VOKSENMOBNING i ord og handling

Page 86

Kristine undrede sig også over, at det kun var et par af hendes gamle kolleger, der kom hen og snakkede med hende om det, hun havde oplevet. Kristine mistede ligefrem kontakten til nogle af de kolleger, hun tidligere havde mødtes med privat. Nu hilste de blot på hinanden, når de gik forbi hinanden på gangen. Kristine fornemmede, at hun var stemplet som mobbeoffer, og at de gamle kolleger ikke længere turde eller havde lyst til at være sammen med hende.

NY LEDER ER CHARMERENDE Det gik godt med de nye kolleger i det nye team, men Kristine følte sig udenfor på mange punkter i det sociale samvær, der også foregik ved siden af arbejdet. Mens Kristine havde været syg, var der desuden blevet ansat en ny skoleleder, og ham svingede hun rigtig godt med. Han var charmerende og lyttende, og alle medarbejdere på skolen blev kaldt til samtale, så han kunne høre om deres særlige arbejdsområder. Da det blev Kristines tur, fortalte hun om sine særlige kompetencer, og lederen var fuld af lovord og anerkendelse. ”Du har fat i den lange ende, og dit tankesæt skal mere frem her på skolen,” sagde han til Kristine, der endelig fornemmede, at hun havde fået en kompetent leder. Den fornemmelse holdt resten af 2012 og helt frem til efter sommerferien 2013. Men i begyndelsen af det nye skoleår oplevede Kristine en knap så tiltalende side af hans væsen. Forhistorien var, at Kristine havde byttet en skemafri dag med en kollega. Det var helt almindelig praksis blandt kollegerne. Den eneste, som ifølge skolens rutiner behøvede at blive orienteret om den slags, var en afdelingsleder, der var ansvarlig for vikar- og sygedækning, og Kristine havde orienteret vedkommende.

TRUER MED REPRIMANDE Alligevel blev hun kaldt ind på skolelederens kontor og fik at vide, at hun havde brudt skolens regler. Kristine prøvede at overbevise ham om, at hun havde fulgt reglerne til punkt og prikke, men lederen var ubøjelig og truede Kristine og hele hendes team med en reprimande, hvis de ikke rettede ind. Kristine blev beskyldt for at være den eneste på hele skolen, der ikke kunne ferielovgivningen og dens paragraffer. Kristine bad ham om at stoppe mødet, så tillidsrepræsentanten kunne blive tilkaldt, men lederen fortsatte med sine beskyldninger, indtil Kristine til sidst forlod lederens kontor. Hun orienterede derefter tillidsrepræsentanten om bataljen, og tillidsrepræsentanten konfronterede derefter skolelederen med det uheldige i hans optræden. I den kommende tid fornemmede Kristine, at skolelederen nu og da gik og lurede lidt på gangene, som om han holdt øje med, hvad der foregik i de enkelte klasseværelser. En dag kom han ind til Kristine midt i undervisningen og bad hende følge med hen på kontoret.

LEDEREN TJEKKER KRISTINE Her fik hun overrakt et brev, hvor han udtrykte usikkerhed om, hvorvidt Kristines elever fik den undervisning, de skulle have. I brevet bad skolelederen Kristine om alle hendes noter og overvejelser

SIDE 86 | CASE


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.