INSPIRATIONSKATALOG TIL DIGITAL UNDERVISNING TIL UNDERVISERE PÅ UDDANNELSER UNDER DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET PÅ AAU
PBL DIGITAL @SUND
PBL DIGITAL @SUND
INDHOLD I NDLEDNING
SIDE
4
P LANLÆGNING
SIDE
5
DIGITAL OG FYSISK UNDERVISNING SIDE
6
SIDE
7
F ORLØBSTÆNKNING
SIDE
9
T YPER
SIDE
10
O NLINE W ORKSHOPS
SIDE
12
O NLINE
FORELÆSNINGER
SIDE
14
O NLINE O PGAVELØSNING
SIDE
16
O NLINE P ROJEKTVEJLEDNING
SIDE
18
O NLINE C ASEARBEJDE
SIDE
20
S ÆRLIGT
SIDE
22
D IGITAL U NDERVISNING
SIDE
23
D IGITALE
SIDE
27
S ONY E DGE
SIDE
30
SUND S D IGITALE B IBLIOTEK – U DLÅN
SIDE
31
B LENDED M ÅL
OG VIRKEMIDLER
AF AKTIVITETER
FOR SEMESTERKOORDINATORER
E KSEMPLER O VERSIGT
PÅ
OVER
VÆRKTØJER
PBL DIGITAL @SUND
INDLEDNING
Inspirationskataloget er baseret på ideer, input, eksempler og feedback fra en række studienævnsmedlemmer, undervisere og studerende på uddannelser under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AAU samt fra projektet PBL Digital @SUND. Kataloget er tænkt som inspiration til at redesigne og/eller nydesigne allerede eksisterende aktiviteter i forbindelse med kurser og vejledning, og det indeholder derfor bidrag til overvejelser om både generel og digital pædagogisk praksis, digitale aktiviteter og digitale værktøjer. Materialet er målrettet 5 typer af læringsaktiviteter, der ofte indgår i SUNDs uddannelser og som kan være genstand for digital afholdelse: workshops, forelæsninger, opgaveløsning, projektvejledning og casearbejde (uddybes fra s. 11). Som udgangspunkt for de 5 typer af læringsaktiviteter beskrives indledningsvist tre aspekter af planlægning, som er relevante for digital undervisning. Kataloget tager udgangspunkt i en tænkning om at et undervisningsforløb (kursus eller projekt) involverer en række lærings- eller undervisningsaktiviteter og
at en undervisningsaktivitet – uanset type – er sammensat af en række “elementer”, som i indhold og form adskiller sig fra hinanden. En forelæsning kan således fx bestå af både nogle elementer hvor underviseren taler samt nogle interaktive elementer hvor de studerende stiller spørgsmål, summer med en medstuderende, skriver et input via et digitalt værktøj eller lignende, og det samme gør sig gældende i de øvrige typer af læringsaktiviteter. Materialet i dette katalog er anvendelsesorienteret, og tanken er, at det skal kunne understøtte undervisernes og vejledernes interesse for at videreudvikle undervisningen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AAU. Fokus er at på at give konkrete eksempler på både erfaringer med online/digital undervisning samt på digitale værktøjer, der kan understøtte, særligt, online workshops, forelæsninger samt projekt- og casearbejde. God læselyst!
PBL DIGITAL @SUND
1. PLANLÆGNING Planer for kurser Undervisningen i kurser tilrettelægges ofte, så det involverer både digital og fysisk undervisning (dvs. i et blended format), og det anbefales, at underviserne anvender en høj grad af forløbstænkning, når kurset afvikles i et blendet format. Kurser i blended format kræver typisk, at underviseren vægter mål og virkemidler i undervisningen mere bevidst og tilpasset det digitale format. Med DIGITAL OG FYSISK UNDERVISNING (BLENDED) forstås en tilrettelæggelse, hvor nogle undervisningsaktiviteter holdes digitalt, mens andre undervisningsaktiviteter holdes fysisk. Som udgangspunkt følger alle aktiviteten i samme form, dvs. alle er med fysisk eller alle er med digitalt. Den samme type undervisningsaktivitet, fx forelæsninger, kan selvfølgelig udmærket holdes digitalt i én del af kurset, og fysisk i en anden del af kurset, eller man kan veksle mellem digital og fysisk afvikling løbende, afhængigt af emnet og hvad der egner sig bedst til hvilket format. Se s. 7. Når undervisning tilrettelægges med høj
grad af FORLØBSTÆNKNING, inddeles kurset i et antal mindre forløb, hvor en række undervisningsaktiviteter afvikles så de udgør en afsluttet helhed. Der kan selvfølgelig udmærket være sammenhæng og progression mellem forløbene. Se s. 9. Med MÅL OG VIRKEMIDLER i digital undervisning forstås de opmærksomhedspunkter i tilrettelæggelsen, som er særligt vigtige når der planlægges digital undervisning. I inspirationskataloget behandles planlægning, mening, stilladsering, entydighed/tryghed og strukturering af interaktioner. Se s. 8.
PBL DIGITAL @SUND
5/32
2. BLENDED DIGITAL OG FYSISK UNDERVISNING Hvad skal jeg være særligt opmærksom på, når jeg planlægger blended digital og fysisk undervisning? •
•
•
•
•
Vælg bevidst og omhyggeligt form til de konkrete undervisnings- og læringsaktiviteter, så det fysiske rum udnyttes hvor det er nødvendigt og så de digitale muligheder kommer til deres ret – det gør planlægningen meget nemmere. Studerende vil typisk også sætte pris på at kende baggrunden for at en bestemt undervisningsaktivitet er valgt til digital eller fysisk afvikling, for så kan de nemmere udnytte mulighederne. Tydelige sammenhænge mellem de fysiske og digitale undervisnings- og læringsaktiviteter hjælper de studerende til at opleve de vekslende formater som ét koordineret forløb. Præsenter fx næste kursusgang inkl. fysisk eller digital form i slutningen af hver kursusgang og fortæl hvordan dagens kursusgang peger frem mod næste kursusgang.
Det er en stor fordel for de studerende hvis man bruger de digitale platforme som fx Moodle og Teams på samme måde til digital og fysisk undervisning. Man kan også bruge de samme digitale værktøjer som fx Padlet til både digital og fysisk undervisning – det skaber genkendelighed og tryghed. Planlæg de digitale kursusgange under hensyntagen til at der er færre muligheder for at improvisere og tilpasse planen for kursusgangen eller præcisere noget via spontan dialog med enkeltstuderende, når undervisning holdes digitalt. En særligt opmærksomhed på mål og virkemidler (s. 8) er en god hjælp. Det er nemmere at holde god undervisning når man kender sine hjælpemidler – fysisk såvel som digitalt. Afprøv funktioner du vil bruge i undervisningen på forhånd, både i seminarrummet og det digitale rum.
?
? ?
? Digital og fysisk undervisning (blended)
PBL DIGITAL @SUND
6/32
3. MÅL OG VIRKEMIDLER Hvilke mål og virkemidler skal jeg være særligt opmærksom på når hele eller dele af undervisningen er digital? •
• •
• •
Mål og virkemidler i digital undervisning er ikke særlige i forhold til fysisk undervisning – det er bare endnu vigtigere med bevidsthed om mål og tydelig brug af virkemidlerne, så det bliver en god, tryg og lærerig læringsaktivitet for de studerende! De 5 mål/virkemidler planlægning, mening, entydighed/tryghed, stilladsering og strukturering af interaktioner er generelt anvendelige og meget kraftfulde i kombination. Hvert mål/virkemiddel kan ses som et aspekt i undervisningen, man skal have opmærksomhed på for at skabe god undervisning – fx er en plan eller særlige tiltag for at skabe mening ikke en kvalitet i sig selv, men når de anvendes, bliver kvaliteten af undervisningen bedre. De 5 mål/virkemidler supplerer og understøtter hinanden. Planlægning: Den relationelle styrke og mulighederne for at improvisere er anderledes ved digital undervisning end ved fysisk undervisning. Det øger behovet for detaljeret planlægning af undervisningsgange, fx forelæsninger eller workshops. Hvis man har tænkt sig at afvige fra programmet ud fra de studerendes feedback, skal det også planlægges, fx så man er klar med et tegneprogram og en tegneplade til at uddybe en figur, som man ville tegne på tavlen i en fysisk kursusgang. Eksempler på planlægningstiltag: Eksekvering er planlagt og praktisk forberedt inkl. tekniske hjælpemidler Mere information gives og information er klar i god tid Kommunikationen er grundig og gennemtænkt
•
Mening: Til digital undervisning er der som regel endnu skarpere fokus på det faglige indhold end til fysisk undervisning, så det er vigtigt at være tydelig om hvorfor de studerende skal lære noget bestemt eller hvad målet med en bestemt læringsaktivitet er. Det er svært at lære noget, hvis man ikke forstår hvorfor! Eksempler på tiltag for at skabe mening: Der er klar information om hvorfor man skal lære dette Der er klar information om hvorfor man skal lære dette på denne måde De studerende inddrages i at forstå hvorfor stoffet er vigtigt
PBL DIGITAL @SUND
7/32
3. MÅL OG VIRKEMIDLER •
Entydighed/tryghed: Det er småt med smalltalk med underviseren og mellem studerende til digital undervisning, og der er ikke samme uformelle kontakt fx i pauser eller på vej ind og ud af undervisningslokalet. Det gør det svært for studerende at finde en anledning til få afklaret mindre, konkrete spørgsmål eller indlede en samtale om tvivl eller bekymringer. I den digitale undervisning er det derfor endnu vigtigere end i fysisk undervisning at give entydige beskeder og at skabe trygge rammer for at kontakte underviseren, fx ved at understrege at man altid må skrive en mail eller komme forbi kontoret. Eksempler på tiltag for at understøtte entydighed og tryghed: Der gives tydelige instruktioner og indbydes til kontakt til underviser Der er fokus på digital etikette og underviseren er et godt eksempel Usikkerhed normaliseres og studerende understøttes i at finde en vej selv
•
Stilladsering: Til digital undervisning kan det være sværere for studerende at lave en god struktur for egen læring, bl.a. fordi interaktionerne med medstuderende er mere faktuelle end ved fysisk undervisning, så det kan være sværere for studerende at udveksle tanker og planer. Det er derfor nødvendigt at underviseren organiserer de studerendes læreproces mere tydeligt, fx ved at give forslag til fokusområder i læsning af litteratur, trinvise instruktioner til opgaveløsning o. lign. Eksempler på stilladseringstiltag: Studerendes arbejdsproces overvejes og understøttes Der gives tydelige informationer om forventninger til læsning og bearbejdning Der gives trinvise instruktioner i øvelser og workshops, først lette og derefter svære
•
Strukturering af interaktioner: I den digitale undervisning kræver det mere formalisering og struktur at skabe gode interaktioner mellem studerende. Det er fx ikke så nemt at lave en summeøvelse i par i et digitalt format, medmindre de studerende sendes ud i breakoutrooms – i en fysisk kursusgang ville man bare bede dem snakke med sidemanden. I workshops og opgaver gælder det tilsvarende, at det digitale ”grupperum” som lokation for opgaveløsning eller lignende skal etableres, før det kan bruges – i en fysisk setting ville man bare tage et af de tildelte grupperum. Det er derfor nødvendigt at underviseren har gennemtænkt hvornår og hvordan de studerende skal interagere og kommunikerer det tydeligt til de studerende. Samtidig kan det være sværere at spørge om hjælp, så det er vigtigt at forventningerne til de studerendes arbejde er tydelige. Eksempler på tiltag for at strukturere interaktioner: Interaktioner er planlagt og understøttet på forhånd, på kendte måder Der kommunikeres om forventninger til engagement og produkter Det fremgår tydeligt hvordan man kan få hjælp undervejs
PBL DIGITAL @SUND
8/32
4. FORLØBSTÆNKNING Hvad skal jeg være særligt opmærksom på hvis jeg vil øge forløbstænkningen i mine kurser? •
•
Forløbstænkning skal altid tilrettelægges for at imødegå oplevelsen af isolerede kursusgange, som ikke er motiverende eller meningsfulde. Et kursus med 10-15 kursusgange gennem et helt semester kan nemt virke som en række isolerede nedslag i stof, særligt hvis de studerende ikke har de nødvendige anledninger til at se sammenhængene. Når undervisningen er digital, er der ikke så mange anledninger til uformelle snakke om sammenhænge mellem studerende eller med underviseren, og der er brug for særlige tiltag for at holde den røde tråd. Forløbstænkning indebærer, at man som underviser nedbryder et kursus et antal kortere forløb bestående af de kursusgange, der tematisk hænger sammen og gives i sammenhæng. Kursusforløb uden forløbsinddeling
Kursusforløb med forløbsinddeling
•
•
Forløbsinddelingen er en god anledning til at understrege sammenhænge og gøre forståelsesarbejdet mere overskueligt, og inddelingen kan kommunikeres og understreges i kursusplaner og indretning af Moodle og/eller Teams for kurset (i Teams fx med en kanal pr. forløb), i tillæg til den generelle kommunikation om kurset til kursusgange etc. Med forløbstænkning er det oplagt at opdele undervisnings- og læringsaktiviteterne i det der foregår når de studerende er til undervisning (fysisk eller digitalt) (in class) og når de er hjemme og forbereder sig og efterbearbejder (out of class) og samtidig lade efterbearbejdningen af én in class-session lægge op til forberedelsen af den næste – sådan skabes stærke sammenhænge internt i forløbene.
PBL DIGITAL @SUND
9/32
5. TYPER AF AKTIVITETER Typer af aktiviteter I kursus- og projektmoduler indgår en række læringsaktiviteter af forskellige typer: workshops, forelæsninger, opgaveløsning, casevejledning og projektvejledning. Der findes også andre læringsaktiviteter, men de nævnte er de mest brugte, i hvert fald hvad angår den planlagte undervisning/læringsaktivitet, og så kommer studerendes forberedelse og efterbearbejdning i tillæg. Med WORKSHOPS forstås aktiviteter, hvor de studerende gennem en session på typisk 2-8 sammenhængende lektioner arbejder med spørgsmål og opgaver, der kredser om ét eller flere beslægtede emner med tematisk sammenhæng. Arbejdet er typisk baseret på en form for forberedelse fra de studerende. Der arbejdes organiseret i grupper, og der er løbende interaktioner på tværs af grupperne, lige som der i de fleste tilfælde veksles mellem oplæg fra undervisere og arbejdet i grupperne. Programmet er styret af en underviser, som sørger for progression mellem workshoppens elementer og som også typisk assisterer de studerende undervejs. Ofte vil der være en form for produkt af en workshop, som typisk er et materiale til deling med de øvrige studerende. Med FORELÆSNINGER forstås en bred vifte af aktiviteter, hvor en underviser gennemgår et fagligt stof, enten for at introducere og skabe overblik som udgangspunkt for de studerendes detaillæsning efterfølgende eller for gennem enkelte nedslagspunkter at præcisere eller detailforklare vanskeligt tilgængelige enkeltelementer eller sammenhænge i stoffet på baggrund af de studerendes foregående forbere-
delse i stoffet. Der vil ofte være indlagt dialogiske elementer, så forelæsningen ikke er underviserens enetale. Med OPGAVELØSNING forstås aktiviteter for individer eller grupper, hvor de studerende i en session på typisk 2-4 skemalagte sammenhængende lektioner arbejder med en række spørgsmål og opgaver, der skal hjælpe de studerende til at tilegne sig, forstå og opnå erfaring med at bruge en afgrænset mængde stof, der er behandlet i en foregående forelæsning. Spørgsmål og opgaver kan have meget forskellig udformning lige fra meget konkrete regneopgaver til abstrakte diskussionsspørgsmål. Der vil i AAU SUNDsammenhænge typisk være hjælp til rådighed i form af en underviser, der kan opsøges mhp. hjælp under den skemalagte session, men hjælp og peer learning kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Opgaveløsning adskiller sig fra workshops ved typisk at være kortere, med mere konkrete og mindre sammenhængende og mindre eksplorative opgaver og ved at være centreret om individet eller gruppen, som ikke interagerer med de andre studerende under eller efter aktiviteten.
PBL DIGITAL @SUND
10/32
5. Typer af aktiviteter
Med CASEARBEJDE forstås aktiviteter hvor en gruppe af studerende samarbejder om en case med mere eller mindre støtte fra en casevejleder. Med PROJEKTVEJLEDNING forstås aktiviteter hvor en projektgruppe interagerer med projektvejlederen om projektet og de processer, der knytter sig til projektet. Der kan være tale om skriftlig og mundtlig vejledning, organiseret ad hoc eller gennem møder
PBL DIGITAL @SUND
11/32
6. ONLINE WORKSHOPS 1.1. Jeg har lavet gode fysiske workshops – hvad skal jeg være særligt opmærksom på når jeg planlægger en online workshop? • •
• •
• •
•
Mål, formål og resultat skal være klart for de studerende! En online workshop kræver meget af de studerende, så det skal være tydeligt hvad man får ud af at deltage. Hjemmearbejdet skal være endnu mere struktureret når en workshop er online – en online workshop fungerer slet ikke hvis de studerende ikke har forberedt sig som forventet, og det tager energi fra de andre studerende hvis én eller flere i gruppen ikke er med. Tænk i at give hjælp til forberedelsen, fx muligheden for at stille spørgsmål til underviseren under forberedelsen. Ting tager længere tid i det digitale format, så programmet skal være lidt mindre tæt end ved fysiske workshops Programmet skal være mere struktureret og formaliseret end ved fysiske workshops – i det digitale format er det sværere at fornemme hvor de studerende er og at improvisere ud fra det og det er sværere at få improviseret indhold til at lykkes Spørgsmål og opgaver skal være mere tydelige og selvforklarende end ved en fysisk workshop for at det føles overkommeligt at være med. Variation mellem workshoppens elementer er vigtig for at deltagerne holder interessen; det digitale format giver mange muligheder for vekslen mellem individuelle og gruppebaserede elementer, og de gruppebaserede elementer kan nemt varieres mht. medlemmer og størrelse Der er både muligheder og begrænsninger i det digitale format mht. udarbejdelse af produkt/videregivelse af arbejdet i gruppen til plenum, men det er bedre at bruge de samme 2-3 forskellige, som de studerende kommer til at kende, end 8 som alle kun bruges en enkelt gang.
?
? ?
O NLINE W ORKSHOPS PBL DIGITAL @SUND
? 12/32
6. ONLINE WORKSHOPS
1.2 Hvordan bliver en online workshop en god oplevelse for studerende? • • • • • •
Giv gode muligheder for god forberedelse - også for studerende der ikke er 110% engagerede i kurset Giv gruppearbejdet en central rolle for workshoppens progression ved at samle op og perspektivere tilbagemeldinger fra deltagerne under workshoppen Lad de forskellige elementer i gruppearbejde være en sammenhængende opgave med forskellige fokusområder/faser i løbet af workshoppen Husk pauser og formalisering af ice-breakers/hyggelige små-opgaver Lav kun “warm calls” mht. tilbagemel-dinger fra deltagerne (eller brug “cold calls” med omtanke) Brug et genkendeligt format og en kendt platform, fx Zoom eller Microsoft Teams
1.3 Ideer til elementer i gruppearbejdet • • • • • •
Spørgsmål med fokus på at strukturere Spørgsmål med fokus på at visualisere Spørgsmål med fokus på at sammenstille/kritisere/diskutere Opgave: Lav speak til udleverede slides (ikke alle grupper behøver at få samme slides) Opgave: Med udgangspunkt i andres materiale, lav en forbedret version 2.0 Opgave: Lav en instruktionsvideo
1.4 Tips til teknologivalg • • •
• • •
Ét Zoom-møde til hele workshoppen med et breakout-room pr. gruppe eller et Microsoft Team, der allerede bruges i kurset (en kanal pr. gruppe) Individuelle elementer via fx Padlet, Mentimeter, chat eller funktioner i platformen (fx håndsoprækning) Tilbagemeldinger fra deltagerne under workshoppen efter gruppeelementer: Gruppernes selvproducerede materiale (slides, video, podcast, dokument m.m.); præsenteres gruppevis i plenum i Zoom/fælles kanal i Teams Samlede tilbagemeldinger fra gruppearbejde i plenum i Zoom via fælles Padlet Opsamling af materiale efter workshoppen Gruppernes selvforklarende selv-producerede materiale (slides, video, podcast, dokument m.m.); uploades i Moodle eller Microsoft Team eller via Padlet
PBL DIGITAL @SUND
13/32
7. ONLINE FORELÆSNINGER 2.1. Jeg har lavet gode fysiske forelæsninger – hvad skal jeg være særligt opmærksom på når jeg planlægger en online forelæsning? •
•
•
• •
• • •
En god online forelæsning er et samarbejde mellem studerende og forelæser, og alle bør være til stede samtidig og på det skemalagte tidspunkt. Upload af slides med eller uden speak gør det ikke ud for en online forelæsning. Det er sværere at holde opmærksomheden i en online forelæsning, og der er mange distraktioner – det er nødvendigt at planlægge vekslen mellem korte (maksimalt 10-15 minutter) forelæsningselementer og interaktive elementer og/eller pauser De studerendes forberedelse er vigtigere end ved fysiske forelæsninger – i det digitale format er det sværere at fornemme hvor de studerende er og at improvisere ud fra det og det er sværere at få improviseret indhold til at lykkes, så dine forventninger til forberedelsen må være tydelige Interaktionen kræver mere planlægning i det digitale format, men der er mange muligheder De interaktive elementer skal være mere tydelige og selvforklarende end ved en fysisk forelæsning for at det føles trygt at engagere sig; spørgsmål kan skrives på slides og i chat, og links kan gives i chat, så det er nemt at orientere sig som studerende Der er mange ting at holde styr på under en digital forelæsning; det er ok at bede en af de studerende om at være moderator på fx spørgsmål i chatten Ting tager længere tid i det digitale format, så programmet skal være lidt mindre tæt end ved fysiske forelæsninger Muligheden for at optage forelæsningen inkl. at studerende fx stiller spørgsmål, kan være en fordel og nogle gange ønsker studerende at forelæsninger optages, men der er bl.a. GDPR-hensyn at tage, og det kræver altid samtykke fra alle.
?
? ?
O NLINE FORELÆSNINGER PBL DIGITAL @SUND
? 14/32
7. ONLINE FORELÆSNINGER
2.2 Hvordan bliver online forelæsninger en god oplevelse for studerende? • • • • • • • • • • •
Lav det live! Det er demotiverende at se slides med speak, og det opleves som om at underviseren er uengageret - også selvom det ikke er sandt. Kommuniker ensartet og senest dagen inden forelæsningen hvor forelæsningen foregår, fx med mødedetaljer under kursusgangen i Moodle eller som en Moodle-besked Start med at fastslå de gængse grundregler for det professionelle onlinefællesskab: Alle har kameraet tændt Alle bruger deres eget navn (ikke fx smartfyr1999 eller en mailadresse) Alle muter når de ikke taler Planlæg interaktive elementer detaljeret, så undervisningen ikke afbrydes pga. tekniske problemer Lav kun “warm calls” mht. tilbagemeldinger fra deltagerne efter et interaktivt element (eller brug “cold calls” med omtanke) Forklar tydeligt hvordan de studerende skal stille spørgsmål (mundtligt eller via chatten) Afslut forelæsningen på det planlagte tidspunkt, også selvom der ikke er nogen som skal overtage lokalet Brug den samme platform til alle forelæsninger i modulet og helst også på semesteret
2.3 Ideer til interaktive elementer • • • • • •
Ideer til interaktive elementer Summe-øvelse om et spørgsmål via tilfældige breakout rooms Individuelle bidrag til en fælles Padlet Individuelle bidrag til en fælles Mentimeter Individuelle bidrag til en fælles Kahoot eller Zoom Poll Chat, håndsoprækning eller andre funktioner i platformen
2.4 Tips til teknologivalg • • • •
Ét Zoom-møde til forelæsningen eller et møde i Microsoft Teams; ved Microsoft Teams bør det være i et Team, du har oprettet til kurset og hvor der foregår andre digitale aktiviteter i kurset Summe-øvelser/interaktive elementer i grupper, Zoom: tilfældige breakout rooms (find inspiration her) Summe-øvelser/interaktive elementer i grupper, Microsoft Teams: en kanal pr. breakout-gruppe som deltagerne selv går ind i og starter møde i (find inspiration her) Individuelle elementer via Padlet, Mentimeter, Kahoot, Zoom poll, chat eller funktioner i platformen (fx håndsoprækning)
PBL DIGITAL @SUND
15/32
8. ONLINE OPGAVELØSNING 5.1. Hvad skal jeg være særligt opmærksom på, når jeg planlægger en online opgaveløsningssession? •
God online opgaveløsning kræver hjælp og facilitering fra underviseren undervejs, og grupperne accepterer at underviseren kun kan hjælpe én gruppe ad gangen Opgaveløsning er en god måde for de studerende at møde underviseren i små grupper, men det kan kræve meget af grupperne at henvende sig til underviseren for at få hjælp, så det er en god ide at underviseren opsøger de studerende digitalt i opgaveløsningstiden Opgaverne/spørgsmålene skal være tydeligt formuleret og venligt struktureret, så det ikke er svært at komme i gang – hvis det er for svært at komme i gang eller svært at afkode niveauet, der forventes svaret på, er motivationen endnu mindre end ved fysisk opgaveløsning Man kan udmærket lave opgaveløsningsgrupper/studiegrupper på tværs af projektgrupperne; når opgaveløsningen er digital, er koblingen til den fysiske gruppe mindre, og det kan give en bredere kontakt med medstuderende at arbejde sammen til opgaveløsning. Det kan tage lang tid for studerende at formulere et skriftligt spørgsmål til opgaverne, og det kan være en barriere for at opsøge hjælp - mundtlig hjælp undervejs er bedre. Den digitale form kan gøre det muligt at komme i kontakt med alle grupper på én gang, hvis der skal gives fx fælles hjælp til en bestemt opgave
•
•
•
• •
?
? ?
O NLINE O PGAVELØSNING PBL DIGITAL @SUND
? 16/32
8. OPGAVELØSNING
5.2 Hvordan bliver online opgaveløsning en god oplevelse for studerende? • • • • • • •
Lav det live! Det er demotiverende først at kunne få hjælp efter sessionen, særligt hvis man kun får skriftlig hjælp Tydeliggør forventningerne til at de studerende samarbejder om spørgsmål/opgaver (og at uddeling af opgaver ikke er hensigtsmæssigt) Giv en tydelig køreplan for de studerende mht. at samarbejde og få hjælp, inden opgaveløsning starter Opsøg de studerende og tilbring lidt tid i “det online grupperum”, også selvom de studerende ikke har brug for hjælp - der opstår som regel en interessant faglig snak Giv dig også til kende straks du træder ind i “grupperummet” så de studerende ikke føler sig overvåget Giv hjælp til selvhjælp og stil faciliterende spørgsmål i stedet for at være et orakel Brug den samme platform til alle opgaveløsningssessioner i modulet og helst også på semesteret
5.3 Ideer til de studerendes samarbejde • • • • •
Faste Teams-grupperum i form af kanaler Whiteboard i Teams eller AAU Zoom Samskrivning i dokument/andet i gruppens kanal i Teams Besvarelse af spørgsmål på Padlet (muliggør nem deling af svar mellem grupperne) Skærmdeling
5.4 Tips til teknologivalg •
Brug Microsoft Teams og lav én fælleskanal til opgaveløsning og én kanal pr. gruppe (evt. flere, hvis der af og til arbejdes i grupper på tværs af projektgrupper); det bør være i et Team, du har oprettet til kurset og hvor der foregår andre digitale aktiviteter i kurset o Instruer de studerende i at lave et “møde nu” i deres kanal, når opgaveløsningen starter o Hvis du har brug for at få alles opmærksomhed under en session, brug @teamnavn for at informere alle eller for at kalde alle til fælleskanalen til opgaveløsning for fx at give en fælles besked (brug “møde nu” i så fald).
PBL DIGITAL @SUND
17/32
9. O NLINE PROJEKTVEJLEDNING 4.1. Hvad skal jeg være særligt opmærksom på, når jeg planlægger en online vejledning? • • • •
•
•
•
•
•
Online vejledermøder skal prioriteres lige så højt som fysiske vejledermøder Struktur er endnu vigtigere til online vejledermøder end til fysiske vejledermøder – gruppen bør lave en klar dagsorden med tydelige mål for udbyttet af hvert punkt De stille studerende kan nemmere blive overset, så det er nødvendigt med en eksplicit drøftelse med projektgruppen om hvordan den kan håndtere forskellene i talelyst Det kan være svært at skabe en god stemning til procesvejledning til online vejledermøder, men det kan hjælpe at give hver studerende en tildelt taletid eller at have aftalt en meget konkret forberedelse fra de studerendes side. I det online format er det sværere at afkode om de enkelte studerende og projektgruppen som helhed ”er med”. Det giver større behov for afklarende spørgsmål om hvordan vejledningen forstås og for at kontrollere forståelsen og udbyttet af vejledermødet gennem referater, som ikke kun indeholder noter fra mødet men også en efterbearbejdning af mødet mhp. konkrete handlinger ud fra mødet. Nogle projektgrupper ønsker at optage et online vejledermøde i stedet for at skrive referat, men denne løsning stiller sig ofte i vejen for en god efterbearbejdning af vejledermødet – et godt referat med noter fra en udpeget referent samt gruppens fælles efterbearbejdning giver bedre læring. Typisk passes online vejledermøder lettere ind i en travl vejleders kalender, især hvis der holdes flere korte møder. Her er det vigtigt at vejledermøder ikke bliver korte spørgsmålsafklarende sessioner – vejledningen skal også til online møder have fokus på at facilitere projektgruppens arbejde hen mod svar og løsninger. Til online vejledermøder er der mange muligheder for at supplere den mundtlige vejledning som fx deling af et dokument med kommentarer til skriftligt materiale, deling af slides eller fremvisning af digitale produkter fra projektgruppen. Online vejledermøde med store grupper giver udfordringer og fordrer endnu bedre forberedelse og struktur end møder med mindre grupper
PBL DIGITAL @SUND
18/32
9. PROJEKTVEJLEDNING
6.2 Hvordan bliver online vejledning en god oplevelse for studerende? • • • • • • •
Insistér på de gode vaner: alle bruger kamera, strukturerede møder, ordstyrer, referent og efterbearbejdning af noter Giv klar feedback på forståelsen af vejledermødet Start gerne mødet med lidt small-talk Hav opmærksomhed på hvordan alle kommer til orde Brug en platform der er kendt fra andre undervisningssammenhænge Foreslå at dele materiale med vejleder ét sted, så kommunikationen er samlet Se videoerne til studerende og vejledere vedr. digitalt projektarbejde, særligt dem der hander om møder og vejledning – du finder dem her
6.3 Ideer til udveksling af tanker og ideer under online vejledermøder • • •
Vejlederen muter sig og monitorerer, mens projektgruppen diskuterer et spørgsmål Alle kan skrive på samme whiteboard i Teams Skærmdeling af dokumenter med noter eller slides
6.4 Tips til teknologivalg •
Brug Microsoft Teams og lav en fælles kanal til vejledermøder og anden kommunikation; her kan referater og materiale til feedback lægges. Gerne som eneste ikke-private kanal i projektgruppens Team! o Instruer projektgruppen i at lave mødeindkaldelser via kalenderen
?
? ?
O NLINE P ROJEKTVEJLEDNING PBL DIGITAL @SUND
? 19/32
10. ONLINE CASEARBEJDE
7.1. Hvad skal jeg være særligt opmærksom på, når jeg planlægger en online casearbejde? •
• •
•
•
•
•
Det kan være svært at imødekomme behovene fra både fysiske og online deltagere. Derfor: Hvis ikke alle kan være med fysisk, bør man overveje om en helt digital case er at foretrække frem for at nogen deltager online i en ellers fysisk session (hybrid format). Struktur er endnu vigtigere til online eller hybride casesessioner end til fysiske sessioner De stille studerende kan nemmere blive overset i online og særligt hybride formater, så det er nødvendigt med en eksplicit drøftelse med casegruppen om hvordan den kan håndtere forskellene i talelyst.Man kan overveje talerunder. I det online format er engagement i at bidrage frem for at lave egne noter undervejs afgørende for om sessionen bliver en succes, så det er vigtigt at drøfte at casesessionen er én læringsaktivitet, som skal følges op af andre (individuelle eller gruppebaserede) aktiviteter, som fx har større fokus på produktion af notemateriale, ligesom referentens rolle er central. Nogle grupper ønsker at optage en online casesession i stedet for at skrive referat, men denne løsning stiller sig ofte i vejen for en god efterbearbejdning af sessionen – gode noter fra en udpeget referent er udgangspunkt for videre læring. Til online (eller hybride) casesessioner er der mange muligheder for at supplere det mundtlige samarbejde mellem studerende og den mundtlige vejledning som fx fælles whiteboard hvor andre end skriveren nemt kan skitsere deres ideer
Online caseafslutning kan give mulighed for at mange studerende bidrager ad gangen, fx ved at tegne på den samme tegning.
PBL DIGITAL @SUND
20/32
10. ONLINE CASEARBEJDE
7.2 Hvordan bliver online casearbejde en god oplevelse for studerende? • • • • • •
Insistér på de gode vaner: strukturerede sessioner, ordstyrer, skriver, referent og fokus på bidrag undervejs og efterfølgende efterbearbejdning af noter Giv klar men også klart venlig feedback – det venlige kropssprog afkodes ikke så nemt Start gerne mødet med lidt small-talk Hav opmærksomhed på hvordan alle kommer til orde Brug en platform der er kendt fra andre undervisningssammenhænge Foreslå en professionel infrastruktur for de studerendes samarbejde, fx et Team
7.3 Ideer til udveksling af tanker og ideer under online vejledermøder • • •
Skriveren er primær pennefører, men andre kan bidrage til brainstorm eller forklaringer på samme whiteboard i Teams Referenten deler af og til sit notedokument, fx under fastlæggelse af læringsmål Alt casegruppens materiale lægges i ét Team/en gruppechat i Teams
7.4 Tips til teknologivalg •
Brug Microsoft Teams til casesessioner o Instruer casegruppen i at lave mødeindkaldelser til alle via kalenderen o Lav et team pr. casegruppe og en kanal til materialer fra casesessionerne pr. modul (dvs. en kanal pr. modul) eller en gruppechat pr. casemodul
?
? ?
O NLINE C ASEARBEJDE PBL DIGITAL @SUND
? 21/32
11. SÆRLIGT FOR SEMESTERKOORDINATORER 6.1. Hvad skal jeg være særligt opmærksom på som semesterkoordinator når der er digitale aktiviteter på semesteret? •
•
•
•
•
•
Det er en god ide at styrke det fysiske samvær ved at opfordre de studerende til at prioritere dette når de har muligheder for det; fælles frokost, snak med andre end egen projektgruppe eller egen årgang på gangene Studiemiljø er et fælles ansvar men de primære arrangører af events for studerende er andre studerende, så det er godt at opfordre til oprettelse af aktivitetsudvalg eller at udpege en ”trivselspilot” eller ”socialminister” på semesteret Gode ideer til konkrete arrangementer eller til at få ideer til arrangementer kan deles i semesterrummet og med andre semestres semesterkoordinatorer, så budskabet kommer bredt ud. Måske er der et foredrag eller andet arrangement, som semesterkoordinator har hørt om og som kunne være relevant for de studerende – ved at hvert arrangement deles med flere semestre, bliver der nemt mange tilbud til hvert semester. Generelt har de bedste arrangementer både en faglig og en social komponent og tager hensyn til at studerende har forskellige interesser, og man kan fint opfordre til fx fællesspisning inden et foredrag. Måske vil semesterkoordinator være med? Hvis det meste af undervisningen foregår digitalt eller der er mange dage uden skemalagt undervisning, kan man opfordre de studerende til at spise ”digital frokost” med en makkergruppe, så det ikke kun er projektgruppen, der ses. Kortere digitale semestergruppemøder ind i tillæg til de planlagte kan være en god ide for at lodde stemningen hyppigere end ellers – særligt hvis der er meget online undervisning og man ikke møder holdet fysisk til undervisning ret tit, kan det være svært at have god føling med hvordan de studerende har det. Det er også nemmere at skemalægge en ekstra digital aktivitet end en ekstra fysisk aktivitet, for så skal der ikke bruges et lokale. Til digitale semestergruppemøder eller ”lodde stemningen-møder” kan værktøjer som Padlet eller Mentimeter være gode måder at få feedback fra mange studerende på/skabe indblik mellem mange studerende.
PBL DIGITAL @SUND
22/32
12. EKSEMPLER PÅ DIGITAL UNDERVISNING Eksempel 1 Konkret idé til en 2 x 45 min. fysisk eller online forelæsning 1.
2.
3. 4. 5. 6.
7. 8.
10 min: 5 min introduktion til dagens formål Padlet med ”Spørgsmål jeg gerne vil have svar på i løbet af i dag” kommentering v/underviser. 20 min: 15 min forelæsning om emne 1 summeøvelse med sidemanden (fysisk) eller i breakout rooms (digitalt) relateret til emne 1 tilbagemeldinger vha. håndsoprækning (fysisk) eller ”hånd op”funktion (digitalt) 15 min: 10 min forelæsning om emne 2 Kahoot relateret til emne 2 kommentering af svarfordeling. 10 min pause 20 min: 15 min forelæsning om emne 3 individuel refleksion tilbagemeldinger via Padlet (fysisk eller digitalt) eller chat /digitalt). 20 min: 2 min video 10 min forelæsning om emne 4 summeøvelse med sidemanden (fysisk) eller i breakout rooms (digitalt) relateret til emne 4 tilbagemeldinger på padlet kommentering af padlet. 5 min: Afsluttende spørgsmål via Padlet (fysisk eller digitalt) eller chat (digitalt), underviser udvælger hvad der besvares. 5 min: Afrunding og eventuelt intro til opgaveløsning/senere workshop/studiesal, hvor emnerne bearbejdes. Mette Dencker Johansen, Studieleder og Projektleder af PBL Digital @SUND
?
? ?
E KSEMPLER
PÅ
D IGITAL U NDERVISNING
PBL DIGITAL @SUND
? 23/32
Eksempel 2 Undervisning via Microsoft Teams, Supplering 1 for Folkesundhedsvidenskabsstuderende På Supplering 1 for Folkesundhedsvidenskabsstuderende afholdte vi forelæsninger, hvorefter de studerende arbejdede med opgaver i deres studiegrupper. Forelæsningerne blev afholdt som videomøder i kanalen ”General”, eller ”klasseværelset” som vi omtalte det. Vi havde oprettet grupperum i Microsoft Teams hvor de studerende efter forelæsningerne, mødtes i deres studiegrupper og arbejdede med opgaver. Underviserne var tilgængelig via Microsoft Teams imens de studerende arbejdede med opgaverne. De studerende henvendte sig til underviseren via chatfunktionen. Ligeledes gik vi som undervisere ”på besøg” i de enkelte grupperum og spurgte ind til om der var noget vi kunne hjælpe med. Undervejs, imens de studerende arbejdede med opgaverne, delte de studerende deres noter via skærmdelingsfunktionen. Som underviser delte vi også nogle gange et PowerPoint slide eller andet undervisningsmateriale der kunne hjælpe de studerende til at løse opgaverne. Som afslutning på Supplering 1 afholdte vi mundtlig gruppeeksamen via Microsoft Teams. Her fik de studerende udleveret en videnskabelig artikel 24 timer før eksamen begyndte. På eksamensdagen fik de studerende udleveret eksamensspørgsmål til artiklen som de i gruppen havde 1 ½ time til at forberede i et lukket grupperum på Microsoft Teams. Under selve eksamen fremlagde de enkelte studerende enkeltvis svaret på ét af de fire spørgsmål hvorefter vi stillede dem uddybende spørgsmål. Denne eksamens form var også tiltænkt som en måde at skabe peer learning i eksamenssituationen.
Henrik Bøggild og Marie Germund Nielsen, Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi, August 2020.
PBL DIGITAL @SUND
24/32
Eksempel 3 Konkrete ideer til en fysisk eller digital workshop Dagen før workshop: Senest dagen før en workshop: De studerende får ‘Padlet 1’ med titlen ”Hvad er mest interessant i dagens emne?”. Denne skal de have svaret på inden workshoppen. Introduktion til workshop: På selve dagen: Intro til dagens formål og emne med inddragelse af padlet fra forberedelse (Padlet 1) Hernæst deles en Menti med titlen ”Hvad er sværest ved dagens emne?” Denne svarer de studerende på individuelt hernæst kommentering af Menti. Gruppearbejde 1 til workshoppen: Intro til arbejdet i første gruppearbejde: De studerende sendes ud i små grupper (fysisk) eller breakout rooms (digitalt) på tværs af projektgrupper, hvor delltagerne skal lave en visualisering af sammenhængen mellem 4 kernebegreber (visualiseres på en slide; alle grupper lægger deres slides i fælles Team (‘Generel-kanalen) Plenum: ”Warm call”, hvor 2-3 grupper på forhånd ved, fx gruppe 2, 4 og 6 ved, at de skal præsentere. Efter gruppearbejdet laver gruppe 2, 4 og 6 således præsentationer af deres slides. Gruppearbejde 2 til workshoppen : Plenum: Intro til emnet for gruppearbejde og selve arbejdet i gruppearbejde De studerende sendes igen ud i små grupper (fysisk) eller breakout rooms (digitalt) på tværs af projektgrupper til en diskussion af, hvordan emnet for gruppearbejdet kan bruges på en konkret jobfunktion uddannelsen kvalificerer til Gruppearbejdet dokumenteres på en slide; alle slides lægges igen ind i fælles Team (‘Generalkanalen’) Plenum: ”Warm call”, hvor 2-3 grupper på forhånd ved, fx gruppe 1, 3 og 5 , at de skal præsentere. Efter gruppearbejdet laver gruppe 1, 3 og 5 således præsentationer af deres slides. Gruppearbejde 3 til workshoppen : Plenum: Intro til emnet for gruppearbejde og arbejdet i gruppearbejde (3) De studerende sendes igen ud i grupperum (fysisk) eller breakout rooms (digitalt), denne gang svarende til projektgrupper til en diskussion af, hvordan emnet for gruppearbejdet kan bruges i projektarbejdet på det aktuelle semester (dokumenteres på kort form i Padlet (2)). Plenum: Underviser viser og kommenterer padlet 2. Afrunding: Fælles afrunding af dagens workshop Mette Dencker Johansen, Studieleder og projektleder af PBL Digital @SUND
PBL DIGITAL @SUND
25/32
Eksempel 4 Digitale læringsaktiviteter – hvad og hvordan? Det kan umiddelbart virke udfordrende at planlægge aktive digitale læringsaktiviter. Men det kan godt lade sig gøre! Essensen er her, at de studerende skal aktiveres med mere end blot at lytte ’for at lærer’. De skal læse, skrive, diskutere, reflektere, producere og være engageret i at løse problemer, og det er kun godt, hvis du som underviser står lidt i baggrunden. Minimer derfor gerne den klassiske ‘tavleundervisning’ og inddrag de studerende i din online undervisning ved at skabe refleksion gennem interaktion. Opdel gerne din undervisning i korte dele (du kan med fordel skifte mellem aktiviteter med 1015 minutters intervaller). Sæt evt. en klikker i gang på mobilen, så du ved, hvornår tiden er gået. Veksl imellem følgende (digitale) læringsaktiviteter i din online undervisning (find konkret inspiration her): 1. 2.
3. 4.
5.
6.
7.
8.
Information: Lav et online oplæg el. forelæsning. Lad de studerende læse/lære pensum gennem e-bøger og e-artikler, se videoer og/el. høre podcast m.m. Øvelser: Lav små øvelser hvor de studerende fx lærer det online læringsmiljø at kende (eksempelvis ‘raise-hand’ i Teams og Zoom) eller brug faglige quizzes i Forms, Menti, Kahoot el. Moodle m.m. som et afbræk. Faglige diskussioner: Få lyd og billede på i Teams el. AAU Zoom møder og diskutér faglige emner. Online gruppearbejde: Del de studerende ind grupper i fx Teams kanaler el. AAU Zooms breakout rooms. Her kan de arbejde med opgaver og/eller diskutere faglige emner. Del både de studerende op i store grupper, men også gerne små to-mands-grupper til en hurtig snak om et emne (det kan være en god ice-breaker). Undersøgelse: Lad de studereden finde fx artikler online gennem PubMed, Google Scholar eller Primo. Men undersøgelser kan også være at indsamle empiri gennem fx SurveyXact elller Forms eller at lave online interviews m.m. Produktion: Lad de studerende lave selvproducerede videoer, podcast, billeder, lyd, tekst, grafik og andre udtryksformer til at formidle og visualisere fx centralt stof i kurset). Feedback: Lad fx de studerende give hinanden feedback på opgaver og lignende uden for selve undervisningssituationen gennem fx Peergrade. Det kan man fx gøre i små grupper i Teams eller Zoom. Refleksion og evaluering: Bed fx de studerende om at evaluere/reflektere på undervisningsforløbet og/el. deres egen læringsproces ved at lave et blogindlæg (find fx inspiration her) i jeres fælles Team el. i Mahara - eller brug en evt. Padlet Johanne Bräuner Nygaard Hansen, Digital Læringskonsulent på SUND, PBL Digital
PBL DIGITAL @SUND
26/32
13. OVERSIGT OVER DIGITALE VÆRKTØJER Hvilke digitale værktøjer må jeg bruge i min undervisning? Der gælder i princippet de samme databeskyttelsesregler uanset om du står i undervisningslokalet eller gennemfører undervisningen digitalt. Hvis du må bruge oplysningerne i undervisningslokalet, kan du som udgangspunkt også her. Du skal blot anvende de IT-systemer som Center for Digitalt Understøttet Læring anbefaler, da vilkårene for disse systemer er godkendte ift. de krav som stilles iht. GDPR og it-sikkerhed. Nedenstående systemer er GDPR-afdækket og må derfor gerne benyttes til online undervisning, vejledning og møder: • Moodle • Panopto • Office 365 (herunder Teams m.fl.) • AAU Zoom Desuden en række systemer som dog ikke supporteres af ITS men som er GDPR-afdækket og godkendt: • Kahoot (gratisversion) • Mentimeter (gratisversion) • Padlet • EdWord Følg med her for at se de til enhver tid gældende forhold vedr. systemer og værktøjer.
?
? ?
D IGITALE
VÆRKTØJER OG
PBL DIGITAL @SUND
GDPR
? 27/32
Panopto
Microsoft Teams Teams bliver anvendt af mange til at praktisere digital undervisning.
Foreslås brugt til: Optage og redigere videoer m.m.
Foreslås brugt til: Opgaveløsning, vejledermøder og casevejledning. Kan også bruges til forelæsninger og workshops. Teams Break-out rooms kommer til oktober, ligesom man ser det i Zoom, således kommer Team i højere grad til at understøtte gruppearbejde i forbindelse med undervisning.
Hvad er Panopto: Panopto er en videoplatform med indbygget optagerprogram. Panopto er installeret som et plug-in i Moodle, så du kan vedhæfte filerne fra Panopto i dit Moodle kursus. Bruges til medie-bibliotek, hosting i skyen og deling.
Hvad er Teams: Teams er en samarbejdsog mødeplatform, som giver mulighed for at samle aktiviteter og materialer gennem et længere forløb som fx et kursus (evt. med cases) eller et projekt. Et Team kan opsættes for kurset, projektgruppen + vejleder eller casegruppen+vejleder, og deltagerne tilføjes. Der kan oprettes kanaler til forskellige separate grupper eller funktioner, fx en kanal pr. gruppe til opgaveløsning, hvis det er relevant (hvis en projekt- eller casegruppe har sit eget separate Team, hvor vejlederen ikke er med, er der ikke behov for kanaler). I hvert Team/hver kanal er der en chat og en filmappe, hvor materialer kan lægges og ses af alle Team-/kanal-medlemmer. Møder kan oprettes fra et Team eller der kan indkaldes til Teams-møder via Outlook-kalender, men i så fald kobles indhold fra møder (fx chat eller filudveksling) ikke til Team’et. Under møder kan deltagerne vise egen skærm med fx slides eller andet, og alle deltagere i et møde kan tegne i samme whiteboard samtidig. Der er mulighed for chat og at række hånden op. Vejledning: • AAU ITS guides findes her • Netværk for Microsoft Teams kun for ansatte findes her
Vejledning: • AAU ITS guides findes her
Foreslås brugt til: forelæsninger Hvad er Kahoot: Kahoot er en mulighed for at lave en nem multiple choice-quiz med de studerende og grafisk se, hvor mange der svarer hvad. Underviseren kan kommentere resultaterne som afrunding på et element, hvor Kahoot bruges. Vejledning: • Kom -godt-i-gang-guide findes her
Foreslås brugt til: forelæsninger og casearbejde Hvad er Mentimeter: Mentimeter er et interaktivt præsentationsværktøj, som kan bruges alene eller som supplement til fx slides. Du kan lave avancerede afstemninger og visninger af resultaterne. Vejledning: • AAU ITS guides findes her
PBL DIGITAL @SUND
28/32
AAU Foreslås brugt til: Workshops, forelæsninger og opgaveløsning.
Foreslås brugt til: workshops og forelæsninger.
Hvad er Padlet: Padlet er en mulighed for at få enkeltstuderendes eller gruppers (korte) bidrag frem i plenum, typisk som tekst, men andre formater (billeder, links) kan også bruges. Padlet’en ses som en hjemmeside med et spørgsmål/opgave fra underviseren, som de studerende skriver bidrag til fra egen computer (eventuelt pr. gruppe i breakout room i workshop eller forelæsning eller pr. gruppe i opgaveløsning) og der laves en samling af bidragene på underviserens skærm. Det er muligt at up-/down-vote bidrag afhængigt af grad af enighed eller kommentere eller give stjerner eller likes denne funktion kan eventuelt bruges i en 2. runde, hvor 1. runde var at få en masse bidrag op. Underviseren kan kommentere resultaterne som afrunding på et element hvor padlet bruges.
Hvad er AAU Zoom: AAU Zoom er en mødeplatform, hvor en digital workshop eller forelæsning opsættes og afvikles. Underviseren kan vise slides eller andet indhold fra sin egen computer. Underviseren kan på forhånd eller undervejs inddele de studerende i grupper til breakout rooms, hvor “mødet” opdeles i en række parallelle møder med separate deltagere, som kan diskutere eller arbejde med opgaver, og underviseren kan gå “på besøg” i de forskellige breakout rooms. Der er mulighed for chat og at række hånden op, og deltagerne kan opfordres til at tilkendegive om de er “med” vha. “reactions-funktionen”.
Find AAU-vejledning til Padlet her Første gang du bruge Padlet? Klik her Vigtigt: AAU-undervisere må kun bruge Padlet i undervisningssammenhæng med en AAU-licens men det klares nemt – skriv en mail til cdul@aau.dk.
AAU-ansatte bør bruge AAUs licens til Zoom, find AAU-vejledninger her Links til diverse hjælpevideoer: • Hjælp til at komme godt-i gang med Zoom her • Hjælp til ‘breakout rooms’ her • Hjælp til ‘poll’s her • Hjælp til at ‘dele skærm’ her
?
? ?
D IGITALE V ÆRKTØJER PBL DIGITAL @SUND
? 29/32
14. SONY EDGE Hvad er Sony Edge? På SUND findes der ét seminarrum, som er indrettet med Sony Edge. Sony Edge er en kombination af særlig kamerateknologi og særlige softwarepakker, som gør det muligt at lave videoer med god og tilpasset visning af både underviseren og tavlen, sådan at man kan vise tavleindhold i god kvalitet og/eller lave online forelæsninger hvor især tavleindholdet transmitteres i høj kvalitet til online deltagere.
Hvad kan det? Der findes forskellige softwarepakker. På SUND forventer vi, at håndskriftsudtræk vil være den mest brugte pakke. Den fungerer ved, at uanset hvor underviseren er placeret foran en tavle eller skærm, sikrer håndskriftudtrækningsfunktionen, at alle ord og diagrammer skrevet på en tavle eller skærm ses klart og tydeligt. Underviseren bliver transparent via AR (augmented reality), og det der skrives på tavlen eller skærmen ses tydeligt på video eller af studerende, der deltager i undervisningen online. Forbeholdene vedr. hybrid undervisning, hvor nogle studerende er til stede i lokalet mens andre er med digitalt, gælder uanset om man bruger Sony Edge eller ej. Vi anbefaler derfor, at du kun bruger det til videoproduktion eller online undervisning, hvor du er den eneste som er til stede i undervisningslokalet, mens alle studerende er med digitalt.
Hvordan kommer jeg i gang? Teknologien er ny på AAU, og de første erfaringer er kun lige ved at blive indsamlet. Hvis du har lyst til at bruge teknologien, skal du forvente at sætte tid af til at blive dus med mulighederne og kravene, men så bliver du hurtigt flyvende. Du er velkommen til at bruge det til både videoproduktion til fx flipped classroom og til digital undervisning. Kontakt den digitale læringskonsulent (find kontaktoplysninger her) eller Center for Digitalt Understøttet Læring. Du kan også læse mere om Sony Edge her.
Seminarrummet bruges også til almindelig undervisning – book det hos studiesekretæren hvis du skal optage video eller lave online undervisning.
PBL DIGITAL @SUND
30/32
15. SUNDS DIGITALE BIBLIOTEK - UDLÅN På SUND har du mulighed for at låne forskellige digitale værktøjer, der eksempelvis kan bruges til: 1.
Skærmoptagelse / Pencast Her kan du låne hovedtelefoner + bord-mikrofoner
2.
Optagelse af undervisning Her kan du låne kameraer + stativ + hukommelseskort + oplader + mikrofoner
3.
Optagelse i bevægelse Her kan du bl.a. låne kamera stabilisator til din mobiltelefon
4.
Professionel optagelse Her kan du bl.a. låne en green screen. Med et green screen kan du lave en "snydebaggrund" til dine videoer – altså fjerne baggrunde og indsætte en ny. Lån hertil kameraer + stativ + hukommelseskort + oplader + mikrofoner
5.
Designe og skabe direkte på skærmen Her kan du låne Wacom Cintiq og iPads + pen
6.
Podcasts Her kan du låne bord-mikrofon til at optage din lyd/tale.
Kontakt PBL Digital @SUNDs digitale læringskonsulent vedrørende udlån – find kontaktoplysninger her. I Center for Digital Understøttet Læring (CDUL) er der endvidere mulighed for at låne mere eller andet udstyr.
PBL DIGITAL @SUND
31/32
PBL DIGITAL @SUND