Draaben_2010_02_low by Redaktør/Dråben

>HHC %.%)"%+)&

SIRK ANÆS T

I^Yhh`g^[i [dg Vc²hiZh^" ^ciZch^k" d\ dek \c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

'*# g\Vc\ # ?jc^ '%&% # Cg# ' lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`

A NM

9Gu7:C 96CB6G@

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

' %&$) ($ ##$)# & *$!)( $# &, * #( ! ( $# %%! ( $# %52!,,9 $*534%$ %.4),!4/29 33)34 : ! .%7 /04)/. &/2 ) ()3 "2%!+4(2/5'( 4%#(./,/'9 %-0,/93 %52!,,9 /.42/,,%$ %.4),!4)/. 4(!4 !,,/73 4(% 0!4)%.4 4/ #/.42/, "2%!4().' 0!44%2.3 !.$ 4)$!, 6/,5-%3 9 53).' 4(% 3!-% ).054 3)'.!, !3 4(% $)!0(2!'- ) 02/6)$%3 2%30)2!4/29 5.,/!$).' ). 39.#(2/.9 7)4( 4(% 0!4)%.4;3 2%30)2!4/29 %&&/243 80%2)%.#% 4(% 02%$)#4)6% 0/7%2 /& .%52!, -/.)4/2).' "4!). %.(!.#%$ +./7,%$'% &/2 ).&/2-%$ #,).)#!, $%#)3)/.3 4/ !#()%6% /04)-!, #/.$)4)/.3 &/2 4(% 0!4)%.4

The product may be pending regulatory approvals to be marketed in your country. Contact your MAQUET representative for more information about SERVO-i with NAVA, or go to: www.maquet.com/nava

+ ( - "%$+ & # )" # $&( : (% /,$ 4!.$!2$

!15%4 2)4)#!, !2% /,.! 7%$%. (/.% 777 -!15%4 #/

9Gu7:C 96CB6G@ I^Yhh`g^[i [dg Vc²hiZh^" ^ciZch^k" d\ dek \c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` 6chkVgh]VkZcYZ gZYVì³g d\ [dggZic^c\h[³gZg/ ?Vc CdgbVcc @g^hiZchZc 6\ZgW³aeVg`Zc '+! ,('( <^kZ Ia[#/ ,* ,( *& .* :"bVâ/ YgVVWZc5hid[VcZi#Y` GZYVì^dc/ 6gi^àZg iZ`hiÒa ^ ldgY d\ a^\c# hZcYZh iâ/ EZiZg 7gjh\VVgY =#8# 6cYZghZch KZ_ '+* .-%% =_³gg^c\ Ia[#/ (% '* -- ), :"bVâ/ eWg5gc#Y`

=VccZ H³gZchZc :"bV^a/ ]VcchdZg5gb#Y`

BVg^VccZ GVhbjhhZc :"bV^a/ bVg^VccZTgVhbjhhZc&5 ]dibV^a#Xdb

BV_ 7gîi LgVc g :"bVâ/ lgVcZg5bVâ#iZaZ#Y`

?niiZ 9jh\VVgY :"bV^a/ [gjYjh\VVgY5]dibV^a#Y`

EdhiVYgZhhZ/ ¼9Gu7:C» 9VcbVg` 6\ZgW³aeVg`Zc '+ ,('( <^kZ IZaZ[dc ,* ,( .+ %+ IZaZ[Vm ,* ,( .+ %+ Edhi\^gdcg# - *& -( (* ughVWdccZbZci/ `g# &%%!" ZmXa# bdbh @dciVìeZghdc ;H6>D " 9g WZc/ AdiiZ GZîZg HVjciZkZ_ &&(! (&%% =dgcW²` Ia[#/ *% *) &- ,, :"bVâ/ adiiZ#gZîZg5a^kZ#Y`

=ZckZcYZahZ iâ ;H6>D " hZ jcYZg WZhingZahZc DeaV\/ (#(%% hi`# Ign`/ =IDYZchZ$CnWdg\ HXVcign` Ign`àVgZ VccdcXZg/ HZcYZh e bVâ iâ 6cZiiZ ?ZchZc/ V_5]idYZchZ#Y`

Formanden har ordet Over det ganske land har hospitalsvæsenet været præget af store besparelser. Angiveligt fordi mange hospitaler har været for produktive og knoklet ventelisterne i bund. Det er for de kirurgiske patienters vedkommende især sket ved hjælp af dygtige og kompetente anæstesi, intensivog opvågningssygeplejersker. På det hospital hvor jeg er ansat, skal der spares 70 sygeplejestillinger ”uden det går ud over kvaliteten og produktiviteten”. Andre hospitaler skal spare færre – andre langt ﬂere. Hvis det kan lade sig gøre at bevare både produktivitet og kvalitet med så mange færre sygeplejersker, må vi jo have været alt for mange?? Og det tror jeg ikke, jeg kan få nogle af mine kollegaer til at skrive under på! Gennem de seneste år har vi – udover at nedbringe ventelister – arbejdet med patientsikkerhed, dokumentation, elektronisk patientjournal, kliniske retningslinjer og nu Den Danske Kvalitets Model. Og vi har passet patienterne, naturligvis! Det er et faktum, at kvaliteten af sygepleje er ligefrem proportional med den viden sygeplejersker besidder. Det er et faktum, at dygtige og kompetente medarbejdere skabes og fastholdes, ved hjælp af special-

uddannelser, efteruddannelser, undervisning, kurser og andre udviklingstiltag. Det er et faktum, at FSAIO netop har afholdt et landskursus der havde fokus på forskning, udvikling og patientsikkerhed. Og det er et faktum, at antallet af deltagere var dramatisk lavt i forhold til alle de år, foreningen har arrangeret landskurser. Der var eksempler på, at sygeplejersker havde fået bevilget landskurset – og at bevillingen blev trukket tilbage. Sidstnævnte kan fratage enhver sygeplejerske motivationen og engagementet til at søge ny viden, men hvad værre er: at undlade at sende medarbejdere på efteruddannelse eller kurser (og her tænker jeg bestemt ikke kun på FSAIO landskurser), det kan på sigt gå udover kvaliteten af den sygepleje som specielt vi – i vores tre specialer – skal yde overfor de allermest syge patienter på hospitalerne. Og produktiviteten? Hvis den skal opretholdes med færre sygeplejersker, så kan det kun gå ud over to ting: kvaliteten og patientsikkerheden. Tænk hvis man sparede på ﬂymekanikerne der tjekker et ﬂy inden start….. Birte Baktoft Forman

Indholdsfortegnelse

Side

Leder …………………………………………………………………

Formanden har ordet ………………………………………………

Hvordan anvendes det interaktive hospital …………………………

Skandinavisk Selskab for Thoraxkirurgiske Sygeplejersker ………

Postoperativ monitorering af ASA-klasse …………………………

Studietur til Boston, MA. ……………………………………………

Landskursus efterår 2009 …………………………………………

Bestyrelsen har ordet ………………………………………………

- Valg til FSAIO`s bestyrelse på nettet!!!! - Anæstesi- intensivog opvågningsarbejdsgrupper - Referat fra FSAIO’s generalforsamling - Årsregnskab FSAIO - Mål for FSAIO - Studiestøtteordningen

Dråbens årsregnskab 2009 …………………………………………

DRÅBENs 25 års jubilæum i billeder ………………………………

Vejledning for indlæg i Dråben ………………………………………

INTUITIVT - SIKKERT - ERGONOMISK Siesta i TS — et højteknologisk anæstesiapparat, der byder på den seneste udvikling inden for optimal og sikker ventilering af patienten. • 15” farve Touch Screen • PRVT ventilationsform • Integreret multigas modul • Elektronisk gas mixer • Integreret patient system • Data- & hændelseshistorik

I tæt samarbejde med brugere verden over er Siesta i TS’s unikke brugerplatform udviklet og tilpasset markedets behov for et intuitivt, sikkert og ergonomisk anæstesiapparat. For yderligere information besøg www.dameca.dk eller ring på 44509990

Damecas anæstesiapparater er udviklet og produceret i Danmark

Hvordan anvendes det interaktive hospital – fra innovativ forskning til anvendelse i praksis Marie-Louise Ulsøe, oversygeplejerske anæstesiologisk afdeling, Regionshospitalet Horsens

I slutningen af2005 og starten af 2006 pilottestede operationsgangen på Regionshospitalet Horsens det interaktive hospital (iHospitalet - den kirurgiske akse). I samarbejde med forskningsbyen Katrinebjerg i Århus havde de udviklet en prototype. I dag er iHospitalet fuldt implementeret på hele hospitalet. Systemet er ved at blive implementeret ﬂere steder i Region Midt og i andre regioner. Man kan via skærme i alle implicerede afdelinger følge patientens forløb fra indlæggelse til operation, opvågning og retur til sengeafdeling. Systemet er et godt ledelsesværktøj der letter arbejdsgangene, giver færre forstyrrelser og bedre overblik. iHospitalet er et sundheds-IT system som varetager logistiske opgaver i forhold til den enkelte patient i et kirurgisk forløb. iHospitalet understøtter således alle logistiske processer på tværs af afdelinger og funktioner ved Regionshospitalet Horsens. Dette betyder at de relevante personalegrupper har let tilgang til overblik,

kommunikation og koordination af de enkelte patienter der skal opereres den pågældende dag, via interaktive storskærme. Der er lagt særligt vægt på at højne den patient oplevet kvalitet og patientsikkerheden i forbindelse med et kirurgisk patientforløb. iHospitalet i den kirurgiske akse indeholder: Den interaktive operationsplan (Aware Media) Den interaktive telefon (Aware Phone) Den interaktive Operationsstue (Aware Room)

Hypotermi, som fokusområde!

Hotline® blod- ogg væskevarmer til rutineflow ogg Equator® varmeblæser med Snuggle Warm® tæpper. Nyhed: Vores brede sortiment af Snuggle Warm® tæpper, udvides nu med 7 nye, efterspurgte modeller. For yderligere information og vejledning, kontakt: Sjælland: Theresa Okkels, 2966 8494 Jylland/Fyn: Trine Thomsen, 4035 4818 Smiths Medical, nu med eget personale i Danmark..... Smiths Medical Danmark ApS, Slotsmarken 18, 2970 Hørsholm, tlf: 7027 2095

Grundtanke: Det intuitive – det interaktive (Keep it simple !!) Den interaktive operationsplan består af følgende komponenter: • Overblik over patientforløbet på operationsgangen • Overblik over personalets aktiviteter • Kommunikation til operationsstuer, opvågning, sengeafdelinger, serviceafdelinger • Video, grafik, tekst og statusbarre Den interaktive telefon består af følgende komponenter: • Kan fungere som mobiltelefon • Kan stedfæste hvor ejeren af telefonen befinder sig • Kan følge forløbet på operationsstuerne • Beskeder når ud til alle på samme tid Forskellige typer af telefoner har været testet – målet er, at vi kan have en telefon der kan rumme alle funktioner Den interaktive operationsstue kan bestå af følgende komponenter: • Fremkalde røntgenbilleder • Informationer fra patientjournaler/ instrukser/kliniske retningslinjer • Integrering af andre IT systemer • Talegenkaldelse og styring • Patientsikkerhed: Patientidentifikation, WHO`s sikker kirurgi, kontrol af blod (patientarmbånd – stregkode – chip) Vi har testet flere komponenter og det er stadig under udvikling Fordele efter implementering af iHospitalet for personalet generelt:

• • • • • •

Bedre overblik Bedre kommunikation Mindre forstyrrelser Hurtigere information Nemmere planlægning Effektive arbejdsgange

På operationsgangen har anæstesisygeplejerskerne og operationspersonalet speciﬁkt oplevet bedre overblik, mindre forstyrrelser og hurtigere information. Det har medført nemmere planlægning, mere effektive arbejdsgange og bedre udnyttelse af personaleressourcer. For personalet på opvågningen har den store forskel været, at de nu kan følge med i hvornår patienterne kommer fra operationsgangen og dermed planlægge deres arbejde bedre. Det har helt reelt betydet, at der ikke bremses operationsstuer mere pga. manglende plads på opvågningen. Det skete indimellem før, da de ikke kunne forudse hvornår patienterne kom og derfor ikke vidste om de nåede at få en plads. Det handlede oftest om kort tid, og det kan de i dag planlægge sig ud af. På intensivafsnittet som ligger i forlængelse af opvågningen har opvågningspatienter aften og nat. De kan nu følge med i hvornår patienterne kommer og hvilke typer patienter det er, som gør deres planlægning nemmere i forhold til prioritering af plejeressourcer samlet set. Fordele efter implementering af iHospitalet for patienterne: • Mere effektive patientforløb • Hurtigere og mere præcis information • Hurtigere information til de pårørende

Din foretrukne partner inden for diagnostik og monitorering af sepsis Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.roche.com

iHospitalet vandt den gyldne skalpel Dagens medicin kårede iHospitalet til ”den gyldne skalpel” i september 2008. Begrundelsen for tildelingen af prisen var at RH havde været særligt innovative i udviklingen af iHospitalet. Prisen blev overrakt af sundhedsminister Jacob Axel Nielsen, som tilføjede ordene ”iHospitalet er et innovativt tiltag – som kan være inspiration for andre i sundhedsvæsenet”. RH værksatte en Medicinsk teknologi vurdering (MTV) af iHospitalet på operationsgangen Analysen er gennemført af MTV enheden i Århus. Det er første gang i Danmark der er gennemført en MTV af et sundheds-IT system. Fakta Boks: 2002: Cheﬂæge Steen Friberg indledte samarbejde med forskningsbyen Katrinebjerg og professor Jacob Bardram 2004: Prototype udvikles 2005: Pilottestning af prototype på operationsgangen 01.08.07: Idriftsættelse af Cetrea surgical i Central operationsgang og relaterede sengeafdelinger, opvågning, sterilcentral, lægernes konferencerum samt til de servicemedarbejdere der er tilknyttet operationsgangen. iHospitalet anvendes hele døgnet og ugens 7 dage 01.09.07: Idriftsættelse af Cetrea surgical i Dagkirurgisk Center 04.09.08: Tildeling af den gyldne skalpel

01.12.08: Pilottest af prototype af Cetrea emergency i FAME 2009: Idriftsættelse af Cetrea emergency i FAME 14.04.09: Pilottest af prototype af ”tracking” medarbejder via bluetooth i almindelig mobiltelefon 28.04.09: Offentliggørelse af MTV rapport vedr. iHospitalet 2009-2010: Udvikling af patient ward på Regionshospitalet – pilotafdeling – medicinsk afdeling

CODAN Infusion- og sprøjtepumper - Præcise - Patient sikre - Enkle at bruge - Økonomiske i drift - Bolus - Valgfri KVO funktion - Stregkodelæser - Robuste og driftsikre De er markedets mest servicevenlige pumpe og leveres med 2 års fuld garanti. Kan indstilles til alle typer af sprøjter og infusionssæt.

AIRTRAQ

Den enkle løsning for visuel intubation

Kontakt os gerne for yderligere information eller demonstration af vore produkter.

CODAN DEHA ApS Højvangen 6 DK-3060 Espergærde Tlf. +45 49 12 11 15 www.codandeha.dk

Skandinavisk Selskab for Thoraxkirurgiske Sygeplejersker - SATNU Af Anita Tracey, President for SATNU Oprettelsen af SATNU SATNU, Scandinavian Association of Thoracic Nurses, blev etableret i 2008, og der blev valgt en bestyrelse med en repræsentant fra hvert af de skandinaviske lande Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. SATNU er en organisation på tværs af landegrænser, men også på tværs af specialer indenfor det thoraxkirurgiske område. Det vil sige, at SATNU er for alle sygeplejersker, der har med thoraxkirurgiske patienter/klienter at gøre, både på operationsgange, intensive afdelinger, sengeafdelinger, ambulatorier, rehabilitering og pensionerede sygeplejersker med interesse for specialet. SATNU’s mission SATNU deltager i afholdelsen af den skandinaviske kongres for thoraxkirurger, perfusionister og nu også sygeplejersker. SATNU var med til at planlægge og afholde First Joint Scandinavian Conference in Cardiothoracic Surgery i Stockholm i august 2009. Denne kongres gik forrygende med deltagelse af 300 sygeplejersker, hvilket var halvdelen af de 600 deltagere på kongres-

sen. For tiden er SATNU med i planlægningen af den næste kongres, der afholdes i Oslo den 26 –28 august 2010. Ud over bestyrelsen består SATNU også af en Science Committee, hvor der fra Finland, Danmark, Norge og Sverige sidder en sygeplejerske med videregående uddannelse. Det er komiteens opgave at gennemlæse indsendte abstracts til fremlæggelse på sygeplejedagen på kongressen. Medlemsskab af SATNU Der er omkring 60 betalende medlemmer af SATNU i Skandinavien. SATNU vil gerne have ﬂere medlemmer til at støtte op om SATNU og den årlige kongres. Flere medlemmer vil give større mulighed for indﬂydelse på planlægningen af de årlige kongresser og for andre tiltag i løbet af året. Ved at blive medlem af SATNU har du mulighed for at hjælpe SATNU med at forblive en del af den årlige kongres – som hidtil har været afholdt af Scandinavian Association of Thoracic Surgeons (SATS) og Scandinavian Society of Extracorporeal Technology (SCANSECT).

SATNU’s bestyrelse og medlemmer har brug for jeres opbakning. SATNU har sin egen hjemmeside: HYPERLINK ”http://www.satnu.org” www.satnu.org Via hjemmesiden er det muligt at melde sig ind i SATNU. Et medlemskab for et år koster 15 EURO (ca. DKK 100).

lig Sygeplejerske, Hjerte-Lungekirurgisk afd., Ålborg Sygehus, Århus Universitets Hospital. Spørgsmål af enhver art om SATNU kan rettes til Anita: HYPERLINK ”mailto:a.tracey@rn.dk” a.tracey@ rn.dk

Visioner for SATNU At der bliver afholdt hele sygeplejefaglige dage på den årlige kongres ”Joint Scandinavian Conference in Cardiothoracic Surgery”. På sigt har SATNU også planer om at lægge relevante artikler for det thoraxkirurgiske speciale ind på hjemmesiden. Ting tager tid, og arbejdet i bestyrelsen og Science Committee er på frivillig og ulønnet basis. Hjælp SATNU med at udbrede kendskabet til selskabet og den årlige kongres. Her har sygeplejerskerne en stor mulighed for vidensdeling på tværs af landegrænser og for at hente inspiration til udvikling af sygeplejen. Er du interesseret i at deltage i den kommende kongres i Oslo, kan du tilmelde dig på HYPERLINK ”http:// www.scandinavian-ats.org” www. scandinavian-ats.org. Har du lyst til at have en præsentation på kongressen er deadline for abstracts d. 1 maj 2010. Klik ind på hjemmesiden HYPERLINK ”http://www.satnu.org” www.satnu. org og bliv medlem for 15 EURO. Anita Tracey er som bekendt også medlem af bestyrelsen for FSK&T med ansvar for blandt andet Landskursus. Anita er Klinisk Undervisningsansvar-

Postoperativ monitorering af ASA-klasse 1 patienter i dagkirurgisk regi Lone Broen Jensen. Dagkirurgisk afd. Regionshospital Silkeborg Solvejg Kold Abildgaard. Dagkirurgisk afd. Regionshospitalet Randers I vores daglige arbejde på hver vores dagkirurgiske afdeling erfarer vi – også i forhold til andre sammenlignelige afdelinger med samme patientkategorier og anæstesiformer- at patienterne postoperativt monitoreres forskelligt. Vi vil gerne opnå sikker overvågning, men ikke mere monitorering end nødvendig, både af hensyn til patienterne, men også i forhold til arbejdsgangen på afdelingen. På mange sengeafdelinger genindfører man i dag daglig monitorering af vitale værdier, fordi patienterne i dette regi er blevet ældre og ringere, fordi lægerne kan mere, og fordi man giver sig i kast med at operere stadig ældre og mere syge patienter end tidligere. Samtidig tilbydes de forholdsvis raske patienter nu behandling i ambulant / dagkirurgisk regi. På den baggrund må det være naturligt, at man også her revurderer den postoperative monitoreringsgrad og ikke blot følger vanlige rutiner, men tilpasser overvågningsintensiteten til ASA- klassiﬁkationen og sygeplejerskernes faglige skøn. (kilde 1) Med opgaven vil vi forsøge at bely-

se behovet for omfanget af postoperativ monitorering af den dagkirurgiske ASA klasse 1-patient, der har fået udført et ukompliceret indgreb i generel anæstesi. Påføres patienterne unødvendig ubehag og risiko for sygeliggørelse, og bruges der personale ressourcer på overﬂødig monitorering, som i stedet kan bruges til andre sygeplejemæssige opgaver og dermed kvalitetsforbedring i sygeplejen til den dagkirurgiske patient? Dagkirurgi: Hospitalsrelaterede operationer i generel eller lokal anæstesi med dertil hørende per- og postoperativ observation, men hvor operation og anæstesi ikke må være mere omfattende, end at patienten kan hjemsendes samme dag. Patienter, der tilbydes operation i dette regi, skal være raske eller somatisk færdigudredte og uden sygdomme, der kan forventes at give problemer undervejs. De kaldes: ASA-klasse 1-2 patienter. Endvidere skal patientens sociale

>khj_] e] i_aa[h _djhWeii´i WZ]Wd] ;P#?EJC [h ^khj_]" i_aa[h e] d[c Wj Wdl[dZ[$

:[ i_cfb[ bíd_d][h [h e\j[ Z[ X[Zij[$ C[Z ;P#?EJC aWd Zk \ _djhWeiií WZ]Wd] _ b´X[j W\ \ i[akdZ[h$ E] Z[jj[ c[Z \kbZ aedjheb el[h d b[di fbWY[h_d] kdZ[h _dZ\´h_d][d$ ;\j[h _dZ# \´h_d] W\ d b[d \`[hd[i ij_b[jj[d e] Zk ^Wh WZ]Wd] j_b _d\ki_ed W\ X Z[ l³ia[h e] c[Z_Y_d$ D h j_Z[d [h aeijXWh e] _djhWl[dí WZ]Wd] [h lWdia[b_] Wj efh[jj[ [h ;P#?EJC kkdZl³hb_]$ < i c[Z if[Y_Wb# Z[i_]d[Z[ d b[ j_b leaid[ e] X´hd$

Medidane ApS á rhusgade 88 á 2100 Kbh ¯ T: +45 35 25 12 48 á F: +45 35 25 00 31 info@medidane.dk á www.medidane.dk

forhold og netværk være rimelige, da patienten skal transporteres hjem, og de ﬂeste dagkirurgiske centre forlanger, at patienten er under opsyn i 24 timer postoperativt. ( Kilde 2) Gældende for begge vore afdelinger er følgende specialer: Ortopædkirurgi og gynækologi. På den ene afdeling er der desuden urologi, mamma– og organkirurgi. ASA-klassiﬁkation: ASA-klasse 1: Rask patient. ASA-klasse 2: Mild sygdom - ingen funktionel indskrænkning. ASA-klasse 3: Alvorlig, systemisk sygdom – afgrænset funktionel indskrænkning. ASA-klasse 4: Alvorlig, systemisk sygdom, som er konstant livstruende. ASA-klasse 5: Moribund patient, som ikke forventes at overleve 24 timer med eller uden operation.( Kilde 3) Anvendte anæstesi-midler: Til ASA-klasse 1 patienter anvendes samme anæstetika på begge vore afdelinger: Propofol: Hurtigvirkende hypnotikum og hurtig, fuld, cerebral restitution, når indgift er afsluttet. Virker blodtryksnedsættende, men kredsløbspåvirkningen er mest udtalt ved ældre patienter. Da virkningen ophører så hurtigt (5-10 min.), er den blodtryksnedsættende effekt overstået, når patienten er ankommet til opvågningsstuen. Propofol er desuden respirationsdeprimerende, hvilket kan vare nogle minutter, efter at patienten er vågen. Alt i alt et velegnet præparat i dagki-

rurgisk regi, da patienterne hurtigt er vågne igen. Ultiva: Potent styrbar analgesi, da stoffet er hurtigt virkende, og effekt ophører ligeledes meget hurtigt, når indgift afsluttes (5-7min.).( Kilde 4) Fentanyl: Gives i afslutningen af anæstesien som et hurtig virkende og længerevarende opoid. Anvendte medikamenter postoperativt. Petidin: Opoid, som erfaringsmæssigt virker godt modt. shivering. Vilan: Opoid, mod postoperative smerter. Zofran: Antiemeticum. Gældende for opoiderne er, at de er respirationsdeprimerende, hvorfor klinisk observation af patienten samt SAT og P monitorering er nødvendig. (Kilde 5) Shivering Postoperativ, ufrivillig muskelaktivitet - rystelser/sitren – som enten skyldes kroppens forsøg på at øge kernetemperaturen efter afkøling, en reaktion på anæstesi eller andre ukendte faktorer. (Kilde 6) Behandlingen af shivering er oxygentilførsel og intravenøs indgift af pethidin. På begge dagkirurgiske afdelinger monitoreres alle voksne patienter postoperativt uanset alder, operationstype og ASA-klassiﬁkation med puls-, saturations- og blodtryksmåling ( P, SAT og BT) minimum 3 på hinanden følgende gange med 15 min.

Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer • Sevorane-flasken er monteret med lukket QuikFil® påfyldningssystem • Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylen naftalate)

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMP Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08. Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til maksimalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det kræve lavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskillige andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt på det autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika. Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulære blokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anvendes som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancuronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkelse af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromuskulær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af nondepolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyntagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætter den utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inhalation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malign hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malign hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen af sevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænke koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiet hos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er blevet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation. Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelse af succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveauerne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestandige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning af sevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stigning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning. Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring. Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produktresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP): kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago, IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

interval. På en af afdelingerne monitoreres desuden EKG og respirationsfrekvens på samtlige patienter. Værdierne noteres på opvågningsskemaet, bortset fra hjerterytmen. Er disse værdier normale uden tilskud af ilt i forhold til patientens habituelle tilstand, og er patienten velbefindende, fjernes overvågningsudstyret. Vi og vore kollegaer har en fornemmelse af, at vi overmonitorerer vores ”raske” patienter, og i takt med, at mulighederne for kirurgi i dagkirurgisk regi er voksende, både hvad angår indgrebets art og patientkategorier – dvs. flere ASA type 2+3-patienter i fremtiden, synes vi, det er relevant at se på vores praksis i forhold til ASAklasse 1 patienterne. Tilkoblingen til overvågningsudstyret kan være til gene for patienten. Dels kan blodtryksmanchetten stramme ubehageligt, og dels kan tilkoblingen til det fintfølende kardioskop ofte resultere i falske alarmeringer pga. uro, hvilket for patienten kan medføre angst, følelsen af sygeliggørelse og således forringe patientens restitutionsfase. Personalet bliver ligeledes forstyrret af de falske alarmer og deres opmærksomhed og tid bruges unødigt til stor irritation og arbejdsmiljøet forringes. Måling af disse parametre er med til at skabe uro for patienten, og hvis proceduren findes unødvendig, vil det skabe mere ro for både pt. og personale. Arbejdsgange ”spares”, og ressourcer kan bruges til andre sygeplejeopgaver og dermed et kvalitetsløft til sygeplejen.

Vi har valgt at undersøge, hvordan ASA-klasse 1 patienterne havde det postoperativt med henblik på, om registrering af BT, respirationsfrekvensen og overvågning af hjerterytme gav anledning til handlinger, der kunne underbygge relevansen af monitoreringen af disse parametre. For at kunne foretage en vurdering og identiﬁkation af vores problemstilling har vi foretaget en dataindsamling på hver vores afdeling. Vi har set på 50 opvågningsforløb hos ASA-klasse 1 patienter. Ens for dem alle var, at de var bedøvet med ovennævnte anæstetika og afslutningsvis blev suppleret med opoidet Fentanyl. Vi har i auditten valgt at fokusere på registreringen af P, BT og SAT samt de nedskrevne, kliniske observationer, som opvågningssygeplejersken har observeret hos den enkelte patient. Vi har ikke spurgt patienterne om deres oplevelse af monitoreringen i opvågningsfasen, da deres subjektive fornemmelse ikke er relevant i forhold til patientsikkerheden.(Kilde 7) 49 ud af 50 patienter lå inden for normalværdierne af de ønskede parametre: BT: Systole over 90, P: Over 40 pr. min., SAT: Over 95 % uden ilt tilskud. Kun hos 1 patient gav monitoreringen af P og SAT samt sygeplejerskens kliniske blik anledning til handling. På opvågningsskemaet ses noteret: Pt. blev bleg, pulsfald til 30 pr. min. og saturationsfald til 88 %. Der blev givet inj. Atropin 0,5 mg. Blodtrykket forblev trods ovenstående uændret inden for normalområdet 120/80.

Nogle af patienterne havde brug for inj. Petidin mod shivering, inj. Vilan mod smerter og inj. Zofran mod kvalme. Ingen af disse tiltag gav udslag i de observerede værdier. Vi har konstateret ud fra vores dataanalyse, at relevansen af monitorering af BT og EKG ikke blev underbygget hos denne patientkategori. På internettet har vi forsøgt at finde materiale, der kan belyse best practice på området Vi har desuden via fag biblioteket booket en bibliotekar og heller ikke her har vi fundet specifikke monitoreringsanvisninger, men kun generelle retningslinjer til postoperativ monitorering af dagkirurgiske patienter uanset ASA-klassifikation. Vi har spurgt afdelingernes daglige, anæstesiologiske ledere, og de kender ikke til specifikke retningslinjer, men oplyser, at monitoreringen er op til den enkelte, ansvarlige anæstesioverlæge. På et af de førende dagkirurgiske centre i Danmark - Dagkirurgisk Center på Århus Sygehus- har man gennem årene erfaret, at optimal og tilstrækkelig postoperativ monitorering er: • Måling af SAT og P i 15 min. eller efter intravenøs morfica. • Blodtryksmåling efter ordination: a) Risiko for skjult blødning. b) Meget lavt blodtryk per operativt. c) Hvis patienten bliver dårlig. • EKG scop: a) Yderst sjældent. • Det forudsættes, at opvågningssygeplejersken er i stand til at obser-

vere patienten nøje, og kan reagere på evt. ændringer i patientens tilstand. ”Et klinisk blik er et kyndigt blik som ser og forstår det, som er at se.” -Ohlson Norsk sykepleje forsker. Kvalitetsvurdering Vi må konstatere ud fra vores audit, at denne patientkategori er stabil efter behandlingen. Vitale værdier P, SAT, og BT har ligget inden for normalområdet, på nær i ét tilfælde, hvor P og SAT faldt, og patienten blev bleg, Patienten rettede sig efter den givne behandling. Det er ikke lykkedes os at ﬁnde dokumenteret best practice på området, men at det er op til den enkelte ansvarlige overlæge at stikke retningslinjerne ud. Vi mener, at resultatet af vores egen undersøgelse harmonerer godt med de retningslinjer for postoperativ observation, Dagkirurgisk Center Århus Sygehus har udarbejdet på et stort patientgrundlag. P, SAT og kvaliﬁceret, klinisk observation synes tilstrækkelig til at opnå sikre postoperative ASA-klasse 1 patientforløb, idet ændringer i disse parametre er de første markører, hvis patientens tilstand ændres. Dog under forudsætning af, at patienten under operationen ikke har frembudt noget, der indikerer behov for yderligere monitorering. Vi vil derfor betragte dette som best practice, at: • ASA-klasse 1 patienter, der i dagkirurgisk regi har gennemgået et

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanyler Da vi skulle udvikle BD Venﬂon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne. Resultatet blev BD Venﬂon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde: s .ÌR DEN ER AKTIVERET ER KANYLESPIDSEN HELT INDKAPSLET OG du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter. s $ET UNIKKE DESIGN OPFANGER RESIDUAL BLOD HVORVED risikoen for utilsigtet blodspild under og efter anlæggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle? * Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

ukompliceret, operativt indgreb i generel anæstesi, postoperativt monitoreres med SAT og P. Det skal ske, til disse værdier er stabile og inden for normalområdet - dog i min. 15 minutter. I de tilfælde, hvor der gives morfica og ses shivering, genoptages monitoreringen. • Hos de patienter, hvor anæstesipersonalet eller kirurgen vurderer, at der er behov for yderligere registrering af vitale værdier (BT og EKG), udføres dette Således kommer vi frem til, at vi på hver vores afdeling mere eller mindre overmonitorerer ASA-klasse 1 patienterne. Henholdsvis med overflødig EKG og blodtryks-monitorering det ene sted og unødvendig blodtryksmåling det andet sted. Disse overflødige handlinger medfører, at: • Patientens postoperative restitutionsperiode forstyrres og måske forlænges. • Plejepersonalets ressourcer ikke anvendes optimalt. • Arbejdsmiljøet forringes pga. unødvendige alarmeringer og unødvendige arbejdsopgaver. Hvordan kan den postoperative monitorering af ASA-klasse 1 patient i dagkirurgisk regi optimeres? Kendetegnende for begge afdelinger er, at man som sygeplejerske deltager i mange funktioner. Man varetager de sygeplejemæssige opgaver både i modtagelsen af patienterne, under operationen, i opvågningen og ved udskrivelsen. Bortset fra den specialeansvar-

lige sygeplejerske/nøgleperson, som gennemsnitlig har ﬂere arbejdsdage på observationsstuen, så arbejder sygeplejerskerne på én uge ca. 1 dag i opvågningen og 4 dage på operationsstuerne. Forklaringen på, at monitoreringen ukritisk er blevet brugt på alle patienter og ikke individuelt, kan skyldes, at der ikke er noget gennemgående plejeteam og det ikke er samme ansvarlige anæstesioverlæge, der i det daglige sammen kan skabe grobund for sparring, nytænkning og dermed kvalitetsudvikling. Årsagen til, at monitoreringsintensiteten gennem årene ikke har ændret sig, kan også skyldes, at der for de højt specialiserede operationssygeplejersker måske er en vis tryghed i, at samtlige parametre er repræsenteret på skopet og dermed alarmeringer, hvis noget hos patienten ændrer sig. ”Vaner begynder som edderkoppespind Og ender som lænker.” - Kinesisk ordsprog. Kvalitetsmål Vores kvalitetsproblem er, at ASAklasse 1 patienter og plejepersonalet ”generes” af overﬂødige observationer og registreringer i opvågningsafdelingen. Vores kvalitetsmål er: Sikker, postoperativ restitution samtidig med, at den gode kvalitet for både patienter og personale er til stede således, at: • Patienterne får mere ro i opvågningsfasen. • Patienterne restituerer hurtigere.

Kan man sætte en pris på sikker intubering?

Med Ambu® aScope™ kan du. Med introduktionen af det helt nye Ambu® aScope™ er det nu muligt at intubere med et engangsscope uden større investeringer eller omkostninger. Ambu® aScope™ har ny kamerateknologi, et ergonomisk håndtag samt er til engangsbrug, hvilket eliminerer enhver form for krydsinfektion. Du behøver ikke længere at tænke på dyre reparationer og rengøring.

Nemt og enkelt at bruge En helt ny måde at arbejde på Altid tilgængeligt Ingen krydsinfektion

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750 Ballerup Denmark T +45 72 25 20 00 F +45 72 25 20 50 www.ambu.com

• Patienterne bliver mindre sygeliggjorte. • Plejepersonalet ikke forstyrres af unødvendige alarmeringer. • Plejepersonalets ressourcer udnyttes bedre. • Arbejdsmiljøet bedres. For at kunne nå disse mål ved at begrænse monitoreringen er der ﬂere personalegrupper, der skal involveres. Finder afdelingslederen og den ansvarlige anæstesioverlæge problematikken og målene relevante, skal plejegruppen informeres om og gøres fortrolig med at kunne undvære de fravalgte monitoreringsværdier, og gruppen skal kunne se kvalitetsforbedringerne ved ændringen af nuværende praksis. I implementeringsperioden skal den specialeansvarlige sygeplejerske/nøgleperson være tovholder og ressourceperson i forhold til de dagligt skiftende sygeplejersker, der er i opvågningen. Som indikator for, om vi når disse mål, vil vi, hvis denne nye arbejdsgang forsøges implementeret, lave audit 3 mdr. efter opstart. Auditten skal vise, om den nye monitoreringsgrad er tilstrækkelig. På anæstesijournalen skal det tydeligt fremgå, at patienten tilhører ASA-klasse 1. Anæstesisygeplejersken skal ved overleveringen af patienten i opvågningen tage stilling til, om der ud fra anæstesiforløbet er behov for yderligere monitorering end foreskrevet. I de tilfælde, hvor overvågningen intensiveres, skal dette begrundes på observationsskemaet. Viser det sig, at den opfølgende

audit resulterer i, at monitoreringen er tilfredsstillende, kan en ny standard udformes: ”Postoperativ monitorering af ASA-klasse 1 patienter i dagkirurgisk regi.” Selve standarden foreslås udarbejdet af repræsentanter fra anæstesigruppen og de øvrige sygeplejersker, så ejerskabet for den nye instruks bliver så bred som mulig. Derudover skal der laves en opfølgning på, hvordan vores kollegaer trives med de nye tiltag. Er der blevet mere arbejds- og restitutions ro, bliver der personaleressourcer til overs til andre formål? Hvilke erfaringer og tanker har de gjort sig. Konklusion Vi går i det daglige og måler BT, P, Sat, ser på hjerterytmer, hører på falske alarmer, registrerer det hele og ser, at patienternes vitale værdier faktisk har der rigtig godt, og så er det, vi tænker: er det nødvendig, spilder vi tiden, forstyrrer vi patienterne mere, end vi gavner dem, kan vi gøre det bedre ? Vi ledte efter best practise uden at blive klogere. Vi lavede en audit, der omfattede 50 ASA klasse 1 patienter. De havde det alle godt på nær én, men det gav sig ikke til kende ved blodtryksmålingen, men derimod ved puls, saturationsfald og sygeplejerskens kliniske blik. Det var disse forhold, der gjorde udslaget. Vi lyttede til de andre afdelingers erfaringer og vil vove at konkludere, at netop ved ASA klasse 1 patienterne er det et godt sted at starte med at smide elektroder og manchet til fordel

L E J R I N G S P U D E R O G VA R M E T Æ P P E R

Hvordan ligger dine patienter Vores ESWELL pudeserie består af et stort udvalg af standard madrasser og lejringspuder udviklet i samarbejde med de danske hospitaler. Herudover tilbyder vi vores kunder at producere madrasser og lejringspuder helt efter eget ønske og behov. Det eneste vi behøver er målene, så har du puden inden for 4 uger. Kontakt os på telefon 2171 0087 for at rekvirere et katalog.

og kan de holde varmen Geratherm varmesystemer til opvågning og operation yder optimal forebyggelse mod nedkøling af patienten. Alle Geratherms varmesystemer er elektriske, støjsvage og udstyret med et 95° C vaskbart betræk, der kan udskiftes. Betrækket er latexfrit og antibakterielt coated. Det er samtidig blod- og væskeresistent og kan desinﬁceres.

for mere ro og tid til den gode kvalitet uden at pt. sikkerheden på nogen måde sættes over styr. Litteraturliste Kirsten Bjørnsson. - Vitale værdier Sygeplejersken 2009, 109 årgang, nr. 19 side 18 til 27. (Kilde 1) J.V. Mogensen, L.S. Rasmussen og T. Vester - Andersen. - AnæstesiKapitel: Anæstesi til dagkirurgi. Side 259 og 260. (Kilde 2) Anthea Hatﬁeld og Michael Tronson Opvågningssygepleje i teori og praksis, 1.udgave Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck. Kbh. Kap. 12 . Ambulant kirurgi. ASA klassiﬁkation. Side 190. (Kilde 3) J.V. Mogensen og T. Vester – Andersen. - Anæstesi- Kapitel: Intravenøs anæstetika. Side 110 og 115-116. Finn Wiberg-Jørgensen. (Kilde 4)

www. Medicinhaandbogen.dk (Kilde 5) De Witte. Anaestesiology 2002, Side 96. (Kilde 6) Jette Ammentorp og Dorte Rørmann Audit i Sundhedsvæsenet.2008. Side 7-76. (Kilde7) Overlæge Peter Ahlburg Dagkirurgisk center, Århus sygehus. Upubliceret materiale udleveret til undervisningsbrug. Koncern HR. Efter og Videreuddannelse. www.ev.rm.dk (Kilde 8)

Studietur til Boston, MA. BIDMC – A’ teaching hospital of Harvard Medical School Af: Birgitte Bogø, Susanne Jensen, Lene Krull, Anne Marie Sortkjær Poulsen, Jytte Rahder, Mona Rasmussen, Maibritt Skriver og Annette Winther. Anæstesisygeplejersker i Anæstesien, Region Nordjylland.

Nye udfordringer – faglig optankning – vi gjorde det AMAZING! Vi er otte anæstesisygeplejersker fra anæstesiarbejdsgruppen, som var så heldige at få mulighed for at arrangere landskursus for 200 kollegaer i 2008. Denne proces fremmede gruppens sammenhold såvel fagligt som socialt. Afviklingen af landskurset begunstigede os økonomisk. Vi fandt hurtigt ud af at vores gevinst skulle bruges til faglig udvikling…..og ikke i DK. Valget faldt på USA, hvor udviklingen er i top. Efter anbefalinger fra kolleger nåede vi frem til at stedet blev Beth Israel Dea-

coness Medical Center, Department af Anæsthesia, Pain and Critical care, Boston Massachusetts, et universitetshospital under Harvard Medical School. Fra beslutningen blev truffet og til afrejsen gik der kun ﬁre måneder, og ﬁnanskrisen til trods lykkedes det os at realisere en fornuftig økonomi, dog med en egenbetaling. Stor tak til sponsorerne samt kollegerne på vores afsnit, som måtte løbe stærkere i vores fravær. Vi valgte at forlænge studieturen med en Weekend i New York.

Ready for a great experience Turen startede i Aalborg Lufthavn fredag den 4. september kl. 7:30. Vi var meget spændte, kufferten var pakket og der var udsigt til en stor oplevelse. Videre med SAS fra København med kurs mod Newark en 9 timers ﬂyvetur. Transporten fra lufthavnen til vores hotel ”Milford Plaza” på 8th Avenue tæt ved Times Square foregik i limousine – mindre kunne selvfølgelig ikke gøre det. Indlogeret på hotellet var vi klar til at udforske New York. Det første mål var Empire State Building, wauw for en udsigt fra etage 86, det var aften da vi nåede toppen - lange køer - en stor oplevelse. Lørdag skulle vi så være turister i New York og efter et besøg på en

morgenmads restaurant gik vi mod Downtown. På en fantastisk sommerdag sejlede vi i 3 timer hele vejen rundt om Manhattan. Det blev en stor oplevelse, hvor vi naturligvis hilste på ”The Statue of Liberty” fra vandsiden. Efterfølgende tog vi med subway til Ground Zero. Til fods gennem Wall Street mod Brooklyn Bridge og på vejen tilbage til hotellet spiste vi en lækker frokost. Om aftenen var vi i Majestic Theater og se ”The Phantom of the Opera” – en fantastisk ﬂot opsætning – og også en stor oplevelse. Søndag formiddag gik turen gennem 5th. Avenue mod Central Park, hvor vi bl.a. besøgte mindelunden ”Strawberry Fields” og mindepladen

– ”Imagine” - for John Lennon. I parken var der opstillet mange bænke med mindeplader f.eks. så vi en mindeplade med ordlyden: ”To all who lost their lives on 9/11/01 a gift to the people of New York from the people of Liverpool, UK”. Vi blev selvfølgelig også fotograferet sammen med statuen af H. C. Andersen. Søndagen bød også på gospelgudstjeneste i en Metodistkirke i Harlem og et besøg i den kæmpestore Sct. John the Divine katedralen, en fantastisk oplevelse. Turen tilbage til hotellet gik forbi ”Rockefeller Center” og på shopping i ”Macy’s”. Om aftenen spiste vi på restaurant i Little Italy - en enkelt drinks på en bar tæt ved vores hotel og så i seng – godt trætte. Goodbye New York Mandag sagde vi farvel til New York og gik ombord på toget til Boston, en 4 timers flot tur langs kysten næsten hele vejen. Vi indlogerede os på patienthotellet lige overfor BIDMC, hvor vi skulle være de næste 6 dage – spændende. Vi fik pakket ud, fik lidt mad og gik en tur omkring hospitalet. Children’s Hospital og Harvard Medical School var på samme gade som hotellet på Longwood Avenue. Hello Boston Endelig blev det tirsdag den 8. september 2009 – dagen som vi trods løsslupne dage og hyggeligt samvær i New York City havde set frem til, og som var det egentlige formål med hele turen og al vores planlægning. Nu

kunne vi begynde at høste frugterne af vores anstrengelser, og forhåbentlig ville vi ikke blive skuffede. Vi skulle møde de mennesker som vi havde korresponderet med gennem de sidste måneder. Vores studieophold på BIDMC skulle begynde. Welcome Kl. 07.15 mødtes vi i hotellets lobby med CRNA (Certiﬁed Registered Nurse Anesthestist) Florence Egan også kaldet Flo. En amerikansk kollega med et stort imødekommende smil og behagelig udstråling. Flo fulgte os op på et af afdelingens konferencerum, hvor vi blev budt på amerikansk morgenmad med bagels, mufﬁns, juice, kaffe, the m.m. Her blev vi endnu engang budt velkommen af CRNA Beth Black og Administrative Manager/Anesthesisa, Pain and Critical Care Joanne Grzybinski. Disse tre personer, Flo, Beth, og Joanne havde været med i hele planlægningen af vores studieophold, som bestod af dels teoretiske forelæsninger og observatør-status i det kliniske felt. Vi var delt op på den måde at vi alle 8 deltog i fælles forelæsninger om formiddagen alle 4 dage, og hver dag fra ca. 12.30 til ca. 17.00 i hold af to deltog som observatører i det kliniske felt. Vi kom således alle til at stifte bekendtskab med de anæstesirelevante indenfor følgende områder: - OR - Operating Room - OB – Obstetrics - Childrens Hospital - ED/TRAUMA ICU - Emergency Department/Trauma Intensive care unit

a division of Medtronic

Enkel, men samtidig soﬁstikeret ®

LIFEPAK 20 monitor/deﬁbrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste deﬁbrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

Prospect of learning Vores første forelæsning var ”OR Observer Training”, en teoretisk gennemgang af en times varighed, som er obligatorisk for alle, der skal betræde operationsområderne – nyansatte, studerende eller os som observatører. Tilbage i konferencelokalet mødte vi Chief CRNA Mark Huether, som gav os en indføring i den amerikanske anæstesisygeplejerskeuddannelse – CRNA Training, samt den uddannede CRNA’s kompetencer og virkefelt, og ikke mindst den anerkendelse som vores speciale rent faktisk nyder i USA. Mark, som i praksis fungerede som en mellemting mellem afdelingsog oversygeplejerske i det kliniske felt, var en utrolig behagelig og tiltalende person. Han fortalte, at CRNA uddannelsen i USA siden 1998 har været en masteruddannelse baseret på en bachelorsygeplejeuddannelse – i øvrigt rigtig fint beskrevet i Dråben nr. 3, Sept. 2009 (Om efteruddannelse/ recertificering, Dorte Söderberg). Bortset fra masterstatus forekommer deres uddannelse i grunden meget lig vores, blot med flere kompetencer end os. Alle former for blokader (epidural, spinal, axillaris, TAP m.m) og IV adgange (venflon, CVK, Atryk) er kompetencer som CRNA’en er certificeret til at udføre, og kan påtage sig alt efter behovet på det enkelte ansættelsessted. CRNA’en kan desuden drive egen praksis. Lønniveauet ligger > 150.000$. De CRNA’s som vi var i kontakt med på BIDMC tjente i gennemsnit omkring 160.000$, hvilket en enkelt forklarede ikke var topløn, men skyldtes at det var et godt og anerkendt ansættel-

sessted og vel at mærke uden vagter. Oveni grundlønnen betalte hospitalet den enkeltes pensionsordning med ca. 30.000$ årligt, samt ikke mindst den obligatoriske ”malpractice” forsikring, som skal sikre alle sundhedsarbejdere i USA ved evt. søgsmål i forbindelse med fejlbehandling. På BIDMC har CRNA’erne et personligt kursusbudget på ca. 2000$ årligt. Som Dorte Söderberg også beskriver i sin artikel er recertificeringen hvert 2. år nok den største forskel i forhold til vores danske uddannelse og autorisationsvilkår. Det var ikke vores indtryk at recertificeringen var noget de frygtede, men snarere så som en nødvendig del af deres virke. Det er desuden vores indtryk at recertificeringen i sig selv giver faget en vis anerkendelse og prestige, idet denne faglige kontrol er meget på linje med de vilkår som flyveledere og piloter er underlagt. Onsdag morgen deltog vi i Clinical Meeting, en tværfaglig ”Morbidity and Mortility Conference”. Først hørte vi om en ny opioid antagonist ALVIMOPAN, og dernæst om en utilsigtet hændelse, som blev gennemgået både professionelt, og med et humoristisk glimt i øjet. Det skal lige tilføjes, at vi her blev budt velkommen – bedt om at rejse os og derefter modtog klapsalver. Hold da op, ikke lige den opmærksomhed dagligdagen derhjemme byder på. Forelæsningerne bød også på anæstesirelaterede emner som smertebehandling, gynækologi, obstetrik, urologi – herunder også robotkirurgi. Endvidere havde vi en spændende forelæsning omhandlede anæstesi til

bariatriske patienter samt en forelæsning om regionalanæstesi, bl.a. Ultralydsvejledte TAP - blok (Transverse Abdominal Plane), som i stor stil blev lagt af CRNA’erne. Vi havde desuden ”hands on” træning ved en TEE simulator (transøsofagal ecco). Et par rigtig spændende forelæsninger omhandlede ”Team Training” og ”Trauma Anesthesia” med kommunikation som omdrejningspunktet for al vellykket adfærd/samarbejde. Det er jo ikke nyt, men her kunne vi se, at det rent faktisk fungerede og i praksis kom til udtryk som en tværfaglig respekt og et samarbejde, der fungerede. Vores undervisere var kompetente, engagerede og inspirerende professorer eller associate professors ved Harvard Medical School. Således dagligt inspireret af disse spændende mennesker og deres kloge ord, begav vi os hver dag over middag ud i det kliniske felt. Disse kliniske oplevelser kunne vi fortælle rigtig meget om, dels om de mennesker vi mødte, teamwork i praksis, tværfagligt samarbejde, respekt og anerkendelse. Anderledes arbejdsrutiner – både gode og mindre gode, men vi vil runde af med nogle hjørnesten fra vores praksisbagage. Vi var alle enige om at Childrens Hospital var en rigtig stor oplevelse. Childrens Hospital er et selvstændigt hospital, der ligger som nabo til BIDMC, og vores arrangører havde sørget for dette besøg. Et hospital kun for børn er jo i sig selv noget nyt for os. Det afspejler sig overalt. I indretningen, arkitekturen, farvevalg m.m. Fordelene forekommer at være, at man her virkelig er eksperter i børn.

Bl.a. havde de på intensiv ICU et par hjertebørn fra Island, som de har kontrakt med omkring al børnehjertekirurgi. På anæstesisiden virkede det, som om forældrene blev involveret rigtig meget. Både anæstesilæger og CRNA’erne havde en flot måde at håndtere børnene på. Der syntes at være en fin balance mellem information til barnet og afledning. Tilbage på BIDMC’s operationsgang var en anden lærerig oplevelse at se lejringen af en patient i bugleje til en laminectomi. Patienten blev bedøvet i sengen, og derefter meget rutineret overflyttet til bugleje. Selve lejet var et 180 graders rotationsleje, som den nyopererede rygpatient efterfølgende kunne vippes over i seng fra. Til alle operationer over 45 min. brugte de pressure boots (fra Kendall) som peroperativt masserede underbenene til forebyggelse af DVT. Faktisk er det lykkedes for nogle fra vores gruppe at få netop disse indført på deres afdeling. På operationsstuerne bemær-

kede vi nogle uoverensstemmelser mellem deres faktiske regler og praksis. Aldrig har vi set så mange ure og smykker på en gang – ringe, armbånd, store urremme m.m. På ED/Trauma ICU oplevede vi i praksis traumepatientens vej fra traumekald, patientens ankomst med diverse undersøgelser som CT-scanning, a-graﬁ til videre operativ behandling. Det drejede sig om en 21-årig pige, der i forbindelse med en ride ulykke havde fået fraktur af C 1, -2 og -3 men heldigvis ikke nogen neurologiske udfaldssymptomer (endnu). I modsætning til indtrykket fra mange amerikanske hospitals TV serier, herskede der en grundlæggende ro på traumestuen. Der blev talt, også højt, om relevante procedurer – alle havde styr på deres action cards, og den traume ansvarlige var en særdeles erfaren traumespecialist. Sidstnævnte kontaktede efterfølgende den unge piges forældre, og denne information var enestående professionel i indhold og menneskelig forståelse. Med stor indføling informerede han også den unge pige selv. Vi havde jo nok alle vores medbragte fordomme om det amerikanske sundhedsvæsen og de sociale uligheder i forhold til forsikrede og ikke-forsikrede patienter. Vi havde nok et billede af, at man overhovedet ikke kom indenfor døren uden et gyldigt forsikringsbevis. Det viste sig dog i praksis, at der på BIDMC er mange fattige, der bruger Emergency som en lægepraksis, da de ingen læge har. Bl.a. oplevede vi en spansktalende formentlig illegal immigrant, der havde respiratoriske problemer. Denne

patient havde ingen mulighed for at betale, hvilket betød, at han var kommet et par gange tidligere, når han virkelig var langt ude. I øvrigt gik der ikke mange minutter, før der var en tolk til denne patient. Det økonomiske måtte man så se på efterfølgende, ﬁk vi at vide. Vores oplevelse var således, at der i den akutte fase ikke blev skelnet til betalingsevne, men der er jo nok ingen tvivl om, at det i det videre behandlingsforløb er ret afgørende for behandlingskvaliteten, at man har en sundhedsforsikring. Så man må virkelig håbe at Præsident Obama lykkes med sin sundhedsreform. Dagene var, som I kan læse, fyldt med rigtig mange faglige input, men alligevel blev der om aftenen plads til fælles oplevelser og lidt shopping (god kurs J). Der var arrangeret fælles spisning med sygeplejersker og læger fra Department of Anaesthesia, Pain an Critical care, BIDMC. En aften på ”Legal Seafood” ved Coply Place, hvor bl.a. Boston specialiteten – hummer – blev nydt. Den næste aften spiste vi på en restaurant i bygningen ”Museum of Fine Arts”. Der blev virkelig sørget godt for os og det gav os muligheden for en god dialog med vore værter om deres dagligdag og de var meget interesseret i at høre om vores udbytte af turen og hvad de evt. kunne gøre anderledes ved fremtidige studiebesøg. Sidste dag på BIDMC skulle vi mærke historiens vingesus. Vi kørte med bus til Massachusetts General Hospital til Ether Dome. Ether Dome er selve anæstesiens vugge. Her i dette auditorium blev verdens første æteranæstesi udført den 16. okto-

" "RAUN 3PACE 3PR JTE OG )NFUSIONSPUMPER

GET PATIENTSIKKERHED

3AMME ENKLE BRUGERGR NSEm ADE FOR BEGGE PUMPER +AN INTEGRERES I EKSISTERENDE PATIENTDATASYSTEMER 4IDS OG PLADSBESPARENDE

&OR MERE INFO KONTAKT 0RODUKTCHEF *AMES -OTELEB -OBILTLF % MAIL JAMES MOTELEB BBRAUN COM " "RAUN -EDICAL ! 3 q 3OLBJERGVEJ SAL q &REDERIKSBERG q 4LF q WWW BBRAUN DK

ber 1846. Patienten Gilbert Abbott fik æter, hvorefter han fik fjernet en tumor på halsen. Efter den vellykkede operation bekendtgjorde anæstetisten Dr. Morton overfor de tilstedeværende tilskuere: ”This is no humbug, gentlemen.” Tilbage på BIDMC til lunch og de sidste praksisoplevelser, samt afsked med vores værter. Afslutningsvis blev vi interviewet og fotograferet til BIDMC’s personaleblad, hvorefter vi evaluerede og takkede for et fantastisk og lærerigt ophold. Exploring Boston Lørdag var vores sidste dag i Boston med tid til sightseeing – det regnede helt vildt L. ”Kloge hovederne” tog med subway til Harvard University, hvor vi gik rundt mellem de flotte bygninger og fik taget en del billeder. Nogle besøgte herefter John F. Kennedys library & Museum og andre besøgte ”Faneuil Hall” og ”Quincy market” to store markedsområder og videre gennem Newberry Street – en superhyggelig gade med et væld af

butikker. Frokosten indtog vi på ”Cheers” kendt fra tv-serien ”Sams bar”. Herefter tog vi tilbage for at pakke inden aftensmaden på hotellet kl. 21 og så i seng. Home – sweet home Næste morgen tog vi med taxa til stationen og efter lidt morgenmad, igen en 4 timers togtur direkte til Newark lufthavn. Check in og så ombord i SAS maskinen til København med afgang kl. 17:40. Fin ﬂyvetur hjem – igen med god forplejning. Nu glædede vi os til at komme hjem til vores familierJ. Amazing Nu er vi hjemme efter en fantastisk tur og har haft tid til at bearbejde de mange indtryk. Sammenholdet i gruppen er bestemt ikke blevet mindre efter ti intense dage. Vores kolleger har vist stor interesse for vores studietur og der er holdt diverse indlæg på vores respektive afdelinger. An experience – never to forget J

Rettelse: Ved en beklagelig fejl, har vi ikke gjort opmærksom på, at artiklen ”Deliriumincidens på tre danske intensivafsnit” af Helle Svenningsen og Else Tønnesen (Dråben marts 2010 s.14 – 26) er en dobbeltpublikation med nedenstående referenceliste 1) Svenningsen H, Tønnesen E. Delirium incidens på 3 danske intensivafsnit. Ugeskr Laeger 2009;171(43):3600-4.

safePICO70 – Optimal blodgasmåling fra start til slut

Prøvetagning Klargøring af prøve Prøvemåling Prøveresultat

Korrekt og sikker blodprøvetagning er en forudsætning for et godt resultat ved måling af blodgasser.

Vælg den rigtige sampler. Det er et vigtigt led i blodgasanalysens arbejdsgange, der sikrer et optimalt resultat.

safePICO70 er en arteriesampler med tilhørende kanyle og nålebeskytter. Den praktiske nålebeskytter sikrer, at du og din patient undgår utilsigtede nålestik ved blodprøvetagning. Så kan du føle dig sikker, hver gang du tager en blodprøve.

Alle Radiometers samplere er præhepariniserede med elektrolytbalanceret heparin. Heparindosen forebygger koagler – selv efter forlænget opbevaring.

For yderligere information om safePICO70, se www.radiometer.dk eller kontakt Radiometer Danmark på tlf. 38 27 28 29.

#B:G-=G>25G"#& $ 9*<2.7</8:5F+.<G HG9BG89.:*<287;;<=.G80G27<.7;2>*/-.5270 "!& &0 *" & ! 80G/BG27/8:6*<287G86 G1>8:-*7G(5<2>*DG:.62/.7<*725G4*7G+2-:*0.G<25G*< 27-5.-.G:.487>*5.;,.7;G9:8*4<2><G9BG89.:*<287;-*0.7

:.-=,.:.G5200.<2-G9BG89>B07270;*/-.5270.7 F0.G-.7G9.:2/.:.G>E>;8?@0.7270G>.-G*<G-E69.G;<:.;;:.;987;G9.:89.:*<2><

:.-=,.:.G=-<:*97270;/*;.7G2G/8:+27-.5;.G6.-G:.;92:*<8:+.1*7-5270 :.-=,.:.G-.7G;*65.-.G<2-G2G:.;92:*<8:+.1*7-5270 "!& &# $%"! $ *77.G 543E: G9:8-=4<,1./ G<5/ G G6*25 G1*77. ? .543*.: 0;4 ,86 "*5.7.G .:;5F> G6.-2,27;4G:B-02>.: G<5/ G

G6*25 G6*5.7. 5 1.:;5F> 0;4 ,86

Ultiva, remifentanil. Dette er et kortfattet resumé af de vigtigste egenskaber ved produktet. Yderligere oplysninger er nødvendige før brug. Indikation(er): Analgetikum til brug ved indledning og/eller vedligeholdelse af generel anæstesi. Ultiva kan anvendes til at give analgesi til mekanisk ventilerede patienter. Dosering: Ultiva kan anvendes fra 1 år og opefter. Ultiva er kun til intravenøs brug. Ultiva doseres individuelt efter respons. Ultiva kan også gives ved ”Target Controlled Infusion” (TCI) ved hjælp af et infusionsaggregat, som har indbygget en farmakokinetisk model (Minto), således at der korrigeres for alder og ”Lean Body Mass” (LBM). Bolusinjektioner anbefales ikke til patienter i narkose, som har spontan vejrtrækning. Ultiva bør ikke anvendes som analgetikum ved anæstesi, hvor patienterne forbliver ved bevidstheden eller ikke får understøttende ventilation. Kontraindikationer: Epidural og intrathekal brug på grund af indholdet af glycin. Ved kendt overfølsomhed over for indholdsstofferne og andre fentanylanaloger. Brug af Ultiva som eneste stof ved anæstesiindledning. Forsigtighedsregler: Ultiva bør kun gives af anæstesiologisk trænet personale og kun i omgivelser med udstyr til overvågning og understøttelse af respiratorisk og kardiovaskulær funktion. Færdighederne skal inkludere etablering og vedligeholdelse af frie luftveje og assisteret ventilation- især ved brug af Ultiva i den postoperative fase. Takykardi, hypertension og agitation som følge af brat seponering er set sjældent (specielt efter forlænget administration i mere end 3 dage). Genoptagelse eller nedtrapning af infusion har vist sig fordelagtigt. Ultiva bør ikke anvendes til behandling af intensive patienter med mekanisk ventilation i mere end 3 dage. Muskelstivhed kan opstå ved de anbefalede doser. Som med andre opioider er forekomsten af muskelstivhed relateret til dosis og administrationshastighed. Som med alle potente opioider ledsages dyb analgesi af udtalt respirationsdepression. Derfor må remifentanil kun anvendes steder, hvor der er tilgængeligt udstyr til at overvåge og behandle respirationsdepression. Der bør udvises særlig forsigtighed hos patienter med respiratorisk dysfunktion. Meget svækkede, hypovolæmiske, hypotensive og ældre kan være mere følsomme for remifentanils kardiovaskulære virkninger. Da Ultivas virkning ophører meget hurtigt, er der ingen tilbageværende opioidvirkning 5-10 minutter efter seponering. Ved kirurgiske indgreb hvor postoperative smerter forventes, skal der gives analgetika før seponering af Ultiva. Som andre opioider kan remifentanil forårsage afhængighed. Anvendelse af Ultiva til mekanisk ventilerede patienter bør ikke strække sig længere end 3 døgn. Ved anvendelse på intensivafdelinger skal der tages højde for udvikling af tolerance, hyperalgesi og hæmodynamiske forandringer. Alternativ analgetika og sedativa bør administreres til patienten inden seponering af Ultiva. Interaktioner: Remifentanil nedbrydes ikke af plasmakolinesterase, og der forventes ingen interaktioner med lægemidler, der nedbrydes via dette enzym. I lighed med andre opioider nedsætter remifentanil den dosis af inhalations- og intravenøse anæstesimidler og benzodiazepiner, der er påkrævet til anæstesi. Hvis dosis af samtidigt indgivne CNS-deprimerende lægemidler ikke nedsættes, kan en øget bivirkningsfrekvens forårsaget af disse midler forekomme. De kardiovaskulære virkninger af Ultiva (hypotension og bradykardi) kan forværres hos patienter, der samtidig får medicin med hæmmende virkning på hjertet, såsom betablokkere og calciumantagonister. Graviditet og amning: Der er ingen tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser hos gravide. Ultiva bør kun anvendes under graviditeten, hvis behandlingsindikationen opvejer den potentielle risiko for fosteret. Ammende mødre bør tilrådes at ophøre med amning i 24 timer efter indgift af remifentanil. Bivirkninger: Meget almindeligt (>10%): Kvalme, opkastning, hypotension, muskelstivhed. Almindeligt (1-10%): Postoperativ skælven, bradykardi, akut respirationsdepression, apnø, postoperativ hypertension, kløe. Usædvanligt (0,1-0,9%): Hypoxi, obstipation, postoperative smerter. Sjældent (<0,1%): Asystole/hjertestop (som regel efter forudgående bradycardi og ofte hos patienter, der fik Ultiva i forbindelse med andre anæstesimidler), sedation (under opvågning efter generel anæstesi), allergiske reaktioner, herunder anafylaksi, hos patienter, der fik Ultiva i forbindelse med et eller flere anæstesimidler. Overdosering: På grund af kort virkningsvarighed begrænses de mulige skadelige virkninger af overdosering til tiden umiddelbart efter indgift. Der er hurtigt respons på seponering, og basalværdierne nås inden for 10 minutter. Ved overdosering eller mistanke om dette gøres følgende: Afbryd administrationen af Ultiva, oprethold frie luftveje, påbegynd assisteret eller kontrolleret ventilation med ilt og oprethold adækvæt kardiovaskulær funktion. Hvis respirationsdepression er forbundet med muskelstivhed, kan det være nødvendigt at give en neuromuskulær blokker for at lette assisteret eller kontrolleret ventilation. Til behandling af hypotension kan infusionsvæsker, vasopressorer og anden understøttende behandling anvendes. Ved behandling af svær respirationsdepression og muskelstivhed kan en opioid-antagonist (f.eks. naloxon) gives intravenøst som antidot. Pakninger og priser - november 2009 (dagsaktuelle priser findes på www.medicinpriser.dk) Udlevering A§4 - NB. Tilskud 0. Vnr 19 95 05 Vnr 19 96 12 Vnr 19 96 61

Infusionssubstans Infusionssubstans Infusionssubstans

5 x 1 mg 5 x 2 mg 5 x 5 mg

kr. 220,11 (AIP) kr. 428,57 (AIP) kr. 1.053,59 (AIP)

kr. 308,85 (AUP) kr. 591,05 (AUP) kr. 1.437,20 (AUP)

Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé, der kan fås hos GlaxoSmithKline eller på www.laegemiddelstyrelsen.dk Referencer: 1. Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter 2005 ; 5 (7). 2. Lund M et al. Ugeskr Læger 166/47. 2004 15. november 3. Kabon B et al. Anaesthesia, 2007, 62, pp 1101-1109. 4. Dahaba A et al. Anaesthesiology 2004; 101:640-6 5. Muellejans B et al. Critical Care 2006; 10:R91

Landskursus efterår 2009 I december mdr. 2008 blev vi Trekantens interessegruppe for intensive sygeplejersker kontaktet af FSAIO, de spurgte om vi ville arrangere landskurset i efteråret 2009. Motivationen var, den faglige udfordring der var i opgaven samt at vi ville få et økonomisk tilskud, som vi ville kunne anvende til en udenlandsk kongres eller et studieophold. Vi drøftede det i gruppen og da vi har erfaring fra at arrangere temadage igennem ﬂere år, påtog vi os opgaven. Forberedelserne startede midt i januar mdr. 2009, her blev vi introducerede til konceptet af Kirsten Høgh og Mette Ring. På det næste møde vi havde i gruppen valgte vi en kursus-

leder som blev Karin Østergaard Christensen, som herefter var kontaktperson til bestyrelsen, samtidig udarbejde vi en arbejdsplan hvor alle blev tildelt opgaver. Det næste vi drøftede i gruppen var, hvad vores faglige hovedtema på landskurset skulle være, valget blev dagligdagens dilemmaer, dette emne dækker bredt og de dilemmaer vi dagligt udfordres på, har stor indﬂydelse på vores daglige arbejdsliv. Gruppen lavede en brainstorm på undervisningsemner, men da vi kun repræsenterede det intensive område blev vi hurtigt enige om at de 2 andre specialer også skulle have mulighed for at komme med forslag til undervisnings emner, som de fandt relevante

for deres hverdag. Derfor blev der hængt et opslag op på anæstesi og opvågnings afdelingerne i Fredericia, Kolding, Horsens og Vejle, vi opfordrede personalet til at komme med idéer til emner. Desværre var der ikke mange forslag, men dem som vi fik, prioriterede vi at få med på programmet. Da vi havde valgt de faglige emner, som vi mente var væsentlige, undersøgte vi om der var kvalificerede lokale undervisere til nogle af emnerne, og vi var i den heldige situation, at de undervisere vi henvendte os til, alle viste stor velvillighed og gav positiv tilsagn om deltagelse i landskurset som undervisere. De øvrige undervisere fandt vi frem til ved hjælp af kollegaer og Internettet. Vi havde i gruppen et ønske om, også at se på patient perspektivet og her valgte vi at spørge Josefina Price, som vi tidligere havde mødt på en kongres i Stockholm. Her hørte vi hendes beskrivelse af at være kritisk syg patient på intensiv, dette gav os stof til eftertanke og denne oplevelse ville vi gerne dele med andre inden for faget. Gruppen mødtes en gang i måneden frem til sommerferien, efter ferien mødtes vi hver 14. dag. Vi udarbejdede en mødestruktur som var effektiv og vi placerede opgaverne i skemaer som gav overblik. Desuden havde vi en tæt kontakt via mail. Vi har i gruppen haft gode diskussioner undervejs, men er nået frem til enighed, gruppen har været meget homogen, hvilket har været med til at opgaven har været en positiv men arbejdsom oplevelse. Da vi havde en del af kursusprogrammet

tilrettelagt, lavede vi en oversigt over budget, som blev revideret undervejs, men som alligevel har holdt i stor udstrækning. I forbindelse med afvikling af selve landskurset havde vi på forhånd klarlagt, hvem der havde hvilke opgaver, hvilket vi mener, har givet ro og medvirket til at kurset blev afviklet uden de store problemer, hverken af teknisk eller praktisk art. Vi har i gruppen været i den heldige situation at vi har haft en meget stor opbakning fra vores arbejdspladser, både fra afdelingsledelserne og fra sygehusledelserne på de respektive sygehuse, Vejle, Kolding, Fredericia (Sygehus Lillebælt) og Horsens (Horsens, Brædstrup Regionshospital), de har været med til at gøre det muligt for os at arrangerer landskurset, dette vil vi gerne takke for. Det overskud som kommer ud af vores arbejde, har vi i gruppen bestemt, skal bruges til at vi kan deltage i Nokias kongres på Færøerne i efteråret 2010, så vi kan få et fagligt input som kan give os ideer til nye undervisnings temaer. Det har været en stor glæde, at se at de tre specialer var bredt repræsenteret på trods af, at det var en intensiv arbejdsgruppe der havde stået for arrangementet. Evalueringsskemaerne viste gennemgående en stor tilfredshed med underviserne og tilrettelæggelsen af kurset, her er udvalgt enkelte kommentar til landskurset. ”Inspirerende landskursus – med god bred vifte af emner”. ”Dejligt indslag med sygehusklovnene, må gerne blive et fast indslag i FSAIO`s arrangementer”. ”Rigtig godt sammensat program,

fremtidsvurderende med mange gode politiske vinkler og indlæg. Som helhed vurderes landskurset til 4 – 5. Tak for nogle fine dage”. ”Samlet set et godt kursus – veltilrettelagt. Lidt lange dage – dog mest onsdag – kunne forkorte pauserne lidt. Dejlig forplejning. (Vi har dog forskellig musiksmag)” Vi takker for den positive respons vi har fået på vores ens tørklæder og for de evalueringsskemaer vi har modtaget. Vi vil gerne rette en stor tak til udstillerne på landskurset, de har været med til at deltagerne har kunnet få et overblik over, hvad der er på markedet af udstyr og ny viden, der er skabt mulighed for nye kontakter til firmaer som kan fremvise deres produkter i afdelingerne. Nogle firmaer har

udtrykt et ønske om, at få mulighed for et kort indlæg inden undervisnings seancerne, dette kunne overvejes når man tilrettelægger et landskursus i fremtiden. Desuden takker vi de ﬁrmaer der har sponsoreret spændende ting til vores kursustaske. Gruppen er enig om, at det har været en udfordring at arrangere landskurset, som både har været lærerig og positiv, hvis andre grupper skal arrangere et landskursus i fremtiden, er I velkommen til at henvende jer til os med spørgsmål. Lotte Marker Christensen har i samarbejde med Majken Dam Frederiksen sørget for at undervisernes oplæg(power point) er tilgængelige på FSAIO`s hjemmeside. Trekantens interessegruppe for intensive sygeplejersker.

Nyhed! Agilia sprøjteog volumenpumper

Injectomat ® TIVA Agilia ü Lægemiddelprotokoller ü Dansk display tekst ü ml/time ü Open TCI

Injectomat ® MC* Agilia ü Lægemiddelprotokoller ü Dansk display tekst ü ml/time

Volumat ® Agilia ü Beskyttelse mod frit ﬂow ü Dansk display tekst ü ml/time

*Mass calculation

Kontakt Kivex for en uforpligtende demonstration KIVEX A/S tlf. 4517 0600 www.kivex.dk | kivex@kivex.dk

Glæd dig – og sæt X i kalenderen for

IN VÅGN GSSYG

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

L EP

Øst-opvågnings-arbejds-gruppen arrangerer

A NM

RK ANÆS T

LANDSDÆKKENDE TEMADAG FOR OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKER – og andre interesserede medlemmer af FSAIO

Tirsdag d. 9. NOVEMBER 2010 Kl. 9-18 på Hotel Frederik d. II. i Slagelse

Foreløbigt program: Kroniske smerter og postoperativ smertepalliering DAD i opvågningen Pausegymnastik

Cirkulatoriske problemer i relation til Epidural og Spinal Moderne teknikker ved anvendelse af Blok DDKM-projekt – ”sikre patientovergange til og fra opvågningsafsnit” Detaljeret program annonceres senere. Tilmelding senest 20. september via FSAIO`s hjemmeside: www.dsr.dk/fsaio

7dgiadYc^c\ V[ ' eaVYhZg e iZbVYV\Zc @a^` ^cY e lll#Yhg#Y`$[hV^d d\ hZcY WaVc`ZiiZc V[hiZY 45

7ZhingZahZc ]Vg dgYZi 7ZhingZahZc ;H6>D dìdWZg '%%, ;dgbVcY LdgaY ;ZYZgVi^dc L;88C a²\Zb^YYZa^cYjhig^[dgZc^c\Zc A>; BZYa#cg# )--.' 6gWZ_YhhiZY/ 7^giZ 7Vìd[i GZ\^dch]dheîVaZi ^ GVcYZgh <gVcWV``Zc .! -*'% Anhigje >ciZch^k V[YZa^c\ 6( Ia[# -+ '' )' -% Ia[# -. &% '' *,! Y^gZìZ :"bVâ/ W^giZ#WVìd[i5bVâ#Y` :"bVâ/ W^giWVì5gb#Y` C²hi[dgbVcY :jgde²^h` `dciVìeZghdc ^ciZch^k :;88C6 BZYaZb cg# +'.+, 6gWZ_YhhiZY/ BZiiZ G^c\ =Za^dhkZ_ &'! .'&% uaWdg\ H£ Ia[#/ .-&)%*-' Z"bVâ/ BG5\kYcZi#Y` BZYaZbhgZ\^higVci LZW cjghZ @dciVìeZghdc iâ V`ji d\ eg²]dheîVah\gjeeZc BZYaZb cg# -)),, 6gWZ_YhhiZY/ BV_`Zc 9Vb ;gZYZg^`hZc £gcZ]³_kZ_ (! .'+% <^higje 6c²hiZh^Zc GZ\^dc CdgY_naaVcY Ia[#.- (& )& ,( uaWdg\ hn\Z]jh hnY Z"bVâ/ bV_`ZcTYVb5nV]dd#Y` Ia[# .. (' (% (* >;C6"`dciVìeZghdc! @dciVìeZghdc iâ Ç9Gu7:CÇ! HijY^Zhi³iiZ! Dek \c^c\hVgWZ_Yh\gjeeZg BZYaZb cg# ,(.+) AdiiZ GZîZg 6gWZ_YhhiZY/ HVjciZkZ_ &&( W! (&%% =dgcW²` Ia[# *% *) &- ,, :"bVâ/ adiiZ#gZîZg5a^kZ#Y` @dciVìeZghdc iâ Vc²hiZh^" d\ ^ciZch^kVgWZ_Yh\gje# CdgY^h` `dciVìeZgh#! Vc²hiZh^ CDH6B BZYa#cg# +&,-( @^ghiZc =³\] ?ZchZc 6gWZ_YhhiZY/ 7_Vg`Zh\VYZ .! +,%% :hW_Zg\ GZ\^dc HnYYVcbVg`! Hn\Z]jh :hW_Zg\ Ia[# ,* &( &) '- 6c²hiZh^V[YZa^c\Zc :"bVâ/ ]dZ\]5ZhZcZi#Y` Ia[# ,. &- '+ *@VhhZgZg `dchjaZci jYZc[dg WZhingZahZc BZYa#cg# +.')% @Vg^c H# ;^Zi_Z 7gZYhiZY\VYZ &'! &# hVa! *%%% DYZchZ 8 Ia[# +& &- &, () :"bVâ/ [h(TÒ Zi_Z5nV]dd#Y`

6gWZ_YhhiZY/ GZ\^dc HnYYVcbVg` DJ=! B^YYZa[Vgi Ia[# +( )- )' &+

JYeZ\Zi hjeeaZVci i^a WZhingZahZc 7ZciZ 7jX] DgYgje ?V\ikZ_ ., '.'% 8]VgadiiZcajcY

6gWZ_YhhiZY/ G^\h]dhe^iVaZih JYk^`a^c\hV[YZa^c\ Ia[# (* )* ,' &%

Valg til FSAIO`s bestyrelse på nettet!!!! Fra den 1/7 2010 til den 29/8 2010, kan medlemmer af FSAIO stemme på kandidater til bestyrelsen for FSAIO. Log på med dit DSR nummer og følg vejledningen på www.dsr.dk/fsaio under valg på forsiden.

Der er i alt opstillet 9 kandidater, det vil sige at bestyrelsen bliver fuldtallig med 2 suppleanter. Valgoplæggene kan ses på de følgende sider. Lisbeth Isaksen, Anæstesisygeplejerske DSR 63808 Sygehus Thy/Mors Efter endt landskursus for anæstesi/ opvågning/intensiv på Comwell i Kolding, har jeg fået lyst til at stille op til bestyrelsen. Jeg hedder Lisbeth Isaksen er 53 år. Jeg er uddannet sygeplejerske fra Viborg Sygeplejeskole i 1981, og har taget den teoretiske del af anæstesi uddannelsen i Århus 1986-88. Jeg har i de forløbne år arbejdet på Skive og Thisted sygehus, med kortere orlovsperioder for at arbejde på Grønland. I sommeren 2009 afsluttede jeg en diplomuddannelse med fokus på uddannelse og læring fra CVU vita i Holstebro. Jeg har gennem årene oplært anæstesisygeplejersker, undervist i hjertestopbehandling på Sygehus

Thy/Mors for alle personalegrupper. Er startet som vejleder på de afsluttende opgaver til anæstesi uddannelsen. Der foruden er jeg delegeret for region Nord i pensionskassen for sygeplejersker (PKA). Jeg har lyst til at gøre en indsats inden for det arbejdsområde jeg har interesseret mig for i rigtig mange år, og som jeg stadig brænder for. Jeg mener at det er rigtigt nødvendigt, at vi hele tiden holder vores specialer ajour både på det tekniske plan, men også vedligeholder den sygeplejefaglige del på et højt niveau. Jeg har altid betragtet landskurserne, som en god platform for relevant, speciﬁk undervisning inden for specialet, men også en god måde, at møde andre kollegaer fra hele landet og udveksle erfaringer og sociale relationer. Nina Lennert, Intensivsygeplejerske DSR 72381 Sønderborg Sygehus Jeg har været uddannet sygeplejerske

i 25 år, hvoraf jeg i de sidste 9 år har arbejdet på intensiv afd. og har gennemført specialuddannelsen. Har ligeledes gennem perioden været medlem af FS´3/FSAIO og fulgt med i Dråbens spændende artikler om de forskellige specialers problematikker og udvikling. Deltog i EfCCNa´s kongres i Firenze 2008 og dér fik jeg virkelig en øjenåbner for hvad det intensive speciale i Europa – og også udenfor i verden arbejder for og med af faglige spørgsmål. Jeg stiller op til valget for • at være en aktiv medspiller i FSAIO • at medvirke til udvikling af FSAIO´s medlemmers gode, faglige kundskaber ved afholdelse af spændende landskurser og inspirerende temadage. • at støtte den intensive del af FSAIO og skabe kontakter til kolleger på intensive afdelinger både i Danmark og udlandet for at udvikle og højne det faglige niveau. Jeg tror på at kontakter skaber en positiv udvikling for specialet. • Det er vigtigt at Anæstesi / Intensiv / Opvågning´s grupperne er stærke i deres faglige kvalifikationer, således at vi i fremtiden er rustet til at kunne modstå de nedjusteringer og omstruktureringer, der vedrører vore specialer, vi p.t. er underlagt. Jeg er ikke ukendt med bestyrelsesarbejde i et fagligt selskab, da jeg for år tilbage var med til at stifte FS 25(Ø.N.H.) og arbejdede indgående i det i flere år.

Bente Buch, Opvågningssygeplejerske DSR 77027 Uddannelsesafdelingen, Rigshospitalet Jeg stiller op til bestyrelsen fordi jeg ønsker at bidrage i det fælles arbejde for anæstesi-, intensivog opvågningspatienterne. Jeg har været opvågningssygeplejerske på Rigshospitalet i 21 år og min interesse har primært været at kvalitetssikre og udvikle kerneområderne indenfor opvågningssygeplejen. Jeg arbejder i dag dels som opvågningssygeplejerske og dels som uddannelsesleder for den specialerettede efteruddannelse for opvågningssygeplejersker i Østdanmark. Jeg har siden 2008 været en del af den østdanske arbejdsgruppe af opvågningssygeplejersker. Vi har ved ﬂere lejligheder samlet 80-100 interesserede til foredrag. Det er en stor fornøjelse at så mange opvågningssygeplejersker engagerer sig og jeg vil se frem til at repræsentere dem i vores faglige selskab FSAIO. Jeg vil i bestyrelsen arbejde på at fremme opvågningsspecialets interesser og uddannelsesmuligheder både nationalt og internationalt. Det sidste år har jeg været arbejdende suppleant i bestyrelsen og der fået et rigtig godt indblik i, hvad bestyrelsesarbejde indebærer. Lone Juhl Christensen, Intensivsygeplejerske DSR Svendborg sygehus Jeg er specialuddannet intensivsygeplejerske på OUH, Svendborg

Sygehus, hvor vi har både intensivog opvågningspatienter. Her er jeg specialeansvarlig for Intensiv området. Jeg har en bred faglig baggrund, inden jeg valgte intensivspecialet, blandt andet fra primærsektoren. Jeg har været sygeplejerske i 26 år, heraf de sidste 8 år på Intensiv. Jeg har for et år siden taget en Master i Klinisk Sygepleje ved Århus Universitet. Det har åbnet mine øjne for vigtigheden af at basere praksis på evidens eller ”god klinisk praksis”, men også øget min opmærksomhed på, at der er fantastisk mange områder indenfor sygeplejen, hvor vi kan og skal samarbejde for at videns dele til gavn for såvel os selv som patienterne. Ydermere ﬁnder jeg, at i denne tid hvor der arbejdes med Den Danske Kvalitets Model, at det er helt indlysende, at vi på mange områder ligner hinanden og kan have glæde af hinanden i dette arbejde. Jeg brænder for intensiv og opvågningsspecialet, som er fagligt og personligt udfordrende, og vil gerne at alle specialer bliver repræsenteret i bestyrelsen. Derfor har jeg lyst til at præge faget, være aktiv i et fagligt forum, og jeg anser FSAIO`s bestyrelse som et godt forum for dette. Dorte Söderberg, anæstesisygeplejerske DSR 66132 Klinisk anæstesi, afd V Neuroanæstesiologisk afsnit, OUH Jeg har været anæstesisygeplejerske i 16 år – de seneste 6½ år som speciale og uddannelsesansvarlig på neuroanæstesiologisk afsnit på Odense Universitetshospital. Et emne, som interesserer mig

meget, er ajourføring af den erfarne sygeplejerskes viden og praksis. Jeg finder det vigtigt, fordi vi som erfarne sygeplejersker varetager den kliniske del af uddannelsen af de kommende generationer af anæstesisygeplejersker. Hvordan sikres det, at den finder sted på et opdateret grundlag og at mulighederne for relevant efteruddannelse er til stede? Jeg synes, at det er vigtigt at tage en faglig diskussion på landsplan om efteruddannelse og kvalitetssikring af uddannelsen, så vi som sygeplejersker kan få indflydelse på udviklingen til gavn for patienter, kommende kolleger og os selv. En anden mærkesag for mig er samarbejdsformer. Ved at danne netværk/ interessegrupper på tværs af hospitaler og regioner har jeg oplevet, at der åbnes mulighed for faglige diskussioner og gives inspiration, som er fri af lokale kulturer og dogmer. Via FSAIO kunne sådanne netværksdannelser præsenteres og udbredes. Jeg har lyst til at stille op til en plads i bestyrelsen i FSAIO. Jeg synes, at det er vigtigt at have et fagligt selskab, hvor vi som medlemmer kan udvikle vores fag, drage nytte og lade os inspirere af hinandens arbejde. Mette Ring, Anæstesi- og intensivsygeplejerske DSR: 62967 Neuroanæstesien, Region Nordjylland Som bestyrelsesmedlem i FSAIO igennem to valgperioder, har jeg oplevet et fagligt engagement, som har

været meget inspirerende og lærerigt. Derfor vil jeg gerne genopstille til endnu en valgperiode og fortsat gøre en aktiv indsats for at bevare og udvikle det faglige selskab indenfor anæstesiintensiv- og opvågningssygeplejen. Jeg har pt. orlov fra min stilling som afdelingssygeplejerske på neuroanæstesiologisk afsnit Aalborg Sygehus. Min funktion for nuværende, hvor jeg er ansat som udviklingskonsulent, er primært at være kursusleder for den teoretiske del af anæstesiuddannelsen, samt udvikle og planlægge kurser for sygeplejersker med relation og tilknytning til mine faglige specialeområder. Tidligere har jeg arbejdet på opvågningsafdeling og intensivafdelinger, hvor jeg også har taget den intensive specialuddannelse. I 2003 afsluttede jeg Masteruddannelse i Læreprocesser ved Aalborg Universitet. For nuværende er jeg medlem af Specialuddannelsesrådet Region Nord. Desuden er jeg opgavevejleder for anæstesi- og intensivsygeplejersker under uddannelse og med i censorkorpset. Jeg vil gerne fortsat arbejde for at FSAIO prioriterer økonomisk støtte til medlemmers rejser til kongresser i udlandet. Ligeledes at motivere og inspirere til at sygeplejersker kommer på studieture til udlandet. Det er af væsentlig betydning for sygeplejens udvikling, at sygeplejerskerne får mulighed for at dele og hente inspiration, samt danne netværk både nationalt og internationalt. Jeg vil gerne arbejde for at FSAIO fortsat kan gøre en indsats i de internationale fællesskaber, NOSAM, IFNA

og EfCCNa. Jeg gerne arbejde videre med: - at styrke og udbygge det faglige samarbejde for anæstesi- intensivog opvågningssygeplejersker i en tid med mange omstruktureringer (lukning af sygehuse, krav om øget specialisering og dokumentation af behandling og pleje). - i samarbejde med DRÅBEN – redaktion at udvikle det faglige forum for sygeplejefaglige artikler i tidsskriftet, samt fremme kendskabet til og brugen af FSAIO`s hjemmeside. Som Danmarks repræsentant i den europæiske sammenslutning indenfor den intensive sygepleje EfCCNa (European Federation of Critical Care Nurses) vil jeg fortsat arbejde for at det internationale samarbejde styrkes og udbygges. I marts 2011 er FSAIO i samarbejde med EfCCNa vært ved ”4th EfCCNa congress and FSAIO spring congress”. Det bliver første gang en europæisk kongres i intensiv Critical Care afholdes i Danmark. Jeg vil sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer i FSAIO gerne gøre en indsats for at kongressen bliver til glæde og inspiration for deltagerne fra nær og fjern. Bliver jeg valgt, vil jeg bidrage til at FSAIO fortsat er en synlig og aktiv gruppe til glæde for patienter og personale. Majken Dam Frederiksen, Anæstesisygeplejerske DSR 84477 Region NordJylland Jeg startede som suppleant til FSAIO´s bestyrelse i 2005. I 2007 blev

GE Healthcare

See the individual in the information Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling. Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/S Park Allè 295, 2. sal 2605 Brøndby T: 4329 5700 F: 4329 5701

Avance® carestation

jeg valgt ind i bestyrelsen, og har så nu arbejdet aktivt i 5 år i FSAIO. Siden jeg startede har jeg haft ansvaret for FSAIO´s hjemmeside og været medlemsregistrant. Bestyrelsen valgte at have en arbejdende suppleant, pga. af øget bestyrelsesarbejde til de enkelte bestyrelses medlemmer. Jeg har haft ansvaret for FSAIO´s webside www.dsr.dk/fsaio under DSR’s portal, og så lavede bestyrelsen nogle omrokeringer i posterne, og jeg blev også medlemsregistrant. To meget aktive poster. Meget spændende, og begge poster er udviklet meget siden overtagelsen. Jeg vil gerne genopstille til bestyrelsen, og fortsat medvirke til udvikling af et meget aktiv fagligt selskab for anæstesi-, intensiv-, og opvågningssygeplejersker. Jeg synes det er et meget spændende arbejde at være med til at planlægge kurser og være med til at udvikle fagene gennem undervisning og at skabe kollegialt sammenhold på tværs af specialerne. Jeg har også fået et stort indblik i hvor stort et arbejde der bliver gjort rundt omkring i de regionale arbejdsgrupper. Det vil jeg gerne være med til at støtte mere op omkring, ved at skabe nye visioner og udfordringer. Det gælder selvfølgelig også den Specielle Interesse Gruppe indenfor Akut- og præhospital sygepleje. Jeg vil også støtte op omkring det arbejde der bliver lavet der, og give mulighed for at der kan ske udvikling. Jeg er nuværende kontaktperson til denne gruppe. Der bliver også gjort et stort arbejde både nationalt og internationalt med at præge vores fag og udvikle

dem. Der bliver også afholdt kongresser, og jeg vil glæde mig til at vi kan holde en intensiv verdenskongres i marts 2011. Jeg er i mit daglige arbejde som anæstesisygeplejerske, ansat i et meget aktivt miljø, med mange udfordringer, og er også tilknyttet et traumecenter. Mit interesse område er især det akutte arbejde. Jeg mener vi skal være med i præhospitalsbehandling, såvel som intrahospitalsbehandling og transport af kritisk syge. Ligeledes synes jeg behandlingen af traumepatienter er spændende, og derfor har jeg taget ATCN eksamen for at dygtiggøre mig. Jeg vil arbejde for at sygeplejersker fra alle tre specialer bliver synlige og dygtiggjort i udviklingen af pleje og behandling af traumepatienten og andre kritisk syge, præ-, peri- og postoperativt. For to år siden tog jeg diplomeksamen i pædagogik, og blev uddannet instruktionssygeplejerske i Maritim Medicin. Jeg er DSR´s repræsentant i Dansk Råd for Genoplivning. Jeg har været næstformand i to år, og lige blevet genvalgt for en ny to årig periode. Den 18. oktober i år kommer der nye guidelines. Alle medlemmer af DRG planlægger implementering af det nye. Jeg planlægger implementering for sygeplejersker, med artikel skrivning, foredrag og temadag. FSAIO har et rigtigt godt samarbejde med Redaktionen af ”DRÅBEN Danmark”, og FSAIO´s medlemmer får et rigtigt godt medlemsblad på den baggrund. Det samarbejde vil jeg arbejde for forbliver godt, så vi alle

kan glæde os over at have et fagblad med højt fagligt indhold. Lotte Reiter, Anæstesisygeplejerske DSR: 73964 Gentofte Hospital Jeg stiller op til bestyrelsen for FSAIO til en tredje valgperiode, for at sikre kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet, samt forhåbentlig at videreføre nogle af de ansvarsområder jeg har forvaltet siden 2005. Jeg har været anæstesisygeplejerske siden 1991, og har med få undtagelser levet med professionelt i den rivende udvikling vores fag har været igennem i de 19 år. Siden jeg kom i bestyrelsen i 2005 har interessen for vores fag udviklet sig med stormskridt, både på intensivsiden og for opvågningssygeplejerskerne. Jeg har været igangsætter af arbejdsgrupperne for opvågningssygeplejersker med stort held og udbytte, og fortsætter gerne med dette, hvis det er nødvendigt. I 2008 overtog jeg posten som kontaktperson til IFNA, det internationale anæstesisamarbejde, og i år skal jeg repræsentere Danmark ved mødet med de 32 andre medlemslande, forud for kongressen i Haag, i juni. Der er valg til ﬂere poster i IFNA og jeg vil prøve at blive valgt til en af dem. Jeg kunne godt tænke mig at IFNA bliver mere levende for alle anæstesisygeplejersker, så man kan følge med på verdensplan i udviklingen af vores fag. Jeg synes bestyrelsen i FSAIO er essentiel, i arbejdet for at proﬁlere sygeplejen i selskabets 3 specialer. FSAIO har som et af de få faglige selskaber i Danmark meldt sig ind i

Dansk Selskab for Patientsikkerhed, her har jeg repræsenteret vores medlemmer i 4 år, og jeg vil forsøge at arbejde for at FSAIO får mere indﬂydelse her. Patientsikkerheden skal stå i front i de kommende år, for at sikre patienternes ve og vel i en krisetid. Bestyrelsen står for at arrangere landskurserne, som virkelig viser selskabets ansigt udadtil. Jeg har haft fornøjelsen af at være kursusleder på 3 kurser, og vil fortsat gerne være med til at kurserne holdes på et højt fagligt niveau. Det har været en fornøjelse at samarbejde med Dråbens redaktion om vores blad, jeg vil gerne medvirke til at bladet bliver endnu bedre end i dag, ved at FSAIO`s hjemmeside rummer bestyrelsens stof, så bladet kan få plads til endnu mere sygeplejefagligt stof end det er tilfældet i dag. Jeg har stået for kontakten til studiestøtteansøgerne og har sammen med resten af bestyrelsen uddelt rigtig mange penge til medlemmerne, til kongresser o.lign. i udlandet. Det er vældig spændende at have en føling med, hvad medlemmerne har gang i i hele landet og dejligt at vores selskab har økonomi til at uddele så mange penge. Jeg vil i den kommende periode arbejde for at FSAIO forbliver en selvstændig forening med egen generalforsamling og autonomi, uden afgivelse af suverænitet til DSR. Årene i selskabets bestyrelse har været fantastisk givende både professionelt og personligt, derfor vil jeg gerne vælges igen til den næste treårige periode, da lysten til dette arbejde ikke er mættet endnu.

Kirsten Høgh Jensen, anæstesisygeplejerske DSR: 61783. Arbejdssted: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Anæstesiologisk afdeling. Jeg har nu haft fornøjelsen at være medlem af bestyrelsen i 7 år (3 valgperioder) og har fortsat lyst til at arbejdet i de kommende 3 år. I indeværende valgperiode har jeg haft ansvar for kontakten til regionsgrupperne indenfor anæstesi og intensiv sygepleje. Jeg har også varetaget posten som Nordisk kontaktperson i anæstesi. I år 2013 er der Nordisk kongres for anæstesi - og intensiv sygeplejersker, kongressen skal afholdes i Danmark og jeg ﬁnder det meget interessant og lærerigt at få lov til at være med til at arrangere og afholde så stor en kongres. Bestyrelsesarbejdet har for mig været meget lærerigt, inspirerende og en stor udfordring. Arbejdet giver stor indsigt i, hvordan bestyrelsesarbejde fungerer, samarbejdet med de øvrige Faglige Selskaber og DSR er ligeledes meget givtigt. Jeg har som bestyrelsesmedlem fået en meget stor berøringsﬂade til mange af landets anæstesi - intensivog opvågningssygeplejersker, som har nydt godt af at FSAIO yder økonomisk støtte til regionsgrupperne og studiestøtte til udenlandske kurser og kongresser.

Hvis jeg igen bliver valgt vil jeg især arbejde for: • At styrke og støtte alle tre specialer i FSAIO. • At FSAIO fortsat har en god og sund økonomi. • At arrangere landskurser for alle 3 specialer på et højt fagligt niveau. • Arbejde for det gode samarbejde i de Nordiske lande og internationalt. • Yde støtte til sygeplejersker, der ønsker at deltage på udenlandske kurser og kongresser. • Støtte og bevare regionsgrupperne i alle 3 specialer via de årlige møder. • Bevare og støtte det gode samarbejde med ”Dråben Danmarks” bestyrelse og udgivelsen af det ﬂotte blad. • Arbejde for øget medlemstilgang til FSAIO.

Anæstesi- intensivog opvågningsarbejdsgrupper Lokale arbejdsgrupper i regionerne, som er nedsat med det formål at styrke den faglige udvikling indenfor anæstesi – intensiv – og opvågningssygepleje, kan ansøge FSAIO om økonomisk støtte til driftsomkostninger. Med udgangspunkt i medlemstal ydes der tilskud til 5 anæstesi – 5 intensiv og 3 opvågningsgrupper. Hvor det geograﬁsk er en fordel kan grupperne dele sig i 2, og som følge heraf dele tilskuddet. Der kan max. søges kr. 15.000,00 kr. pr. år pr. gruppe. Ansøgningsfrist for tilskud fra FSAIO d. 1. maj 2010. Betingelser og forpligtelser: - Arbejdsgruppens medlemmer skal være registrerede, betalende medlemmer af FSAIO. - FSAIO oplyses om navn og adresse på samtlige af gruppens medlemmer. - FSAIO bekendt gøres med hvem der er formand, kasserer og referent. - FSAIO bekendt gøres med gruppens årsplaner. - Arbejdsgruppen udarbejder budget for det kommende år og aﬂægger regnskab for det forgangne år. Regnskabsåret er fra 1. maj til 30. april. - Den økonomiske støtte skal bruges til møder, faglige arrangementer, temadage og studiekredse for sygeplejersker. - Referater tilsendes FSAIO´s kontaktperson, som får referatet lagt på hjemmesiden. Årsmøde afholdes på skift blandt regionsgrupperne i alle specialer i foråret. FSAIO støtter den afholdende gruppe med 5.000,00 kr. til dækning af udgifter til lokaleleje og forplejning.

INTENSIV- OG

SI-

A NM

RK ANÆS

IN VÅGN GSSYG

SK EJER ER I D A

Reference person til opvågningsgrupperne: Lotte Reiter, Sauntevej 113b, 3100 Hornbæk Tlf.: 50541877, E-mail: lotte.reiter@live.dk

L EP

Reference person til anæstesi - og intensivgrupperne: Kirsten Høgh, Bjarkesgade 9, 6700 Esbjerg Tlf.: 75131428, E-mail: hoegh@esenet.dk

                 

                    o o o o o

                          

    

  

  

   

  

  



SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

A NM

RK ANÆS

Referat fra FSAIO`s generalforsamling

tirsdag den 13. april 2010, Hotel Comwell Kolding

Tilstede ved generalforsamlingen er 67 medlemmer samt FSAIO bestyrelsen og DRÅBEN redaktionen. Valg af dirigent: Inge-Marie Kristensen, Region Syddanmark Valg af referent: Mette Ring, FSAIO bestyrelsen Valg af stemmetællere: Peter Brusgaard, DRÅBEN redaktionen, Lisbeth Isaksen, Thisted Formandens beretning v. Birte Baktoft: Beretningen er i Martsudgaven af DRÅBEN. Birte tilføjer, at vi i bestyrelsen har taget afsked med bestyrelsesmedlem Tove Pelle, da hun har fået nyt job. Tove fortsætter dog i den nationale arbejdsgruppe, der hjælper med at arrangere EfCCNa/FSAIO – kongressen marts 2011. Efterårslandskurset bliver et endagskursus, der arrangeres af Opvågningsgruppen i Region Øst. Kurset bliver den 9. november. Karin Fietje`s har skrevet en beretning i DRÅBEN – martsudgaven omkring forslag til ændrede samarbejdsaftaler mellem DSR og de Faglige Selskaber. Forslagene til ændringerne er dog sat i bero indtil af DSR.

Lotte Reiter oplyser at der givet studiestøtte til 2 sygeplejersker til IFNA-kongressen i Haag i juni. Endvidere er der givet studiestøtte til 22 ansøgere til NOKIAS. Alle 24 har fået bevilget 5.000 kr. hver. Gennemgang af årsregnskab 2009: Kasserer Karin Fietje præsenterer regnskabet på Power Point. Regnskabet er revideret og godkendt af revisor Helle Schønning. Regnskabet viser et pænt overskud og det godkendes af forsamlingen. Præsentation af budget for 2011: Karin Fietje fremlægger budget for 2011. Der budgetteres med et underskud. Ønsket er at bruge penge fra reserverne til fordel for FSAIO`s medlemmer. Budgettet godkendes. Valg af revisor: Helle Schønning havde ikke mulighed for at være tilstede til generalforsamlingen, men havde givet tilsagn om at hun ønskede genvalg. Helle Schønning blev valgt uden modkandidater. Evt: Der bliver stillet spørgsmål om hvad det indebærer at være bestyrelsesmedlem. Birte Baktoft fortæller om arbejdet og hvilke forskellige poster,

der er. Jan Normann spørger om der er en plan B, hvis samarbejdet mellem DSR og de faglige selskaber ændres, som foreslået af DSR. Der drøftes forskellige muligheder, men indtil videre er FSAIO afventende. Kredsbestyrelsesmedlem Birgit Schmidt fra Region Midt har et kort indlæg omkring sammenlægning af DSR og de faglige selskaber. Birgit Schmidt opfordrer til at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor repræsentanter fra DSR kan

komme og fortælle om visionerne for et ændret samarbejde. Lisbeth Isaksen spørger til fordelingen af medlemmer i FSAIO. Der pt. ca. 2650 medlemmer, hvoraf der er lige mange anæstesi- og intensivsygeplejersker, mens der er mellem 250-300 opvågningssygeplejersker. Endelig er der spørgsmål til, hvordan man kan danne et selskab for akutsygeplejersker uden om DSR. Akutsygeplejerskerne har dannet et selskab, der hedder Dansk selskab for akutsygeplejersker.

Hjælp til at forbedre akutte situationer med nyfødte

Laerdal træningsløsninger for neonatale og pædiatriske afdelinger

SimNewB

SimNe

www.laerdal.com

ÅRSREGNSKAB 2009 FSAIO 2009 555.122 590.085 1.145.207

2008 589.000 294.000 883.000

Budget 2009 654.000 250.000 904.000

263.958 118.177 169.981 170.267 28.862 5.750 37.213 47.518 60.000 3.500 905.226 35.826 275.807

175.000 123.000 105.000 140.000 5.000 33.000 14.000 80.000 60.000 9.000 744.000 44.000 183.000

200.000 190.000 150.000 200.000 20.000 40.000 40.000 71.000 60.000 5.000 976.000 30.000 -42.000

Balance Aktiver Likvide beholdninger Værdipapirer Øvrige tilgodehavende Aktiver i alt

824.205 403.931 316.406 1.544.542

820.000 393.000 5.000 1.218.000

Passiver Egenkapital Kapitalkonto saldo 1.1.2009 Overført resultat Saldo pr. 31.12.2009

1.132.592 275.807 1.408.399

950.000 183.000 1.133.000

64.332 71.811 136.143

54.000 31.000 85.000

1.544.542

1.218.000

Kontingentindtægter Kursusudstilling Indtægter i alt Afholdte kurser Møder og konferencer Studiestøtte Tilskud arbejdsgrupper Nordisk samarbejde NOSAM Internationalt samarbejde IFNA Europæisk samarbejde EFCCNA Administration Honorarer Medlemskab andre foreninger Udgifter i alt Finansielle indtægter Årets resultat

Skyldig moms Skyldige omkostninger Gæld i alt Passiver i alt

Årsregnskab godkendt på generalforsamlingen den 13. april 2010

Budget for FSAIO 2011 Indtægter: Medlemskontingent Drifttilskud DRÅBEN Udgifter: Landskurser Møder og kongresser Studiestøtte Tilskud arbejdsgrupper Nordisk samarbejde NOSAM Internationalt samarbejde IFNA Europæisk samarbejde EFCCNA Administration Honorarer Andre udgifter I ALT Primært resultat Udstilling

Note 1

Kr. 780.000 213.200 566.800

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

150.000 275.000 200.000 225.000 30.000 30.000 80.000 100.000 60.000 5.000 1.155.000 -588.200 100.000

Renter RESULTAT

30.000 -458.200

Godkendt på generalforsamlingen den 13. april 2010 NOTE: 1. Medlemskontingent til kr. 300,Beregnet medlemstal 2600. Overførsel til DRÅBEN, kr. 82,- pr. medlem. 2. Beregnet underskud ved afholdelse af et landskursus. 3. Bestyrelsesmøder Andre møder Kongresdeltagelse

165.000 30.000 80.000 275.000

4. Økonomisk støtte til medlemmers deltagelse på kongresser eller studieophold i udlandet.

8. Beløbet er incl. medlemskontingent til EFCCNA samt EfCCNa kongres forberedelse og excl. tilskud fra DSR. 9. Medlemsregistrering Bogføring/revision Kontorartikler Porto Diverse 10. Medlemsregistrant Kasserer Formand

39.000 40.000 9.000 2.000 10.000 100.000 20.000 20.000 20.000 60.000

5. Tilskud til anæstesi- intensiv,- og opvågnings arbejdsgrupper.

11. Kontingent til andre foreninger.

6. Beløbet er excl. tilskud fra DSR.

12. Udstiller indtægt i forbindelse med landskurser.

7. Beløbet er incl. medlemskontingent til IFNA og excl. tilskud fra DSR.

13. Renteafkast fra højt forrentede konti og obligationer.

Januar 2010, Karin Fietje

INFUSIONS- OG SPRØJTEPUMPER FRA TERUMO

TE-171/172

TE-311/312

SMERTE- OG INFUSIONSPUMPER FRA MICREL

RYTHMIC

MICROPUMP

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 Herlev Tlf. 36 45 65 17 • www.hemax.dk • hemax@hemax.dk M E D I C A L

™

TERUMO: Kendetegn for alle Terumos pumper: • Høj brugervenlighed. • Robuste pumper. • Lang levetid. TE-171/172 infusionspumpe: • ”Mid-press” betyder, at pumpen ikke klemmer infusionsslangen helt ﬂad og dermed ødelægger blodlegemerne. Derfor er pumpen meget velegnet til blodtransfusioner. • Stor spredning på indløbshastigheden – fra helt lav til høj. 0,1 ml/t til 1200 ml/t. • Høj præcision. TE-331/332 sprøjtepumpe: • Letlæseligt display. • Med tydeligt decimal markering. • Tydelig monitorering af alarmer.

MICREL: RYTHMIC smertepumpe: • • • • •

Let og kompakt pumpe. Simpel at programmere. Nyskabende og unikke infusionssæt. Infusionssættet kommer samlet i en pakke – dermed meget hygiejnisk og nemt. ”Air in line” alarm-irritationen er væk takket være air eliminerings ﬁlteret, som er indbygget i det unikke infusionssæt.

MICROPUMP infusionspumpe: • • • • • •

Nem og hurtig programmering i ML/T Lille, let og transportabel Lang batterilevetid Bruger standard sprøjter Hurtig identiﬁkation af alarmer Stor sikkerhed og præcision

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 Herlev Produktspecialist Anja Hermansen • Tlf.: 28 18 70 64 (Jylland & Fyn) Produktspecialist Karen Ambirk • Tlf.: 20300208 (Sjælland)

M E D I C A L

™

SI-

A NM

RK ANÆS

At sikre selskabets fortsatte beståen og berettigelse ved at:

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

Mål for FSAIO

✔

Overholde de af Dansk Sygeplejeråd (DSR) udarbejdede vedtægter for Faglige selskaber

✔

Samarbejde med DSR

✔

Højne det faglige niveau og synliggøre sygeplejen ved at arrangere og afholde landskurser

✔

Bidrage til at DRÅBEN DANMARK består, for at sikre formidling af nyheder og information, samt faglige artikler til medlemmerne

✔

Arbejde for at sikre specialuddannelserne til anæstesi- og intensivsygeplejersker

✔

Arbejde for efteruddannelse til opvågningssygeplejerskerne

✔

Repræsentere danske anæstesi-, intensiv og – opvågningssygeplejersker i det nordiske og internationale samarbejde

✔

Arbejde for at fremme det tværfaglige samarbejde mellem medlemmerne

✔

Arbejde for at der er specialuddannede sygeplejersker i anæstesiog intensivafdelingerne

✔

Arbejde for en sund økonomi

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` " `a^` ^cY bZY \dYZ ^YZZg 66

AstoямВo

Astodia

Astopad

t .JMK┬УWFOMJH CMPE PH JOGVTJPOTWBSNFS EFS IPMEFS CMPEQSPEVLUFS PH JOGVTJPOFS WBSNF GSFN UJM QBUJFOUFO VEFO CSVH BG FLTUSB TMBOHFS t /FN EJHJUBM CFUKFOJOH

t 6OEH├М VO┬УEJHF TUJL t *EFOUJm DFSFS OFNU WFOFS PH BSUFSJFS IPT C┬УSO t #MPELBSSFOF US┬РEFS UZEFMJHU GSFN

t 6OJLU WBSNFTZTUFN EFS TJLSF FO WBSN QBUJFOU IFMF WFKFO SVOEU %FS m OEFT FU VUBM BG LPNCJOBUJPOTNVMJHIFEFS JOEFOGPS EFUUF TZTUFN o C├МEF UJM C┬УSO PH WPL TOF %FU EJHJUBMF EJTQMBZ FS OFNU BU CFUKFOF PH LBO TUZSF UP WBSNFNB ESBTTFS BG HBOHFO

ORIOLA A/S, Sandvadsvej 17 B, 04600 K├ШGE, tlf 4690 1409, fax 4690 1405, www.oriola.dk

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

A NM

RK ANÆS

STUDIESTØTTEORDNING Målet med studiestøtteordningen er at give medlemmer af FSAIO mulighed for at komme til udlandet i forbindelse med: • studieophold • kongresser • kurser Betingelserne for at komme i betragtning: • studieopholdet/kongressen/kurset skal have relevans for specialerne: intensiv/anœstesi/opvågning. • arrangementet skal vœre uden for Danmark • man skal have vœret medlem af FSAIO min. 1 år på ansøgningstidspunktet • man skal have søgt arbejdsgiver om tjenestefri og økonomisk støtte INDEN man søger FSAIO. Kopi af svar fra arbejdsgiver skal vedlœgges ansøgningen. • man skal oplyse, hvor man ellers søger støtte • anslået budget skal vedlœgges • der skal vœre en udførlig begrundelse for at deltage • Ansøger skal skrive et resume af arrangementets faglige højdepunkter og sende det elektronisk til lotte.reiter@live.dk senest en måned efter studieopholdet/kongressen. Ansøgningsskema: fås hos - og sendes til: Lotte Reiter, Sauntevej 113b, 3100 Hornbæk E-mail: lotte.reiter@live.dk Ansøgningsskemaet kan også hentes på DSR’s hjemmeside: www.dsr.dk/fsaio, gå ind under studiestøtte og download ansøgnings-skema Ansøgningerne skal fremsendes senest 3 måneder før arrangementet ﬁnder sted, idet alle ansøgninger behandles af en samlet bestyrelse. Der kan maksimalt gives 5000 kr. til et arrangement. Navne på alle studiestøttemodtagere vil blive bragt på hjemmesiden, www.dsr.dk/fsaio fra December og 3 måneder frem.

Vil du forebygge intubations traumer? Vil du undgå aspiration? Kan du være sikker på korrekt placering? Vil du beskytte din patient? Det kan du nu! LMA Supreme™ – er den første engangs LMA larynxmaske med indbygget dræneringskanal. Med dræneringskanal, sikker placering og større cuff-tæthed er LMA Supreme en endnu bedre larynxmaske. LMA Supreme er utrolig let at placere. LMA Supreme samler alle fordelene fra tidligere LMA larynxmasker i et. LMA Supreme er den mest avancerede LMA larynxmaske som din luftvej har brug for.

Manufactured by: The Laryngeal Mask Company Limited Le Rocher, Victoria, Mahé, Seychelles

Authorised EU Representative: LMA Deutschland GmbH Mildred-Scheel-Strasse 1 Bonn, Germany www.LMACO.com

GM Medical A/S 4557 0881 · info@gm-medical.dk · www.gm-medical.dk Copyright© 2008, The Laryngeal Mask Company Limited LMA, LMA Supreme, The Laryngeal Mask Company Limited logo and its component parts are trademarks of The Laryngeal Mask Company Limited. The LMA Supreme™ is protected by a series of granted and pending patents, each covering a distinctly unique invention.

The next generation.

Dråbens årsregnskab 2009 Aktiver 2009

2008

66.750 8.788 75.538

88.863 15.000 103.863

LIKVIDE BEHOLDNINGER Kassebeholdning Danske Bank A/S, Erhvervsgiro Danske Bank A/S, Netopsparing Likvide beholdninger

0 297.788 508.760 806.548

391 254.988 201.464 456.843

VÆRDIPAPIRER Obligationer

293.136

499.255

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

1.099.684

1.059.961

AKTIVER I ALT

1.175.222

1.059.961

OMSÆTNINGSAKTIVER TILGODEHAVENDER Tilgodehavender Tilgodehavender rente obligationer Tilgodehavender

Strategiske printløsninger INTEGREREDE PRINTLØSNINGER Hos en række af vores større kunder inden for både medicinalindustrien og øvrige industrier har vi løftet Print-on-Demand til et endnu højere niveau. Her er der tale om integrerede printløsninger, hvor vi indgår direkte i kundens supply chain i et lukket it-system.

FÆRDIGVARER/STANDARDVARER Gennem mange år har Rosendahls – HTOdense A/S været førende, når det gælder levering af standardtryksager (blanketter, bestillingskort mv.) til bl.a. læger og tandlæger. I dag er også denne del af virksomheden i vid udstrækning automatiseret i kraft af vores brugervenlige webshop. Kig ind på: www.htodense.dk

OFFSET Rosendahls – HTOdense A/S har rødder tilbage til 1927. Vores innovative og proaktive tilgang til markedet og kundernes behov er derfor funderet i en solid faglig indsigt og en bred kompentence. Ud over de behovsstyrede printløsninger leverer vi stadig traditionelle offset-tryksager.

ISO-CERTIFICERINGER Som endnu et udtryk for vores kompetencer som strategisk print- og logistikpartner producerer Rosendahls – HTOdense A/S i henhold til Good Manufacturing Practice (GMP). Samtidig er vi certiﬁceret efter såvel DS EN ISO 9001 (kvalitet) og DS EN ISO 14001 (miljø), ligesom vi har vores egen kvalitetskoordinator til at sikre den kontinuerlige udvikling af vores kvalitetsprocesser i både projektledelse, produktion og logistik.

Rosendahls – HTOdense A/S · Landbrugsvej 20 · DK-5260 Odense S · www.htodense.dk · mail@htodense.dk · T +45 66 12 60 91

2009 ADMINISTRATION Kørepenge administration Kontorartikler og tryksager Telefon og internet Telefongpdtgørelse m.m. Porto og gebyrer Revision og regnskabsmæssig assistance Kontingenter EDB-udgifter Kassedifferencer Vedligehold inventar Småanskaffelser Resultat før ﬁnansielle poster

3.411 4.356 4.914 6.000 3.346 25.000 3.389 7.365 21 1.096 4.884

FINANSIELLE INDTÆGTER Renteindtægter bank Renteindtægter obligationer Kursregulering obligationer ÅRETS RESULTAT

10.345 10.566 -1.837

2008

-63.782 88.570

19.074 107.644

Ledelsespåtegning Redaktionen har dags dato aflagt årsrapport for 2009 for Dråben Danmark. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Årsrapporten indstilles til redaktiones godkendelse Give, den 20. marts 2010

Har du lyst til at opleve Grønland på nært hold?

Så tilbyder ActivCare dig • en oplevelse for livet • faglig og personlig udfordring • attraktiv løn • storslåede naturoplevelser • rigt friluftsliv • godt netværk

Vi sørger for • vikariatet • fri bolig • relevante papirer • fri ud- og hjemrejse fra Danmark • udstationeringstillæg • rejseforsikring

Få nye oplevelser i Grønland! Ring straks til ActivCare og hør om dine muligheder på telefon +45 70 20 30 00 eller send en mail til udland@activcare.dk. Du kan også læse mere om os på www.activcare.dk Vi glæder os til samarbejdet med dig!

INTENSIVSYGEPLEJERSKER TIL

GRØNLAND Er du interesseret i aktivt og engageret at deltage i udviklingstiltag inden for sygeplejen på Intensiv afdeling ved Dronning Ingrids Hospital og samtidig opleve grønlandsk kultur og en storslået natur, har du chancen nu. Der er mulighed for en fast stilling eller et vikariat af kortere eller længere varighed. Afdelingen er Grønlands eneste Intensive afdeling, der er 4 intensive sengepladser samt 3 neonatal pladser. Derudover har afdelingen en opvågningsenhed med 4 pladser. Vi søger sygeplejersker som: • Har intensiv specialuddannelse • Har lyst til at arbejde med intensiv og neonatal sygepleje • Har bred klinisk erfaring • Kan arbejde selvstændigt • Er positive, engagerede og fleksible samt har gode samarbejdsevner Vi tilbyder: • En velfungerende afdeling • Introduktion som er tilrettelagt efter dine kvalifikationer og forudsætninger • En alsidig arbejdsplads, vekslende i plejetyngde og sammensætning af patientkategorier • Rekrutterings - og fastholdelsestillæg samt puljetillæg for fastansatte. Dronning Ingrids hospital har 182 sengepladser til såvel stationære som deldøgnssenge. Der er sengeafdelinger indenfor specialerne: medicin med børneafsnit, ortopædkirurgi, parenkymkirurgi, otologi, obstetrik og gynækologi. Intensivafdeling modtager patienter fra alle nævnte specialer. Dronning Ingrids Hospital er et moderne og veludstyret hospital med et højt fagligt niveau og god kollegialitet. Omgivelserne kan næppe ønskes bedre. Om vinteren kan vi byde på skisport, både langrend og alpint. Sommer og efterår indbyder til vandreture i en vidunderlig natur, sejlads på Godthåbsfjorden og fisketure – naturen ligger lige uden for din dør! Se og læs mere om sygehuset og Det grønlandske Sundhedsvæsen på hjemmesiden www.peqqik.gl Søg ligeledes oplysning om løn - og ansættelsesvilkår via sygeplejerskernes faglige organisation, ” Peqqissaasut Kattuffiat” på www.pk.gl Løn og ansættelsesforhold.: Der ydes til fastansatte et rekrutterings- og fastholdelsestillæg på henholdsvis 3400 kr. 4300 kr. 4700 kr. pr. måned afhængig af anciennitet. Der ydes tillige kvalifikationstillæg på kr. 1500kr pr. måned samt intensivtillæg på 2000kr Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos afdelingssygeplejerske Karin Robsahm Hansen på telefon 00299 344532 , mail karo@peqqik.gl. eller oversygeplejerske Agnes Zakis til (+299) 34 43 81 e-mail agza@peqqik.gl efter kl. 12.30 dansk tid. Ansøgning: Ansøgning bilagt kopi af autorisations- og eksamensbeviser, dokumentation for tidligere ansættelser og referencer sendes til: Det Grønlandske Sundhedsvæsen Personaleadministrationen Postboks 1230 3900 Nuuk. Ansøgning bedes tillige vedlagt bolig- reference og oplysningsskema, ansøgning om grønlandsk autorisation samt MRSA erklæring i udfyldt stand. Skemaerne rekvireres hos Personaleadministrationen, telefon (+299) 34 40 00, mail shv - pers - adm@peqqik.gl og kan hentes direkte fra :

http://www.peqqik.gl/Ansaettelse/Skemaer.aspx

Dråbens 25 års jubilæum i billeder

KZ_aZYc^c\ [dg ^cYa²\ ^ Æ9g WZcÇ 6aaZ ^cYa²\ YZg ³ch`Zh d[[Zcia^\\_dgi! W³g ^``Z [naYZ bZgZ ZcY * h^YZg ^ 9g WZc XV# (%%% VchaV\ eg# h^YZ # IZ`hiZc hZcYZh e bVâ Vg`^kZgZi ^ LdgY! LdgYEZg[ZXi ZaaZg 6H8>>"[dgbVi 2 `jc iZ`hi # ;gZbhZcY \ZgcZ Zi eg^ci V[ iZ`hiZc! h k^ jcY\ g Vi YZg h`Zg [Z_a ^ iZ`hiZc# 9^\îVaZ WâaZYZg hZcYZh hdb e]didh]de Zeh"Òa ^ Zc de" a³hc^c\ e (%% Ye^ ZaaZg _e\"Òa ^ h hidg Zc dea³hc^c\ hdb bja^\i# ;didh hVi ^cY ^ ldgY"Yd`jbZciZg ZaaZg \^[" _e\"ÒaZg ]ZciZi [gV ]_ZbbZh^YZg Zg ^``Z Z\cZi iâ ign`# EVe^gWâaZYZg h`Va k²gZ dg^\^cVa[didh ^``Z eg^ci ZaaZg `de^# GZYVì^dcZc WZ]VcYaZg ^cYa²\$Vgi^àZg e ) ga^\Z gZYV`" i^dchb³YZg# EjWa^XZg^c\hi^YhejcìZi WZhiZbbZg gZYV`" i^dcZc! d\ Zg V[]²c\^\ V[ Wa#V# hid[b²c\YZ d\ VìjVaîZi Ä YZg[dg `Vc YZg \dYi \ cd\Zc i^Y [gV k^ ]Vg bdYiV\Zi Yî ^cYa²\ iâ YZi Wg^c\Zh ^ WaVYZi# K^ WZhig²WZg dh e Vi \^kZ Zc iâWV\ZbZaY^c\ c g k^ bdYiV\Zg hid[ iâ 9g WZc#

GZYV`i^dcZc e iV\Zg h^\ ^``Z cd\Zi VchkVg [dg gZhja" iViZg! ]daYc^c\Zg! bZc^c\Zg d#a# YZg b iiZ [gZb\ V[ Vgi^`aZgcZ ^ 9g WZc# 9ZVYa^cZ/ bVgih cg# &*# _VcjVg

_jc^ cg# &*# Veg^a

HZcYZh i^a/ EZiZg 7gjh\VVgY =#8# 6cYZghZch KZ_ '+* .-%% =_³gg^c\ Ia[#/ (% '* -- ), :"bV^a/ eWg5gc#Y`

hZeiZbWZg cg# &*# _ja^

YZXZbWZg cg# &*# d`idWZg

New Powerful Temperature Management Warning Unit

New Bair Hugger serie of Under Body Blankets Pediatric - Large Pediatric - Adult Spinal - Lithotomy - Full Access

Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk

+45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 tgm@tgm-teknik.dk

Magasinpost: Dråben Danmark, Agerbølparken 26, 7323 Give

9g WZc 9VcbVg` ³ch`Zg VaaZ h^cZ a²hZgZ Zc \dY hdbbZg

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` " `a^` ^cY bZY \dYZ ^YZZg