og samarbejdsmæssige udfordringer.

Opvågningssygeplejerskerne havde årsmøde på Aarhus Universitetshospital d. 16. april. Der var 24 deltagere som ud over at snakke og skabe netværk, fik rundvisning på det nye observationsafsnit og foredrag i temaer som lys og lyd.

Jeres link til bestyrelsen og formand for arbejdsgrupperne i Danmark Bente Buch

50

150325 Draaben marts. 2013.indd 50

07/03/13 08.12

DRÅBEN – Danmark v/Nina Lennert Som kontaktperson til ”DRÅBEN DANMARK” samler jeg materiale sammen som bestyrelsen i FSAIO ønsker skal udgives i bladform. Det kan f.eks. være referater fra personer, der har modtaget støtte til en udenlandsk kongres eller kursus, og derefter videregiver deres oplevelser.

Det kan også være referater fra Anæstesi- Intensiv- og Opvågningsarbejdsgruppernes årsmøder rundt om i landet, hvor de fortæller hvad deres aktiviteter enten har været i det forgangne år, og måske hvad de påtænker sig at arrangere i det kommende år.

Der skal gøres opmærksom på at ikke alt materiale vi modtager vil blive sat i bladet, men vil blive lagt på FSAIO´s hjemmeside. www.dsr.dk/ fsaio

Bestyrelsen i FSAIO har afholdt et møde med DRÅBEN´s redaktion i forbindelse med Forårslandskurset 2012. Her blev der bl.a. talt om FSAIO´s hjemmeside, hvor der er lagt et link ind til DRÅBENS hjemmeside, således at man kan se tidligere udgivelser af DRÅBEN. Det skal pointeres, at det derfor er en fordel i at være medlem af FSAIO for at kunne modtage og læse de nyeste udgivelser af DRÅBEN. Som medlem af FSAIO modtager man bladet DRÅBEN – man er ikke medlem af DRÅBEN. Vores samarbejde foregår udover det årlige møde for det meste via mail-korrespondance. Både bestyrelsen i FSAIO og jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde med DRÅBEN redaktionen.

WFCCN v/Lone Juhl og Mette Ring FSAIO er medlem af WFCCN (World federation of critical care nurses).

Denne verdenssammenslutning af intensivsygeplejersker blev stiftet i 2001. Den stiftende generalforsamling

bestod af 8 lande: Australien, New Zealand, Storbritannien, Filippinerne, Korea, Canada, Hongkong og Danmark. Det er 11 år siden, og organisationen tæller nu 39 lande. Ruth Kle-

51

150325 Draaben marts. 2013.indd 51

07/03/13 08.12

inpell (USA) er præsident for WFCCN, valgt i Danmark i 2011 og Belle Rogado fra Filippinerne er sekretær. Kasseren er Verdrun Dumbovic’ (Kroatien).

Ged Williams (Australien)er trade and liasion (arb. med fundraising og samarbejde).

Der afholdes årligt internationale kongresser, hvor WFCCN støtter disse med organisatorisk rådgivning.

Den Kroatiske sammenslutning for intensivsygeplejersker holdt sammen med WFCCN konference i 2012 i Šibenik. I tilknytning til denne kongres, bliver der afholdt årsmøde i WFCCN,

hvor Lone Juhl deltog.

I 2013 er der d. 28. Aug. – 1. Sept. verdenskongres i Durban, læs mere om WFCCN Tidskriftet ”CONNECT” er officielt tidskrift for både WFCCN og EfCCNa. CONNECT kan opfattes som en e-journal hvor der kan skrives /beskrives forskellige forhold fra intensivafdelinger, der kan være interessante at dele med andre lande. Der kan således både sendes videnskabelige og ikke-videnskabelige artikler. Adgang til CONNECT er gratis for alle.

3

3

ICPAN V/Bente Buch Opvågningssygeplejerskerne, internationalt kaldet peri - anæstesiologiske sygeplejersker, fortsætter det internationale arbejde. Bente Buch samarbejder med repræsentanter fra USA, Canada, England og Irland omkring den fremtidige struktur. Overvejelserne går på, om der skal dannes en international organisation eller om viden og udvikling skal koncentreres alene omkring verdenskongresserne og web – siden: www.icpanconference.com Samtidig planlægges den 2. ver-

dens kongres ICPAN 2013 som vil foregå i Dublin, Irland. Bente har besøgt IARNA og på deres nationale landskursus, været en del af et internationalt panel der diskuterede Intensive patienter på opvågningsafdelinger. Et problem der udfordrer opvågningssygeplejerskers viden og ressourcer verden over.

Bestyrelsen arbejder på at ICPAN 2015 kommer til København, så flest mulige opvågningssygeplejersker får mulighed for at dele viden og erfaringer med internationale kolleger.

I i p re fo fo b v

w

52

150325 Draaben marts. 2013.indd 52

07/03/13 08.12

28151 B

3M Infection Prevention 3M Infection Prevention 3M™ Bair Hugger™ Pasientoppvarming 3M™ Bair Hugger™ Patient Varmeterapi

Varme

til alle

Patienter

I over 50 år har 3M utviklet innovative løsninger som hjelper deg i kampenImot Viktigheten av åjubilæum. redusere utilsiktet år sykehusinfeksjoner. har Bairhugger 25 års perioperativ hypotermi er bygget på kliniske bevis. Det er ett av flere steg for å redusere postoperative sårinfeksjoner og en rekke andre alvorlige komplikasjoner harergennem årene sig løsninger fra det forbundetProduktsortimentet med hypotermi. Vi i 3M derfor stolte av åudviklet kunne tilby for pasientoppvarming som har satt standarden i markedet med kvalitet allerførste overkropstæppe til et bredt sortiment af bådeog brukervennlighet: Bair Hugger™ -varmetepper, blod- og over- og3M™ underkropstæpper det svarer til3M™ ca. etRanger™ tæppe om væskeoppvarming og 3M™afBair Paws™ utilsigtet varmefrakker. året. Vigtigheden at reducere perioperativ hypotermi

er bygget på klinisk dokumentation. Det er et af flere trin til at reducere postoperative sårinfektioner og en række andre alvorlige komplikationer forbundet med hypotermi. 3M er derfor stolte af, at kunne tilbyde løsninger inden for patientopvarmning, hvor kvalitet og brugervenlighed er i fokus.

3M pasientoppvarming Innovative løsninger forebygger kirurgisk hypotermi

www.bairhugger.no 3M a/s Health Care

Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S Tlf.: +45 43 48 01 00 www.bairhugger.dk

28151 B Annonce.indd 1

150325 Draaben marts. 2013.indd 53

22/08/12 12.20

07/03/13 08.12

v/ Mette Ring

Der blev i 2012 holdt to møder for repræsentanterne og af forskellige grunde var det desværre ikke muligt for mig at deltage i begge møderne.

Første møde var I Lugano i Schweiz og andet møde var i Brighton, UK forud for den nationale kongres (BACCN) for de engelske intensivsygeplejersker. Der er nu 26 medlemslande af det europæiske fællesskab for intensivsygeplejersker, sidst tilkomne medlemsland er Slovenien.

Der blev valgt ny sekretær på mødet i Brighton. Heike Strunk fra Tyskland har været sekretær siden EfCCNa blev etableret i 1999 kunne ikke genopstille. Nyvalgt sekretær er David Waters fra Brighton, UK. På EfCCNa`s hjemmeside www. efccna.org findes opdaterede nyheder om aktiviteterne i EfCCNa-samarbejdet. Ligesom der på FSAIO`s hjemmeside www.dsr.dk/fsaio findes link til EfCCNa - Newsletter udgivet i 2012.

Den 5. EfCCNa-kongres finder sted i Beograd i Serbien 22. – 25. maj 2013. Planlægningen af det videnskabelige program er i fuld gang. På hjemmesiden www.efccna2013.rs findes de sidst ny oplysninger omkring tilmelding til The 5th EfCCNa –

UINARS Congress.

FSAIO håber på at mange danske intensivsygeplejersker vil indsende abstracts og/eller deltage i kongressen for at formidle og hente inspiration indenfor det intensive speciale.

FSAIO tilstræber at give studiestøtte til de medlemmer, der søger om økonomisk for at kunne deltage i kongressen.

Det internationale samarbejde fortsætter i 2013 under samme motto som tidligere: Working together – achieving more

54

150325 Draaben marts. 2013.indd 54

07/03/13 08.12

IFNA v/ Dorte Söderberg IFNA er en international organisation, som repræsenterer anæstesisygeplejersker fra hele verden.

Organisationens formål er at fremme de uddannelsesmæssige standarder og praksis og derved hæve kvaliteten af anæstesisygepleje verden over. IFNA blev officielt dannet i 1989 og Danmark har været medlem siden 1997. Med 37 medlemslande er IFNA en myndig stemme for anæstesisygeplejersker og anæstesisygepleje.

Jeg er national repræsentant for Danmark i IFNA og derudover er Jakob Vedtofte udpeget til at arbejde i IFNA’s Practice Committee, som arbejder med at udvikle standarder, der har med klinisk praksis, monitorering og etiske regler at gøre. Jeg deltager som national repræsentant i et stormøde 2 dage op til hver verdenskongres og ellers arbejder vi via mail for at minimere udgifterne.

Et vigtigt projekt i IFNA er at udforme retningslinjer for CPD (Continous Professional Development). USA har haft det i mange år og Schweiz er langt fremme i udviklingen af et koncept. Løbende efter- og videreuddannelse er ikke kun et arbejdsgiveranliggende, men i mindst lige så høj grad et medarbejderærinde og som organisation ønsker FSAIO også at være med til at sikre relevant og bred ajourføring af anæstesisygeplejerskers viden og færdigheder.

IFNA ønsker at fremme kvaliteten af uddannelsesprogrammer til anæstesiuddannelsen og arbejder i den forbindelse med akkreditering af uddannelsesudbud samt udvikling af et Master program i de enkelte medlemslande. Derved kan IFNA medvirke til at højne vores profession på såvel nationalt som internationalt plan.

I 2012 blev den 10. Verdenskongres for anæstesisygeplejersker afholdt i Ljubljana, Slovenien. Her stod IFNA for arrangementet sammen med den lokale ”Professional group of nurses and health tecnicians in anesthesiology, intensive therapy units and transfusiology” i Slovenien. Der var 649 deltagere fra 29 lande. Det var en meget veltilrettelagt kongres – både i det forberedende arbejde og under selve afviklingen. Danmark var vel repræsenteret både med deltagere, postere og undervisere.

Referater fra deltagerne kan læses på www.dsr.dk/fsaio Næste verdenskongres afholdes i 2014 i Hammamet i Tunesien og den efterfølgende bliver holdt i Glasgow i Skotland i 2016 Du kan læse mere om IFNA’s mål og funktioner i artiklen ”Det globale samarbejde”, som findes på FSAIO’s hjemmeside under ”IFNA” eller besøge IFNA’s egen hjemmeside http://ifna-int.org

55

150325 Draaben marts. 2013.indd 55

07/03/13 08.12

NOSAM v/ Nina Lennert og Dorte Söderberg NOSAM er den NOrdiske SAMarbejdsorganisation for anæstesi- og intensivsygeplejersker.

Intensiv er repræsenteret fra: Norge, Sverige, Færøerne, Danmark Anæstesi er repræsenteret fra: Norge, Sverige, Island, Finland, Danmark Der afholdes et årligt møde på skift i de nordiske medlemslande. Det giver lejlighed til at få et lille indblik i de enkeltes landes kulturer. Derudover gør vi brug af mail-korrespondencen.

I 2012 har vi oprettet ”Dropbox”, hvori vi kan have vore fælles arbejdsdokumenter.

På møderne bliver der bl.a. drøftet forhold som - Kompetencer indenfor anæstesiog intensivsygeplejen - Fagspecifikke og organisatoriske spørgsmål - Erfaring – udvikling – forskning i de nordiske lande.

I maj 2012 var Island vært for mødet, som blev afholdt i Reykjavik. På dette møde blev der bl.a. talt om: - den forestående NOKIAS kongres, som FSAIO har værtsskabet for.

Alle de nordiske lande bidrager med undervisere fra de respektive lande.

- I Norge er der er udfordringer med at ansætte udenlandske sygeplejersker, idet der ikke er vedtaget en godkendelse af uddannelse for disse.

- I samarbejde med det Norske sygeplejeforbund er man ved at lave en specialistgodkendelse til sygeplejerskerne, hvor anæstesisygeplejerskerne og sundhedsplejersker bliver de første. Det betyder, at der i ordningen vil være indbygget obligatorisk efteruddannelse, som skal søges hvert 5. år med 120 timers efteruddannelse.

- Den nye nordiske børneanæstesiuddannelse – NUBA - drøftes. I konceptet var der enkelte uafklarede spørgsmål, men NOSAM har indvilliget i at stå som paraplyorganisation og deltage i evalueringen af 1. år.

- Den norske sammenslutning for intensivsygeplejersker har deltaget i en arbejdsgruppe, hvor det Norske sygeplejeforbund havde ønsket udarbejdelse af ” Nationale anbefalinger for brug af dagbog til patienter ved norske intensivafdelinger”. Dette projekt blev afsluttet i december 2011.

- I Norge har de gennem nogle år brugt at kåre en ”Årets sygeplejerske” indenfor hhv. anæstesi, intensiv og opvågning ud fra bestemte kriterier. – Dette for at give et skulderklap til de ildsjæle som fordyber sige indenfor specialerne.  - Dorte Söderberg blev valgt som ny koordinator i NOSAM

Manufactured b The Laryngeal M Le Rocher, Victo

56

Copyright© 2008 LMA, LMA Supre The Laryngeal M patents, each cov

150325 Draaben marts. 2013.indd 56

07/03/13 08.12

Vil du forebygge intubations traumer?

Vil du undgå aspiration?

Kan du være sikker på korrekt placering?

Vil du beskytte din patient?

Det kan du nu!

LMA Supreme™ – er den første engangs LMA larynxmaske med indbygget dræneringskanal.

Med dræneringskanal, sikker placering og større cuff-tæthed er LMA Supreme en endnu bedre larynxmaske.

LMA Supreme er utrolig let at placere.

LMA Supreme samler alle fordelene fra tidligere LMA larynxmasker i et.

LMA Supreme er den mest avancerede LMA larynxmaske som din luftvej har brug for.

Manufactured by: Manufactured by: Authorised EU Representative: Authorised EU Representative: The Laryngeal Mask TheCompany LaryngealLimited Mask Company Limited LMA Deutschland LMA GmbHDeutschland GmbH Le Rocher, Victoria,LeMahé, Rocher, Seychelles Victoria, Mahé, Seychelles Mildred-Scheel-Strasse Mildred-Scheel-Strasse 1 1 Bonn, Germany Bonn, Germany www.LMACO.com www.LMACO.com

GM Medical A/S 4557 0881 · info@gm-medical.dk · www.gm-medical.dk Copyright© 2008, The Copyright© Laryngeal2008, MaskThe Company Laryngeal Limited Mask Company Limited LMA, LMA Supreme,LMA, The Laryngeal LMA Supreme, MaskThe Company Laryngeal Limited Mask logo Company and its component Limited logoparts and its arecomponent trademarksparts of are trademarks of ™ The Laryngeal MaskThe Company Laryngeal Limited.

MaskThe Company LMA Supreme Limited.™The LMA Supreme is protected by a series is protected of grantedbyand a series pending of granted and pending patents, each covering patents, a distinctly each unique coveringinvention. a distinctly unique invention.

150325 Draaben marts. 2013.indd 57

The next The generation. next generation.

07/03/13 08.12

Der er tradition for at invitere hinanden til landskurser/studiedage. 2 af FSAIO´s bestyrelse havde den fornøjelse at deltage i de Norske fagdage i hhv. anæstesi og intensiv.

En af NOSAM gruppens vigtige opgaver er at arrangere NOKIAS – Den Nordiske Kongres. Den foregår på skift i de nordiske lande hvert 3.

år. Næste gang forgår det i Danmark, - nemlig d. 19.-21. september 2013 i København i Tivoli Congres Center.

Vi håber på mange deltagere. Sæt X i din kalender allerede nu til nogle spændende og inspirerende dage.

Følg med på hjemmesiden www.nokias2013.dk

Valg til FSAIO´s bestyrelse 2013 – en mulighed for dig!

C

Så er der atter tid til valg til FSAIO´s bestyrelse. Har du lyst til at være med og få indflydelse på dit fag og være en del af et spændende team??

Bestyrelsen skal helst være på 7 medlemmer plus 2 suppleanter. Ved færre end 5 medlemmer må foreningen nedlægges – det vil vi nødigt risikere.

Hvad skal der til for at stille op til bestyrelsen i FSAIO? Man skal være medlem af DSR og FSAIO Man skal arbejde aktivt indenfor Anæstesi- Intensiv- eller Opvågningssygepleje specialerne Man skal have interesse og lyst til at inspirere og arbejde med visioner indenfor specialerne

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Hvad indebærer bestyrelsesarbejdet i FSAIO? Deltagelse i tilrettelæggelse af temadage og landskurser, der har til formål at højne det faglige niveau og fremme netværksdannelse på tværs af landet.

Deltagelse i faglige råd og udvalg, hvor vi kan markere vores synspunkter i fagrelevante sammenhænge.

Deltagelse i internationale, nordiske og europæiske samarbejdsrelationer indenfor de 3 specialer.

58

150325 Draaben marts. 2013.indd 58

07/03/13 08.12

ABL90_AQT90_AD_DANISH_A5_V1_high.pdf 1 20-09-2012 15:41:48

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

150325 Draaben marts. 2013.indd 59

07/03/13 08.12

Mulighed for deltagelse i nordiske og internationale kongresser.

Samarbejde med de regionale arbejdsgrupper og inspirere til at aktuelle faglige emner diskuteres og præsenteres i de lokale grupper.

Sammen med Redaktionen for DRÅBEN DANMARK bidrage til at bladet fortsætter med at være informativt og bidrage med faglige nyheder især indenfor de 3 specialer.

Hvor meget tid handler det om?

Der holdes ca. 4.-5 heldags bestyrelsesmøder om året. Herudover holdes årlige temadage/ landskursus, hvor det forventes at hele bestyrelsen deltager. Hvor meget tid man bruger løbende er individuelt og afhængig af, hvilke bestyrelsesposter man varetager. En stor del af bestyrelsesarbejdet afvikles løbende via mail og Skype-møder. Økonomiske udgifter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet dækkes af FSAIO.

Indkaldelse af kandidater til FSAIO´s bestyrelse Praktiske oplysninger: Kandidater bedes sende valgoplæg svarende til ½ A4 side samt oplysninger om navn, adresse, tlf.nr., speciale, ansættelsessted og DSRnummer til formand Mette Ring, senest den 15. april 2013.

Mailadresse: MR@gvdnet.dk Kandidaternes valgoplæg vil blive præsenteret i juni-nummeret af DRÅBEN DANMARK og på FSAIO`s hjemmeside: www.dsr.dk/fsaio Der skal vælges 7 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Valget foregår ved urafstemning over internettet/hjemmesiden. Valget afholdes fra uge 34 – 36. Søndag den 22. september 2013 bekendtgøres resultaterne fra afstemningen til de opstillede kandidater.

Konstituerende bestyrelsesmøde holdes indenfor 4 uger efter valgets afslutning. Mødet holdes sædvanligvis i København over 2 dage.

Dato og sted for mødet annonceres i juni nummeret af DRÅBEN og på FSAIO´s hjemmeside.

Interesserede kandidater er meget velkomne til at indhente yderligere oplysninger ved at ringe eller maile til de nuværende bestyrelsesmedlemmer.

Se tlf.nr. og mailadresser under: Bestyrelsen har ordet

60

150325 Draaben marts. 2013.indd 60

07/03/13 08.12

Opslagstavlen: S-

Me ld di kan g som bes didat til ty me relsesdle m

KIA NO i t ✘ en Sæ ender . l ka 9.-21 er d. 1 temb sep 3 201

eside m m ´s hje n du O I A S F a Her k

Perioperativ Sygepleje internationalt – Læs mere he r www.icpan conference.co m

teret a d atter p b o e d e v e • Bli aglig g f i e g ser o r a t u l k e • D ende m m o k • Se gresser e n r læs øger e l ko l e elde er af fagb m n e • A ldels e aglig m f n , r a e t

a refer pgaver e s æ reve • L kler og o b s d e i h art til ny g i d lde å • Me ind p g i d fsaio k i / l k K d

.

• .dsr www

Søg stu di udenla estøtte til ndsk k on gres, k ursus e l ler ophold .

– Søg s en inden! est 3 mdr.

- se hv ord hjemm an på esiden

Du k an gere læse af ” numre DRÅ BEN ” hjem v mes ia iden tidli

www.draabendanmark.dk

150325 Draaben marts. 2013.indd 61

07/03/13 08.13

FSAIO og NOSAM afholder

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

A NM

RK ANÆS T

E

13. NOKIAS ”Sikker praksis gennem uddannelse og læring” Nordisk kongres for Intensiv- og Anæstesisygeplejersker samt andre interesserede i

Tivoli Congress Center København 19.- 21. september 2013 Hold dig løbende opdateret på

www.nokias2013.dk

62

150325 Draaben marts. 2013.indd 62

07/03/13 08.13

GE Healthcare

See the individual in the information Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand.

Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling.

Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/S Park Allè 295, 2. sal 2605 Brøndby T: 4329 5700 F: 4329 5701

150325 Draaben marts. 2013.indd 63

Avance® carestation

07/03/13 08.13

Boganmeldelse

”Akutte medicinske tilstande” 9. Udgave Udgivet på FADL`s Forlag 2011 Pris: 300 kr.

Forfattere: Nina Godtfredsen, Christina Rostrup Kruuse, Mads Engelmann, Andreas Munk Petersen, Tina Vilsbøll Anmeldt af: Anæstesisygeplejerske Lene Dall, Århus Sygehus NBG

På bagsiden af bogen står der, at det er en klassiker i kittellommen. Efter min læsning kan jeg kun bifalde, at det må være en klassiker for en lægelomme.

Den må være uundværlig for læger i skadestuer og modtageafdelinger.

Den giver gode råd til hurtig diagnostik og behandling af livstruende medicinske sygdomme. ”Akutte medicinske tilstande” er en opslagsbog til vejledning i optimal diagnostik og behandling indenfor de første 24 timer. Den har et fint layout, er overskuelig og med fine illustrationer.

Den er inddelt i kapitler, der sammen med en lille tegning indikerer det omtalte organområde.

De forskellige diagnoser er beskrevet med symptomer, differentialdiagnoser, undersøgelser, biokemi,

behandling og forløb.

Den er i denne udgave blevet suppleret med FADL`s Forlags og center for Klinisk Uddannelses nye ”Kommunikationskoncept”.

Indeholdende en struktureret vejledning til patientsamtaler. Fokus på kommunikation ved journaloptagelse og informationssamtaler/den alvorlige besked.

Det er en bog der klart henvender sig til læger.

Den kan bestemt give viden, og genopfriske viden. Personligt ville jeg bruge den som opslagsbog i afdelingen.

Anæstesisygeplejerske Lene Dall Århus Sygehus NBG

64

150325 Draaben marts. 2013.indd 64

07/03/13 08.13

Strategiske printløsninger INTEGREREDE PRINTLØSNINGER Hos en række af vores større kunder inden for både medicinalindustrien og øvrige industrier har vi løftet Print-on-Demand til et endnu højere niveau. Her er der tale om integrerede printløsninger, hvor vi indgår direkte i kundens supply chain i et lukket it-system.

FÆRDIGVARER/STANDARDVARER Gennem mange år har Rosendahls Print·Design·Media været førende, når det gælder levering af standardtryksager (blanketter, bestillingskort mv.) til bl.a. læger og tandlæger.

I dag er også denne del af virksomheden i vid udstrækning automatiseret i kraft af vores brugervenlige webshop.

Kig ind på: www.htodense.dk

OFFSET Rosendahls Print·Design·Media har rødder tilbage til 1927. Vores innovative og proaktive tilgang til markedet og kundernes behov er derfor funderet i en solid faglig indsigt og en bred kompentence. Ud over de behovsstyrede printløsninger leverer vi stadig traditionelle offset-tryksager.

ISO-CERTIFICERINGER Som endnu et udtryk for vores kompetencer som strategisk print- og logistikpartner producerer Rosendahls Print·Design·Media i henhold til Good Manufacturing Practice (GMP). Samtidig er vi certificeret efter såvel DS EN ISO 9001 (kvalitet) og DS EN ISO 14001 (miljø), ligesom vi har vores egen kvalitetskoordinator til at sikre den kontinuerlige udvikling af vores kvalitetsprocesser i både projektledelse, produktion og logistik.

Rosendahls A/S · Landbrugsvej 20 · DK-5260 Odense S · www.htodense.dk · mail@htodense.dk · T +45 66 12 60 91

150325 Draaben marts. 2013.indd 65

07/03/13 08.13

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

SI-

Årsmøde for anæstesiarbejdsgrupperne A NM

RK ANÆS T

E

Afholdes på DSR, Kreds Syddanmark, Vejlevej 121, 2. sal, Fredericia tirsdag den 28. Maj 2013 kl. 9.30 – 15.00 Tilmelding og punkter til dagsorden indsendes til Helle G. Krogh, Anæstesi- og operationsafdelingen, Sygehus Sønderjylland.

Senest d. 28. april 2013 på mail: hellegk@yahoo.dk Arbejdsgruppen i Region Syd

Årsmøde Det 5. nationale årsmøde for opvågningsgruppen v. FSAIO afholdes 16.april 2013 kl.9.30 på Bispebjerg Hospital, København.

Program sendes til arbejdsgruppernes formænd.

Vi ses i Østdanmark!

66

150325 Draaben marts. 2013.indd 66

07/03/13 08.13

Skandinavisk

Foto: © Liv K. Norland

Akuttmedisin 2013

1 9. - 2 0. m a r s 2 0 13

Clarion Hotel Oslo Airport, Gardermoen

Skandinavisk akuttmedisin 2013 er under planlegging. Nok en gang vil vi samle ledende fagpersonell og forskere innen alle områder av de akuttmedisinske fagområder i Skandinavia.

Konferansen vil ha et særlig fokus på utviklingen innen barnemedisin. Alt fra premature nyfødte, barnet med nedsatt bevissthet, forgiftninger, barnetraumatologi og mye annet.

Hvordan skal vi lære oss alt det nye? En del av konferansen vil bli viet ny kunnskap om akuttmedisinsk

simulatorbruk.

Og som vanlig, et stort

akuttmedisinen»!

opplæring, treningsopplegg og

program innen generell akuttmedisin, inkludert de populære sesjonene «dette lurer jeg på i

Sett allerede nå av dagene og bli med på en av Skandinavias viktigste møteplasser for akuttmedisinsk personell.

Velkommen til SAM 2013!

akuttmedisin2013.org

Konferansen arrangeres av Nasjonalt kompetansesenter for prehospital akuttmedisin (NAKOS), i samarbeid med Stiftelsen Norsk Luftambulanse, Akuttklinikken ved Oslo universitetssykehus, Akuttmedisinsk UPDATE, Norsk Resuscitasjonsråd, Norsk forening for traumatologi, akutt og katastrofemedisin, Luftambulansetjenesten ANS og Luftforsvarets 330 skvadron.

24

150325 Draaben marts. 2013.indd 67

U P DAT E

07/03/13 08.13

Personalet fra Intensiv Afsnit, Regionshospitalet Holstebro – Hospitalsenheden Vest inviterer til

12. Holstebro Symposium om Intensiv Terapi & Sygepleje

”Patient Empowerment” Nye muligheder og udfordringer i sygeplejen til den vågne intensive patient Dato: Tirsdag den 14. maj 2013 kl. 08.00 – 15.00 Sted: Mødelokalerne indgang U, Regionshospitalet Holstebro Udviklingen indenfor intensiv sygepleje giver os løbende nye muligheder og udfordringer. Vi vil gerne vække vore patienter og starte rehabiliteringen gennem tidlig mobilisering og inddragelse af patienten som en ligeværdig partner med egne meningsfyldte mestringsstrategier. Det medfører nye læreprocesser for både sygeplejersker og patienter, og dagens tema er tænkt som inspiration til disse.

Dagens foredrag vil sætte fokus på sygeplejeforskning i relation til temaet tidlig mobilisering og Basal stimulation som et koncept til inddragelse af patienten.

Foredrag ved:

Målgruppe:

Ingrid Egerod, professor ved UCSF, Rigshospitalet Jesper Brøndum Poulsen, læge ph.d., Rigshospitalet Peter Nydahl, sygeplejerske, kursusleder og forfatter, Kiel Katrine Astrup Sørensen og Sidsel Hvid, fysioterapeuter, Intensiv Terapi Afsnit – OVITA, Aarhus Universitetshospital Sundhedspersonale fra intensive afdelinger.

Pris:

Kr. 400,- incl. forplejning, max. ca. 100 deltagere

Sidste tilmelding:

Fredag d. 12. april 2013 til lægesekretær Helle Hyldahl, tlf.: 7843 2842, e-mail: helle.hyldahl@vest.rm.dk Ved tilmelding bedes oplyst følgende: Stilling, navn, sygehus, afdeling, adresse og EAN nr.

68

150325 Draaben marts. 2013.indd 68

07/03/13 08.13

Referat fra deltagelse i ESPA: European Congress of Paediatric Anaestesiolog Stresa, Italien den 20.-22. september 2012 Referat af Kirsten Kindberg, Susanne Christensen og Connie M. Kjeldsen Anæstesisygeplejersker JMC, Rigshospitalet Konferencen afholdes hvert år i et nyt værtsland og tilbyder et videnskabeligt program med lektioner af børneanæstesiologer, workshops, symposier og posters. Nogle af temaerne på konferencen var den seneste udvikling indenfor børneanæstesi med fokus på iltterapi til resuscitation af neonatale, påvirkning af den umodne hjerne under anæstesi, diskussion af ens europæiske guidelines i børneanæstesi og vigtigheden af opfølgning af disse, brug af ultralyd til anlæggelse af regional anæstesi og i.v. adgang.

Vi var så heldige at skulle til det smukke Stresa, 1 times kørsel fra Milano, beliggende ved en stor sø med den mest pragtfulde udsigt. Fra Rigshospitalet bliver dette kursus højt prioriteret i og med at vi var 9 der deltog (2 anæstesilæger og 7 anæstesisygeplejersker).

Kongrescentret lå midt i byen og i nærheden af vores hotel.

Mad og forplejning var i orden, dog morede vi os meget over kaffekøerne, 2 fine expresso maskiner til 400 mennesker. Kaffen var rigtig god, hvis man

ellers nåede det i de korte pauser.

Referatet er fra de 2 første indlæg på kongressen Vi har valgt disse emner fordi vi synes, at iltterapi til neonatale og småbørn fylder meget i vores i vores daglige arbejde og er meget omdiskuteret.

Oxygen and neonatal anaesthesia: Bob Bingham Bob Bingham holdt et startoplæg til Torsten Lauritsen og Petra Lemmers diskussion omkring at give 100 % ilt i resuscitation sammenhænge.

Han startede indlægget med at fortælle om iltens historie, som blev opdaget af Joseph Priestly i 1775.

Vigtigheden af at vi bliver bedre til at opfatte ilt som et medikament og bruge det med kritisk omhu.

Reaktive ilt arter (ROS) er kemisk reaktive molekyler, der indeholder ilt.

Examples include oxygen. I den menneskelig krop kan disse iltarter have en modsat effekt og det er specielt vigtigt hos de nyfødte og specielt hos præmature. Dette kan medføre bron-

69

150325 Draaben marts. 2013.indd 69

07/03/13 08.13

chopulmonal dysplasi, toxicitet der skader udvikling af nervesystemet og har også fået skyld for senere udvikling af leucæmi.

Retinopati hos præmature er et velkendt problem ved iltbehandling, dog ikke nødvendigvis relateret til ROS. 100% ilt har traditionelt været brugt i neonatal resuscitation, men dette er på det seneste blevet udfordret.

De sidste rekommandationer fra ILCOR (International Liaison Committee on Resuscitation) og European Resuscitation Council har foreslået 21% ilt ved genoplivning af nyfødte og kun supplere med optrapning af ilt under SpO2 monitorering, hvis barnet ikke respondere på behandlingen med 21% ilt. SpO2 over 95 skal undgås.

Efter dette oplæg blev ordet givet videre til de 2 understående foredragsholdere.

Oxygen in resuscitation causes more harm than good: Torsten Lauritsen og Petra Lemmers Det første oplæg omhandlede argumenter mod at bruge 100% ilt til neonatalresuscitation, da det kan skabe mere skade ind gavn.

Ilt er en af de mest misbrugte drugs i mennesker specielt hos nyfødte.

Vi skal blive bedre til at måle behovet for ilt ved SpO2 måling og NIRS og ikke bare give 100% ilt ukritisk.

med hypoxia ungerne er direkte påvirket af • L hyperoxia • Retinopati hos præmature (ROP) Det andet oplæg omhandlede argumenter for brug af ilt hvor konklusionen blev, at der under resuscitation ikke er evidens for skadelig virkning af 100% ilt. ”Hypoxia slår vores patienter ihjel”.

Hjertestop hos børn er oftere sekundært til iltmangel mere end det er et resultat af hjertesygdom, som det er hos voksne. De patofysiologiske og cellulære mekanismer er også forskellige fra neonatal asfyksi, og det er kontroversielt, at antage at kort brug af ilt under resuscitation til børn med hjertestop vil være skadeligt.

Man må sige, at det er et meget omdiskuteret emne blandt anæstesiologer og det kan være svært at få evidens for, hvad der er bedst. Dog er der evidens for at være tilbageholdende med høje iltkoncentrationer hos de nyfødte ved resuscitation. Hvilket resulterede i nye guidelines i 2010.

Ved resuscitation af småbørn er der ikke evidens for at undlade at bruge 100% ilt. Mange studier er foretaget på dyreforsøg og derfor ikke helt kan overføres til mennesker.

Tak til FASIO for økonomisk støtte som gjorde deltagelse til konferencen muligt.

Hyperoxia skal undgås: • Umodne og premature er mere sårbare over for oxidativ stress end matur- fødte, især efter en periode

70

150325 Draaben marts. 2013.indd 70

07/03/13 08.13

AstopAd pAtientvArmesystem

Når varmeterapi skal være omkostningseffektiv, har vi løsningerne til jer.

Lav investeringen nu, og de fremtidige behandlinger er gratis!

Ingen løbende omkostninger til engangsprodukter.

Astoterm plus infusionsvæskevArmer

Astoflo plus infusionsvæskevArmer

kontakt vores konsulenter for at få mere information Øst for Storebælt

Maria Juel-Grunnet Tlf. 51169805

Vest for Storebælt

Dorte Frank Lund Tlf. 61612781

Mediq Danmark Køge, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby, Tlf. 4690 1400

150325 Draaben marts. 2013.indd 71

07/03/13 08.13

OxyMask, åben Iltmaske: •Effektiv ved både oral samt nasal vejrtrækning •CO2 retention umulig •Kommunikation med patient •Drikke med maske på •Gastroskopi mulig med maske

For nærmere oplysninger: MedCore Danmark Tlf: (+45)36456517 www.medcore.dk

150325 Draaben marts. 2013.indd 72

07/03/13 08.13

OxyMask leverer FiO2 fra 24-90% Konstruktionen af masken styrer flowet så en høj koncentration af ilt sikres foran næse og mund.

Flow i OxyMask

150325 Draaben marts. 2013.indd 73

Derfor kan masken sikre effektiv ilttilførsel selvom den er åben.

Flow

FiO2

1L

24-27%

2L

27-32%

3L

30-60%

4L

33-65%

5L

36-69%

7L

48-80%

10L

53-85%

12L

57-89%

>15L

60-90%

07/03/13 08.13

Et par ord om min studie­ tur til Worcester, England Af Christina Ahrenkiel Jeg tog til Worcester i oktober med det formål at studere det engelske uddannelsessystem og dermed forberede mig på at fungere som mentor/ kliniskvejleder for kommende engelske sygeplejestuderende i min Afd. Jeg ville gerne undersøge uddannelsens opbygning, mål og indhold, se hvorledes de i England varetager vejlederfunktionen og hvordan der undervises.

Jeg havde ligeledes ønsket at komme ud i praksis på en Intensiv afd. og følge en vejleder i hendes / hans arbejde. Det lykkedes ikke på grund af planlægningsmæssige problemer.

Til gengæld har jeg stort set fået tilgodeset mine øvrige ønsker.

Jeg har fået et rigtigt godt indblik i den engelske sygeplejerske uddannelses opbygning og tankegangen bag. Kath Baume, den meget engagerede uddannelses ansvarlige sygeplejerske jeg fulgte mest, gav mig et stort indblik i metoder og modeller som anvendes i teori- og praksisdelen af uddannelsen.

Jeg har deltaget i simulations timerne, som er en stor del af den teoretiske forberedelse af de studerende til den praktiske virkelighed, hvilket jeg oplevede som en meget

inspirerende og veltilrettelagt undervisning.

Endvidere har jeg stiftet bekendtskab med deres net baserede kommunikation via Pebblepad (UCL’s FRONTER), som sandsynligvis bliver et kommunikations redskab som forventes anvendt i forbindelse med studerede fra University of Worcester på Nursing Europe studie ophold i Danmark.

University of Worcester stiller store krav til deres studerende og uddannelsesstederne og dermed også til de danske internationale afdelinger som modtager dem. Jeg har udvekslet mange ideer og faglige synspunkter med vores engelske kollager, som generelt en meget lig den danske model, men der er bestemt også mange forskelle og ting jeg har taget med mig hjem og som vi kan og skal gøre bedre.

Eksempelvis vægtes deres ”Learning Environment Profile” højt. Dette er et skema udarbejdet for alle praktik godkendte afd.’er, som evalueres årligt.

Kvalitetsmæssigt og i en tid med krav om akkreditering, er det en hensigtsmæssig udvikling at sigte efter, hvilket allerede er under udarbejdelse for de internationale uddannelsesste-

74

150325 Draaben marts. 2013.indd 74

07/03/13 08.13

der i Danmark.

Mit ophold i Worcester har ligeledes bragt mig i kontakt med den engelske jordemoder uddannelse, som var interesseret i Jordemoder uddannelsen i Danmark, samt principperne bag Nursing Europes udvekslinger af sygeplejestuderede. De ønsker at lave et tilsvarende system

for jordemoder studerende og der er nu formidlet relevant kontakt mellem Worcester og Svendborg.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til FSAIO for støtte til min tur, som bestemt har givet lyst til at arbejde for et større og bredere samarbejde internationalt.

75

150325 Draaben marts. 2013.indd 75

07/03/13 08.13

Skandinaviskt utbildningsmöte

– Vård efter hjärtstopp

Prognosbedömning, uppföljning och rehabilitering

30-31 maj, 2013

Skånes Unversitetssjukhus, Lund, Sverige

76

150325 Draaben marts. 2013.indd 76

07/03/13 08.13

Skandinaviskt utbildningsmöte

– Vård efter hjärtstopp

Prognosbedömning, uppföljning och rehabilitering

30-31 maj, 2013

Skånes Unversitetssjukhus, Lund, Sverige

Välkomna till Lund i maj 2013, till det första Skandinaviska utbildningsmötet om prognosbedömning, uppföljning och rehabilitering efter plötsligt hjärtstopp!

Vi har valt att arrangera mötet i form av två kurser som vänder sig till teamet kring patienten. Målgruppen är läkare och sjuksköterskor på Intensivvårdsavdelningarna, liksom kardiologer, neurologer, arbetsterapeuter och psykologer med ansvar för uppföljning och eftervård.

Vi tror att vi kan lära av varandra i Skandinavien och kommer därför att bjuda in engagerade föreläsare från Danmark, Norge, Finland och Sverige.

Kurs 1: Prognosbedömning pågår en och en halv dag där halvdagen fokuserar på praktiska övningar.

Kurs 2: Uppföljning och rehabilitering pågår en dag och inleds med en kort sammanfattning av hur prognosbedömningen sker.

Kurs 1 & 2 i kombination ger en tvådagars utbildning som täcker in hela spektrat, dvs prognosbedömning, uppföljning och rehabilitering.

Språket är ”Skandinaviska” och vi hoppas att få se många på plats i maj 2013 när Lund är som vackrast!

Hjärtligt välkomna!

Tobias Cronberg & Hans Friberg Oranisationskommitté; Tobias Cronberg, Lund Hans Friberg, Lund Gisela Lilja, Lund

Advisory board; Eldar Søreide, Stavanger Marjaana Tiainen, Helsingfors Michael Wanscher, Köpenhamn

Information om mötet; www.mkon.se/hjartstopp

77

150325 Draaben marts. 2013.indd 77

07/03/13 08.13

Vejledning for indlæg i “Dråben” Alle indlæg der ønskes offentliggjort, bør ikke fylde mere end 5 sider i Dråben (ca. 3000 anslag pr. side).

Teksten sendes på mail arkiveret i Word, WordPerfect eller ASCII-format (= kun tekst).

Digitale billeder sendes som photoshop eps-fil i en opløsning på 300 dpi eller jpg-fil i så stor en opløsning som muligt.

Fotos sat ind i word-dokumenter eller gif- + jpg-filer hentet fra hjemmesider er ikke egnet til tryk.

Papirbilleder skal være originalfotos ikke print eller kopi.

Redaktionen behandler indlæg/artikler på 4 årlige redak­ tionsmøder. Publiceringstidspunktet bestemmer redak­ tionen, og er afhængig af bl.a. stofmængde og aktualitet – derfor kan der godt gå nogen tid fra vi har modtaget dit indlæg til det bringes i bladet. Vi bestræber os på at give en tilbagemelding når vi modtager stof til Dråben.

Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for resultater, holdninger, meninger o.l. der måtte fremgå af artiklerne i Dråben.

Deadline: marts nr.

15. januar

juni nr.

15. april

september nr.

15. juli

december nr.

15. oktober

Sendes til: Peter Brusgaard H.C. Andersens Vej 265 9800 Hjørring Tlf.: 30 25 88 47 E-mail: brusgaard@has.dk

78

150325 Draaben marts. 2013.indd 78

07/03/13 08.13

Flex

NY

Flexi Seal smittspr A5.indd 1 150325 Draaben marts.

2013.indd 79

2011-03-03 07/03/13 13.23 08.13

Magasinpost SMP ID-nr. 46182

VeinViewer

Afsender: Dråben Danmark, Agerbølparken 26, 7323 Give

Nem og sikker vej til at lokalisere vener ved hjælp af harmløs nær-infrarød teknologi

www.draabendanmark.dk - klik ind med gode ideer Læs mere på www.vicare-medical.dk eller kontakt os på tlf. 45 82 33 66

150325 Draaben marts. 2013.indd 80

07/03/13 08.13