Issuu on Google+

På opdagelse i Esbjergs historie Esbjerg Byhistoriske Arkiv Nr. 00 - 2008

Kvindekamp i Esbjerg 1932 I 1932 var Dansk Kvindesamfund en af byens store foreninger med godt et par hundrede medlemmer. En af de helt store sager i foreningen i 1932 var sagen om forfremmelsen - eller rettere den manglende forfremmelse - af 3 kvindelige kontorassistenter, ansatte ved Esbjerg Kommune. I begyndelsen af

1932 var formanden for Dansk Kvindesamfund i Esbjerg Fru Therkild Petersen, der samtidig var medlem af byrådet, valgt for Socialdemokratiet. Da de 3 kvindelige assistenter henvendte sig til lokalafdelingen af Dansk Kvindesamfund, afviste formanden, at forfremmelsessagen var et anliggende for Dansk

Kvindesamfund. De tre kvinder ville efter hendes mening stå sig bedre ved at gå til deres fagforening. Denne holdning var helt i tråd med traditionel socialdemokratisk tankegang. Men sagen var en varm kartoffel for fru Therkild Petersen af en anden grund: Socialdemokratiet havde absolut flertal i


byrådet, og det lå ret åbent i kortene, at de tre fuldmægtigstillinger ville blive besatte med mandlige ansøgere. Formanden for lokalafdelingen af Dansk Kvindesamfund kunne selvfølgelig ikke være tilfreds med denne situation, men hun havde det problem som byrådspolitiker, at hun i en tidligere sag om behandlingen af kvindelige lærere i kommuneskolen havde været på kant med sin byrådsgruppe og brudt parti-

disciplinen - også dengang en alvorlig sag. Som byrådspolitiker havde fru Therkild Petersen bestemt ikke brug for endnu en sag med sprængstof i. Denne linje fra formandens side åbnede muligheder for den konservative fløj i Dansk Kvindesamfund.

des af Dansk Kvindesamfund. Hvor Socialdemokratiets interesse i kvindesagen som hovedregel tog udgangspunkt i forholdene for arbejderkvinderne, havde de konservative i Dansk Kvindesamfund fokus på kvindernes muligheder for uddannelse og karriere.

Ordet konservativ skal her forstås i partimæssig sammenhæng - Det konservative Folkeparti var ganske godt repræsenteret i kvindesagen, sådan som den formulere-

Dansk Kvindesamfund - Esbjerg Afdeling Afdelingen blev grundlagt i 1904. I 1925 fik afdelingen nye vedtægter. I §1 hedder det: Foreningens formål er at virke for kvindernes almenmenneskelige udvikling, for deres uddannelse til selvstændigt

erhverv og for at forbedre deres stilling i familien, kommunen og staten. Til formålets fremme afholdes foredrag og diskussioner samt uddeles skrifter. Tillige holdes periodiske, frie sammenkomster efter bestyrelsens skøn.


Uddrag fra referater af

bestyrelsesmøder i Esbjerg-afdelingen i Dansk Kvindesamfund 1932: April 13.4. … Derefter bød fru Therkild Petersen velkommen til tre kvindelige kommunalfunktionærer, der havde anmodet om tilladelse til at komme til stede ved bestyrelsesmødet i anledning af 3 nyansættelser af assistenter under kommunen. Frk. Dyhre, der var ordfører for damerne, forklarede, at hun sidst var blevet forbigået ved en udnævnelse – nu var der en lejlighed til, at uretten blev gjort god igen. Uagtet vi har udtalelser fra vore chefer om at vi er fuldt ud kvalificerede til stillingerne, mener flertallet

indenfor magistraten ikke, at der er håb for kvinderne. Der er lovet os foretræde for magistraten inden noget sker i sagen og vi vil gå alle vegne og bruge alle midler for at skaffe os støtte. Formanden mente, at det var nødvendigt at tage sagen som et rent organisationsspørgsmål og søge hjælp i Handels- og Kontormedhjælperforeningen. Frk. Dyhre mente ikke det kunne nytte, men ville forsøge, ligeledes gå til pressen.

Maj 12.5. Formanden gav her oplysning om det møde bestyrelsen havde haft den 13. april med de tre kvindelige kommunalfunktionærer og om det svar, man havde givet damerne. Der var ingen af medlemmerne, der havde noget hertil at bemærke.

Juli 13.7. Anledningen [til bestyrelsesmødet] var den at der på ny var rettet henvendelse til bestyrelsen fra de tre kvindelige kommunalfunktionærer om at sende en protestskrivelse til byrådet på grund af besættelsen af to af de omtalte stillinger med mandlige funktionærer.


Bestyrelsen endes om at svare at man ikke ønskede at gøre dette for ikke ved alt for aggressiv fremgangsmåde at skade damerne ved besættelsen af det 3. embede. Man meddelte endvidere de tre damer, at bestyrelse var villig til at rette en henvendelse til byrådet, når det 3. embede skulle besættes.

September 1.9. I anledning af en skrivelse fra D. Kvindesamfunds formand fru Marie Hjelmer til Esbjerg byråd foranlediget af frk. Dyhres henvendelse til fællesstyrelsen vedtog bestyrelsen at søge medlemmernes tilslutning til en protest til fru Hjelmer mod den fremgangsmåde hun havde anvendt ved at gå uden om den lokale bestyrelse. … Derefter oplæstes en skrivelse fra fru Therkild Petersen hvori hun i anledning af den desavouering, der

var overgået bestyrelsen fra hovedbestyrelsens side i den kommunale kontoristsag nedlagde sit mandat.

Frk. Dyhre fik som leder for de kommunale funktionærer ordet for at forklare sagen set fra sit standpunkt.

Hertil sluttede fru cigarhandler Petersen sig. Fru Prip oplæste derpå den skrivelse bestyrelsen havde ønsket at sende fru Marie Hjelmer; den havde følgende indhold:

Frøkenen var af den opfattelse, at esbjergkredsens bestyrelse havde svigtet de kvindelige funktionærer.

Dansk Kvindesamfunds Esbjergkreds har på et medlemsmøde den 1. septb. 1932 drøftet den situation, der er opstået ved at landsformanden fru Marie Hjelmer har tilstillet Esbjerg Byråd en protestskrivelse i anledning af sagen om de kommunale fuldmægtige. Da det måtte være almindelig organisationspraksis først at have drøftet sagen med vedkommende kreds og da dette ikke har fundet sted, udtaler kredsen sin beklagelse af den udviste fremgangsmåde og udbeder sig nærmere forklaring.

Oplæste i øvrigt hele sagen. Frk. Espelund tog derefter ordet for at udtale sin tilslutning til hovedstyrelsens fremgangsmåde og beklagede at den lokale bestyrelse ikke havde handlet anderledes. Ved den påfølgende afstemning om skrivelsen til fru Marie Hjelmer faldt bestyrelsens forslag (13 imod – 8 for – 6 stemte ikke), hvorefter bestyrelsen som en naturlig konsekvens heraf nedlagde sine mandater og meddelte, at der ville blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling ... 15.9. Torsdag den 15. september


1932 afholdtes ekstraordinær generalforsamling med følgende dagsorden: Valg af ny bestyrelse. Det er længe siden, der til foreningens møder har været så stor tilslutning. Lokalet viste sig at være alt for lille, idet der mødte over 100 medlemmer. Ikke mindst i den sidste tid er medlemstallet blevet forøget. Byrådsmedlem, fru Therkild Petersen bød medlemmerne og navnlig de mange nye ansigter velkommen i foreningen, og til dirigent valgtes lærerinde fru Mols Pedersen. ... Til den nye bestyrelse valgtes derefter fru læge Jacobsen: 58 stemmer, fru skoledirektør Hartelius og fru provst Kjærgaard med hver 57 stemmer, lærerinde fru Lorck Petersen med 52 stemmer, assistent frk. Dyhre med 51 stemmer, assistent frk. Jessie Andersen: 50 stemmer og fru snedkermester

Bruhn: 42 stemmer.

Oktober … Fru Bruhn oplæste derefter det andragende, som man i bestyrelsesmødet d. 27. september var enedes om at sende til Esbjerg byråd, og hvori man indtrængende henstillede til byrådet om at lade en kvinde komme i betragtning ved udnævnelsen af den tredje fuldmægtigstilling ved Esbjerg Kommune.

Fra referater af bestyrelsesmøder 1933: Februar … Af beretningen fremgik, at medlemstallet var 212 mod 217 i februar 1932. … I omtalen af den ekstraordinære generalforsamling i efteråret udtalte formanden sin glæde over, at D.K. stadig stod på sit gamle standpunkt, at det er dets pligt at gribe ind, når kvindernes ret til stillinger eller

avancement bliver krænket, og over at den opfattelse, der gør gældende, at den slags spørgsmål bør lægges over i fagorganisationernes hænder, ikke havde sejret. … Under eventuelt henstillede fru redaktør Lauritz V. Jensen til D.K.medlemmerne, at de ved det forestående byrådsvalg stemte på frk. Espelund, der ville blive opstillet på Det konservative Folkepartis liste. Fru Bruhn så hellere end gerne, at frk. Espelund kom ind i byrådet, men mente, at man måtte stemme der hvor man hørte hjemme, og der ville blive opstillet kvinder på alle lister. Fru Lykke mente også, at man burde lægge sin stemme på det parti, hvor man følte sig hjemme. Adjunkt, fru Alstrup, ville hellere stemme på en kvindelig konservativ kandidat, der havde chance for at blive valgt, end


på en kvindelig radikal kandidat, der ingen chancer havde for at blive valgt. Frk. Dyhre støttede fru Jensens opfordring til at stemme på frk. Espelund, og mente at det gjaldt om at få kvinder ind, der havde mod til at have deres egen mening, og ikke talte efter partiets mænd. Fru Mols Pedersen, fru Lorch Petersen og flere andre anbefalede at stemme på frk. Espelund, det gjaldt om at få kvinder valgt, man måtte så se bort fra partierne. Fru Mecklenborg foreslog dannelse af en kvindeliste.

April … Under gennemgangen af de sidste måneders arbejde inden for Dansk Kvindesamfund blev det i særlig grad byrådsvalget, formanden hæftede sig ved. Formanden redegjorde for det arbejde, der havde været mellem hende og de nedsatte politiske udvalg

inden for de 4 store politiske partier, hvor man var enedes om at komme med det bestemte forslag på opstillingsmøderne at give en kvinde nr. 2 pladsen på alle fire kandidatlister. Dette lod sig dog ikke gennemføre; men resultatet blev dog dette, at lærerinde frk. Espelund valgtes ind i byrådet på de konservatives liste naturligvis med mange kvindestemmer fra de andre partier. På partiet Venstres liste blev fru forretningsfører Tobiassen 1.ste suppleant. Formanden beklagede, at ikke også fru Tobiassen nåede ind i rådet, men Venstre havde været meget karrige med gode pladser til kvinderne og placeret fru Tobiassen helt nede på nr. 7. 1ste suppleanten på den radikale liste blev fru Bruhn. Uden om Dansk Kvindesamfunds medvirken valgtes fru Therkild Petersen ind i rådet på ny

af socialdemokraterne. Formanden udtalte, at kvinderne havde grund til at glæde sig over valgets udfald, og at helt bortset fra, hvilket parti vi tilhørte, måtte alle inden for Dansk Kvindesamfund med den rigtige kvindesaglige indstilling føle sig udmærket repræsenteret ved frk. Espelund, der i alle måder nyder medlemmernes agtelse og fulde forvisning om, at hun i tilfælde af sit partis særmeninger altid vil være at finde, hvor Dansk Kvindesamfund ønsker og fordrer sine repræsentanters ufravigelige standpunkt. Formanden udtalte sin tak til frk. Espelund, fordi hun havde bragt dette offer på kvindesagens alter.


... 1919 gennemførtes en lov, hvorefter kvinder ansat i statens eller kommunernes tjeneste skulle have samme løn som mænd i samme stilling. Gennemførelsen af ligelønnen var den første lov af stor betydning for kvinderne, som de nybagte kvindelige politikere var med til at gennemføre. Den næste milepæl på dette område blev lov nr. 100 af 4. marts 1921, hvorefter kvinder fik lige adgang med mænd til alle offentlige tjenestestillinger og hverv - undtagen de gejstlige og militære. Disse to love fastslår ensartede forhold for kønnene ved besættelse af offentlige stillinger; den sidste medfører også, at det ikke er lovligt at afskedige kvinder eller nægte dem offentlig ansættelse med den begrundelse, at de er gifte eller mødre. Stor betydning kom dette til at få i 30ernes arbejdsløsheds-

periode, hvor ikke så få kommuner prøvede at komme af med gifte tjenestemænd - især lærerinder. Det kunne i alt fald ikke lade sig gøre med den begrundelse, at de var gifte eller mødre. Vanskeligere var det med ansættelserne. Stod en mand og en kvinde lige i kvalifikationer, var det, og er det vel stadig, manden, som har de største chancer for at blive foretrukket. Hvordan stemningen nogle steder var over for ligestillingen, kan illustreres ved, at da et ministerium så sent som 1939 ansatte den første kvindelige jurist, modtog de mandlige kolleger hende iklædt mørkt tøj og med sorte slips. Kilde: Betænkning vedrørende ligestilling. Afgivet af et udvalg under kommissionen vedrørende kvindernes stilling i samfundet. Betænkning nr. 673. 1972


Borgmesteren i Esbjerg Dansk Kvindesamfund beskæftigede sig i flere numre med den såkaldte Esbjerg-sag. I foreningens medlemsblad Kvinden og Samfundet fremstilles sagen på denne måde i bladets leder (15.9.1932: Kort før Esbjerg Byraad tog Sommerferie, blev en ny Overenskomst vedtaget med Kommunens Kontorfunktionærer, hvorefter der skulde udnævnes tre nye Fuldmægtige. Ved en Revision af den hidtilværende Overenskomst med Dansk Handelsog Kontor-hjælperforbundet og Byraadet var der sket en Ændring, hvorefter den automatiske Oprykning fra Kontorist til Assistent bortfaldt mod, at der oprettedes tre Fuldmægtigembeder. Denne Ordning ængstede - som rimeligt var i Esbjerg - de kv. Assistenter; de frygtede - som rimeligt var i Esbjerg -, at de ikke vilde komme i

Betragtning ved Besættelsen af de nye Embeder og henvendte sig i den Anledning til Borgmester og Magistratsmedlemmer. De mødte vel udstyrede med Erklæringer fra deres respt. Chefer, hvori de betegnedes som fuldt kvalificerede til Fuldmægtigstillingerne. De havde ogsaa en Sammenkomst med Dansk Kvindesamfunds Styrelse i Esbjerg Kredsen, der dog ikke mente, at det paa det Tidspunkt vilde gavne Assistenternes Sag, om de tog sig af den. D.K. henviste til Assistenternes Fagorganisation, men lovede at fremkomme med en Protest, hvis Sagen gik imod Kvindernes retfær-

dige Forlangende. Assistenterne rejste til København for at tale med Ledelsen af Fagorganisationen og opnaaede nogen Støtte, dog ikke i den forventede Udstrækning. Ved Hjemkomsten fik de Foretræde for Magistraten og her skete det, at Borgmesteren lod dem forstaa, at Kvinder ikke vilde komme i Betragtning ved de forestaaende Udnævnelser. Og saadan blev det - to Mænd er udnævnt - den tredje Plads endnu ubesat. De kvindelige Assistenter har 16-19 Aars Anciennitet, de udkaarne mandlige 5-7 Aars. En af de 5-7-


aarige kom for nogle Aar siden ind som Elev og er nu Overordnet for den Kvinde, der har bibragt ham hans Indsigt i kommunal Administration. Disse Oplysninger er i alt væsentligt taget fra en Redegørelse, som Assistent Frk. Dyhre fremsatte paa et Dansk Kvindesamfundsmøde i Esbjerg d. 1. Sept. Sagen har nemlig ogsaa en særlig D.K.-Side. Formand for D.K.'s Esbjerg Kreds, Fru Therkild Petersen, havde indtil da været holdt underrettet om, hvad der skete og billiget Assistenternes Fremgangsmaade. Assistenterne blev derfor ilde berørt, da de, i Følge Frk. Dyhres Fremstilling, umiddelbart forud for det lukkede Byraadsmøde, hvor Udnævnelserne af Mændene fandt Sted, bad om, at D. K.'s Styrelse vilde indsende en Protest, hvis Sagen gik imod Kvin-

derne. De fik det besynderlige Svar, at Formanden hverken kunde eller vilde have mere med den Sag at gøre og ikke mente, at D. K. kunde protestere; det maatte være Fagorganisationernes Opgave. Frk. Dyhre udtalte, at i saa Tilfælde maatte Assistenterne henvende sig til D. K.'s Hovedstyrelse, og blev svaret, at de kunde gøre, hvad de vilde, Formanden vilde ikke have med Sagen at gøre, de kunde henvende sig til Næstformanden, Fru Louise Prip. Denne Henvendelse blev foretaget, men havde til Følge, at et Flertal indenfor D. K.'s Styrelse i et Styrelsesmøde afslog Assistenternes Anmodning om at rette en Protest til Byraadet, længere end til en høflig Henstilling vilde man ikke strække sig. Frk. Dyhre udtaler herom, at Assi-

stenterne var meget skuffede. Forudsætningen for deres Arbejde i Kommunens Tjeneste havde altid været, at det var Arbejdet der lønnedes, og deres Tilsidesættelse var en meget stor Uret og havde kun sin Begrundelse deri, at de var Kvinder. De sendte derpaa en Redegørelse for Sagens Forløb til D. K.'s Landsformand og meddelte Fru Prip, at det var sket. Redegørelsen havde den Protest til Følge, der fandtes i sidste Nummer af ”Kv. og Sf.” Vi kan i denne Forbindelse ikke undgaa at gøre opmærksom paa, at Formanden for Esbjerg Kredsen, Fru Therkild Petersen har haft en vanskelig Stilling, idet hun er valgt ind i Byraadet af det socialdemokratiske Parti og beklæder Stillingen som Forligsmægler - baade Partiets Gunst og hendes Stilling var saaledes udsat.


Vi kender saa meget til den Esbjergborgmester, at vi forudser, at han vilde vide at ramme den Kvinde, der vovede at modsætte sig hans Planer, og hvor inderligt vi end kan ønske, at se Kvinderne staa rank, naar Kvindesagen krænkes, saa ved vi ogsaa, at den Rankhed er ikke enhvers Sag. Styrelsen i Esbjerg Kredsen, der først havde lovet og senere afslaaet at staa Assistenterne bi med en Protest, blev umotiveret ophidset over, at Landsformanden udenom dem havde taget Sagen i sin Haand; den indkaldte til et offentligt Møde, hvor Fru Therkild Petersen var forhindret i at være til Stede - paa Grund af Sygdom. Mødet lededes af Fru Prip, der oplæste en Skrivelse fra Fru Th. P., hvori denne fastholdt, at Assistenternes Sag var et Fagforeningsanliggende og D. K. uvedkommende.

Vi kan bære over med en Formand, der befinder sig i en for hende uoverkommelig ”politisk” Situation, men en Opfattelse som den, hun her proklamerede, maa vi anholde og stille os i Række med Assistenterne og Lærerinde Frk. Espelund, der i Diskussionen ud-talte: ”Skulde D. K. ikke tage sig af saadanne Ting, er Foreningen jo hen i Vejret.” Skulde D. K. passivt være Vidne til, at de danske Kommuner - Undermyndighederne – krænker dansk Lovgivning, der har vedtaget at Mænd og Kvinder har samme Ret til Tjenestemandsstillingerne, at danske Kommuner administrerer, som om denne Lovgivning ikke er til - da vilde D. K.'s Eksistensberetigelse være ”hen i Vejret”. I ovennævnte Skrivelse nedlagde Fru Th. Petersen sit Mandat, og den

øvrige Styrelse gjorde det samme. En foreslaaet Resolution gik ud paa, at Kredsen beklagede, at Landsformanden med Protesten mod Esbjerg Byraad var gaaet udenom almindelig Organisationspraksis, idet Sagen ikke var blevet drøftet med Kredsstyrelsen. Hertil kan siges, at Esbjerg Kredsens Styrelse for længst havde stillet sig udenfor, idet den havde afvist en Sag af vital Betydning og ladet Medlemmer af Kredsen - de kvindelige Assistenter i Stikken. Vi finder det sømmeligt og rimeligt, at Formanden for Esbjerg Kredsen har nedlagt sit Mandat, men vi finder det forkasteligt og urimeligt, at Styrelsen har ladet sig lede til det samme af en Krænkelse, der ikke burde kunne komme i Betragtning i Forbindelse med det store og principielle Spørgsmaal, hvoraf Sagen er opstaaet, den skulde


være i Stand til at samle os Kvinder i Endrægtighed - forene os - det er os alle, det gælder. Vi er ikke i Tvivl om, at der er Mennesker, der vil føre dette Borgmesterudslag paa ildelugtende Magtudfoldelse ind under unormale Tiders Forholdsregler, ganske vist opstaaet af ubeherskede Kræfter, der i saadanne Tider lurer under Civilisa-

Borgmesterens gensvar På et byrådsmøde 12.9.1932 beskæftigede borgmesteren sig indgående med sagen, og han fremførte bl.a.: Efter de Angreb, der er fremsat, maa Udenforstaaende faa det Indtryk, at

tionens Overflade, men forstaaelige. Dette Synspunkt er farligt nok men ikke det farligste. Det farligste i denne Situation ligger i den fuldkomne Mangel paa Loyalitet, Esbjerg-Borgmesteren har lagt for Dagen, i Overmagtens Holdning og Ligegyldighed overfor de Afhængige, i en ublufærdig Tilsidesættelse af Retfærdighed, en hemningsløs indre

det socialdemokratiske Byraadsflertal i Esbjerg ser det som sin kæreste Beskæftigelse at genere Kvindernes Arbejde her i Byen. Enhver uhildet Borger vil vide, at det er saa helt ved Siden af. Indtil 1. April 1929 var der under de kommunale Kontorer i Esbjerg fast ansat 24 Kvinder og 14 Mænd. Der er ændret i dette Forhold; det er rigtigt, men der er dog nu 27

politisk Foragt, der træder alle selvfølgelige Forestillinger om Ret ned. Det er det farlige, for derigennem stilles der til de forurettede, her Kvinderne, ganske tilsvarende uforholdsmæssige Fordringer om at danne Front mod et uantageligt Magtbegær.

Kvinder og 23 Mænd. Den 1. April 1929 var disse 24 Kvinder fordelt med 1 Fuldmægtig, 6 Assistenter, 7 Kontorister og 10 Elever. I Øjeblikket er der 1 Fuldmægtig, 10 Assistenter, 10 Kontorister og 6 Elever. Det er ensbetydende med en væsentlig Forbedring for Kvinderne, ikke alene talmæssigt, men ogsaa lønmæssigt. Ser man paa Lønnen, vil man se, at i


1928-29 var de kvindelige Funktionærers Løn sammenlagt 57,362 Kr., medens den i dette Øjeblik andrager ialt 70,166 Kr. foruden Betaling for Overarbejde. Byraadet og det socialdemokratiske Byraadsflertal behøver ikke at skamme sig over denne Udvikling, og de kvindelige Funktionærer kan godt være tjent med den. Naar der nu skabes Røre om Spørgsmaalet, maa det da ogsaa udelukkende se sin Aarsag i, at vi til Foraaret staar overfor Valg.

(Fra referatet i Sydvestjylland 13.9.1932. Sydvestjylland støttede Det radikale Venstre).


Der kom en del vrede reaktioner fra Esbjerg på den linje Kvinden og Samfundet anlagde i forhold til sagen fra Esbjerg. Nogle af reaktionerne gik på forholdet mellem det lokale og det centrale niveau i Dansk Kvindesamfund, andre lagde som nedenstående klip større vægt på, at de tre kvinder havde langt mindre problemer end de fleste arbejdende kvinder. … Jeg er overbevist om, at den Esbjerg Borgmester og hans Parti i disse vanskelige Tider har hjulpet og støttet mange flere nødlidende Mennesker - deriblandt ogsaa Kvinder - end ”Dansk Kvindesamfund” har formaaet, og det er et Arbejde, som i hvert Fald alle Kvinder burde forstaa og paaskønne, og jeg tror, at ogsaa ”Dansk Kvindesamfund” vilde gavne sin egen Sag ved i højere Grad end hidtil at hjælpe og støtte de

Kvinder, som virkelig har Hjælpen behov, i Stedet for kun at tænke paa de Kvinder, der i Forvejen sidder i økonomisk gode Stillinger. ... Ikke enhver Assistent, mandlig eller kvindelig, opnaar at blive Fuldmægtig, selv om Kvalifikationerne er gode nok. De allerfleste af os maa Livet igennem tjene som underordnede, og dog forlanges det virkelig af os, at vi udfører vort Arbejde godt og samvittighedsfuldt. Jeg tror, de fleste jævne Mennesker har svært ved at indse, at Kommunens kvindelige Kontor-Assistenter er særlig beklagelsesværdige og uretfærdigt behandlede af Samfundet. De har uden Forsørgerpligter den samme Indtægt som deres gifte mandlige Kolleger, og mon de ikke ogsaa efter de mange Aars Arbejde føler sig nogenlunde selvstændige i

deres Stilling. Deres Optræden i denne Sag tyder i hvert Fald ikke paa, at de er meget forkuede. Esbjerg, September 1932. Inger Friborg Kvinden og Samfundet Nr. 17, 15.10.1932, s. 194-95


SYDVESTJYLLAND'S KRONIK 16.9.32.

Esbjerg Byraad og Kvinderne. Af Byraadsmedlem, Trafikkontrollør H. J. Truelsen, Esbjerg. (H. J. Truelsen var medlem af Esbjerg Byråd, valgt for Det radikale Venstre) De paagældende Assistenter mener sig forbigaaede, fordi de er Kvinder. De var ældre i Tjenesten end de foretrukne mandlige Assistenter og af deres nærmeste overordnede betegnede som kvalificerede, altsaa maatte det være Kønnet, det var galt med. Ja, det er ikke let at være overordnet i en saadan Sag. Man har fuldt kvalificerede, særlig kvalificerede, man har Hensynet til det paagældende Arbejdes særlige Art - og saa har man det hellige Anciennitets-princip. ...

Fast ansat Personale bør gøre sig klart, at noget Krav paa Avancement haves ikke. Det har Krav paa en betrygget Stilling og en rimelig Betaling for vel udført Arbejde, men Avancement gives kun for de ganske særligt kvalificerede og til den specielle Stilling egnede. ... I en ”Imødegaaelse” i Aftes næv-ner de kvindelige Forfattere ”Forsørgermomentet”. Da jeg desværre i sidste Øjeblik blev forhindret i at møde i Byraadet, skal jeg gerne udtale mig ogsaa om dette. Jeg nægter for mit Vedkommende ikke, som jeg ogsaa har udtalt overfor en kvindelig Deputation, der søgte mig, at dette Moment

for mig ogsaa spiller en Rolle i mange Afgørelser i disse Tider. Jeg bekender endda gerne, at jeg det sidste halve Aar har kæmpet for at faa ansat en mandlig i Stedet for en kvindelig paa en anden offentlig Institution, desværre uden Held. Jeg vil nemlig ikke være med til, at Kvindernes Ligeberettigelse sine Steder skal udarte til et kvindeligt Privilegium saaledes som der, nemlig i Biblioteket. Og lad os blot tale rent ud. Forholdet er jo i Virkeligheden dette, at Kvinderne ude omkring i det private Arbejdsmarked faktisk konkurrerer Mænd ud ved deres underbetalte


Arbejdskraft, samtidig med at de - i hvert Fald her i Byen - i et alt for stort Tal er anbragt i offentlige Kontorer og Institutioner.

ikke være for den enkelte, men for Kommunen betyder det meget.

Det nytter ikke at lukke Øjnene i for dette Forhold paa en Tid, hvor unge Mænd i Tusindtal gaar arbejdsledige og skarevis til Bunds. Maalt med Tidens Alen er der intet ondt vederfaret vore kvindelige Assistenter, der i enhver Henseende har opnaaet Vilkaar, sikkert ingen drømte om ved Antagelsen.

H. J. Truelsen.

Jeg prædiker ikke Resignation, det er nytteløst, men jeg siger: Vær glad, saalænge det holder. Tidernes Ugunst blæser en strid Vind mod enhver Ansat i offentlige Stillinger, og Spørgsmaalet om Avancementsregler kan ikke tillægges Betydning i den Forstand, Kvinderne gør det. Det er ikke et Spørgsmaal om være eller

Hensynet til det almene gaar her som altid foran.

Kvinderne og Fuldmægtigstillingerne. En Protest fra Dansk Kvindesamfund i Esbjerg. Vi har under Overskriften ”Lige Ret for Mænd og Kvinder” modtaget: Byraadet udnævnte i Mødet Mandag Aften en mandlig Fuldmægtig inden for Kommunens Administration. Denne Udnævnelse vækker med Rette Opsigt og Utilfredshed, ikke alene indenfor Kvindernes Kreds. Byraadet havde her en Lejlighed til at vise, at det vilde yde lige Ret til

Mænd og Kvinder i Byens Tjeneste og at Forbigaaelsen af Kvinderne ved tidligere Lejlighed beroede paa tilfældige Omstændigheder. Men i Stedet for har Byraadet fortsat sin uretfærdige Tilsidesættelse af de kvindelige Assistenter og atter udnævnt en Mand til den ledende Fuldmægtigstilling uagtet det vides,


at der paa Kommunens Kontorer er ansat Kvinder, som baade i Kraft af deres Dygtighed og deres Tjenestetid er fuldt ud egnede til Avancement. Dannsk Kvindesamfund har i god Tid henstillet til Byraadet, at denne tredie Fuldmægtigstilling blev besat med en Kvinde. Uden i mindste Maade at ville forklejne den udnævnte Fuldmægtig, finder vi Anledning til at nedlægge den alvorligste Protest mod denne gentagne Tilsidesættelse af Kvinderne. Paa Dansk Kvindesamfunds Vegne: Bestyrelsen. (Sydvestjylland Onsdag den 14. December 1932)

Husmoderforeningen Der var andre kvindeforeninger i byen. I 1928 stiftedes en lokalafdeling af Dansk Husmoderforening. I formålsparagraffen hedder det bl.a.: Foreningens formål er at støtte, værne og fremme hjemmets sag i praktisk, økonomisk, samfundsmæssig og etisk henseende. Fra Sydvestjylland 21.10.1932 Esbjerg Husmoderforenings Haandarbejdsdemonstration paa Højskolehjemmet i Aftes havde samlet overordentlig god Tilslutning, ca. 60 Damer var kommet til Stede. Demonstrationen lededes af Konsulent Frk. Helga Skau, som paa en glimrende Maade demonstrerede Mønstre, hvoraf særlig et Mønster,

Persisk Bund, vakte Begejstring blandt Damerne. Det var i det hele taget gamle Mønstre, Frk. Skau havde taget op til Behandling paany. Efter Demonstrationen satte Frk. Skau Damerne i Arbejde med forskelligt Haandarbejde. Husmoderforeningen beder os iøvrigt oplyse, at der den 13. November vil blive afholdt et Møde paa Højskolehjemmet baade for Kvinder og Mænd, hvor den kendte Fru Dr. med. Dida Dederding vil komme til Stede og tale om Familieliv og Børnebegrænsning, et Emne, der jo nu er mere aktuelt end nogensinde.


Kvindekamp