Dråben 2014/4 by Redaktør/Dråben

ISSN 0904-0641

SIRK ANÆS

Tidsskrift for anæstesi- intensivog opvågningssygeplejersker

29. årgang . December 2014 . Nr. 4 www.draabendanmark.dk

A NM

DRÅBEN DANMARK

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

FLOW-i Anesthesia Delivery System with Automatic Gas Control AGCTM

Performance Redefined Discover how FLOW-i anesthesia performance with AGC makes a difference to your patients. For more information on FLOW-i with AGC visit agc.maquet.com or scan the QR-Code:

Maquet | The Gold Standard Maquet Danmark A/S • Industriparken 44B, 1. sal. • 2750 Ballerup danmark@maquet.com • Tel.: +45 25 62 42 16

DRÅBEN DANMARK Tidsskrift for anæstesi- intensivog opvågningssygeplejersker

www.draabendanmark.dk Ansvarshavende redaktør og forretningsfører: Jan Normann Kristensen Agerbølparken 26, 7323 Give Tlf.: 75 73 51 95 E-mail: draaben@stofanet.dk

Redaktion: Artikler og lign. sendes til: Peter Brusgaard H.C. Andersens Vej 265 9800 Hjørring Tlf.: 30 25 88 47 E-mail: brusgaard@has.dk

Kontaktperson FSAIO - Dråben: Marie Damgaard Winther Toelhøjvej 15B, 9800 Hjørring Tlf. 60930568 E-mail: mada@rn.dk

Postadresse: »DRÅBEN« Danmark Agerbølparken 26 7323 Give Telefon 75 73 96 06 Telefax 75 73 96 06 Postgironr. 8 51 83 35

Hanne Langkilde Lauesen E-mail: hannsoer@gmail.com

Henvendelse til FSAIO - se under bestyrelsen

Marianne Rasmussen E-mail: marianne_rasmussen1@ hotmail.com

Oplag: 3.300 stk.

Årsabonnement: kr. 100,- excl. moms

Jytte Dusgaard E-mail: frudusgaard@hotmail.dk

Tryk: Eurographic Online

Maj Britt Wranér E-mail: wraner@mail.tele.dk

Trykklare annoncer: Sendes på mail til Eurographic Online, cr@eg-o.dk

Abonnement: Danmark - Grønland - Færørerne

Kr. 125,- incl. moms

Udlandet (høje portoudg.)

Kr. 250,-

Indholdsfortegnelse

Side

Nyt fra redaktionen - et ”historisk” blad.............................................. 6

Formanden har ordet......................................................................... 9 Water, water ev’rywhere – Om risikoen ved protraheret, målrettet væsketerapi af kritisk syge............................... 10 Mobilisering af patienter i Ekstra Corporal Membrane Oxygenation Behandling (ECMO).................................... 16 ”Validering af det non invasive termometer Thermofokus 0800H5”...................................................................... 28 Bestyrelsen har ordet......................................................................... 44 - Opslagstavlen - Referater konferencer - Forårslandskursu - Modtagere af Studiestøtte 2014 Vejledning for indlæg i Dråben........................................................... 74

Nyt fra redaktionen – et ”historisk” blad Der er to grunde til at vi kalder dette nummer af Dråben ”historisk”: 1 Redaktionen har besluttet, at der i løbet af nogle år skal tilføres bladet ”nyt blod”. Det indebærer, at vi i første omgang ønsker at finde to nye FSAIOmedlemmer til redaktionen. Det skyldes dels specialeskift, og dels et ønske om generationsskifte. Vi håber at finde to kolleger der har lyst til, og interesse i at arbejde med Dråben, sammen med tre fra den nuværende redaktion. Se opslag længere fremme i bladet. 2 Vi bestræber os på, i videst muligt omfang at bringe artikler/ indlæg der gerne skulle gøre os opdaterede/orienterede inden for de relevante specialer. Som noget nyt/anderledes, vil vi i de kommende numre af Dråben bringe artikler med et spændende og tankevækkende historisk indhold. Indhold der relaterer til vores fag i et historisk perspektiv Vi har været så heldige, at få lov til at bringe nogle artikler af Preben G Berthelsen. MIA, Director DCAH.

PROGRESSA ™ Progressa™ er de stigende stigende krav krav til til er sengen sengen som som opfylder opfylder de plejepersonalet, patienter og og sundhedsfaciliteter. sundhedsfaciliteter. Sengen Sengen plejepersonalet, patienter understøtter evidensbaseret implementering implementering af af et et progressiv progressiv understøtter evidensbaseret mobilitetsprogram. mobilitetsprogram. De integrerede funktioner i sengen hjælper plejepersonalet med at opretholde opretholde den den optimale optimale terapeutiske terapeutiske behandling behandlingog og hjælpe med med til hjælpe til at at genoprette genoprette mobilitet mobilitetfor forde deat atminimere minimere risikoen for for komplikationer. risikoen komplikationer. StayInPlace™, som er er en en vigtig nyskabelse og og er er en en StayInPlace™, som vigtig nyskabelse banebrydende teknologi, der der forhindrer forhindrer at at patienten patientenskal skal banebrydende teknologi, glide og minimerer minimerer derved derved behovet behovet for for omplacering omplaceringaf af glide og patienten. patienten. Ønsker De De nærmere om hvad Ønsker nærmere dialog dialog og og information information om hvad Progressa™ kan kan tilføre, tilfører,kontakt kontaktPreben PrebenBuch Buch Progressa™ Christensen: Christensen: preben.buchchristensen@hill-rom.com

NORDISK BØRNEANÆSTESIKURSUS FOR ANÆSTESISYGEPLEJERSKER OG ANÆSTESIOLOGER KØBENHAVN, RIGSHOSPITALET 17.-19. APRIL 2015

Second announcement Program • Børns anatomi og fysiologi v/ overlæge Steen Hertel, neonatalklinikken, Rigshospitalet

• Neonatal genoplivning v/ afdelingslæge Morten Breindahl, neonatalklinikken, Rigshospitalet

• Anæstesi til ikke-hjertekirurgi hos hjertesyge børn v/ professor Hanne Ravn, thoraxanæstesiologisk afd., HJE, Rigshospitalet

• Controlled rapid sequence induction and intubation v/ professor Markus Weiss MD, Kinderspital, Zürich

• Sygeplejerske ude i verdens brændpunkter v/ anæstesisgpl. Anja Stubager, AN-OP, HOC, Rigshospitalet

• Ufrivillig fastholdelse af det urolige barn v/ vejleder, anæstesisgpl. Lars Falcon, MKS, AN-OP, JMC, Rigshospitalet

• Det neurosyge barn v/ anæstesisgpl. Ole Marding, neuroanæstesiologisk klinik, NEU, Rigshospitalet

• From Myths, Morphine and Magic. Managing acute pain in infants and children v/ Dr. Stefan J Friedrichsdorf, MD, Childrens Institute for Pain and Palliative Care (CIPPC), Minneapolis

• It’s just a quick poke, right? Managing needle pokes in infants and children v/ Dr. Stefan J Friedrichsdorf, MD, Childrens Institute for Pain and Palliative Care (CIPPC), Minneapolis

• Luftvejshåndtering v/ overlæge Rolf Holm Knudsen, AN-OP, HOC, Rigshospitalet

• The laryngeal mask airway in paediatric practice: pros and cons v/ Dr Liam Brennan FRCA, Consultant paediatric anaesthetist, Addenbrookes Hospital, Cambridge

• Væske- og blodkomponent-terapi v/ afdelingslæge Jakob Stensballe, AN-OP, HOC, Rigshospitalet

• Traumemodtagelse og transport v/ afdelingslæge Per Bredmose, Universitetshospitalet, Oslo

• Anæstesi til laparoskopisk/robotkirurgi v/ overlæge Torsten Lauritsen, AN-OP, JMC, Rigshospitalet

www.boerneanaestesi.dk Arrangører: Anæstesiklinikkerne i Juliane Marie Centret og HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, København

Formanden har ordet - december 2014 For første gang i vores historie har vi været nødt til at aflyse et fagligt arrangement p.gr.a. for få tilmeldte. Det har vi selvfølgelig analyseret og prøvet at drage en lære ud af. Vi tror ikke, at det skyldes manglende interesse, da vores arrangementer sædvanligvis er godt besøgt og får virkelig gode tilbagemeldinger. I efteråret har der på landsplan været et stort udbud af fagdage og det har mange steder været svært at undvære sygeplejersker til kursusvirksomhed. Vi råder bod på det og har planlagt et 2 dages landskursus spækket med gode undervisere i fælles- og parallelsessioner. Samtidig kan vi fejre vores samarbejdspartner Dråbens 30 års jubilæum. Landskurset bliver holdt på hotel Munkebjerg i Vejle og finder sted 19-20. marts 2015. Og nu til noget helt andet: Nu er det snart 2 år siden, at FSAIO blev medlem af DASYS, som er en paraplyorganisation for alle de faglige selskaber i DSR. Hvad har det betydet for os og vores medlemmer?

Vi bliver i langt højere grad hørt i det politiske arbejde og vores viden og kompetencer efterspørges – f.eks. når nationale kliniske retningslinjer sendes i høring eller når fagpersoner skal udpeges til råd og arbejdsgrupper. Som bestyrelse har vi ikke mulighed for at løfte denne opgave alene. Som jeg før har skrevet i denne rubrik, har vi lyst til og brug for at inddrage vores medlemmer. Vi vil på vores hjemmeside www. dsr.dk/fsaio lave en rubrik med aktuelle emner i høring og høringsfrister og sende en e-mail ud til de, som er tilmeldt ”Nyheder”. Alle kan byde ind med kommentarer og forslag, som jeg samler og videresender til relevant modtager. Med chancen for praksisrelateret input vil retningslinjer i højere grad forankres i klinikken og umiddelbart komme patienterne til gavn. FSAIOs bestyrelse ønsker alle medlemmer en glædelig jul samt et godt nytår 2015

Water, water ev’rywhere – Om risikoen ved protraheret, målrettet væsketerapi af kritisk syge Preben G. Berthelsen, MIA p.g.berthelsen@dadlnet.dk. “It drives you mad, water, water ev’rywhere. Not a drop to drink. So tell me now Oh, what else can a poor fellow do But sit right down and think.” Da Tommy Steele i 1957 skrev og sang hittet ”Water, water ev’rywhere” tænkte han ikke på et hyppigt resultat af dage varende intensiv væskebehandling af kritisk syge. At det ofte ender med vand – om ikke overalt så i hvert fald i interstitiet – er nu velkendt. Også at tilstanden har en dårlig prognose. Det er derfor et godt forslag to ”sit right down and think”. Jeg tror, at tre forhold betyder, at der er en betydelig risiko, for at kritisk syge patienter bliver ødematøse. Væskebehandlingen startes for sent, vedligeholdes på et for højt niveau for længe og baserer sig på en utidssvarende fysiologisk teori. Denne artikel handler ikke om den rettidige akutte resuscitative væskebehandling af den kritisk syge patient. Hvis den fornødne omhu udvises i optakten til kritisk sygdom, så vil det være en altafgørende faktor i at for-

bedre prognosen. I den akutte fase (første 6 timer) er rigelig væskeindgift (+ relevante antibiotika) af den største betydning for patientens overlevelse. Men i dagene derpå, især når den primære indsats har været for apatisk, er risikoen stor for udbredt endothel/glycocalyxskade med interstitiel og intracellulær overhydrering til følge. You don’t have to swell to get well Det er kommet på mode at væsketerapi af kritisk syge vejledes af fluid responsiveness tests. (Om at vurdere behovet for væske. SFAI-tidningen 2011;17(2):118 – 9) Ved disse tests undersøges hjertets reaktion på et øget venøst tilbageløb enten ved en væskebolus eller en autotransfusion (benløft). Resultaterne angives f. ex. som PPV (pulse pressure variation), SVV (stroke volume variation), SPV (systolic pressure variation) eller lign. afhængigt af hvilken metode der er anvendt til at måle hjertets Frank-Starling reaktion. Testene giver et øjebliksbillede af den hæmodynamiske situation. Hos den kritisk syge med SIRS og kapillærlækage af vand og proteiner giver et sådant øjebliksbillede

netop kun et øjebliks indsigt i en løbende proces. En time senere vil fornyet testning afsløre, at effekten af væskeindgift ved SIRS sandsynligvis er kortvarig. Til gengæld er den tiltagende interstitielle overhydrering langvarig og livstruende. (Boyd et al. Fluid resuscitation in septic shock: A positive fluid balance and elevated central venous pressure are associated with increased mortality. Crit Care Med 2011;39:259-65. + mange, mange flere andre observationelle opgørelser.) Bare fordi man kan øge hjertefunktionen, er det jo ikke sikkert at man skal.Det er et problem, at vi ikke ved MacLeod ville aldrig have akcepteret permissiv hypohvor på Frank-Starling volæmi. Vi andre må overveje det. Graden af overhykurven det er mest hen- drering afspejler sygdommens sværhedsgrad (nedsigtsmæssigt at befin- brud af glycocalyx/endothelfunktionen med kapillærde sig. Undersøgelser lækage af protein og vand), men også den iatrogene fra 1980 – 90erne viste væskebehandling. Den sidste faktor kan vi påvirke. i hvert fald, at det ikke er en fordel at være på er på tide at standse den vedvarentoppen. Måske skulle man sigte efter de ekstra væskeindgift som testene den hæmodynamiske tilstand, hvor ”anbefaler”. laktat clearance netop er normal. Målrettet væskebehandling af kritisk syge er en smuk ide – Sirenernes sang ”Say WHEN, Man!!” lokkende og forførende. Men However Hvornår er nok, nok? Der er indenfor beautiful the strategy, you should det sidste år publiceret mere end 200 occasionally look at the results (Winsartikler om fluid responsiveness tests ton Churchill). Og de er ikke pran– men ikke en eneste om hvornår det

gende. Det er aldrig vist, at væskebehandling, styret af fluid responsiveness tests (udover den første resuscitation), er forbundet med lavere mortalitet/ morbiditet end gængs terapi vejledt af gamle kliniske parametere som BT, puls og diureser. Om fluid responsiveness styret behandling er effektfuld efter afslutningen af den akutte sygdoms fase burde være let at afgøre. I hvert fald har gængs væskebehandling resulteret i alt for mange overhydrerede patienter med alt for høj mortalitet. Så der er god mulighed for forbedring. Indtil det bevises, at fluid responsiveness testning bedre behandlingen af kritisk syge med SIRS, er det betimeligt kun at erstatte dokumenterede væsketab således, at antallet af overhydrerings associerede dødsfald formindskes. Altså anvende ”permissiv hypovolæmi” i analogi med permissiv hypercapni ved ARDS. Øget behov for kredsløbsstimulering er nok bivirkningen, men overhydrering og noradrenalin er ikke som Skylla og Karybdis. (Arlati et al. Decreased fluid volume to reduce organ damage. A New approach to burn shock resuscitation? Resuscitation 2007;72:371 – 8. Myburgh & Mythen. Resuscitation Fluids. NEJM 2013;369:1243 – 50.) Starling’s parakapillære kredsløb, SAFE, 6S og CHEST I årtier har det været god latin at erstatte blod- eller plasmatab med 3 – 4 gange så meget isotont saltvand eller Ringer acetat/ laktat. Baggrunden for denne praksis har været Ernest Henry Starlings mere en 100 år gamle teori om kapillærfunktionen (On the Absorption

of Fluids from the Connective Tissue Spaces. J Physiol 1896;19:312 – 26). Ifølge Starlings model fordeler isotone krystalloide væsker sig i blodbanen og i det interstitielle rum således, at kun 25 – 30 % forbliver i blodbanen. Tre større, aktuelle, dobbelt-blindede undersøgelser af væskebehandlingen af kritisk syge – SAFE, 6S, CHEST – har vist, at virkelighed og teori ikke stemmer overens. I klinisk praksis skal der kun anvendes 30 % mere af de tynde væsker end af albumin og HAES. I Starlings teori bestemmes væskefordelingen mellem blodbanen og interstitiet af de hydrostatiske gradienter og de kolloidosmotiske kræfter. I den arterielle ende af kapillæret filtreres væske fra blodet til interstitiet, og i den venøse ende re-absorberes det meste til blodbanen. To forhold betyder, at dette ikke er helt dækkende for begivenhederne. 1. Indersiden af kapillærerne er dækket af glycocalyxlaget. Det var ukendt på Starlings tid. Det er derfor nu nødvendigt at modificere den klassiske ligning. Det er blevet klart, at det er forskellen i kolloidosmotisk tryk i plasma og den osmotiske effekt af den uhyre ringe proteinkoncentration, somfindes mellem endothelcellerne og glycocalyxlaget, som skal indgå som sidste led i ligningen og ikke interstitiets kolloidosmotiske effekt. Resultatet er, at der ved normalt vasculært tryk kun filtreres en ganske ringe mængde væske ud af kapillæret. Tynde væsker bliver altså helt overvejende i karbanen, når blot det hydrostati-

dexdor® (dexmedetomidin) forbedrer patientbehandlingen og resultatet ved at: • Patienten er rolig og kan samarbejde 1, 2 • Forbedre patientenes evne til at kommunikere 1, 2 • Lette ekstubation 1, 2

1. Riker RR, et al. JAMA. 2009;301(5):489-99. 2. Jakob SM, et al. JAMA. 2012;307(11):1151-60. Orion Pharma A/S, Møllevej 9 A, 2990 Nivå www.orionpharma.dk | www.dexdor.eu

RETTET TIL SUNDHEDSPERSONER:

Forkortet produktresumé for dexdor 100 mikrogram/ml, koncentrat til infusionsvæske (dexmedetomidin) Indikationer: Til sedation af voksne patienter på intensivafdeling, der har behov for et sedationsniveau, der ikke er dybere end opvågning ved verbal stimulering (svarende til Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS) 0 til -3). Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller fl ere af hjælpestofferne. Udtalt hjerteblok (af II. eller III. grad), medmindre der behandles med pacemaker. Ukontrolleret hypotension. Akutte cerebrovaskulære tilstande. Bivirkninger: Meget almindelig: bradykardi, hypotension, hypertension. Almindelig: hyper-/hypoglykæmi, agitation, myokardieiskæmi eller myokardieinfarkt, takykardi, kvalme, opkastning, mundtørhed, abstinenssyndrom, hypertermi. Ikke almindelig: metabolisk acidose, hypoalbuminæmi, hallucination, AV-blok (I. grad), nedsat minutvolumen, dyspnø, abdominal distension, uvirksomt lægemiddel, tørst. Særlige advarsler: Beregnet til anvendelse på intensivafdeling. Må ikke anvendes som inducerende stof til intubation eller til at fremkalde sedation sammen med muskelrelaksantia. Bolus- eller støddosis frarådes. Ikke egnet som monoterapi ved status epilepticus. Forsigtighed ved behandling af patienter med bradykardi, hypotension, hypovolæmi, rygmarvsskade og alvorligt nedsat leverfunktion. Dexdor kan nedsætte den cerebrale blodgennemstrømning og intrakranielt tryk, og dette skal tages i betragtning ved valg af behandling (forsigtighed ved neurologiske forstyrrelser og hovedskader). Ved brat seponering efter langvarig behandling har α 2-agonister sjældent været sat i forbindelse med abstinensreaktioner. Denne risiko skal overvejes, hvis patienten udvikler agitation og hypertension kort efter seponering af dexmedetomidin. Kombination med betablokkere kan medføre hypotensiv virkning og bradykardi. Det vides ikke, om dexmedetomidin er sikkert at anvende ved malignt hyperthermi-sensitive personer, hvorfor det frarådes. Interaktioner: Der er ikke påvist farmakokinetiske interaktioner mellem dexmedetomidin og isofluran, propofol, alfentanil og midazolam. Farmakodynamiske interaktioner ved samtidig administration af dexmedetomidin kan det dog være påkrævet at reducere dosis af enten dexmedetomidin eller det samtidige anæstetikum, sedativum, hypnotikum eller opioid. Dosering og indgivelsesmåde: Kun til

hospitalsanvendelse. Fortyndes* inden i. v. administration. Intuberede og sederede patienter: initial infusionshastighed på 0,7 mikrogram/kg/t (kan reduceres ved svækkede patienter). Derefter trinvis tilpasning til 0,2-1,4 mikrogram/ kg/t (1,4 mikrogram/kg/t bør ikke overskrides). Ved inadækvat sedationsniveau med maksimal dosis skiftes til alternativt sedativum. Indtil der er klinisk virkning af Dexdor, kan der administreres propofol eller midazolam, hvis det er nødvendigt. Behandlingsvarighed revurderes jævnligt. Ved nedsat leverfunktion overvejes reduceret vedligeholdelsesdosis. Ældre patienter: normalt kræves ingen dosisjustering. Nedsat nyrefunktion: ingen dosisjustering. Nedsat leverfunktion: anvendes med forsigtighed. Evt. reduceret vedligeholdelsesdosis. Børn: der kan ikke gives dosisanbefalinger for børn <17 år. *Fortynding med enten glucose 50 mg/ml (5%), ringerlaktat, mannitol eller natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) injektionsvæske, opløsning. Overdosering: Hyppigste symptomer er bradykardi, hypotension, oversedation, somnolens og hjertestop. Kardiovaskulære symptomer behandles som klinisk indiceret. Sinusarrest ophæves spontant med eller responderer på behandling med atropin og glycopyrrolat. Graviditet: dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet. Den potentielle risiko for mennesker kendes ikke. Må kun anvendes på tvingende indikation. Amning: dyrestudier har vist udskillelse i modermælk hos rotter. En risiko for spædbørn kan ikke udelukkes. Der skal tages en beslutning om ophør af amning eller af behandling. Fertilitet: I dyrestudier med rotter sås ingen virkning på fertilitet. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Ikke relevant. Pakninger og priser: (uge 42/43 2014 (AIP)): 5 x 2 ml ampuller kr. 881,78, 25 x 2 ml ampuller kr. 4408,91, 4 x 4 ml hætteglas kr. 1410,85, 4 x 10 ml hætteglas kr. 3527,13. Pakninger og priser (uge 42/43 2014 (AUP)): 5 x 2 ml ampuller kr. 1.125,55, 25 x 2 ml ampuller kr. 5.637,90, 4 x 4 ml hætteglas kr. 1.793,80, 4 x 10 ml hætteglas kr. 4.392,00. For dagsaktuelle medicinpriser se venligst www.medicinpriser.dk. Udlevering: BEGR. Tilskudsberettiget: Nej. Indehaver af markedsføringstilladelse: Orion Corporation, Orionintie 1, FI-02200 Espoo, Finland.

Produktinformationen er forkortet. Et fuldstændigt produktresumé kan rekvireres hos Orion Pharma A/S, Møllevej 9 A, 2990 Nivå, telefon 4912 6600. Oktober 2014

Orion Pharma | Møllevej 9A | 2990 Nivå | Tlf.: 4912 6600 | www.orionpharma.dk

ske tryk er lavt til normalt. (Levick & Michel. Microvascular fluid exchange and the revised Starling principle. Cardiovasc Research 2010;87:198 – 210). Hvis det intravasculære tryk imidlertid øges ud over det normale – som f. ex ved en væskebolus – så stiger filtrationen af væske ud i interstitiet proportionalt med den vasculære trykstigning. 2. Infunderet væske påvirker ikke alle organer på samme måde. I organer, som kun i begrænset omfang kan ændre volume, som f. ex. lever, nyre og hjerne (stramme bindevævskapsler og ossøse forhindringer), er der kun mulighed for en ringe øgning af den interstitielle væskemængde, mens der i muskler, lunger og mave-tarm er mulighed for en betydelig øgning af det interstitielle vandindhold. Det betyder, at fordelingsvolumnet kun er ≈ 6 – 8 liter, og ikke de 15 liter vi normalt regner med. Derfor er infusion af isotone saltopløsninger mere effektive, end man skulle forvente ud fra

forestillingen om, at alle kapillærer/ organer reagerer ens på væskeinfusioner. (Woodcock & Woodcock. Revised Starling equation and the glycocalyx model of transvascular fluid exchange: an improved paradigm for prescribing intravenous fluid therapy. Brit J Anaesth 2012;108:384 – 94. Hahn RG. Volume kinetics for infusion fluids. Anesthesiology 2010;113:470 – 81) Mon ikke vores velindlærte fordom, 1:3 – 4 liter reglen, har bidraget til den overhydreringsepidemi, som hærger mange kollegers intensiv afdelinger. Postscriptum I The Enchantress of Florence skrev Rushdie: ”Without water, we are nothing. Even an emperor, denied water, would swiftly turn to dust. Water is the real monarch and we are all its slaves.” Men han glemte et nota bene: Alting – altid med måde. Kiilde: SFAI-Tidningen Nr 1 2014.

Mobilisering af patienter i Ekstra Corporal Membrane Oxygenation Behandling (ECMO) Af Annette Benda, Intensivsygeplejerske og Laura Kristine Bech, Intensivsygeplejerske Resume: Denne artikel handler om hvordan vi gennem det sidste år har arbejdet målrettet på at mobilisere patienter i ECMO behandling. Tidligere var denne patientgruppe kendetegnet ved at være dybt sederet under hele deres forløb i ECMO behandling. Dette resulterede i nedsat funktionsniveau med et langt rehabiliteringsforløb som konsekvens. Formålet har derfor været at øge opmærksomheden på rehabilitering og forkorte rehabiliteringsforløbet for denne gruppe af patienter gennem en målrettet indsats fra et team af sygeplejersker med speciel fokus på ECMO behandling. Hvad er ECMO: Ekstra Corporal Membrane Oxygenation (ECMO) er en teknik, der benyttes til at assistere patienter med svær, men midlertidig (reversibel) respiratorisk- og/eller kardielt svigt. ECMO er en assist maskine, der overtager hjerte-/lungefunktionen mens organerne heler og er derfor en livsreddende behandling. Behandlingen indebærer at patien-

tens blod ved hjælp af en pumpe, sender blodet gennem en kunstige lunge (oxygenatoren). Samtidig fjernes kuldioxiden, blodet opvarmet og returnerer herefter til patienten (1) Der findes to former for ECMO behandling. Veno/arteriel (V/A) EMCO og veno/venøs (V/V) ECMO. V/A ECMO anvendes til patienter med kardielt og evt. respiratorisk svigt. Her returneres det oxygeneret blod i en arterie ( bærende cirkulation). V/V ECMO anvendes udelukkende til patienter med respiratorisk svigt, og her anvendes ingen kardiel support. Det oxygenede blod returneres her i en vene. Denne artikel handler primært patienter med respiratorisk svigt i V/V ECMO-behandling. Det kan være patienter med kronisk respiratoriske lidelser, der afventer lungetransplantation eller patienter med akut respiratorisk svigt eks. ARDS. Indikationerne for ECMO grundet respiratorisk svigt er: • Hypoxisk respiratorisk svigt med forventet mortalitet > 80 procent

uden ECMO behandling Pa02 < 11 kPa ved FiO2 > 0,9 • Svær CO2-retention med PaCO2 > 10 kPa og/eller pH < 7,20 [2]. Præsentation: På Thorax Intensiv afdeling er der 23 sengepladser. Der er indlagt patienter med både korte og længerevarende komplicerede postoperative forløb indenfor hjerte– og lungekirurgi. Afdelingens vigtigste funktioner er blandt andet transplantation af hjerte og lunger (landsdækkende funktion for lungetransplantation), samt behandling af patienter i ECMO. Gennem de sidste 3 år har afdelingen haft et team, der specielt varetager plejen af patienter i ECMO-behandling. Et team på omkring 32 sygeplejersker og en lægegruppe uddannes i at varetage den specielle behandling – og plejeopgaver, patienter i ECMO-behandling kræver. Afdelingen har ca. 20 patienter i ECMO-behandling om året. Introduktion: Patienter med behov for ECMO behandling er kritisk syge og har ofte lange indlæggelsesforløb på intensiv afdeling. Disse patienter har tidligere været og er stadig kendetegnet ved, at være dybt sederet og immobiliseret gennem hele deres forløb i ECMO. Neuromuskulær svaghed og svækket fysisk funktion er hyppige komplikationer hos denne gruppe af patienter og er en stor udfordring i rehabiliteringen[3]. Trods fokus på mindre sedering og øget mobilisering af kritisk syge patienter på intensiv afdelinger, har der tidligere manglet viden om, hvorvidt det er sikkert at mobilisere patienter i

ECMO behandling. En større viden om ECMO behandling, specialist teams og bedre placering af kanyler, har dog i dag gjort, at vi har et mere sikkert afsæt når det drejer sig om at mobilisere patienter i ECMO behandling. Tidligere var mange patienter kanyleret i lysken, hvorved mobiliseringen var besværliggjort grundet risiko for accidentiel dekanylering eller at kanylen kinkede. Nu tænkes moblisering mere ind i behandlingen og flere patienter kanyleres derfor med et dobbeltlumen kateter i halsen (indlagt via v. Jugularis interna dext) Overvejelserne omkring mobilisering af patienter i ECMO behandling på afdelingen begyndte efter et studiebesøg på Karolinska Sykehus i Stockholm, Sverige i oktober 2009. Her blev vi præsenteret for vågne patienter i ECMO behandling, hvilket var til stor inspiration, da vi ikke tidligere havde set den mulighed at patienter i ECMO behandling kan være vågne. Vi har sidenhen deltaget på ECMO- konferencer i både Rom og Stockholm, hvor vi har erfaret, at der er en stigende tendens til at mobilisere patienter i ECMO behandling. Overvejelserne kom som et naturligt skridt i det videre arbejde med mobilisering af intensive patienter, eftersom vi siden 2010 har arbejdet målrettet på mindre sedering og derved mere vågne patienter. Vi har anvendt sedations strategien, udarbejdet af Dansk selskab for anæstesiologi og intensivmedicin i 2010[4,5]. Formålet var at anvende sedativa i lavest mulig dosering og skabe en ensartet praksis af høj kvalitet, vedrørende brugen af analgetika og sedativa hos den kri-

tisk syge patient på intensiv afdeling. Derudover har vi sideløbende, i afdelingen kørt et mobiliseringsprojekt, Early Mobilisering in Intensiv Therapy, som har haft til hensigt at forbedre patientens fysiske og psykiske funktionsniveau, gennem tidlig systematisk mobilisering. Projektet er et samarbejde med Intensiv afdeling, Slagelse sygehus, og er inspireret af de mange studier, der viser at tidlig mobilisering af kritisk syge patienter har en positiv effekt på patienternes fysiske og psykiske funktionsniveau. Projektets resultater foreligger endnu ikke, men har til formål at validere et mobiliseringsprogram og efterprøve den hypotese, at tidlig systematisk mobilisering er sikkert, reducerer patienternes indlæggelsestid og giver hurtigere tilbagevenden til selvstændigt funktionsniveau og hermed en forbedret livskvalitet. Netop det lange intensive forløb for patienter i ECMO behandling og den manglende mobilisering fordrer øget opmærksomhed på rehabiliteringen. En patientgruppe i V/V ECMO behandling, er patienter der afventer en lungetransplantation( ”bro til transplantation”). En del af patienterne kommer på intensiv afdeling, inden deres transplantation og enkelte af dem kommer i ECMO behandling, da respiratorbehandlingen ikke er et tilstrækkeligt tilbud. Disse patienter er ofte meget syge, har lange indlæggelses forløb bag sig og nedsat funktionsniveau. Deres funktionsniveau har været begrænset til at ligge i sengen eller sidde i en stol, da de ikke har luftkapacitet til at bevæge sig rundt.

Hos denne patientgruppe er det netop vigtigt at bevare deres muskelmasse og organfunktioner, således at disse ikke bliver yderligere forringet i perioden op til- og efter transplantationen [6]. Ved at målrette mobilisering tidligt i forløbet er håbet, at indlæggelsesforløbet kan afkortes og at patienterne hurtigere kan vende tilbage til et selvstændigt funktionsniveau og en forbedret livskvalitet. Formålet med mobilisering af patienter i VV ECMO: At bevare og optimere funktionsniveauet hos den kritisk syge patient som behandles med V/V ECMO. Hvad gør vi og hvordan: Vores erfaring med mobilisering af patienter i ECMO behandling kommer fra tre patientforløb i V/V ECMObehandling. To patienter afventede lungetransplantation og den tredje var en patient efter hjertekirurgi som udviklede ARDS (Akut respiratorisk distress syndrome) postoperativt. Da vi besluttede os for at vække disse patienter, med henblik på mobilisering, blev der nedsat et team af læger og sygeplejersker. I fællesskab udarbejdede de en sederings og mobiliseringsplan, som kunne effektueres, når patienterne havde stabiliseret sig på ECMO-behandlingen - typisk efter to døgn. Alle tre patienter var kanylerede med et bicavalt (dobbeltlumen) kateter ved halsen i jugularis interna dxt. og fik let sederende medicin. De var sederet med henholdsvis Remifentanyl (Ultiva®) og Dexmedetomidin (Dexdor®) samt Fentanyl. Der blev anvendt

Du skal ikke acceptere hypotermi

Stop temperaturfaldet Den perfekte løsning til enkel opvarmning - før, under og efter operationer

Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød, Danmark. T +45 48 168 268. F +45 80 88 68 09. www.molnlycke.dk Mölnlycke Health Care, BARRIER®, og EasyWarm® navne og logoer tilhører Mölnlycke Health Care Group of Companies. Copyright (2014).

Oktober 2014

RASS score ( Richmond Agitation and sedation score) dagligt og målet var at de var vågne og koopererende. For at mobiliseringen kunne blive en realitet, fik vi etableret et tværfagligt team bestående af en læge, fysioterapeut, perfusionist og to sygeplejersker. Forud for mobiliseringen, mens patienterne stadig var sengeliggende, udførte en fysioterapeut og en sygeplejerske aktive øvelser med de vågne patienter, for dermed at demonstrere for patienterne at det er muligt at blive mobiliseret trods mange invasive katetrer. Det kan være aktive øvelser som sengecykling og brug af håndvægte, og med fast træning i både dagvagt og aftenvagt. Dette med henblik på at patienterne blev i stand til at kunne bevæge sig i sengen, først med øvelser, hvor patienterne sidder på sengekant og får fornemmelse for balance og muskelkontrol, senere med henblik på at patienterne mobiliseres til stol. Når patienterne er klar til at komme ud af sengen, samles teamet og patienterne forberedes. Teamet har på forhånd fået uddelt forskellige opgaver og ansvarsområder således at mobiliseringen bliver udført sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Derudover kræver proceduren, at kanylerne er forsvarligt fikseret, så risikoen for dekanylering er minimal. Alle patienterne var kanyleret ved halsen i jugularis interna dxt, hvilket er det mest hensigtsmæssige sted i forhold til funktion og mobilisering. På billederne herunder ses det hvordan kanylerne blev fikseret til hovedet ved hjælp af en forbinding.

Erfaringen fra de tre patientforløb er, at patienterne havde en positiv oplevelse ved at bruge kroppen aktivt, ikke kun ved mobilisering men også ved de daglige planlagte øvelser. Patienterne så det helt klart som en positiv fremgang i deres sygdomsforløb, og som en god mulighed for et senere rehabiliterings forløb. Samtidig var det også en stor glæde for specielt to af patienterne at opleve en anden form for samvær med mand og børn, ved at kunne sidde i en stol frem for sengen.

Der foreligger endnu ikke mange studier omkring mobilisering af patienter i ECMO-behandling da det fortsat er forholdsvis nyt at mobilisere denne patientgruppe. Case reports og mindre valide studier tyder dog på, at patienterne får et lagt bedre og kortere indlæggelses forløb ved at målrette mobilisering og sedering til denne patientgruppe (7–9). Eftertanke: Vores mål har været at mobilisere patienter i V/V ECMO behandling. Vi mener at være nået et godt stykke vej i forhold til vores mål. Vi har udviklet sygeplejen, fordi vi har opnået større faglighed, forbedret det tværfaglige samarbejde, og praktiserede den viden vi har opbygget fra forskellige konferencer. Når vi dag har patienter i V/V ECMO behandling, har vi fokus på mobilisering og der foreligger derfor en klar plan allerede fra indlæggelsen på intensiv afdeling. Vores projekt indenfor det næste år, er at få certificerede de 32 sygeplejersker som arbejder med patienter i ECMO behandling. Formålet med certificering er at sygeplejersker ved gennemførelse af en teoretisk og praktisk prøve kvalificeres til at varetage behandling og pleje af patienter i ECMO behandling og dermed yderligere sikre kvaliteten af afdelingens ECMO behandling. Litteraturliste: 1. Annich M. G, Lynch R. W, Maclaren G, Wilson M. J, Bartlett H. R. Extracorporeal cardiopulmonary support in critical care. 4th ed. Ann Arbor, Michigan: ELSO - extra corporeal

lift support organization; 2012. 2. Finn O, Pedersen M, Benda A, Nellemann M. ECMO behandling af voksne patienter. 2013;1–44. 3. Garcia JP, Kon ZN, Evans C, Wu Z, Iacono AT, McCormick B, et al. Ambulatory veno-venous extracorporeal membrane oxygenation: innovation and pitfalls. J. Thorac. Cardiovasc. Surg. [Internet]. 2011 Oct [cited 2013 Dec 2];142(4):755– 61. Available from: http://www.ncbi. nlm.nih.gov/pubmed/21924145 4. Hein L, Nibroe H, Bundgaard H, Sygehus R, Haas I De, Iversen S, et al. Sedationsstrategi. 2010;1–56. 5. Buscher H, Vaidiyanathan S, AlSoufi S, Nguyen DN, Breeding J, Rycus P, et al. Sedation practice in veno-venous extracorporeal membrane oxygenation: an international survey. ASAIO J. [Internet]. [cited 2013 Dec 2];59(6):636–41. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih. gov/pubmed/24088903 6. Strueber M. Bridges to lung transplantation. Curr. Opin. Organ Transplant. [Internet]. 2011 Oct [cited 2013 Dec 2];16(5):458–61. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih. gov/pubmed/21897243 7. Lowman JD, Kirk TK, Clark DE. Physical therapy management of a patient on portable extracorporeal membrane oxygenation as a bridge to lung transplantation: a case report. Cardiopulm. Phys. Ther. J. [Internet]. 2012 Mar [cited 2013 Dec 2];23(1):30–5. Available from: http://www.pubmedcentral. nih.gov/articlerender.fcgi?artid=328 6498&tool=pmcentrez&rendertype =abstract

8. Rahimi RA, Skrzat J, Reddy DRS, Zanni JM, Fan E, Stephens RS, et al. Physical rehabilitation of patients in the intensive care unit requiring extracorporeal membrane oxygenation: a small case series. Phys. Ther. [Internet]. 2013 Feb [cited 2013 Dec 2];93(2):248–55. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih. gov/pubmed/23104895

9. Rehder KJ, Turner DA, Hartwig MG, Williford WL, Bonadonna D, Walczak RJ, et al. Active rehabilitation during extracorporeal membrane oxygenation as a bridge to lung transplantation. Respir. Care [Internet]. 2013 Aug [cited 2013 Dec 2];58(8):1291–8. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23232742

Kom direkte på Dråbens hjemmeside med din smartphone

Dråben følger med tiden J

Dråben følg

QR kode til Dråbens hjem 22

Effektive kontinuerlige kompressioner Fuld energy op til 360 joule Direkte kontakt med sygehuset For hver enkelt patient som behøver det

Lifesaving Innovations from Physio-Control Kontakt oss for demonstrasjon og informasjon av våre siste å unike innovative løsninger

True CPR™ Coaching device For mer informasjon kontakt din Physio-Control representant eller ring kundeservice på telefonnummer:

69 60 70 58

www.physio-control.dk

Hvorfor en DCO-app med actioncards med donordetektion og donorterapi ? Dansk Center for Organdonation har udviklet et app med actionscards til donordetektion og donorterapi: 1) For at hjælpe hospitalerne med at leve op til den nationale målsætning på området for organdonation. Målsætningen er, at ingen potentielle donorer overses på landets hospitaler, at der i alle relevante tilfælde

tages stilling til om et organdonationsforløb er en mulighed og at transplantationscentret altid kontaktes, når afdelingen har identificeret en potentiel donor.

2) Muligheden for organdonation forekommer sjældent i den enkelte afdeling og det er vanskeligt at opnå og fastholde en viden og erfaring på området. App’en er det praktiske redskab, som skal gøre det enkelt og overskueligt for lægerne og sygeplejerskerne at arbejde efter de udviklede actionscards. 3) App’en er begyndelsen på, at DCO benytter og udnytter de mange muligheder og funktionaliteter der er i smartphone og som app-universet tilbyder. At inkorporere digitale redskaber og håndholdte devices i på landets hospitaler er en tendens lige nu, som inden for kort tid bliver standard og arbejdsredskaber og -metoder, som fremtidens personale skal bruge. DCO fremtidssikrer med app’en, at arbejdet med organdonation på hospitalerne følger med tiden og bliver en del af en samlet digital værktøjskasse personalet får stillet til rådighed,

OxyMask, åben Iltmaske: •Effektiv ved både oral samt nasal vejrtrækning •CO2 retention umulig •Kommunikation med patient •Drikke med maske på •Gastroskopi mulig med maske

For nærmere oplysninger: MedCore Danmark Tlf: (+45)36456517 www.medcore.dk

OxyMask leverer FiO2 fra 24-90% Konstruktionen af masken styrer flowet så en høj koncentration af ilt sikres foran næse og mund.

Flow i OxyMask

Derfor kan masken sikre effektiv ilttilførsel selvom den er åben.

Flow

FiO2

24-27%

27-32%

30-60%

33-65%

36-69%

48-80%

10L

53-85%

12L

57-89%

>15L

60-90%

”Validering af det non invasive termometer Thermofokus 0800H5” - Et case kontrol studie

Claus Rosenby Mortensen, Master i klinisk sygepleje, SD Nykøbing Sygehus. Marianne Vámosi, Lektor, Ph.D, Institut for Folkesundhed, Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet. ABSTRACT Baggrund Siden 2010 har anvendelse af rektale temperaturmålinger som non-invasiv målemetode været anbefalet (1). Andre metoder ikke været anbefalet, da disse har været vurderet for usikre til registrering af den ønskværdige kernetemperatur, som måles i arteria pulmonalis. Den kliniske retningslinje for tidlig opsporing af kritisk sygdom indeholder blandt andet systematiske observationer med vitalparametre som eksempelvis temperaturmåling (2). Formålet med det kliniske studie har været at undersøge validiteten af et nyt pandetermometer Thermofokus 0800H5 i forhold til det rektale termometer Terumo–digital c405 Metode Et nyt termometer Terumo-digital c405 er produceret i Italien og er blevet testet som et case-kontrol studie: Hver deltager har fået målt temperaturer ved hjælp af to forskellige typer termometre (Thermofokus 0800H5 og

Terumo–digital c405), hvorefter temperaturerne af de to forskellige termometre er blevet sammenlignet. Der er foretaget 230 målinger på 35 patienter, der alle har været indlagt på geriatrisk afdeling på Nykøbing F. sygehus. Følgende statistiske analyser er anvendt: Normal fordeling, Standard Difference, Analyse af varians (ANOVA), Pearsons korrelationskoefficient, Parret T-test, P-værdi og BlandAltman. Statistik programmet R version. 3.0.0 er anvendt. Resultat I dette studie har analysen af Thermofocus 0800H5 og Terumo–digital c405 og vist standard deviasion (SD) på ± 0,46. ANOVA analysen viste en styrke (p værdi) p < 0,05, den parrede t-test analyse p < 0,005 samt en middeldifference (mean difference) på 0,09. Pearsons værdi r = 0,46 med p < 0,001. BlandAltman analysen blev beregnet til standarddifference (SD) SDDiff =

0,478. Der viste sig at være god sammenhæng mellem måledata. Konklusion Resultatet af analysen viste, at hverken Thermofocus 0800H5® eller Terumo– digital c405 kunne gengive kernetemperaturen fuldstændigt. Analyse af temperaturtendensen på Thermofocus 0800H5® samt Terumo–digital c405 kunne dokumentere ensartet difference i målingerne, hvorfor begge termometre synes at være lige anvendelige ud fra et klinisk perspektiv. Artikel Baggrund De danske kliniske retningslinjer fra Nationalt Clearinghouse har anbefalet rektal temperaturmålinger som noninvasiv målemetode (1). Andre metoder har hidtil ikke været anbefalet, da disse har vist sig for usikre til registrering af den ønskværdige kernetemperatur. For en række patienter har rektal temperaturmåling imidlertid vist sig problematisk, da målemetoden kunne opleves som påtrængende og ubehagelig (3). Derfor har det været nødvendigt at finde et alternativ til den rektale målemetode, men med samme præcision og validitet. I dette studie er der foretaget test af følgende to termometre: Thermofocus 0800H5® et infrarødt termometer, der kan måle temperaturen på panden. Terumo – digital c405 2011b2 anvendes som rektaltermometer.

Formål Formålet med dette studie: • At undersøge validiteten af Thermofocus 0800H5® sammenlignet med rektal temperatur målt med Terumo – digital c405 2011b2 i klinisk praksis. • At undersøge hvorvidt anbefalingerne fra den kliniske retningslinje for non-invasiv temperaturmåling vil inkludere eller ekskludere anbefalingerne omkring Thermofocus 0800H5® og dermed finde et alternativ til den nuværende rektalmåling temperaturmåling. • At undersøge evidensen for anvendelsen af infrarødt termometer i klinisk praksis. • At undersøge forudsætningerne for, at Thermofocus 0800H5® vil kunne anvendes i klinisk praksis og sammenholde disse med rammerne for anvendelsen af Terumo – digital c405 2011b2. Design og Metode Pilotstudie På Viborg sygehus blev der udført pilotstudie med 39 målinger, hvor esophagustemperatur blev sammenlignet med Thermofocus 0800H5H5®. Endvidere blev der på Nykøbing F. Sygehus foretaget test af repeterbarheden på 5 patienter, hvor temperaturer blev målt af 3 forskellige sygeplejersker. For at påvise repeterbarhed blev de samme patienters rektaltemperatur målt. Før den egentlige test af Thermofocus 0800H5H5® og Terumo – digital c405 2011b2 blev der foretaget to mindre pilotundersøgelser for at finde Standardafvigelsen (SD) og Variations-

koefficienten (CV) for de respektive ter- Her viste Pearsons coefficient en mometres målinger: værdi på 0,33, hvilket ikke helt mat Den ene pilotundersøgelse blev chede med de to pilot tests på Nykøudført på Intensiv afdeling på Nykø- bing Sygehus og Viborg Sygehus, bing F. Sygehus, hvor Thermofocus hvor Pearsons coefficient viste 0,42 0800H5H5® og Covidien Foley kate- og 0,83. ter med temperaturføler blev sammen- Standarddeviation SDGea var 0,30 lignet med blæretemperaturen. med variansen 0,09 som viste mindre 11 patienter deltog i pilotstudiet. klar sammenhæng mellem de to målePearsons koefficient blev beregnet til metoder. 0,834, hvilket viser klar sammenhæng 2 patienter tidligere end 30 dage efter indlæggelsesdato. Til sammenligning kan det nævnes, at mellem de to målemetoder. Standard- Repeterbarhed og reproduktivitet af mortaliteten på Nykøbing Sygehus kvartal 2012 var 5,67 % og i dette studie var mortaliteten deviationen SDInt =F.0,93 og i 4. varianpilotstudiet 5,7 (5). p= 0,86. [95 % CI 0.4630555 sen% CV Grundet det relative spinkle patient0.9551192] r=0,83, hvilket indikerer grundlag blev medianen CV målt i Temperaturmålinger sikker relation mellem de to måleme- pilotundersøgelsen. Anvendelse af Normaltemperaturen formodedes at ligge inden for intervallet 35,0 C – 41,0 C. Temperaturer som toder. middel værdi ville medføre uhensigtsudenfor dette referenceinterval blev vurderet som fejlmåling, hvorfor disse temperaturer blev Det andet pilotstudie blev udført mæssig median CV og ved mindre kontrolleret. på geriatrisk afdeling på Nykøbing F. patientgrupper anbefales middelværdi Sygehus, hvor 5 patienter deltog. På (4). Standardeviation var på SDGea= Normalfordeling hveranvendelse patient blev der målt rektaltempe0,09 på geriatrisk Ved af Pearson´s correlations coefficient0,3 (cor)og visteCVGea= data en normalfordelingskurve. ratur samt 3 målinger med pandeterafdeling i Nykøbing, hvorimod analyFigur 1 viser: Pandetemperatur målt med Thermofocus 0800H5® (lys blå) og Rektalmåling målt mometeret simultant, udført af tre for- sen som foregik på intensivafdelingen med Terumo–digital c405 2011b2 (mørk blå). skellige sygeplejersker. i Nykøbing viste standarddeviation Målebias vurderedes at kunne forekomme, da de to kurver ikke matchede helt overens (se figur 1). De resterende tests skulle belyse datas korrelation.

CMY

Normalfordelingskurve over data fra de to temperaturmålere Figur 1. Normalfordelingskurve over data fraFigur de1.to temperaturmålere

30 Demografiske data og resultater Pilotprojekt

Geriatrisk Nykøbing F Rektaltemperatur

SD (standarddeviation) 0,3

0,09

0,33

SDInt = 0,93 og en CVint = 0,86. Der er forholdsvis stor forskel på de to værdier CVint 0,86 og CVGea, 0,09. Både rint og rViborg indikerer stor sammenhæng mellem de to målemetoder, hvorfor yderligere undersøgelse blev fundet nødvendige. Styrke beregning For at kunne vurdere testgruppens størrelse til det ”egentlige studie”, er styrken beregnet ud fra SD for rektalmålingerne og middelværdien for pandetermometeret SD(R)=0,32 og SD(TF)=0,18. For at kunne opnå ”ekstra” sikker statistisk sikkerhed er p værdien sat til 0,95, som ellers hyppigst fastsættes til 0,80. n.ttest -(power = 0.95, alpha = 0.05, mean.diff = 0.1, sd1 = 0.32, sd2 = 0.18, k = 1, design = ”paired”, fraction = ”balanced”, variance = ”equal”) Power beregningen har påvist, at antallet af testmålinger bør være minimum 136, hvorfor studiets samlede antal målinger er fastsat til dette som minimum. Hver måling blev betragtet som en ny måling uanset af antal patienter. Der blev foretaget en demografisk beskrivelse af testgruppen. Analyse/ Resultat af case-kontrol undersøgelsen Efter pilotstudiet påbegyndtes casekontrol studiet, hvor de to non-invasive termometre Thermofocus 0800H5 og Terumo – digital c405 blev testet på geriatrisk afdeling, Nykøbing F. Sygehus. Der blev foretaget følgende statistiske analyser ved hjælp af programmerne ”R” og ”Excel”: Normal forde-

ling, Standard Difference (SD), Analyse af varians (ANOVA), Pearsons korrelationskoefficient ®, Parret T-test, P-værdi (p) og BlandAltman. Deltagere I alt blev der foretaget 231 parvise temperaturmålinger fordelt på 35 patienter, heraf var 17 mænd og 18 kvinder med gennemsnitsalder var på 77 år, ± 13,1år (tabel 1). Af de 35 patienter døde 2 patienter tidligere end 30 dage efter indlæggelsesdato. Til sammenligning kan det nævnes, at mortaliteten på Nykøbing F. Sygehus i 4. kvartal 2012 var 5,67 % og i dette studie var mortaliteten 5,7 % (5). Temperaturmålinger Normaltemperaturen formodedes at ligge inden for intervallet 35,0 C – 41,0 C. Temperaturer som udenfor dette referenceinterval blev vurderet som fejlmåling, hvorfor disse temperaturer blev kontrolleret. Normalfordeling Ved anvendelse af Pearson´s correlations coefficient (cor) viste data en normalfordelingskurve. Figur 1 viser: Pandetemperatur målt med Thermofocus 0800H5® (lys blå) og Rektalmåling målt med Terumo– digital c405 2011b2 (mørk blå). Målebias vurderedes at kunne forekomme, da de to kurver ikke matchede helt overens (se figur 1). De resterende tests skulle belyse datas korrelation.

Ambu® AuraGain - Effektivitet og større sikkerhed i hverdagen

NYHED

Kanal til ventrikel-sonde Højt seal-tryk Mulighed for intubation Latex- og ftalat fri Bite absortion-område

Test viser seal-tryk op til:

40 cm H2O

ambu.com/AuraGain

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750

Tel + 45 72 25 20 00 Fax + 72 25 20 53 salg.dk@ambu.com

Leading the way in visualisation Ambu® aView™ • Klart billede med høj opløsning • Bærbar monitor med touch screen • Brugervenlig • Foto og video optagelse • Nem dokumentation ved brug af USB • Minimum 3 timers batteri tid

Ambu® aScope™ 3 / 3 Slim • aScopets diameter 5.0 mm/3.8 mm • Arbejds/sugekanal størrelse 2.2 mm/1.2 mm • Konnektor til fixering af tube • Bøjelig spids på 150°/130° / 130°/130°

aScope 3 kan anvendes til intubation, samt procedurer som BAL, Lunge hygiejne (BW) placering og kontrol af DLT og Bronkie Blokker, Aintree-kateter, PDT, med mere.

Den nye monitor, aView, er let at transportere og kan monteres på et dropstativ.

Ingen krydsinfektioner eksempelvis af MRSA eller tuberkulose.

Monitoren har fladskærm med touch screen og mulighed for at dokumentere proceduren ved hjælp af foto og video. Overførsel af billeder og video kan ske ved hjælp af USB.

ambu.com/visualisation

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750

Tel + 45 72 25 20 00 Fax + 72 25 20 53 salg.dk@ambu.com

Demografiske data og resultater Pilotprojekt

SD (standarddeviation)

Geriatrisk Nykøbing F Rektaltempe+ratur

0,3

0,09

0,33

Intensiv Nykøbing F Blæretemperatur

0,93

0,86

0,83

Afdeling Viborg Oesophagustemperatur

0,88

0,78

0,42

Patientbeskrivelse

Deltagere (n) Mænd/ gennemsnit kvinder

Standardafvigelse (SD)

Antal (n)

17/18

Alder gennemsnit (år)

(74/81)

± 13,1

Højde gennemsnit (cm)

166,5

(171/162)

± 9,1

Vægt (kg)

(78/67)

±17,2

BMI (vægt / højde2 )

(27/25)

± 5,4

Standard Difference (SD)

CI +

CI-

Rektal måling

0,4555953

38,14297

36,3570332

231

Thermofocus 0800H5 ®

0,4642326

38,0799

36,2601041

231

Analyse af Varians (ANOVA)

Mean Sq

1,032734147

< 0,05

Terumo uden for ref.Interval

422,6

38,4181818

Terumo Inden for ref. Interval

8146,9

219

37,2004566

Thermofocus 0800H5® udenfor ref interval

612,4

38,275

1,032061136

Thermofocus 0800H5® Inden for ref. Interval

7936,4

214

37,0859813

< 0,05

Parret t-test

2,8554

229

p-værdi 0,004694

95 % CI

0,027894

Mean of difference

0,152106

0,09

Pearsons correlations coefficient (cor)

7,7588

228

p-værdi 2,85E-10

95 % CI

0,348266

Cor

0,4570345

0,5536599

Tabel 1. Deskriptive data og resultater

Standard Difference (SD) og Confidence Interval (CI) Standardeviationen SDrec blev beregnet til 0,455, og Confidens Interval CIRec er ± 0,892967. Antallet af målinger inden for dette interval var 219, hvilket svarede til 95 % af målingerne inden for CIRec. SD Thermofocus er 0,464 med CIThermofocus er ± 0,91. Antallet af målinger er 214, hvilket svarede til 93 % af målingerne, som lå indenfor CIThermofocus. (tabel 1).

Varians For at undersøge variansen mellem de to apparaters referenceintervaller udførtes ANOVA analyse, ANOVA kan vise forskellen mellem de to termometrets middelværdier og afdækker hvorvidt variansen mellem dem betragtes som identiske eller uidentiske og dermed usammenlignelige. SS viste den værdi af temperaturerne, målt i antal (df) målinger, som lå uden for referenceintervallet. Mean Sq er middelværdierne af de enkelte referencegrupper. F-værdien blev beregnet som MeanSqterumo Uden/ Meansqterumo Inde. Disse værdier blev anvendt til at finde p værdierne for variansen mellem måleresultaterne. Ud fra disse analyser kunne det bekræftes, at data tilnærmelsesvis matchede overens med normalfordelingen af data med p<0,05 for validiteten af variansen i data. De resterende tests viste sig valide i forhold til den videre datavurdering, hvorfor der blev foretaget resterende tests ud fra denne betragtning.

Parret t-test For at påvise signifikansen mellem målingerne var det en forudsætning, at p<0,05. Endvidere viste t-testen de intervaller, som CI spredte sig over. Analysen af den parrede t-test viste p=0,004694, hvorfor der antages statistisk signifikans mellem de to måletyper (tabel 1).

Pearson´s correlations coeficient Pearson´s correlations coeficient (cor) blev analyseret for at afdække signifikans niveauet og viste r=0,457 (p<0,001). For at kunne opnå en significant vurdering af data, bør r < 0,4. Dog er det yderst sjældent, at r opnår en værdi over 0,5, hvorfor der blev stilet efter en r værdi på 0,4. På baggrund af r=0,457 var der derfor tydelig sammenhæng mellem de to målemetoder (tabel 1).

BlandAltman analyse Denne analyse anbefales til vurdering af to målemetoders validitet (6). BlandAltman analysen viste en ikke fuldstændig regressionsfordeling af data. Derfor blev det nødvendigt at foretage yderligere analyse, hvor SD blev sammenholdt med måledata og der blev udført ekstra plots, hvor SD og middelværdi af måledata blev gengivet. Analysen viste middeldifference på 0,09, og 2.5 % limit =-0,866 og 97,5 % limit på 1,046. SDDiff =0,478, hvilket indikerer en høj signifikans mellem målingerne. I det følgende fremvises de plots, der anbefales af Bland og Altman til vurdering af de to målemetoders validitet (6). Første plot viser data

38.5 38.0 37.5 38.5

Termofocus.0800.

37.0 38.0 36.5 37.5

Termofocus.0800.

37.0

36.5

37.0

37.5

38.0

38.5

39.0

36.5

Rectal

Figur 2. Plottet data med regressionslinje 36.5

37.0

37.5

38.0

38.5

39.0

Rectal Som det fremgår af figur 3 er der ikke en fuldstændig regressionsfordeling på data (Stiplet linje er den ”perfekte” regressionslinje). Havde der været en fuldstændig overensstemmelse mellem de to Figur 2. Plottet data med regressionslinje

Figur 2. Plottet data med regressionslinje

målemetoder, havde data været placeret direkte på regressionslinjen. Som det fremgår af figur 3 er der ikke en fuldstændig regressionsfordeling på data (Stiplet linje er

37.5 38.5 37.0 38.0 36.5 37.5

37.0

Termofocus.0800.

38.0

38.5

den ”perfekte” regressionslinje). Havde der været en fuldstændig overensstemmelse mellem de to målemetoder, havde data været placeret direkte på regressionslinjen.

36.5

37.0

37.5

38.0

38.5

39.0

Rectal

36.5

Figur 3. Data regressionslinje og optimal regressionslinje Figur 3. Data regressionslinje og optimal regressionslinje 37.0 37.5 38.0 38.5 39.0 Yderligere 36.5 analyse blev udført, hvor SD blev sammenholdt med måledata. Rectal BlandAltman plot kan ses (figur 4), hvor SD og middel af måledata af rektal/Thermofokus 0800 er Figur 3. Data regressionslinje optimal regressionslinje forgengivet. Terumo–digital c405 2011b2 og Yderligere analyse blevogudført, hvor

Termofokus 0800H5®, plottet direkte SD blev sammenholdt med måledata. Yderligere analyse blev udført, hvor SD blev sammenholdt med plot måledata. ved hjælp af en regressionslinje (figur BlandAltman kan ses (figur 4), middel af og måledata af rektal/Thermofokus 0800 er 2).BlandAltman plot kan ses (figur 4), hvor SD oghvor SD middel af måledata af rek gengivet. Som det fremgår af figur 3 er der tal/Thermofokus 0800 er gengivet. ikke en fuldstændig regressionsfordeling på data (Stiplet linje er den ”perClaus Rosenby Mortensen Side 8 fekte” regressionslinje). Havde der Cost benefit analyse været en fuldstændig overensstem- For at vurdere en eventuel økonomisk melse mellem de to målemetoder, gevinst ved et eventuelt skift af temhavde data været placeret direkte på peraturmålemetode, er der udført en regressionslinjen. Cost-benefit analyse. 10 patienter fik Side 8 Claus Rosenby Mortensen

- unik transportlĂ¸sning med X2 monitormodul

Philips IntelliVue Philips IntelliVue - unik transportlĂ¸sning med X2 monitormodul

Intelligent Intelligent

Unik Unik

Dataopsamling for hele patientforløbet Dataopsamling for hele patientforløbet Overvågning under transport Overvågning under transport Trådløs overførsel af data til central Trådløs overførsel af data til central Ingen “re-kabling” nødvendig Ingen “re-kabling” nødvendig Touch farveskærm Touch farveskærm Vægt kun 1200 gram Vægt kun 1200 gram

Mere info på www.vicare-medical.dk eller kontakt ViCare Medical A/S på tlf. 45 82 33 66 Mere info på www.vicare-medical.dk eller kontakt ViCare Medical A/S på tlf. 45 82 33 66

Komplet Komplet integration integration med med IntelliVue IntelliVue serien serien eller eller som som stand-alone stand-alone

Handy Handy

1.5 0.5 0.0

0.09

-0.5

Rectal - Termofocus.0800.

1.0

1.05

-1.0

-0.87

37.0

37.5

38.0

38.5

( Rectal + Termofocus.0800. ) / 2

Figur 4. BlandAltman Plot Rektal-Termofocus 0800

Cost benefit analyse For at vurdere en eventuel økonomisk gevinst ved et eventuelt skift af temperaturmålemetode, er der udført en Cost-benefit analyse. 10 patienter fik sammenlignet pandetemperatur med Formodede udgifter og tidsforbrug af Terumoc405 og Thermofocus0800 rektaltemperatur. Det gennemsnitlige tidsforbrug inklusiv klargøring, måling og rengøring af

apparaterne blev beregnet (tabel 2).

Terumo Thermofocus – digital c405 0800H5®. udgifter og tidsforbrug af Terumoc405 og Thermofocus0800 2011b2 Pande Formodede Rektal tpmåling tp måling Terumo – digital c405 Thermofocus 2011b2

0800H5®.

Tidsforbrug Rektal tpmåling Pande tp måling Tidsforbrug Måling (sek./ måling) 75 5 Klargøring og rengøring (sek./måling) 360 25 Måling (sek./ måling) 75 5 Samlet tidsforbrug (sek./måling) 435 30 Klargøring og rengøring (sek./måling) Samlet tidsforbrug (sek./måling) Omkostninger ved

360

435 10.000 målinger (dk) Produkt pris ca. dk 128 Omkostninger ved 10.000 målinger (dk) Forbrugsartikler pr. måling dk 0,15 Produkt pris ca. dk 128 Rengøring pr. måling dk 2,2 Forbrugsartikler pr. måling dk 0,15 Lønudgifter 250 2,2 Rengøring pr. målingpr. dk time for sygeplejerske (dk) pr. time for sygeplejerske (dk) Lønudgifter 250 Pris pr. måling ekskl. indkøb (dk) 31,93 pr. måling ved(dk) 10.000 målinger pr. apparat (dk.) 0,0128 PrisPris pr. måling ekskl. indkøb 31,93 PrisTotal pr. måling målinger pr. apparat (dk.) 0,0128 prisvedpr.10.000 måling (dk) 31,9428 Total pris pr. måling 31,9428 Total pris på(dk) 10.000 målinger (dk) 319.428 Total pris på 10.000 målinger (dk)

Besparelse 10.000 målinger Besparelse på 10.000 på målinger (dk) ved Thermofocus 0800H5®.

319.428

1250 0 1250 0,875 0 250 0,875 250

2,95 0,125 2,95 0,125 3,075 3,075 30.750 30.750

288.678

(dk) ved Thermofocus 0800H5®. 288.678 Tabel 2. Oversigt over tidsforbrug og udgifter.

Målingerne viser at p < 0,05, hvilket indikerer, at målingerne matcher og derfor er significante.

Tabel 2. Oversigt over tidsforbrug og udgifter.

Målingerne viser at p < 0,05, hvilket indikerer, at målingerne matcher og derfor

Claus Rosenby Mortensen er significante.

Side 9

sammenlignet pandetemperatur med rektaltemperatur. Det gennemsnitlige tidsforbrug inklusiv klargøring, måling og rengøring af apparaterne blev beregnet (tabel 2). På baggrund af den samlede costbenefit analyse vil der være en økonomisk besparelse ved at skifte målemetode. En besparelse, der inkluderer den tidsmæssige og økonomiske besparelse samlet på 288.000 dkr pr. 10.000 målinger eller 28,8 dkr pr. måling ved skift til Thermofokus 0800H5.

Diskussion Standard difference og Confidensintervalerne viste stort set ens værdier. Differencen mellem de to (0,09) vil umiddelbart ikke få nogen indflydelse på den kliniske behandling af patienterne. Dog har Thermofocus 0800H5® opnået 93 % af målingerne, hvor disse ligger inden for CI Thermofocus 0800H5®. Dette kan muligvis skyldes, at der ikke har været helt tiltro til den nye målemetode fra de klinikere, der har foretaget målingerne. T-testen har vist signifikans mellem målingerne med en middeldiff = 0,09 og en p < 0,005 med en CI 0,030,15. Det kan derfor ikke udelukkes, at validiteten af Thermofocus 0800H5® synes lavere end ved Terumo–digital c405 2011b2. SD<0,3oC anses som værende det acceptable for et termometer (7). Hermed ligger begge termometre på omkring 0,15 oC, ligesom SDRec som SD Thermofocus 0800H5® ligger lidt over anbefalingerne (8,9). Såvel SDRec som SD Thermofocus

0800H5® viser samme forhøjelse af temperaturen, hvorfor en ensartet måling med de to testede apparater anbefales. Skulle der foretages et valg mellem disse, burde ingen af disse anvendes. Validiteten af kernetemperaturen er ikke den eneste faktor, som afgør målemetoden i klinisk praksis (9,10). Aspekter som ressourceforbrug, anvendelighed, patientsikkerhed og hygiejne bør ligeledes inddrages i beslutningsprocessen. Der bør tilstræbes en tendensregistrering af patienternes tempera-tur, som herefter sammenholdes med andre vitalparametre til videre behandlingsvurdering (9). Derfor vil en vurdering af en eventuel ny målemetode desuden skulle vurderes ud fra disse aspekter. Pearsons korrelations koefficient r=0,46 ligger over de typiske værdier på r=0,1-0,4 (4). R kunne have ligget højere for at opnå fuldstændig overensstemmelse mellem de to målemetoder. Pearson´s r er dog ikke alene afgørende for validiteten af korrelationen. Pearson´s r er jævnfør validitetstabellen for r p<0,001, og således må significansniveauet anses for r validt. Analyse af regressionsplot viste i dette studie en ikke 100 % perfekt regression på regressionslinjen, hvorfor NUL hypotesen må forkastes. Dog er validiteten af data ret høj, da p<0,05 på samtlige parametre. De fundne data anses som valide og derfor må resultatet ligeledes udmøntes i en retningsangivelse af Thermofocus´s 0800H5® validitet i forhold til Terumo– digital c405 2011b2.

BlandAltman plottet viste målingernes fordeling på baggrund af Limits of agreement, som definerer SDDif f=0,48 som middel difference på 0,09. Derfor vurderes data på baggrund af BlandAltmans definition som værende af god overensstemmelse mellem de to målemetoder. Med Limits of agreement (-0,866–1,046) kan det diskuteres, hvorvidt spændet er acceptabelt til videre klinisk anvendelse. Men med SDDif f =0,48 argumenteres der for, at ingen af de to målemetoder er anvendelige i den kliniske praksis ud fra den standard difference, der betragtes som acceptabel på CI ± 0,3 som nævnt tidligere. I dette studie har der manglet oplysninger om deltagernes hypo- og hypertermi, om deltagernes sygdomshistorie, samt at deltagerne ikke er repræsentative for den samlede befolkning. Oplysninger om sidstnævnte ville kunne medvirke til at højne kvaliteten af studiet. En yderligere betragtning er ressourceanvendelsen, herunder økonomi samt tidsforbrug som er væsentlige faktorer forbundet med anvendelsen af de forskellige målemetoder. Faktorer som anvendelighed, forbrugsvarer (plastikovertræk) ved målingerne, hastighed af målingerne, patientsikkerhed og hygiejne bør ligeledes inddrages ved beslutningen om termometertype. En anvendelighedsanalyse har afsløret, at axiltermometeret scorer højest på disse parametre og temporalistermometeret lavest (10). Andre studier har anvendt en generel SD=± 0,3 oC som værende den

acceptable SD, når der skal foretages en vurdering af en målemetodes validitet (9,11). På denne baggrund bør et termometer med måling af SD>0,3 oC ikke anvendes til klinisk brug. Det er dog vigtigt at rette opmærksomheden mod disse intervaller, som er gældende for tympaniske termometre (7). Det har ikke været muligt at finde tilsvarende SD for pandetermometre, dog vil en SD>0,3oC ikke vurderes med høj validitet, da den målte temperatur i så fald vil kunne give en falsk vurdering af patientens ”egentlige” temperatur og konsekvenserne vil i værste fald kunne afstedkomme en unødvendig behandling eller for sent igangsat behandling. Sammenholdes disse overvejelser med analysen af SDrec og SDTermofocos 0800H5 må det konstateres på baggrund af dette studie, matcher ingen af de to målemetoder disse intervaller, da de begge viser en temperaturstigning på 0,15 oC over det anbefalede interval. Konklusion På baggrund af analyserne i dette studie kan det konkluderes, at der er god overensstemmelse mellem Thermofocus 0800H5® og Terumo–digital c405 2011b2. Thermofocus 0800H5® og Terumo–digital c405 2011b2 har dokumenteret ensartet difference imellem målingerne af rektal- og pandetemperatur, hvorfor begge metoder synes at være anvendelige ved tendenstemperaturmåling. På baggrund af resul-

MAR AN

K ANÆ ST

DANMARK

Tidsskrift for anæ ste og opvågningssy si- intensivgeplejersker

29. årgang . Dec ember 2014 . Nr. 4 www.draabendanma rk.dk

Dråbens redaktion står over for udskiftning af 3 medlemmer pga. specialeskift og alment generationsskifte. Vi ønsker redaktionen sammensat så bredt som muligt, således at vi dækker både anæstesi, intensiv og opvågningsspecialet. Ligeledes er en geografisk spredning ønskeligt. Redaktionsarbejdet består bl.a.: • Indsamling af artikler ved deltagelse i kurser og kongresser. • Kontakt til industrien og tegning af annoncer • Opdatering af hjemmeside www.draabendanmark.dk • Økonomi og regnskab Redaktionsarbejdet er ulønnet, men udgifter (f.eks kurser, kørsel, o.l.) bliver dækket. Redaktionen mødes ca. 4 x årligt. Derudover skal du bruge noget fritid. Hvis det har din interesse, er du velkommen til at kontakte et af redaktionsmedlemmerne for yderligere information. Skriv et par ord om dig selv til Maj Britt Wranér: wraner@mail.tele.dk inden 15. januar 2015. Vi vil gerne mødes med interesserede i februar – marts 2015.

DRÅBEN

VÅGNINGSSY G

JERSKER I

Redaktionen søger nye medlemmer

LE EP

TENSIVI- IN OG

ISSN 0904- 0641

taterne i dette studie, er der ikke signifikant forskel på de to målemetoder, hvorfor disse må konkluderes at være af ensartet kvalitet. Da der forekommer målebias på såvel Terumo digital som Thermofocus er det ikke muligt blot på denne baggrund at forkaste begge metoder, men muligvis burde fokus ændres mod større interesse for temperaturtendensen frem for den hidtidige store interesse for kernetemperaturen. Der bør derfor foretages et klinisk valg, hvorvidt der ønskes en kernetemperatur måling med dertil hørende invasive indgreb, eller om klinikeren kan acceptere den difference, der er på disse to termometre. Det etiske aspekt bør ligeledes medtænkes, da rektal temperaturmåling kan virke påtrængende og krænkende af patientens grænser. Thermofocus 0800H5® virker som en alternativ patientvenlig fornuftig målemetode. Øvrige aspekter som ressourceforbrug (tid samt økonomi), anvendelighed, patientsikkerhed og hygiejne bør afgøre målemetoden i den kliniske praksis hvor Thermofocus 0800H5® i dette studie har vist store fordele. Referencer (1) Vind Thaysen H, de Thurah A. Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter. 2010; Available at: http://www.kliniskeretningslinjer. dk/images/file/KR_temperaturm %C3%A5ling_101210.pdf. Accessed 02.05.2013, 2013. (2) Sestoft B, Rohde CV. <br />Tidlig opsporing af kritisk sygedom

hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. 2010; Available at: http://www.kliniskeretningslinjer. dk/images/file/KR%20kritisk%20 sygdom%20291110%20-%20 final.pdf. Accessed 08/08, 2013. (3) Lu S, Leasure A, Dai Y. A systematic review of body temperature variations in older people. J Clin Nurs 2010;19(1-2):4-16. (4) Polit DF, Beck CT. Nursing research: Principles and methods. 7. edition ed. Philadelphia, Pa.: Lippincott Williams & Wilkins; 2004. (5) Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Kommunernes Landsforening. HSMR for Region Sjælland i perioden 1. kvartal 2007 til 4. kvartal 2012.. 2012; Available at: https://www.sundhed.dk/content/cms/94/15094_hsmr_sjælland_2007_2012_4.pdf. Accessed 15 maj 2013, 2013. (6) Bland JM, Altman DG. Statistical methods for assessing agreement between two methods of clinical measurement. Lancet 1986 Feb 8;1(8476):307-310. (7) Clinical thermometers - Part 5: Performance of infra-red ear thermometers<br />- EN 124705:2003. 2003 07/11/2003. (8) Mangat J, Standley T, Prevost A, Vasconcelos J, White P. A comparison of technologies used for estimation of body temperature. Physiol Meas 2010 Sep;31(9):1105-1118. (9) Bridges E, Thomas K. Ask the experts. Noninvasive measurement of body temperature in cri-

tically ill patients. Crit Care Nurse 2009 06;29(3):94-97. (10) Rubia-Rubia J, Arias A, Sierra A, Aguirre-Jaime A. Measurement of body temperature in adult patients: comparative study of accuracy, reliability and validity of different devices. Int J Nurs Stud 2011 Jul;48(7):872-880.

(11) Teunissen LP, Klewer J, de Haan A, de Koning JJ, Daanen HA. Non-invasive continuous core temperature measurement by zero heat flux. Physiol Meas 2011 May;32(5):559-570.

VÅ G OP GNINGS -O

at på sk Hu e os følg ebook Fac

LEJERSK ER

GEP SY

ESI- INTENSIV

Opslagstavlen: ICPAN 201 5 i Københa vn 9 -12 sept ember tilmeld dig p icpan2015 å .dk

ANMARK AN ID

HUSK

t til de g i d elde ages d at m o t e dend s n æ p s kursu s d n sla ejle, V i l Forår e t rg Ho e j b gram e o k r n p u e d på M nden æ p s t er af m m se de u en i dett

en b å r D

Der er nu åb for tilmeld ent ing til

Husk a t du altid ka n læse referat er studies fra tøttemodta gere på vores hjemm eside.

Bes tyre øns lsen ker alle en glæ deli g j u et g l og odt nytå r.

www.draabendanmark.dk

Bestyrelsen har ordet Bestyrelsen FSAIO oktober 2013 Formand, kontaktperson til IFNA, og Nordisk Kontakt, anæstesi (NOSAM). Medlems nr. Arbejdssted: Dorte Soderberg Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, Rughavevej 3, 5230 Odense M Neuroanæstesiologisk afsnit Tlf. 66 14 17 02 Odense Universitetshospital E-mail: dsoederberg@gmail.com Tlf. 65 41 25 93 Næstformand og Medlemsregistrant. Medlems nr. 84477 Majken Dam Frederiksen Ørnehøjvej 3, 9260 Gistrup Tlf. 40 62 76 87 e-mail: majken_dam@yahoo.dk Kasserer: Medlems nr. 61783 Kirsten Høgh Jensen Bjarkesgade 9, 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 28 E-mail: hoegh@esenet.dk

Arbejdssted: Ortopæd. anæstesi Aalborg Traumecenter Aalborg Universitetshospital

Arbejdssted: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Anæstesiafdelingen Tlf. 79 18 26 58

Nordisk Kontakt, intensiv (NOSAM), og bestyrer af studiestøtten. Medlems nr. 72381 Nina Lennert Arbejdssted: Ørstedsgade 7, 6400 Sønderborg Intensiv afd. Tlf. 42 43 31 09 Sygehus Sønderjylland, Sønderborg E-mail: ninlen@live.dk Tlf. 74 18 22 66 Kontaktperson til LIF, kontaktpers. til Dansk Anæstesi Database (DAD), og kontaktperson til International Collaboration for Peri Anesthesia Nurses (ICPAN) Bente Buch Medlems nr. 77027 Arbejdssted: Ordrup Jagtvej 97, 2920 Charlottenlund Rigshospitalet opvågningsafd. POTA 2042 Tlf. 31 33 02 81 (tlf: 3545 2042) lige uger og Gentofte Hospital E-mail: bebuch2003@yahoo.dk i Region Hovedstadens sektion for efterudd. Web-ansvarlig og kontaktperson til EFCCNA. Medlems nr. Iben Tousgaard Ruthsvej 4 st., 2900 Hellerup Tlf. 52 84 20 21 E-mail: ibentousgaard@hotmail.com

Arbejdssted: Intensiv Terapi Afsnit ZIT Anæstesiologisk Afdeling Z. Bispebjerg Hospital Tlf. 35 31 27 84

Kontaktperson til World Federation (WFCCN). Kontaktperson, til anæstesi-intensivog opvågningsarbejdsgrupper, kontaktperson til Dråben Danmark. Marie Damgaard Winther Medl. nr. 106332 Arbejdssted: Toelhøjvej 15B, 9800 Hjørring Intensiv afdeling Mobil 60 93 05 68 Sygehus Vendsyssel, Hjørring E-mail: mada@rn.dk Tlf. 97 64 11 06 1. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlems nr. 63808 Lisbeth Isaksen Hundborgvej 55, 7700 Thisted Mobil 30 69 18 79 E-mail: Lisbethisaksen@gmail.com

Arbejdssted: Anæstesi afd. Sygehus Thy-Mors

2. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlems nr. 73964 Lotte Reiter Sauntevej 113 b, 3100 Hornbæk Tlf. 50 54 18 77 E-mail: lotte.reiter@live.dk

Arbejdssted: Hvidovre Hospital Anæstesiafdelingen 38 62 24 40

Sygeplejefestivallen Dorte Söderberg 15. september 2014 drog mange sygeplejersker fra hele landet mod København for at deltage i sygeplejefestivallen i Lokomotivværkstedet – en lokalitet, hvor man stadig kunne fornemme fortidens rå arbejdsplads. Nu var det rammen for 1700 sygeplejersker, som var tændt på at se, høre, tale, møde og opleve kolleger fra hele landet. Stedet var pyntet op med farver, bannere, skillevægge og scener, og man fik mulighed for at få ny viden om snart sagt alle aspekter af sygeplejen. Udbuddet af foredrag, posters og stande var overvældende og programmet var kompakt og en anelse uoverskueligt. Som fagligt selskab var FSAIO allerede først på året blevet spurgt, om vi havde lyst til at deltage på markedspladsen med en stand. Da vi ikke havde prøvet det før, var det en opgave vi gik til med stor kreativitet: Iført uniformer fra vores forskellige regioner og specialer betjente vi en lille workshop: Vi havde lånt en intubationsdukke og en arm til pvk anlæggelse og alle interesserede fik lov til at prøve under kyndig vejledning. Vi havde lavet en ”tipskupon” med spørgsmål fra alle 3 specialer. 3 gange i løbet af dagen blev der trukket lod om fine bogpræmier, krus med FSAIO bolcher og choko-

lade. Vi havde mange besøgende forbi vores stand og det gav os lejlighed til at orientere om specialuddannelserne, svare på spørgsmål og gøre ”reklame” for vores specialer og vores faglige selskab. 2 medlemmer af bestyrelsen var desuden aktive på andre fronter: Majken Frederiksen, stod i en stand for hjertestarterdagen og Bente Buch stod ved sin poster ”evaluering af effekt af efteruddannelse” for Center for HR i reg. Hovedstaden. Trætte og glade drog vi hjem efter en god dag med kontakt til mange potentielle medlemmer.

2nd World ERAS Congress 2014 (Enhanced Recovery After Surgery)

Skrevet af Janne Orbæk, projektsygeplejerske Gastroenheden, Hvidovre Hospital og Lena Veyhe, projektsygeplejerske anæstesiologisk afd., Hvidovre Hospital. ERAS konferencen blev i år afholdt i Valencia. Her udvekslede nogle af verdens bedste eksperter (læger, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, pårørende m.m) meninger om ERAS i forhold til anæstesi, væsketerapi, akut kirurgi, implementering, sygepleje m.m. I alt deltog ca. 500 sundhedsprofessionelle fra 39 lande og 6 kontinenter. The ERAS Society blev officielt grundlagt i 2010. Deres mission er at, ”udvikle perioperative pleje og forbedre overlevelse gennem forskning, (audit) uddannelse og implementering af evidens-baseret praksis.” Ovenstående er en videreudvikling af professor Henrik Kehlet’s fast track program (accelerede operationsforløb) udviklet til elektive patienter i 1990’erne på Hvidovre Hospital. Her fokuserede man på optimal smertebehandling, tidlig ernæring, mobilisering, væsketerapi samt information til patienterne og reducerede dermed patienternes ubehag og indlæggelsestiden markant. Dette har været en stor inspirationskilde og overført til flere patientgrupper - og nu også til akutte patienter. Vi er projektsygeplejersker ansat på henholdsvis Gastroenheden og anæ-

stesiologisk afdeling, Hvidovre Hospital i et tværfagligt projekt bestående af læger og sygeplejersker. Projektet omhandler den akutte kirurgiske patient i et optimeret multimodalt perioperativt patientforløb. Projektet ”Optimeret perioperativt forløb for Akut Højrisiko Abdominalkirurgi” har til formål at undersøge effekten af implementering af et optimeret multimodal pleje- og behandlingskoncept, der inkluderer tiltag i hele det perioperative forløb. Indholdsmæssigt er der fokus på de elementer, som er nævnt ovenfor inklusiv patient – og pårørendeinddragelse og postoperativ tæt anæstesiologisk opfølgning. Under ERAS konferencen blev der afholdt en sygeplejesession, hvor 60 sygeplejersker fik mulighed for at fortælle om tiltag og udfordringer i relation til implementeringen af ERAS. Her fik vi ligeledes lejlighed til at fortælle om vores implementering af standardplejeplan til akutte gastrokirurgiske patienter. Ved hjælp af FSAIO/FSUS og DSR har det været muligt at deltage i ERAS konferencen. Det har givet os en dybere faglig indsigt i hele det perioperative forløb og specielt været inspirerende

i forhold til at høre, hvordan andre i verden har grebet f.eks. implementering an. Hvordan træner man et team? Desuden drøftedes betydningen af audit og hvilke implikationer det har for praksis. Som deltagere på konferencen har det været givtigt at drøfte sygeplejefaglige problemstillinger med

andre, som arbejder med lignende patientforløb, som en selv. Gennem dette har det også været muligt at blive inspireret til at arbejde videre med udvikling af patientforløbet med fokus på flere områder end vi i dag gør.

EURONEURO 10-12.april 2014 i Istanbul Tyrkiet. Ved specialeansvarlig anæstesisygeplejerske Niels Buur og Afdelingssygeplejerske Bente Wael Neuroanæstesi Aarhus Universitetshospital Kongressen i Istanbul var den 8. kongres for Anæstesiologisk og Intensiv specialister. Den første kongres blev afholdt i Genk i Belgien i 1997. Kongressen foregik på et ældre militærmuseum (kendetegnet ved en daglig opvisning med et militærorkester, hvor hele den tyrkiske musik blev præsenteret på fuld styrke).

Forelæsningerne og oplæg blev præsenteret i 2 sale, således at deltagerne måtte træffe et valg mellem de forskellige oplæg. Et fælles gangareal blev anvendt til præsentationer fra diverse firmaer samt poster udstilling. Cafearealer tilbød tyrkiske småkager for - og eftermiddage og frokost med traditionelle tyrkiske middagsmenuer. Der var deltagelse fra 41 lande, og der var mange deltagere fra de asiatiske, arabiske, og sydafrikanske lande.

Da kongressen blev afholdt i Tyrkiet var der selvfølgelig mange repræsentanter fra Tyrkiet både som deltagere men også som oplægsholdere. Da de forskellige sessioner foregik parallelt var vi nødt til at prioriterer de forskellige oplæg ud fra relevans og interesse med baggrund i det aktiviteter der pågår i vores eget afsnit. Indlednings seancen var fælles og det var professor i Anæstesiologi Adrian Gelb fra University of California USA. Han gennemgik en del af de klassiske dogmer indenfor neurofysiologien, og påpegede samtidig en del paradokser fremstillet ved den seneste forskning – at det forventede måske ikke er lige det, der faktisk sker – at autoreguleringen ikke er så simpel som troet, at sympatisk tonus har en betydning og at det er relevant at diskutere grænsen for et acceptabelt BT. Overordnet kan man sige at budskabet var, ”at man skal passe på intuitiv logik”. Vær ikke bange for at sige: ”Jeg forstår ikke lige det, vi gør her!”. En vigtig overvejelse er hver gang at spørge om: ”Hvad gør anæstesi ved patientens normale forhold og regulering, og hvordan kompenseres man, spørg hvordan det ændres”. Tænk ud af boksen.

Opsummering: Autoregulering er en meget ”mobil” homeostatisk mekanisme. Ved kun at kende BT fortælles der ikke noget om, hvor på autoregulationskurven man befinder sig. Når man hæver eller sænker PaCO2 afkortes autoregulationens plateau. Update indenfor subaracnoidale blødninger: Anæmi og transfusion efter SAH Der blev diskuteret hvilken rolle Hgb betyder for overlevelse efter SAH. Det er kendt faktor, at der opstår anæmi 4-6 dage efter OP – også ved endo-

vaskolære indgreb. Patienter med en passende høj Hgb har en bedre overlevelse og færre komplikationer. Transfusioner øger risikoen for infektioner og komplikationer, og ved at undgå transfusioner reducerer man risikoen for vasospasmer. Undersøgelser anbefaler en Hgb på ca. 9 (8 - 10). Målet er at minimere blodprøver og blodtab. Medicinsk behandling med Erythopoitin (EPO) kan overvejes.(EPO nedsætter cerebrale vassospasmer) DCI( delayed cerebral iskæmi) en tilstand der ofte ses ved patienter med hypovolæmi. Hæmodynamisk styring efter SAH Målet er optimal preload ved hjælp af norefedrin og hyperdynamisk terapi, dobblerkontrol og udvidet monitorering. Glukosestyring efter SAH Anbefalingerne er en tæt glucosekontrol med insulininfusion uden bolusindgift. Tidlig opstart med kalorier gennem TPN frem for glucoseinfusion. Anæstesi til udsatte grupper: Hvordan forbygger man CSN komplikationer hos den meget unge og hos den ældre patient under kirurgi og anæstesi? Forskning har vist, at såvel børn og ældre kan have alvorlige bivirkninger efter anæstesi. Hos børn består komplikationerne bl.a. af efterfølgende vanskeligheder med at lære. Hjernen udvikles primært indtil barnets 2.-3. år, og er derfor meget påvirkelige af de stoffer der bruges ved anæstesi. specielt Isofluran, Sevofluran og Ketamin hvilke anses for meget neurotoksiske

(evidens fra abe - og rotteforskning) Anbefalingen er derfor at bruge Propofol. Kirurgi bør holdes under 2 timer og kan man undgå det indenfor barnets første leveår er det optimalt. I USA foregår der speciel forskning på området se: http://www.smarttots.org/resources/

Dette udfordrer os som anæstesipersonaler i forhold til at etablerer hensigtsmæssige patientforløb. En undersøgelse har vist, at hos en ældrepopulation, havde 10 % kognitive påvirkninger efter anæstesi pga. hypotension og anæstesi. Dybden af anæstesi har betydning. Delirium indikerer en påvirket hjerne. I en undersøgelse på 1000 patienter havde 83 delirium og af disse havde 23 dysfunktion efter 3 måneder. Årsagen kan være frie radikaler og nedsat funktion af forskellige neurologiske funktioner. Anbefalingerne er at bruge TIVA frem for inhalationssanæstika, regional anæstesi med lidt eller ingen sedation, anvend statiner til forebyggelse (kolesterolsænkere) og Melatonin og E-vitamin (antioxidanter), og ikke mindst prækonditonering. Man bør således se anæstesi som en nødvendig administration af giftige stoffer, og dermed gøre sig bevidst om valget af anæstesi til udsatte grupper. Anæstesi og Alzheimers sygdom: Anbefalingen er her at anvende korttidsvirkende og hurtigt eliminerbare anæstetika, undgå at bruge benzodiazepiner,opioider og anti-

kolinergika, som kan føre til delirium, anvend tidlig ekstubation samt sufficient postoperativ smertebehandling.

Vågen kraniotomi: • Der blev gennemgået forskellige strategier for anæstesi fra helt vågen til perioder med anæstesi.

Pointen var organisation og forberedelse, sufficient smertebehandling med vægt på anvendelse af anæstesiologiske nervebloks. • En neurokirurg fik lov til at fremlægge deres syn på vågne anæstesier til kraniotomier. En historisk gennemgang viste at basalt var teknikken oldgammel, og at rationelle synspunkter som mindre tidsforbrug alt andet lige vil være et stort pres på kirurgen, idet det kirurgisk handler om koncentration, præcision og minimal stress for at sikre et optimalt resultat. • Som et særligt indslag deltog den 88-årige kendte neurokirurg Yasargil (opfinderen af mikro-neurokirurgi og aneurisme-clips), hvor han historisk redegjorde for det væsentligste, at kirurgen skal undgå at beskadige kar og væg. Postoperative smerter i neurokirurgien: • Det blev præciseret, at smerter i forbindelse med neurokirurgi fortjener en større opmærksomhed end det har på nuværende tidspunkt. Og at det er vigtigt at få en anerkendelse af, at smerteproblematikken er vigtig. Flere studier blev gennemgået, og blandt andet blev det fremhævet, at udvikling af kroniske smerter ikke er ukendt, men da patienterne ofte behandles i neurologisk regi, erkendes problemet ikke hos kirurgerne.

i afslutningen af kirurgi. Det medvirker til forebyggelse af kroniske smerter. • NSAID øger blødningstendensen, men kan uden problemer anvendes efter 24 timer. • PCM er utilstrækkelig hvilket codein også er . • Inj. Fentanyl administreret ved PCA har vist sig effektiv ”on demand” (selvadministration). • Neuropatiske smerter opstår efter skader i Thalamus. Denne type smerter responderer ikke på opioider. • Patienter med lidelser i Fossa posterior har postoperativt flere smerter, sandsynligvis grundet beliggenheden.(muskelsplitning) At deltage i Euroneuro kongressen er yderst relevant for os der arbejder på et Neuroanæstesiologisk afsnit. Det er et forum hvor man kan holde sig orienteret om trend og forskning indenfor såvel anæstesi som det kirurgiske speciale. Det er en oplagt mulighed for at

Opmærksomhedspunkter ved smertebehandling: • Block med lokalanæstesi virker i op til 12 timer, og bør også anvendes

etablerer kontakter internationalt med henblik på samarbejde og og vidensdeling med andre anæstesiafdelinger. Kongressen er langt overvejende repræsenteret ved læger, og det er stort set kun sygeplejersker repræsenteret fra de Nordiske Lande. Dette mener vi at kunne ændre på, ved at vi som anæstesisygeplejersker deltager med posters af vores udviklingsprojekter, og meget gerne tværfaglige

projekter, hvor læger og sygeplejersker kunne fremlægge deres fælles projekt. Dette kunne inspirere andre lande til det tværfaglige samarbejde. Men samlet set kan vi konkluderer at vores eget afsnit indenfor anæstesi såvel kirurgi er på forkant med udviklingen og at vi fremadrettet vil have noget at byde ind med på fremtidige kongresser.

Holdet fra Aarhus Universitetshospital.

DRÅBEN DANMARK Indkaldelse til

Generalforsamling 2015 Afholdes på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle Efter generalforsamlingen i FSAIO Forslag til dagsorden skal være ansv. redaktør Jan Normann Kristensen i hænde senest den 19. Januar 2015

ESICM LIVES 2014, 27th Annual Congress, Barcelona Hanne Irene Jensen Forskningsmedarbejder, postdoc Anæstesiologisk afdeling, Vejle Sygehus I slutningen af september/begyndelsen af oktober 2014 var jeg så privilegeret at få mulighed for at deltage i den årlige ESICM (European Society of Intensive Care Medicine) kongres i Barcelona, og jeg gerne takke FSAIO for støtte til deltagelse i kongressen. ESICM er en europæisk organisation for både læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, der er interesseret i intensiv pleje og behandling. Knap 300 af de bedste internationale klinikere og forskere var oplægsholdere, så niveauet af faglig viden var højt. Med godt 5.600 deltagere og 10 sideløbende sessioner var der rig mulighed for at vælge de emner, der havde mest interesse, og den største udfordring kunne nogle gange være, hvad man skulle vælge fra. Heldigvis er der på ESICMs hjemmeside efterfølgende adgang til samtlige præsentationer, så man kan høre eller genhøre dem. Traditionelle papirpostere er afskaffet på kongressen. I stedet for var der i den store udstillingshal indrettet 14 områder med skærm, projektor, mikrofon og stole til tilhørere. I løbet af konferencen blev der afholdt 5 x 2

timers sessioner, hvor hvert abstrakt blev præsenteret med et 4 minutters oplæg og 3 minutter efterfølgende til spørgsmål. Hvert oplæg måtte kun bestå af fire slides, men derudover havde oplægsholderne sendt en elektronisk poster, der måtte indeholde alle de slides, de ønskede. Der var så opstillet en lang række computere, hvor man kunne søge på de enkelte abstrakts, hvis der var et særligt emne, man gerne ville vide mere om. På denne måde blev der præsenteret knap 1000 abstrakts i løbet af kongressen, og det fungerede så meget bedre end gammeldags papirpostere, hvor det kan være svært at finde dem, man kan have særlig interesse i, og hvor man ved posterpræsentationer dårligt kan høre, hvad der bliver sagt, og hurtigt bliver træt af at stå. plæggene havde vekslende kvalitet, men man kunne ikke undgå at blive inspireret af alle de tiltag, der bliver sat i værk rundt omkring i verden for at forbedre pleje og behandling for intensivpatienter og deres pårørende. Hver dag var der også i hovedprogrammet sat tid af til mundtlige præsentationer, hvor ca.10 % af de ind-

sendte abstrakts var antaget til et 10 minutters oplæg i en af de 10 mødesale. I år havde jeg fået antaget mit abstrakt til et mundtligt oplæg, hvor jeg præsenterede resultater fra første del af et projekt omkring udvikling og validering af et fælleseuropæisk spørgeskema for pårørende til intensivpatienter. Det er et projekt, jeg sammen med en hollandsk forsker allerede har arbejdet på et par år, og selv med 10 minutter kan det være svært at få sagt alt det, man gerne vil ☺ I ESICM er der sektioner, der interesserer sig for forskellige emner såsom respiration og sepsis, og der er også en sektion, der har særlig fokus på etik. Jeg har været medlem af denne sektion de sidste 3 år og har efterhånden fået et netværk, der giver adgang til et spændende samarbejde med internationale forskere om forskellige projekter. Det gælder bl.a. det omtalte pårørendeprojekt, hvor også professor J. Randall Curtis fra Seattle, USA medvirker ud over den hollandske forsker. I foråret 2014 var jeg national koordinator på et stort, belgisk ledet internationalt projekt omkring disproportioneret (for meget eller for lidt) behandling på intensivafsnit, og der var så på kongressen koordinatormøde med opdatering og plan fremover med hensyn til dataanalyse, publicering osv. Så ud over at høre en række spændende oplæg er kongressen også det sted, hvor det er muligt at holde møder med de forskellige internationale forskerkontakter. Meget kan klares via mail, men engang imellem er det rigtig godt at sidde i samme lokale og diskutere projekterne sammen.

Da mine forskningsområder er pårørendeoplevet kvalitet på intensiv, afslutning af behandling og etik, var det først og fremmest sessioner, der på forskellig vis berørte de områder, jeg deltog i. Nogle af de indlæg, der gjorde størst indtryk, var af Bog Truog fra Boston, USA. I en session med titlen: ”How do I reach concensus to limit lifesustaining therapies” fremlagde han nogle cases, som vi som tilhørere skulle forholde os til. Her blev det meget klart, at der i den virkelige verden er mange forskellige hensyn at tage, og at beslutningstagning bestemt ikke er enkelt. I en anden session omkring: “Difficult conversation: Finding the right words” havde han bl.a. et oplæg omkring brug af forskellige ord. Enkelte af dem var bundet op til engelsk, men de fleste pointer var bestemt internationale. Som at man aldrig bør sige/ skrive ”Ingen genoplivning ved hjertestop”, men i stedet sige/skrive ”Intet forsøg på genoplivning ved hjertestop” da det første indikerer, at vi faktisk godt kan, men vi vil bare ikke. Ligeledes bør man aldrig sige/skrive: ”Afslutning af behandling” men i stedet bruge ”Afslutning af livsforlængende behandling”, for der skal altid være tilbud om god palliativ behandling. Og aldrig sige ”Der er ikke mere, vi kan gøre” men i stedet sige ”Vi vil fokusere på at sikre, at patienten har det godt”. Man kan læse mere i en artikel af Curtis et al.: The importance of word choice in the care of critically ill patients and their families. ICM 2014;4:606-8. Og selv om det handlede om ord, præsenterede han et meget tankevækkende citat:

“I’ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel”. (Maya Angelou) En anden tankevækkende session havde overskriften: ”Dogmata debated 2014”, og her var der for og imod oplæg om tre emner: aktiv dødshjælp, dødskriteriet for organdonation og patientautonomi. I praksis tror jeg måske, at oplægsholderne var mere enige, end oplæggene lod ane, men nogen gange er det

godt rigtig godt at få argumenterne sat på spidsen. Selv om sessionen var et af de sidste på kongressen, skabte det en livlig debat og gav meget stof til eftertanke. Det var lidt udpluk fra en inspirerende kongres. Næste års ESICM kongres er i Berlin fra d. 3.-7. oktober 2015, og jeg kan varmt anbefale at deltage. Deadline for indsendelse af abstrakts plejer at være midt i april, og man kan læse mere på www.esicm. org.

BERØRINGSFRIT TERMOMETER Nu kan det ikke blive nemmere at måle kroptemperatur!

INGEN INGREB Undgå at vække patienten!

NEMT OG HURTIGT Måling på få sekunder!

VELDOKUMENTERET Flere studier foreligger!

UDEN UBEHAG FOR PATIENTEN

Da Thermofocus er berøringsfrit!

PRÆCIST

Tilsvarende rectalmålingen!

HYGIEJNISK Minimal smittefare!

Nemt, Hurtigt, Hygiejnisk og helt uden berøring og ubehag for patienten! Benyttes allerede i dag på mange danske sygehuse, i ældreplejen, daginstitutioner mf. Testet og benyttet af mange læger og sygeplejersker.

Læs mere på www.medicoline.dk eller kontakt os på tlf. 3616 6488

International Conference on communication in” helthcare 2014 Amsterdam, Holland. 28.september-1. oktober. 2014.”

Af Marianne Bækager (afdelingssygeplejerske) & Pernille Skovby (klinisk sygeplejespecialist). Konferencen er organiseret af EACH (the European Association for Communication in Healthca-re). EACH er en tværfaglig non-profit organisation, der samler forskere og undervisere inden for kommunikation i sundhedsvæsenet. Dens formål er at fremme udveksling af idéer og produkter af undervisning og forskning på tværs af et netværk af enkeltpersoner og institutioner i og uden for Europa. Der var cirka 600 deltagere fra hele verden tilstede - herunder ca 15 danske sundhed-sprofsionelle fagfolk, hvor af de fleste havde enten poster eller foredrag med, de skulle præsentere. Amsterdam er en fantastisk by nem at finde rundt i - og med mange muligheder for både kul-turelle og sociale oplevelser. Vi var tre sygeplejersker afsted - hver med vores poster. Kommunikation kan ses på mange nivaeuer, hvilket også kom tydeligt frem til konferencen. Hver dag startede med en hoved foredragsholder, som holdt oplæg om et aktuelt emne. Det første hovedforedrag vi hørte var: Prosocial Primates: Empathy in Animals and Humans.

Det handlede om muligheden for, at dyr har evne til empati og sympati for hinanden. Et spænden-de foredrag, som både fik grin og tårer frem. Der var mange oplæg, som omhandlede børn/unges overgang fra børneafdeling til voksenafdeling. En udfordring, som er fælles på tværs af sprog, kultur og lande. Fra Spaninen var der et spændende oplæg: Preoperative anxiety in ambulatory surgery: the role of professional care af Pereira, Lígia. Hun havde med udgangspunkt i patient/centrered/ communication ændret den præoperative information til voksne i et dagkirurgisk afsnit. Hendes studie viste at en langt mere målretet information nedsatte patienternes angst og bedrede sårhelingen. Vi hørte også et stort amerikansk om: The Setting and Quality of Communication at End of Life in thePediatric Intensive Care Unit af Meyer, Elaine C. Konklusionen var blandt andet at

læger (sundhedsprofessionelle) på en børne intensiv afdeling skal være i stand til at afholde svære samtaler ved barnets seng da det ofte er her hvor de fleste familie/personale samtaler opstår. Hun præsenterede dilemma, som er kendte for sygeplejesrker og læger, der arbejder med svært syge børn. Der var mange postere med til konferencen. Vi tre fra Aarhus Universiteshospital havde vores post-er fremme på samme session. Vi havde alle tre brugt meget tid på at lave samt diskutere vores postere - der var mange kongresdeltagere, der kom forbi og kiggede og det blev til en del snak på tværs af lande. Mandag aften var vi på bådtur rundt i Amsterdams kanaler. Vi blev sat af i nærheden af et stort pakhus, hvor der

var hollandsk middag for alle kongres deltagerne. Den sidste foredagsholder Pamela M. Kato var fra England og fotalte om ’On Serious Gaming’. Hun præsenterede eksempler på, hvordan special lavet computer spil med fordel kan anvendes til at ændre adfærd hos kronisk syge børn og unge, hvis compliance for medicin er lav. Hun fortalte hvorledes spillene var bygget op og vi så nogle af dem. Det var ganske enkelt fantastisk. http://pamkato.com. For alle der har interesse for kommunikation i sundhedsvæsnet kan vi varmt anbefale EACH kon-ferencen, der finder sted i Tyskland 2016: At The University Conference Centre in Heidelberg. For mere information om organisationen: http://www.each.eu/

Bortlodning af fripladser til Forårslandskurset Den 19. og 20. marts 2015. Bestyrelsen i FSAIO har besluttet at bortlodde 3 gratis pladser på Forårslandskurset til medlemmer af FSAIO til 1 anæstesisygeplejerske, 1 intensivsygeplejerske og 1 opvågningssygeplejerske. For at deltage i lodtrækningen skal du: 1. Have været medlem af FSAIO i minimum 1 år på trækningstidspunktet og din kontingentbetaling for 2015 skal være registreret. 2. Være villig til at skrive et kort referat (max 2 A4 sider) til Dråben. Skriv om det, der gjorde størst indtryk på dig, eller om det, du bedst kan tage med dig hjem og bruge. Sendes til Marie Damgaard Winther, mada@rn.dk 3. Udfylde nedestående kupon og sende den i en lukket kuvert til kursusleder, Kirsten Høgh, Bjarkesgade 9, 6700 Esbjerg. Vinderen får direkte besked. Transport til kursusstedet, overnatning og tjenestefri er for egen regning. FSAIO gør opmærksom på, at man kun kan deltage på Forårsladskurset 2015. Skulle man være forhindret i at deltage, kan pladsen gives videre til en kollega under samme betingelser som ovenfor.

" Undertegnede ønsker at deltage i lodtrækningen om 1 af 3 fripladser på Forårslandskurset d. 19.-20. marts 2015. Medlemsnummer DSR:______________________________________________________ Navn:_____________________________________________________________________ Adresse:___________________________________________________________________ E-mail:____________________________________________________________________ Arbejdssted:_______________________________________________________________ Tlf. nr. privat: _________________________ Tlf. nr. Arbejde________________________ Speciale: ________ Anæstesi: ________ Intensiv: _______ Opvågning: ________ Indsendes senest 18. februar 2015

GE Healthcare

See the individual in the information Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling. Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/S Park Allè 295, 2. sal 2605 Brøndby T: 4329 5700 F: 4329 5701

Avance® carestation

Forårslandskursus anæstesi – intensiv og opvågningssygeplejersker. Tidspunkt:

Den 19. og 20. marts 2015.

Sted:

Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Arrangør: FSAIO – Fagligt Selskab for Anæstesi – Intensiv – og Opvågningssygeplejersker Kursusleder:

Kirsten Høgh hoegh@esenet.dk

Kursusafgift:

2.400 kr. ved tilmelding før d.18/2 og fra d. 19/2: 2.900 kr.

Prisen inkluderer: Undervisning i 2 dage med aktuelle emner inden for anæstesi-intensiv og opvågningssygeplejen med fuld forplejning begge dage inklusiv festmiddag torsdag aften. Kurset er tilrettelagt med fælles undervisning og parallelsessioner inden for hvert af de tre specialer. Derudover vil der være et udstillingsområde med repræsentanter fra medicinal– industrien. Vi tilbyder også denne gang mulighed for at deltage på enkeltdage enten d. 19. marts med/uden festmiddag eller d. 20. marts. Kursusafgift på enkelte dage uden festmiddag: 1.100 kr. ved tilmelding før d. 18/2 og fra d. 19/2 1.600 kr. Kursusafgift d. 19. marts incl.festmiddag: 1.600 kr. ved tilmelding før d. 18/2 og fra d. 19/2 2.100 kr.

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

A NM

RK ANÆS

Tilmelding: via FSAIO´s hjemmeside: www.dsr.dk/fsaio fra Husk at påføre DSR medlemsnummer samt EAN nummer fra arbejdsstedet. Bekræftelse udsendes efter d. 18. februar. Hvis du ikke har modtaget mailbekræftelse på optagelse af fagdagen inden d. 28/2 2015, bedes du henvende dig til kursussekretær Majken Dam Frederiksen på mail: majken_dam@yahoo.dk Medlemskab: Deltagelse kræver medlemskab af FSAIO. Du kan melde dig ind via hjemmesiden: www.dsr.dk/fsaio Det koster 300 kr. pr. år. Din indbetalingen skal være registreret før du betragtes som medlem. Overnatning er ikke inkluderet i kursusafgiften. Kursister der ønsker at overnatte på Munkebjerg Hotel skal rette henvendelse til hotellet for at bestille værelse: info@munkebjerg.dk eller tlf. nr.: 76 42 85 00. Pris pr. overnatning inkl. morgenmad 995 kr. i enkeltværelse og 1.185 kr. for delt dobbelt værelse. Hvis man ønsker delt dobbeltværelse skal man opgive navn på den, man ønsker at dele værelse med. Vind en gratis deltagelse i forårslandskurset: FSAIO trækker lod blandt medlemmer, som har indsendt kupon fra December nummeret af Dråben og har betalt kontingent for 2015. Der vil være en friplads for hvert speciale. Kuponen skal sendes til: Kirsten Høgh, Bjarkesgade 9, 6700 Esbjerg, senest d. 10. februar 2015. Poster: FSAIO opfordrer deltagerne at bidrage med posters og der udloves en flot pris – for bedste poster. Der er afsat tid i programmet til præsentation af posters. Skriv en mail til kursusleder hoegh@esenet.dk hvis du ønsker at deltage med en poster.

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

A NM

RK ANÆS T

FSAIO´s forårslandskursus 2015 19. – 20. marts på Munkebjerg Hotel, Vejle. Faglig fornyelse, personlig forkælelse. PROGRAM Torsdag d. 19. marts Kl. 08.30-09.30 Ankomst, indregistrering og kaffe. Kl. 09.30-09.40 Velkommen v/kursusleder Kirsten Høgh Kl. 09.40-10.30 Humor for begyndere og let øvede v/Rune Green, Humorist og ekspert i humor og arbejdsglæde. Kl.10.30-10.45 Pause Kl.10.45-11.30 ”De nye orale antikoagulantia” v/John Bæck, overlæge, Ålborg Universitetshospital. Kl. 11.30 –12.15 Lungeemboli – overset og farlig. v/Benedict Kjærgaard, overlæge, Ålborg Universitetshospital. Kl. 12.15-13.00 Frokost og udstilling Kl. 13.00-14.00 Kredsløb v/Carsten Tollund, overlæge, Rigshospitalet Kl. 14.00-14.10 Kort pause Kl. 14.10-15.10 Generalforsamling FSAIO og ”Dråben Danmark” Kl. 15.10-15.55 Kaffe og udstilling Kl. 15.55-17.25 Landet rundt. Anæstesi: TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom) v/Susanne Krogh Elbeck, Sygeplejerske, Ålborg Univesitetshospital Intensiv: Step down v/Anna-Marie Røn, klinisk uddannelsesansvarlig, Sygehus Vendsyssel. Opvågning: Kl. 17.25-17.55 Præsentation af postere fra scenen. Kl. 19.00

Reception og festmiddag. Dråben Danmarks 30 års jubilæum.

Fredag d. 20. marts Anæstesi Kl. 08.30- 09.15 Allergi og Anæstesi Kl. 09.15-10.00 Smertebehandling v/ Lone Nikolaisen, Overlæge, Århus Universitets Hospital. Intensiv Kl. 08.30-09.15 Vågne patienter i respirator –nye udfordringer for sygeplejersken v/ Marlene Fleischer, afd. Sygeplejerske, Bispebjerg Hospital. Kl. 09.15-10.00 Pårørende til den intensive patient. v/ Rikke Hessing Simonsen, Cand. Cur, Ålborg Universitets Hospital. Opvågning Kl. 08.30-09.15 Gabapentin overdosering. Kl. 09.15-10.00 Farmakologi og opioider Kl. 10.00-10.45 Kaffe og udstilling Anæstesi Kl. 10.45-11.30 Baby Cam ved sectioer. v/Charlotte Bladt-Hansen og Birgitte Boel, sygeplejersker, Sydvestyske Sygehus Esbjerg. Kl. 11.30-12.15 Sedation med N2O til børn, v/Susanne Molin, smertesygeplejerske, Rigshospitalet. Intensiv Kl. 10.45-11.30 1. år efter udskrivelse fra intensiv v/Anne Sophie Ågaard, Klinisk Sygeplejespecialist, ph.d, Århus Universitets Hospital. Kl. 11.30 -12.15 Fantasy – afrusning på intensiv – en sygeplejefaglig udfordring v/ Iben Tousgaard, sygeplejerske, Bispebjerg Hospital. Opvågning Kl. 10.45-11.30 Piccline kath v/Hanne Fjordgaard og Marianne Bahl, sygeplejersker, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Kl. 11.30-12.15 EKG forandringer ved antiemetisk behandling v/Thomas Beck Jørgensen, akutlæge, Bispebjerg Hospital. Kl. 12.15-13.15 Frokost og udstilling Kl. 13.15-14.15 Syre/Base v/Christina Frøslev- Friis,Odense Universitets Hospital. Kl. 14.15-14.30 Kaffe pause Kl. 14.30-15.45 Arbejdsglæde og livsglæde v/Karin Torp, Konsulent/Socialpædagog. Kl. 15.45

Prisoverrækkelse for bedste poster v/Dorte Söderberg.

Kl. 15.55

Afslutning

Ret til ændringer forbeholdes.

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

A NM

RK ANÆS T

Forårslandskursus

POSTER FSAIO opfordrer deltagerne til, at bidrage med posters og der udloves en flot pris – for bedste poster. Der er afsat tid i programmet til fremlæggelse af din poster. Skriv en mail til kursusleder, Kirsten Høgh, hoegh@esenet.dk hvis du ønsker, at deltage med en poster.

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

A NM

RK ANÆS T

Indkaldelse til

Generalforsamling 2015 Afholdes på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle Torsdag d. 19 marts 2015 kl 14:10 – 15:10 Punkter til dagsordnen indsendes til formand Dorte Söderberg inden d. 19 januar 2015 på mail: dortesoederberg@gmail.com Bestyrelsen for FSAIO

Ansøgere der har modtaget STUDIESTØTTE i 2014 Ansøger -NAVN Anne-Marie Christensen

A/I/O Arrangement/dato Emne/Kursus A 24. - 26.05 Verdenskongres – World Siva kongres Bulgarien Charlotte Glob Frandsen A 8. - 11.04 Internationa Forum on Quality and Safety in Healthcare – Kongres I Paris Lena Veyhe O 22. - 26.04 2nd world ERAS Congress 2014, Spanien Bente Wael A 10. - 12.04 EURO Neuro - Kongres Istanbul Susanne Krogh Elbæk A 12. - 13.05 10th Annual Internationale Conference on Rapid Response System and Medical Emergency Teams Miami, USA Marianne Bækager Jensen I 29.09 - 1.10 12th ICCH kongres O Holland Pernille Skovby A 28.09 - 1.10 EACH Kongres, Holland Charlotte Rosenkilde Kjær A 13.-16.09 N.A.A.C. Kongres Orlando, USA Tove Nørgaard Sauer A 13.-16.09 N.A.A.C. kongres Orlando USA Hanne Irene Jensen I 28.9 - 1.10 ESICM, Spanien Karl Henry Koefoed-Hansen I 7. - 8.11 W&RiCIP Kongres Grækenland Vibeke Knudsen I 28.09-1.10 ESICM Barcelona, Spanien Dorte Andersen A 20.12 5th. ESPOCOP Meeting Belgien Anne B. Nielsen A 20.12 5th. ESPOCOP Meeting Belgien Helle Teglgaard Lyk-Jensen A 20.-21.11 8th IMBSASAS England Inge Holst Lauridsen I 20.12 5th ESPCOP Meeting Belgien Susanne Fischer I 20.12 5th ESPCOP Meeting Belgien Heidi Shil Eddelien I 29.-31.01 2015 EfCCNa - Valencia Spanien Anette Karsø Pedersen A 29.-31.01 2015 EfCCNa -Valencia Spanien Lasse Lundholm I 29.–31.01 2015 EfCCNa -Valencia Spanien Tove Sigurdson I 29.-31.01 2015 EfCCNa -Valencia, Spanien

DRÅBENS redaktion ønsker alle læserne en rigtig glædelig jul og et godt Nytår! På gensyn i 2015! 73

Vejledning for indlæg i “Dråben” Alle indlæg der ønskes offentliggjort, bør ikke fylde mere end 5 sider i Dråben (ca. 3000 anslag pr. side). Teksten sendes på mail arkiveret i Word eller ASCII-format (= .txt). Foto placeret i Worddokumentet skal også leveres som billedfil seperat samme med wordfilen! Digitale billeder sendes som EPS eller jpg-fil i en opløsning på ml. 200-300 dpi eller jpg-fil i så stor en opløsning som muligt. Gif, jpg-filer hentet fra hjemmesider er ikke egnet til tryk. Papirbilleder skal være originalfotos ikke print eller kopi. Redaktionen behandler indlæg/artikler på 4 årlige redaktionsmøder. Publiceringstidspunktet bestemmer redaktionen, og er afhængig af bl.a. stofmængde og aktualitet – derfor kan der godt gå nogen tid fra vi har modtaget dit indlæg til det bringes i bladet. Vi bestræber os på at give en tilbagemelding når vi modtager stof til Dråben.

Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for resultater, holdninger, meninger o.l. der måtte fremgå af artiklerne i Dråben. Deadline: marts nr. 15. januar

juni nr. 15. april

Sendes til: Peter Brusgaard H.C. Andersens Vej 265 9800 Hjørring Tlf.: 30 25 88 47 E-mail: brusgaard@has.dk

september nr. 15. juli

december nr. 15. oktober

Magasinpost SMP ID-nr. 46182

Få pyphppppp ppppbppp pppp ppppppppp ppppppppppppppp ppp ST-Mappp ppppppppppppppppppppppppppppppppppppp ppppppppppppppppppppppppppppppppppppp ppppppppppppppppppppppppppppppppppppppp ppppppppppppppppppppp ppppppppppppppppppp ppppppppppppp pp pppppppppp

Afsender: Dråben Danmark, Agerbølparken 26, 7323 Give

pppppppppp på Phppppp pppppppppp

www.draabendanmark.dk - klik ind med gode ideer Kontakt monitoreringsafdelingen hos Viacare info@vicare.dk Tlf. 45 82 33 66