Læs mere side

En hospitalsklovn er ikke kun for sjov

Danske Hospitalsklovne styrker indlagte børns livsglæde og livsmod, så de bedre kan stå sygdomsforløbet igennem. Bag sig har klovnene en solid uddannelse og mange timers træning i at møde og anerkende børnene, præcis hvor de er.

Af Christina Wex

Det er nemt at sætte sig ind i, hvor vanskeligt det er for hele familien, når et barn indlægges på hospitalet. Nogle børn er på kort ophold, andre på meget lange. For mange er et hospitalsophold ensbetydende med en eller anden grad af smerte og utryghed, og for forældrene kan det være svært at holde barnets humør oppe, når de selv er overvældede af bekymring. Det er her hospitalsklovnene kan gøre en stor forskel ved at tilbyde nærvær og rum til leg. Hospitalsklovnen spiller ikke en rolle, men er hele tiden i en tilstand af åbenhed og rummelighed, så barnet og familien får det, der er behov for. ”Vi åbner vinduet, så den friske luft kan komme ind i rummet rent mentalt, og gør det ubærlige en lille smule lettere at bære,” siger Lykke Scheuer, som også går under navnet hospitalsklovnen Baglæns, og er med til at uddanne nye hospitalsklovne-kollegaer.

Empati er det vigtigste værktøj

For nogle er det et fuldtidsjob, for andre et deltids, men fælles for alle hospitalsklovne tilknyttet foreningen Danske Hospitalsklovne er, at det er et lønnet arbejde, der hviler på en 1,5 år lang uddannelse. Omkring 200 søger optagelse om året, og op til 12 ender med at tage uddannelsen. ”Man skal blandt andet have evnen til nærvær og modet til at gå ind i ekstremt sårbare og voldsomme situationer,” fortæller Lykke Scheuer. Hospitalsklovnene bliver undervist i en bred vifte af kunstneriske værktøjer kombineret med træning i bl.a. relations-opbygning, neuropsykologi og samarbejde med personalet.

Man skal gribe nuet

Selvom uddannelsen er grundig, er der ingen konkret manual for, hvad en hospitalsklovn skal gøre, når han eller hun møder det syge barn. ”Hvert møde er specielt. Kunsten er at gribe nuet og aldrig læne sig op ad ’plejer’,” siger Lykke Scheuer og fortsætter: ”Når vi træder ind i rummet, scanner vi det på flere planer og fornemmer stemningen. Vi mærker, hvor de mennesker er lige nu, og hvor vi skal hen sammen. Måske er der brug for at omdanne hospitalsstuen til et rum fuld af leg og magi, eller måske er der brug for at vi sætter ord og krop på barnets smerte.”

Stærkt samarbejde med sundhedspersonalet

Gennem århundreder har klovnefiguren været én, der kunne vende rollerne på hovedet og ændre stemningen i en given situation. Derfor er figuren så effektfuld i arbejdet med børn. Peter Ahlburg er overlæge på Aarhus Universitetshospital og har kun gode erfaringer med at have hospitalsklovnene med på arbejde. ”Jeg møder ofte børn, der er meget nervøse før en operation. Det kan være svært som fagpersonale at få ”hul igennem” til barnet, og i de situationer er det en stor hjælp at kunne trække på hospitalsklovnene,” siger han. ”Hospitalsklovnen er ufarlig, legende og kan lave skøre ting, der er ude af kontekst. Det letter stemningen, og gør mit arbejde lettere.” Peter Ahlburg har for eksempel i 17 år haft et tæt samarbejde med hospitalsklovnen Trudi og betragter Trudi som en ligeværdig kollega, der bidrager med en anden faglighed. ”Trudi fornemmer, hvor barnet er, og hvad barnet har brug for. Hun ved meget om, hvordan man håndterer børn i de pågældende aldre, og hun er god til at aflæse dem,” slutter Peter Ahlburg. • Danske Hospitalsklovne er på børneafdelinger over hele landet, hvor de besøger børn uanset sygdom. De kommer også på flere børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger og på institutioner inden for specialområdet. • Der er 61 hospitalsklovne der arbejder for Danske Hospitalsklovne, og snart er der flere på vej, for rekrutteringen af et nyt hold indledes snart. • Pengene til det vigtige arbejde kommer fra private, virksomheder og fonde.

Klik ind på Danske Hospitalsklovnes hjemmeside og se, hvordan du kan støtte: https://danskehospitalsklovne. dk/bidrag

Overlæge Peter Ahlburg fra Aarhus Universitetshospital betragter hospitalsklovnen Trudi som en ligeværdig kollega.

Trudi er Albertes tro følgesvend, hver gang hun skal igennem en ny operation. Det giver tryghed ikke kun for Alberte, men også for hendes forældre, Mette og Lasse.

“Hospitalsklovnen er mere end guld værd”

For Alberte har mødet med hospitalsklovnen Trudi gjort nødvendige hospitalsophold fulde af leg og kærlighed.

Af Christina Wex

Der er ingen tvivl om, hvem der har hjulpet Alberte igennem et utal af hospitalsbesøg og operationer. Det er hospitalsklovnen Trudi. Alberte er født med en klumpfod – en lidt misvisende medicinsk betegnelse for en fod, der helt enkelt vender forkert og derfor skal opereres, typisk flere gange. For Alberte, der i dag er 12 år, har det betydet adskillige ophold på hospital, nogle gange til operation, andre gange til undersøgelser, og her har Trudi været hendes faste holdepunkt. ”Alberte mødte Trudi første gang, da hun var tre år gammel. Hun var indlagt i forbindelse med en operation, hvor underbenet skulle drejes. Det er en stor operation, og hun havde haft en meget slem nat med store smerter. Alligevel var det første, hun spurgte om, da hun vågnede, hvornår hospitalsklovnen kom,” fortæller Albertes mor, Mette. ”Hun vidste ikke engang rigtig, hvad det var, men hun havde bare hørt om dem og var spændt.” Alberte blev ikke skuffet, da Trudi og hendes kollega Petunia kom ind på stuen. ”Der opstod en øjeblikkelig forbindelse mellem Trudi og Alberte. Trudi fangede straks Albertes opmærksomhed, og i løbet af et øjeblik var Alberte optaget af det sjov og ballade, som Trudi fandt på, og glemte sine smerter.”

Man bliver aldrig for gammel

Og sådan har det faktisk været lige siden. I de sidste ni år har Trudi været til stede, når Alberte har skulle igennem en ny operation, og det har stor betydning for Alberte. ”Jeg er meget bange for narkosen, men Trudi kender mig så godt og ved præcis, hvad jeg godt kan lide, så hun får mine tanker væk og over på noget andet,” fortæller Alberte selv. ”Man vænner sig aldrig helt til at skulle det igennem, men det hele går meget lettere, når Trudi er der. Vi prøver også altid at finde hende, hvis jeg skal til undersøgelser, så vi bare lige kan sige hej, og man bliver aldrig for stor til at have brug for hende,” understreger Alberte.

Gør det også trygt for forældrene

Også for forældrene er der en stor tryghed i at have Trudi med på sidelinjen. ”Det, at der er en voksen mere med igennem forløbet, som kender vores barn og ved, hvad hun har brug for i situationen, gør, at vi kan slappe bare en lille smule af,” siger Albertes far, Lasse. ”Klovnene er generelt enormt dygtige til at aflede børnene fra dét, det handler om, og de er gode til at fornemme, hvor børnene er på lige præcis det tidspunkt, hvor de kommer ind til dem. Det er en sjælden gave at være så meget menneskekender.” Mette er enig: ”Trudi rummer det hele, hun er ekstremt dygtig til at afkode stemningen og gribe barnet. Hun kan hurtigt afkode, om det er alvor eller pjat og sjov, der er behov for, og det gør det så trygt for os som forældre.” Forældrene har også for længst erkendt, at Trudi på mange måder spiller en vigtigere rolle, end de selv gør, når Alberte gøres klar til operation. ”Det er Trudis hånd, Alberte griber efter, når hun skal lægges i narkose – ikke vores. Alberte falder i søvn fyldt op af kærlighed, og bagefter følger Trudi os hele vejen ud og kan rumme vores følelser og mange spørgsmål. Hun er mere end guld værd,” supplerer Mette. ”Trudi tager alvoren lidt ud af situationen, også for os. Det er aldrig sjovt at lægge sit barn i narkose, men det hele løfter sig med hendes tilstedeværelse,” siger Lasse.

Tæt kontakt til Trudi

For familien giver det tryghed, når Trudi er på hospitalet. ”Under coronanedlukningen var vi udfordret, fordi Trudi ikke måtte bevæge sig mellem flere afdelinger, men heldigvis stod hun i stedet og ventede uden for børneafdelingen og fulgte Alberte ned til operation,” fortæller Mette. ”Faktisk er Albertes kærlighed til Trudi så stor, at hun på et tidspunkt gav udtryk for, at det var lige før, det var det hele værd at skulle gennemgå de mange operationer, bare for at have den tætte relation til Trudi.” Nu skal Albertes klasse i gang med at sælge tilog-fra-julekort fra Hospitalsklovnene, og det er der selvfølgelig en rigtig god grund til: ”Vi vil rigtig gerne give tilbage, hvor vi kan. Det er en lille indsats, som kan få stor betydning for de andre børn, der er så heldige at have en hospitalsklovns støtte i en svær tid,” slutter Mette.