Draaben 2012 01 by Redaktør/Dråben

>HHC %.%)"%+)&

SIRK ANÆS T

I^Yhh`g^[i [dg Vc²hiZh^" ^ciZch^k" d\ dek \c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

',# g\Vc\ # BVgih '%&' # Cg# & lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`

A NM

9Gu7:C 96CB6G@

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

' %&$) ($ ##$)# & *$!)( $# &, * #( ! ( $# %%! ( $# %52!,,9 $*534%$ %.4),!4/29 33)34 : ! .%7 /04)/. &/2 ) ()3 "2%!+4(2/5'( 4%#(./,/'9 %-0,/93 %52!,,9 /.42/,,%$ %.4),!4)/. 4(!4 !,,/73 4(% 0!4)%.4 4/ #/.42/, "2%!4().' 0!44%2.3 !.$ 4)$!, 6/,5-%3 9 53).' 4(% 3!-% ).054 3)'.!, !3 4(% $)!0(2!'- ) 02/6)$%3 2%30)2!4/29 5.,/!$).' ). 39.#(2/.9 7)4( 4(% 0!4)%.4;3 2%30)2!4/29 %&&/243 80%2)%.#% 4(% 02%$)#4)6% 0/7%2 /& .%52!, -/.)4/2).' "4!). %.(!.#%$ +./7,%$'% &/2 ).&/2-%$ #,).)#!, $%#)3)/.3 4/ !#()%6% /04)-!, #/.$)4)/.3 &/2 4(% 0!4)%.4

The product may be pending regulatory approvals to be marketed in your country. Contact your MAQUET representative for more information about SERVO-i with NAVA, or go to: www.maquet.com/nava

+ ( - "%$+ & # )" # $&( : (% /,$ 4!.$!2$

!15%4 2)4)#!, !2% /,.! 7%$%. (/.% 777 -!15%4 #/

9Gu7:C 96CB6G@ I^Yhh`g^[i [dg Vc²hiZh^" ^ciZch^k" d\ dek \c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` 6chkVgh]VkZcYZ gZYVì³g d\ [dggZic^c\h[³gZg/ ?Vc CdgbVcc @g^hiZchZc 6\ZgW³aeVg`Zc '+! ,('( <^kZ Ia[#/ ,* ,( *& .* :"bVâ/ YgVVWZc5hid[VcZi#Y` GZYVì^dc/ 6gi^àZg iZ`hiÒa ^ ldgY d\ a^\c# hZcYZh iâ/ EZiZg 7gjh\VVgY =#8# 6cYZghZch KZ_ '+* .-%% =_³gg^c\ Ia[#/ (% '* -- ), :"bVâ/ Wgjh\VVgY5]Vh#Y`

=VccZ H³gZchZc :"bV^a/ ]VcchdZg5gb#Y`

BVg^VccZ GVhbjhhZc :"bV^a/ bVg^VccZTgVhbjhhZc&5 ]dibV^a#Xdb

BV_ 7gîi LgVc g :"bVâ/ lgVcZg5bVâ#iZaZ#Y`

?niiZ 9jh\VVgY :"bV^a/ [gjYjh\VVgY5]dibV^a#Y`

EdhiVYgZhhZ/ ¼9Gu7:C» 9VcbVg` 6\ZgW³aeVg`Zc '+ ,('( <^kZ IZaZ[dc ,* ,( .+ %+ IZaZ[Vm ,* ,( .+ %+ Edhi\^gdcg# - *& -( (* ughVWdccZbZci/ `g# &%%!" ZmXa# bdbh @dciV`ieZghdc ;H6>D " 9g WZc/ C^cV AZccZgi £ghiZYh\VYZ ,! +)%% H³cYZgWdg\ Ia[#/ )' )( (& %. :"bV^a/ c^caZc5a^kZ#Y`

=ZckZcYZahZ iâ ;H6>D " hZ jcYZg WZhingZahZc DeaV\/ (#(%% hi`# Ign`/ GdhZcYV]ah! DYZchZ Ign`àVgZ VccdcXZg/ HZcYZh e bVâ iâ 6cZiiZ ?ZchZc/ V_5]idYZchZ#Y`

Formanden har ordet V/ Mette Ring

Her ved starten af 2012 er tendensen, at der skal prioriteres hårdt indenfor sundhedssektoren. Økonomisk set skal der spares og der er kun få ledige job at søge for sygeplejersker. Det udelukker dog ikke at der kan ske faglig udvikling og at sygeplejerskerne kan udvikle deres viden og kompetenceområder. De sidste par år har der ikke været stor udskiftning i personalegrupperne på de forskellige specialafdelinger. Det har betydet, at ressourcer der ellers bruges til oplæring af nyt personale bl.a. kan benyttes til at synliggøre og beskrive hvilke kvaliteter i sygeplejen, der er væsentlige og af afgørende betydning i patientplejen. Ligeledes har mangel på ledige job herhjemme medført at sygeplejersker søger midlertidigt job i udlandet – primært i de nordiske nabolande. Der er dog også en del sygeplejersker med specialuddannelse i anæstesi- eller intensivsygepleje, som vælger at arbejde i krigszoner og i fattige nødlidende lande. De har med deres uddannelser gode forudsætnin-

ger for at arbejde under fremmede forhold, samtidig med at de lærer hvordan opgaverne kan løses bedst muligt under trange vilkår. Foråret er lige om hjørnet og det er spændende hver dag at komme til postkassen. Der er dagligt medlemmerne som har udfyldt og sendt den lille blanket fra Dråben, så de kan være med i lodtrækningen om et gratis landskursus. Dejligt at der er så stor interesse for landskurserne og at I som medlemmer bakker op omkring dem. Det er vigtigt, at I kommer og deler erfaringer om udviklingsprojekter og nye tiltag i praksis. I bestyrelsen ser vi frem til et inspirerende forårslandskursus i Kolding sidst i marts.

Indholdsfortegnelse

Side

Leder …………………………………………………………………

Formanden har ordet ………………………………………………

Fokuseret stuegang …………………………………………………

Væsketerapi ved akut nyreinsufﬁciens ……………………………

Anæstesi med mange facetter.. ……………………………………

Mod globalisering af et erhverv ……………………………………

Hvilken effekt vil oppnås ved at det innføres daglig sedasjonsstopp til respiratorbehandlede intensivpasienter? ………………………

Bestyrelsen har ordet ………………………………………………

- Formandens beretning - Mål for FSAIO - Studiestøtteordningen - Opslagstavlen - Regionsgrupper

Vejledning for indlæg i Dråben ………………………………………

Fokuseret stuegang Af intensiv sygeplejerske Gitte Skadhauge og klinisk afdelingssygeplejerske Marlene Fleischer, Intensiv Terapi afsnit Y13, Glostrup

Formål med artiklen og baggrund for udvikling af den fokuserede stuegang På Glostrup Hospital har vi på intensiv afdeling udviklet et stuegangskoncept, som vi har navngivet ”Fokuseret stuegang”. Konceptet rammer bredt indenfor mange af de satsningsområder, som vi på intensiv afdeling arbejder indenfor. Missionen med denne artikel er at udbrede stuegangskonceptet ”fokuseret stuegang” til andre intensivafdelinger. Vi har en tiltro til at konceptet styrker den samlede kvalitet af stuegangen samt øger personalets monoog tværfaglighed. Vi vil hermed give Dråbens læsere en appetitvækker på en succesfuld arbejdsmetode, som vi dagligt har glæde af. Det er en ny vej til at positionere stuegangssituationen som omdrejningspunkt for patientbehandlingen. Baggrunden for udviklingen af den fokuserede stuegang skal findes i den gamle stuegangsmodel. Der var mange udsagn fra personalet om uro og afbrydelser under stuegang, som førte flere problemer med sig. Manglende koncentration om kerneopgaven, tværfaglige konflikter pga. for sen stuegang og en fornemmelse af

at spilde hinandens tid, behandlingsplaner som ofte først blev udarbejdet senere på dagen, usikkerhed om opgavefordeling, vekslende dokumentation osv. Læger såvel som sygeplejersker efterspurgte en anden model for stuegang. Ønsket var et teamarbejde med gensidig respekt for planlægning og prioritering af tid. Fokuseret stuegang - hvorfor nu det? Vi har udviklet den fokuserede stuegang, som en platform for en tværfaglig indsats, der skal integrere og optimere alle de opgaver, der er forbundet med en stuegang. Hensigten er at fremme stuegangens betydning som centralt omdrejningspunkt for planlægningen af behandlingen og de tilhørende administrative opgaver. Den fokuserede stuegang skal i højere grad overfor omgivelserne og de implicerede parter signalere højtidelighed, respektfuldhed og ro. Den stiller krav til det stuegangsgående team om koncentration og fælles ansvar. Stuegangen udføres i et samarbejde mellem læge og sygeplejerske og forpligter gensidigt dette makkerskab til at bidrage med egne kompetencer og faglige synspunkter.

Begrebet fokuseret stuegang rammer både kliniske, administrative og kulturskabende aspekter i en intensiv afdeling. Belægene for den fokuserede stuegangs mangesidige fordele og sideeffekter er fremkommet både på empirisk og statistisk vis. Således ﬁnder vi både svage og stærke belæg. Der er mange positive tilkendegivelser og skriftlige tilbagemeldinger fra afdelingens ansatte, tidligere ansatte og uddannelsessøgende fra ﬂere faggrupper. Vi kan desuden registrere at vores indberetninger til diverse databaser er steget markant efter indførelsen af den fokuserede stuegang. Fokuseret stuegang indeholder således mange aspekter: For patienten: • Patientsikkerheden øges, f.eks. gennemgås medicinlisten minutiøst af læge og sygeplejerske og dobbelttjekkes dermed. • Den strukturede form sikrer at behandling og dokumentation bygger på ”god klinisk praksis” og at alle patienter får en ensartet behandling af høj kvalitet uanset lægen og sygeplejerskens kompetencer. • Vi sender et signal til patient og pårørende om vi har en respektfuld indstilling til forvaltning af patientens tid og kræfter samt afdelingens ressourcer. For læringen: • Den interprofessionelle læring mellem professionerne øges og samarbejdet bedres. • Konceptet inviterer til et læringsskabende forum for den uddannel-

sessøgende. • Dokumentation og diverse scoringer sikres, bl.a. udføres lovbundne scoringer til indberetning i diverse databaser. For samarbejdet: • Det er en kulturskabende og vedligeholdende indsats. Konceptet reducerer afbrydelser og højtidliggør vores arbejde. • Det reducerer potentielt tværfaglige konﬂikter, som resulterer i forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og øget arbejdsglæde til følge. • Behandlingsplanen udarbejdes i samarbejde mellem læge og sygeplejerske og så vidt det er muligt også patienten. Fokuseret stuegang form og indhold Form • Læge og sygeplejerske mødes ved vagtens start og aftaler et tidspunkt for den fokuserede stuegang. Begge forpligtiger sig til at planlægge og prioritere dagen, således at man tilstræber at overholde aftalen. Hvis man bliver forhindret, har man forpligtelse til at meddele den anden part dette. Denne planlægning frigør dermed også tid og mulighed for at planlægge andre aktiviteter, så som konferencedeltagelse, pårørendesamtale, personalets pauser og eventuel undervisning eller projektarbejde. Alle stuegange tilstræbes gennemført inden den tværfaglige middagskonference kl. 13. • Der monteres et skilt synligt uden

på døren. Dette indikerer, at der på stuen foregår en fokuseret stuegang. Stuegangsteamet signalerer, at ingen må afbryde eller gå ind på stuen med mindre at afbrydelsen er uopsættelig. Indhold • Traditionel gennemgang af problemstillinger samt udarbejdelse af behandlingsplaner og -mål. • Gennemgang af stuegangscheckliste. Listen indeholder en række delelementer, der skal sikre udarbejdelse og dokumentation af udvalgte centrale behandlingsområder, lovbundne scoringer til div. centralregistre, scoringer med henblik på at øge den interne kvalitet af behandlingen, dokumentation af ” god klinisk praksis” samt udarbejdelse af konkrete behandlingsplaner for patienten. Checklisten er smidig og kan justeres afhængig af afdelingens fokusområder:

Evaluering af stuegangen • På ugens hverdage holder vi tværfaglig konference kl. 13. Her præsenterer det stuegangsgående team patientens problemstillinger og handlingsplaner. Her er så mulighed for supervision og fælles drøftelse af planer og dilemma´er. Efter konferencen har det stuegangsgående team mulighed for at justere på behandlingen. Afrunding Vi har nu arbejdet med konceptet i nogle år og mener at have gjort tilstrækkeligt mange gode erfaringer til at kunne videreformidle dette stuegangskoncept til andre intensive afdelinger. Vi mener, at den fokuserede stuegang i høj grad har sin fremtidige berettigelse både på intensive afdelinger men også på andre typer afdelinger.

CADD® Solis -den nye generation af ambulatoriske PCA pumper.

Til akut og kronisk smertebehandling * Intravenøs og epidural analgesi * Perifere nerveblokader * Sårinfiltrationer H^``Zg HbVgi :c`Za Vi WZi_ZcZ ;aZm^WZa

For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

Sjælland/Bornholm: Rikke Madsen, Tlf: 4040 9126 Jylland/Fyn:

Gitte Larsen, Tlf: 4035 4820

www.smiths-medical.com Smiths Medical Danmark ApS Slotsmarken 18 2910 Hørsholm Tlf: 7027 2095

Væsketerapi ved akut nyreinsufficiens Erling Bjerregaard Pedersen, Professor overlæge, dr. med. Medicinsk Afdeling og Medicinsk Forskning, Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest, og Aarhus Universitet. e-mail: ebp@dadlnet.dk Indledning og afgrænsning Akut nyresvigt er en kompleks sygdom, som medfører mange forskellige aspekter vedrørende diagnostik, behandling, pleje og monitorering. I denne artikel er formålet at omtale væskebehandling ved akut nyresvigt, herunder også effekten af furosemid. De øvrige aspekter vedrørende akut nyreinsufficiens omtales kun i det omfang, som er nødvendigt for forståelsen, ellers ikke. Definition af akut nyresvigt Diagnosen akut nyreinsufficiens kan stilles, hvis et følgende kriterier er opfyldt: stigning i p-kreatinin på 0,5 mg % (44 μmol/l), 50 % stigning i pkreatinin over basisniveauet, 50 % fald i GFR eller behov for akut dialyse. Ved oliguri er diuresen under 400 ml/døgn og ved anuri under 100 ml/døgn. Årsager til akut nyreinsufficiens Årsager til prærenal akut nyreinsufficiens 1. Hypovolæmi pga. manglende væsketilførsel, eksterne tab (renalt, gastrointestinalt, dermalt), interne

tab (nefrotisk syndrom, levercirrose, malnutrition, ileus, traumer, pancreatitis, peritonitis), 2. Nedsættelse af hjertets minutvolumen pga. infarkt, arytmier, insufficiens, hjertetamponade, 3. Perifer vasodilatation, pga. sepsis, shock, lægemidler (antihypertensiva), 4. Svær renal vasokonstriktion pga. behandling med f.eks. NSAIDs (ikke steroidholdige antiinflammatoriske lægemidler) og 5. Okklusion af nyrearterierne pga. tromboser, kompression. Årsager til postrenal akut nyreinsufficiens 1. Intra-uretrale obstruktion pga. sten, tumor, afstødt papil, koagel, 2. Ekstra-uretrale obstruktion pga. tumor, retroperitoneal fibrose og 3. Nedre urinvejsobstruktion pga. prostatahypertrofi, prostatacancer, urethrastruktur, blærecancer, cancer cervicis uteri eller neurogen blære Årsager til renal akut nyreinsufficiens 1. Vaskulære pga. vasculitis, malign hypertension, hæmolytisk-uræmisk

syndrom, trombotisk trombocytopenisk purpura, sklerodermi, kolesterolemboli 2. Glomerulære pga. akut glomerulonephritis, rapidly progressive glomerulonephritis 3. Interstitielle pga. infektiøse (bakterier, vira, svampe), inﬁltrative (sarcoidose, lymfom, leukaemi), lægemidler (penicillin, cephalosporin, NSAIDs) og 4. Tubulære (akut tubulær nekrose, ATN) pga. iskæmi, langvarig prærenal akut nyreinsufﬁciens, shock, postoperativt,traumer, nefrotoksika (antibiotika, røntgenkontrastmidler, tunge metaller, kemoterapeutika), rhabdomyolyse, ophobning af urat eller oxalat i kroppen, dysproteinæmi (myelomatose, light chain disease), hypercalcæmi. Patofysiologiske aspekter vedrørende væskebalance Hos voksne med normal hydreringstilstand og med normal vægt og højde, men uden nyrefunktion, er det daglige væskebehov basalt på ca. 500 ml. Denne værdi fremkommer som forskellen mellem det gennemsnitlige tab med sved, udåndingsluft og afføring, ca. 1000 ml, og den basale produktion af vand ved stofskifteprocesserne, ca. 500 ml. Ved fysisk arbejde, feber, mv. er væsketabet større og dermed også behovet for væsketilførsel. Alle voksne patienter med akut anuri skal således have tilført en væskemængde på ca. 500 ml under basale omstændigheder, hvis de i øvrigt er i normal hydreringstilstand. Foreligger der dehydrering skal væskemangelen desuden korrigeres. Foreligger der overhydrering, skal væsketilførslen

være mindre eller væske skal fjernes ved dialyse. Diagnostik og differentialdiagnostik Når patienter indlægges eller undersøges ambulant pga. nedsat nyrefunktion, dvs. forhøjet p-kreatinin, skal der oftest foretages en undersøgelse af nyrernes størrelse og afløbsforhold, f.eks. ved ultralydsundersøgelse eller CT-scanning af nyrerne. Herved kan det umiddelbart afklares om patienten har postrenal nyreinsufficiens. Baseret på anamnesen, den kliniske undersøgelse, analyser af blodog urinprøver samt forskellige billeddiagnostiske procedurer, kan prærenal akut nyreinsufficiens sædvanligvis diagnosticeres. Hvis der ikke er holdepunkter for hverken præ- eller postrenal akut nyreinsufficiens foreligger der renal akut nyreinsufficiens. Præcis diagnose af nyresygdommen kræver nyrebiopsi, men dette er ikke altid nødvendigt i den akutte fase, men kan være det ved nogle nyresygdomme. Behandling Prærenal Behandling af den tilstand, der har ført til hypovolæmi, nedsættelse af hjertets minutvolumen, perifer vasodilatation, svær renal vasokonstriktion eller okklusion af a. renalis. Postrenal Behandlingen er ophævelse af afløbshindringen. Ofte må der primært anlægges nefrostomi. Akut dialyse kan komme på tale forud for anlæg-

gelse af nefrostomi eller kirurgisk intervention. Renal Grundsygdommen behandles om muligt, og en række forskellige behandlingsprincipper anvendes afhængigt af diagnosen. Specielt vedrørende væskebehandling Ved akut nyreinsufﬁciens og ustabilt kredsløb er væsketilførsel i de første timer vigtig [1,2]. Ved septiske tilstande er kapillærpermeabiliteten øget og stor væsketilførsel har været praktiseret i de første timer til døgn med risiko for at inducere betydelig overhydrering. Denne kliniske praksis er kommet i modvind, da mange undersøgelser og analyser har vist, at overhydrering i sig selv medfører øget mortalitet og morbiditet [2-9]. Det anbefales derfor, at stor væsketilførsel kun gives i de første timer, og at den hæmodynamiske status snarest afklares med henblik på eventuel anvendelse af kredsløbsstimulerende stoffer. Specielt vedrørende behandling med furosemid Furosemid til patienter med akut nyresvigt reducerer ikke mortaliteten og forbedrer ikke nyrefunktionen, men reducerer måske varigheden af dialyseperioden [10-12]. En høj dosis af furosemid øger måske diuresen, men reducerer ikke mortaliteten eller behovet for dialyse hos patienter med akut nyresvigt, der kræver dialysebehandling [13]. Informationerne om furosemid til akut nyresvigt er baseret på oversigtsartikler, hvor de tilgrundlig-

gende publikationer er blevet karakteriseret som værende af lav eller moderat kvalitet [10-13]. En nylig oversigtsartikel konkluderede, at diuretika har vist sig at være ineffektive til forebyggelse af akut nyresvigt og til at forbedre prognosen, når først akut nyresvigt er opstået [14]. En anden oversigtsartikel har konkluderet, at furosemid har ikke effekt ved anuri, men øger risikoen for høreskader [10]. Alt i alt er evidensen for en gavnlig effekt af furosemid ved akut nyresvigt meget ringe, og risikoen for bivirkninger øges. References 1. Rivers E, Nguyen B, Havstad S, Ressler J, Muzzin A, Knoblich B, Peterson E, Tomlanovich M; Early Goal-Directed Therapy Collaborative Group. Early goal-directed therapy in the treatment of severe sepsis and septic shock. N Engl J Med. 2001; 345 :1368-77. 2. Dellinger RP, Levy MM, Carlet JM, Bion J, Parker MM, Jaeschke R, Reinhart K, Angus DC, Brun-Buisson C, Beale R, Calandra T, Dhainaut JF, Gerlach H, Harvey M, Marini JJ, Marshall J, Ranieri M, Ramsay G, Sevransky J, Thompson BT, Townsend S, Vender JS, Zimmerman JL, Vincent JL. Surviving Sepsis Campaign: international guidelines for management of severe sepsis and septic shock: 2008. Intensive Care Med. 2008; 34:17-60. 3. Didier Payen, Anne Cornélie de Pont, Yasser Sakr, Claudia Spies, Konrad Reinhart and Jean Louis Vincent for the Sepsis Occurrence in Acutely Ill Patients (SOAP) Inve-

cobas b 123 POC system Blodgas – så let som 1, 2, 3 Det nye cobas b 123 POC system er et ﬂeksibelt blodgasinstrument, designet til dig, som har brug for svar i en fart. Systemet kræver minimum oplæring og har maksimum oppetid, så du kan bruge tiden på det, der er vigtigt for dig. …tænk hvis alt var så let som 1, 2, 3.

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.cobas.com

stigators.A positive ﬂuid balance is associated with a worse outcome in patients with acute renal failure. Critical Care 2008, 12: R74doi:10.1186/cc6916 4. Mehta RL. Fluid balance and acute kidney injury: the missing link for predicting adverse outcomes? Nature Clinical Practice Nephrology 2009; 5: 10-11 5. Duramai L, Schmidt GA. Fluid Therapy in Resuscitated Sepsis. Less Is More. Chest 2008; 133: 252-263 6. Schrier RW. Fluid Administration in Critically Ill Patients with Acute Kidney Injury. Clin J Am Soc Nephrol 2010; 5: 733-739 7. Prowle JR, Echeverri JE, Ligabo EV, Ronco C, Bellomo R. Fluid balance and acute kidney injury. Nat. Rev. Nephrol 2010; 6: 107115 8. Boyd JH, Forbes J, Nakada T, Walley KR, Russell JA, Fluid resuscitation in septic shock: A positive ﬂuid balance and elevated central venous pressure are associated with increased mortality Critical Care Medicine. 2011; 39: 259-265 9. Grams ME, Estrella ME, Coresh J, Brower RG, Liu KD, for the National Heart, Lung, and Blood Institute Acute Respiratory Distress Syndrome Network. Fluid Balance, Diuretic Use, and Mortality in Acute Kidney Injury Clin J Am Soc Nephrol 2011; 6: 966-973 10. Ho and Sheridan. Meta-analysis of furosemide to prevent or treat acute renal failure. BMJ 2006; 333:420

11. Bagshaw SM, Delaney A, Michael Haase M, Ghali WA, Bellomo R. Loop diuretics in the management of acute renal failure: A systematic review and meta-analysis. Crit Care Resusc 2007; 9: 60–68 12. Sampath S, Moran JL, Graham PL, Rockliff S, Bersten AD, Abrams KR. The efﬁcacy of loop diuretics in acute renal failure: Assessment using Bayesian evidence synthesis techniques. Crit Care Med 2007; 35:2516-2524. 13. Cantarovich F, Rangoonwala B, Lorenz H, Verho M, Esnault VLM. High-dose furosemide for established ARF: A prospective, randomized, double-blind, placebocontrolled, multicenter trial. Am J Kid Dis 2004; 44: 402-409 14. Karajala V, Mansour W, Kellum JA. Diuretics in acute kidney injury. Minerva Anestesiol 2009;75:251-7

Anæstesi med mange facetter.. Anni Helene Kanstrup, Anæstesisygeplejerske, Anæstesiafdelingen, Regionshospitalet Viborg

En uddannelse til anæstesisygeplejerske åbner mange døre, og giver muligheder for at bruge sit fag på talrige måder. Med den anæstesifaglige baggrund har jeg fået chancen for at udvide min horisont, udvikle mig både som menneske og som sygeplejerske, og ikke mindst: Fået muligheden for at deltage som sygeplejerske i andre sammenhænge end de traditionelle på sygehusets operationsgang J Min sygeplejeuddannelse stammer fra Silkeborg 1985, og hurtigt efter ﬁk jeg ansættelse på Intensiv afdeling. Godkendelsen som Intensiv sygeplejerske fulgte efter nogle år i 1989. Efter en række arbejdsår i Silkeborg følte jeg mig klar til et nyt skridt. Uddannelsen til anæstesisygeplejerske afsluttede jeg på Viborg Sygehus i 1998. Det var en meget lærerig periode med dygtige vejledere og kolleger, der virkeligt kunne lære fra sig. Heldigvis kunne jeg fortsætte i en fast stilling som færdiguddannet, og følte mig ”som en ﬁsk” i vandet i det faglige team-arbejde, der skal til for at få en travl afdeling til at fungere godt.

Det er den rolle som ”team-player”, der fanger mig og som har været bestemmende for at tage de udfordringer, som jeg har engageret mig i siden hen. Den første kontakt til Forsvaret kom i 1998, hvor jeg meldte mig til Den Danske Internationale Brigade. Det blev starten på den tilknytning, jeg siden har haft til det danske militær. Det blev også begyndelsen på et deltidsarbejde som anæstesisygeplejerske i uniform. Der er meget at lære i soldaterfaget, og nu fulgte rekruttiden med støvler og spade, samt lære at skyde og håndtere våben. Den før-

ste mission med Brigaden stod snart for, og i 1999 gik turen til Makedonien på Balkan, hvor jeg var een af de tre anæstesisygeplersker i den danske FN-lejr. FN-styrkerne var udstationerede Makedonien som fredsbevarende styrker, og spændingerne på Balkan var på bristepunktet. Blot få måneder efter min hjemsendelse brød Kosovokrigen ud. Gennem Forsvaret er mulighederne for at få fagligt højtkvaliﬁceret uddannelse til stede, og en lang række videreuddannelseskurser har øget både min sygeplejefaglige viden og færdigheder, samt givet den indsigt, der er nødvendig inden en udsendelse på mission. Man bliver ”klædt på” på forhånd, og alligevel kan virkeligheden være barsk i felten. Nogle år forløb uden militær udsendelse og der blev tid at prøve kræfter med opgaven som anæstesisyge-

plejerske, ”alt-mulig-kvinde” og daglig leder af anæstesiafdelingen på et privathospital – og en tur til Thule Air Base i NordGrønland skulle også prøves. Kontakten til Forsvaret blev vedligeholdt gennem fortsatte kurser, og en øvelse til Polen, hvor Det Danske Felthospital blev opstillet og fuldt monteret. Krigen i Afghanistan kræver ofre, og Briterne har i Camp Bastion i Helmand-provinsen er stort felthospital – verdens største og travleste traumecenter. Den ofﬁcielle henvendelse fra den britiske regering var, om Danmark kunne overtage det britiske felthospital i en periode i 2009. Jeg så muligheden for at bruge mit fag med deltagelse i den danske indsats i Camp Bastion. Forberedelserne inden udsendelsen var lange, meget grundige og strakte sig over et år. To gange var hele holdet på 100 danskere – heraf

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanyler Da vi skulle udvikle BD Venﬂon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne. Resultatet blev BD Venﬂon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde: s .ÌR DEN ER AKTIVERET ER KANYLESPIDSEN HELT INDKAPSLET OG du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter. s $ET UNIKKE DESIGN OPFANGER RESIDUAL BLOD HVORVED risikoen for utilsigtet blodspild under og efter anlæggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle? * Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

var 50 sundhedsfagligt personel - i England for at træne i den nøjagtige kopi af Felthospitalet, som står opstillet i en kæmpe hangar i York. Der var ingen tvivl om, at vi alle ville komme til en del af verden med lemlæstede og sårede, og at vi skulle være forberedte til fingerspidserne – såvel fagligt som mentalt. Felthospitalet i Afghanistan var en hård, lærerig, spændende og barsk oplevelse – det hele på en gang. Men jeg er sikker på, at vi gjorde en forskel med vores samlede indsats og lindrede for krigens ofre. Her betaler soldaterne og deres familier den højeste pris for indsatsen. Efter min udsendelse til Afghanistan er jeg overgået til en kontrakt med Flyvevåbnet, hvor der nu er tilknyttet et lille antal anæstesisygeplejersker – Vi kaldes ”Wing Nurses”. Gennem en særligt sygeplejefaglig uddannelsesdel er vi trænet i transport af syge og sårede i luften. Der sker med Hercules C130-flyene eller med Challenger-flyet. Når en indsats med kort

varsel er krævet, udsendes en besked til os i gruppen, hvem der kan/skal deltage. Det skærper interessen for, hvad der sker i de danske indsatsområder blandt andet i Afghanistan. Vore sårede danske soldater skal hurtigt og sikkert hjem. Det faste arbejde er på anæstesiafdelingen på Regionshospitalet i Viborg. Dertil er jeg tilknyttet ambulancen i Skive bemandet med anæstesisygeplejersker, der udfører en vigtig opgave og giver kvalificeret service til borgerne. Forude ligger endnu en missionsudsendelse med Forsvaret. En rådighedskontrakt med Forsvaret kræver overordnet 3-5 års erfaring, og med en reaktionsstyrkekontrakt kan du blive tilknyttet hæren, flåden eller flyvevåbnet. En kontrakt er en 4 års periode og med to missionsudsendelser a 3 måneders varighed. Jo, der er mange spændende muligheder som anæstesisygeplejerske J

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` 20

Mod globalisering af et erhverv Af Sandy Oulette Med, CRNA; FAAN and Betty J Horton PhD, CRNA Sekundær publikation af artiklen Towards Globalisation of a Profession, publiceret i AANA journal februar 2011. Oversat og redigeret af Jakob Ibsen Vedtofte, klinisk oversygeplejerske, Cand. pæd. og medlem af IFNA’s Practice Committee

Den internationale sammenslutning af anæstesisygeplejersker, (IFNA) som også Danmark er medlem af gennem FASAIO, har siden dannelsen i 1989 stræbt efter at skabe fælles kvalitet i uddannelser og i udøvelsen af praksis. Mange organisationer inklusive ICN (International Council of Nurses) har været positive overfor disse bestræbelser. Denne artikel opsummerer de resultater, IFNA har opnået, og introducerer IFNA’s nye initiativer for at forbedre anæstesisygeplejen verden rundt gennem en godkendelse af de enkelte landes uddannelsesprogrammer. Verdenskongressen for anæstesisygeplejersker i Haag, som blev holdt i juni 2010, fejrede dannelsen af IFNA for 20 år siden og starten på det nye Anesthesia Program Approval Proces (APAP) som fuldender alle de nødvendige trin, som er nødvendige for globalisering af et erhverv. Samtidig blev verdenskongressen også start på den nye Practice Committee, hvis formål er beskrevet nedenfor.

IFNA’s vision IFNA blev dannet d. 10. juni 1989, hvor repræsentanter fra 11 lande fra hele verden underskrev stiftelsesbrevet. I dag er 35 lande medlemmer af IFNA, som er det ofﬁcielle, verdensomspændende organ for anæstesisygeplejersker med det formål at støtte og fremme kvalitet i anæstesisygeplejen. Anæstesisygeplejersker er verden over anerkendt for deres betydningsfulde indsats for verdenssundheden som klinisk arbejdende sygeplejersker, undervisere, administratorer, forskere og konsulenter. IFNA deltager i formuleringen og implementeringen af sundhedspolitikker samt i anerkendelsen af anæstesisygeplejersker som vigtige og rentable sundhedsudøvere. IFNA’s mål 1. at fremme samarbejde mellem anæstesisygeplejersker internationalt 2. at udvikle og fremme uddannelsesstandarder indenfor anæstesisygeplejen

3. at udvikle og fremme standarder for god klinisk praksis indenfor anæstesisygeplejen 4. at fremme mulighederne for løbende fagudvikling (Continous professional development) indenfor anæstesi 5. at hjælpe anæstesisygeplejerskernes nationale sammenslutninger med at forbedre standarden på anæstesisygeplejen og kompetencen hos anæstesisygeplejersker 6. at fremme anerkendelsen af anæstesisygeplejen 7. at etablere og vedligeholde et godt samarbejde mellem anæstesisygeplejersker, anæstesiologer og andre sundhedsprofessionelle medlemmer og med hospitaler og organer, som har interesse i anæstesisygeplejen. Hvordan etableres en verdensomspændende profession? Ved IFNA’s Verdenskongres i Wien i 1997 opsatte Dr.Marjorie Lenn, arbejdende direktør for the Center for Quality Assurance in International Education, USA, fem mål for udviklingen af en global profession. Disse er at: 1. fungere som internationalt vidnesbyrd for behovet for professionelle standarder indenfor anæstesi 2. samarbejde effektivt med egnede regionale og internationale organisationer 3. fungere som forbindelsesled til andre globale organisationer 4. overvåge og registrere egne fremskridt gennem forskning, publikation og præsentation i internationale fora 5. overveje udviklingen af et IFNA

kvalitetssikringsprogram for uddannelse i anæstesisygepleje og fagudviklings-programmer/ - løbende efteruddannelse Det første trin imod udviklingen af internationale anæstesistandarder var udviklingen af globale standarder: • I 1989 blev Educational Standards for Preparing Nurse Anesthetists udviklet af IFNA’s Education Committee • 1991 blev Standards of Practice udviklet af Education Committee og godkendt af det nationale repræsentantskab i 1991 • Code of Ethics er udviklet i 1992 • Patient Monitoring Guidelines, senere ændret til Patient Monitoring Standards som er vedtaget i 1998. I det andet og tredje trin mod en globalisering af anæstesisygeplejerskeprofessionen er følgende gennemført: • IFNA har i sin levetid samarbejdet med vigtige nationale og internationale organisationer som eksempelvist WHO, WFSA (World Federation of Societies of Anesthesiologists) og ICN (International Council of Nurses) Det fjerde trin, at overvåge organisationens fremskridt er opnået gennem international forskning, publikationer og møder. Maura McAuliffe og Beverly Henry’s undersøgelse fra 1999 om praksis, uddannelse og lovgivning vedrørende anæstesisygepleje viste følgende: • at anæstesisygeplejersker giver anæstesi i 106 lande, at anæste-

sisygeplejersker bedøver i 77% af verdens landdistrikter og i 75% af byerne, 57% angav, at det var påbudt med supervision af anæstesiologer. Alle havde formelle uddannelsesprogrammer, men nogle blev nødt til at tage deres uddannelse udenlands. 50% angav, at løbende fagudvikling ikke var mulig og endelig angav 74% at hospitalspolitikker sammen med national lovgivning regulerer anæstesisygepleje i praksis (McAuliffe and Henry 1999). Det femte og sidste trin mod en globalisering af anæstesisygepleje som en profession blev taget ved Verdenskongressen i Holland i 2010, da IFNA’s nationale repræsentantskab udnævnte den nye Practice Committee og IFNA startede APAP aktiviteterne. • Formålet for den nye Practice Committee er at kortlægge kompetenceniveauet for alle non-physicians, det vil sige anæstesisygeplejersker og andre som giver anæstesi både i medlemslande og ikke-medlemslande. Desuden at identiﬁcere de kvaliﬁkationer, der er nødvendige for at praktisere som anæstesisygeplejerske i de forskellige lande og kortlægge de organer, som har tilsyn med disse forudsætninger. • Endvidere skal den nye Practice Committee udarbejde forslag til Livslang Læring / Continous Professional Development for anæstesisygeplejersker. Endelig skal komiteen tage sig af en revision af Practice-, Monitoring – og Ethical Standards samt anbefale talere til kommende kongresser.

Anesthesia Program Approval Process – godkendelse af anæstesiuddannelsesprogrammer Interessen for international kvalitets sikring af anæstesiuddannelsen blev markeret i 1998, da IFNA Education Committee foreslog formelle processer for både uddannelse og praksis. Emnet blev diskuteret på IFNA’s bestyrelsesmøde ved Verdenskongressen både i 2000 og i 2001. I 2002 blev der holdt et oplæg ved Verdenskongressen af formanden for USA’s Council on Accreditation of Nurse Education Programs (COA), som foreslog flere muligheder for international godkendelse af uddannelsesprogrammer med respekt for kulturelle, nationale eller regionale forskelle. Det første udkast til et ansøgningsforløb blev udviklet af medlemmer af IFNA’s Education Committee i perioden 2006 – 2007. Som led i dette arbejde gennemførtes fire pilotprojekter på anæstesiuddannelsesprogrammer fra Sverige, Holland, Schweiz og USA. Disse fik tildelt ”IFNA Recognition” i 1998. I forløbet, som resulterede i den endelige Anesthesia Program Approval Process (APAP) indgik bl.a. erfaringer fra pilotprojektet, kommentarer fra kollegaer samt interne og eksterne parter og resulterede i endelig godkendelse af dokumenter og forløb af IFNA’s besluttende organer i 2010. APAP er baseret på IFNA’s overbevisning om at sygeplejersker skal være veluddannede, såfremt de arbejder i det perioperative område og hvis sygeplejersker anlægger venøse eller arterielle katetre, indleder og afslutter anæstesi, intuberer og ekstube-

rer patienter, eller hvis de er alene på stuen uanset årsag. APAP er det konkrete initiativ, der skal sikre, at uddannelsen af sygeplejersker bliver tilstrækkelig god til at underbygge anæstesiologisk praksis og patientsikkerhed gennem at kræve, at uddannelsesprogrammerne opfylder IFNA’s globale uddannelsesstandarder. APAP’s tre niveauer Der ﬁndes tre niveauer af godkendelse: Registration (registrering), Recognition (anerkendelse) og Accreditation (godkendelse), kun ét af niveauerne vil blive tildelt et program på et givet tidspunkt. Udformningen af de tre godkendelsesniveauer tager højde for: 1. Variation i programmerne for anæstesiuddannelse verden over 2. Det økonomiske stadie i det givne land 3. Den økonomi, der er til rådighed for uddannelserne 4. En forpligtelse til at overholde en fælles standard for uddannelseskvaliteten Hver af de tre niveauer kræver, at uddannelsesprogrammets ansvarlige med deres underskrift lover at overholde IFNA’s Educational Standards. Det laveste niveau Registration kræver blot en forpligtelse til at overholde Educational Standards, mens Recognition indeholder en yderligere gennemgang af uddannelsesplanerne for at sikre, at disse indeholder de dele, som indeholdes i Educational Standards. Disse to niveauer er gratis, mens det sidste niveau, Accreditation, kræver at ansøgeren skal afholde udgifterne i forbindelse med et besøg af en IFNA repræsentant samt ind-

sende en selvevaluering. Godkendte uddannelsesprogrammer indenfor alle tre niveauer bliver offentliggjort på IFNA’s hjemmeside og bliver tildelt et certiﬁkat med angivelse af niveau. Krav til godkendelse Følgende krav stilles til godkendelse eller fornyelse hvert 5. år. • Uddannelsesprogrammet uddanner ikke-læger • Krav til godkendelse på de to første niveauer, Registration og Recognition er, at deltagere i anæstesiuddannelsen har en sygeplejerskeuddannelse eller tilsvarende videnskabelig baggrund • Kravet til godkendelse på det højeste niveau, Accreditation er, at deltagerne har en sygeplejerskeuddannelse som baggrund • Der skal være dokumentation fra myndighederne om at uddannelsen er godkendt eller har tilsvarende ofﬁciel status i landet • Tilsvarende skal der være dokumentation for at uddannelsen ikke for nylig er blevet nægtet godkendelse af myndighederne eller af tilsvarende kvalitetssikringsorganer Selv om IFNA kraftigt støtter en sygeplejerskebaggrund som grunduddannelse, er det også IFNA’s holdning at anerkende de øvrige uddannelsesbaggrunde, som for øjeblikket eksisterer blandt anæstesiudøvere verden over. IFNA tror på, at en åben proces har de største muligheder for at forbedre anæstesi til patienter nu og i fremtiden. Afslutning IFNA har siden dannelsen arbejdet

Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer • Sevorane-flasken er monteret med lukket QuikFil® påfyldningssystem • Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylen naftalate)

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMP Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08. Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til maksimalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det kræve lavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskillige andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt på det autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika. Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulære blokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anvendes som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancuronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkelse af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromuskulær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af nondepolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyntagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætter den utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inhalation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malign hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malign hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen af sevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænke koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiet hos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er blevet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation. Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelse af succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveauerne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestandige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning af sevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stigning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning. Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring. Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produktresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP): kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago, IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

for globale standarder for udøvelse af praksis og gennemførelse af anæstesiuddannelser. Eksempler på disse aktiviteter er den nylige etablering af en Practice Commiteee og etableringen af APAP som led i godkendelse af ikke-lægelige uddannelsesprogrammer i anæstesi. Det er håbet, at IFNA’s Education Committee og Practice Committee i fællesskab vil arbejde for at øge synligheden af anæstesisygeplejersker internationalt samtidig med en løbende forbedring og standardisering af anæstesisygeplejen som en verdensomspændende profession.

International Federation of Nurse Anesthetists About IFNA (1999) Avaliable at : http://www.ifna-int.org/ifna/ page.php? Accessed 19. August 2010 International Federation of Nurse Anesthetists. Anesthesia Program Approval Process (APAP) Operational Policies and Procedures, 2010 McAuliffe MS, Henry B. Nurse anesthesia world-wide: an analysis of practice, education and legislation. Research Rapport 1999

Referencer Caulk RF. International Federation of Nurse Anesthetists. In: Foster SD and Faut-Callahan M (eds) A Professional Study and Ressource Guide for the CRNA.. Park Ridge, IL:AANA Publishing, Inc., 2001, 398 – 399 International Federation of Nurse Anesthetists. Code of Ethics, 1992 International Federation of Nurse Anesthetists. IFNA Standards of Practice, 1991 with 1996 revisions. International Federation of Nurse Anesthetists. Patient Monitoring Guidelines, 1998 International Federation of Nurse Anesthetists. IFNA Educational Standards for Preparing Nurse Anesthetists, 1990 with 1999 revisions.

Hvilken effekt vil oppnås ved at det innføres daglig sedasjonsstopp til respiratorbehandlede intensivpasienter? Af Ann-Marie Storsveen, Undervisningssykepleier. Generell anestesi. RH. Norge

Sammendrag Bakgrunn Kunnskapen om at tung sedering til intensivpasienter ser ut til å gi økt sykelighet og dødelighet har økt interessen for sedasjonpraksis og videre forskning. Hensikten med denne artikkelen var å vurdere forskningsartikler for å se på effekten av å innføre daglig sedasjonsstopp til sederte respiratorbehandlede intensivpasienter.

Konklusjon Til tross for at undersøkelser sterkt støtter bruken av daglig sedasjonsstopp og/eller sedasjonsprotokoll er det fortsatt ikke standard på de ﬂeste intensivavdelinger. Større studier som inkluderer et bredt spekter med kritisk syke intensivpasienter trengs på området for å tydeliggjøre effektene av daglig sedasjonsstopp i forhold til sykelighet, mortalitet, liggetid, pasientsikkerhet og pasientopplevelser.

Metode Systematisk litteraturgjennomgang

Innledning De ﬂeste respiratorbehandlede intensivpasienter trenger smertelindrende og sederende legemidler. Hensikten med smertelindring og sedering av intensivpasienter er at de skal akseptere respiratorbehandling, medisinsk behandling og sykepleietiltak. Målet er å oppnå sikkerhet, velbehag, amnesi og søvn, redusere angst, irritasjon og smerte, og å forebygge utvikling av intensivdelirium hos den kritisk syke pasienten (1,2,3). Oversedering kan dekke over symptomer på angst, delirium og smerte, og føre til forlenget

Resultat Studier viser at innføring av daglig sedasjonsstopp til respiratorbehandlede intensivpasienter, kan føre til redusert bruk av sedativa og forkortet behandlingstid på respirator. Det viser seg imidlertid at effekten av daglig sedasjonsstopp kan sammenlignes med bruk av mer generelle sederingsprotokoller og/eller validerte sedasjonsvurderings verktøy.

In touch with the future B. Braun SpaceControl Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring Kontrol af komplekse arbejdsprocesser Kortere ophold på intensivafdeling grundet færre komplikationer

For yderligere information kontakt: Produktchef Vibeke Møller Jakobsen Mobil 5139 5903 . vibeke.jakobsen@bbraun.com Produktspecialist Lone Hesner Mobil 2029 4303 . lone.hesner@bbraun.com.

periode med redusert bevissthet. Det kan også føre til immobilitet, alvorlige bivirkninger av medikamenter, økt risiko for komplikasjoner, forlenget rehabilitering og dermed økte helsekostnader (1,2,3). Undersedering og for lite smertestillende kan på den andre siden medføre alvorlig utvikling av smerte, angst, økende ubehag, søvnmangel og psykotiske opplevelser (3,4,5). Bakgrunnen for daglig sedasjonsstopp hos intensivpasienter er å optimalisere sedasjonsnivået, unngå for mye og for lite smertelindring og sedering, og redusere behandlingstiden på respirator og liggetiden i intensivavdeling (1,2,3). Hensikten med denne artikkelen er å belyse forskningsresultater vedrørende daglig sedasjonstopp hos sederte, respiratorbehandlede intensivpasienter; Hvilken effekt vil oppnås ved at det innføres daglig sedasjonsstopp til respiratorbehandlede intensivpasienter? Deﬁnisjoner Sedering Sedasjon oversettes i ordbok til ”bruk og virkning av beroligende middel”. Sèdàre kommer fra latin og betyr å berolige (6). Sedering kan sees på som både en prosess og en tilstand. Det kan være en prosedyre som består av administrasjon av medikamenter, og bruk av ikke-medikamentell behandling for at pasienten skal kunne tolerere medisinske prosedyrer og sykepleietiltak. Sedasjon som en tilstand kan forklares med pasientens varierende grad av våkenhet og søvn, samt som et redusert nivå av irritabilitet og angst (7). Sedasjon brukes ofte

som et felles begrep for både sedering og smertelindrig selv om disse begrepene strengt tatt er adskilte. I de ﬂeste artikler vedrørende daglig sedasjonsstopp brukes sedasjon som en medikamentelt fremkalt tilstand ved bruk av både analgetika og sedativa. Daglig sedasjonsstopp Daglig sedasjonsstopp betyr å stenge av sedering og analgesi daglig, frem til pasienten ”våkner”. Dersom pasienten blir urolig, får smerte eller ubehag startes det på nytt med sedering og smertestillende, men forsøksvis i lavere dose enn før sedasjonsstoppet. I noen studier presiseres det at man ved daglig sedasjonsstopp får anledning til å følge pasientens mentale status (1,4,8). Metode I litteraturgjennomgangen ble databasene Cochrane Library, Cinahl og Medline benyttet. Søket var begrenset til engelsk litteratur og til tittel, abstrakt og nøkkelordsfelt, samt tidsrommet 1990-2009. Følgende søkeord ble brukt: daily interruption, daily awakening, sedatives, sedation interruption and analgetics. Hvert enkelt av de ovenstående søkeordene ble søkt på og siden krysset med ”AND” og søkordene critical care, critical care unit, intensiv care, og intensiv care unit. De ble ikke funnet systematiske oversiktsstudier vedrørende daglig sedasjonsstopp, men 7 enkeltstudier ble funnet relevante for kritisk gjennomgang og diskusjon. Ytterligere 9 artikler ble brukt til å understøtte funn.

Resultat Studien til Kress et al fra 2000 er en kjent randomisert, kontrollert studie som inkluderte 128 voksne respiratorbehandlede medisinske intensivpasienter (1). Kontrollgruppen fikk kontinuerlig sedasjon og i intervensjonsgruppen ble sederingen avstengt daglig til pasienten var våken. En pasient ble bedømt som våken når hun/han kunne utføre 3 av følgende 4 handlinger: åpne øynene på verbal tiltale, følge med øynene på oppfordring, klemme hånden på oppfordring og/ eller stikke ut tungen på oppfordring. Hvis pasienten ble urolig eller viste tegn til smerte og ubehag startet man sederingen igjen. Sederingen som ble brukt var midazolam eller propofol sammen med morfin. Resultatene fra Kress et al sin studie viste at pasientene i intervensjonsgruppen lå signifikant kortere tid på respirator og på intensivavdelningen, men tiden pasientene lå på sykehus var den samme i de to gruppene. I intervensjonsgruppen ble det tatt færre diagnostiske tester for å oppdage forandringer i mental status som foreksempel CT og MR. En komplikasjon som selvekstubering var lik i begge gruppene For å kunne si noe om de langsiktige psykologiske konsekvensene og forekomsten av post traumatisk stress (PTSD) hos de pasientene som fått daglig sedasjonstopp, ble 32 pasienter fra Kress et al sin studie fra 2000 inkludert i en kvalitativ studie (9). Metoden var strukturert intervju i tillegg til utfylling av egenrapporterings skjema. Pasientene skulle ha vært utskrevet fra sykehuset i minst 6 måneder for å kunne delta i studien. Ingen av pasi-

entene i intervensjonsgruppen husket at de hadde våknet på intensivavdelingen til tross for daglig sedasjonsstopp. Resultater fra studien viste at tegn på PTSD var statistisk lavere hos de som hadde daglig sedasjonsstopp sammenlignet med de pasientene som mottok konvensjonell sedasjonsbehandling. Det ble konkludert med at daglig sedasjonsstopp til respiratorbehandlede intensivpasienter ikke påfører pasienten noen langsiktige psykologiske konsekvenser I en studie fra 2004 så man på eventuelle medisinske komplikasjoner knyttet til daglig sederingsstopp, på bakgrunn av en retrospektiv ”chart review” basert på Kress et al sin studie fra 2000 (10). Forekomsten av komplikasjoner som ventilator assosiert pneumoni (VAP), øvre gastrointestinale blødninger, bacteremi, barotraume, venøs trombembol sykdom, cholestasis og sinusitt ble studert. Målet med studien var å undersøke om daglig sedasjonsstopp var assosiert med reduksjon av disse komplikasjoner. Resultater viste at pasienter som ﬁkk daglig sedasjonsstopp, ﬁkk færre komplikasjoner enn pasientene i kontrollgruppen (13 komplikasjoner hos 12 pasienter i intervensjonsgruppen versus 26 komplikasjoner hos 19 pasienter kontroll -gruppen) I en multisenter pilotstudie med 65 medisinske/kirurgiske intensivpasienter fra tre universitetssykehus, ble respiratorbehandlede intensivpasienter randomisert til en sedasjonsprotokollog daglig sedasjonsstopp gruppe eller en sedasjonsprotokoll gruppe (11). Studiens hensikt var å undersøke om voksne intensivpasienter som ble

behandlet etter en sedasjonsprotokoll og daglig sedasjonsstopp hadde kortere behandlingstid på respirator enn pasienter som ble behandlet etter kun en sedasjonsprotokoll. Målet med studien var å bestemme sikkerheten og gjennomførbarheten av intervensjonen med tanke på en fremtidig større randomisert studie. Sederingsregimet for disse pasientene var midazolam og morﬁn som kontinuerlig infusjon. Det ble ikke påvist forskjell i liggetid på respirator, liggetid på intensiv og på sykehus, eller mortalitet mellom de to gruppene. Det var heller ikke påvist forskjell mellom gruppene i bruken av alternative ventilasjons strategier, forekomsten i barotrauma og/eller organsvikt. Studien viste at det var trygt å behandle pasientene med en kombinasjon av sedasjonsprotokollog daglig sedasjonsstopp. Studien hadde strenge inklusjonskriterier, og av 648 pasienter ble bare 65 pasienter randomisert til de to gruppene. Det er tatt hensyn til de restriktive inklusjonskriteriene i den planlagte multisenterstudien, og ﬂere eksklusjonskriterier fra pilotstudien er strøket. I en randomisert kontrollert studie med 97 sederte, respiratorbehandlede intensivpasienter ville man undersøke om en sykepleieimplementert protokoll med daglig sedasjonsstopp kunne redusere tiden pasientene lå på respirator (12). I kontrollgruppen ble beslutningen angående sedasjon og smertelindring tatt av legen på vanlig måte på den medisinsk-kirurgiske avdelingen der studien foregikk. Standard sedering på avdelingen var propofol og remifentanyl, og til pasienter som trengte

en dyp sedasjon la man til midazolam. Man ønsket å se på liggetid på respirator, liggetid på intensiv og - på sykehus, mortalitet, samt total dose av sedativa og analgetika i de to gruppene. Studien kunne ikke påvise forskjell mellom gruppene i forhold til tid på respirator, tid på intensiv, tid på sykehus eller overlevelse. Till tross for at man i intervensjongruppen gjorde daglige sedasjonsstopp der pasientene var uten sederig ﬂere timer, var det heller ikke noen forskjell mellom de to gruppene i den totale mengde legemidler per døgn. Brook et al sammenlignet bruken av en sykepleiestyrt sedasjonsprotokoll med vanlig behandlingsstrategi på 322 voksne sederte respiratorbehandlede pasienter (13). I sedasjonsprotokollgruppen skulle sykepleierne avgjøre om smertestillende, sedative eller begge trengtes for å optimalisere behandlingen av pasienten. Avvenning fra respirator og nedtrappning av sedasjon var også styrt med hjelp av protokollen basert på responsen fra pasienten og av legeordinert sederingsnivå. Studien foregikk på en avdeling for medisinske intensivpasienter. Resultatene viste at pasienter som ble behandlet med protokoll hadde kortere liggetid på respirator og kortere liggetid både på intensiv og på sykehus. I 2008 ble det i Lancet publisert en multisenterstudie der 336 av 1658 pasienter ble randomisert til to grupper (8). Pasientene i intervensjonsgruppen ble testet med spontane pusteforsøk etter protokoll og i tillegg behandlet med daglig sedasjonsstopp. I kontrollgruppen ble pasien-

Ambu® aScopeTM – ideelt til Perkutant Dilations Trakeostomi Brugen af visuel guiding ved Perkutan Dilatations Trakeostomi (PDT) er stigende af hensyn til sikkerheden og anbefales derfor som fast rutine ved denne procedure. Yderligere er der en stigende risiko for multiresistente micro-organismer på intensiv afdelinger, denne risiko gør at Ambu aScope vil være et indlysende valg , fordi: aScopet giver mulighed for at visualisere

proceduren aScopet er bøjeligt og let at navigere aScopet er en omkostningseffektiv løsning på grund af lave opstartsomkostninger

Monitorering under PDT

aScopet kan efterlades frit i tuben under

proceduren så man kan have begge hænder fri

aScopet er et engangsprodukt så der kræves

ingen rengøring

Ingen dug - klart billede fra start til slut

Veriﬁcer placeringen af trakeostomituben

aScope ™ anvendt sammen med Ambu® aScope™ Monitor giver operatøren mulighed for visuelt at veriﬁcere placeringen af guidewire, nålen og trakeostomituben er korrekt udført.1 1. C Gernoth, H.V. Genzwuerker, Euroanaesthesia 2010, Helsinki, Finland – June 12-15, 2010

Ambu® aScopeTM til brug ved udførelse af Perkutan Dilatations Trakeostomi – en ny og klogere løsning

Airway Management Produkter. Træning. Support. Ny online training og support Log på: airwayelearning.com

I Ambu har vi større ambitioner end blot at være leverandør af produkter til luftvejshåndtering. Derfor har vi i samarbejde med en række dedikerede eksperter, inden for luftvejshåndtering, bevæget os ind i elearning indenfor luftveje.

Log på airwayelearning.com Webside layout ændres uden varsel.

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750 Ballerup Danmark Tlf.: +45 72 25 20 00 Fax: +45 72 25 20 53 www.ambu.com salg.dk@ambu.com

tene bare testet for spontane pusteforsøk med samme protokoll som i intervensjonsgruppen. Med spontane pusteforsøk menes at pasientene fikk puste på t -stykke eller trykkstøtte på respiratoren, med støtte på 7 eller mindre og peep på 5. Pasienten klarte ikke pusteforsøket hvis han/hun fikk en respirasjonsfrekvens på mer enn 35 eller mindre enn 8 etter 5 min eller lengre. Studien viste at pasientene i intervensjonsgruppen oppnådde flere dager uten respiratorbehandling, og de ble utskrevet tidligere fra både intensivavdelingen og sykehuset sammenlignete med pasientene i kontrollgruppen. Tiden pasienten lå i koma var signifikant kortere i intervensjonsgruppen, mens utviklingen av delirium var den samme i begge gruppene. Diskusjon Resultatene i studiene som er gjort på daglig sedasjonstopp viser at man kan redusere risikoen for at legemidler akkumuleres. Dette fører til kortere tid på respirator, kortere liggetid på intensiv og på sykehus og redusert dødelighet (1,8,15). En annen viktig konsekvens av lettere sedering er at man kan bedømme pasientens mentale status og kognitive funksjoner (1,4). I og med at respiratorbehandlingen kortes ned og tiden på intensiv forkortes, minsker også komplikasjoner som er knyttet opp mot forlenget respiratortid og intensiv behandling (10). I flere studier der man bruker benzodiazepiner og fentanyl / morfin vises det til signifikant kortere tid på respirator og liggetid på intensiv hvis man bruker daglig sedasjonsstopp (1,8,14). Der man derimot som første valg

bruker remifentanyl og propofol ser det ikke ut til at daglig sedasjonsstopp har noen effekt på antall respiratordøgn eller liggetid på intensiv. Dette beror trolig på at remifentanyl og propofol ikke akkumulerer i kroppen på samme måte som fentanyl og midazolam og at remifentanyl også minsker behovet for propofol (12). De fleste studier som har sett på daglig sedasjonsstopp opp mot sedasjonsprotokoll har ikke kunnet vise til noen signifikant forskjell i gruppene angående tid på respirator eller liggetid på intensiv (1,13,15). I en studie fra 2008 (15) har man imidlertid funnet at de pasienter som fikk daglig sedasjonsstopp lå signifikant lengre på respirator på intensiv og på sykehus sammenlignet med de pasienter som ble sedert etter en sykepleiestyrt sedasjonsprotokoll. Det har også vist seg at de studier der implementering av sedasjonsprotokoll har vært vellykket, har ansvaret for medikamentadministreringen ligget hos sykepleieren ved pasientsengen. I undersøkelsene understrekes det at det må være en god kommunikasjon mellom lege og sykepleier for å sette optimale mål for sederingen (3,5). Det er begrenset hvilke konklusjoner som kan trekkes ut fra disse studiene. Mange pasienter ble ekskludert fra studiene uten entydig og / eller overbevisende begrunnelse, noe som gjør at resultatene bør tolkes med varsomhet. Smerte er lite problematisert, til tross for at man i flere studier stenger av både sedering og smertestillende medikamenter. De fleste pasientene i studiene er medisinske pasienter, der smerte muligens ikke

er et så stort problem som hos kirurgiske pasienter. I noen av studiene er også medikamentmengden av sedering påfallende lav. Med døgnsdoser på 2-3 mg lorazepam, kan man stille spørsmål om det er behov for daglig vekking i det hele tatt. På generell intensiv på Rikshospitalet, OUS har vi mange pasienter som har gjennomgått operasjoner og dermed har akutte smerter. Hvis man skulle innføre daglig sedasjonsstopp blir det en viktig oppgave for sykepleierne å være forberedt på at pasienten kan få smerter, og ha en strategi klar for å løse dette, før man stenger av sedering og smertelindring. Mengde medikament gitt hver enkelt pasient på vår avdeling er høyere, og kan trolig ikke sammenlignes med de mengder det refereres til i nevnte studier. På bakgrunn av studienes resultater kan det tyde på at både daglig sedasjonsstopp, og bruk av sedasjonsprotokoll og/eller - verktøy kan bidra til å redusere bruken av sedativa og forkortet behandlingstid på respirator (1,8,11,15). Det viktigste ser ut til å være at pleiepersonell får et bevisst forhold til og kunnskap om sedasjon, og på det å kontinuerlig vurdere intensivpasientens individuelle behov for smertelindring og sedering(14,15). Praksis på Generell intensiv Rikshospitalet, OUS i dag er at legen ordinerer legemidler og sederingsdypde. Sykepleieren ved pasientsengen administrerer sedering og smertestillende med målsetning om å oppnå ordinert sederingsnivå og skårer med hjelp av sederingsverktøyet Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS), smertenivå ved hjelp av Numerical Rating Scale

(NRS), og forekomst av delirium ved hjelp av The Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU) minst en gang per vakt. Det ideelle sedasjons- og analgesiregimet skulle tilsi en våken og samarbeidende pasient, eventuelt en lett sovende pasient som tolerer medisinsk behandling og nødvendige sykepleietiltak. Medikamentene skal ha en rask innsettende effekt og kort virketid, minimum av akkumulasjon, minimale bivirkninger og uten å øke helsekostnadene. Remifentanyl og dexmedetomidine ser ut til å være analgetika og sedativa med ovennevnte ønskede effekter i intensivbehandlingen. Studier viser lovende resultater ved bruk av disse medikamentene i forhold til rask ekstubering og dermed lovende positive følger i forhold til langtidseffekter for den kritisk syke pasient (3,4,5,16.17,18). Konklusjon Med daglig sedasjonsstopp viser ﬂere studier at risikoen for at legemidler akkumulerer i kroppen reduseres og dermed oppnås kortere tid på respirator, kortere liggetid på intensiv og på sykehus samt redusert dødelighet (1,8,15).Ved innføring av sykepleiestyrt sedasjonsprotokoll har man nådd de samme resultatene og man har ikke kunnet bevise at daglig sedasjonstopp gir bedre resultat enn det å anvende en sedasjonsprotokoll (11,13,15). Til tross for at undersøkelser sterkt støtter daglig sedasjonsstopp, bruken av sedasjonsprotokoll og/eller valide sedasjonsvurderingsverktøy er det fortsatt ikke standard rutine blant sykepleiere og leger ved mange inten-

sivavdelinger. Ytterligere forskning på kritisk syke intensiv pasienter trengs på området for å sikre mer solide og generaliserbare resultater. Takk til høyskolen i Bergen for veiledning i forbindelse med videreutdanningen ”Å arbeide og undervise kunnskapsbasert”, stort takk også til Hilde Wøien for god hjelp og støtte. Litteraturliste 1. Kress, J P., Pohlman, A,S., O´Conner, M,F., Hall, J,B. (2000) Daily interruption of sedative infusions in critically ill patients undergoing mechanical ventilation. The new England journal of medicine vol. 342:1471-1477 no 20 2. Kress, J P., Hall, J. B. (2006) Sedation in the mechanically ventilated patient. Critical Care Medicine. 34(10):2541-2546 3. Devlin, J.W. (2008) The pharmacology of oversedation in mechanically ventilated adults. Current opinion in critical care. 14:403407 4. Jacobi, J., Fraser, G.L., Coursin, D. B., Riker, R.R. el al (2002) Clinical practice guidelines for the sustained use of sedatives and analgesics in the critically ill adult. Critical care medicin. Vol. 30, no. 5. Scheweickert, W. D., Kress, J. P.(2008) Strategies to optimize analgesia and sedation. Critical care vol. 12 suppl 3 6. The American Heritage® Dictionary of the English Language, 4th edition. (2004). Boston, Houghton Mifﬂin Co. Retrived on April 22, 2006 from http://www.bartleby. com/61/

7. The National Commission on Sleep Disorders (1993). Research report. Vol 1. Executive summary and executive report. Bethesda, MD: National Institutes of health. 8. Girard, T.G., Kress, J.P., Fuchs, B.D., Thomason, J.W.W. et al (2008) Efﬁcacy and safety of a paired sedation and ventilator weaning protocol for mechanically ventelated patients in intensive care (Awakening and breathing controlled trial): a randomised controlled trial. The Lancet vol. 371 9. Kress,J,P., Gahlbach, BK., Maureen, L., Pliskin, N. et al (2003) The long-term psychological effects of daily sedative interruption on critically ill patients. American journal of respiratory and critical care medicin. Vol 168 10. Schewickert,W D., Gehlbach, B K., Pohlman A,S., Hall, J, B., Kress J.P. (2004) Daily interruption of sedative infusions and complications of critical illness in medichanically ventilated patients. Critical care medicin Vol. 32 no 6 11. Mehta,S., Burry, L., MartinezMotta,J.C., Stewart, T.E., Hallet, D.et al (2008) A randomized trial daily awakening in critically ill patients managed with a sedation protocol: A pilot trial. Critical care medisin vol. 36.no 7 12. Anifantaki,S., Prinianakis, G., Vitsaksaki, E., Katsouli, V., et al. (2009) Daily interruption of sedative infusions in an adult medicalsurgical intensive care unit: randomized controlled trial.

Journal of advanced nursing 65(5), 1054-1060 13. Brook, AD., Aherens, TS., Schaiff, R., Prentice, D. et al(1999) Effect of a nursing-implemmmmented sedation protocol on the duration of mechanical ventilation. Critical care medicin 27:2609-2615 14. Wunsch, H., Kress, J,P. (2009) A new era for sedation in ICU patients. American medical association JAMA. 301(5):542-544 15. De Wit, M., Gennings, C., Jenvey, WI., Epstein, S. (2008) A randomized trial comparing daily interruption of sedation and nursing-implemented sedation algorithm in medical intensive care unit patients. Critical care vol 12 no 3 16. Muellejans B, Matthey T, Scholpp J, Schill M. (2006) Sedation in the intensive care unit with remifentanil/propofol versus midazolam/fentanyl: a randomised, open-label, pharmacoeconomic trial. Critical Care 10(3):R91. 17. Siobal MS, Kallet RH, Kivett VA, Tang JF. (2006).Use of dexmedetomidine to facilitate extubation in surgical intensive-care-unit patients who failed previous weaning attempts following prolonged mechanical ventilation: a pilot study. Respiratory Care 18. Jones C, Backman C, Capuzzo M, Flaatten H, Rylander C, GrifďŹ ths RD. (2007) Precipitants of post-traumatic stress disorder following intensive care: a hypothesis generating study of diversity in care. Intensive Care Medicine 33(6):978-8

Årsmøde for anæstesiarbejdsgrupperne Torsdag d. 24. maj 2012 kl. 9.30 – 15.30 Mødet afholdes i: Kreds Hovedstadens mødelokale 3 og 4 Frederiksborggade 15, 4. sal, København K. Der kan deltage 4 personer fra hver arbejdsgruppe. Tilmelding, samt forslag til dagsorden bedes sendt senest 3. maj 2012 til: Helle Clausen hcl@hih.regionh.dk Tlf: 48 29 62 24 Anæstesiafdelingen, Hillerød Hospital Tilmelding pr. mail foretrækkes. Følgende bedes oplyst ved tilmelding: • • • •

Navn, tlf.nr. og e-mail DSR medlems nr. Arbejdsgruppens hjemmehørende (region) Arbejdsstedets adresse og tlf. nr.

Vi glæder os til at se jer. Med venlig hilsen Anæstesiarbejdsgruppen i Nordsjælland, Region H.

Dråben Danmark ønsker alle sine læsere en god påske

IN VÅGN GSSYG

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

L EP A NM

RK ANÆS

Opvågningssygeplejersker fra Østdanmark arrangerer temaaften

Onsdag den 25. april klokken 18.00 - 21.00 på Hvidovre hospital, auditorium. Der serveres sandwich kl. 17.30. Tema: • Early warning signs – tidlig opsporing af kritisk syge patienter – hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden • Sepsis – hvilke symptomer kan vi se i opvågningen

Tilmelding til Helle.kahl@skafte.it senest den 20. april 2012 (Temaaftenen er gratis, alle er velkomne, og oplys gerne navn/hospital/afdeling) Hilsen Opvågningssygeplejersker i Øst arbejdsgruppen under FSAIO Arbejdsgruppen af opvågningssygeplejersker fra Øst Danmark : Tine Larsen (Hvidovre), Anette Lasskogen (Hillerød), Tina Buggeskov (Næstved), Lisbeth Dam (Holbæk), Tine Christensen (Holbæk Dagkir.), Helle Kahl (Glostrup), Birgit Hansen (Køge), Astrid Weltzer (Rigshospitalet 2042), Rikke Gottlieb (Juliane Marie centret), Hanne Ceutz (Herlev), Mona Jensen (Bispebjerg), Anne Weibye (Roskilde)

Beretning 2011 Af Jan N. Kristensen Året har været forholdsvis godt. Økonomien passer med et lille overskud. Dog har vi haft lidt faldende indtægter. Vi er gået tilbage til Post Danmark. Vi mangler fortsat artikler. Samarbejdet med bestyrelsen for FSAIO er godt. Vi planlægger at lægge gamle nr. af Dråben på nettet.

Hjælp til at forbedre akutte situationer med nyfødte

Laerdal træningsløsninger for neonatale og pædiatriske afdelinger

SimNewB

SimNe

www.laerdal.com

7ZhingZahZc ]Vg dgYZi 7ZhingZahZc ;H6>D dìdWZg '%&% ;dgbVcY! :jgde²^h` `dciVìeZghdc ^ciZch^k :;88C6 d\ a²\Zb^YYZa^cYjhig^[dgZc^c\Zc A>; # BZYaZbh cg# +'.+, 6gWZ_YhhiZY/ BZiiZ G^c\ uaWdg\ Hn\Z]jh =Za^dhkZ_ &'! .'&% uaWdg\ H£ Ia[#/ ,' +. %) (. Z"bVâ/ BG5\kYcZi#Y` C²hi[dgbVcY d\ BZYaZbhgZ\^higVci# BZYaZbh cg# -)),, BV_`Zc 9Vb ;gZYZg^`hZc £gcZ]³_kZ_ (! .'+% <^higje Ia[# .- (& )& ,( Z"bVâ/ bV_`ZcTYVb5nV]dd#Y` @VhhZgZg/ BZYaZbh cg# +&,-( @^ghiZc =³\] ?ZchZc 7_Vg`Zh\VYZ .! +,%% :hW_Zg\ Ia[# ,* &( &) '- :"bVâ/ ]dZ\]5ZhZcZi#Y`

6gWZ_YhhiZY/ Dgide²Y# Vc²hiZh^ 6c²hiZh^Zc GZ\^dc CdgY_naaVcY uaWdg\ hn\Z]jh hnY

6gWZ_YhhiZY/ HnYkZhi_nh` Hn\Z]jh :hW_Zg\ 6c²hiZh^V[YZa^c\Zc Ia[# ,. &- '+ *-

CdgY^h` @dciVì! ^ciZch^k CDH6B ! d\ ;H6>DÉh `dciVìeZghdc iâ Ç9g WZc 9VcbVg`ÇÉh gZYVì^dc# BZYaZbh cg# ,'(-& C^cV AZccZgi 6gWZ_YhhiZY/ £ghiZYh\VYZ ,! +)%% H³cYZgWdg\ >ciZch^k V[Y# Ia[# )' )( (& %. Hn\Z]jh H³cYZg_naaVcY! H³cYZgWdg\ :"bVâ/ c^caZc5a^kZ#Y` Ia[# ,) &- '' ++ @dciVìeZghdc iâ YZ GZ\^dcVaZ 6gWZ_Yh\gjeeZg! `dciVìeZgh iâ 9Vch` 6c²hiZh^ 9ViVWVhZ 969 ! d\ `dciVìeZghdc iâ >ciZgcVi^dcVa 8dc[ZgZcXZ [dg EZg^ 6cZhi]Zh^V CjghZh >8E6C 7ZciZ 7jX] BZYaZbh cg# ,,%', 6gWZ_YhhiZY/ DgYgje ?V\ikZ_ .,! '.'% 8]VgadiiZcajcY G^\h]dheîVaZi ]]k# dek \c^c\hV[Y# EDI6 '%)' Ia[# (& (( %' -& ia[/ (*)* '%)' :"bVâ/ WZWjX]'%%(5nV]dd#Y` d\ JYY#" d\ jYk^à^c\hV[YZa^c\Zc ia[/ (*)* ,'&% LZWcjghZ! `dciVìeZghdc iâ >;C6! d\ CdgY^h` @dciVì! Vc²hiZh^ CDH6B # BZYaZbh cg# 6gWZ_YhhiZY/ 9dgiZ HdYZgWZg\ 6c²hiZh^dad\^h`">ciZch^k 6[YZa^c\ K! Gj\]VkZkZ_ (! *'(% DYZchZ B CZjgdVc²hiZh^dad\^h` V[hcî Ia[# ++ &) &, %' DYZchZ Jc^kZghîZih]dheîVa :"bVâ/ YhdZYZgWZg\5\bVâ#Xdb Ia[# +* )& '* .( HijY^Zhi³iiZ! EVi^Zci h^``Zg]ZY! :jgde²^h` `dciVìeZghdc! ^ciZch^k :[88C6 ! d\ `dciVìeZghdc iâ LdgaY ;ZYZgVi^dc L;88C # AdcZ ?j]a 8]g^hiZchZc BZYaZbh cg# +,.,( 6c²hiZh^dad\^h` 6[YZa^c\ K! :g^``ZkZ_ &,! *,%% HkZcYWdg\ >ciZch^kV[hcî Ia[# +' '% .( .* DJ=! HkZcYWdg\ Hn\Z]jh :"bVâ/ adcZ_j]a5\bVâ#Xdb Ia[# +( '% '' %) &# hjeeaZVci iâ ;H6>DÉh WZhingZahZ/ BZYaZbh cg# ,(.+) AdiiZ GZîZg HVjciZkZ_ &&( W! (&%% =dgcW²` Ia[# *% *) &- ,, :"bVâ/ adiiZ#gZîZg5a^kZ#Y` '# hjeeaZVci iâ ;H6>DÉh WZhingZahZ/ BZYaZbh cg# A^hWZi] >hV`hZc =jcYWdg\kZ_ **! ,,%% I]^hiZY BdWâ (% +. &- ,. :"bVâ/ A^hWZi]^hV`hZc5\bVâ#Xdb

SITE

RK ANÆS

Udvalg og arbejdsgrupper FSAIO er repræsenteret i ﬂere forskellige udvalg. Blandt ﬂere kan nævnes Den Danske Anæstesi Database (DAD), Dansk Selskab for Patientsik-

A NM

Kongres/landskursus 2011 blev året hvor FSAIO sammen med EfCCNa var arrangør af den første europæiske kongres for intensivsygeplejersker i Danmark. Kongressen blev afviklet med succes, der var mange ﬂotte og inspirerende faglige indslag fra intensivsygeplejerskerne. På grund af den internationale kongres i foråret 2011, blev der kun afholdt et landskursus. Det var i september og der var mange deltagere og udstillere. Der blev netværket og udvekslet erfaringer, samtidig med at oplægsholdere fortalte om den nyeste viden indenfor vores specialer. Som et nyt tiltag var der posterudstilling på landskurset. Der blev uddelt præmie i form af kongresafgift til en udenlandsk kongres til sygeplejersken med den bedste poster. Derudover har FSAIO været aktiv i ﬂere internationale sammenhænge. Bl.a. i oktober hvor den første internationale kongres for opvågningssygeplejersker blev afviklet i Toronto, Canada. Bestyrelsen var repræsenteret med en sygeplejerske fra bestyrelsen i planlægningsgruppen. Et stort arbejde som blev belønnet med deltagelse i en vellykket kongres.

SK EJER ER I D A

v/ Mette Ring

IN VÅGN GSSYG

INTENSIV- OG

L EP

Formandens beretning 2011

kerhed, Center for Organdonation. Der har været en række møder i samarbejde med DSR. Dette med henblik på at sætte fokus på de faglige selskaber og etablere et samarbejde om et fælles visuelt design for hjemmesider, faglige tidsskrifter og pjecer. Der er i 2011 arbejdet meget med det elektroniske medie, som kontaktﬂade til vores medlemmer. Fra vores hjemmeside er der lagt op til diskussion/dialog omkring forskellige emner. På sigt håber vi at ﬂere vil blande sig i debatten og fremkomme med faglige synspunkter. I november havde FSAIO en kommentar i Dagens Medicin, et bidrag til diskussionen omkring NAPS – Nurse Administrated Propofol Sedation. Bestyrelsen Bestyrelsen er fuldtallig efter valget i september 2010 (7 medlemmer plus 2 suppleanter). I løbet af 2011 har vi lært hinanden bedre at kende og de nyeste medlemmer er blevet fortrolige med de tildelte poster. Der bliver arbejdet meget af de enkelte bestyrelsesmedlemmer, hvilket fremgår af de følgende beretninger fra de forskellige bestyrelsesmedlemmer. I fællesskab gør vi en indsats for at alle vores medlemmer kan få mulighed for at netværke, udveksle erfaringer, fremlægge projekter, deltage i regionale arbejdsgrupper, landskurser og internationale kongresser osv.

Medlemsregistranten v/ Majken Frederiksen

Denne post er en post der er i konstant udvikling. Der sker hele tiden ændringer. Vi har et meget tæt samarbejde med medlemsregistranten i DSR og med Medlemskontoret.dk. Det meste af vores korrespondance med medlemmerne foregår over FSAIO´s hjemmeside www.dsr.dk/fsaio. Især er det vigtigt med al ind- og udmeldelse, at det foregår denne vej. Ved at bruge hjemmesidens blanketter til ind- og udmeldelse, får DSR´s medlemsregistrant samtidig oplysningerne, og dette gør så at jeg med det samme får besked hvis et medlem ikke er medlem af DSR. Det er et krav for at kunne blive medlem af et fagligt selskab. Medlemmerne kan også sende navne- og adresseændring over hjemmesiden. Dog er der stadig enkelte medlemmer der skriver til mig på almindelig mail, og det er også ﬁnt. En stor opfordring til alle medlemmer: Husk at melde adresseændring til mig, ellers modtager I ikke vores medlemsblad DRÅBEN Danmark, når den udkommer. Vi får rettet adresser ﬁre gange årligt via Medlemskontoret. dk. Vores kontingent bliver opkrævet af Medlemskontoret.dk, og det samarbejde fungerer rigtigt godt. De er en stor hjælp for mig som medlemsregi-

strant. Medlemskontoret.dk opkræver nu også kursusafgiften for deltagelse på landskursus. Dette forgår over EAN nummer til arbejdsgiver. Dette har også haft start vanskeligheder, fordi loven på området blev ændret midt i opkrævningsperioden. Så her er der også udfordringer, men vi håber stadig alt bliver nemmere. Jeg vil opfordre vores medlemmer at være meget omhyggelige med at udfylde alle EAN numre rigtigt. Hermed er min opfordring til alle vores medlemmer, at så vidt muligt at bruge hjemmesiden til kontakt til medlemsregistranten. FSAIO har ca. 2500 medlemmer, og dette medlemstal vil vi gerne opretholde. Så fra mig skal der lyde en opfordring til alle FSAIO´s medlemmer om at lave reklame for vores faglige selskab, så medlemstallet kan bevares og evt. begynde at stige.

Næstformand v/ Majken Frederiksen

Denne post har ikke krævet noget afgørende af mig. Andet at det er en funktion man er bevidst om, hvis formanden får forfald. Dette er heldigvis ikke sket, og jeg håber formanden har masser af overskud til FSAIO endnu.

Formanden gør en kæmpe stor indsats for FSAIO og bruger rigtig meget tid på bestyrelsesarbejdet og repræsentation af vores tre faglige områder. Stor tak for det Mette.

Kassereren v/ Kirsten Høgh

Jeg har nu været kasserer i lige godt et år og er ved at ﬁnde mig til rette med opgaven. Posten har åbnet megen ny viden for mig f.eks. i regnskabsføring, skat og moms. 2011 har været et udfordrende år på mange måder også rent økonomisk. FSAIO var vært ved den 4. Europæiske intensive kongres, som gav et lille overskud. Vi havde i efteråret et godt landskursus, som gav et pænt overskud. Medlemstallet er nogenlunde konstant. FSAIO kan nu begynde at mærke den økonomiske krise, priserne stiger og vi forsøger på at holde udgifterne nede. Vi kan mærke afdelinger-

nes tilbage holdenhed med at sende medlemmerne på vores kurser, men takket være det gode samarbejde med Medicinalindustrien, der her har vist interesse for at præsenterer deres nyste produkter, har vi kunnet holde landskurset på et fornuftigt prisniveau. Vi har stadig økonomi til at støtte op om den faglige udvikling af vores fag. Det være sig i form af tilskud til arbejdsgrupperne, studiestøtte, det nordiske og internationale samarbejde, bestyrelsens deltagelse i diverse udvalg, arbejdsgrupper og råd samt støtte til vores fagblad DRÅBEN og afholdelse af fagligt kvaliﬁcerede landskurser.

Hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio v/ webnurse Dorte Söderberg

Nu har jeg haft posten som webnurse i godt et år og det har været meget lærerigt. Mit mål med hjemmesiden er, at det bliver et naturligt sted for vores medlemmer at gå ind, når man skal orientere sig om hvad der rører sig indenfor vores specialer. Siden opdateres mindst en gang om ugen. Du kan f.eks. se kommende faglige arrangementer i både indland og udland. Skulle du ﬁnde et arrangement i udlandet, som du gerne vil deltage i, kan du se programmet på forsiden eller under den særlige rubrik ”kommende kurser og kongresser” og du vil som medlem også kunne ﬁnde ansøgningsskema til studiestøtte fra FSAIO. Deltager du i en anæstesi -, intensiv - eller opvågnings- arbejdsgruppe eller er du med i en særlig interessegruppe på tværs af landet, kan du læse referater af møderne og på den måde følge med. Opslag om temadage vil også kunne udbredes på denne side. Som noget nyt har vi indledt et samarbejde med en del forlag og tilbyder, at du kan holde dig orienteret om ny, faglig relevant litteratur og har du lyst, kan du tjene bogen ved at

anmelde den. Din anmeldelse vil blive offentliggjort på hjemmesiden samt evt. i Dråben og af forlaget. I FSAIO’s bestyrelse har vi en vision om at præge uddannelserne og specialernes udvikling. Det gør vi ved at deltage i tværfaglige organisationer – f.eks. Dansk Anæstesi Database og Dansk selskab for Patientsikkerhed, ved at have et godt samarbejde med Professionsafdelingen i Dansk Sygeplejeråd, ved at deltage i det nordiske samarbejde, NOSAM og ved at være repræsenteret i internationale faglige samarbejdsorganer som IFNA, WFCCN og EfCCNA. Dette arbejde kan du også læse om på hjemmesiden. Det kan være svært i en travl hverdag at holde sig orienteret. Derfor tilbyder vi den hjælp, at du kan tilmelde dig en mailservice, som sender besked, når der er nyheder på hjemmesiden. (Gå ind på ”nyheder” øverst på siden, tryk ”se ﬂere” og øverst på denne side kan du tilmelde dig med et enkelt tryk). Ind- og udmeldelser af FSAIO, valg til bestyrelsen og tilmelding til bl.a. landskurser sker nu og fremover via hjemmesiden. Dette var en status for hjemmesi-

den i den nuværende form. I løbet af det kommende år skal alle de faglige selskabers hjemmesider ﬂyttes over i DSR’s nye portal og en række ting vil derfor ændre sig. FSAIO er udvalgt til at være blandt de første, der skal ﬂytte og jeg glæder mig til udfordringen. Min forhåbning er, at siden vil blive lidt

nemmere at arbejde med og at orientere sig i for vores medlemmer. Får du en god ide, har du lyst til at starte en debat eller vil du gerne offentliggøre et arrangement så skriv til webnursen dsoederberg@gmail.com

Studiestøtten v/ Lone Juhl

Der er i 2011 givet studiestøtte til 20 sygeplejersker til EfCCNa kongressen, som blev afholdt i København. Desuden ﬁk 14 sygeplejersker, som deltog i internationale kongresser, studiestøtte. Disse sygeplejersker kom fra følgende specialeområder: 9 opvågningssygeplejersker, 4 anæstesisygeplejersker og 1 intensivsygeplejerske. Bestyrelsen i FSAIO er utrolig glade for at kunne bevilge støtte til medlemmernes faglige udvikling og international networking via studiestøtteordningen. Mange har sendt deres beretning om rejsen til os (hvilket er et krav), og referaterne kan ses på www. dsr.dk/fsaio. Det er en fornøjelse at være studiestøtteansvarlig i FSAIO, da selskabet prioriterer at give et godt til-

skud til medlemmerne. Kriterierne for at komme i betragtning er; 1 års medlemskab af FSAIO, rettidig elektronisk indsendelse af ansøgning, samt at turen går udenlands og at det ikke er en del af specialuddannelsen som afvikles for støtten. Se hjemmesiden. I 2012 afholdes der i foråret kongres i Kroatien for intensivsygeplejersker og kongres i Slovenien for anæstesisygeplejersker. I den udstrækning FSAIO er bekendt med en international kongres, annonceres det på hjemmesiden. Hvis medlemmer har kendskab til internationale kongresser, der kunne være af interesse for andre, er I velkomne til at maile til undertegnede eller til webmasteren. Så vil vi formidle dette til øvrige medlemmer.

Regionale arbejdsgrupper v/ Bente Buch

Formålet med arbejdsgrupperne er at styrke den faglige udvikling indenfor specialerne. Der oprettes arbejdsgrupper i relation til medlemsantallet i FSAIO, hvilket vil sige at der i 2011 var plads til 5 intensiv-, 5 anæstesi - og 3 opvågnings arbejdsgrupper. Følgende regioner har arbejdsgrupper Anæstesi: Region Syd, - Midt, - Nord, Sjælland og Region Hovedstaden. Opvågning: Region Sjælland og Hovedstaden i en samlet gruppe, Region Midt og Nord i en samlet gruppe, samt Region Syd. Intensiv: Region Sjælland, - Midt og Region Syd. Hovedstaden var hvilende og Nord er nedlagt, såfremt medlemmer fra disse regioner ønsker at danne en gruppe bedes de læse kommissoriet på hjemmesiden og kontakte bebuch2003@yahoo.dk Som FSAIO’s kontaktperson til arbejdsgrupperne, har det været en fornøjelse at deltage i og mærke jeres engagement på årsmøderne. Bestyrelsen har deltaget i 3 årsmøder hvor Regionsdannelse og fusioner generelt fylder meget, forståeligt nok, og DDKM trængte sig på og blandede sig med de gode faglige indlæg.

Opvågningsarbejdsgrupperne afholdt af Region Syd på OUH d. 17. maj OPVÅGNINGSARBEJDSGRUPPERNE havde et børnetema og DDKM på programmet. Der var mange deltagere og midt i det hele, var et festligt indlæg i form af 2 hospitalsklovne. De afbrød et foredrag Astrid Weltzer havde om udskrivningskriterier til børn, hun blev noget overrasket, men fandt hurtigt en grimasse der kunne passe;). Det ambitiøse program og tilrettelæggelsen af dagen viser et stort engagement og meget aktive opvågningssygeplejersker i hele landet. Den arrangerende gruppe havde valgt at invitere frit fra de øvrige grupper, hvilket resulterede i vældig mange deltagere. Anæstesiarbejdsgrupperne afholdt af Region Midt på DSR Kredskontoret i Århus d. 25. maj ANÆSTESIARBEJDSGRUPPERNE havde planlagt dagen med indlæg om blokstuer, om hjertepatienter, om anæstesi til robotassisteret kirurgi og særligt fyldte omlæggelser af specialer og præhospitalsbehandling med paramedicinere, et kontroversielt emne. Der blev også præsenteret et E-learningsprogram og stemningen var god. Især i slutningen af dagen, beriget af hinandens selskab, var alle ildsjæle tændt.

En stærk kombination til måling af akutparametre AQT90 FLEX

ABL90 FLEX

s !NALYSE AF HJERTE KOAGULATIONS INFEKTIONS

s MÍLTE PARAMETRE INKLUSIV LAKTAT OG BILIRUBIN

OG GRAVIDITETSMARK RER FRA EN ENKELT PR VE

s /P TIL PR VER I TIMEN

s -ÍLER PÍ KUN «L BLOD

s /VERLEGEN ANALYTISK PR CISION

s 0R VERESULTAT PÍ BARE SEKUNDER

s !UTOMATISERET OPBLANDING OG MÍLING

s -AKSIMAL OPPETID ALTID KLAR

s )NGEN KONTAKT MED BLOD ELLER AFFALD

s &ULD DATAUDVEKSLING

s &ULD REMOTE SUPPORT I 0/#

Simpler, faster, better

Intensivarbejdsgrupperne afholdt af Region Midt på Århus sygehus Nørrebrogade d. 8. juni INTENSIVARBEJDSGRUPPERNE gentog dagsorden fra sidste år, Region Midt og syd var til stede. Mødet blev indledt med et foredrag af sygeplejerske Dorte Jensen om ”Organdonation - udrykningsteam fra Neurokirurgisk afd.” Et team hun er en del af. Der var ﬂere helt nye medlemmer med

og det var dejligt at hilse på jer. Slutteligt blev vi inviteret til foredrag med Peter Lund Madsen. Se venligst referaterne fra 2011 årsmøderne på hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio Årsmøder for 2012 annonceres i Dråben af de enkelte grupper, jeg glæder mig til at møde jer alle igenJ

WFCCN v/ Lone Juhl FSAIO er medlem af WFCCN (World federation of critical care nurses). Denne verdenssammenslutning af intensivsygeplejersker blev stiftet i 2001. Den stiftende generalforsamling bestod af 8 lande: Australien, New Zealand, Storbritannien, Filippinerne, Korea, Canada, Hongkong og Danmark. Det er 11 år siden, og organisationen tæller nu 39 lande. Ruth Kleinpell (USA) er præsident for WFCCN, valgt i Danmark i 2011 og Belle Rogado fra Filippinerne er sekretær. Kasseren er Verdrun Dumbovic’ (Kroatien). Ged Williams (Australien)er trade and liasion (arb. med fundraising og samarbejde). Det koster ikke noget at være medlem for FSAIO´s medlemmer, WFCCN får enkelte midler af forskellige sponsorer, og ellers arbejdes der gratis i organisationen. Der afholdes årligt internationale kongresser, hvor WFCCN støtter disse

med organisatorisk rådgivning. Den Kroatiske sammenslutning for intensivsygeplejersker holder sammen med WFCCN konference i 2012 i Šibenik. I tilknytning til denne kongres, bliver der afholdt årsmøde i WFCCN, hvor undertegnede deltager. I 2013 er der d. 28. Aug. – 1. Sept. verdenskongres i Durban, som lægger sig op af lægernes kongres. Læs mere om WFCCN Tidskriftet ”CONNECT” er ofﬁcielt tidskrift for både WFCCN og EfCCNa. CONNECT kan opfattes som en ejournal hvor der kan skrives/beskrives forskellige forhold fra intensivafdelinger, der kan være interessante at dele med andre lande. Der kan således både sendes videnskabelige og ikke-videnskabelige artikler. Adgang til CONNECT er gratis for alle.

ICPAN v/ Bente Buch Efter 12 måneders forberedelse, i form af telefonkonferencer, blev den første verdenskongres for perianæstesi (opvågnings) sygeplejersker en realitet. Personligt var det en stor udfordring og fagligt blev den en stor berigelse. Det interessante foredrag, vi besøgte et canadisk hospital og sugede til os af deres organisering, men jeg erfarede også at vi er godt med i Danmark og dette til trods for at vi ikke har det samme antal akademisk uddannede

sygeplejersker. Spændende at se frem til den næste kongres i 2013. Hold øje med hjemmesiden og sæt gang i artikel og posterproduktionen piger ;-) FSAIO sørgede for at 15 danske opvågningssygeplejersker ﬁk studiestøtte. Danske sygeplejersker præsenterede foredrag fra Rigshospitalets EASP enhed og vi havde en dansk poster fra OUH. Jeg ved at vi gjorde et stort indtryk og ser frem til den næste verdenskongres i 2013.

DRÅBEN – Danmark v/ Nina Lennert I samarbejdet med Dråben Danmark har vi afholdt 1 møde i efteråret. Her drøftede vi bl.a. muligheden for at få bladet på nettet. En udvikling vi ser på mange andre områder. Dette kan ikke umiddelbart lade sig gøre, da Dråben er et privat og uafhængigt blad, dog afhængig af reklameindkomsterne. Dråben Danmark ser det positive i at vi kan have et blad i hånden, få læst artiklerne og blive bekendt med reklamerne. Ellers korresponderer Dråbens redaktion og jeg for en stor del via

mail. Jeg samler hovedsageligt materiale ind fra bestyrelsen som ønskes udgivet. Det kan være referater fra studiestøttemodtagere som har haft en god og indholdsrig kongres i udlandet. Ligeledes kan der bringes referater fra møder i vore samarbejdsorganisationer, f.eks. EfCNNa, NOSAM, WfCNN, IFNA Jeg ser frem til fortsat gode indholdsrige møder med Dråben.

European federation of Critical Care Nursing Associations v/ Mette Ring

Der blev i 2011 holdt to møder for repræsentanterne. Første møde var I København forud 4th EfCCNa Congress & FSAIO Spring Congress. På mødet blev de sidste praktiske opgaver omkring afvikling af kongressen uddelegeret. Alle EfCCNa repræsentanterne mødte op dagen inden kongressen og det var spændende at tage i mod dem her i Danmark. Som allerede beskrevet forløb kongressen planmæssigt og med succes. Det var en stor oplevelse at være med til at arrangere en international kongres. På kongressen blev der uddelt spørgeskemaer til alle kongresdeltagerne, dette med henblik på at kortlægge forskelle i sedationspraksis, set i et europæisk sammenhæng. Efterfølgende er der blevet arbejdet på at skrive en videnskabelig artikel ud fra de udfyldte spørgeskemaer. Når artiklen publiceres vil det fremgå af hjemmesiden: www.efccna.org eller

FSAIO`s hjemmeside www.dsr.dk/fsaio Det andet møde for EfCCNa-repræsentanterne blev afholdt i Jerusalem i Israel. Der blev der primært arbejdet i de forskellige grupper repræsentanterne er delt op i. Der ud over blev et nyt medlemsland optaget. Med Malta er der nu 25 medlemslande i EfCCNa. Den 5. EfCCNa – kongres er allerede under planlægning og ﬁnder sted i Serbien i maj 2013. Følg med på hjemmesiden www.efccna2013.org På FSAIO`s hjemmeside ﬁndes endvidere link til EfCCNa Newsletter udgivet i efteråret 2011. Det internationale samarbejde fortsætter i 2012 under samme motto som tidligere: Working together – achieving more

0( , ($ * ( ' )" # ,.( &$"&)*% % ) 1 "* , ( , #/)% % (% * # ! ( , %, )* ( % % %+ & ( $* % # % ( ( ( * ) % % #/ % &$"&)*% % ( * # % % )'(& +"* ( !

" -)* &( *&( .#*

)* &( *&( .#*

( + # (+%% * #

&(* ( %" +% #

Mediq Danmark KĂ¸ge, Kornmarksvej 15-19, 2605 BrĂ¸ndby, Tlf. 4690 1400

IFNA v/ Dorte Söderberg

Verdensorganisationen for anæstesisygeplejersker har eksisteret siden 1989. Danmark har været medlem siden 1997 og i skrivende stund er der 35 medlemslande. Formålet med IFNA er bl.a. at samarbejde om udvikling af anæstesiuddannelsen, at støtte den faglige udvikling indenfor anæstesisygeplejen, at give mulighed for efteruddannelse samt at fremme anerkendelsen af anæstesisygepleje som selvstændigt fag på verdensplan. Da jeg, som nyvalgt IFNA-repræsentant i FSAIO’s bestyrelse, ikke sidder i nogen af de etablerede arbejdsgrupper, kan jeg endnu se frem mit første møde i IFNA. Dette vil ﬁnde sted umiddelbart inden verdenskongressen i maj 2012. I årets løb har jeg oplevet, hvor meget den moderne teknologi kan lette det internationale samarbejde. På baggrund af en problemstilling omkring Propofol administration og opgaveglidning - også kendt som NAPS – indledtes en undersøgelse pr. mail fra IFNA-repræsentanten i Taiwan. Repræsentanter fra alle 35 medlemslande blev spurgt om: 1) brug af Propofol, 2) hvem der kan give Profofol og 3) hvilke personalegrupper, der kan udføre ”tung sedering”. I de efterfølgende 2 uger bugnede min indbakke af svar fra alle afkroge af verden. Jeg afventer fortsat analysen

af svarene, men jeg synes, at det er et godt eksempel på at det internationale samarbejde dels rummer perspektiver og dels har fået lettere vilkår at arbejde under. Jeg har også besvaret et spørgeskema, udsendt af IFNA’s Practice Committee, som i en undersøgelse vil kortlægge kompetenceniveauet for alle non-phycicians, det vil sige anæstesisygeplejersker og andre som giver anæstesi både i medlemslande og ikke-medlemslande. Desuden skal undersøgelsen afdække de kvaliﬁkationer, der er nødvendige for at praktisere som anæstesisygeplejerske i de forskellige lande og kortlægge de organer, som har tilsyn med disse forudsætninger. Danmark har en repræsentant, Jakob Vedtofte, siddende i denne arbejdsgruppe. Fra IFNA’s bestyrelse er der fremkommet et ønske om, at de nationale repræsentanter sidder i arbejdsgrupperne min. 4 år, da der ellers går meget tid og kompetencer tabt i den løbende udskiftning. Dette er drøftet i FSAIO’s bestyrelse og vi har taget beslutning om at følge dette ønske, således at den siddende repræsentant følger IFNA’s valgterminer fremfor FSAIO’s. I 2012 afholdes verdenskongres i Ljubljana, Slovenien fra 26-29/5. Programmet er ved at være på plads og

*/ )%

! % + + # ) + ( $ +"$ &# &"& 0) % '(- ) ' + ) ) ,& +"'& '( ) # %# " %% ! #) ( " ! $ ! ! # "& ! # %# " %% ! #) $ # # $ # ! ! " # & 2$&$/ # $+! ) ( / - & $$ )0 ... %'$&$/ # # , & # ! + "& ! + % ! # *! ! ! ' ! % ! " ! ! , & # ! !$ &! #

kan ses på www.wcna2012.com. FSAIO har besluttet at støtte kongressen med 1000 euro. Danmark har 3

foredragsholdere og er således godt repræsenteret.

NOSAM v/ Dorte Söderberg og Nina Lennert NOSAM er en nordisk samarbejdsorganisation for anæstesi- og intensivsygeplejersker. Samarbejdet består i et årligt møde, der afholdes på skift i de nordiske medlemslande: Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland og Danmark. I maj 2011 var Sverige vært for mødet, som blev afholdt i Malmø. Som nye i denne sammenhæng er det lidt af en øjenåbner at opleve, at vi jo sagtens kan tale sammen – bare det foregår langsomt. Inden mødet fremsender hvert land en landsrapport, der indeholder de aktuelle problemstillinger – fagspeciﬁkke og organisatoriske man hver især har. Eventuelle projekter og deres resultater, der arbejdes med, fremlægges på mødet. Arbejdet mellem møderne foregår via mail. Målet er, at vi opdaterer hinanden om aktuelle spørgsmål i de respektive lande. Eksempler på emner: • Oversigt over uddannelsessystemer i de nordiske lande (evt. til offentlig-

gørelse på de enkelte landes hjemmesider) • Tilgang til specialistuddannelserne. • Arbejdsmuligheder i de to specialer • Præsentation af initiativ om etablering af en nordisk børneanæstesiuddannelse. Initiativet udgår fra Rigshospitalet og NOSAM overvejes som paraplyorganisation. • Kommunikation med medlemmerne (Web, tidsskrift, Facebook, nyhedsbreve) Næste NOSAM møde ﬁnder sted på Island 4.-6. maj 2012 At være NOSAM-repræsentant giver mulighed for at deltage i de andre landes landskurser og vi var begge i Stockholm til svenske fagdage i november. Det var en stor oplevelse – både fagligt og socialt. 20.-21. september 2013 skal FSAIO arrangere NOKIAS i samarbejde med NOSAM og de praktiske forberedelser er allerede i fuld gang. Kongressen bliver holdt på Tivoli Congress Centre i København.

Vil du forebygge intubations traumer? Vil du undgå aspiration? Kan du være sikker på korrekt placering? Vil du beskytte din patient? Det kan du nu! LMA Supreme™ – er den første engangs LMA larynxmaske med indbygget dræneringskanal. Med dræneringskanal, sikker placering og større cuff-tæthed er LMA Supreme en endnu bedre larynxmaske. LMA Supreme er utrolig let at placere. LMA Supreme samler alle fordelene fra tidligere LMA larynxmasker i et. LMA Supreme er den mest avancerede LMA larynxmaske som din luftvej har brug for.

Manufactured by: The Laryngeal Mask Company Limited Le Rocher, Victoria, Mahé, Seychelles

Authorised EU Representative: LMA Deutschland GmbH Mildred-Scheel-Strasse 1 Bonn, Germany www.LMACO.com

GM Medical A/S 4557 0881 · info@gm-medical.dk · www.gm-medical.dk Copyright© 2008, The Laryngeal Mask Company Limited LMA, LMA Supreme, The Laryngeal Mask Company Limited logo and its component parts are trademarks of The Laryngeal Mask Company Limited. The LMA Supreme™ is protected by a series of granted and pending patents, each covering a distinctly unique invention.

The next generation.

Indkaldelse til årsmøde for Intensive arbejdsgrupper Onsdag den 6. juni 2012 kl. 09.30 – 15.00 DSR s lokaler i Fredericia, Vejlevej 121 7000 Fredericia.

Program: 09.30 – 09.45 09.45 – 09.50 09.50 – 10.00 10.00 – 10.45

10.45 – 11.00 11.00 – 12.15 12.15 – 13.00 1300 – 14.00 14.00 – 14.15 14.15 – 14.45 14.45 – 15.00

Kaffe, the og rundstykker Velkommen Præsentationsrunde Afslutning af behandling på intensivt afsnit – faglige, etiske og samarbejdsmæssige udfordringer. Ved Hanne Irene Jensen Pause Bestyrelsen har ordet Frokost Indlæg fra grupperne Kaffe og the Evt. Afrunding og tak for i dag

Interesserede fra arbejdsgrupperne og fra bestyrelsen bedes tilmelde sig til Lis Hedegaard E-mail: Lishedegaaard@ hotmail.com senest d. 20 maj 2012.

Med venlig hilsen Trekantens interesse gruppe for intensiv sygepleje – en del af den intensive arbejdsgruppe i Region Syd.

GE Healthcare

See the individual in the information Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling. Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/S Park Allè 295, 2. sal 2605 Brøndby T: 4329 5700 F: 4329 5701

Avance® carestation

VELKOMMEN TIL 4. NATIONALE ÅRSMØDE FOR OPVÅGNINGSGRUPPEN VED FSAIO MANDAG D. 16/4 2012 KL. 9.30 – 15.00 PÅ PATIENTHOTELLET, BYGNING 19 E AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL NØRREBROGADE, 8000 ÅRHUS C

PROGRAM • KL. 9.30

VELKOMST, KAFFE, THE` MED RUNDSTYKKER SAMT GODKENDELSE AF SIDSTE REFERAT

• KL. 10.15 VÅGN OP I DE BEDSTE OMGIVELSER – MUSIK, LYS OG INDRETNING, OPLÆG VED: METTE LANGVAD ”PRÆSENTATION AF LYDMILJØET I OBS-AFDELINGEN SAMT UDVIKLINGEN OMKRING PATIENTFOKUSEREDE HØJTALERE”, HERUNDER STUDIEBESØG PÅ OBS-AFDELINGEN. RUNETØNNES ”HVORLEDES PÅVIRKER HOSPITALS- OG ARBEJDSMILJØET PERSONALETS OG PATIENTENS TRIVSEL”

• KL. 12.00 FROKOST • KL. 13.00 ”LANDET RUNDT” • KL. 14.00 EVT. UDDANNELSE INTENSIV- OG SI-

A NM

RK ANÆS

MANGE VENLIGE HILSNER OPVÅGNINGSGRUPPEN MIDT/NORD

SK EJER ER I D A

• KL. 15.00 TAK FOR I DAG

IN VÅGN GSSYG

L EP

• KL. 14.30 KAFFE OG EVALUERING

TILMELDING TIL DORTHE JAKOBSEN PÅ doja@rn.dk eller 50417334 SENEST D. 1/4 2012

a division of Medtronic

Enkel, men samtidig soﬁstikeret ®

LIFEPAK 20 monitor/deﬁbrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste deﬁbrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

SI-

A NM

RK ANÆS

At sikre selskabets fortsatte beståen og berettigelse ved at:

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

Mål for FSAIO

✔

Overholde de af Dansk Sygeplejeråd (DSR) udarbejdede vedtægter for Faglige selskaber

✔

Samarbejde med DSR

✔

Højne det faglige niveau og synliggøre sygeplejen ved at arrangere og afholde landskurser

✔

Bidrage til at DRÅBEN DANMARK består, for at sikre formidling af nyheder og information, samt faglige artikler til medlemmerne

✔

Arbejde for at sikre specialuddannelserne til anæstesi- og intensivsygeplejersker

✔

Arbejde for efteruddannelse til opvågningssygeplejerskerne

✔

Repræsentere danske anæstesi-, intensiv og – opvågningssygeplejersker i det nordiske og internationale samarbejde

✔

Arbejde for at fremme det tværfaglige samarbejde mellem medlemmerne

✔

Arbejde for at der er specialuddannede sygeplejersker i anæstesiog intensivafdelingerne

✔

Arbejde for en sund økonomi

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` " `a^` ^cY bZY \dYZ ^YZZg 66

Strategiske printløsninger INTEGREREDE PRINTLØSNINGER Hos en række af vores større kunder inden for både medicinalindustrien og øvrige industrier har vi løftet Print-on-Demand til et endnu højere niveau. Her er der tale om integrerede printløsninger, hvor vi indgår direkte i kundens supply chain i et lukket it-system.

FÆRDIGVARER/STANDARDVARER Gennem mange år har Rosendahls Print·Design·Media været førende, når det gælder levering af standardtryksager (blanketter, bestillingskort mv.) til bl.a. læger og tandlæger. I dag er også denne del af virksomheden i vid udstrækning automatiseret i kraft af vores brugervenlige webshop. Kig ind på: www.htodense.dk

OFFSET Rosendahls Print·Design·Media har rødder tilbage til 1927. Vores innovative og proaktive tilgang til markedet og kundernes behov er derfor funderet i en solid faglig indsigt og en bred kompentence. Ud over de behovsstyrede printløsninger leverer vi stadig traditionelle offset-tryksager.

ISO-CERTIFICERINGER Som endnu et udtryk for vores kompetencer som strategisk print- og logistikpartner producerer Rosendahls Print·Design·Media i henhold til Good Manufacturing Practice (GMP). Samtidig er vi certiﬁceret efter såvel DS EN ISO 9001 (kvalitet) og DS EN ISO 14001 (miljø), ligesom vi har vores egen kvalitetskoordinator til at sikre den kontinuerlige udvikling af vores kvalitetsprocesser i både projektledelse, produktion og logistik.

Rosendahls A/S · Landbrugsvej 20 · DK-5260 Odense S · www.htodense.dk · mail@htodense.dk · T +45 66 12 60 91

Fluido Junior Bl d og væ Blodæskevarmer k

KKeep it simple

! 0HG&RUH

Fluido Junior Blod og væ Blodæskevarmer • Garanterer tem mperatur ved flow p på 55-120 ml/min • Klar og primet på 10 sekunder • Kun 1 betjening gsknap • 3 års garanti

MEDCORE er forhandler f h dl aff fforskkkellige lli lløsninger i iindenfor d f temperaturregulering. Fluido Ju unior er en af løsningerne til opvarmning af blod og væskeer, ligesom vi har løsninger til køleterapi samt forced air wa arming. Kontakt os gerne for at høre næ ærmere: MedCore Danmark A/S Immerkær 54, 2650 Hvidovre Tlf: (+45)36456517 www.medcore.dk 0HG&RUH

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

A NM

RK ANÆS

STUDIESTØTTEORDNING Målet med studiestøtteordningen er at give medlemmer af FSAIO mulighed for at komme til udlandet i forbindelse med: • studieophold • kongresser • kurser Betingelserne for at komme i betragtning: • studieopholdet/kongressen/kurset skal have relevans for specialerne: intensiv/anœstesi/opvågning. • arrangementet skal vœre uden for Danmark • man skal have vœret medlem af FSAIO min. 1 år på ansøgningstidspunktet • man skal have søgt arbejdsgiver om tjenestefri og økonomisk støtte INDEN man søger FSAIO. Kopi af svar fra arbejdsgiver skal vedlœgges ansøgningen. • man skal oplyse, hvor man ellers søger støtte • anslået budget skal vedlœgges • der skal vœre en udførlig begrundelse for at deltage • Ansøger skal skrive et resume af arrangementets faglige højdepunkter og sende det elektronisk til lonejuhl@gmail.com senest en måned efter studieopholdet/kongressen. Ansøgningsskema: Ansøgningsskemaet kan hentes på hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio, gå ind under studiestøtte, udfyld skemaet, og send det elektronisk til Lone Juhl, mail: lonejuhl@gmail.com kopi af, eller indscannet kopi af brev fra arbejdsgiver om tjenestefri og evt. bevilling af penge til arrangementet bedes vedhæftet mailen. Ansøgninger fremsendes senest 3 måneder før arrangementet ﬁnder sted. Vær opmærksom på at fristen for ansøgning kan fremrykkes ved kongresser som NOKIAS, WCNA, EFCCNA, WFCCN, dette offentligøres i Dråben og på hjemmesiden. Alle ansøgninger behandles af hele bestyrelsen. Der kan maksimalt gives 5000 kr. til et arrangement. Navne på alle studiestøttemodtagere vil blive bragt på hjemmesiden, www.dsr.dk/fsaio fra December og 3 måneder frem.

Opslagstavlen: H²i `gnY h ✗ ^ `VaZ cYZgZc Y# *# d`id WZg '%&' IZbVYV\ ^ @³WZc] Vkc Ä & YV\ bZ Y hZhh^dc Zg bZY VaaZ heZX^V aZg# 6c²h iZh^ " >ciZch^k " Dek \c ^c\

Vi W h` ZiV a gh" Z `dc i^c\ Zci

h ;H6>D

]

c Yj

V =Zg `

Zh^ b b _Z

iZgZi Zg deYV Z k ZWVii ^ a Y Z ZhhZg " 7 \ ^ V\a dc\g [ ` ^ \ Z d iV\ V[ jghZg " 9Za ZahZg cYZ ` Y a Z Z b db Z Vcb " HZ ` g a²h Z a a Z ZaYZ d\ " 6cb \Zg i^`aZg g V Z [V\W³ [V\a^\ ViZg! g Z [ Z Z g " A²h kZg kZ \ YhWgZ Z de V ] n [h V^d c ^\ i^a g#Y`$ h Y Y # Z Y l ll " BZa Y e c ^ \ ^ Y " @a^`

;H6>D V [] <ZcZgV daYZg a[d Y# '+$( ghVba^c\ "& `a# &+ "& ' +/ =diZa 8 *% e dblZa a ^ @daY^c\ #

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`

9 CD@ Zg V[ ] d >6H Y# ' aYZh hZe % iZb #"' ^ I^k WZg '% &# da^ @ & dc\ ( gZh 8Z ^ @³ WZc ciZg ]Vk c#

Regionsgrupper for anæstesi- intensiv- og opvågningssygeplejersker Lokale arbejdsgrupper i regionerne, som er nedsat med det formål at styrke den faglige udvikling indenfor anæstesi – intensiv – og opvågningssygepleje, kan ansøge FSAIO om økonomisk støtte til driftsomkostninger. Med udgangspunkt i medlemstal ydes der tilskud til 5 anæstesi – 5 intensiv og 3 opvågningsgrupper. Hvor det geograﬁsk er en fordel kan grupperne dele sig i 2, og som følge heraf dele tilskuddet. Der kan max. søges kr. 15.000,00 kr. pr. år pr. gruppe. Ansøgningsfrist for tilskud fra FSAIO d. 1. maj. Betingelser og forpligtelser: - Arbejdsgruppens medlemmer skal være registrerede, betalende medlemmer af FSAIO. - FSAIO oplyses om navn og adresse på samtlige af gruppens medlemmer. - FSAIO bekendtgøres med hvem der er formand, kasserer og referent. - FSAIO bekendtgøres med gruppens årsplaner. - Arbejdsgruppen udarbejder budget for det kommende år og aﬂægger regnskab for det forgangne år. Regnskabsåret er fra 1. maj til 30. april. - Den økonomiske støtte skal bruges til møder, faglige arrangementer, temadage og studiekredse for sygeplejersker. - Referater tilsendes FSAIO´s kontaktperson, som får referatet lagt på hjemmesiden. Årsmøde afholdes på skift blandt regionsgrupperne i alle specialer i foråret. FSAIO støtter den afholdende gruppe med 5.000,00 kr. til dækning af udgifter til lokaleleje og forplejning.

SI-

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG

SK EJER ER I D A

A NM

RK ANÆS

L EP

Kontaktperson: Bente Buch, Ordrup Jagtvej 97, 2920 Charlottenlund, Tlf: 35457210. Mail: bebuch2003@yahoo.dk

Vi søger Intensiv, anæstesi og opvågningssygeplejersker til vikariater i hele Norge

Vi vandt licitationen i hele Norge

Uni-care er endnu en gang er kommet ” i det ﬁne selskab”. Forstået på den måde, at vi er en troværdig og yderst kompetent medspiller indenfor vikarbureauerne.

Alt dette betyder at vi søger nye vikarer I praksis betyder det, at vi er med som fast aftaleleverandør indenfor følgende områder: -

Intensiv ( alle specialer, også Brandskade og opvågning ) Neonatalogi Pædiatri Anæstesi Operation Skadestue Dialyse Onkologi Geriatri Psykiatri Jordemødre

Hvis du er interesseret i et eller ﬂere vikariater i perioden fra uge 26-33 hvor behovet er ekstra stort, så lad os høre fra dig nu. Vi får brug for DIG. Kan du noget udover sommeren hører vi naturligvis også gerne fra dig. Har du gode kollegaer, som også kun tænke sig at komme til Norge, så må de endelig kontakte os. Man kan enten ringe til os +45 86 78 78 98 eller maile til os kontakt@uni-care.dk, Vi er ”toptunede” til sommeren og har gearet op på vores kontor på havnen. Glæder os til at høre fra dig.

Uni-Care ApS Marselisborg Havnevej 58 st. · 8000 Århus C Tlf: +45 8678 7898 · Fax: +45 8678 7858 kontakt@uni-care.dk · www.uni-care.dk

KZ_aZYc^c\ [dg ^cYa²\ ^ Æ9g WZcÇ 6aaZ ^cYa²\ YZg ³ch`Zh d[[Zcia^\\_dgi! W³g ^``Z [naYZ bZgZ ZcY * h^YZg ^ 9g WZc XV# (%%% VchaV\ eg# h^YZ # IZ`hiZc hZcYZh e bVâ Vg`^kZgZi ^ LdgY! LdgYEZg[ZXi ZaaZg 6H8>>"[dgbVi 2 `jc iZ`hi # 9^\îVaZ WâaZYZg hZcYZh hdb e]didh]de Zeh"Òa ^ Zc de" a³hc^c\ e (%% Ye^ ZaaZg _e\"Òa ^ h hidg Zc dea³hc^c\ hdb bja^\i# ;didh hVi ^cY ^ ldgY"Yd`jbZciZg ZaaZg \^[" _e\"ÒaZg ]ZciZi [gV ]_ZbbZh^YZg Zg ^``Z Z\cZi iâ ign`# EVe^gWâaZYZg h`Va k²gZ dg^\^cVa[didh ^``Z eg^ci ZaaZg `de^# GZYVì^dcZc WZ]VcYaZg ^cYa²\$Vgi^àZg e ) ga^\Z gZYV`" i^dchb³YZg# EjWa^XZg^c\hi^YhejcìZi WZhiZbbZg gZYV`" i^dcZc! d\ Zg V[]²c\^\ V[ Wa#V# hid[b²c\YZ d\ VìjVaîZi Ä YZg[dg `Vc YZg \dYi \ cd\Zc i^Y [gV k^ ]Vg bdYiV\Zi Yî ^cYa²\ iâ YZi Wg^c\Zh ^ WaVYZi# K^ WZhig²WZg dh e Vi \^kZ Zc iâWV\ZbZaY^c\ c g k^ bdYiV\Zg hid[ iâ 9g WZc#

GZYV`i^dcZc e iV\Zg h^\ ^``Z cd\Zi VchkVg [dg gZhja" iViZg! ]daYc^c\Zg! bZc^c\Zg d#a# YZg b iiZ [gZb\ V[ Vgi^`aZgcZ ^ 9g WZc# 9ZVYa^cZ/ bVgih cg# &*# _VcjVg

_jc^ cg# &*# Veg^a

HZcYZh i^a/ EZiZg 7gjh\VVgY =#8# 6cYZghZch KZ_ '+* .-%% =_³gg^c\ Ia[#/ (% '* -- ), :"bV^a/ Wgjh\VVgY5]Vh#Y`

hZeiZbWZg cg# &*# _ja^

YZXZbWZg cg# &*# d`idWZg

% "! $ ! !

Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk

+45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 tgm@tgm-teknik.dk

Afsender: Dråben Danmark, Agerbølparken 26, 7323 Give

Magasinpost SMP ID-nr. 46182

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` " `a^` ^cY bZY \dYZ ^YZZg