Skip to main content

Pbro uge 48 2016

Page 24

l 24 l 29. NOVEMBER 2016 l VINDINGE

ANNONCE

Møbler med sjæl Per Sivert tager ordentligt møbelhåndværk dybt alvorligt. Og han taler ud af posen, når andre i branchen ikke holder niveauet. Af Tomas Skov Det startede egentlig ved lidt af et tilfælde – for Per Sivert havde penge til gode hos en dårlig betaler på Bagerbakken i Vindinge. Så da den nye ejer af den konkursramte virksomhed annoncerede, at han ville rive bygningerne ned, nåede Per Sivert lige at hente sit tilgodehavende i de møbler, han reddede ud, inden det hele blev til støv.

Renoverer alle møbler

Dengang var Per Sivert 40 år og arbejdede som postbud, men arbejdstiderne var overkommelige, så der var tid til at rode med møbler i fritiden. Han startede med at afsyre møbler i Ølstykke, og solgte dem hjemme fra udstillingslokalet i Vindinge. I dag får han afsyret møbler hos en kollega, og bruger i stedet hovedparten af sin tid på at renovere både ældre og nye møbler i Pers Afsyring og Antik i Vindinge.

Man maler ikke mahogni

I lagerrummet i Pilekrogen er det dog tydeligvis de ældre møbler, der dominerer billedet. Rummet er tætpakket med antikke møbler i alle træsorter – nogle afsyrede, nogle malede, og andre håndpolerede. Per Sivert har dog helt klare holdninger til, hvad der er tilladeligt behandling af de smukke, gamle møbler. ”Jeg har det princip, at hvis der kommer nogen med et mahogniskab, som de vil have malet, så siger jeg nej. Man maler ikke mahogni”, fastslår den 68-årige møbelmand, mens han bevæger sit rundt i sit møbelskatkammer.

Unikke møbler

Per Sivert får typisk bogskabe, chatoller og skuffedarier i en stærkt forsømt tilstand, og han tager så udfordringen

op og får dem til at funkle. Alle møblerne, der har været igennem hans hænder, står skarpt, og alle døre og låger går ubesværet op og i. ”Der er sjæl i de gamle møbler. Mange af disse møbler er jo unikke - der findes ikke andre som dem. Bare tag dette smukke skab - det er jo en mand, der har stået og lavet det i sin tid. De var fantastiske til det i gamle dage”, siger møbelmanden og lader hånden glide over et velpoleret mahogniskab med facetslebet krystalglas i lågen. ”Det er så tungt, at hvis overdelen ikke er skruet fast i underdelen af skabet, så vælter det, når du åbner lågen. Det har været dyrt engang”, fortæller Per Sivert.

Trækundskab

Men hvis du troede at mahognimøbler er mahognimøbler, så er der nyt at lære hos den erfarne møbelrestauratør. ”Massiv mahogni findes næsten ikke. Det er meget sjældent. Det fineste du kan få, er mahogni fineret på eg; herefter mahogni fineret på fyr; så eg fineret på fyr – og så kommer vi ned på fyrretræ”, forklarer han.

Eneste i verden

Andre møbler er tidligere isenkræmmerdiske med utallige skuffer med ruminddelinger. Og så er der både købmandsdiske og apotekerdiske – men der er klare forskelle på dem. Per Sivert stiller sig ved et gedigent skuffedarium i dyb, funklende mahogni. Den 180 cm lange disk har 40 dybe skuffer, der glider lydløst op, når man trækker i håndtagene. ”Jeg tør godt vove den påstand, at du ikke finder et møbel magen til i verden. Det er ikke en købmandsdisk, for de havde kun råd til fyrretræ. Apotekerne, derimod, de tjente store penge, så de havde råd til mahogni. Så det er

Per Sivert polerer de gamle mahognimøbler med naturproduktet shellak.

en apotekerdisk, det her”, siger han og trækker en tilfældig skuffe ud.

Krydsfinér er ikke antikt

”Du kan altid se på skufferne, om møblet er lavet før eller efter år 1900. Hvis bunden af skuffen er af krydsfinér, så er det nyere end år 1900, for før den tid, var det simpelthen ikke opfundet. Det er muligt, at de prøver at bilde dig noget andet ind på antikmesserne. Det har jeg prøvet - og jeg kan også blive uvenner med dem”, smiler den kompromisløse møbelmand, der for nylig måtte fortælle et par sandheder under en antikmesse i Forum. ”Der stod en dame med, hvad hun kaldte en ’lille antik børnekommode’, og jeg blev nødt til at spørge hende, om det var rigtigt. For det første var der krydsfiner i bunden, for det andet var det fra et toiletmøbel. Og der var sat nye ben på. Det irriterer mig grænseløst, når folk prøver at tage røven på andre”, erkender Per Sivert.

brugsbutikker og gennem kontakter. Hovedparten af hans tid bliver tilbragt herinde, hvor han både kan sætte skik på ældre og nyere møbler. ”Det er de færreste, der kan håndpolere”, siger Per Sivert, mens han går til angreb på et lille mahognibord med den særlige shellak til formålet. I løbet af få minutters intenst poleringsarbejde antager den slidte, ridsede bordplade en dyb og funklende glans. Per Sivert studerer en fordybning i bordpladen. ”Det er et gammelt bord, så de ar der følger med, de får lov at blive. De er en del af møblets historie”, siger han.

En del af historien

I det hyggelige værksted ved siden af, hvor der er ild i brændeovnen, restaurerer Per Sivert de gamle møbler, som han støver op i gen-

”Jeg har det princip, at hvis der kommer nogen med et mahogniskab, som de vil have malet, så siger jeg nej”

”Alt skal fungere, når jeg er færdig”, siger Per Sivert, der der altid har en stor udstilling med restaurerede møbler til salg på adressen i Vindinge.

PERS AFSYRING OG ANTIK · PILEKROGEN 3 · VINDINGE, 4000 ROSKILDE · TLF.: 46 36 97 65 · MOBIL: 20 67 20 55 ·

WWW.PERSAFSYRINGOGANTIK.DK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Pbro uge 48 2016 by Paperboy - Issuu