Min verden, mine regler eller hvad?

– om frihed som værdi i fritidspædagogikken

Dr Mme Om Frihed Og Musik

Frihed og SFO er to ord, der tydeligt hører sammen. Men hvad er børnene frie til i SFO`en? Et nyt forskningsprojekt har blandt andet undersøgt, hvordan pædagoger forstår frihed i fritidspædagogikken.

En dag i SFO'en havde en pædagog startet en aktivitet sammen med børnene. De skulle lave papirsflyvere og konkurrere om, hvem der kunne lave det fly, som kunne flyve længst. Det længst flyvende fly ville komme i SFO`ens rekordbog.

SFO’ens rekordbog er fyldt med mange forskellige rekorder, børnene har lavet de sidste par år. Rekordbogen er dekoreret og har plads på en hylde. Den kommer kun ned til samlinger. Det er en ære at komme i rekordbogen, og børnene taler om, hvem der kan jonglere længst tid med tre bolde, og hvem der har hoppet flest gange på et ben.

Efter børnene havde bygget og foldet deres flyvere, startede konkurrencen. Alle børnene kastede deres flyvere så højt og langt, de kunne. Men da turen kom til Gustav, var hans flyver stadig i hans hånd. Pædagogen forsøgte at sige til Gustav, at han skulle kaste sin flyver, men til pædagogens overraskelse, trak Gustav sin hånd tilbage og kastede sig selv ud i luften i stedet. De andre børn og pædagogen grinede højt, mens Gustav landede blødt på græsset og rejste sig op med et stort smil på læben.

Friheden i fritidspædagogikken I forbindelse med forskningsprojektet; ’Frihed i fritidspædagogik

– en undersøgelse af og refleksioner over frihed i fritidspædagogik’, der er udført i tre SFO’er, har jeg interviewet pædagogen, som fortalte mig om den flyvende Gustav. Vi talte om, hvad er der på spil for børnene i det frie rum. Og om, hvordan det står til med friheden i SFO’en i dag. Vi talte om, hvorfor frihed er så vigtigt i fritidspædagogikken.

Ja, hvorfor er frihed vigtigt i SFO’en? Et svar kan være, at der dybt i fritidspædagogikken ligger et ideal om frihed. Og at det ideal indeholder et ønske om, at SFO’en er et sted, hvor barnet har tid og plads til bare at være. Men dét, at der er tid og plads til at være, betyder ikke, at barnets frihed ikke er udsat for tvang eller ydre påvirkninger. Selvfølgelig. Når man indgår i sociale sammenhænge, er den enkeltes frihed aldrig ubegrænset. Og at have et ideal om frihed er ikke det samme som at have et ideal om, at alle kan gøre hvad som helst til alle tider. Så der er selvfølgelig tvang og påvirkninger i SFO’en. Men tvangen og påvirkningerne er måske færre

Dr Mme Om Frihed Og Musik

og umiddelbart sværere at få øje på her, end andre steder barnet færdes. Som en af pædagogerne sagde:

’Jeg havde en helt vidunderlig gruppe børn. De var blandet i alder, og de kunne med hinanden. De var bare gode. De gav mig overskud, og jeg tænkte, at nu skulle det være, at jeg prøvede et lille kunstforløb med ungerne. Så jeg laver et kunstforløb og finder materialer, så børnene kan lave deres egne kunstværker. Vi er alle i gang med forklæder og maling på fingrene og borde. Der er rod i hele rummet, for jeg er helt væk i deres billeder og roser dem: ’Du kan jo godt. Gode farver. Prøv disse farver. Tag den her pensel i stedet. Det er nogle flotte blomster.’ Da børnene er gået hjem eller blevet hentet, kigger jeg på malerierne og tænker: Tog jeg rummet for meget? Stod jeg i virkelighed i vejen for børnenes mulighed for at udtrykke sig?

Bremsede jeg deres kreative proces ved hele tiden at kommentere eller uopfordret komme med instruktioner til, hvad de skulle lave?’

Plads til at føle sig fri Pædagogen reflekterer over, hvordan hun rammesætter en aktivitet samtidig med, at hun giver børnene muligheder for deres udfoldelse. Hun har måske eller måske ikke forhindret barnet i at føle sig frit og kreativt. Vi talte om, i hvilket omfang pædagogen kunne eller skulle have ladet børnene have mere frihed til at udforske materialerne og motiverne. Pædagogen fortæller, at det er vigtigt at lade barnet have tid og plads til at udfolde sin egen kreativitet og føle sig fri til at eksperimentere og udforske.

Eksemplet viser, at pædagogens refleksioner kredser om hendes muligheder for at give børnene et frit rum. Det er et pædagogisk paradoks, at man ønsker at hjælpe den anden til mere frihed, men at hjælpen i sagens natur er en indskrænkelse af den andens frihed. Paradokset opstår, da målet er, at barnet skal blive et selvstændigt handlende individ, men dette sker gennem en tvang eller ydre påvirkning. Det fritidspædagogiske element i paradokset er, at barnet qua alder og selvstændighed på mange måder kan handle på sin frihed i SFO`en. Barnet er i stand til at lave sit maleri uden indblanding fra pædagogen.

Frihed som en eksistentiel oplevelse

Frihed har altid været en central værdi i fritidspædagogikken, men hvad betyder det egentlig i dag? Det er en vigtig diskussion at tage, fordi samfundet og børns behov ændrer sig over tid. En moderne forståelse af frihed i fritidspædagogik handler måske om at give børn mulighed for at udforske deres interesser og skabe deres egne oplevelser i samarbejde med andre børn og voksne. Det handler også om at skabe et miljø, hvor børn føler sig trygge til at udtrykke deres meninger og træffe deres egne valg. Og så er frihed en eksistentiel oplevelse, som kan være med til at udvikle barnets evne til at tage selvstændige beslutninger. Når børnene har mulighed for at træffe egne valg og handle uafhængigt, kan de udvikle en fornemmelse af egne værdier og ønsker.

Flemming Oehlensclæger Nørgaard flno@via.dk

Lektor ved VIA Pædagoguddannelsen

Flemming er videnmedarbejder ved Program for hverdagsliv og fritidspædagogik, VIA Pædagogik og dannelse.