Draaben_2011_01_low by Redaktør/Dråben

>HHC %.%)"%+)&

SIRK ANÆS T

I^Yhh`g^[i [dg Vc²hiZh^" ^ciZch^k" d\ dek \c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

'+# g\Vc\ # BVgih '%&& # Cg# & lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`

A NM

9Gu7:C 96CB6G@

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

' %&$) ($ ##$)# & *$!)( $# &, * #( ! ( $# %%! ( $# %52!,,9 $*534%$ %.4),!4/29 33)34 : ! .%7 /04)/. &/2 ) ()3 "2%!+4(2/5'( 4%#(./,/'9 %-0,/93 %52!,,9 /.42/,,%$ %.4),!4)/. 4(!4 !,,/73 4(% 0!4)%.4 4/ #/.42/, "2%!4().' 0!44%2.3 !.$ 4)$!, 6/,5-%3 9 53).' 4(% 3!-% ).054 3)'.!, !3 4(% $)!0(2!'- ) 02/6)$%3 2%30)2!4/29 5.,/!$).' ). 39.#(2/.9 7)4( 4(% 0!4)%.4;3 2%30)2!4/29 %&&/243 80%2)%.#% 4(% 02%$)#4)6% 0/7%2 /& .%52!, -/.)4/2).' "4!). %.(!.#%$ +./7,%$'% &/2 ).&/2-%$ #,).)#!, $%#)3)/.3 4/ !#()%6% /04)-!, #/.$)4)/.3 &/2 4(% 0!4)%.4

The product may be pending regulatory approvals to be marketed in your country. Contact your MAQUET representative for more information about SERVO-i with NAVA, or go to: www.maquet.com/nava

+ ( - "%$+ & # )" # $&( : (% /,$ 4!.$!2$

!15%4 2)4)#!, !2% /,.! 7%$%. (/.% 777 -!15%4 #/

9Gu7:C 96CB6G@ I^Yhh`g^[i [dg Vc²hiZh^" ^ciZch^k" d\ dek \c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` 6chkVgh]VkZcYZ gZYVì³g d\ [dggZic^c\h[³gZg/ ?Vc CdgbVcc @g^hiZchZc 6\ZgW³aeVg`Zc '+! ,('( <^kZ Ia[#/ ,* ,( *& .* :"bVâ/ YgVVWZc5hid[VcZi#Y` GZYVì^dc/ 6gi^àZg iZ`hiÒa ^ ldgY d\ a^\c# hZcYZh iâ/ EZiZg 7gjh\VVgY =#8# 6cYZghZch KZ_ '+* .-%% =_³gg^c\ Ia[#/ (% '* -- ), :"bVâ/ Wgjh\VVgY5]Vh#Y`

=VccZ H³gZchZc :"bV^a/ ]VcchdZg5gb#Y`

BVg^VccZ GVhbjhhZc :"bV^a/ bVg^VccZTgVhbjhhZc&5 ]dibV^a#Xdb

BV_ 7gîi LgVc g :"bVâ/ lgVcZg5bVâ#iZaZ#Y`

?niiZ 9jh\VVgY :"bV^a/ [gjYjh\VVgY5]dibV^a#Y`

EdhiVYgZhhZ/ ¼9Gu7:C» 9VcbVg` 6\ZgW³aeVg`Zc '+ ,('( <^kZ IZaZ[dc ,* ,( .+ %+ IZaZ[Vm ,* ,( .+ %+ Edhi\^gdcg# - *& -( (* ughVWdccZbZci/ `g# &%%!" ZmXa# bdbh @dciV`ieZghdc ;H6>D " 9g WZc/ C^cV AZccZgi £ghiZYh\VYZ ,! +)%% H³cYZgWdg\ Ia[#/ )' )( (& %. :"bV^a/ c^caZc5a^kZ#Y`

=ZckZcYZahZ iâ ;H6>D " hZ jcYZg WZhingZahZc DeaV\/ (#(%% hi`# Ign`/ GdhZcYV]ah! DYZchZ Ign`àVgZ VccdcXZg/ HZcYZh e bVâ iâ 6cZiiZ ?ZchZc/ V_5]idYZchZ#Y`

Leder Vi har fået en ny bestyrelse med Mette Ring som formand. Vi ønsker de nye i bestyrelsen velkomne, og regner med at det positive og nære samarbejde vil fortsætte. En stor tak til de som forlader bestyrelsen og tak for det gode samarbejde. En speciel tak til Birte Baktoft, som vi har haft et rigtigt godt og nært samarbejde med i mange år. Birte har sammen med sine bestyrelser hævet FSAIO væsentligt. Nogle af de ting, som er blevet bedre og bedre, er de forskellige arbejdsgrupper og at vi har fået opvågningssygeplejerskerne med os. Specialuddannelsen for intensivsygeplejersker er på plads. Disse ting er væsentlige for et godt fagligt selskab. Vi siger tak for de ﬂotte 13 år, og det kæmpe arbejde du har gjort. Vi håber også at DSR vil påskønne dette. Vi siger også tak for de mange fagligt gode artikler hun har skrevet – vi forventer mange ﬂere i fremtiden. En lille personlig tak for alle de gode og spændende diskussioner, som startede på NOKIAS i Oslo/Sandvika ’89, – de bliver forhåbentlig ved. Jeg vil til slut nævne, at man på Rigshospitalet har opdaget fordelen ved, at have specialuddannede intensivsygeplejersker på intensivafdelingen – bedre sent end aldrig. Tag vare på dig selv og dine medmennesker. Jan

Formanden har ordet v/ Mette Ring I skrivende stund er vi lige startet på 2011, så godt nytår til jer alle! Her ved starten af det nye år, bliver der varslet nye besparelser og omorganiseringer indenfor sundhedsvæsnet. For øjeblikket oplever ﬂere medarbejdere indenfor sundhedssektoren, at det kan være svært at få job. Prioriteringer indenfor sundhedsvæsnet bliver dagligt diskuteret. Vi oplever i øjeblikket, at der bruges mange ressourcer på akkreditering. Har det Faglige Selskab nogen holdning hertil? Har akkreditering nogen relation til vores fag og faglighed? Hvad betyder den store koncentration om målelige indikatorer for vores selvstændighed i bevarelsen og udviklingen af fagene? Vi må forholde os til hvad der bestemmer de rammer indenfor hvilke fagligheden udvikles, men endnu mere til de begreber, som styrer vores måde at være faglige på. Som Fagligt Selskab skal vi støtte og give opbakning til medlemmerne. I den nystartede bestyrelse med 4 nye bestyrelsesmedlemmer er der da heller ingen tvivl om at der er masser af engagement og arbejdsiver til fortsat at arbejde for

et inspirerende Fagligt Selskab. Der vil blive arrangeret landskurser og temadage med højt fagligt indhold, ligesom der vil blive givet økonomisk tilskud til at FSAIO`s medlemmer kan deltage i internationale kongresser. En af vores fornemmeste opgaver er at motivere til at den enkelte sygeplejerske udøver professionel pleje og omsorg og samtidig er med til at bevare og udvikle den faglige tilgang. I 2011 og fremover vil FSAIO medvirke til sygeplejens udvikling - specielt indenfor at anæstesiintensiv- og opvågningsspecialerne - samt fremme det kollegiale sammenhold og opmuntre til fortsat dygtiggørelse.

Indholdsfortegnelse

Side

Leder …………………………………………………………………

Formanden har ordet ………………………………………………

Når lungerne svigter, kan teknologien hjælpe ……………………

Elektronisk hotline fra ambulance til hospital ………………………

10th SCINTIFIK CONGRESS of the EUROPEAN RESUCIATION COUNCIL ……………………

Udseendets betydning for læge-sygeplejerske-samarbejde ……

- et synspunkt ………………………………………………………

Bestyrelsen har ordet ………………………………………………

- Formandens beretning 2010 - Opslagstavlen - Regionsgrupper - Bortlodning af Landskursusophold - Mål for FSAIO - Studiestøtteordningen

Vejledning for indlæg i Dråben ………………………………………

safePICO70 – Optimal blodgasmåling fra start til slut

Prøvetagning Klargøring af prøve Prøvemåling Prøveresultat

Korrekt og sikker blodprøvetagning er en forudsætning for et godt resultat ved måling af blodgasser.

Vælg den rigtige sampler. Det er et vigtigt led i blodgasanalysens arbejdsgange, der sikrer et optimalt resultat.

safePICO70 er en arteriesampler med tilhørende kanyle og nålebeskytter. Den praktiske nålebeskytter sikrer, at du og din patient undgår utilsigtede nålestik ved blodprøvetagning. Så kan du føle dig sikker, hver gang du tager en blodprøve.

Alle Radiometers samplere er præhepariniserede med elektrolytbalanceret heparin. Heparindosen forebygger koagler – selv efter forlænget opbevaring.

For yderligere information om safePICO70, se www.radiometer.dk eller kontakt Radiometer Danmark på tlf. 38 27 28 29.

Når lungerne svigter, kan teknologien hjælpe Af stabslæge af reserven ved ﬂyvevåbnet, Benedict Kjærgaard overlæge ved thoraxkirurgisk afdeling, Århus, Universitetshospital i Aalborg

Lungesvigt Det værste problem når lungerne svigter, er iltmangel, og afhængig af sværhedsgraden kan dette medføre døden. Lungesvigt kan også give problemer med for dårlig udluftning af CO2 medførende respiratorisk acidose i varierende grader. Derudover tyder nyere undersøgelser på, at lungesvigt også i sig selv påvirker andre organers funktion, såkaldt remote organ failure. Man kan få lungesvigt af mange årsager, men der er 2 hovedårsager 1. De mekaniske ventilationsbevægelser af lungerne svigter 2. Dele af lungevævet virker ikke rigtigt trods mekanisk påvirkning af lungerne Begge dele inddeles i noget, der kan være forbigående og i noget kronisk Lidt danmarkshistorie om mekanisk ventilation Man har i ﬂere hundrede år kendt til varianter af kunstigt åndedræt, sådan som vi stadig kan gøre det f.eks.

med Rubens ventilations ballon. I 1920érne indførtes maskinelle metoder i behandlingen af åndedrætslammede med ”jernlungen”, som omsluttede patientens krop og med et undertryk fyldte lungerne med luft. Derfor hedder det at ligge i respirator. Der blev udviklet en dansk model af August Krogh i 1931 (1), men det blev ikke nogen større succes og denne form for respirator benyttes stort set ikke mere, selvom den på en måde er mere fysiologisk korrekt end overtryksmetoderne. Den type respirator, der anvendes nu om dage fungerer i princippet ved, at der pumpes luft ned i luftvejene. Denne form for behandling med respirator er en dansk opfindelse, som var afledt af den store polioepidemi i 1952-53. Epidemien ramte navnlig København hårdt, med 2.899 personer ud af en befolkning på 1,2 millioner i hovedstadsområdet. Der havde tidligere været polioepidemier, men denne påvirkede i højere grad nerve-

Smiths Medical har Portex® endotrachealtuben til dit behov..... Uanset om du forventer din patient er intuberet under et kortere eller længere forløb – eller om du blot vil sikre dig, at risikoen for VAP reduceres under intubationstiden ved at vælge vores effektive tube med port for sugning af sekret over cuffen. Choice endotracheal tube - ved korttids intubation (OP)

Soft Seal ® endotracheal tube - ved korttids og længerevarende intubationstid (OP/ITA)

NYHED VAP risikoreduktion

SACETT ™ endotracheal tube - til patienter i højrisiko for aspiration; både i den akutte og mere stationære intubationsperiode (OP/ITA)

Smiths Medical Danmark ApS, Slotsmarken 18, 2970 Hørsholm, tlf: 7027 2095 www.smiths-medical.com

Figur 1. Crosscirculation blev første gang benyttet i 1954, hvor et barn og dets fader ﬁk kredsløbene forbundet, mens barnet gennemgik en åben hjerteoperation for ventrikel septum defekt.

systemet til respirationsmusklerne. I løbet af få uger var det ugentlige antal indlæggelser på Blegdamshospitalet Københavns epidemihospital mellem 200 og 300 polioramte, hvoraf 15% havde respirationsmuskelparese (2). I starten af epidemien døde 90% af personerne med respirations muskel lammelser trods alle tiltag incl. brug af ”jernlungen”. Den senere professor Bjørn Ibsen og andre gjorde sig en del tanker om, hvad patienterne døde af, og det var øjensynligt ikke alene iltmangel, men også sekretophobning i lungerne samt manglende CO2 udskillelse. Man ændrede da strategien og foretog tracheostomi og intubation i trachea og håndven-

tilerede patienterne, da man endnu ikke havde overtryksrespiratorer. Da polioepidemien var på sit højeste, blev omkring 70 patienter manuelt ventileret døgnet rundt, indtil de havde genvundet spontan respiration, hvilket for de ﬂestes vedkommende tog omkring tre måneder. Det var stort set ene medicinske studenter, der foretog denne enorme opgave. Senere i forløbet deltog også tandlægestuderende i arbejdet. Efter indførslen af disse behandlingsprincipper reduceredes mortaliteten inden for få uger fra omkring 90% til 25%. Faktisk blev en del patienter hjulpet allerede inden indlæggelsen, idet man her i landet som det første

Din foretrukne partner inden for diagnostik og monitorering af sepsis Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.roche.com

sted i verden indførte en slags præhospital team, som rykkede ud med ambulance til patienten og hjalp denne på vej til sygehuset. Denne succes gjorde, at der kom udvikling i gang af overtryks respiratorer til aﬂøsning af studenterne. Efter succesen i København diskuteredes livligt i fagtidsskrifter om ventilation med undertryk eller med overtryk var bedst, men det blev overtryksventilationen, der vandt. Faktisk blev den danske model stamfader til den intensiv afdeling, vi har i dag. De seneste års teknologiske muligheder har gjort det muligt at lave respiratorer, der på mange måder tilpasses patientens situation, hvad angår indblæsnings tryk, varighed m.m.m. En mindre ærværdig dansk indsats var udviklingen af den såkaldte Holger Nielsen metode til kunstig åndedræt i akutte genoplivnings situationer. Metoden var i lang tid anerkendt over hele

verden som en dansk udviklet effektiv måde at give kunstigt åndedræt på, men det har senere vist sig at være en nærmest ubrugelig metode. Når kunstigt åndedræt bliver ekstra kunstigt Ca. samtidigt med polioepidemien begyndte man at tænke på mulighederne for brug af den teknik, der senere blev til en hjerte-lunge-maskine. Det skulle bruges til at operere børn med medfødte defekter i hjerteskillevæggen. De første tiltag foregik ved, at kredsløbet fra en voksen med samme blodtype som barnet blev forbundet til barnets kredsløb, hvorefter man kunne lave midlertidig hjertestop på barnet under operationen (ﬁg.1). Disse første operationer foregik i USA af dr. Lillehei og team. Det var meget farlige operationer, men relativt mange børn overlevede (3). Men senere udvikledes maskiner til at overtage

Patient med akut lungeinsufﬁciens bliver koblet til transportabelt ECMO og senere overﬂyttet til Skejby sygehus. Foto: Forfatteren

GE Healthcare

See the individual in the information Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling. Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/S Park Allè 295, 2. sal 2605 Brøndby T: 4329 5700 F: 4329 5701

Avance® carestation

både hjerte og lungefunktionen under operationer. Især lungefunktionen var det svært at udvikle, men i dag er de såkaldte oxygenatorer, der bruges ved hjerteoperationer engangsudstyr, der sælges for få tusinde kroner. Hele udviklingen var i mange år rettet mod hjerte-lunge-maskine udstyr beregnet til hjerteoperationer, men efterhånden som teknologien udvikledes fandt man på at udnytte det til støtte af enten hjerte- eller lungefunktionen ved sygdom i disse organer. Man har på hjertesiden udviklet pumper, som var tiltænkt midlertidig behandling i en situation, hvor patienten venter på en hjertetransplantation. Disse pumper er nu så udviklede, at enkelte patienter har haft dem i ﬂere

år, og muligvis bliver disse kunstige hjerter en dag transplantationer overlegne. Endnu er det normalt pumper, som godt nok indopereres, men hvor styrenhed og batterier bæres uden på kroppen, f.eks. typen Heart-mate. På lungesiden er der endnu ikke mulighed for meget langvarig behandling med kunstige lunger, men der er sket store fremskridt de senere år. Der har været talrige idéer til kunstige lunger, men det er først i takt med den teknologiske udvikling, at nogle af disse idéer har kunnet føres ud i livet. Hvis man har en situation hvor lungerne svigter f.eks. på grund af et større traume, kan man forestille sig at lungerne ville kunne komme sig i løbet af måske en uge eller to, forud-

Under udvikling af forbedringer af ECMO behandling i tilfælde af H1N1 epidemi får sundhedsminister Jakob Axel Nielsen en demonstration af principperne. Foto: Aalborg sygehus fototjeneste.

Patient med dårlig lungefunktion, hvor Novalung er tilsluttet lyskekarrene forud for en lungeoperation. Foto: forfatteren.

sat at patienten overlever så længe. Her kan brugen af extra corporal cirkulations teknik hvor blodet passerer en oxygenator og atter ledes ind i kroppen være til hjælp. Oxygenatoren kan både tilføre ilt til blodet og udlufte CO2. I de ﬂeste tilfælde af lungesvigt vil man udtage blod fra et stort venekateter indlagt via lysken, pumpe det gennem en oxygenator og returnere det iltede blod til en anden stor vene, f.eks. på halsen. På denne måde stiger iltprocenten væsentligt i det blod, som hjertet modtager fra venesystemet og pumper videre gennem de ikke så godt fungerende lunger. Dette kan give et betydeligt ilttilskud. Metoden benævnes ofte ECMO (extra corporal membran oxygenering). Bil-

lede 1 viser en patient med svær akut opstået lunge insufficiens på grund af sygdommen Wegeners granulomatose med en iltmætning på kun ca. 65%. Patienten fik anlagt ECMO på Aalborg sygehus og derefter overflyttet til Skejby sygehus. Han blev fuldstændig rask igen, men ville næsten med sikkerhed være død uden denne behandling. I Danmark bliver stort set alle patienter med behov for mere end kortvarigt ECMO overflyttet til Skejby sygehus, som har landsfunktion for langtidsbehandling med ECMO. Skejby sygehus har en udrykningsenhed til disse lungeinsufficiente, mens Aalborg sygehus med hjælp fra Flyvevåbnet har en udrykningsenhed til patienter med behov for en anden

form for ECMO, nemlig patienter med akut hjertesvigt, som det kan ses ved accidentel hypotermi eller ved blodpropper i hjerte eller lunger. Det er et andet princip, der benyttes, men i en akut situation er der mulighed for de to afdelinger at trække på hinanden. På billede 1 deltager begge hold. Fra dansk side har vi deltaget en del i udviklingsarbejdet med at gøre disse systemer mobile. En stationær hjertelunge- maskine vejer således 3-400 kg, men vi var for godt 10 år siden med til at udvikle mobile systemer på ca. 40 kg (4). I dag arbejder et dansk firma på at udvikle en pumpe på ca. 4 kg, og man forventer, at denne pumpe snart er i produktion. H1N1 og lungesvigt ECMO har været anvendt i et vist omfang gennem de sidste 10 - 15 år til lungeinsufficiens med nogen succes, afhængig af patientens grundlidelse. En stor multicenter database med ECMO behandling fra 1986 til 2006 for svær akut lungeinsufficiens viste ca. 50% overlevelse (5) Der har netop været en stor frygt for en voldsom epidemi med svineinfluenza, pænere benævnt H1N1 eller type A influenza. Denne virus kan angribe mange organer, men noget af det, man kan dø af, er lungepåvirkning. Det har i en del tilfælde været muligt at redde patienter med H1N1 infektion ved brug af ECMO, og de mere udviklede lande har købt ganske massivt ind af udstyr til ECMO behandling. Svære tilfælde af sygdommen er ikke helt enkel at be handle, men ECMO kan i hvert fald få en plads i behandlingen, og interessen

for ECMO er blomstret op. På billede 2 var vi ved at forbedre metoderne og i den anledning fik sundhedsminister Jakob A. Nielsen en demonstration af ECMO på en ”frivillig patient” der kunne lide af svineinfluenza. Grisen var naturligvis bedøvet og den blev aflivet uden at vågne op. Brugen af ECMO til måske mange patienter i flere uger vil blive meget ressource tungt, men hidtil har vi kunnet klare det kapacitetsmæssigt. Udover på Skejby sygehus vil der i et vist omfang kunne behandles patienter på de andre universitetssygehuse. Pumpeløs ECMO Vi har tidligere haft en trussel hængende over os med muligt behov for ECMO på mange patienter. Det var i forbindelse med tsunami katastrofen i 2004, hvor vi i starten frygtede, at rigtig mange lå på sygehusene i Thailand med svær lungeinsufficiens. Der var da yderligere det problem, at de så måske skulle transporteres med fly på ECMO, hvilket kan lade sig gøre, men hvor resurserne kun rakte til ganske få patienter. Der var dengang lige fremkommet en ny pumpeløs oxygenator, som dog ikke var testet i større materialer. Den overvejede vi at bruge i flyvevåbnets Hercules fly, men behovet viste sig ikke så stort alligevel, at vi vovede dette. Den nye pumpeløse oxygenator var et resultat af, at man i starten af dette århundrede blev i stand til at lave oxygenatorer med meget lille modstand mod blodets passage, og med meget mindre skadevirkninger på blodet. Novalung fabrikken i Tyskland lavede den specielle oxygenator, der viste

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanyler Da vi skulle udvikle BD Venﬂon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne. Resultatet blev BD Venﬂon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde: s .ÌR DEN ER AKTIVERET ER KANYLESPIDSEN HELT INDKAPSLET OG du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter. s $ET UNIKKE DESIGN OPFANGER RESIDUAL BLOD HVORVED risikoen for utilsigtet blodspild under og efter anlæggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle? * Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

Grise behandlet med Novalung som støtte til dårlig ventilation under vejs fra Danmark til Grønland i ﬂyvevåbnets Hercules ﬂy. Foto: Flyvevåbnets fototjeneste

sig at kunne fungere uden en pumpe, hvis man valgte at bruge arterie-venøs cirkulation, således, at blodtrykket driver blodet ud gennem Novalung oxygenatoren og tilbage til veneblodet (6). Hertil kræves betydeligt mindre udstyr, men metoden er mindre god til at ilte blodet. Det er nemlig begrænset, hvor meget arterieblod kan iltes. Derimod er metoden meget velegnet til at afhjælpe CO2 ophobning. Denne metode afprøvede vi sammen med Novalung fabrikken efterfølgende under langdistanceflyvning i Hercules fly med lungeinsufficiente grise med godt resultat (7). Billede 3 er fra denne afprøvning, hvor 2 grise fik deres livs flyvetur til Grønland. Metoden benyttes nu ofte af US Airforce ved hjemtransport af lungeskadede fra krigszo-

ner. Denne pumpeløse ECMO kan også være en støtte til en ellers vanskelig respiratorafvænning, og det kan være en hjælp under lungeoperationer, hvor patienten måske har svært ved at tåle den ofte nødvendige en lunges ventilation. I sådanne tilfælde kan man anlægge en Novalung inden operationen starter og fjerne den igen bagefter, som det er demonstreret på billede 4. Apnøisk ventilation Overskriften lyder selvmodsigende og er også ment som en provokation, men måske kommer teknikken til at kunne bruges. Den går ud på, at holde blodet ventileret uden at lungerne bevæger sig. Det kunne måske være

gavnligt efter svære lungeskader, som f.eks. efter en eksplosion, hvor der ellers ofte er behov for ganske store luftmængder blæst ned i lungerne af en respirator. Disse store tidal volumina kan være skadelige for de i forvejen skadede lunger, der måske mest trænger til et hvil, for at komme sig. Hvis en gris er bedøvet kan man holde lungerne opblæste med et konstant tryk med ren ilt på 20 cm vand. Det har vist sig, at ilten optages meget ﬁnt i blodbanen i timevis ved dette uden respirationsbevægelser. Problemet er ophobning af CO2 men her bruger vi Novalung arterio-venøs ECMO, som i klinisk brug har været anvendt i adskillige uger (8). Vi tror at teknikken også vil kunne få en plads i behandlingen af kulilte forgiftede og måske ved stereotaktisk strålebehandling for lungecancer, hvilket vi i øjeblikket er ved at undersøge. Den kunstige lunge som erstatning for transplantation Det ligger desværre ikke helt så godt med udviklingen af kunstige lunger til permanent erstatning for patientens egne lunger, som det gør med kunstige hjerter. Der er et stort behov blandt patienter, der ellers skulle behandles med lungetransplantation, men teknologien skal udvikles bedre, inden man tilbyde dette. Man kunne forestille sig noget med en slags pumpeløs oxygenator implanteret i vena cava og der er sikkert mange ﬁrmaer, der leger med tanken. Jeg tror, dette eller noget lignende bliver muligt engang. Reference List (1) Sund KH, Lunding M. Two ear-

ly Danish respirators designed for prolonged artiﬁcial ventilation. Acta Anaesthesiol Scand Suppl 1978;67:96-105. (2) Tonnesen EK. [Anesthesiologic principles used in the treatment of polio patients. A great progress in intensive care]. Ugeskr Laeger 2000 January 3;162(1):46-7. (3) Gott VL, Shumway NE. Cross-circulation: a milestone in cardiac surgery 1. J Thorac Cardiovasc Surg 2004 March;127(3):617. (4) Kjaergaard B, Tolboll P, Lyduch S, Trautner S. A mobile system for the treatment of accidental hypothermia with extracorporeal circulation. Perfusion 2001 November;16(6):453-9. (5) Brogan TV, Thiagarajan RR, Rycus PT, Bartlett RH, Bratton SL. Extracorporeal membrane oxygenation in adults with severe respiratory failure: a multi-center database. Intensive Care Med 2009 September 22. (6) Matheis G. New technologies for respiratory assist. Perfusion 2003 July;18(4):245-51. (7) Kjaergaard B, Christensen T, Neumann PB, Nurnberg B. Aero-medical evacuation with interventional lung assist in lung failure patients. Resuscitation 2007 February;72(2):280-5. (8) Nielsen ND, Kjaergaard B, KoefoedNielsen J, Steensen CO, Larsson A. Apneic oxygenation combined with extracorporeal arteriovenous carbon dioxide removal provides sufﬁcient gas exchange in experimental lung injury. ASAIO J 2008 July;54(4):4015.

Bringes med tilladelse fra ”Hospital Health Care”

Elektronisk hotline fra ambulance til hospital Som den eneste region i Danmark har Nordjylland installeret elektronisk journal i alle ambulancer, akutbiler, lægebiler og paramedicinerbiler. Alle data overføres løbende til akutmod tagelsen – fra opkaldet ﬁnder sted til patienten ankommer. Det kan spare kostbar tid. Blå blink i Nordjylland. Der er sket en ulykke, og ambulancen er på stedet. Redderne arbejder hurtigt og sikkert. Den forulykkede kvinde placeres på båre og løftes ind i ambulancen, mens redderen hele tiden taler beroligende med kvinden. De spørger om hendes personnummer, der tastes ind. I samme sekund kan de se det i akutmodtagelsen inde på hospitalet og straks ﬁnde relevante journaldata frem: Hvad ved vi om denne patient? Har hun tidligere været indlagt? Hvad får hun af medicin? I ambulancen hænger en berøringsfølsom skærm, og redderne trykker nu relevante informationer ind, mens de følger med på en skærm i akutmodtagelsen. Her får de meldinger om tilstand og behandling på skadestedet og under transporten, og der kommer løbende nye data om puls og blodtryk. Alle målinger overføres automatisk, og i akutmodtagelsen er de dermed på alle måder parate i det øjeblik, patienten ankommer.

Integreres med epj Systemet hedder amPHItm og er installeret i samtlige regionens ambulancer og øvrige præhospitale biler. Det er udviklet i samarbejde mellem det offentlige sundhedsvæsen i Nordjylland på den ene side og private samarbejdspartnere som Falck og det nordjyske it-ﬁrma Judex A/S på den anden side. Anæstesioverlæge Marianne Toftegaard har været med i udviklingen, og hun er ikke i tvivl om, at amPHItm kan redde liv. »Det er jo svært at dokumentere, men når det gælder traumepatienter, alvorlige hjertetilfælde mv., er tid jo liv. Med systemet er vi hele tiden opdateret, fra opkaldet ﬁnder sted, til patienten ankommer. Vi ved, om det er et traumekald, vi ved, hvornår ambulancen kører fra skadestedet, og vi får målinger undervejs. Det betyder, at der kan spares tid, og systemet skal nu integreres med epj med de muligheder, det indebærer for hurtigt overblik«. Tilpasset lægebilen amPHItm er tilpasset de forskellige funktioner på de forskellige præhospitale niveauer. I lægebilen giver systemet således på stedet adgang til patientens sundhedsfaglige data og til medicinske informationer, ligesom systemet dokumenterer observationer

Vil du forebygge intubations traumer? Vil du undgå aspiration? Kan du være sikker på korrekt placering? Vil du beskytte din patient? Det kan du nu! LMA Supreme™ – er den første engangs LMA larynxmaske med indbygget dræneringskanal. Med dræneringskanal, sikker placering og større cuff-tæthed er LMA Supreme en endnu bedre larynxmaske. LMA Supreme er utrolig let at placere. LMA Supreme samler alle fordelene fra tidligere LMA larynxmasker i et. LMA Supreme er den mest avancerede LMA larynxmaske som din luftvej har brug for.

Manufactured by: The Laryngeal Mask Company Limited Le Rocher, Victoria, Mahé, Seychelles

Authorised EU Representative: LMA Deutschland GmbH Mildred-Scheel-Strasse 1 Bonn, Germany www.LMACO.com

GM Medical A/S 4557 0881 · info@gm-medical.dk · www.gm-medical.dk Copyright© 2008, The Laryngeal Mask Company Limited LMA, LMA Supreme, The Laryngeal Mask Company Limited logo and its component parts are trademarks of The Laryngeal Mask Company Limited. The LMA Supreme™ is protected by a series of granted and pending patents, each covering a distinctly unique invention.

The next generation.

Hvem har ambulancen eller lægebilen med? Hvordan er tilstanden? Hvad er der sket indtil nu? Svarene kommer som en lind strøm af informationer, data og målinger, og på hospitalet kan man derfor forberede sig optimalt på patientens ankomst. Her følges der med ved en amPHItm-skærm i akutmodtagelsen ved Aalborg Sygehus Syd. Foto: Judex A/S.

og handlinger til patientjournalen. Malthe Klange er fuldmægtig i Præhospitals- og beredskabsenheden, Region Nordjylland, og for ham er systemet ikke kun vigtigt i den daglige, præhospitale indsats. Det er også et godt redskab til optimering, forskning og uddannelse, fordi alle data gemmes i systemet: »Med amPHItm har vi fået et rigtig godt værktøj til planlægning og koordinering, fordi alt registreres, så vi kan se kørselsmønstre mv. Det sidste nye

er, at amPHItm nu er blevet suppleret med AMK-modulet. Hermed kan man få overblik over, hvilke patienter der er hvor, og hvilke hospitaler og akutmodtagelser der har plads. Dermed kan man i den enkelte ambulance ved større ulykker eller katastrofer hurtigt se, hvor der skal køres hen med patienten«, siger Malthe Klange.

Bringes med tilladelse fra ”Ugeskrift for læger”

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` 22

10th SCINTIFIK CONGRESS of the EUROPEAN RESUCIATION COUNCIL December 2-4-2010 Oporto Portugal. Ved Carsten Meller og Hanne Krogsgaard, Anæstesisygeplejersker, Regionshospitalet Ringkøbing Vi var 2 anæstesisygeplejersker fra Regionshospitalet Ringkøbing, der deltog i ”The Guidelines Congress i Oporto Portugal. Der var i alt 2500 deltagere fra hele verden, 319 Posters, 117 Free Papers og mange udstillere. Første dag var der præsentation af de 5 nye guidelines, de mest aktuelle retningslinier og diskussioner. Mange deltagere og enkelte fremlæggere var den første dag dsv ikke mødt op pga dårligt vejr og aflyste fly. Blandt deltagerne var der bred enighed om at følge de nye retningslinier, samtidigt var der også stor diskussion om, om det var det rigtige, for allerede på nuværende tidspunkt arbejder man via en intens forskning på at justere retningslinierne igen om 5 år. De hotteste emner var især brugen af O2, ventilation, medicin og væske. Eksempelvis viste flere undersøgelser, at forsøg på avanceret luftvejshåndtering under genoplivning tog for lang tid og nedsatte ”hands on” tiden betydeligt. Derfor opfordrer man til at afstå fra avanceret luftvejshåndtering, hvis man ubesværet kan ventilere patienten på maske. Det blev pointeret, at avanceret luftvejshåndtering kun skal udføres af rutineret anæstesipersonale.

Et meget stort emne/problem, der også blev diskuteret var, hvordan man bedst får de nye guidlines og algoritmer implementeret, både i sundhedssystemet og i befolkningen. For at få den avancerede genoplivining til at fungere optimalt er det vigtigt at kunne udføre den basale genoplivning. Der forestår et stort arbejde i at få denne viden ud til lægfolk, så der var meget stort focus på, hvordan man lærer børn basal genoplivning, og hvornår man starter på at lære dem at bruge AED’er. En anden grund til, at det er vigtigt at lære børn basal genoplivning er, at de er meget modtagelige fra 6 til 14 års alderen og at sidegevinsten er meget høj, ca. 2,5 person får gennem børnene viden om basal genoplivning. Fra 16 til 18 års alderen falder interessen meget, for så

igen fra 60 års alderen at stige voldsomt (nok fordi de selv kommer i risikogruppen). Hypotermibehandling til genoplivede patienter Det var både ekstern og intervaskulær køling, der var tale om, og også om, hvor mange timer kølingen skulle vare. Sammen med hypotermibehandlingen var det af stor betydning, at normobehandle patienterne med ilt, også i ROSC-perioden var det vigtigt, hverken at hyper eller hypo behandle patienterne med ilt, men behandle dem så SAT ligger mellem 94 og 98%. Selve medicineringen under ALS blev selvfølgelig også diskuteret meget, skulle der gives Adrenalin og Cordarone?, nogle undersøgelser viste det ene og andre det andet. En norsk undersøgelse viste bl.a., at hvis man giver en dårlig CPR når Adrenalinen at metabolisere, inden den når frem og virker. Adrenalin og Cordarone skal altid gives efter stød, så kompressionerne hurtigt får sendt medicinen rundt. Konkluonen på anvendelse af medicin i ALSbehandlingen blev, at der fortsat skal gives Adrenalin go Cordarone, men ikke Atropin.

”Den pludselige uventede død” Et andet emne var ”Den pludselige uventede død” blandt unge sportsfolk. Mange undlader at starte genoplivning, fordi man ikke tror, det skyldes hjertestop, når en ung sportsudøver falder om. Det har vist sig, at mange af de unge, der får ”sudden death” under sportsudøvelse, har medfødt udiagnosticeret hjertefejl. Denne gruppe har stor mulighed for overlevelse, hvis man starter BLS straks. Derfor anbefales også kraftigt, at der findes AED’er i skoler og sportshaller. Kongressen bød naturligvis på mange flere temaer, men vi valgte at fokusere på ovenstående, da det var det meste relevante i vores daglige arbejde. Efter 3½ spændende og oplevelsesrige dage sluttede kongressen lørdag aften og alle var klar til at tage hjem. Uheldigvis var der flyvelederstrejke i Spanien, så der var forbud mod at flyve over spansk luftrum. Vi var heldige, for vi havde først bestilt hjemrejse til søndag eftermiddag. Vi kom hjem næsten til tiden, medens mange kongresdeltagere ufrivilligt fik forlænget deres ophold i Oporto med 2 til 6 dage. Til sidst mange tak til FASIO for økonomisk støtte til kongressen.

Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer • Sevorane-flasken er monteret med lukket QuikFil® påfyldningssystem • Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylen naftalate)

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMP Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08. Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til maksimalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det kræve lavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskillige andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt på det autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika. Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulære blokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anvendes som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancuronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkelse af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromuskulær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af nondepolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyntagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætter den utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inhalation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malign hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malign hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen af sevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænke koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiet hos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er blevet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation. Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelse af succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveauerne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestandige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning af sevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stigning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning. Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring. Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produktresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP): kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago, IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

Udseendets betydning for læge-sygeplejerskesamarbejdet Cand.cur. Connie Berthelsen, overlæge Ole M. Christensen og cand.cur. Hanne Konradsen ORIGINALARTIKEL Gentofte Hospital og Frederikssund Hospital RESUME INTRODUKTION: På baggrund af sygeplejerskers vurdering af, at det tværfaglige samarbejde med læger ikke er optimalt, var formålet at undersøge, om sygeplejersker vurderer lægernes udseende som betydningsfuldt for deres evne til at samarbejde. MATERIALE OG METODER: Dette er et enkeltblindet, kvasieksperimentelt interventionsstudie. Interventionen er en total plastikkirurgisk body makeover af de inkluderede læger, hvor halvdelen skulle opereres kønnere, halvdelen grimmere. Gruppeinddelingen sikres gennem en multifaktoriel ANOVA-analyse. Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collaboration benyttes til baseline- og followupstudie af sygeplejerskernes vurderinger. RESULTATER: Eftersom forskerne havde svært ved at ﬁnde kirurger der – ud fra etiske overvejelser – ville udføre de indgreb, som medførte et grimmere udseende, samt svært ved at få de deltagende læger til at ind-

vilge i at blive opereret grimmere, blev forskningsprojektet aldrig realiseret. Desuden havde forskningsprojektet besværligheder med at opnå fondsmidler til operation af alle lægerne. KONKLUSION: Alt i alt kunne det tyde på, at læger ofte har vanskeligheder med at samarbejde med sygeplejersker, uanset om lægerne er tiltrækkende eller har svagere fysiske træk, og at læger ikke umiddelbart er interesseret i at undersøge eventuelle muligheder for at forbedre samarbejdet. Forskerne foreslår, at yderligere tiltag forsøges, hvis sygeplejerskelæge-samarbejdet skal forbedres. Dette bør foregå ved dybdeinterview for at opnå en overensstemmelse om interaktionen, så et nært og frugtbart samarbejde kan opstå.

I en stadigt voksende og mere kompleks og uforudsigelig sygehusverden er tværfagligt samarbejde som eksempelvis mellem sygeplejerske og læge ikke længere et spørgsmål om vilje, men en tvingende nødvendighed. Samtidig er tværfagligt samarbejde blevet et ideal, som det er svært at knibe sig uden om. Historisk set er

dette samarbejde determineret ud fra kĂ¸nslige og sociologiske stereotyper [1]. Mandsdominationen af hospitalerne var for hundrede ĂĽr siden indbygget i sygeplejerske-lĂŚge-samarbejdet [2], og nyere undersĂ¸gelser har vist, at pĂĽ trods af en Ă¸get lighed mellem kĂ¸nnene i den vestlige verden er de nutidige hospitalsmiljĂ¸er fortsat klassedominerede og patriarkalske [3, 4]. Det er muligvis derfor, at sygeplejersker til stadighed og i lavere grad end lĂŚger giver udtryk for at samarbejde ďŹ nder sted [5]. I ďŹ&#x201A;ere undersĂ¸gelser har man fundet, at der er forskelle mellem, hvorledes de to fagprofessionelle grupper vurdere graden og kvaliteten af samarbejdet. I en undersĂ¸gelse af, hvorfor sygeplejersker ďŹ nder samarbejdet sĂĽ problematisk, blev dette begrundet i forskelligartede forventninger og prioriteringer i relation til samarbejdet [3]. Samtidig er sygeplejerskers jobtilfredshed relateret til deres vurdering af graden af det tvĂŚrfaglige samarbejde [6], som igen er relateret til, hvor lĂŚnge sygeplejersker forbliver i en ansĂŚttelse [7]. Eftersom sygeplejersker og lĂŚger

forventes at interagere usĂŚdvanligt tĂŚt i arbejdet mod det fĂŚlles mĂĽl at pleje og behandle patienten [1], er det nĂ¸dvendigt at undersĂ¸ge, om eventuelle kontroversielle ĂŚndringer kan skabe et bedre samarbejde mellem sygeplejerske og lĂŚge. Da det ikke har vĂŚret muligt at ďŹ nde studier om udseendets betydning for sygeplejerske-lĂŚge-samarbejdet trods en struktureret litteratursĂ¸gning pĂĽ PubMed, Cinahl og Cochrane Library under anvendelse af sĂ¸geordene physical appearance, collaboration, body image, nurse, doctor, physician, qualiďŹ cation og competence i forskellige kombinationer, vil dette studie have til formĂĽl at undersĂ¸ge problemstillingen: Vurderer sygeplejersker lĂŚgers udseende som betydningsfuldt for deres evne til at samarbejde? MATERIALE OG METODER Design UndersĂ¸gelsen er et enkeltblindet, kvasieksperimentelt interventionsstudie, som vil ďŹ nde sted pĂĽ to kliniske afdelinger (A og B) pĂĽ to forskellige hospitaler i Danmark, sĂĽledes at der

Figur 1 r

8;5K+<<42=<. /8; =8=*5 ' 0 % # '- ) 9.;*=287 /8;<4K77.5<. /-.5270

/-.5270 9.;*=287 627-;. *==;*4=2?

* $!& 6M5270

7=.;?.7=287

8558@>96M5270

" "RAUN 3PACE 3PR JTE OG )NFUSIONSPUMPER

GET PATIENTSIKKERHED

3AMME ENKLE BRUGERGR NSEm ADE FOR BEGGE PUMPER +AN INTEGRERES I EKSISTERENDE PATIENTDATASYSTEMER 4IDS OG PLADSBESPARENDE

&OR MERE INFO KONTAKT 0RODUKTCHEF *AMES -OTELEB -OBILTLF % MAIL JAMES MOTELEB BBRAUN COM " "RAUN -EDICAL ! 3 q 3OLBJERGVEJ SAL q &REDERIKSBERG q 4LF q WWW BBRAUN DK

er længst mulig afstand fra hinanden for at undgå kontaminering af data. Deltagere Inklusionskriterier: Alle sygeplejersker på begge kliniske afdelinger tilbydes inklusion i studiet for at opnå størst mulig spændvidde i de kulturelt, historisk og socialt betingede bedømmelser af lægernes udseende. Alle læger fra afdeling A vil blive tilbudt inklusion. Lægerne på afdeling B vil blive tilbudt midlertidig ansættelse andetsteds. Eksklusionskriterier: For deltagende læger: kendt psykiatrisk lidelse, tidligere ansættelsesforhold på interventionsafdelingen og allergi af betydning for operativt indgreb. For deltagende sygeplejersker på afdeling B: kendskab til de deltagende læger fra tidligere ansættelser. Dataindsamling The Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collaboration har gennemgået flere modifikationer og fremstår nu i en endelig version [8, 9]. Skalaen blev oprindelig udviklet ud fra litteraturgennemgange, der omhandlede sygeplejerske-lægeinteraktionen og områder af tværfagligt samarbejde. Skalaen vil i dette studie blive benyttet til baseline- og followup-studie af sygeplejerskernes vurdering af, om lægernes udseende er betydningsfuldt for deres evne til at samarbejde. De enkelte punkter i The Jefferson Scale of Attitudes Toward PhysicianNurse Collaboration besvares på en firepunkts Likertskala fra meget uenig til meget enig. Jo højere score, jo mere positiv holdning til sygeplejer-

ske-læge-samarbejde. Baseline: Sygeplejerskernes vurdering måles ved anvendelse af spørgeskemaet inden interventionen på afdeling A. Sygeplejerskerne kontaktes på afdelingerne og gives såvel mundtlig som skriftlig information om studiet. Intervention: Lægerne fra afdeling A vil blive kontaktet og tilbudt deltagelse. De vil modtage skriftlig information om studiet samt en samtykkeerklæring, der beskriver de etiske overvejelser. En total plastikkirurgisk body makeover gennemføres på alle læger, idet halvdelen opereres kønnere og halvdelen grimmere. Udvælgelsen sker ved lodtrækning. Lægerne skifter herefter arbejdsplads til afdeling B Figur 1. Followup Sygeplejerskerne på afdeling B fungerer som kontrolgruppe. Undersøgelsen er enkeltblindet, idet sygeplejerskerne på afdeling B, der modtager lægerne efter interventionen, ikke på forhånd har viden om, hvem der

er opereret kønnere, og hvem der er opereret grimmere. Målingerne gentages efter seks måneder ved anvendelse af spørgeskemaet, når det normale samarbejde er kommet på plads. Etiske overvejelser Deltagelse i undersøgelsen er frivillig, de inkluderede data behandles anonymt og fortroligt. Total body makeover-operationerne forventes derfor at skulle foregå i lukkede omgivelser, således at den postoperative periode kan foregå uden involvering fra omgivelserne. Inkluderede deltagere sikres økonomisk kompensation i forbindelse med øgede transportudgifter. Studiet fordrer forsigtighed i forhold til diskriminering af læger, både de der har opnået svagere fysiske træk ved kirurgisk behandling og også de, som har svagere fysiske træk under baseline-målinger præoperativt. Deltagelse i undersøgelsen vil derfor omfatte tilbud om reoperation tilbage til oprindeligt udseende, ifald deltagere skulle ønske dette. På grund af studiets talrige etiske dilemmaer, vil der blive søgt om godkendelse hos Videnskabsetisk Komite og hos Datatilsynet. STATISTISK ANALYSE The Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collaboration er valgt, idet det er en multiitemskala med høj indholds-, kriterie- og begrebsmæssig validitet. Undersøgelsen søges vurderet ved differencen imellem baseline-værdien fra afdeling A og værdierne fra afdeling B, idet gruppeinddelingen imellem de kønne og grimme opretholdes igennem en multifaktoriel ANOVA-ana-

Tabel 1 ;2<.; 9; 2745>-.;.= -.5=*0.; /8; =8=*5 ' 0 % # '- ) ;2<.; /8; -. 95*<=2442;>;02<4. 89.;*=287.; .; ?.35.-.7-. 2-.= 89.;*=287.;7.< 86 /*70 ?*;2.;.; /;* 9*=2.7= =25 9*=2.7= $()06)

5-6 /5

%G=E>=>G=> DHGLNEM:MBHG

hmg

!?M>K?^E@>G=> DHGLNEM:MBHG

hmg

\K>DHKK>DMBHG

ef igg

\C>GEa@LDHKK>DMBHG

fl kgg

\C>G;KRGLE^?M

ke mgg

GLB@MLE^?M BGDE >G =:@L BG=E]@@>EL>

ng lgg

):G=EB@ ;KRLMK>=NDMBHG

ne lgg

">=MLN@GBG@ :? ?BK> K>@BHG>K ? >DL F:O> AH?M>K BG=>K H@ R=>KEaK

nm ggg

%GC>DMBHGL;>A:G=EBG@ F>= ;HMHQ FH= :KFLO>=

l ggg

+FDHLMGBG@>K B :EM IK E]@>

feg ggg

lyse. Kriterierne for anvendelse af analysen søges godtgjort ved KolmogorovSmirnov-testen. Hvis kriterierne for normalfordeling og varianshomogenicitet ikke er overholdt, anvendes en nonparametrisk tovejsvariansanalyse. Der testes på 5% sikkerhedsniveau. RESULTATER Eftersom forskerne havde svært ved at ﬁnde kirurger der, ud fra etiske overvejelser, ville udføre de indgreb, som medførte et grimmere udseende samt svært ved at få inkluderet læger, der var villige til at risikere, at skulle opereres grimmere, blev forskningsprojektet aldrig realiseret. Desuden havde forskningsprojektet besværligheder med at opnå fondsmidler (der blev estimeret til minimum kr. 210.000 pr. inkluderet deltager jævnfør priseksempel i Tabel 1), samt med at opnå videnskabsetisk godkendelse. DISKUSSION Kosmetisk kirurgi bliver stadig mere populært og ses som en accepta-

bel metode til at forandre den fysiske fremtræden [10]. Noget tyder på, at fysisk fremtræden har betydning for den måde, hvorpå man fungerer i grupper, og på hvor sikkert man taler i grupper [11], og andre bedømmer personer med et attraktivt ydre til at besidde en bedre og stærkere selvopfattelse [12]. I tidligere studier har man vist, hvorledes patienter tillægger læger personlige egenskaber ud fra deres påklædning. Således vil en læge, der er iført hverdagspåklædning blive opfattet som mindre venlig og mindre tillidsfuld end en læge, der er iført en hvid kittel [13]. I reklamer anvendes ofte kønne modeller, idet de forventes at få os til at agere positivt overfor det produkt, der reklameres for [14], dette kunne ligeledes tænkes at gælde på andre områder, således at udseendet har betydning for vores ønske om at »investere i« eller samarbejde med en anden person. Det forventes, at der vil fremkomme en kønsbestemt skævvridning i undersøgelsens resultat, idet mænd er mere tilfredse med deres kroppe end kvinder er [15], og idet mennesker, der føler sig kønne, er mere tilfredse med deres sociale interaktioner [16]. Ligeledes er andre mere tilbøjelige til at tro på kønne mennesker, f.eks. er det vist, at dommere oftere tror de mindre kønne afgiver falsk vidnesbyrd [17]. Stereo type forestillinger om sammenhænge mellem forskellige former for udseende og personers indre karaktertræk har altid eksisteret. Lige fra rødhårede personer, der tillægges et mere hidsigt temperament til forestillinger om, at smukke mennesker har bedre sociale kompetencer end de,

der er mindre attraktive [14]. Skønhed er hovedsageligt en subjektiv bedømmelse, og studier har da også vist, at begrebet er kulturelt, historisk og socialt betinget. Det betyder dog ikke, at begrebet er grænseløst, men at der kan opsættes nogle speciﬁkke retningslinjer for »skønhedens proportioner« [18]. Gennemgående skønhedskriterier har f.eks. vist sig at omfatte symmetri i ansigtstræk og kropsproportioner [19], vægt og højde inden for normalområdet, blød hud og velholdte tænder. Intet tyder på, at disse generelle skønhedskriterier ikke også skulle gælde i en dansk kontekst. Den 13. januar 2009 rapporterede analyseinstituttet Cint i P3 fra en dansk undersøgelse, hvori 63% mente, at kønne mennesker har lettere ved at få et job, og hvor 9% erklærede sig villige til at gennemgå en forskønnende operation for at få et job. På grundlag af ovenstående konkluderes det, at der mangler samarbejde fra lægers side for at kunne fuldføre undersøgelsen. Alt i alt kunne det tyde på, at læger ofte har vanskeligheder med at samarbejde med sygeplejersker, uanset om lægerne er tiltrækkende eller har svagere fysiske træk, og at læger ikke umiddelbart er interesseret i at undersøge eventuelle muligheder for at forbedre dette, selv om det forventes at kunne styrke samarbejdet. Forfatterne foreslår, at yderligere tiltag bør forsøges, hvis sygeplejerske-læge-samarbejdet skal forbedres. Dette bør foregå ved dybdeinterview, sygeplejersker og læger imellem, for at opnå en overensstemmelse om interaktionen, så et nært og frugtbart

NY HE D

Ambu® Aura-i™ engangslarynxmasken Ambu Aura-i er velegnet til intubering af ET-tuber og til at guide Fiber/Videoskoper

~ Velegnet til intubering ~ Kan anvendes dagligt som almindelig larynxmaske ~ Alle Et-tuber kan anvendes ~ Et-tube størrelse angivet på larynxmasken ~ Har navigationsmærker til at guide skopet ~ Har indbygget bideblok og dybdemærke angivelse

Ambu® Aura-i™ engangslarynxmasken Ambu Aura-i er velegnet til intubering af ET-tuber og til at guide Fiber/Videoskoper SPECIFICATIONS Infant Mask size

Pediatric

Adult

#1½

#2½

<5 kg

5-10 kg

10-20 kg

20-30 kg

30-50 kg

50-70 kg

70-100 kg

>100 kg

4 ml

7 ml

10 ml

14 ml

20 ml

30 ml

40 ml

60 ml

12.4 mm

12.7 mm

Packaging color code Patient weight Maximum cuff inﬂation volume Maximum intra-cuff

60 cmH2O

pressure

15 mm ISO 5356-1

Airway connector Min. I.D. tube

6.3 mm

6.9 mm

8.7 mm

10.0 mm

Inﬂation valve Appropriate storage

+10°C - +25°C

temperature Weight Internal volume of ventilatory pathway Pressure drop

11.0 mm

Luer cone ISO 594-1

11 g

15 g

21 g

35 g

38 g

56 g

77 g

98 g

5 ml

6 ml

9 ml

14 ml

24 ml

31 ml

36 ml

<1.25 cmH20 <1.25 cmH20 <1.25 cmH20 <1.25 cmH20 <1.25 cmH20 <1.25 cmH20 <1.25 cmH20 at 15 l/min at 15 l/min at 30 l/min at 30 l/min at 60 l/min at 60 l/min at 60 l/min

<1.25 cmH20 at 60 l/min

Min. interdental gap

15 mm

17 mm

20 mm

24 mm

26 mm

30 mm

33 mm

35 mm

Internal pathway

9.1 cm

10.7 cm

12.2 cm

14.6 cm

14.2 cm

16.2 cm

17.8 cm

19.2 cm

3.5

4.0

5.0

5.5

6.5

7.5

8.0

Intubation use Max ETtube

The Ambu Aura-i is developed in conformity with the Council Directive 93/43/EEC concerning medical devices.

ORDERING SPECIFICATIONS Item no.

Size

Type

329 100 000