Draaben_2009_03_low

>HHC %.%)"%+)&

SIRK ANÆS T

E

I^Yhh`g^[i [dg Vc²hiZh^" ^ciZch^k" d\ dek \c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

')# g\Vc\ # HZeiZbWZg '%%. # Cg# ( lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`

A NM

9Gu7:C 96CB6G@

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

' %&$) ($ ##$)# & *$!)( $# &, * #( ! ( $# %%! ( $# %52!,,9 $*534%$ %.4),!4/29 33)34 : ! .%7 /04)/. &/2 ) ()3 "2%!+4(2/5'( 4%#(./,/'9 %-0,/93 %52!,,9 /.42/,,%$ %.4),!4)/. 4(!4 !,,/73 4(% 0!4)%.4 4/ #/.42/, "2%!4().'

0!44%2.3 !.$ 4)$!, 6/,5-%3 9 53).' 4(% 3!-% ).054 3)'.!, !3 4(% $)!0(2!'- ) 02/6)$%3 2%30)2!4/29 5.,/!$).' ). 39.#(2/.9 7)4( 4(% 0!4)%.4;3 2%30)2!4/29 %&&/243 80%2)%.#% 4(% 02%$)#4)6% 0/7%2 /& .%52!, -/.)4/2).'

"4!). %.(!.#%$ +./7,%$'% &/2 ).&/2-%$ #,).)#!, $%#)3)/.3 4/ !#()%6% /04)-!, #/.$)4)/.3 &/2 4(% 0!4)%.4

The product may be pending regulatory approvals to be marketed in your country. Contact your MAQUET representative for more information about SERVO-i with NAVA, or go to: www.maquet.com/nava

+ ( - "%$+ & # )" # $&( : (% /,$ 4!.$!2$

!15%4 2)4)#!, !2%

/,.! 7%$%. (/.%

777 -!15%4 #/

9Gu7:C 96CB6G@ I^Yhh`g^[i [dg Vc²hiZh^" ^ciZch^k" d\ dek \c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` 6chkVgh]VkZcYZ gZYV`i³g d\ [dggZic^c\h[³gZg/ ?Vc CdgbVcc @g^hiZchZc 6\ZgW³aeVg`Zc '+! ,('( <^kZ Ia[#/ ,* ,( *& .* :"bV^a/ YgVVWZc5hid[VcZi#Y` GZYV`i^dc/ 6gi^`aZg iZ`hiÒa ^ ldgY d\ a^\c# hZcYZh i^a/ EZiZg 7gjh\VVgY I]^i ?ZchZch KZ_ &' .'%% 6VaWdg\ HK Ia[#/ .- .' -- ), :"bV^a/ Wgjh\VVgY5\kYcZi#Y`

=VccZ H³gZchZc :"bV^a/ a\Zch5dÒg#Y`

BVg^VccZ GVhbjhhZc :"bV^a/ bVg^VccZTgVhbjhhZc&5 ]dibV^a#Xdb

BV_ 7g^ii LgVc g :"bV^a/ lgVcZg5bV^a#iZaZ#Y`

?niiZ 9jh\VVgY :"bV^a/ [gjYjh\VVgY5]dibV^a#Y`

EdhiVYgZhhZ/ ¼9Gu7:C» 9VcbVg` 6\ZgW³aeVg`Zc '+ ,('( <^kZ IZaZ[dc ,* ,( .+ %+ IZaZ[Vm ,* ,( .+ %+ Edhi\^gdcg# - *& -( (* ughVWdccZbZci/ `g# &%%!" ZmXa# bdbh @dciV`ieZghdc ;H6>D " 9g WZc/ AdiiZ GZ^iZg HVjciZkZ_ &&(! (&%% =dgcW²` Ia[#/ *% *) &- ,, :"bV^a/ adiiZ#gZ^iZg5a^kZ#Y`

=ZckZcYZahZ i^a ;H6>D " hZ jcYZg WZhingZahZc DeaV\/ (#(%% hi`# Ign`/ =IDYZchZ$CnWdg\ HXVcign` Ign``aVgZ VccdcXZg/ HZcYZh e bV^a i^a 6cZiiZ ?ZchZc/ V_5]idYZchZ#Y`

4

Formanden har ordet På DSR’s hjemmeside er der flere debatindlæg om ligestilling, og i den anledning har Erik Clausen stillet det overordentlig interessante spørgsmål: Hvorfor er Gud absolut en mand? I ligestillingens hellige navn vender han både Grundloven, de grønne mænd i lyssignalerne og lønforskelle. Sidstnævnte i sandhed en nødvendig debat – måske lige undtagen indenfor vores fag. Så vidt jeg ved, får sygeplejersker af begge køn samme løn for samme arbejde her i landet.

Langt mere interessant kunne det være at se på, hvorfor Sygeplejersker absolut er kvinder? I hvert fald i Danmark. Antallet af mandlige sygeplejersker er forbløffende stationært, måske svagt stigende. I den henseende adskiller vi os væsentligt fra andre europæiske lande, hvor antallet af mandlige sygeplejersker er langt større. Hvad årsagen er, kan man vel kun gisne om. Helt personligt mener jeg, det er tåbeligt at kalde en mandlig udøver at sygepleje for sygeplejerske. Det engelske ord nurse bøjes ikke i køn, men om det har nogen betydning, ved jeg ikke. I Norge er man sykepleier, og i Sydeuropa, hvor der er rigtig mange mandlige sygeplejer(sker), hedder man det samme uanset køn.

Interessant er det også, at mange mandlige sygeplejersker søger de højteknologiske specialer som anæ-

stesi og intensiv. Det gælder til gengæld både i Danmark og især i udlandet, hvor op mod 50% af personalet her er mænd, og mange af dem igen er ledere.

Men det allermest interessante er ikke kønsfordelingen, men kompetencerne. For min skyld må Gud gerne være mand og sygeplejersker kvinder. Til gengæld synes jeg, det er yderst kritisabelt, at man pålægger sygeplejersker opgaver som ligger uden for deres kompetenceområder, som f.eks. blomstervanding, sandwichsmøring (som man også kan læse om på hjemmesiden) og rengøringsopgaver. Og når mænd søger til højteknologiske afdelinger, er det måske fordi de besidder teknologiske kompetencer?

Mand eller kvinde – sygeplejerske eller sygeplejer – så er det allervigtigste at man besidder de kompetencer der skal til indenfor det speciale man arbejder i.

Hvis Erik Clausen var ligestillingsminister ville han ”ændre det nødvendige og afskaffe ligestillingsministerposten”.

Måske vil han være interesseret i en kompetenceministerstilling?

Birte Baktoft

5

Indholdsfortegnelse

Side

Leder …………………………………………………………………

4

Formanden har ordet ………………………………………………

5

Pårørendes betydning for kritiske syge patienter …………………

8

Shivering kan forebygges ……………………………………………

19

PGA eller LA ved CEA - fra idé til handling …………………………

25

Om efteruddannelse/recertificering …………………………………

29

Formel efteruddannelse for anæstesisygeplejersker – hvordan kommer vi i gang ? ………………………………………

36

Hver tredje patient udsættes for fejl ved injektion …………………

40

Bestyrelsen har ordet ………………………………………………

43

- Studiestøtteordningen - Indlæg til ”Landet rundt” - Kurser - Bortlodning af Landskursusophold - Mål for FSAIO - Referater

Vejledning for indlæg i Dråben ………………………………………

6

86

INTUITIVT - SIKKERT - ERGONOMISK Siesta i TS — et højteknologisk anæstesiapparat, der byder på den seneste udvikling inden for optimal og sikker ventilering af patienten.

• 15” farve Touch Screen • PRVT ventilationsform • Integreret multigas modul • Elektronisk gas mixer • Integreret patient system • Data- & hændelseshistorik

I tæt samarbejde med brugere verden over er Siesta i TS’s unikke brugerplatform udviklet og tilpasset markedets behov for et intuitivt, sikkert og ergonomisk anæstesiapparat.

For yderligere information besøg www.dameca.dk eller ring på 44509990

Damecas anæstesiapparater er udviklet og produceret i Danmark

Pårørendes betydning for kritiske syge patienter Ingegerd Bergbom, Professor i omvårdnad/vårdvetenskap Institutionen för vårdvetenskap och hälsa, Sahlgrenska akademin vid Göteborgs universitet, Box 457, SE-405 30 Göteborg, Sverige, e-mail: ingegerd.bergbom@gu.se Indledning Er de pårørendes nærværelse hos patienter som plejes på intensivafdelinger vigtige for patienten og i så fald hvilken betydning har deres nærværelse? Disse spørgsmål er ikke helt enkelte at svare på, da patientens relationer til sine familiemedlemmer og slægtninge eller andre pårørende ofte er meget kompleks, og ikke helt let at få indsigt i.

Det er også svært som sygeplejerske på en intensivafdeling at få eller skaffe sig kendskab til patientens forhold og livssituation.

Som udgangspunkt for denne artikel er følgende to antagelser gjort.

Den første er, at når en person i familien angribes af en kritisk sygdom/ skade hvor der er behov for sygehus behandling, berører det hele familien.

Den anden antagelse er, at de pårørende har behov for at være (fysisk) nær den syge/skadede, hvis der findes en god og fungerende relation.

Der findes imidlertid patienter som på trods af gode fungerende relationer med pårørende, ikke vil have disse pårørendes nærværelse under den meget kritiske pleje eller under

8

visse hændelser. Et andet kan være at de ikke vil, at de pårørende skal se dem så syge som de reelt er, derfor at det kan påføre de pårørende lidelser.

På den anden side findes der pårørende eller slægtningen som vil være nærværende hos den syge, men som egentlig ikke relationsmæssigt står den syge nær.

Hvem er pårørende?

Et vigtigt spørgsmål er hvem der er pårørende (nærstående) set dels ud fra patientens perspektiv og dels ud fra sygeplejen og sygeplejerskens perspektiv. I et kvalitiativt studie (Bergbom & Askwall 2000) hvor patienter anmodes om at beskrive hvem der anses for pårørende, og som de vil have besøg af når de var kritisk syge/ skadede, fremkom det, at de bare ville have besøg af personer som de havde gode relationer til. Sådanne personer som de kunne betro sig til, og som de vidste ville, at de skulle overleve og som ”stod en nær”. Blandt disse pårørende oplevede patienterne at de ikke behøvede at forstille sig, og at de blev accepterede som dem de er.

Disse ”nære” personer stiller ingen

Simulatortræning optimerer patientbehandlingen

)NTRODUCERER 2ESUSCI !NNE 3IMULATOR Laerdal Medical kan nu levere Resusci Anne Simulator, et gennembrud indenfor simulering. Dette er den første simulator som tilbyder træningsmuligheder der møder de behandlingskrav der stilles indenfor akutmedicin, herunder vurdering af vitale parametre som spontan respiration, luftvejshåndtering,& palpapel puls.

Alt sammen styret fra en ledningsfri fjernkontrol.

Med andre ord har vi sat nye standarder for træning af akut personel ved at kombinere dynamik med en pris gunstigt simulator, alt sammen i et og samme produkt Baseret på akut livreddende førstehjælp og pensum for akut personale, er denne simulator optimal for træning af akutpersonel på sygehuse, i ambulancetjenesten, og forsvaret.

www.laerdal.com LAERDAL DANMARK, Njalsgade 19 D 2300 København S Tlf: 80 333 112, Fax: 80 333 555 E-mail: laerdal.denmarky@laerdal.no

krav til den syge og den syge behøver ikke at bekymre sig om de besøgende, og behøver kun at bekymrer sig om sig selv, idet deres kræfter ikke rækker til mere.

Pårørende er de personer som kan give dem den indre ro, og som de føler sig afslappede og føler sig sikre ved (jfr. Hupcey 2000). En forudsætning er, at der skal findes en form for kærlighed imellem dem. Pårørende kan være en slægtning, men en som dog ikke behøver at står dem nær.

I en begrebsanalyse fremgår at en pårørende kan være en slægtning, pårørende, venner og ven (Gustafsson & Jacobsson 1999). Ordet pårørende stammer fra det danske orde ”nærtstående” og det svenske nær stand, som betyder stå ved hinandens side.

Det findes bindinger til synonymer: samhørige, nærmeste familiemedlemmer, den som står en nærmest eller noget lignende og den man er sammen med.

Fra sygeplejerskernes perspektiv er det ikke let at afgøre hvem der er nærtstående, d.v.s. med hvilken patienten har en nær, god og fungerende relation med. Efter flere døgns pleje og de besøgendes nærvær, kan sygeplejersken sædvanligvis skaffe sig en vis opfattelse om relationens kvalitet mellem patienten og de pårørende.

Imidlertid kan den bristende kontinuitet, d.v.s. at flere sygeplejersker plejer patienten under plejeperioden, bidrage til, at det bliver vanskeligt for den enkelte sygeplejerske, at skaffe sig en mere ”sammenhængende og sikker” billede af patientens og de besøgendes relationer. Derimod kan det være lettere at afgøre hvem der er venner,

10

slægtning eller familiemedlem. Men selv det kan være svært, idet mange mennesker lever i ”expanded” familier.

Kan patienten opfatte og huske pårørendes besøg og nærvær?

Et centralt spørgsmål om betydningen af pårørendes besøg og nærvær er, om patienten overhovedet kan opfatte de pårørendes tilstedeværelse. I et spørgeskemastudie (Askwall 1999) med forhenværende 92 patienter (62 mænd og 30 kvinder, i alderen 21-71 år), som plejes på en intensivafdeling, fremkom at flere patienter (42) som plejes mere end 5 døgn, kunne mindes de pårørendes besøg, jævnført med dem der plejes i kortere tid (17).

Af de som besvarede spørgsmålene (89), hvorvidt de kunne huske om de havde haft besøg af pårørende under intensivbehandlingen, opgav 69 procent (78) at de kunne huske besøget af pårørende. En tredje del af patienterne havde opfattelsen, at de pårørende selv besluttede hvornår de ville komme på besøg, og at det ikke var personalet som skulle bestemte dette. Imidlertid stolede patienterne på sygeplejerskens skøn, således at de kunne afgøre hvornår og hvor mange besøg patienten orkede i relation til den kritiske tilstand de befandt sig i.

Det er imidlertid ikke bare personalets vurdering som kan afgøre eller hindre besøget af pårørende. Også slægtninge og pårørende kan hindre andre pårørende i at besøge den syge. I en situation beskrev en patient at manden havde hindret deres fælles barn i at besøge hende. Patientens ønske var at børnene skulle komme,

Din foretrukne partner inden for diagnostik og monitorering af sepsis Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.roche.com

idet hun længtes efter dem, men manden mente at det var ubelejligt, hvilket patienten oplevede som et svigt og en stor fortvivlelse. Derfor kan det vær vigtig at sygeplejersken spørger både patient og pårørende om der findes børn, og giver information om, at børnenes besøg og nærvær kan være betydningsfuldt, men det skal naturligvis afgøres i hvert enkelt tilfælde (se Knutsson et al 2006).

Vil patienterne have besøg af pårørende?

I et spørgeskemastudie (Askwall 1999) ville næsten alle patienter (87) have besøg af familien, men fem vil ikke have besøg. Af de patienter der havde haft besøg (78) og som kunne huske dette, rapporterede 23% at de besøgene gjorde dem rolige, de følte sig trygge og de kunne slappe af. Resten af patienterne (77%) angav ikke dette, men de oplyste at familiens nærvær ikke gjorde dem oprørte eller urolige.

Een patient af de 78, som oplyste at de havde haft besøg af familien, blev urolig når familiemedlemmet deltog i den praktiske pleje af hende (Askwall 1999). Tre patienter ønskede, at familiemedlemmet skulle deltage i den praktiske pleje af dem. Ifølge patienternes udsagn, kræver den fysiske pleje en meget speciel nærhed og relation. Patienterne vil ikke altid have hjælp af familien, idet det kan blive for intimt og generende. Familien skal heller ikke, ifølge patienterne tvinges til at udfører praktisk plejeopgaver.

Hvilken betydning har de pårørendes nærværelse og besøg?

12

Allerede i 1970 ´erne beskrev West (1975) og Gardner og Stewart (1978) at familiens nærvær var vigtig for patienter som befinder sig på sygehus. Burr (2002) og Caplan (1976) påstod at familiens nærvær har en positiv effekt på patienternes helbredstilstand. De nærtstående forankrer patienterne i det ”normale og virkelige” liv, og hjælper dem til at overleve.

Ifølge Engström og Söderberg (2007) får patienterne gennem de nærtstående, styrke og vilje til at kæmpe for at overleve.

I et interviewstudie som baseres på beretninger fra fem patienter (Bergbom & Askwall 2000) sammenfattes betydningen af de nærtståendes nærvær og besøg i følgende tema: Pårørendes nærvær betyder fællesskab, delagtighed og beskyttelse; pårørendes nærvær giver ro og tryghed; Pårørendes nærvær betyder for patienterne, overlevelse, liv og de pårørende er talerør og formidler af budskaber.

Fællesskab, delagtighed og beskyttelse Det vigtigste er at de pårørendes nærvær formidler et budskab; at patienten som person fortsat regnes med, og at de har en plads i familien. Gennem at formidle budskabet om at patienterne fortsat er at regne med, så følte patienterne at de er delagtige i familiens liv. Patienterne vil specielt høre fra pårørende om hvad der sket i familien, f.eks. blot rutiner og små hverdagsbegivenheder. Det vigtigste er at kunne deltage og få kendskab til familiens dagligliv. Denne kontakt med verden gennem pårørende udgør en forbin-

" "RAUN 3PACE 3PR JTE OG )NFUSIONSPUMPER

GET PATIENTSIKKERHED

3AMME ENKLE BRUGERGR NSEm ADE FOR BEGGE PUMPER +AN INTEGRERES I EKSISTERENDE PATIENTDATASYSTEMER 4IDS OG PLADSBESPARENDE

&OR MERE INFO KONTAKT 0RODUKTCHEF *AMES -OTELEB -OBILTLF % MAIL JAMES MOTELEB BBRAUN COM " "RAUN -EDICAL ! 3 q 3OLBJERGVEJ SAL q &REDERIKSBERG q 4LF q WWW BBRAUN DK

delse til det sociale sammenhæng som de længes efter at vende tilbage til (jfr. Karlsson & Forsberg 2008).

Denne oplevelse af delagtighed gjorde at følelsen af fællesskab blev stærkere med familien.

Ifølge patienternes udtalelser giver pårørende beskyttelse når patienten føler sig magtesløs og utryg. De pårørende kan også overvåge, stille spørgsmål og krav til ”plejen”, således at de får den bedste pleje og at der ikke sker misforståelser. I denne situation kan de pårørende tage vare på patientens rettigheder, og de er samtidig vidner til det som gøres, og ikke gøres med patienten, hvilken behandling som gives og hvilken som ikke gives. Pårørendes nærværelse indebærer en følelse af sikkerhed (Engström & Söderberg 2007).

Ro og tryghed Patienternes følelse af ro og tryghed er også knyttet til en følelse af, at de ikke er ensomme, idet de deler det der sker, sammen med de pårørende.

I deres nærvær kan de slappe af og hvile fra deres kamp for at overleve.

De kan til de pårørende give udtryk for deres rædsler, sorg, træthed og deres bekymring. Gennem at udtrykke deres følelser til de pårørende, kan de holde døden borte og det hjælper dem med at holde tanker borte fra døden. Når de pårørende er nærværende kunne patienterne forholde sig rolige i forbindelse med forskellige plejeaktiviteter og behandlinger.

Pårørende indebær overlevelse og liv Pårørende kan ved deres nærvær, i

14

overensstemmelse med patienternes udsagn, formidle positiv energi og kraft som gør at de ikke ”slipper grebet om livet”. Kampen for at overleve bliver meningsfuld gennem at de nærtstående udstråler og formidler kærlighed, og at de vil at de skal kæmpe og overleve. Det er vigtigt at patienten oplever at de pårørende ønsker og længes efter patienten, hvilket gør at de føler at livet har en mening, og at de ikke skal give op. Det var vigtigt at patienterne også kunne føle kærlighed til de nærtstående og andre. Det gjorde at patienterne fik overskud og kraft til at kunne klare at de nærtstående ikke altid var fysisk tilstede hos dem, men de længtes altid efter at de skal komme. Trods dette, kunne stærke følelser af opgivelse opstå når de nærtstående forlod patientværelset.

Tilsvarende beskrivelser fremkommet i Granberg m.fl. (1999) studier, der viser at visuelle hallucinationer kunne opstå, når den nærtstående forlod patientrummet, og senere forsvinde når den pårørende kom tilbage. De første erinfringer som mange patienter har efter at de vågner op, er normalt mindet om de pårørendes tilstedeværelse.

I vores studie (Bergbom & Askwall 2000) oplyste patienterne at de kunne føle de pårørendes nærvær selv om de ikke kunne se dem. Det de opfattede var deres omsorg og kærlighed.

Medpatienter som plejedes i samme stue, og som ikke havde nogen pårørende tilstede eller ikke fik besøg, blev iagttaget af patienten. Sådanne iagttagelser ledte til følelser af sorg.

Patienternes syntes det er synd for deres medpatienter, at de ikke har

nogen som bryder sig om dem, og om de døde eller overlevede, ikke at være behøvet eller elsket. De føler sig selv privilegeret, af at har besøg af nærtstående som bryder sig om dem. Patienterne mener at de patienter, som ikke har pårørende overlever ikke.

Imidlertid fandt Schulte m.f. (1993) ingen forskel når det gælder patienternes fysiske reaktioner når de nærtstående er til stede. Derimod fandt Armstrong Lazure (1997) at patienternes puls og blodtryk faldt når en pårørende var nærværende jævnført med kontrolgruppen. I Erikssons og Bergboms studie (2006) vedrørende dødeligheden for patienter som har besøg af pårørende eller ikke har besøg af pårørende, fremkommer ingen signifikant forskel. Derimod kan det konstateres at de som havde pårørende på besøg, var signifikant mere syge end de som ikke havde besøg. Og trods dette var dødeligheden ikke højere i den gruppe, som havde besøg, jfr. med dem som ikke havde besøg.

Pårørende er talerør og formidler af budskab Når patienten er kritisk syg/skadet, kan det være vigtig for både patienten og den pårørende at få kontakt og få formidlet et budskab som, de evt. ville have sagt hvis de ikke ville overleve. Ofte kan pårørende lettere forstå hvad patienten ville have sagt, og på denne måde være betydningsfuld for kontakten mellem patienten og sygeplejersken.

Ifølge patienterne tog de pårørende sig mere tid til at forsøge at forstå hvad patienten ville have sagt. Pårø-

rende kan også i stilhed og ro forklare for patienten hvad der skal ske og svare på deres spørgsmål (Engström & Söderberg 2007). Det at man ikke kan formidle sig og få kontakt, ledes til en følelse af opgivelse og nedstemthed (Bergbom & Askwalls 2000). I Askwalls studie (1999) spurgtes om patienterne følte at de kunne formidle hvad de ville have sagt til de pårørende. Af de 83 som besvarede spørgsmålet oplyste 12 at de ikke kunne formidle hvad de ville have sagt, 17 svarede at det var svært og 54 mente at det gik godt og 45% svarede at de kunne ”samtale” uforstyrret. Det betyder altså at 55% anså at de ikke kunne ”samtale” uforstyrret.

Sygeplejerskens modtagelse af de pårørende I Bergboms & Askwalls (2000) studie fremkom det, at det føltes utrygt for patienten hvis de pårørende ikke blev modtaget ordentligt af personalet.

Hvis de nærtstående behandles med respekt og omtanke, øges fortroligheden til personalet. De ses herved som mere professionelle, og at de har en god hensigt og vilje. Det patienterne oplyste, var at personalet må indse, at de pårørende kan besidde vigtige informationer og kundskaber om dem som patienter/personer, og deres behov og vaner, hvad de er bange for, og hvad der kan gøres for at de får det bedre.

Teoretiske refleksioner At blive kritisk syg/skadet og hvor der bliver behov for intensiv pleje på sygehus, kan dels ses som en trussel mod det individuelle jeg, og dels en trus-

15

sel mod jeget som en del i verden. At være svært syg og helt afhængig af andre, kan lede til en fremmed følelse af sig selv som menneske, hvilket ofte hænger sammen med angst, rædsel og tvivl (Stettbacher 1992), og til og med en følelse af meningsløshed.

Med inspiration fra Tillich (1952/1977) om menneskers ensomhed og samtidig længsel efter fællesskab og tilhørsforhold, kan der findes en modvægt til den lidelse patienten gennemgår.

Denne modvægt består af de nære relationer, som patienten påmindes om at de indgår i. Så som venskab med andre og med familiemedlemmer. Gennem de pårørende er patienten delagtig og indgår i et fællesskab, og på denne måde kan patientens personlighed og identitet bevares.

Som delagtig i denne sammenhæng menes, både dette at være delagtig i familien og i den sociale sammenhæng, samt at være delagtig i vores fælles verden. Denne delagtighed gør mennesker til en personlighed. Gennem en stadig kontakt med andre personer bliver og forbliver personerne en person. Kontakten er fællesskabet i følge Tillich (1977).

Våge over patienten forudsætter i dette sammenhæng en fysisk tilstedeværelse, og det kan ses som vigtigt både for den pårørende og patienten.

At våge kan ses som et bevis på samhørighed og kærlighed, og bekræftelse på at den pårørende bryder sig om og ønsker overlevelse.

I en beskrivelse af ordet våge findes bindinger til synonymer: vogte, bevogte, passe, beskytte og at holde sig vågen. I følge Fridh og Bergbom (2006) forventes den som våger, at

16

holde sig vågen og opmærksom, vogte og beskytte og ikke at efterlade den anden alene, uden at vær forberedt på at gribe ind og hjælpe den anden.

At blive våget over kan indebære tryghed og beskyttelse, men dette må fortsat undersøges og beskrives. Der behøves også mere forskning om de pårørendes betydning for patienternes velbefindende og om de pårørendes tilstedeværelse har nogen betydning for patienternes og deres relationer og livskvalitet i et længere tidsforløb.

Tilkendegivelse Denne artikel er baseret på en forelæsning som blev afholdt af forfatteren den 06. maj 2008 på et symposium i Holstebro om intensiv terapi & sygepleje, ”Den pårørende på intensiv afsnit: Et trekantdrama”. En varm tak til arrangøren og alle deltagerne.

Referenser Armstrong Lazure LL (1997) Strategies to increase patient control of visiting. Dimensions of Critical Care Nursing 16 (1):11-19 Askwall A (1999) Närstående – en livsnödvändighet för patienter på intensivvårdsavdelning. FoU-rapport nr 2, 1999, Högskolan i Borås, Institutionen Vårdhögskolan Bergbom I, Askwall A (2000) The nearest and dearest: a life-line for ICU patients. Intensive and Critical Care Nursing 16:384-395 Caplan G (1976) The family as a support system. In Family, Stress, Coping, and Social Support eds HI McCubbin, AE Cauble, JM Patterson, 1982 Charles Thomas, Springfield Illinois Engström Å, Söderberg S (2007)

Vejen til hurtig og sikker intubation PENTAX Airway Scope AWS & PENTAX Pblade

Hvorfor bruge PENTAX AWS? ~ 7dacXVc bXZZTac ^V _aĂ&#x152;RXbc ~ 4]VP]VbQ[PST b^\ bchaTa 4C cdQT] ^V \X]X\TaT ZahSbX]UTZcX^] ~ BcX[Tc XZZT ]Ă&#x17E;SeT]SXV ~ 5PaeTQX[[TSTbZĂ&#x152;a\ \TS \Ă&#x2039;[bh\Q^[ ~ EXST^dSVP]V cX[ \^]Xc^a T[[Ta ^_cPVTa ~ eP]ScĂ&#x152;c ~ 1adVTaeT][XVc ^V QĂ&#x152;aQPac

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750 Ballerup Denmark T +45 7225 2000 F +45 7225 2053 www.ambu.com

Receiving power throughconfirmation: the meaning of close relatives for people who have been critically ill. Journal of Advanced Nursing 59 (6):569-576 Eriksson T, Bergbom I (2007) Visits to intensive care unit patients – frequency, duration and impact on outcome.

Nursing in Critical Care, 12 (1):20-26 Fridh I, Bergbom I (2006) Att vaka – en begreppsanalytisk studie. Vård i Norden 26 (1):4-8 Gardner D, Stewart N (1978) Staff involvement: with families of patients in critical-care units. Heart & Lung 7 (1):105-110 Granberg A, Bergbom Engberg I, Lundberg D (1998) Patients´ experience of being critically ill or severely injured and cared for in an intensive care unit in relation to the ICU syndrome. Part I. Intensive and Critical Care Nursing 14:294-307 Gustafsson C, Jacobsson M (1999) ”Anhörig” Närstående, Släkting och Vän. En begreppsanalys, Kandidatuppsats, Institutionen för hälsa och vård, Karlstad universitet, Höstkursen 1996, Juni 1999.

Hupcey JE (2000) Feeling Safe: The Psychosocial Need of ICU Patients.

The Journal of Nursing Scholarship 32 (4):361-367 Karlsson V, Forsberg A (2008) Health is yearning – Experiences of being conscious during ventilator treatment in a critical care unit, 24 (1):41-50 Knutsson S (2006) Barns delaktighet genom besök hos närstående som vårdas på en intensivvårdsavdelning.

Doktorsavhandling, Sahlgrenska akademin vid Göteborgs universitet.

Schulte DA, Burrell LC, Geuldner SH, Bramlett MH, Fuzzard B, Stone SK, Dudley WN (1993) Pilot study of the relationship between heart rate and ectopy and unrestricted vs restricted visitng hours in the coronary care unit.

American Journal of Critical Care 2 (2):134-136 Tillich P (1952/1977) Modet att vara till. Studentlitteratur, Lund West ND (1975) Stresses associated with ICU´s effect: patients, families, staff. Hospitals 49:62

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` 18

Shivering kan forebygges Yvonne Stusgård, Anæstesisygeplejerske, HovedOrtoCentret afd.S Rigshospitalet.

Hvorfor bruge ressourcer på at behandle, når shivering kan forebygges?

Hvis man frem for at afvente, i stedet forebygger, opnås en betydelig nedsættelse af risikoen for udvikling af shivering. Flere studier viser, at shivering kan nedbringes fra en forekomst på ca. 50% til < 15 %.

Målet med denne artikel er, at dele den viden jeg har opnået ved at studere gældende evidens for forebyggelse af shivering, samt at diskutere og evaluere de standarder og den tilgang vi arbejder ud fra på de fleste anæstesiafdelinger i relation til shivering.

At anæstesipersonalet har en afventende holdning og opvågningsafdelingerne har forskellige retningslinier for intervention, medfører et forskelligt behandlingsniveau og en unuanceret forståelse af shivering med baggrund i personalets egen erfaring. Det er muligt, at laveste evidens viser sig at være det bedste tilbud til patienten, men gældende standard skal baseres på bedste tilgængelige viden.

Denne artikel er opdelt i tre afsnit.

Først et oplæg til diskussion. Herefter omdrejningspunktet for diplom-opgaven og sidst en kort gennemgang af de essentielle punkter fra opgaven.

Er det relevant at diskutere forebyg-

gelse af en selvlimiterende tilstand?

Ubehandlet shivering forsvinder af sig selv og er kun sjældent beskrevet efter den første postoperative time.

Shivering og PONV opleves dog af patienterne, som det mest generende ved den postoperative periode. Mange patienter genkalder sig kvalmen og kulderystelserne, hvis intensitet spænder lige fra ”gåsehud” og cyanose til udbredt tremor eller rystelser af hele kroppen.

Udover rystelser og kuldefornemmelse medfører shivering en række uønskede fysiologiske reaktioner for den nyopererede patient. Der er en øget smerteoplevelse pga. muskeltrækninger i det opererede område, det intrakranielle tryk og intraoculare tryk stiger, hvilket er problematisk for neurokirurgiske patienter, samt hos patienter efter øre- og øjenoperationer.

Ubehandlet shivering øger iltforbruget 2 – 5 gange i forhold til basalbehovet , hvilket specielt er uønsket for patienter med reduceret respiratorisk og cardiel reserve.

Hvilken hyppighed af shivering retfærdiggør en forebyggende intervention? Vi ved, at både remifentanil og de halogenerede anæstesimidler medfører risiko for udvikling af shivering og vi ved, at alder og køn spiller en rolle, idet unge mænd er særligt udsatte,

19

hvorimod fænomenet sjældent ses hos børn og ældre. Vi ved også, at aktiv opvarmning er godt, men det eliminerer ikke forekomsten, da shivering også ses hos normotherme.

I forbindelse med et jobskifte til plastik-, brandsårs- og ortopædkirurgi blev jeg overrasket over hyppigheden af shivering. En kollega præsenterede mig for præparatet clonidin (Catapresan), et stof jeg havde set på hylderne i medicinrummet, men aldrig brugt.

Hun fortalte, at man i afdelingen efterhånden har erstattet petidin med clonidin til behandling af shivering. Ved opslag i Rigshospitalets vejledninger (PVI) finder jeg da også, at centralopvågningen (POTA) har en instruks for behandling af shivering, hvor clonidin 150 mikrogram er førstevalget.

Brandsårspatienterne er en gruppe, hvor shivering en velkendt og en særdeles ubehagelig afslutning af anæstesien. Denne patientgruppe er på mange områder meget speciel.

Efter operationen, ofte med større blodtab og varmetab køres patienten direkte fra operationsgangen tilbage til stamafdeling. Det kræver en særlig og anderledes indsats fra anæstesi personalet i forhold til det postoperative forløb og det gav mig ideen til emnet for min opgave.

I forbindelse med en Sundhedsfag-

ligdiplom-uddannelse i klinisk praksis, som jeg i øvrigt påbegyndte samtidig med jobskiftet er jeg i efteråret 2008 nået til modulet ”Udviklingsbaseret og forskningsorienteret klinisk professionspraksis”. Et modul med fokus på metode og litteratursøgning, men stadig med udgangspunkt i klinisk praksis. Her er en oplagt mulighed for at arbejde målrettet, dels fremadrettet med min undren over den stadigt betydelige forekomst af shivering, men i særdeleshed med den nye viden om det gamle lidt ukendte præparat clonidin.

Efterhånden som jeg arbejder mig gennem bunkerne af artikler ændrer jeg mit fokus fra behandling til forebyggelse af shivering. Jeg erfarer, at andre lande har strategier for både behandling og forebyggelse af shivering. For mig er den profylaktiske tankegang en helt ny måde at begribe fænomenet shivering på . En vigtig parameter i forebyggelsesproblematikken er gradering af patienternes risiko for udvikling af shivering. Denne omvendte måde at betragte fænomenet på fører mig frem til mit forskningsspørgsmål: Hvilken evidens danner grundlag for at anbefale clonidin frem for pethidin til medikamentel forebyggelse af postanæstetisk shivering hos voksne efter

Litteratursøgningen til opgaven foretages på baggrund af nedenstående søgematrix i databaserne Pubmed, Cinahl, Cochrane og Embase.

Patienter/problemstilling

Intervention

* Anaesthesia / (engelsk) ** Anesthesia. (amerikansk)

Clonidine/ (catapresan) Shivering.

Meperidine/ (pethidin).

20

Outcome

>khj_] e] i_aa[h _djhWeii´i WZ]Wd] ;P#?EJC [h ^khj_]" i_aa[h e] d[c Wj Wdl[dZ[$

:[ i_cfb[ b´id_d][h [h e\j[ Z[ X[Zij[$ C[Z ;P#?EJC aWd Zk \ _djhWeii´i WZ]Wd] _ b´X[j W\ \ i[akdZ[h$ E] Z[jj[ c[Z \kbZ aedjheb el[h d b[di fbWY[h_d] kdZ[h _dZ\´h_d][d$ ;\j[h _dZ# \´h_d] W\ d b[d \`[hd[i ij_b[jj[d e] Zk ^Wh WZ]Wd] j_b _d\ki_ed W\ X Z[ l³ia[h e] c[Z_Y_d$ D h j_Z[d [h aeijXWh e] _djhWl[d´i WZ]Wd] [h lWdia[b_] Wj efh[jj[ [h ;P#?EJC kkdZl³hb_]$ < i c[Z if[Y_Wb# Z[i_]d[Z[ d b[ j_b leaid[ e] X´hd$

Medidane ApS á rhusgade 88 á 2100 Kbh ¯ T: +45 35 25 12 48 á F: +45 35 25 00 31 info@medidane.dk á www.medidane.dk

generel anæstesi?

Der udvælges 3 randomiserede kontrollerede studier. [1,2,3]. henholdsvis fra 1997, 1998 og 2000. Jeg er overrasket over ikke at finde nyere arbejder og udfører derfor en alternativ søgning for at se om der reelt ikke er skrevet noget af nyere dato eller om shivering blot er beskrevet ud fra andre søgekriterier. Jeg søger på anaesthesia and prophylaxis and prevention and shivering og med en limit på 2003 –2008. Jeg finder 9 artikler fordelt på 5 interventionsområder. 3 artikler med fokus på aktiv opvarmning peroperativt. 3 artikler med fokus på ketamin og 3 artikler, hvor fokus er tramadol, dexmeditomidin og clonidin.

Jeg fastholder mit valg af artikler, da jeg med min opgave netop ønsker at tage udgangspunkt i daglig praksis samt at opsummere eksisterende evidens for en given klinisk standard.

De 3 udvalgte studier har alle en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling med fokus på forebyggelse af shivering.

Clonidin og pethidin optræder i to sammenhænge, dels som kontrolgruppe og dels som primære undersøgelsesobjekter og studierne undersøger clonidin og pethidin overfor placebo. De 3 arbejder er sammenlignelige dels i design, data og effektmål.

Dataudtræk foretages ved hjælp af checklister til randomiserede kontrollerede undersøgelser og alle tre studier kan kategoriseres til evidensniveau A / 1b.

Konklusion af de 3 studier viser, at clonidin administreret i slutningen af anæstesien mindsker forekomsten af shivering ligesom det undertrykker og

22

reducerer styrken af shivering. Clonidin er testet i 3 forskellige doseringer, men disse variationer menes ikke at påvirke tendensen. En dosering svarende til 150 μg som engangsordination er effektiv og anbefales til profylakse. Petidin, ligeledes administreret i slutningen af anæstesi, medfører tilsvarende reduktion i forekomsten af shivering og det undertrykker og reducerer styrken af shivering. Petidin er ligeledes testet i 3 forskellige doseringer og det vurderes ligeledes at denne variation ikke påvirker resultatet og kan derfor anbefales til profylakse.

Resultaterne for de 3 artikler samles i en metaanalyse som ikke overraskende viser at begge stoffer nedsætter risikoen for shivering betydeligt, idet clonidin reducerer placebogruppens risiko på 51% til kun 11% og pethidin reducerer den til 15%.

Samlet set er effekten af clonidin sammenlignelig med pethidin. Der er således ikke evidens for at vælge clonidin frem for pethidin til medikamentel forebyggelse af post-anæstetisk shivering, da studierne ikke i overbevisende grad fremhæver det ene præparat frem for det andet.

Hvorfor så alligevel anbefale clonidin frem for petidin?

Clonidin er en alpha-2-receptor agonist, hvor bivirkninger som bradycardi og hypotension er beskrevet. Stoffet har en moderat sedativ og analgetisk effekt. Denne analgetiske effekt reducerer de postoperative smerter signifikant og der ses en reduktion af det postoperative behov for analgetika. Clonidin bør dog doseres med forsigtighed ved cerebrovaskulær sygdom, kronisk nyreinsuf-

ficiens, cardielle ledningsforstyrrelser, hæmodynamisk instabilitet og nyligt AMI. Stoffet administreres som engangsdosis. Behandlingen skal ikke gentages, idet præparatet har lang halveringstid (T½ = 12-16 timer). Clonidins lange eliminationstid vurderes at være en fordel til profylakse.

Pethidin er et velkendt opiod, hvor bivirkninger som kløe, kvalme og opkastninger er beskrevet. Stoffet har ligeledes en moderat sedativ og analgetisk effekt. (T½ =2-5timer). Pethidin administreres til patienten er symptomfri.

Forebyggelse eller behandling? Det virker rationelt at anvende clonidin til forebyggelse af shivering. Clonidins lange halveringstid og analgetiske effekt gør stoffet til et godt alternativt til petidin, hvor gentagne små doseringer gør forholdet mellem dosering og effekt uigennemskueligt.

For patientgrupper, som er særligt udsatte, f. eks. større kirurgi, hvor store dele af kropsoverfladen er afdækket eller hvor det operative indgreb ønskes udført i kolde omgivelser, eller f.eks. brandsårspatienter, som pga. nekrektomien, ikke selv kan opretholde en sufficient kernetemperatur, eller patienter med tidligere kendt shivering, mener jeg, der er stærke argumenter for en farmakologisk forebyggende intervention. Endelig må opvågningsafdelingerne have en særlig interesse i den profylaktiske strategi. En nyopereret patient, der udvikler shivering på vej ind i opvågningsafdelingen, kræver ekstra ressourcer og situationen opleves som en ”skæv” og uheldig start på det postoperative forløb.

De 3 artikler der danner baggrund for opgaven [1]. Grundmann U, Berg K, Stamminger U, Juckenhöfel S, Wilhelm W: Comparative study of pethidine and clonidine for prevention of postoperative shivering. A prospective, randomized, placebo-controlled double-blind study. (Article in German), Anästhesiologie. Intensivmedicin. Notfallmedizin.

Schmerztherapie. 1997 vol:jan32(1) side 36-42.

[2]. Horn, Ernst-Peter MD; Standl, Thomas MD; Sessler, Daniel I. MD; von Knobelsdorff, Georg MD; Buchs, Christine; Schulte Esch, Jochen am MD. Physostigmine Prevents Postanesthetic Shivering As Does Meperidine or Clonidine.Anesthesiology, Vol.: 88(1), Jan1998, pp. 108-113.

[3]. Swen N. Piper, MD, Wolfgang H. Maleck, Arzt, Joachim Boldt, MD, Stefan W. Suttner, MD, Christian C. Schmidt, MD, and Daniel G. P. Reich, MD: A Comparison of Urapidil, Clonidine, Meperidine and Placebo in Preventing Postanesthetic Shivering.Anesthesia & Analgesia, 2000; 90:954-957.

23

GA eller LA ved CEA Fra idé til handling Af Elsbeth Happle Sørensen, Anæstesien, 3. afdeling, Hjerte Thorax Kar, Region Nordjylland

Patienter med moderat til svær stenose på arterie carotis tilbydes behandling i form af Carotis End Arterektomi (CEA). Selv om operationen har bekræftet gavn, er den ikke uden risici.

Metaanalyser viser, at Lokal Anæstesi (LA) frem for Generel Anæstesi (GA) kan give en 40 % reduktion i de relative odds for peri-operative slagtilfælde eller død.

Et stort randomiseret kontrolleret forsøg (GA-LA) fra oktober 2008 viser, at begge anæstesitilbud er sikkre, dog er der en lille fordel for LA: Samarbejdet mellem den vågne Patient og Karkirurgen samt anæstesipersonalet kan hurtig identificere en eventuel cerebral påvirkning. Forekommer der bevisthedssløring, nedsat ektremitets-kraft og –bevægelse kan Karkirurgen hurtig afgøre, om der skal etableres en shunt til at lede blodet udenom stenosen.

Dermed reduceres afklemningstiden af arterien betydeligt,sufficient cerebral blodforsyning sikres..

Som anæstesisygeplejerske har jeg arbejdet med implementering af lokal anæstesi (LA) til patientgruppen med carotis-stenoser siden 2007. Min baggrund er en specialuddannelse som anæstesisygeplejerske og en ansæt-

telse på hjerte-lunge-kar anæstesi, også kaldt TV-Anæstesi. Da jeg altid har været interesseret i det karkirurgiske fag, var det vigtigt for mig at synliggøre denne specielle sygepleje i anæstesien, og udviklingen af tværfagligt samarbejde med patienten i centrum.

Inspirationen dertil var længe undervejs. Den karkirurgiske afdeling i Aalborg arrangerede et kar.kir. årsmøde sidst i 1990 erne. Tværfagligt implementerede vi SPEAK-projektet, STANDARTISERET PATIENTFORLØB efter ELEKTIV AORTAANEURYSMEKIRURGI hvor vi tilpassede den anæstesieologiske sygepleje til denne patientgruppe.

Senere i 2002 havde vi et indlæg til vores sygeplejesymposium om dette emne., med focus på hele inlæggelsesførløb.

Mine kolleger, som har været af sted til symposier og kongresser, inspirerede mig. Også lægerne, vores karkirurger, som under operationerne fortalte om nye tiltag, og om hvad der forgår udenfor vores hus, inspirerede.

På dette tidspunkt var tilbuddet til CEA altid i form af Generel Anæstesi. Operationen blev genetableret

25

i Aalborg 1995. Anæstesisygeplejerskerne opnåede en god rutine med patientgruppen, og afsnittet opnåede gode resultater. Ved årtusindskiftet fik den tværfaglige ledelse på afsnittet en opgave: at vurdere om patienterne til CEA i GA kunne overflyttes til sengeafdelingen i operationsdøgnet i stedet for at opholde sig i semiintensiv regi på opvågningsafdelingen til morgenen efter operationen.Sekundært skulle gruppen vurdere om anæstesitilbuddet kunne konverteres til Lokal Anæstesi frem for Generel Anæstesi.

Resultatet blev: Såfremt bestemte kriterier blev afklaret, såsom hæmatomdannelse, neurologiske udfald, kardielle problemer, postoperativ hypertension og cerebral hyperperfusion, kunne patienten overflyttes til sengeafdelingen efter 6 timer. Angående LA i stedet for GA var vurderingen dengang, at man vil indføre LA så hurtigt som muligt. Vi var klar over, at GA til vores patientgruppe var på retræte.

Men implementeringen blev forsinket. På grund af en del uro i afdelingen, lægemangel, problemer i sygeplejegruppen og afdelingssygeplejerskens sygemelding måtte jeg tage over som afsnitsledelse. Nu var der ikke mulighed eller overskud til at starte projektet. Vores daværende overlæge trøstede os dog med, at vi med GA havde gode resultater i Aalborg.

Et godt tværfagligt samarbejde højner kvaliteten af sygepleje og behandling.

I maj måned 2007 hvor jeg deltog i det Nordiske Seminar for Karkirurgiske sygeplejersker, skete der noget.

26

Specielt det karkirurgiske indlæg om ”Fasttrack hos CEA” vækkede mig af ”tornerosesøvnen”. Nu skulle projektet i gang. Hjemme i afdelingen havde jeg afsluttet mine ledelsesforpligtelser og var igen almindelig anæstesisygeplejerske. Jeg satte en deadline: september 2007 skulle vores afsnit kunne tilbyde LA til vores CEA. Min afdelingsledelse blev positiv overrasket over mit ønske, jeg havde indhentet tilslutning fra ledende overlæger i Anæstesiafdelingen og hos Karkirurgerne. Jeg var rede til at have ansvaret for alt lige fra mødeindkaldelser til procedurebeskrivelse og opsat på, at det skulle lykkes. Jeg tog initiativ til et møde med Carotisgruppen: 1-2 læger og 3 sygeplejersker fra Anæstesien, repræsentanter fra sengeafdelingen, karkirurgiske læger, operationssygeplejersker og repræsentanter fra opvågningsafdelingen.

Gruppen fandt frem til Fordele: • Mindre belastende i forholdt til cardielle hændelser. Dog er risikoen let øget ved angina pectoris + KOL • Mindre belastende i forhold til cerebrale hændelser • Reduceret risiko for apoplexi eller død.( har 40 % reduktion).

• Ved afklemmning af arterie Carotis er det muligt at vurdere patientens bevidsthedstilstand og eventuelle neurologiske udfald. Derved kan patienten, der bliver påvirket, selekteres fra og en midlertidig omkørsel (shunt) kan etableres.

• Hurtig udskift på operationsstuen • Omkostningseffektiv anæstesiform med den superficielle plexus blo-

kade som LA • Ved eventuelle intubationsproblemer er LA en fordel • I vækningsfasen ved GA kan der opstå BT-svingninger, som ikke er ønskelige.

Udfordringer: • Øget monitorering, da der kan forventes ustabilitet ved kirurgisk arbejde i området med sinus carotis og glomus carotis.

• Patienten er vågen, hvilket i startfasen hvor LA indføres, er uvant for anæstesipersonale tog kirurg • Anæstesisygeplejersken ønsker, at patienten skal føle sig tryg, og at hun kan bevare roen og agere professionelt, hvis der sker noget uventet.

• Patienten kan lide af klaustrofobi – dette imødekommes af operationssygeplejerskerne ved gennemsigtig afdækning • Der kan opstå gener ved lejring i vågen tilstand f.e. hoveddrejnig– dette afhjælpes med specielle puder til hoved og arme samt knæpude • LA kan være utilstrækkelig – her kan kirurgen supplere undervejs med lokalbedøvelse. Fra anæstesiens side har vi Aalborg valgt at patienten får automatisk smertestillende medicin (ultiva)efter behov for at føle sig tilpas under operationen.

Gruppens konklusion blev: at LA havde mange fordele, og selvom der var udfordringer ved LA kunne disse relativt nemt løses.

I sommerens løb beskrev jeg fremgangsmåden til CEA i LA, even-

tuelle bivirkninger af blokaden, observation af udfaldsymptomer og specielle problemer der kan opstå i opvågningsafdelingen.

Operations-sygeplejerskerne arrangerede en studietur til Viborg, hvor man havde indført LA til CEA for flere år siden. Her fik vi vejledning og følte os klædt på til at gå i gang i Ålborg. Hjemme i Aalborg afprøvede vi lejringen selv, undersøgte den mest hensigtsmæssige placering af anæstesiapparaturet og anæstesibøjlen med hensyn til en vågen patient.Det er anæstesisygeplejersken der først observere eventuelle cerebrale forandringer hos patienten. Tæt kommunikation mellem anæstesisygepleiersken og kirurg giver mulighed for at vurdere patienten. Kirugen kan høre, om patienten har kræfter til at knytte hånden under afklemning af arterie carotis. Derfor anskaffede vi os et pivdyr: frøen FREDERIK. Tidliger ved GA brugte vi ”stump” trykmåling, og doblermåling som er meget usikre metoder at afgøre om patienten kan tåle afklemnig af carotis.

Efter godkendelsen af vores vejledninger hos de ansvarlige læger var vi klar til at modtage vores 1 patient til LA. Vi startede oktober 2007 og har nu haft ca. 65 patienter i LA. Jeg vil gerne synliggøre, hvordan vi som sygeplejerskegruppe- både anæstesi- og operations-sygeplejersker, kan gøre vores indflydelse gældende. At vi som faggruppe også kan iværksætte og forbedre sygepleje og behandling. Min erfaring er: Det tager

27

tid, det er vigtigt at holde fokus, at have faglig sparring hos kolleger, der tør stille spørgsmål. Det er en fantastisk følelse, når det tværfaglige lykkes, og alle involverede er engagerede og positive overfor ændringer. Og det er en rigtig god følelse at kunne give patienterne høj kvalitet og sikkerhed i behandlingen. Samarbejdet med sengeafdelingen har også været en positiv oplevelse. Vi kommer tættere på

hinanden og får indsigt i og forståelse for hinandens arbejde og udfordringer.

Samarbejdet og entusiasmen i sengeafdelingen har været en væsentlig del af, at vores proces fra GA til LA blev en succes.

Så gå i gang, situationen på jeres afdelinger bliver ikke anderledes, drop undskyldningerne, start med at handle, tro på det og find din PASSION.

Nyhed! Agilia sprøjteog volumenpumper

Injectomat ® TIVA Agilia ü Lægemiddelprotokoller ü Dansk display tekst ü ml/time ü Open TCI

Injectomat ® MC* Agilia ü Lægemiddelprotokoller ü Dansk display tekst ü ml/time

Volumat ® Agilia ü Beskyttelse mod frit flow ü Dansk display tekst ü ml/time

*Mass calculation

Kontakt Kivex for en uforpligtende demonstration KIVEX A/S tlf. 4517 0600 www.kivex.dk | kivex@kivex.dk

Om efteruddannelse/ recertificering Dorte Söderberg, uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske Neuroanæstesiologisk afsnit, Afd V, OUH

Hvornår har du sidst oplevet noget, som fik dig til at ”rykke” rent fagligt? – og kan du huske, hvad det var?

Når man i Danmark har uddannet sig til anæstesisygeplejerske, er man ifølge cirkulæret for specialuddannelsen (1) forpligtet til at kvalitetsudvikle, undervise og vejlede, hvilket for mig at se fordrer en ajourført uddannelse.

Der er imidlertid ingen instans, som sikrer, at det sker. Initiativ og indsats er dermed op til den enkelte anæstesisygeplejerske.

For at få et indtryk af anæstesisygeplejerskernes engagement i at vedligeholde og opdatere det faglige niveau lavede jeg i sommeren 2007 en pilotundersøgelse på et universitetshospital, hvor jeg udsendte 75 spørgeskemaer til anæstesisygeplejersker i ikke ledende stillinger. Fokus var på udbud og efterspørgsel af efteruddannelse. På et spørgsmål om, hvad der ansporer den enkelte til at søge ny viden, angives 4 hovedgrupper: • Undervisningsopgaver • Nye procedurer • ”Manglende viden i praktisk situation” • ”Enkeltepisoder omkring en patient”

Med forbehold for det lille materiale vil jeg vise nogle tendenser, som kan uddrages af besvarelserne: En del videnssøgning sker tilsyneladende retrospektivt. Ca. halvdelen af besvarelserne angiver ringe muligheder for efteruddannelse og mange peger på økonomi og travlhed som barrierer, hvilket matcher fund fra lignende undersøgelser i den offentlige sektor. Ca. en fjerdedel synes, at mulighederne for at deltage i efteruddannelse er passende.

Den amerikanske model I forbindelse med at min familie og jeg boede et år i USA i 2007-08, besluttede jeg mig for at undersøge, hvilke muligheder og krav der er til vedligeholdelse af uddannelsesniveauet for den amerikanske anæstesisygeplejerske og om der findes en model, som vi kan lade os inspirere af i Danmark.

Det blev temaet for mit afgangsprojekt på diplomuddannelsen i ”Klinisk Uddannelse”.

I det følgende vil jeg give et kort indblik i den amerikanske uddannelse til anæstesisygeplejerske (2): For at blive optaget på uddannelsen skal man have en bachelorgrad i

29

sygepleje fra en akkrediteret sygeplejeskole. Derudover skal man have en gyldig autorisation som sygeplejerske og mindst 1 års arbejdserfaring fra et ”akut” speciale. Uddannelseslængden varierer de enkelte institutioner og stater imellem – fra 24 til 36 måneder, ligesom der er variationer i indhold og krav. Siden 1998 har en fuldført uddannelse til anæstesisygeplejerske ført til en Masters degree.

Den teoretiske uddannelse foregår på en akkrediteret sygeplejeskole med overbygning eller et universitet.

Der er et minimumskrav om 465 kontakttimers undervisning. Den praktiske uddannelse foregår på et akkrediteret universitets - eller regionalt hospital. Der er et minimumskrav om 450 udførte anæstesier omregnet til cirka 800 anæstesitimer. I 1998 blev der lavet en undersøgelse af hvor mange kliniske arbejdstimer, der faktisk blev lagt under uddannelsen og det beløb sig til 1600 timer. For at opnå autorisation til at praktisere skal den nationale certificeringseksamen bestås.

Her er det uden betydning, hvor man har gennemgået uddannelsen.

Uddannelsen er ulønnet og uddannelsesomkostningerne, som betales af den enkelte studerende, varierer mellem ca. 250.000 og 400.000 d.kr (2008 priser). Finansieringen kan ske ved hjælp af studielån, søgning af legater eller ved indgåelse af kontrakt med US-army, hvorved uddannelsesomkostningerne bliver betalt. Derefter er man kontraktlig forpligtet til 4½ års tjeneste som udsendt i områder, hvor amerikanske interesser forsvares eller ved at arbejde på de mange Veteran Hospitals, som findes overalt i USA.

30

Lønniveauet som færdiguddannet er til gengæld højt: Fra 150.000 $ (ca.

900.000 d.kr. i 2008)og op opefter.

Den amerikanske anæstesisygeplejerske arbejder ikke på delegeret ansvar, men kan nedsætte sig som selvstændig praktiserende. Dog er der forskel i beføjelserne fra stat til stat og reglerne udformes i de enkelte delstater.

Der er ca. 40.000 anæstesisygeplejersker (CRNA) i USA. 90 % af disse er medlemmer af AANA – American Association of Nurse Anesthetists, som er en professionel faglig organisation (3). Hver enkelt stat har desuden sin egen organisation for anæstesisygeplejersker. Denne er sammen med delstatsregeringerne styrende for praksis og beføjelser i den enkelte stat.

Siden 1978 har anæstesisygeplejerskerne skullet recertificeres hvert 2 år og i den forbindelse er der en række formelle og uddannelsesmæssige krav som skal opfyldes (4): • De skal have en gældende autorisation både som sygeplejerske og som anæstesisygeplejerske i den/ de stater, hvor de praktiserer.

• De skal dokumentere 850 timers anæstesirelateret praksis indenfor de seneste 2 år • De skal erklære, at der ikke er omstændigheder, som hindrer dem i at praktisere, f.eks. mental eller fysisk lidelse, misbrug eller anklager for ”malpractice”.

• De skal dokumentere 40 timers godkendt uddannelsesaktivitet indenfor de seneste 2 år.

Opfyldes kravene ikke mister de autorisationen som anæstesisygeplejer-

safePICO70 – Optimal blodgasmåling fra start til slut

Prøvetagning Klargøring af prøve Prøvemåling Prøveresultat

Korrekt og sikker blodprøvetagning er en forudsætning for et godt resultat ved måling af blodgasser.

Vælg den rigtige sampler. Det er et vigtigt led i blodgasanalysens arbejdsgange, der sikrer et optimalt resultat.

safePICO70 er en arteriesampler med tilhørende kanyle og nålebeskytter. Den praktiske nålebeskytter sikrer, at du og din patient undgår utilsigtede nålestik ved blodprøvetagning. Så kan du føle dig sikker, hver gang du tager en blodprøve.

Alle Radiometers samplere er præhepariniserede med elektrolytbalanceret heparin. Heparindosen forebygger koagler – selv efter forlænget opbevaring.

For yderligere information om safePICO70, se www.radiometer.dk eller kontakt Radiometer Danmark på tlf. 38 27 28 29.

sker. Det virker i sig selv svært motiverende for deltagelse i Continuing Education.

I mit afgangsprojekt har jeg specielt koncentreret mig om de uddannelsesmæssige krav – ”continuing education”. Formålet med disse er at opmuntre anæstesisygeplejersken til at opsøge læringsmuligheder til vedligeholdelse af et højt fagligt niveau.

Desuden skal de sikre, at anæstesisygeplejerskens viden og færdigheder ajourføres, så patienterne tilbydes den bedst mulige pleje.

AANA’s opgave er at støtte og fremme kvaliteten i uddannelses- tilbuddene for anæstesisygeplejersker, og til det formål har de opstillet en lang række kriterier, som skal opfyldes, for at aktiviteterne kan godkendes. Det er f.eks. formål med kurset/ aktiviteten, behovsanalyse, indhold, læringsmetoder, underviserkvalifikationer, fysiske rammer, bevis for deltagelse og evalueringsmetoder. Uddannelsesaktiviteten skal være bias-fri – d.v.s. at kommercielle interesser ikke må promoveres. Den enkelte sygeplejerske skal argumentere for relevansen af de uddannelsesaktiviteter han vælger.

1 times uddannelsesaktivitet omregnes til 1 C.E.-credits Typiske uddannelsesaktiviteter Jeg vil i det følgende komme med eksempler på typiske uddannelsesaktiviteter. Der er en stor gruppe af formidlingsorienteret uddannelse.

Det er anæstesirelaterede møder, kurser (f.eks. landskursus), undervisning (f.eks. morgen-temamøder) og planlagte uddannelsesaktiviteter i

32

afdelingen(f.eks. beredskabsøvelse).

Herved kan man optjene op til 20 C.E.points Fornyelse i klinisk praksis er også en mulighed. Det kunne være indførelse af ny medicin eller en ny teknik. Et eksempel kunne være, at man vil indføre ”Prone-view” til bugleje i sin afd.

Man skal så argumentere for, at det faktisk er en ny teknik, man skal dokumentere videnssøgning og anvende teknikken 7 gange under supervision af en læge eller en sygeplejerske, som herefter skal attestere, at man behersker teknikken. Herfor gives op til 5 C.E.points. En tredje måde hvorved man kan optjene point er online ”undervisning” med eksamen.

I det faglige tidsskrift AANA-journal, som udkommer hver 2. måned (5), behandles 1 anæstesirelevant emne i 6 på hinanden følgende numre. Herefter kan man tage en online eksamen med 10 multiple choice spørgsmål pr. emne. 80 % korrekte svar giver 6 C.E.points. Endelig har man mulighed for at optjene points ved at udarbejde og offentliggøre originalartikel eller deltage i anæstesirelateret forskning.

Sådanne aktiviteter kan udløse 2040 C.E.points. I uddannelsen er der mange steder indlagt akademiske redskaber og discipliner, da den jo er på masterniveau. Udviklingsarbejde falder måske derfor mere naturligt for den amerikanske anæstesisygeplejerske.

Muligheder og begrænsninger i den amerikanske model: Som man kan se ovenfor, findes der i den amerikanske model uddannelsesaktiviteter, som tilgodeser ethvert

behov og læringsstil. Her har USA selvsagt fordel af at være et stort land med et fælles sprog, så udbuddet er bredt. Kravet om, at ”continuing education” er obligatorisk, sikrer, at alle udsættes for en uddannelsespåvirkning, hvilket må medvirke til at skabe et mere fagligt stimulerende arbejdsmiljø. Selvom man ikke kan tvinge folk til at lære, er det svært at forestille sig, at et aktivt læringsmiljø og efterfølgende faglige diskussioner i kaffestuen ikke vil have en afsmittende effekt på den enkelte sygeplejerske. Obligatorisk efteruddannelse kan også ses som den bedste sikring mod sygepleje, som er baseret på forældet praksis.

At der er en ”deadline” hvert 2. år tillægges ikke nogen særlig betydning af de anæstesisygeplejersker, som jeg har haft kontakt med. De ser det blot som en påmindelse om at ajourføre sig, ligesom det kan opfattes som en hjælp til at reflektere over egen praksis.

Ser man på udbuddet af uddannelsesmuligheder er det tydeligt, at formidlingsorienteret undervisning er overrepræsenteret. Det går imod den moderne læringsforskning, som påpeger, at en aktiv involvering er essentiel for det læringsmæssige udbytte (6)og(7).

AANA har med sin opbygning af continuing education helt valgt at se bort fra de uformelle læringsaktiviteter, som ikke kan kontrolleres, godkendes og evalueres.

Amerikanisering af den danske model?

Efteruddannelsen blandt anæstesisy-

geplejersker i Danmark består dels af en blanding af videnssøgning på eget initiativ og dels af kurser, som den enkelte finder det relevant at søge, hvilket også blev bekræftet i min pilotundersøgelse. Drivkraften til at vedligeholde det faglige niveau skal fortsat findes hos den enkelte. Hvis man har en ambition om at kvalitetssikre, herunder ikke mindst sikre fornyelse af anæstesisygeplejen i Danmark, forekommer det indlysende, at den amerikanske model er den danske praksis langt overlegen, og at vejen frem må være en amerikanisering af den danske model. Så enkelt forholder det sig naturligvis ikke.

Laver man alligevel tankeeksperimentet vil der være nogle aspekter, som skulle overvejes: AANA står som garant for kvaliteten i uddannelsesudbuddene og står samtidig inde for, at sygeplejerskerne opfylder kravene til recertificering. Det er også AANA som fratager autorisationen, hvis kravene ikke opfyldes. I Danmark er denne autoritet splittet mellem DSR (FSAIO), regionerne og Sundhedsstyrelsen.

FSAIO ville skulle udbygges til at være den specialefagligt kompetente organisation med uddannelsesansvar, men også med kontrolfunktion.

Continuing Education betales i udgangspunktet af den enkelte sygeplejerske. Det er et kendt vilkår, når man vælger en karriere som anæstesisygeplejerske i USA. At holdningen til dette er fundamentalt anderledes i Danmark beror på en kulturel, politisk og økonomisk anderledes forståelseshorisont. Vi er opdraget i et samfund, hvor der traditionelt har været adgang til fri uddannelse og sund-

33

hedsydelser for alle og det finansieres af et højt skattetryk, som er et vilkår i Danmark. Vælger man at indføre obligatorisk C.E., vil man være nødt til at afsætte ressourcer til en lige adgang til uddannelsesaktiviteter. Det kunne f.eks. være i form af et uddannelsesbundet løntillæg.

Danmark er et lille sprogområde og det kan være svært ressourcemæssigt at opbygge en efteruddannelsesorganisation med samme bredde som den amerikanske. Hvis det at lave kurser og efteruddannelse derfor bliver kommercialiseret, vil en kontrollerende og kvalitetssikrende instans som AANA være nødvendig. Mulige veje kunne være: 1. Større samarbejde om uddannelse og kurser hospitaler og regioner imellem.

2. IT-teknologi kunne skabe adgang til specialerelevant undervisning for flere.

3. Nordisk samarbejde kunne danne grundlag for online undervisning.

Her skal man være opmærksom på den sproglige barriere, som mange vil opleve.

4. Abonnement på amerikanske onlinekurser. Der er allerede nu fri adgang til fuldtekstartiklerne i AANA journal via universitetsbibliotekerne.

Her vil man dog foruden sprogbarrieren skulle tænke over den anderledes kultur og forståelseshorisont.)

Jeg må derfor konkludere, at et amerikansk C.E.-koncept ikke bare kan overføres til Danmark, men dele heraf kan inspirere til en forbedret efteruddannelse her. Der er næppe tvivl om, at efteruddannelse kommer til at indgå i kvalitetssikringsarbejdet (jvf. indsats-

34

område i Den Danske Kvalitetsmodel).

Jeg tror, at det har stor betydning for indflydelse, at vi har en aktiv, faglig debat, så vi er bedre rustede til krav om forandringer. Motivationen for deltagelse øges, hvis det ikke ”føles som noget, der trækkes ned over hovedet på en”.

Referencer: 1. www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=85283 2. www.aana.com/Education of Nurse Anesthetists in the U.S. 3. www.aana.com/AANA Overview 4. w w w. a a n a . c o m / p r o f e s s i o n a l development/continuing education 5. www.aana.com/resources/Publications/aana journal 6. Hiim, Hilde & Hippe, Else (2004) Forskellige pædagogiske grundsyn.

In : Undervisningsplanlægning for faglærere, Gyldendalske Boghandel, s. 11-32 7. Illeris, Knud (2006), Læring, 2. rev. udg. Roskilde universitetsforlag.

2006. Kap 7

L E J R I N G S P U D E R O G VA R M E T Æ P P E R

Hvordan ligger dine patienter Vores ESWELL pudeserie består af et stort udvalg af standard madrasser og lejringspuder udviklet i samarbejde med de danske hospitaler. Herudover tilbyder vi vores kunder at producere madrasser og lejringspuder helt efter eget ønske og behov. Det eneste vi behøver er målene, så har du puden inden for 4 uger. Kontakt os på telefon 2171 0087 for at rekvirere et katalog.

og kan de holde varmen Geratherm varmesystemer til opvågning og operation yder optimal forebyggelse mod nedkøling af patienten. Alle Geratherms varmesystemer er elektriske, støjsvage og udstyret med et 95° C vaskbart betræk, der kan udskiftes. Betrækket er latexfrit og antibakterielt coated. Det er samtidig blod- og væskeresistent og kan desinficeres.

Formel efteruddannelse for anæstesisygeplejersker – hvordan kommer vi i gang ?

Afd. Spl. Mette Ring (Bestyrelsesmedlem FSAIO) Neuroanæstesiafsnit 2. afd.

Anæstesien Region Nordjylland Ålborg Sygehus Syd

På FSAIO´s jubilæumslandskursus april 2009 blev der til alle deltagerne uddelt et spørgeskema udarbejdet af FSAIO. Formålet med spørgeskemaet var at få belyst sygeplejerskernes alder/ anciennitet og deres oplevelser af, hvordan de oplever mulighederne for efteruddannelse og kursusaktiviteter.

Der var blandt kursusdeltagerne

en stor interesse for emnet og det var dejligt at opleve, at de fleste besvarede spørgeskemaet. Af de 125 kursister fra 28 forskellige sygehuse i landet, var de 63 anæstesisygeplejersker.

58 anæstesisygeplejersker besvarede skemaet. (45 intensivsygeplejersker og 5 opvågningssygeplejersker besvarede skemaet og resultater derfra vil blive formidlet i anden sammenhæng).

Fig. 1 viser hvornår anæstesisygeplejerskerne er autoriserede som sygeplejersker.

Sygeplejersker ansat på regionssygehuse har længere anciennitet end sygeplejersker ansat på universitetssygehuse.

36

Figur 2 viser hvornår anæstesisygeplejerskerne er specialuddannet.

Størst anciennitet har sygeplejersker ansat på regional sygehus (35 – 3 år)

Figur 3 hvor mange år anæstesisygeplejerskerne har arbejdet indenfor anæstesispecialet fra 2 - 35 år.

Samlet kan det konkluderes at de anæstesisygeplejersker, som deltog på landskurset har en høj anciennitet.

De har arbejdet, som sygeplejersker i mange år og for dem alle gælder det, at de efter specialuddannelsen har arbejdet og fungeret som anæstesisygeplejersker.

De fleste (47 af 58) anæstesisygeplejersker svarer, at de oplever at den ledelsesmæssige prioritering af efteruddannelse/kursus til personalet er høj.

Det er til gengæld tilfældigt, hvem der kommer på kursus eller bliver efteruddannet, her belyst med nogle eksempler på svar:

presse på --Prioritering OK, men ingen midler.

Dårlig organisering --Rimelig god dog med økonomisk begrænsning ---

Det er meget tilfældig, den der råber højest --Man skal selv være på mærkerne og

Anæstesisygeplejerskerne svarer at de ajour – fører sig ved kurser, læsning af faglitt., via nettet, via kollegaer og læger. Det er især i forbindelse med implementering af nyt udstyr, nyt medicin, nye specialer, omstruktureringer og undervisning at sygeplejerskerne angiver at de mangler viden.

En del svarer at de oplever, det at være med til at uddanne kommende anæstesisygeplejersker, som den største udfordring. Enkelte fremhæver det nye tiltag med kompetencekort til kursisterne i specialuddannelsen, som meget positivt. Det er en garanti i

37

uddannelsesforløbet, samtidig med at det stiller krav til de erfarne anæstesisygeplejersker om at være opdaterede.

I spørgeskemaet bliver deltagerne spurgt om hvilke kurser de har været på indenfor de sidste 5 år.

11 har været på vejlederkursus, 11 har været på kursus i Emergency Medicine, 41 har været på temadage, 7 på kursus i hjertelungeredning, 5 på lederuddannelse og 20/2 på efteruddannelse/Diplomudd.

På spørgsmålet om hvilken efteruddannelse, der har haft særlig positiv læringsværdi svarer følgende: 16 efteruddannelse i anæstesisygepleje, 6 kursus i børneanæstesi, 4 kursus i vejledning, 5 kursus i hjertestopbehandling, 2 ATCN og 8 traumekursus.

Nogle af sygeplejerskerne angiver at kurser med simulationstræning, her været speciel lærerigt for dem. Her har de bl. a. haft mulighed for at træne team – funktioner.

Hvad kan konkluderes ud fra spørgeskemaundersøgelsen?

De anæstesisygeplejersker som har besvaret spørgeskemaet repræsenterer 28 af landets sygehuse. Som det fremgår af figurerne 1-3 vælger anæstesisygeplejerskerne at blive indenfor specialet, når først de har specialuddannelsen. Vi har mange erfarne anæstesi – sygeplejersker, der angiver at de har mange kursus/efterudd. tilbud, men det er tilfældigt, hvem der kommer på kursus.

Undersøgelsen bekræfter anæstesisygeplejerskernes tradition for at arbejde i samme speciale i mange år efter endt specialuddannelse. Det er et ansvarsfuldt job, hvor det er nødvendigt at være fagligt opdateret.

Det synes rimeligt med et krav om formaliseret efteruddannelse til anæstesisygeplejersker, således at der er dokumentation for vedvarende højt klinisk og teoretisk fagligt niveau!

>ciZch^kVgWZ_Yh\gjeeZc [gV Gdh`^aYZ d\ @³\Z ^cYWnYZg i^a I:B66;I:C db

=KDG96C D< =KDGCuG H@6A >CI:CH>K7:=6C9A>C<:C DE=£G: @db d\ ]³g ^cYa²\ [gV eg²hi A^hWZi] I]dbhZc d\ Vc²hiZh^dad\^h` dkZga²\Z =Vch"=Zcg^` 7 adl d\ k²g bZY ^ YZWViiZc# 6ggVc\ZbZciZi k^a [dgZ\ e @³\Z Hn\Z]jh ^ j\Z )% hZ YVid e dehaV\ e Y^c V[YZa^c\ " ZaaZg `dciV`i 6ccZ LZ^WnZ e bV^a/ lZ^WnZ"WZg\5edhi#deVh^V#Y` 38

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanyler Da vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne.

Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde: s .ÌR DEN ER AKTIVERET ER KANYLESPIDSEN HELT INDKAPSLET OG du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter. s $ET UNIKKE DESIGN OPFANGER RESIDUAL BLOD HVORVED risikoen for utilsigtet blodspild under og efter anlæggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle? * Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

Hver tredje patient udsættes for fejl ved injektion Hver tredje patient, der får en indsprøjtning med medicin på en intensivafdeling, udsættes for fejl under en eller anden form i forbindelse med medicineringen.

Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal.

Fejl i behandlingen i forbindelse med brug af lægemidler er dokumenteret i en række undersøgelser. Den aktuelle undersøgelse peger på, at fejl ved medicineringen synes at indgå i et fælles mønster på intensivafdelinger rundt om i verden.

I undersøgelsen måltes fejl begået i forbindelse med injektion af lægemidler på 113 intensivafdelinger i 27 lande, og i alt indgik 1328 patienter i undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført over to døgn i januar 2007.

Alle læger og sygeplejersker på vagt blev bedt om at notere samtlige fejl i forbindelse med injektioner på et skema anbragt ved hver patients seng.

Undersøgelsen viser bl.a., at en tredjedel af patienterne – 441 – blev udsat for 861 fejl, og at 191 patienter blev udsat for mere end én fejl.

De hyppigste fejl var: 386 tilfælde af injektion på forkert tidspunkt. 259 tilfælde, hvor personalet glemte at

40

give medicinen. 118 tilfælde, hvor der blev givet forkert dosis. 61 tilfælde, hvor der blev givet forkert medicin. 37 tilfælde, hvor medicinen blev givet forkert.

I 71 pct. af tilfældene havde fejlene ingen konsekvens for patienten. Men 12 patienter blev meget alvorligt skadede eller døde på grund af de fejl, som skete på intensivafdelingerne. Årsagen til fejlene var ifølge de ansatte på de pågældende afdelinger i en tredjedel af tilfældene træthed eller stress. Andre årsager var bl.a., at medicin for nylig havde skiftet navn eller kommunikationsbrist.

I ni pct. af tilfældene skyldtes fejlene, at personalet havde overtrådt rutiner eller retningslinjer på afdelingen.

Kilde British Medical Journal: Errors in administration of parenteral drugs in intensive care units: multinational prospective study

Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer • Sevorane-flasken er monteret med lukket QuikFil® påfyldningssystem • Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylen naftalate)

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMP Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08.

Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til maksimalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det kræve lavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskillige andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt på det autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika.

Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulære blokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anvendes som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancuronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkelse af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromuskulær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af nondepolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyntagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætter den utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inhalation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malign hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malign hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen af sevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænke koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiet hos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er blevet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation.

Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelse af succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveauerne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestandige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning af sevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stigning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning.

Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring.

Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produktresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP): kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago, IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

7ZhingZahZc ]Vg dgYZi 7ZhingZahZc ;H6>D d`idWZg '%%, ;dgbVcY LdgaY ;ZYZgVi^dc L;88C a²\Zb^YYZa^cYjhig^[dgZc^c\Zc A>; BZYa#cg# )--.'

6gWZ_YhhiZY/ 7^giZ 7V`id[i

GZ\^dch]dhe^iVaZi ^ GVcYZgh <gVcWV``Zc .! -*'% Anhigje >ciZch^k V[YZa^c\ 6( Ia[# -+ '' )' -%

Ia[# -. &% '' *,! Y^gZ`iZ :"bV^a/ W^giZ#WV`id[i5bV^a#Y` :"bV^a/ W^giWV`i5gb#Y` C²hi[dgbVcY :jgde²^h` `dciV`ieZghdc ^ciZch^k :;88C6 BZYaZb cg# +'.+,

6gWZ_YhhiZY/ BZiiZ G^c\

CZjgdVc²hiZh^V[hc^i '# V[Y# =Za^dhkZ_ &'! .'&% uaWdg\ H£ 6c²hiZh^Zc GZ\^dc CdgY_naaVcY Ia[#/ .-&)%*-'

uaWdg\ Hn\Z]jh HnY Z"bV^a/ BG5\kYcZi#Y` Ia[# .. (' ', ** BZYaZbhgZ\^higVci LZW cjghZ @dciV`ieZghdc i^a V`ji d\ eg²]dhe^iVah\gjeeZc BZYaZb cg# -)),,

6gWZ_YhhiZY/ BV_`Zc 9Vb ;gZYZg^`hZc Dgide²Y`^g#Vc²hiZh^V[Y# £gcZ]³_kZ_ (! .'+% <^higje 6c²hiZh^Zc GZ\^dc CdgY_naaVcY Ia[#.- (& )& ,(

uaWdg\ hn\Z]jh hnY Z"bV^a/ bV_`ZcTYVb5nV]dd#Y` Ia[# .. (' (% (* >;C6"`dciV`ieZghdc! @dciV`ieZghdc i^a Ç9Gu7:CÇ! HijY^Zhi³iiZ! Dek \c^c\hVgWZ_Yh\gjeeZg BZYaZb cg# ,(.+)

AdiiZ GZ^iZg

6gWZ_YhhiZY/ HVjciZkZ_ &&( W! (&%% =dgcW²` <Zcid[iZ =dhe^iVa Ia[# *% *) &- ,,

6c²hiZh^ :$I :"bV^a/ adiiZ#gZ^iZg5a^kZ#Y` @dciV`ieZghdc i^a Vc²hiZh^" d\ ^ciZch^kVgWZ_Yh\gje# CdgY^h` `dciV`ieZgh#! Vc²hiZh^ CDH6B BZYa#cg# +&,-(

@^ghiZc =³\] ?ZchZc

6gWZ_YhhiZY/ 7_Vg`Zh\VYZ .! +,%% :hW_Zg\ GZ\^dc HnYYVcbVg`! Hn\Z]jh :hW_Zg\ Ia[# ,* &( &) '-

6c²hiZh^V[YZa^c\Zc :"bV^a/ ]dZ\]5ZhZcZi#Y` Ia[# ,. &- '+ *CdgY^h` `dciV`i! ^ciZch^k CDH6B BZYa#cg# +&,-)

IdkZ I]dgc^c\ EZaaZ

£ghiZYh\VYZ ,'! +)%% H³cYZgWdg\ Ia[# '& ,* &( &(

:"bV^a/ idkZTeZaaZ5]dibV^a#Xdb

6gWZ_YhhiZY/ GZ\^dc HnYYVcbVg` " H³cYZgWdg\ >ciZch^k V[YZa^c\ Ia[# ,) &- '' ++

@VhhZgZg `dchjaZci jYZc[dg WZhingZahZc BZYa#cg# +.')%

@Vg^c H# ;^Zi_Z

7gZYhiZY\VYZ &'! &# hVa! *%%% DYZchZ 8 Ia[# +& &- &, ()

:"bV^a/ [h(TÒ Zi_Z5nV]dd#Y`

6gWZ_YhhiZY/ GZ\^dc HnYYVcbVg` DJ=! B^YYZa[Vgi Ia[# +( )- )' &+

43

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

A NM

RK ANÆS

TE

STUDIESTØTTEORDNING Målet med studiestøtteordningen er at give medlemmer af FSAIO mulighed for at komme til udlandet i forbindelse med: • studieophold • kongresser • kurser Betingelserne for at komme i betragtning: • studieopholdet/kongressen/kurset skal have relevans for specialerne: intensiv/anœstesi/opvågning.

• arrangementet skal vœre uden for Danmark • man skal have vœret medlem af FSAIO min. 1 år på ansøgningstidspunktet • man skal have søgt arbejdsgiver om tjenestefri og økonomisk støtte INDEN man søger FSAIO. Kopi af svar fra arbejdsgiver skal vedlœgges ansøgningen.

• man skal oplyse, hvor man ellers søger støtte • anslået budget skal vedlœgges • der skal vœre en udførlig begrundelse for at deltage • Ansøger skal skrive et resume af arrangementets faglige højdepunkter og sende det elektronisk til lotte.reiter@live.dk senest en måned efter studieopholdet/kongressen.

Ansøgningsskema: fås hos - og sendes til: Lotte Reiter, Sauntevej 113b, 3100 Hornbæk E-mail: lotte.reiter@live.dk Ansøgningsskemaet kan også hentes på DSR’s hjemmeside: www.dsr.dk/fsaio, gå ind under studiestøtte og download ansøgnings-skema Ansøgningerne skal fremsendes senest 3 måneder før arrangementet finder sted, idet alle ansøgninger behandles af en samlet bestyrelse.

Der kan maksimalt gives 5000 kr. til et arrangement.

Navne på alle studiestøttemodtagere vil blive bragt på hjemmesiden, www.dsr.dk/fsaio fra December og 3 måneder frem.

44

Indlæg til "Landet rundt" På landskurset den 13. 14. 15. april 2010 for anæstesi, intensiv og opvågningssygeplejersker vil der være afsat tid til såkaldte "frie indlæg". Der vil være afsat 30 minutter til hvert indlæg: 25 minutter til fremlægning og 5 minutter til spørgsmål.

Formålet med "landet rundt" er først og fremmest at sætte fokus på den fagudvikling, der finder sted på landets anæstesi- intensiv- og opvågningsafdelinger.

Målet er, at dele sin viden med andre og eventuelt hente inspiration til selv at gå i gang med et sygeplejefagligt tiltag – større eller mindre.

Rundt om i landet sker der en masse. Man kunne fortælle om: • en specialuddannelsesopgave • evidensbaserede kliniske retningslinier • små projekter • større projekter • kvalitetssikringstiltag eller bare et eller andet man har lyst til at dele med andre.

Hvis du/I har lavet et noget du/I gerne vil fortælle om, så indsend en beskrivelse af emnet på ca. 1/2 A4 – side til: Kursusleder Lotte Reiter, mail: lotte.reiter@live.dk Bestyrelsen i FSAIO vil gennemgå de indsendte forslag og foretage en udvælgelse.

Der kan max være 2 personer til hver fremlæggelse. Alle indlægsholdere tilbydes frokost, samt deltagelse i det faglige program på dagen.

Deadline for indsendelse af forslag er 15/1 2010.

45

#B:G-=G>25G"#& $ 9*<2.7</8:5F+.<G HG9BG89.:*<287;;<=.G80G27<.7;2>*/-.5270 "!& &0 *" & ! 80G/BG27/8:6*<287G86 G1>8:-*7G(5<2>*DG:.62/.7<*725G4*7G+2-:*0.G<25G*< 27-5.-.G:.487>*5.;,.7;G9:8*4<2><G9BG89.:*<287;-*0.7

:.-=,.:.G5200.<2-G9BG89>B07270;*/-.5270.7 F0.G-.7G9.:2/.:.G>E>;8?@0.7270G>.-G*<G-E69.G;<:.;;:.;987;G9.:89.:*<2><

:.-=,.:.G=-<:*97270;/*;.7G2G/8:+27-.5;.G6.-G:.;92:*<8:+.1*7-5270 :.-=,.:.G-.7G;*65.-.G<2-G2G:.;92:*<8:+.1*7-5270 "!& &# $%"! $ *77.G 543E: G9:8-=4<,1./ G<5/ G

G6*25 G1*77. ? .543*.: 0;4 ,86 "*5.7.G .:;5F> G6.-2,27;4G:B-02>.: G<5/ G

G6*25 G6*5.7. 5 1.:;5F> 0;4 ,86

& ( 0 $ !& ! G && 0 $0 &0 "$& && &0 $ %' -0 0 0 ( & %& 0 !% $0 ( 0 #$" ' & & 0 $ $ 0 "# +%! ! $0 $0 !/ ( ! 0 /$0 $' ! & "! $ 0 7*50.<24=6G<25G+:=0G>.-G27-5.-7270G80 .55.:G>.-520.185-.5;.G*/G0.7.:.5G*7E;<.;2 G(5<2>*G4*7G*7>.7-.;G<25G*<G02>.G*7*5 0.;2G<25G6.4*72;4G>.7<25.:.-.G9*<2.7<.: G "% $ ! 0(5<2>*G4*7G*7>.7-.;G/:*G GB:G80G89./<.: G(5<2>*G.:G4=7G<25G27<:*>.7F;G+:=0 G(5<2>*G-8;. :.;G27-2>2-=.5<G./<.:G:.;987; G(5<2>*G4*7G80;BG02>.;G>.-GI'*:0.<G 87<:855.-G 7/=;287I ' G>.-G13E59G*/G.<G27/=;287;*00:.0*< G;86G1*:G27- +@00.<G.7G/*:6*48427.<2;4G68-.5G "27<8 G;B5.-.;G*<G-.:G48::20.:.;G/8:G*5-.:G80GI!.*7G 8-@G"*;;I ! " G 85=;273.4<287.:G4*7G244.G*7+. /*5.;G<25G9*<2.7<.:G6.-G;987<*7G>.7<25*<287 G "!&$ ! & "! $ 0 92-=:*5G80G27<:*<1.4*5G+:=0G9BG0:=7-G*/G27-185-.<G*/G05@,27 G).-G4.7-< 8>.:/F5;861.-G 8>.:G /8:G 27-185-;;<8//.:7.G 80G *7-:.G /.7<*7@5*7*580.: G :=0G */G (5<2>*G ;86G .7.;<.G ;<8/G >.-G *7E;<.;227-5.-7270 "$% & %$ $ 0 (5<2>*G +F:G 4=7G 02>.;G */G *7E;<.;285802;4G <:E7.<G 9.:;87*5.G 80G 4=7G 2G 8602>.5;.:G 6.-G =-;<@:G <25G 8>.:>B07270G 80 =7-.:;<F<<.5;.G*/G:.;92:*<8:2;4G80G4*:-28>*;4=5E:G/=74<287 G E:-201.-.:7.G;4*5G2745=-.:.G.<*+5.:270G80G>.-520.185-.5;.G*/G/:2.G5=/<>.3.

80G*;;2;<.:.<G>.7<25*<287 G2;E:G>.-G+:=0G*/G(5<2>*G2G-.7G98;<89.:*<2>.G/*;. G"=;4.5;<2>1.-G4*7G89;<BG>.-G-.G*7+./*5.-.G-8;.: G&86G6.*7-:.G89282-.:G.:G/8:.486;<.7G*/G6=;4.5;<2>1.-G:.5*<.:.<G<25G-8;2;G80G*-6272;<:*<287;1*;<201.- G&86G6.-G*55.G98<.7<.G89282-.:G5.-;* 0.;G-@+G*7*50.;2G*/G=-<*5<G:.;92:*<287;-.9:.;;287 G .:/8:G6BG:.62/.7<*725G4=7G*7>.7-.;G;<.-.: G1>8:G-.:G.:G<250E70.520<G=-;<@:G<25G*<G8>.: >B0.G80G+.1*7-5.G:.;92:*<287;-.9:.;;287 G .:G+F:G=->2;.;G;E:520G/8:;20<201.-G18;G9*<2.7<.:G6.-G:.;92:*<8:2;4G-@;/=74<287 G".0.<G;>E4 4.-. G1@98>85E62;4. G1@98<.7;2>.G80GE5-:.G4*7G>E:.G6.:.G/F5;866.G/8:G:.62/.7<*725;G4*:-28>*;4=5E:.G>2:47270.: G *G(5<2>*;G>2:47270 891F:.:G6.0.<G1=:<20< G.:G-.:G270.7G<25+*0.>E:.7-.G89282->2:47270G G627=<<.:G./<.:G;.987.:270 G).-G42:=:02;4.G27-0:.+G1>8:G98;< 89.:*<2>.G;6.:<.:G/8:>.7<.; G;4*5G-.:G02>.;G*7*50.<24*G/F:G;.987.:270G*/G(5<2>* G&86G*7-:.G89282-.:G4*7G:.62/.7<*725G/8:B:;*0.G*/1E7020 1.- G 7>.7-.5;.G*/G(5<2>*G<25G6.4*72;4G>.7<25.:.-.G9*<2.7<.:G+F:G244.G;<:E44.G;20G5E70.:.G.7-G G-F07 G).-G*7>.7-.5;.G9BG27<.7;2>*/-.

5270.:G;4*5G-.:G<*0.;G1F3-.G/8:G=->245270G*/G<85.:*7,. G1@9.:*50.;2G80G1E68-@7*62;4.G/8:*7-:270.: G 5<.:7*<2>G*7*50.<24*G80G;.-*<2>* +F:G*-6272;<:.:.;G<25G9*<2.7<.7G27-.7G;.987.:270G*/G(5<2>* GG !& $ & "! $ 0%.62/.7<*725G7.-+:@-.;G244.G*/G95*;6*48527.;<.:*;. G80G-.: /8:>.7<.;G270.7G27<.:*4<287.:G6.-G5E0.62-5.: G-.:G7.-+:@-.;G>2*G-.<<.G.7A@6 G G5201.-G6.-G*7-:.G89282-.:G7.-;E<<.:G:.62/.7<*725G-.7 -8;2;G*/G271*5*<287; G80G27<:*>.7F;.G*7E;<.;262-5.:G80G+.7A8-2*A.927.: G-.:G.:G9B4:E>.<G<25G*7E;<.;2 G >2;G-8;2;G*/G;*6<2-20<G27-02>7. #& -.9:26.:.7-.G5E0.62-5.:G244.G7.-;E<<.; G4*7G.7GF0.<G+2>2:47270;/:.4>.7;G/8:B:;*0.<G*/G-2;;.G62-5.:G/8:.4866. G .G4*:-28>*;4= 5E:.G>2:47270.:G*/G(5<2>*G 1@98<.7;287G80G+:*-@4*:-2 G4*7G/8:>E::.;G18;G9*<2.7<.: G-.:G;*6<2-20G/B:G6.-2,27G6.-G1E66.7-.G>2:47270 9BG13.:<.< G;B;86G+.<*+5844.:.G80G,*5,2=6*7<*0872;<.: G $ ( & &0" 0 ! ! 0 .:G.:G270.7G<25;<:E44.520.G80G>.5487<:855.:.-.G=7-.: ;F0.5;.:G18;G0:*>2-. G(5<2>*G+F:G4=7G*7>.7-.;G=7-.:G0:*>2-2<.<.7 G1>2;G+.1*7-5270;27-24*<287.7G89>.3.:G-.7G98<.7<2.55.G:2;248G/8:G/8;<. :.< G 66.7-.G 6F-:.G +F:G <25:B-.;G *<G 891F:.G 6.-G *67270G 2G G <26.:G ./<.:G 27-02/<G */G :.62/.7<*725 G ( $ ! ! $ 0 ".0.<G *5627-.520<

G >*56. G894*;<7270 G1@98<.7;287 G6=;4.5;<2>1.- G 5627-.520<G

G$8;<89.:*<2>G;4E5>.7 G+:*-@4*:-2 G*4=<G:.;92:*<287;-.

9:.;;287 G*97F G98;<89.:*<2>G1@9.:<.7;287 G45F. G(;E->*7520<G G @98?2 G8+;<29*<287 G98;<89.:*<2>.G;6.:<.: G&3E5-.7<G

;@;<85. 13.:<.;<89G ;86G:.0.5G./<.:G/8:=-0B.7-.G+:*-@,*:-2G80G8/<.G18;G9*<2.7<.: G-.:G/24G(5<2>*G2G/8:+27-.5;.G6.-G*7-:.G*7E;<.;262- 5.: G;.-*<287G =7-.:G89>B07270G./<.:G0.7.:.5G*7E;<.;2 G*55.:02;4.G:.*4<287.: G1.:=7-.:G*7*/@5*4;2 G18;G9*<2.7<.: G-.:G/24G(5<2>*G2G/8:+27 -.5;.G6.-G.<G.55.:G/5.:.G*7E;<.;262-5.: G ( $ "% $ ! 0$BG0:=7-G*/G48:<G>2:47270;>*:201.-G+.0:E7;.;G-.G6=520.G;4*-.520.G>2:47270.:G*/ 8>.:-8;.:270G<25G<2-.7G=62--.5+*:<G./<.:G27-02/< G .:G.:G1=:<20<G:.;987;G9BG;.987.:270 G80G+*;*5>E:-2.:7.G7B;G27-.7G/8:G G627=<<.: G).8>.:-8;.:270G.55.:G62;<*74.G86G-.<<.G0F:.;G/F50.7-. G /+:@-G*-6272;<:*<287.7G*/G(5<2>* G89:.<185-G/:2.G5=/<>.3. G9B+.0@7-G*;;2;<.:.<G.55.: 487<:855.:.<G>.7<25*<287G6.-G25<G80G89:.<185-G*-E4>E<G4*:-28>*;4=5E:G/=74<287 G >2;G:.;92:*<287;-.9:.;;287G.:G/8:+=7-.<G6.-G6=;4.5 ;<2>1.- G4*7G-.<G>E:.G7F->.7-20<G*<G02>.G.7G7.=:86=;4=5E:G+5844.:G/8:G*<G5.<<.G*;;2;<.:.<G.55.:G487<:855.:.<G>.7<25*<287 G'25G+.1*7-5270G*/ 1@98<.7;287G4*7G27/=;287;>E;4.: G>*;89:.;;8:.:G80G*7-.7G=7-.:;<F<<.7-.G+.1*7-5270G*7>.7-.; G).-G+.1*7-5270G*/G;>E:G:.;92:*<287; -.9:.;;287G80G6=;4.5;<2>1.-G4*7G.7G89282- *7<*0872;<G / .4; G7*58?87 G02>.;G27<:*>.7F;<G;86G*7<2-8< G ! ! $0" 0#$ % $0% #& $ 0 % &' 0#$ % $0 ! %0#,0))) !#$ % $ (-5.>.:270G C G G# G'25;4=-G )7:G G G 7/=;287;;=+;<*7; G?G G604: GGGG

GG $ 4: GGGG GG ($ )7:G G G 7/=;287;;=+;<*7; G?G G604: GGGG GG $ 4: GGGG GG ($ )7:G G G 7/=;287;;=+;<*7; G?G G604: G

GG $ 4: G GG ($ "$ "$& &0 0 "$ " 0& 0 &0 0 . %&+$ % !0 " ! & 0#$" ' &$ %' - 0 $0 !0 ,%0 "%0 *" & ! 0

%./.:.7,.:

".-2,27;4G'.4785802>=:-.:270GHG9=53.9:83.4<.:G G G G G G!=7-G"G.<G*5 G(0.;4:G!E0.:G G G G78>.6+.:

*+87G G.<G*5 G 7*.;<1.;2* G G G99G

G *1*+*G G.<G*5 G 7*.;<1.;28580@G G

G"=.55.3*7;G G.<G*5 G :2<2,*5G *:.G G %

Landskursus for intensiv-anæstesi og opvågningssygplejersker Hotel Comwell, Kolding 10. – 11. november 2009 Arrangeret af Trekantens intensivarbejdesgruppe i samarbejde med bestyrelsen for FSAIO

Dagligdagens dilemmaer Foreløbigt program med ret til ændringer 10. NOVEMBER 08.30 – 09.30: Registrering + check ind Kaffe med rundstykker 09.30 – 09.45: Velkomst ved kursusleder Praktiske oplysninger 09.45 – 10.00: Åbningstale v/ chefsygeplejerske Helle Adolfsen, Sygehus Lillebælt 10.00 – 10.45: ”Hvordan anvendes det interaktive hospital - fra innovativ forskning til anvendelse i praksis.” v/ oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe, Regionshospitalet, Horsens, Brædstrup og Odder 10.45 – 11.30: Pause + udstilling 11.30 – 12.15: Mangel på intensive pladser - et dilemma der belyses. v/ overlæge Lynge Kirkegaard, Sygehus Lillebælt 12.15 – 13.00: ”Nava” - Neurally Adjusted Ventilatory Assist. v/ overlæge Lisa Seest Nielsen, Sygehus Lillebælt 13.00 – 14.00: Frokost 14.00 – 14.45: ”Mestring” – psykisk pleje til den intensive patient v/ sygeplejerske Hanne Brændgård, Sygehus Lillebælt 14.45 – 15.45: ”Ilt er et fremragende lægemiddel” v/ overlæge Anders Gadegård, Odense Universitetshospital

48

15.45 – 16.30: kaffe + udstilling 16.30 – 16.45: ”Fik I et lille smil”?

16.45 – 17.30: ”Velfærdsstrategi i en krisetid - overflødighedshorn eller succesformel?” v/ chefsygeplejerske Anna Birthe Sparvath, Regionshospitalet, Horsens, Brædstrup og Odder 17.15 – 18.15: Landet rundt 1. ”Patientens oplevelse af støj i den præ-anæstetiske fase” v/ sygeplejerske Dorthe Hasfeldt-Hansen, anæs-int. Afd V., Odense Universitetshospital 2. ”Barrierer mod kliniske guidelines” v/ sygeplejerske Heidi Maarbjerg, Aarhus sygehus 3. ”PC og pårørende” v/ sygeplejerske Hanne Jensen, Sygehus Lillebælt 19.30 - ?

Middag

11. NOVEMBER: 08.30 – 11.30: Sessions

08.30 - 0915:

Intensiv: ”Kritisk syge patienter med nyreinsufficiens” v/ overlæge Keld Erik Otte, Sygehus Lillebælt

09.15 – 10.00 : ”Vacumbehandling til sår” v/ oversygeplejerske Kirsten Bach, Regionshospitalet, Horsens, Brædstrup og Odder 10.00 – 10.45: kaffe og udstilling 10.45 – 11.30: ”Intensivt syndrom” v/ sygeplejerske Helle Svenningsen, Aarhus Sygehus

49

Anæstesi: 08.30 – 09.15: ”Ultralyd i anæstesi, akut og intensiv medicin”. v/ overlæge Thomas Lohse, Regionshospitalet, Horsens, Brædstrup og Odder 09.15 – 10.00: ”Opgaveglidning mellem læger og sygeplejersker” v/ sygeplejerske Susanne Kloster, Sygehus Lillebælt 10.00 – 10.45: kaffe og udstilling 10.45 – 11.30: ”Anæstesiologiske problemstillinger ved transport af brandsårspatienter” v/ Søren Jensen Afdelingssygeplejerske Anæstesiafsnit 3031, Rigshospitalet.

Opvågning: 08.30 – 09.15: ”Smertebehandling til børn i opvågningen” v/ læge Ole Pedersen, Odense Universitets Hospital 09.15 – 10.00: ”Blærespasmer postoperativt – kan de undgås?” v/ overlæge Poul Frimodt Møller, Sygehus Lillebælt 10.00 – 10.45: kaffe og udstilling 10.45 – 11.30: ”Akupunktur i opvågningen mod PONV” -evidensbaseret Sygeplejerske Lise Lund Elsberg, Regionshospitalet Randers Fælles: 11.30 – 12.30: ”Upplevelser af att vara sjuk” v/ sygeplejerske Josefina Price, Sverige 12.30 – 13.30: Frokost 13.30 – 14.30: ”Aktiv dødshjælp eller hjælp i døden” v/ overlæge Ole Hartling, Sygehus Lillebælt 14.30 – 15.00: Kaffe 15.00 – 16.00: ”End of life” – religionens og kulturens betydning ved end-og-life beslutninger. v/ overlæge Hans Henrik Bülow, Holbæk sygehus 16.00 – 16.15: Afslutning

50

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

A NM

RK ANÆS

TE

Bortlodning af Landskursusophold

OP

Bestyrelsen i FSAIO har besluttet at bortlodde 2 gratis pladser på både forårslandskurset og efterårslandskurset til medlemmer af FSAIO. Dette indebærer kursusafgift og 2 overnatninger på kursusstedet.

Transport til kursusstedet og tjenestefri er for egen regning.

For at deltage i lodtrækningen skal du: 1. Have været medlem af FSAIO i minimum 1 år på trækningstidspunktet og din kontingentbetaling skal være registreret.

2. Være villig til at skrive et kort referat max. 2 A4-sider til Dråben ang. det landskursus du har deltaget på og sende det til Lotte Reiter på mail: lotte.reiter@live.dk 3. Udfylde nedenstående kupon og sende den i en lukket kuvert til formanden for FSAIO: Birte Baktoft, Granbakken 9, 8520 Lystrup

✂

Bortlodningen fınder sted ved at to uvildige personer trækker navne blandt de indkomne blanketter den 15/1 2010.

Vinderne får direkte besked.

FSAIO gør opmærksom på, at man kun kan deltage på nedennævnte landskursus. Skulle man være forhindret i at deltage, kan pladsen gives videre til en veninde/kollega under samme betingelser som ovenfor!!

Undertegnede ønsker at deltage i lodtrækningen om 1 af 2 fripladser på Forårslandskurset d. 13. - 15. april 2010.

Medlemsnummer DSR ______________________________________________ Navn ______________________________________________________________ Adresse ___________________________________________________________ E-mail: ____________________________________________________________ Arbejdssted: _______________________________________________________ Telf. nr. privat: ____________________ Telf. nr. Arbejde: ________________ Speciale: Anæs: _____________ Int: _____________ Opv.: ______________ Indsendes senest den 14/1 2010.

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` " `a^` ^cY bZY \dYZ ^YZZg

â&#x153;&#x201A; Frankeres som brev

Birte Baktoft Granbakken 9 8520 Lystrup

INFUSIONS- OG SPRØJTEPUMPER FRA TERUMO

TE-171/172

TE-311/312

SMERTE- OG INFUSIONSPUMPER FRA MICREL

RYTHMIC

MICROPUMP

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 Herlev Tlf. 36 45 65 17 • www.hemax.dk • hemax@hemax.dk M E D I C A L

™

TERUMO: Kendetegn for alle Terumos pumper: • Høj brugervenlighed.

• Robuste pumper.

• Lang levetid.

TE-171/172 infusionspumpe: • ”Mid-press” betyder, at pumpen ikke klemmer infusionsslangen helt flad og dermed ødelægger blodlegemerne. Derfor er pumpen meget velegnet til blodtransfusioner.

• Stor spredning på indløbshastigheden – fra helt lav til høj. 0,1 ml/t til 1200 ml/t.

• Høj præcision.

TE-331/332 sprøjtepumpe: • Letlæseligt display.

• Med tydeligt decimal markering.

• Tydelig monitorering af alarmer.

MICREL: RYTHMIC smertepumpe: • • • • •

Let og kompakt pumpe.

Simpel at programmere.

Nyskabende og unikke infusionssæt.

Infusionssættet kommer samlet i en pakke – dermed meget hygiejnisk og nemt. ”Air in line” alarm-irritationen er væk takket være air eliminerings filteret, som er indbygget i det unikke infusionssæt.

MICROPUMP infusionspumpe: • • • • • •

Nem og hurtig programmering i ML/T Lille, let og transportabel Lang batterilevetid Bruger standard sprøjter Hurtig identifikation af alarmer Stor sikkerhed og præcision

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 Herlev Produktspecialist Anja Hermansen • Tlf.: 28 18 70 64 (Jylland & Fyn) Produktspecialist Karen Ambirk • Tlf.: 20300208 (Sjælland)

M E D I C A L

™

SI-

A NM

RK ANÆS

TE

At sikre selskabets fortsatte beståen og berettigelse ved at:

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

Mål for FSAIO

OP

✔

Overholde de af Dansk Sygeplejeråd (DSR) udarbejdede vedtægter for Faglige selskaber

✔

Samarbejde med DSR

✔

Højne det faglige niveau og synliggøre sygeplejen ved at arrangere og afholde landskurser

✔

Bidrage til at DRÅBEN DANMARK består, for at sikre formidling af nyheder og information, samt faglige artikler til medlemmerne

✔

Arbejde for at sikre specialuddannelserne til anæstesi- og intensivsygeplejersker

✔

Arbejde for efteruddannelse til opvågningssygeplejerskerne

✔

Repræsentere danske anæstesi-, intensiv og – opvågningssygeplejersker i det nordiske og internationale samarbejde

✔

Arbejde for at fremme det tværfaglige samarbejde mellem medlemmerne

✔

Arbejde for at der er specialuddannede sygeplejersker i anæstesiog intensivafdelingerne

✔

Arbejde for en sund økonomi

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` " `a^` ^cY bZY \dYZ ^YZZg 56

Referat af årsmødet for anæstesiarbejdsgrupperne 28. maj 2009 i Region Nordjylland Annette Winther, Anæstesiarbejdsgruppen Region Nordjylland Anæstesiarbejdsgruppen i Region Nordjylland stod for årsmødet, Annemette Grønbæk bød velkommen til 15 anæstesisygeplejersker fra anæstesiarbejdsgrupper landet over, 2 repræsentanter fra FSAIO og yderligere 6 anæstesisygeplejersker fra anæstesiarbejdsgruppen i Region Nordjylland.

1. Se ref fra intensivårsmødet andetsteds i bladet Der arbejdes på ny folder om FSAIO, forslag om at de distribueres ud til sygeplejeskoler for at hverve nye medlemmer. De nye foldere sendes også til arbejdsgrupperne.

Der er dalende medlemstal i FSAIO, skyldes formodentligt konflikten i 2008. Medlemstal for anæstesi den 1.maj 2009 er 1239.

Der er arbejdsgrupper der ikke sender referater til FSAIO. Alle har sendt medlemslister og ansøgning om den økonomisk støtte.

Der er flere eksemplarer af FSAIO´s jubilæumsskrift, kan rekvireres ved at kontakte Mette Ring.

Modtager man ikke ”DRÅBEN” kontakt da Maiken Frederiksen, kan skyldes at man ikke er registreret.

Opfordring til at søge studiestøtte til udenlands arrangementer.

1. ”Arbejdsgruppernes struktur i fremtiden” ved Kirsten Høgh DSR er omstruktureret til 5 kredse, her er der for nuværende 7 arbejdsgrupper og ønske for fremtiden er 1 arbejdsgruppe i hver Region.

Forslag om flere SI-grupper.

Se hvad der er lagt op til i ref. fra intensivårsmødet..

Brug hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio 2. ”Hvad gør I med isolationspatienterne i stamafdelingerne ved venflon anlæggelse. ”Hvad har I på” – ”Skifter I tøj”? ved arbejdsgruppen Frederiksborg Håndteres forskelligt, der er eksempler på action card med retningslinjer, flere steder henvender man sig til afdelingens sygeplejersker for at få instrukser, andre igen henviser til hygiejnemapper eller hygiejne sygeplejersker. Der er et stort ønske om fælles retningslinjer, hvilket der for tiden arbejdes med i Køge, resultatet heraf distribueres ud til arbejdsgrupperne.

3. ”Konflikten i Region Nordjylland” ved arbejdsgruppen Region Nordjylland

57

Stor enighed om de mange problemstillinger konflikten gav. Der blev kort diskuteret lønforhandlinger og hvordan FEA-aftalen blev/ bliver anvendt. Konflikten skyld i det dalende medlemstal?

4. ”Kompetencevurdering/evaluering i anæstesiuddannelsen” ved arbejdsgruppen Region Nordjylland I forbindelse med det nye anæstesihold 1.februar 2009, indførte man i Nordjylland ”Kompetencevurdering/evaluering” i anæstesiuddannelsen. Der er indtil nu planlagt 7 kompetencekort i introduktionsperioden og det forventes der bliver i alt 20 kort i hele uddannelsen.

Implementeringen er gået godt, der er givet fælles introduktion til ledere/uddannelsesansvarlige/kliniske vejledere og introduktion i de enkelte afdelinger. Flere Regioner kører allerede efter næsten samme koncept, enkelte sygeplejersker på mødet ønskede yderligere information om emnet.

5. ”Har I seniorordninger – hvis, hvilke goder har I”? ved arbejdsgruppen Frederiksborg Alle over 60 år har nu 2 seniordage. Seniorordninger håndteres forskelligt, søges flere steder af den enkelte medarbejder med ønske om, nedsat antal vagter eller ingen vagter, planlagte afspadserings dage eller nedsat arbejdstid. Ønske om nedsat arbejdstid men med fuld indbetaling til pension. Opfordring til at vi i arbejdsgrupperne ser nærmere på forslag til seniorordninger.

58

6. ”Personalesituationen vakante stillinger, herunder uddannelsessituationen” ved arbejdsgruppen Region Nordjylland Der er flere vakante stillinger rundt om i landet, håndteres ved at anvende FEA-betaling på ekstra vagter, ved rent lægebemandede stuer eller blot ved merarbejde. I Nordjylland hvor der 11-12 vakante stillinger, starter der et ekstra hold kursister til uddannelse til september. Flere steder landet rundt optages til uddannelse 2 gange om året.

Ingen tvivl om at vakance er skyld i øget sygefravær.

7. ”Hvordan opdateres vores faglige viden” ved arbejdsgruppen Region Nordjylland Svært at holde sig opdateret pga. en travl hverdag, er måske ikke til stede ved arrangerede temadage, staff møder og ikke mindst det lave kursusbudget.

Nogle steder med akutmodtagelse er det et krav at have ATCN og der gives tillæg herfor.

Andre steder er det den uddannelsesansvarlige der står for emner til staff evt. med lægeundervisning.

Det er vigtigt at undervisningen gentages så alle har mulighed for at deltage. Det er meget vigtigt at der er plads til det uformelle samvær.

Mette Ring redegør for en undersøgelse om netop ”Hvordan ajour fører man sin uddannelse” Opdatering via: Litteratur, fra kolleger/læger, via IT

CODAN Argus infusions-og sprøjtepumper

CODAN Argus 707V volumetrisk infusionspumpe

l l l l l

præcis sikker enkel at bruge driftsikker billig i drift

Pumpen anvender standard CODAN infusionssæt, altså en økonomisk fordel, ingen dyre specialsæt, og alligevel er nøjagtigheden ±5%.

Den er utrolig let at betjene, og alligevel kan den indstilles til næsten et hvilket som helst specielt ønske.

Den opfylder alle sikkerhedskrav, og inkluderer trykfølere både på flaske- og patientsiden og luftbobleføler.

Infusionshastigheder 0,1 til 999 ml/h, mængde 0,1 til 9999 ml.

Den kan give bolus og har valgfri KVO-funktion.

Den er markedets mest servicevenlige pumpe, og den leveres med 2 års fuld garanti.

CODAN DEHA ApS · Ved Klædebo 14 · 2970 Hørsholm · Tlf. 4912 1115 · www.codan.de

Typer af uddannelser/kurser: Vejleder, Emergency, Temadage, Hjertelungeredning, Lederuddannelse, Efteruddannelse, Børneanæstesi, ATCN, Traume, Hjertestop.

Bør der overvejes en formaliseret efteruddannelse evt. med certificeringskrav med ex-antal point, som det findes i USA? Vejle har tidligere haft tilbud om efteruddannelse ophørte pga. manglende tilmelding.

8. ”Landet Rundt” Fyn: Besøg fra PKA – et godt arrangement Planlagt møde med fokus på efteruddannelse, Dorte Søderberg har skrevet opgave om efteruddannelse, efter tur til USA Sønderjylland: Undervisning i akut kolinergt syndrom og ilt som lægemiddel ved Anders Skadegård.

Rundvisning på Sønderborg Slot Thyra Frank om ”Stjernestunder forud for søvn” Frederiksborg: Karen Søndergård ”Englemagersken fra Valby” Brug af ”Bridion og TOFF” ved Kasper Klaudius Ikke så stor tilslutning til arrange-

60

menterne – resultatet kan blive ophør af gruppen.

Kreds Sjælland: Forsvarssundhedstjenesten ved Flyvestation Skalstrup Trykkammeret på Rigshospitalet Kommunikationstræning ved Vibeke Arensbach, Blommenslyst Region Midt: ”Sårede krigsfanger” ved Røde Kors Planlagt møde med PKA til efteråret. Århus: ”Misbrug” ved lederen af ”Reden” i Århus Nordjylland: Har brugt meget tid på afvikling af Landskurset, hvilket har givet et super sammenhold i gruppen, vi har lært meget.

EKG-forståelse ved Niels Kragh Thomsen ”5 uger på børnehospital i USA” ved smertesygeplejerske Helle Rømer 9. Årsmøde 2010 Region Sjælland står for årsmødet 2010, d. 27. maj formodentligt i Ringsted.

Tak for en god dag til alle.

Referat

1. Årsmøde for Opvågnings Arbejdsgrupper 22. april 2009 kl. 10.00-15.00 Tilstede: Lise Gruppe Lund, Kolding, Tina Lindegaard, Middelfart, Dorthe Choi Lisby, Middelfart, Pia Dybdahl, Odense, Bodil Pallesen, Århus, Kirsten Lyndgård, Århus, Randi Dahl Kristensen, Århus, Iben Højer Larsen, Ålborg, MajBritt Vinkler Valbjørn, Ålborg, Bente Buch, Region Sjælland, Helle Kahl, Hovedstaden, Lotte Reiter, FSAIO, Mette Ring, FSAIO. Afbud: Susanne Winther Olsen, Odense, Yth Inga Jacobsen, Vejle, Pia Brandt, Århus.

Mødeleder: Bodil Pallesen Referent: Randi Dahl Kristensen Ad 1 Bodil bød velkommen og foreslog en præsentationsrunde Ad 2 Status og aktiviteter i arbejdsgrupperne Arbejdsgruppe Øst (POT, Peri/post Observations Terapi): Bente Buch orienterede om arbejdsgruppens aktiviteter det forgangne år.

Gruppen blev stiftet 23/1-2008 og de enkelte poster blev delt ud. Arbejdsgruppens møder har været holdt på forskellige hospitaler og på møderne, har det været en prioritet at se det

enkelte opvågningsafsnit, idet man gør noget forskelligt alle steder. Giver gode ideer, som man kan tage med hjem til sit eget afsnit.

Arbejdsgruppen mødes 2 gange om året.

Emner, som arbejdsgruppen har diskuteret på møderne: børn, pårørende, kredsløb, smertebehandling, hvornår er man opvågningspatient og hvornår er man intensiv patient, mor/ barn kontakt på opvågningsafdelingen.

Meget af arbejdsgruppens arbejde foregår via mail og det har været vigtigt med en tovholder. Desuden er arbejdet på frivillig basis.

Næste møde for arbejdsgruppen er i september. Det er et heldagsmøde og holdes på Holbæk Sygehus. Punkter, der skal diskuteres på mødet, er bl.a. evaluering af foredraget om stesshåndtering, kursusbudget, holdning til pårørende, intensiv patienten og pleje af børn (hvornår kan børn udskrives? Der findes ingen standarder for børn).

Gruppen har arrangeret og afholdt to foredrag. Den ene med arbejdspsykolog Dorte Schønning Andersen, som talte omkring stresshåndtering for opvågningssygeplejersker. Det andet med Overlæge Carsten Tollund,

61

som omhandlede cirkulation. Gruppen foreslog desuden Carsten Tollund som foredragsholder til Landskurset.

Arbejdsgruppen vil prøve at søge sponsormidler, så de kan afholde en temadag omkring børn, idet der er stor interesse blandt opvågningssygeplejersker for dette emne. Gruppen havde desuden en forespørgsel til bestyrelsen ang. interessegruppe for børn?

Lotte Reiter supplerer: Det er ikke muligt nu at oprette en interessegruppe, da foreningen er nødt til at tænke på økonomien i oprettelsen af interessegrupper. Der kunne hypotetisk så nedsættes så mange grupper at det ville kunne løbe fra os! Der kom et forslag om eventuelt at kontakte/samarbejde mere med det faglige selskab for børnesygeplejersker.

Desuden orienterer Lotte fra sidste bestyrelsesmøde: Bestyrelsen arbejder med at skrive en ny arbejdsbeskrivelse for arbejdsgrupperne, som giver bestyrelsen mulighed for at bruge/uddeligere forskellige opgaver til arbejdsgrupperne. Vigtigt at arbejdsgrupperne er faglige, for at få støtte.

Næste bestyrelsesmøde: d.14/5-2009.

Arbejdsgruppe Vest: Gruppen har afholdt 3 møder og arrangeret to temaaftner.

Det ene tema blev holdt på to ens aftener, én i Århus og én i Odense, så flest opvågningssygeplejersker kunne deltage. Temaet for aftenen var smertebehandling med fokus på kultur og foredragsholder var Amneh Hawwás med titlen ”Gør det ondt på arabisk”.

62

Foredraget fik positive tilbagemeldinger. Desværre var der kun 15 fremmødte i Odense, mod 50 i Århus.

Den anden temaaften blev afholdt i Århus og foredragsholder var Mogens Skadborg og omhandlede etiske problemstillinger for opvågningssygeplejersker. Økonomisk blev der søgt om tilskud til arrangementerne. Jørn kontaktede bl.a. en mangfoldighedskonsulenten i Region Midtjylland, som gav et tilskud. Desuden har gruppen taget et symbolsk beløb fra deltagerne, da forplejningen næsten tager hele budgettet. Der arbejdes på at få hospitalerne til at betale forplejningen ved evt. kommende arrangementer.

Dette gav anledning til diskussion i forhold til at søge sponsorater fra medicinalfirmaer. Nogle syntes det var ok og andre imod. Der var dog enighed om, at det var op til den enkelte arbejdsgruppe, hvordan de ville søge midler.

Interessegruppen fra Vest var for stor og er derfor blevet delt. Fremover er der en gruppe for Region Syddanmark med 5 medlemmer og en gruppe for Region Midt-Nord med 8 medlemmer.

Ad 3 Akupunktur i opvågningssygeplejen Bodil havde sat punktet på, da der var udviklet en ny klinisk retningslinie på Randers Sygehus omkring akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning. Kvalme/opkastning er stadig et problem på opvågningsafdelingerne, på trods af nye anæstesiformer og midler. Akupunktur er en billig løsning og mange patienter bruger

Opvågningssygeplejersker holder temaaften om børn alle interesserede er velkomne

sæt X i kalenderen d. 26. oktober Børnefysiologi, børn og anæstesi, smertebehandling og i hvilket omfang kan postoperative observationer af børn standardiseres?

Vi glæder os til at se jer på Herlev Hospital Foredraget er gratis incl. sandwich, vand og kaffe.

Yderligere info på www.dsr.dk/fsaio eller en på opslagstavle nær dig, medio september.

Arrangementet er sponseret af:

venlig hilsen POTSygeplejerskerne, en arbejdsgruppe under FSAIO Øst

også ofte akupunktur selv.

I Århus er akupunktur blevet brugt siden 2007 og to sygeplejersker har arbejdet med at få det indført på afdelingen, bl.a. har de været på studiebesøg andre steder. Det svinger lidt i forhold til hvor mange sygeplejersker, der kan sætte nåle i.

Der skal være en drøftelse med lægerne omkring fra den nye kliniske retningslinie, i forhold til om akupunktur bliver det første valg, når en patient har kvalme/opkast. Sideeffekten ved akupunktur er at det virker meget beroligende. Lægerne problematiserer dog at brugen af akupunktur kan forlænge ligge tiden, idet der går en halv time inden det virker. Det må komme an på en prøve.

Der er fortsat brug for udredning og forskning indenfor dette område. Det er svært at lave dobbeltblindede studier på akupunktur. I Esbjerg har man forsøgt, men der er endnu ikke offentliggjort et resultat. Det, der er kommet frem fra studiet er, at noget tyder på, at akupunktur ikke virker forebyggende, idet medianbanerne ikke påvirkes under anæstesi.

Esbjerg har et uddannelsesprogram omkring akupunktur.

Randers og Viborg har også arbejdet længe med akupunktur.

Den klinske vejledning, passer godt overens med de guidelines der er i ASPAM. Tina og Dorthe fra Middelfart Sygehus, fremfører at de meget gerne vil lære at bruge akupunktur, men i øjeblikket er det forbeholdt lægerne. Der kom forslag om, at et argument for at sygeplejerskerne skulle lære at bruge det, var at sygeplejerskerne var tætte-

64

re på og omkring patienten hele tiden.

Akupunktur skal gives med det samme og kan derfor ikke vente til lægen kommer.

Ad 4 Visioner for det videre arbejde og landet rundt Orientering fra bestyrelsen: Internationalt er der noget i gang for opvågningssygeplejersker. En læge her fra Danmark har haft kontakt med en sygeplejerske fra ASPAN, American Society for PeriAnaesthetic Nurses i USA, i forhold til evt. samarbejde/udveksling af viden. Der er holdt et stiftende møde i april i USA og LR får besked om samarbejdet og evt invitation til at være med.

Vigtigt at få gang i et Nordisk samarbejde med opvågningssygeplejersker. DSR yder et større tilskud, hvis der også er et internationalt samarbejde med andre.

På FSAIO’s generalforsamling blev det besluttet at udpege suppleanter for dem, der er i bestyrelsen. Dermed blev der mulighed for et suppleantvalg. Bliver man under fem i bestyrelsen, skal selskabet nedlægges. I bestyrelsen må der være syv bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.

Der var en forespørgsel til bestyrelsen ang. indmeldelse i FSAIO, i forhold til om det er muligt at betale via netbank? Dette er endnu ikke muligt.

Tilmelding skal ske på DSR’s hjemmeside, under faglige selskaber eller ved medlemsregistrant Maiken Dam Frederiksen. Kontingentet betales 2.februar hvert år. Hvis man ikke får betalt her, kommer der en rykker i maj og betales denne heller ikke, bliver

man automatisk udmeldt.

Visioner: Bente (øst): Vil arbejde for at der kommer en specialuddannelse for opvågningssygplejersker. Kursusrådet er ved at lave en undersøgelse af, hvad specialet får ud af det, hvis der bliver lavet en specialuddannelse for opvågningssygeplejersker. Det er vigtig at der er et fælles fodslag for en ens uddannelse.

Arbejdsgruppen vil ligeledes arbejde videre med de forskellige emner, som opvågningssygeplejersker interesserer sig for. Desuden arbejder Bente på et projekt med klassifikation af patientkategorierne på opvågningen.

Bodil (vest): Mener også at der er et behov for at opvågningssygeplejersker bliver efteruddannet. Spørgsmålet er mere, hvor det skal foregå. Bliver det en diplomuddannelse, koster det ikke noget for den enkelte afdeling.

Generelt er der rundt i landet en opfattelse af, at det er dårligere patienter, som kommer igennem opvågningsafdelingerne, hvilket også siger noget om, at der er et behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Økonomi og normeringen på afdelingen er dog det afgørende for, at der kommer nogle af sted på efteruddannelse.

Ad 5 Specialuddannelse i opvågningssygepleje – en mulighed inden for rækkevidde?

Professionschef i DSR Trine Holgersen var inviteret til at holde et oplæg om muligheden for en specialuddannelse

i opvågningssygepleje, med efterfølgende diskussion.

Først orienterer Trine om Connie Kruckows afgang og hvad der skal ske i fremtiden i DSR. Er der mulighed for en specialuddannelse? Hvis vi har tid til at vente!!!! Årsagerne til dette er bl.a.: Specialuddannelser koster penge Politisk bestemt Der er ingen kriterier for at oprette en specialuddannelse Sundhedsstyrelsen har meget fokus på lægerne En specialuddannelse har betydning for anerkendelsen af faget, rekruttering af sygeplejersker og løn. Hvis opvågningssygeplejersker skal have en mulighed for at få en specialuddannelse, er det vigtig at arbejdsgruppen forholder sig til, hvad det er vi vil med specialuddannelsen.

Ifølge Trine, skal vi bruge specialuddannelserne/efteruddannelse til at reflektere og udvikle det speciale vi er i, da sygeplejen i dag ikke er den samme, som for 5 år siden.

Det er et ønske fra DSR, at Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen opstiller nogle kriterier for hvornår man laver en specialuddannelse. Samtidig arbejder DSR for at specialuddannelserne kan give merit på master/kandidatniveau og ikke kun på diplomniveau.

Uddannelse er midlet til sikre professionen.

Diskussion: Diskussionen gik bl.a. på, hvorvidt en opvågningssygeplejerske gerne ville have en specialuddannelse, hvis det

65

kunne give mere i løn. Nogle mente at en lønstigning ikke udelukkende var motivation for at opvågningssygeplejersker ville efteruddanne sig, hvor andre mente det havde stor betydning. Desuden blev det nævnt at der er forskel på yngre og ældre sygeplejersker, hvor de yngre har mere mod på, at påtage sig nye opgaver. Der er brug for at faggrænserne bliver trukket mere op.

Desuden var det vigtigt at specialuddannelsen kunne give nogle point, hvis man havde lyst til at videreuddanne sig på diplom eller masterniveau.

Diskussionen gik også på fremtiden for opvågningssygeplejersker, da der er meget forskellige ressourcer på de enkelte afdelinger. Det kunne være perfekt med kombinationsstillinger, hvor der også var mulighed for at lave noget udvikling indenfor specialet.

Der var enighed om at der er brug for at tydeliggøre, hvad det vil sige at være opvågningssygeplejersker og hvad kræver det, samt at der er

66

mulighed for at det bliver en landsdækkende uddannelse.

Trine kom med et forslag til en anden model for en uddannelse (jf.

Trines slides) Evt. Pia Dybdahl orienterer om, at Region Syddanmark prøver en ny form i efteruddannelsen af opvågningssygeplejersker. I stedet for at kursisterne er af sted på teori i seks uger, prøver man med tre gange to uger i stedet for.

Undervisningen kommer til at foregå, både i Vejle og Odense. Ændringerne er lavet i håb om, at afdelingerne derved bedre har mulighed for at sende nogle sygeplejersker af sted. Østgruppen arrangerer det næste års møde.

Barneanestesikurs i Tromsø 29.-31. januar 2010 ALNSF-Troms ønsker velkommen til mørketid, nordlys og gode foredragsholdere, som snakker om anestesi til barn med vekt på: • • • • • • •

Luftveishåndtering AHLR Farmakokinesi Hypotermi TIVA Work-shops (AHLR, luftveier, venekanylering) Mads Gilberts erfaringer fra Gaza

Info ligger på Norsk Sykepleierforbunds hjemmesider: www.sykepleierforbundet.no, velg ”Anestesisykepleiere” i menyen ”Faggrupper” på venstre side.

For nærmere info og program, ta kontakt med Tore Andreassen; tore.andreassen@unn.no

Referat fra 8. årsmøde for intensiv- arbejdsgrupperne under FSAIO Ringsted d. 11. juni 2009 Referent: Susanne Due Andersen Deltagere: Repræsentanter fra FSAIO’s bestyrelse: Birte Baktoft og Kirsten Høgh. fra Roskilde – Køge: Irene Graff Danielsen. fra Sønder Jylland og Esbjerg: Ingrid Bonde. fra Trekantsområdet: Fra Horsens Lis Hedegård og fra Vejle Lotte Marker Christensen. fra Storstrømmen: Fra Næstved Marianne Hansen og Vibeke Frets Nykøbing F. Karen Henriksen og Susanne Andersen.

Vibeke Frets fra arbejdsgruppen Storstrømmen bød velkommen og mødet indledes af en kort præsentationsrunde, hvorefter Kirsten og Birte fra bestyrelsen havde ordet.

Kirsten fortæller at 2009 jo er et jubilæumsår, som blev fejret på Landskurset i april på Comwell i Kolding. Det blev festligt markeret med Big Band musik, en fin gave fra ”Dråben Danmark”, og en drink til alle deltagere, som gave fra Hotel Comwell.

Det var et godt Landskursus, der var kun tilmeldt 7 opvågningssygeplejer-

68

sker, så bestyrelsen havde valgt aflyse opvågningssessionerne. Dette blev desværre besluttet sent, så de 7 deltagende sygeplejersker, som intet vidste om aflysningen, blev meget skuffede og bestyrelsen har lært af dette.

Efterårs landskurset er planlagt til d. 10. og 11. Nov. og tilrettelægges af ”Trekantsinteressegruppen for intensiv sygepleje”. Repræsentanterne herfra fortæller om deres oplevelser i processen og fremviser et fint udkast til programmet, som snart offentliggøres.

Det overordnede tema bliver ”Dagligdagens dilemmaer”.

Forårslandskurset 2010 er planlagt til d. 13. – 15. april også på Comwell i Kolding og p.g.a NOKIAS i september er efterårslandskurset aflyst.

Medlemstallet er desværre faldet til 2600, det skyldes nok en generel udmeldelse af DSR efter strejken. DSR har mistet omkring 2000 medlemmer.

Der ses en tendens til stigning i medlemstallet op til landskurserne, men vi opfordres til at ”skaffe” så mange nye medlemmer vi kan.

Tove Pelle og Kirsten er fortsat repræsentanter i NOSAM. I marts var de til møde på Færøerne, hvor pro-

gram til NOKIAS og praktiske ting blev planlagt. NOKIAS afholdes i Thorshavn d. 3.-5. September 2010. Programmet er næsten færdigt og offentliggøres med tilmelding først i det nye år på kongressens hjemmeside: www. greengate.fo/NOKIAS Danmark skal være vært ved EFCCNA’s kongres i marts 2011 i København. Kongressen erstatter forårs landskurset. Birte oplyser at der kan indsendes abstracs og posters og man kan få et indlæg på 15 min.

WFCCN holder i august 2009 verdenskongres i Firenze med et spændende program. Der er tilmeldt flere danske sygeplejersker.

Arbejdsgrupperne: Kirsten fortæller, at der ikke er nogen nye arbejdsgrupper, og at Storkøbenhavn stadig er hvilende gruppe. Grupperne får ros for at melde tilbage til Kirsten om gruppernes aktiviteter og at ansøgningerne om økonomisk støtte er kommet rettidigt.

Der er valg til bestyrelsen til næste år: Birte Baktoft ønsker ikke genvalg og Vibeke Pedersen er trådt ud af bestyrelsen sidste år. På nuværende tidspunkt mangler der 1 bestyrelsesmedlem og 2 suppleanter. I august måned starter 2 nye suppleanter, som vil stille op til næste valg. Både Birte og Kirsten appellerer til at medlemmer med interesse for bestyrelsesarbejde melder sig. Det er et meget spændende og lærerigt arbejde. Birte fortæller, at der lige har været møde med Dansk Sygeplejeråd om ændringer af moms og skatteregler for alle Faglige Selskaber under DSR. Der bliver formandsvalg til DSR i september 2009 og der bliver lagt op til

mange omstruktureringer. Kirsten fortæller, at bestyrelsen i FSAIO har diskuteret omstruktureringer i det forløbne år. Det er arbejdsgruppernes fremtidige struktur, der er til debat.

Der lægges op til at arbejdsgrupperne lægger sig sammen, så de svarer til de 5 kredse i DSR. Der vil så blive 5 intensiv, 5 anæstesi og 3 opvågnings arbejdsgrupper og SI gruppen for Akut og præhospital anæstesisygeplejersker. Det vil betyde, at nogle grupper bliver meget store, især når man ser på geografien, hvor afstandene kan blive op til 150 – 160 km.

Man vil fra FSAIO gerne have at grupperne fremtræder med : • 1 formand, 1 kasserer og 1 referent.

• At der udarbejdes årsplaner • Referaterne fra møderne vil blive lagt på FSAIO hjemmeside, så alle medlemmer kan følge med i gruppernes arbejde • Der udarbejdes budget for det kommende år og regnskab for det forgangne år.

• Den økonomiske støtte bliver på 15.000 kr. til hver kredsarbejdsgruppe. Støtten anvendes til møder og faglige arrangementer.

Det er bestyrelsens ønske, at dette skal træde i kraft 1. maj 2010. Der er således tid til at diskutere ændringerne i de nuværende grupper og med dem, man bliver lagt sammen med.

FSAIO får jævnligt henvendelse om oprettelse af flere SI grupper, men der er ikke penge til at støtte både de nuværende arbejdsgrupper og eventuelle SI grupper. Birte fortæller at overskud på landskurser arrangeret af arbejdsgrupperne bliver delt mel-

69

lem FSAIO og arbejdsgruppens medlemmer. Gruppens penge ”står” hos FSAIO og bliver udbetalt til studiestøtte til det enkelte gruppemedlem til udenlandske kongresser.

Bestyrelsen opfordrer grupperne til at tænke på, om der ude i de enkelte afdelinger kunne være emner for forskning eller undersøgelser inden for specialet, som vi kan have lyst til at gå i gang med. Der udtrykkes bekymring fra arbejdsgrupperne over, at der skal ske ændringer af arbejdsgrupperne.

Trekantinteressegruppen giver udtryk for, at de bliver sorteper, hvis DSR’s kredse skal følges. De giver udtryk for, at resultatet kan være, at de helt stopper deres arbejde, hvis de skal splittes op i enten gå mod nord eller syd.

De udtrykker skuffelse, da de føler, de laver et stort arbejde og bl.a. lige har planlagt efterårets landskursus sammen. Det ville have været helt uoverskueligt, hvis de skulle have kørt over større afstande. De penge gruppen ville få i større støtte fra FSAIO ville blive ædt op i benzin.

Karen mener, det må blive et problem at lave et budget, når hele kredsen/regionen har ansvar for at det løber rundt, og hvilke arrangementer, der skal have pengene.

Lis giver udtryk for, at de mindre arbejdsgrupper har stor forståelse for hinandens arbejdsområder, idet de til fælles arrangementer besøger hinandens afdelinger, ser på indretning, apparatur og udveksler erfaringer.

Der lægges op til drøftelse i bestyrelsen om ikke kredsene kan deles i 2 eller måske 3 grupper og så dele de 15.000 kr. mellem sig.

70

Fremtidige landskurser: FSAIO vil gerne at det forsat er arbejdsgrupperne der er med til at arrangerer efterårets landskursus.

Der spørges ind til, hvor svært det er at tilrettelægge et landskursus.

Det kan være svært for intensivgrupperne, at finde på emner, der kan interessere anæstesi og opvågnings sygeplejerskerne, men grupperne kunne jo måske overveje, at samarbejde omkring planlægning og afvikling af et landskursus.

Det kan være bekymrende, hvordan man sikrer sig, at man har en klar aftale med foredragsholderne, så de ikke ved en misforståelse udebliver.

Det foreslås, at man som en sikkerhed kunne sende en kontrakt til underviseren med en frankeret svarkuvert.

Kirsten fortæller, at gruppen kan få hjælp til planlægningen med råd og vejledning fra FSAIO og der foreligger en kursusleder mappe, som hele tiden revideres.

Lotte og Lis fortæller at de også har haft rigtig god sparing fra deres sygeplejeledelser. Der fortælles at det kræver ca. ¾ års planlægning, og underviserne skal være på plads mindst ½ år før afviklingen.

Arbejdsgrupperne har ordet: Ingrid Bonde fortæller om Sønderborg sygehus og Åbenrå sygehus, hvor der skal spares ca. 100 000000 kr. Det er meget bekymrende og kan kun komme til at koste kvalitet, men forhåbentlig ikke sikkerhed. Åbenrå skal være akutsygehus og Sønderborg skal bl.a. overtage dialysefunktionen.

Man har indført et elektronisk medi-

ASTOTHERM PLUS 260 S Den effektive blod- og infusionsvarmer er optimalt udstyret til enhver brug Varme infusioner og transfusioner beskytter dine patienter mod hypotermi på operations- og intensivområdet.

ASTOTHERM PLUS opvarmer ved tørgennemløbsmetoden alle infusioner og transfusioner – effektivt, sikkert og ved den daglige brug absolut økonomisk i brug- ASTOTHERM PLUS er klar til brug i en håndevending.

På grund af den patientnære opvarmning er foropvarmning af infusioner og blodprodukter ikke nødvendig.

ASTOTHERM PLUS 260 S Ved ASTOTHERM PLUS 260 S anvendes slanger med en udvendig diameter på 6,8 mm og kan infundere væskerne med en strømningshastighed op til 60 l. i timen. Den er justeret til opvarmning af blod og andre væsker inden for dialyse, hæmofiltration, urologi og skylleopløsninger af enhver art.

ASTOLINE (blå tube incl. varme elektrode), en 130 cm. lang varmeprofil fra blodvarmeren og til patienten, er standard.

STIHLER blodvarmer

ORIOLA

ORIOLA A/S · Sandvadsvej 17 b · 4600 Køge Tel 4690 1400 · Fax 4690 1405 · ordre@oriola.com

cinmodul, som de foreløbig er meget glade for. Dette afstedkommer livlig beretning om alle de problemer i dagligdagen vi andre oplever med vores medicinmoduler.

I Operation LIFE har man arbejdet med CVK pakken, Respiratorpakken og MAT funktionen. Der ringes kun ca. 1 gang om ugen fra 120 sengepladser til MAT, så der er overvejelser om at nedlægge funktionen, da den bruges for lidt. Man skal fra mandag starte overlapning i vagtskifterne for at undgå overarbejde. Arbejdsgruppen har bl.a. arrangeret en temadag i Kolding om Etiske dilemmaer og bagefter besøgte man Sygepleje museet.

Der var planlagt et arrangement om cardiologi, som desværre blev aflyst.

Arbejdsgruppen forsøger at lægge et budget, men det er svært., hvis man f.eks. planlægger et aften arrangement til 18.000 kr. og der kun kommer 30 deltagere, så er det ærgerligt. Man kræver ikke betaling, men man skal være medlem af FSAIO. Her kommer der en generel diskussion om at tage entre ved arrangementerne. Der er nogen der tager betaling, hvis man ikke er medlem af FSAIO. Det kunne f.eks. være fra dialyseafdelingen, vores SSA ’er eller vores læger.

Det er krævende at kontrollere om deltagerne er medlem, og måske får deltagerne lyst til at melde sig ind, når de har deltaget i et godt arrangement.

Alle grupperne søger sponsorer.

I trekantsområdet har de afholdt temadag, som var datolagt før vagtskema. Der gives tj. fri med løn, dog ikke til kørsel. Argumentet herfor kunne være at det sparer på afdelingens kursusbudget. Der tales også om, at

72

valget af emner er afgørende for, hvor stor tilslutning der er. Hvis der vælges ” bløde emner ” kan man blive nødt til at aflyse. Det kommer også her op, at det kunne blive afgørende for deltagelsen, hvis afstandene bliver større.

Med hensyn til emnevalg og traktement henstilles der fra bestyrelsen, at det skal være fagligt relaterede emner og små traktementer, som deres tilskud bliver brugt til. I trekantsområdet holder man generalforsamling og planlægger året. Her har man haft et emne om den adipøse pt. Problematikken omkring intubering, respiratorbeh., mobilisering og ernæring.

De har haft et emne omkring alkohol med klinisk oversygeplejerske Marianne G. Møller. Klinisk psykolog Anette Skriver har holdt foredrag om ”Mødet med hele patienten”. De har haft en temaaften om tolkning af syrebase og NIV behandling, samt brug af lukkede sug. Sidst men ikke mindst afholder de jo snart efterårs landskursus.

Lis fortæller om Horsens sygehus’ personalepleje. De har fået en Wellnes konsulent, de kan bestille take away fra kantinen og de kan sågar i arbejdstiden få repareret deres cykler af teknisk afdeling. På afdelingen har de arbejdet med Operation LIFE. Deres erfaring med MAT er 10 – 30 opkald pr. mdr. over hele døgnet, mest i dagvagt og de sidste timer i nattevagten.

De har forhandlet sig til et tillæg på 12.600 kr. årligt, og det er ikke frivilligt om man vil have funktionen. De er i gang med et projekt omkring tidlig ernæring af oprationspatienter. Lotte fortæller om, at de i Kolding/Vejle og Sygehus Lillebælt også arbejder med

Operation Life. De forhandler i øjeblikket om rekruttering og fastholdelse.

I egen afdeling forsøger de at skære rapportgivningen væk, og hun nævner at de har en outreach funktion sammen med en anæstesi overlæge.

Irene fortæller at Køge sygehus bliver akutsygehus i den nye sygehusplan, og der er ved at blive bygget en stor ny Traume modtagelse. Intensiv har 6 pladser, de har endnu ikke dialyse og de har mange transporter til andre sygehuse. Intensiv og opvågningen skal til at fungere separat. Man arbejder med Operation LIFE, CVK- og Respiratorpakken, men endnu ikke MAT funktionen, og som alle andre med akkreditering og dokumentation.

Arbejdsgruppen De har valgt at afholde lidt færre men dyrere arrangementer og så kun holde 2 – 3 pr. år. Har holdt et om Arbejdsglæde, med god tilslutning, til gengæld har de lige måttet aflyse en temaaften om de etiske overvejelser omkring afslutning af den intensive pleje og behandling.

Birte fortæller fra Randers sygehus om den elektroniske patient journal, der fra næste år er udbredt til hele sygehuset. I egen afdeling er der blevet ansat en fysioterapeut i en fuldtidsstilling til kun at varetage de intensive patienters behov. Operation LIFE også her kun CVK og respiratorpakken. Af personalegoder er der gratis kaffekasse og der er lige kommet en massage stol. Århusgruppen har holdt temaaftner omkring Intensiv delir og Etik og moral. Fra Storstrømmen: I Næstved og Nykøbing på afdelingsledelsesniveau er et samarbejde

omkring akkreditering og udarbejdelse af digitale undersøgelsesvejledninger i D4 begyndt.

Begge intensivafdelinger har fået nye dialyse apparater i 2008 Aquarius og arbejder med CVK, respirator, sepsis og nu også MAT pakken, denne dog indtil videre kun på 2 afdelinger og kun i dagtid, men inden længe vil det være alle afdelinger. På begge afdelinger er der hele tiden 4 af sted på specialuddannelsen og det kan godt ”fylde” meget i det daglige arbejde. Næstved fortæller, at de har haft en kollega i praktik i New York. Personalegoder er hos begge en daglig frugtordning og en massagestol.

På intensiv i Nykøbing arbejder man hver 4. weekend i 12 timers vagt og i Næstved arbejder man på at få 8 timers vagt hver 3. weekend.

Ordet er frit: Her blev debatteret utilsigtede hændelser, hvor der generelt er stor opbakning omkring indberetningerne, da man oplever at de bliver brugt konstruktivt.

Det er ærgerligt, at medierne af og til uretsmæssigt omtaler dem som fejl, det kan måske forhindre at ting bliver indberettet.

Næste møde aftales til onsdag d.

9.6. 2010 i kredskontoret i Fredericia og arrangeres af Åbenrå og Esbjerg.

73

World SIVA Second World Congress of Total Intravenous Anaesthesia – TCI Berlin 23.-25. april 2009 Af Anæstesisygeplejerske Anne-Marie Christensen, Middelfart Sygehus, afd. V

Jeg vil først takke FSAIO for studiestøtte, således at det var muligt for mig, som anæstesisygeplejerske, at deltage i denne verdenskongres.

Det er 2. gang kongressen afvikles. Første gang var i Venedig i 2007.

Kongressen henvender sig til anæstesiologer mm. med speciel interesse for intravenøs anæstesi (TIVA/TCI).

Kongressen arrangeres af World Society of Intra Venous Anaesthesia http://www.worldsiva.org/ Mit formål med at deltage i denne kongres var at udvide mit kendskab til TCI (target controlled infusion) og høre om den sidste udvikling indenfor emnet.

Jeg er ansat som anæstesisygeplejerske på Middelfart Sygehus, hvor vi siden 2001 har anvendt TCI først med Propofol og siden 2004 både med Propofol og Ultiva. Anvendelsen af TCI er dog ikke særlig udbredt i Danmark, hvorfor jeg her kort vil fortælle lidt om dette.

Hvad er TCI? TCI er en forkortelse af Target Controlled Infusion. TCI er en computerbe-

74

regnet målstyret infusion af anæstetika. En anæstesimetode, hvor man vha. computerstyrede infusionspumper indgiver anæstetika således, at man opnår en bestemt hjernekoncentration (effekttarget) af anæstesimidlet.

For at anvende TCI (target controlled infusion) kræves en infusionspumpe, der indeholder programmer for TCI. Der findes forskellige på markedet. TCI bygger på farmakokinetiske modeller (fastsat ud fra kliniske studier). En farmakokinetisk model er en matematisk fremstilling af, hvordan et lægemiddel distribueres og elimineres.

TIVA-anæstesi kan udføres på mange måder. Det kan udføres ”håndholdt” med sprøjte eller med simple infusionspumper med ml/t. I begge metoder er det enten via hovedregning ud fra patientens vægt eller fortrykte skemaer med ml/kg osv. at dosis bestemmes.

En mere nøjagtig anæstesiform er anvendelse af TCI (target controlled infusion). TCI-konceptet blev udviklet i løbet af 1980`erne og i begyndelsen af 1990`erne efterhånden som den com-

GE Healthcare

See the individual in the information Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand.

Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling.

Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/S Park Allè 295, 2. sal 2605 Brøndby T: 4329 5700 F: 4329 5701

Avance® carestation

puterteknologiske udvikling gjorde det muligt at foretage beregningerne.

Målet med TCI-teknikken er at anvende farmakokinetiske modeller til at beregne de infusionshastigheder, der er nødvendige for at opnå en ønsket effektkoncentration i hjernen. I stedet for at specificere en infusionshastighed med f.eks. ml/t specificeres en ønsket ”target”-koncentration, baseret på klinisk vurdering og evt. søvndybdemåling. Det ultimative mål med indgivelse af enhver dosis af lægemiddel er at opnå den ønskede kliniske effekt. For at opnå dette, er det nødvendigt, at der er en specifik terapeutisk koncentration af lægemidlet til stede på virkningsstedet (receptoren). For anæstesimidler er virkningsstedet ikke plasma men hjernen, hvor man ikke kan måle koncentrationen direkte.

Tidligere troede man på en meget hurtig overskridelse af blod/hjernebarrieren, hvorfor TCI-systemet var målrettet imod plasma. Udvikling og forskning har ændret dette. I løbet af 1990`erne blev man i stigende grad klar over, at der efter en ændring i plasmakoncentrationen er en tidsmæssig forsinkelse i udligningen mellem koncentrationen i plasma og virkningsstedet. TCI-systemet beregner den nødvendige plasmakoncentrationsprofil, der kræves for at nå målet for det pågældende virkningssted (hjernen) så hurtigt som muligt. Disse beregningsmodeller er udviklet gennem de sidste 20 år. TCI konceptet anvendes mange steder i verden.

76

Hvorfor så anvende TCI? Vores argumenter for at anvende TCI er: Meget nøjagtig styring af anæstesien.

Mulighed for hurtige ændringer i anæstesien.

Individuel patienttilpasning.

Reduceret opvågningstid.

Det var en stor oplevelse at være i Berlin og være sammen med 656 andre TIVA/TCI interesserede fra 65 lande. Det var spændende at høre om den sidste nye forskning indenfor emnet og høre, hvordan udviklingen indenfor TCI er i resten af verden.

Samtidig var det en stor oplevelse af møde de anæstesiologer, der gennem de sidste 20 år har forsket i TCI og videreudviklet beregningsprogrammerne til TCI. Vi har indtil nu følt os meget alene i Danmark. I Danmark har TCI stort set ikke været anvendt, men pludselig er der ved at komme en øget interesse.

Her er det vigtigt, at vi som anæstesisygeplejersker følger udviklingen.

I mange andre lande i verden er det jo anæstesilæger, der bedøver på OPstuerne.

Hvis nogen ønsker yderligere oplysninger eller ønsker at høre om vores erfaringer med TCI på Middelfart Sygehus er i meget velkomne til at kontakte undertegnede på e-mail: amc.vuc@ofir.dk

ICN 24th Quadrennial Congress Durban, South Africa: Building Healthier Nations Af Mie Christa Jensen Larsen

Jeg deltog i kongressen sammen med min medstuderende, Suzanne Kongsgren, på Sundhedsinformatikuddannelsen (MI)fra Aalborg Universitet.

Vi havde udarbejdet en poster efter vores masterspeciale: Hjemmemonitorering af ICD-patienter, telemedicinens indflydelse på kommunikationen med de sundhedsprofessionelle og patienterne. Se billeder.

Vi havde valgt at tage den rejse, som var udbudt af Albatros i samarbejde med DSR. Vi mellemlandede i Johannesburg, hvor vi havde en overnatning og et besøg i Soweto.

Vi ankom mandag til Durban kl.

16:30 hvor vi blev indlogeret på hotellet, Blue Waters, ved strandpromenaden. Vi havde en time inden bussen afgik til ICC (kongrescentret)hvor vi skulle registreres før den store åbningsceremoni. Og for to som

os, der ikke har været til kongres af det format før, var det en stor oplevelse. Den spraglede flok omkring 6000 fra 94 nationer, mange klædt i folkedragter, afrikanerne sang og dansede i ventetiden og vi danskere sad pænt og holdt på vores pladser i vores fine nye røde T-shirt fra DSR. Da selve ceremonien startede, blev der helt stille. Der blev holdt de obligatoriske taler, takketaler og præsentation af præsidiet. Derefter startede indmarchen med repræsentanter fra de forskellige lande, klapsalverne og tilråbene bølgede op og ned, men da Danmarks repræsentanter kom ind kom der et kæmpebrøl fra den danske delegation.

Tirsdag var vi programsat til at stå ved vores poster i halvanden time, hvor folk defilerede forbi og enkelte spurgte ind til projektet, nok mest danskere. Men der var mange som tog af vores hands-out. En anden gang bør man have den i de tre hovedsprog (engelsk, spansk og fransk) og ikke kun på engelsk.

På trods af, at der var gjort et stort forarbejde fra ICN’s side, hvor man på hjemmesiden kunne søge i pro-

77

vi om aftenen var inviteret til reception i Den Nordiske Sammenslutning på Hotel Hilton. Og det skulle vi jo være friske til. J

Suzanne Kongsgren og Mie C Jensen Larsen

grammet under forfatter, nationalitet, de otte temaer, dato, mm. - var det svært at danne sig et overblik over de mange indslag, der var, at vælge imellem. Mine interesser var sygeplejen til kardiologiske og intensive patienter samt teknologiske hjælpemidler til dokumentationen. Der var 150-200 sessions at vælge imellem dagligt.

Vi gik ind til et oplæg omkring simulation, troede vi, men det omhandlede så uddannelse og da vi ikke kunne finde rummet, kom vi lidt for sent ind og hørte et oplæg hvor en svensk sygeplejerske havde sammenlignet sygeplejestuderende fra Sverige og Taiwan og hvordan de i de respektive lande ’bar’ viden igennem uddannelsen.

Efter vi havde stået halvanden time ved posteren var vi godt tunge i hovedet valgte vi ,at gå hjem til hotellet da

78

Onsdag var vi så mere målrettede, nu havde vi fået styr på tingene og havde valgt at følge programmet for International Continuing Nursing Education Credits.

Writing for Professional Journals ved Alison Tierney (Journal of Advanced Nursing) en lærerig Work-shop.

Og nok en af de mest besøgte workshops. Den vigtigste lære: følg vejledningen for det enkelte tidsskrift og lad vær med at skrive om det vi allerede ved, kun hvis du har en ny vinkel at tilføje. Det er noget af det jeg vil kunne bruge fremover i forbindelse med mit projektarbejde.

Om eftermiddagen var vi til et Netværks-møde : ICN Telenursing Network: Tecnology & E-Health. Her fortalte repræsentanter fra forskellige lande om deres system og resultater. Fra eksempelvis England hvor man fulgte KOL-patienter i hjemmet og reducerede indlæggelsesfrekvensen til årlige i stedet for månedlige. Generelt gav det patienterne større tryghed i eget hjem og en mindre grad af afhængighed af hospitalssystemet. Dette er meget relevant for det projekt jeg arbejder med. (www.CITH.dk) Torsdag kl. 9 deltog vi en Præsentation: Virginia Henderson Lecture. Dette blev holdt af Edward J. Halloan professor i sygepleje mm. Hans lagde ud med et citat fra Ho Luk Lun: Women hold up half the sky. Han var stærkt præget af Virginia Hendersons teo-

Har du lyst til at opleve Grønland på nært hold?

Så tilbyder ActivCare dig • en oplevelse for livet • faglig og personlig udfordring • attraktiv løn • storslåede naturoplevelser • rigt friluftsliv • godt netværk

Vi sørger for • vikariatet • fri bolig • relevante papirer • fri ud- og hjemrejse fra Danmark • udstationeringstillæg • rejseforsikring

Få nye oplevelser i Grønland! Ring straks til ActivCare og hør om dine muligheder på telefon +45 70 20 30 00 eller send en mail til udland@activcare.dk.

Du kan også læse mere om os på www.activcare.dk Vi glæder os til samarbejdet med dig!

rier da han var ’opvokset’ med disse 14 principper og havde gennempløjet hendes, ’Basic principles of nursing core’ utallige gange. Han havde også været heldig at møde hende og debattere sygepleje med hende.

Han begyndte med Florance Nightingale og hendes principper, som han fulgte op til nutiden ved at nævne hvad sygeplejeforskning også kan udvikle sig til. Ved at trække Robert Barclay Fetter (PhD) og John Devereaux Thompson (RN) frem, som sammen har udviklet DRG systemet, der bruges verden over i dag til afregning af behandling.

Han slutter præsentationen med at sige: Det er sygeplejerskerne som har adgangen/den nære kontakt til patienterne. Vi skal yde sygepleje for patienterne og ikke for hospitalet og lægernes skyld. Det er sygeplejen som helbreder.

Efter dette var vi til ICN Research Network: Sharing Expirience and Best Practices. Her var oplægsholdere fra ICN generelt om forskning og hvordan ICN-netværk kan støtte forskning.

Brug ICN mere end i dag! WHO om patientsikkerhed, Fransk sygeplejeforsknings sammenslutning, www. arsi.asso.fr. Carlo Colombo sygeplejerske fra Schweiz, som havde lavet sygeplejeforskning omkring MRSA mellem stiknarkomaner. Samt Peter Johnson som havde forsket i HIV og omskæring, samt sygeplejerskernes rolle i forbindelse med omskæring.

Det sidste oplæg fik flere af de afrikanske sygeplejersker og jordmødre til at komme til mikrofonen for at retfærdiggøre deres job og få accept fra Peter Johnson.

80

Så brugte vi halvanden time på at stå ved posteren. Denne gang relementeret påklædt!

Vi havde fået en invitation af DSR til at deltage ved en reception i anledning af release af ICNP version 2, vi følte os derfor forpligtiget til at deltage i et (M29)Meeting: International Classification for Nursing Practice (ICNP)® som var lige inden receptionen. ICNP er et system som er udviklet for at sygeplejersker globalt kan bruge samme terminologi i sygeplejen. Hvilket vil sige at vi bedre kan sammenligne data i forskningen. Der bruges Snowmed-CT som classifikationssystem og det er sat op i en HL7-standard. Dette gør, at det kan integreres i de Elektroniske Patientjournaler, der er udviklet til dato, men det er også fremtidssikret. Der har været arbejdet på systemet de sidst 20 år. Jeg har selv arbejdet med dokumentation af sygeplejen de sidste 10 år og har kæmpet for at få sygeplejersker til at udarbejde

sygeplejediagnoser og fremadrettede plejeplaner på intensivpatienter. Dette system kan, som jeg ser det med de kodninger der er til dato (er allerede oversat til norsk) ville kunne give et overblik og samtidig en mulighed for at få sygeplejehandlingerne dokumenteret på en måde at de direkte kan bruges i forskningsøjemed.

Som Nicholas Hardiker, RN, PhD i Computer Science sagde meget klogt: det er tid for sygeplejen at kræve ’værktøjet’ til at udføre vores job!

Han har arbejdet de sidste 15 år med klassifikation af bla. sygeplejehandlinger.

Det undrer mig meget at jeg ikke har haft kendskab til dette system før.

Vi har i Danmark tendens til at gå ud fra NANDA diagnoser. Hvorfor ikke bruge et system, som flere europæiske lande bruger, og som også har offentligt sygehusvæsen?

Til den efterfølgende reception talte vi med nogle portogisiske sygeplejersker som brugte systemet og de syntes det var lettere tilgængeligt end det umiddelbart så ud til i præsentationen vi fik. De oplevede at sygeplejediagnostikken gled lettere og blev hyppigere udfærdiget efter de havde skiftet til ICNP frem for at bruge NANDA.

Fredag tog vi os den frihed at tage en Safari, hvor vi først så en anden side af Syd - Afrika, det var godt at se noget mere civiliseret, nogle sukkerrørs- macadamia- og eucalyptusplantager samt zulu-ejendomme på vejen til og fra reservatet. Naturen og The Big Five som var reduceret til Four, da løverne ikke stillede til fotografering, var en rigtig god oplevelse.

Dette var meget godt da vi var noget påvirket af at være holdt indespærret i ’det gyldne bur’ i fire dage.

I Durban er der meget kriminalitet og vi var blevet frarådet at gå ud efter kl. 17:30, hvor det blev mørkt.

Det var udvalgte taxi vi måtte bruge.

Ikke engang i højlys dag kunne vi gå på gaden. Vi var kommet til at gå fra hotellet til ICC langs stranden, gennem en gade, som vi senere opdagede var i det kvarter, hvor taxichaufføren låste dørene når vi kørte igennem!

Vi har været ekstremt heldige, da der var pengetransporter og ekstra politi i gaden den halve time vi var der. Vi hørte senere om kolleger som havde fået revet halskæde af, stjålet taske og kamera selv om de havde været i en flok på fem. Derefter blev vi i ’det gyldne bur’.

81

Fredag aften var vi til Beach party arrangeret af DENOSA (Democratic Nursing Organisation of South Africa).

Festen blev afholdt i uShaka Marine World, med adgang til akvarierne.

Der blev danset igennem, meget kan man sige om afrikansk tempo, men på dansegulvet, der er tempoet højt nok. Det var umuligt at stå stille og man blev bare nødt til at danse. Go’ fest! J Lørdag var der professionelle besøg, jeg havde valgt, Inkosi Albert Luthuli Central Hospital, det hospital som var mest højteknologisk og kaldte sig papirfrit hospital, et rigtigt godt valg. (Se Trine Holgersens beskrivelse DSR´s hjemmeside.) det var dog ændret til ’paper-less’ da visse erklæringer kræver en underskrift!

Jeg var på knoglemarvstransplantationsafsnittet, kardiologisk afdeling, som var præ/post-operativ afdeling samt en kardiologisk intensiv og sidst på operations gangen. Fantastisk oplevelse, meget informative og glade sygeplejersker, et utroligt rent hospital se bare gulvene.

Som jeg indledte med var programmet uoverskueligt, jeg talte med Trine Holgersen fra DSR om dette og hun havde tænkt på at DSR burde lave en oversigt med de danske indslag og de sessioner mm som ’de store damer m/k’ inden for sygeplejen afholdt.

Jeg søgte eksempelvis på teknologi, innovation og informatik som var et af temaerne men meget af teknologien var gemt under klinisk sygepleje hvor stort alt kunne gå ind under. Måske skulle man lige før åbningsceremonien lave et lynkursus i at læse program-

82

met!

Alt i alt var kongressen rigtig god, gode faciliteter, god forplejning og næsten ingen kø til trods for vi var 56000 mennesker samlet. Byen Durban var ikke velvalgt pga. kriminaliteten.

Det som jeg kommer til at arbejde mest med af det jeg har fået med fra kongressen er telemedicin og det netværk som for manges vedkommende var de samme som arbejdede med ICPN. Jeg tror på at ICNP kan integreres i de danske eletroniske patientjournaler som der eksperimentres med over hele landet. Her en gen-

er en moderne grafisk virksomhed, der er både salgs- og markedsorienteret. Det betyder i praksis, at vi hele tiden tilpasser vore ydelser til kundernes behov. At vi lader udvikling og ikke grafisk vanetænkning sætte vor dags-orden. Og at det er ”hele medarbejdere”, der motiveres til at være en aktiv og engageret del af denne konstante udvikling.

Totalleverandør Overtagelsen af Nyborg Scantryk, samtidig med at vi har Rosendahls Bogtrykkeri i ryggen, giver dig mulighed for at handle alle dine tryksager et sted. Alt fra enfarvede visitkort til store produktkataloger i kæmpe oplag kan produceres optimalt på vores produktionsapparat. Vi får altså bedre mulighed for at fokusere på dig og dine behov, med de kontaktpersoner du allerede kender og med et meget bredere udvalg af grafiske løsninger.

Når du samarbejder med os kan du være sikker på at være i centrum, hver gang - på alle opgaver.

Landbrugsvej 20 5260 Odense S Tlf. 66 12 60 91 Fax 63 11 76 56 mail@htodense.dk

Digital & Print solutions • www.htodense.dk

nemarbejdet standard som vi alle kan relatere til. Men vi vil jo helst udvikle vores eget i lille Danmark, for vi er jo specielle og yder en helt unik sygepleje som ingen andre!! J Og så lidt ekstra billeder fra Inkosi Albert Luthuli Central Hospital lidt kardiologisk og thorakskirurgisk.

Eksempler på forskellige operationsstuer og apparatur.

8 pladser på Kardiologisk intensiv.

Der var plads rundt om sengen og få ledninger på gulvet.

Så spejlblank var operationsgangen operationsstuerne er bag de orange skydedøre.

Der var plads til et barn/ Ohio-bord i højre hjørne og masser af plads til mobilisering.

84

Operationsstuen til Hjerteoperationer.

Vi Suzanne og jeg afleverede vores Tshirt som tak for rundvisningen. Vi havde haft dem på under rundvisningen og tog dem af og man kan tydelig se at det vakte glæde.

Patienttavle påskrevet Operationstype.

85

KZ_aZYc^c\ [dg ^cYa²\ ^ Æ9g WZcÇ 6aaZ ^cYa²\ YZg ³ch`Zh d[[Zcia^\\_dgi! W³g ^``Z [naYZ bZgZ ZcY * h^YZg ^ 9g WZc XV# (%%% VchaV\ eg# h^YZ # IZ`hiZc hZcYZh e bV^a Vg`^kZgZi ^ LdgY! LdgYEZg[ZXi ZaaZg 6H8>>"[dgbVi 2 `jc iZ`hi # ;gZbhZcY \ZgcZ Zi eg^ci V[ iZ`hiZc! h k^ jcY\ g Vi YZg h`Zg [Z_a ^ iZ`hiZc# 9^\^iVaZ W^aaZYZg hZcYZh hdb e]didh]de Zeh"Òa ^ Zc de" a³hc^c\ e (%% Ye^ ZaaZg _e\"Òa ^ h hidg Zc dea³hc^c\ hdb bja^\i# ;didh hVi ^cY ^ ldgY"Yd`jbZciZg ZaaZg \^[" _e\"ÒaZg ]ZciZi [gV ]_ZbbZh^YZg Zg ^``Z Z\cZi i^a ign`# EVe^gW^aaZYZg h`Va k²gZ dg^\^cVa[didh ^``Z eg^ci ZaaZg `de^# GZYV`i^dcZc WZ]VcYaZg ^cYa²\$Vgi^`aZg e ) ga^\Z gZYV`" i^dchb³YZg# EjWa^XZg^c\hi^Yhejc`iZi WZhiZbbZg gZYV`" i^dcZc! d\ Zg V[]²c\^\ V[ Wa#V# hid[b²c\YZ d\ V`ijVa^iZi Ä YZg[dg `Vc YZg \dYi \ cd\Zc i^Y [gV k^ ]Vg bdYiV\Zi Y^i ^cYa²\ i^a YZi Wg^c\Zh ^ WaVYZi# K^ WZhig²WZg dh e Vi \^kZ Zc i^aWV\ZbZaY^c\ c g k^ bdYiV\Zg hid[ i^a 9g WZc#

GZYV`i^dcZc e iV\Zg h^\ ^``Z cd\Zi VchkVg [dg gZhja" iViZg! ]daYc^c\Zg! bZc^c\Zg d#a# YZg b iiZ [gZb\ V[ Vgi^`aZgcZ ^ 9g WZc# 9ZVYa^cZ/ bVgih cg# &*# _VcjVg

_jc^ cg# &*# Veg^a

hZeiZbWZg cg# &*# _ja^

HZcYZh i^a/ EZiZg 7gjh\VVgY I]^i ?ZchZch KZ_ &' .'%% 6VaWdg\ HK Ia[#/ .- .' -- ), :"bV^a/ Wgjh\VVgY5\kYcZi#Y`

86

YZXZbWZg cg# &*# d`idWZg

CRITICAL CARE NURSING IN EUROPE: WORKING TOGETHER ACHIEVING MORE

FIRST ANNOUNCEMENT & CALL FOR ABSTRACTS European Critical Care Nursing: Working together for a better tomorrow

COPENHAGEN, DENMARK, 24 – 26 MARCH 2011 www.efccna2011.dk

INVITATION Dear Colleagues and friends, On behalf of the European federation of Critical Care Nursing associations (EfCCNa) and the Danish Society of Anaesthesia and Critical Care Nurses (FSAIO) we have great pleasure of inviting you to the forthcoming international congress.

The 4th EfCCNa Congress and the FSAIO Spring Congress will be held in Copenhagen, Denmark from 24-26 March 2011 This unique congress of two critical care nursing organizations conveys the strength of collaboration and motivation of critical care nurses inspired by the EfCCNa motto: Working Together â&#x20AC;&#x201C; Achieving More.

The location for the congress is in the centre of the wonderful and fashionable city of Copenhagen. Besides a promising and stimulating scientific programme, Copenhagen is the pulsating and metropolitan capital of Denmark with a historical oasis full of contrasts and surprises.

We are looking forward to welcoming you in Copenhagen.

International Organising Committee Jos Latour, The Netherlands (Co-Chair) Birte Baktoft, Denmark (Co-Chair) Eva Barkestad, Sweden Gordana Dragosev, Serbia Elio Drigo, Italy Maria Carrion Torre, Spain Lothar Ullrich, Germany TBA, Finland Anne Kokko, Finland Mette Ring, Denmark Lisbeth Grenager, Norway Mette Ring, Denmark

International Scientific Committee John W. Albarran, UK (Co-Chair) Ingrid Egerod, Denmark (Co-Chair) Tom Andrews, Ireland Carmen Asian, Spain Aysel Badir, Turkey Ingegerd Bergbom, Sweden Maureen Coombs, UK Maureen Coombs, UK Elizabeth Papathanassoglu, Greece Elizabeth Papathanassoglu, Greece Sissel Lisa Storli, Normay SisselSamuelsen Lisa Storli, Sweden Norway Karin TBN, Scandinavia Leanne Langhorn, Denmark

CALL FOR ABSTRACTS The International Scientific Committee welcomes abstract submissions of relevance to critical care nursing. The congress aims to cover the broad spectrum of the critical care disciplines. Therefore, we encourage colleagues working in intensive care, cardiac care, anaesthesia, emergency care, recovery room, and high care to submit abstracts.

The abstracts should fit into the major congress streams: o o o o o

Creativity in Clinical Practice and Safety Improvement Health Informatics & Technology Education Innovations and Developments to Support Practice Family Involvement and Cross Cultural Care Issues Research, Evidence-Based Care, and Role Development

The abstracts will be subject to blind peer review and authors will be notified within four weeks of closing date. Authors may submit abstracts to present either as an oral presentation or a poster presentation.

Abstracts can only be submitted online via the congress website and must be written in English. Specific details on how to submit and to write an abstract are available on the congress website: www.efccna2011.dk Successful authors must register as a congress delegate in order to be eligible to present their abstract.

DEADLINE ABSTRACT SUBMISSION: 15 September 2010

EfCCNa & FSAIO SCHOLARSHIP AWARDS EfCCNa and FSAIO are offering six Scholarships Awards. Each Award is worth â&#x201A;Ź500. Three for Scandinavian delegates and three for European (except Scandinavian countries) delegates.

To apply, those submitting an abstract online can indicate whether they wish to be considered for the (a) Young Scientist Award, (b) Best Practice Award, or (c) Educational Innovation Award.

KEY DATES 15 September 2010

Deadline abstract submission

15 October 2010

Notification of abstract acceptance

1 November 2010

Deadline early registration

24-26 March 2011

4th EfCCNa Congress & FSAIO Spring Congress

OFFICIAL LANGUAGE The official congress language is English.

GENERAL INFORMATION Detailed information on abstract submission, scientific program, registration, accommodation, and travel is available on the congress website: www.efccna2011.dk

CONGRESS OFFICE Van Hauen Conference Aps Amaliegade 36 1256 Copenhagen Denmark Phone: +45 (0)33 14 00 50 Fax:

+45 (0)33 14 57 50

E-mail: svh@vanhauen.dk

New Powerful Temperature Management Warning Unit

New Bair Hugger serie of Under Body Blankets Pediatric - Large Pediatric - Adult Spinal - Lithotomy - Full Access

Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk

+45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 tgm@tgm-teknik.dk

Magasinpost: Dråben Danmark, Agerbølparken 26, 7323 Give

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` " `a^` ^cY bZY \dYZ ^YZZg