Haand & Vaerk 06 2010

Page 27

En travl orgelbygger Danmark har en lang tradition for at bygge orgler. Hovedsageligt til kirker, men kundekredsen omfatter også enkelte koncertsale og ganske få private. Da mange danske orgler har nået den alder, hvor de jævnligt skal vedligeholdes og istandsættes, er der foreløbig tilstrækkeligt med arbejde til de små 100 faglærte danske orgelbyggere. Den 30-årige orgelbygger Reno Rasmussen, som i foråret sluttede sin uddannelse med en sølvmedalje og drejermester P. A. Parsfeldts Mindelegat på 15.000 kr., frygter i hvert fald ikke at blive arbejdsløs. Specielt fordi afgangen fra faget er større end tilgangen. »Forholdsvis mange orgelbyggere tilhører den lidt ældre generation, og de vil formenlig forlade faget inden for nogle få år. Det er lidt ærgerligt, at en faglig håndværksmæssig ekspertise og nogle tekniske finesser, som ikke kan læres på nogen skole, på den måde forsvinder fra et lille, men respekteret fag. Vi unge får altså inspirationen fra de ”gamle” eksperter,« siger han. Det var interessen for musik og håndværk, som fik Reno Rasmussen i gang med en uddannelse som guitarbygger. Da han fik chancen for

at blive orgelbygger og arbejde med et noget større instrument, slog han til og fik en læreplads hos Carsten Lunds orgelbyggeri i Birkerød. I dag arbejder han hos orgelbyggeriet Th. Frobenius & Sønner i Lyngby. Arbejdet foregår både på værkstedet og ude i forskellige kirker. Reno Rasmussen kender efterhånden alle de små og lidt mere ukendte lokaliteter på Danmarks-kortet. Senest har han været i Præstø for at renovere et orgel fra 1800-tallet. Næste gang er det måske nødvendigt, at han bruger Storebæltsforbindelsen for at passe sit arbejde. »Der er altid et orgel, der trænger til en kærlig hånd eller måske er modent til at blive udskiftet. Det oplever vi blandt andet, hvis der kommer en ny organist,« siger han. Orgler fra danske orgelbyggere er internationalt efterspurgte. Det gælder ikke mindst i England, Tyskland og Norge. Hvis muligheden byder sig, vil Reno Rasmussens nok satse på at studere orgelbyggeri i Schweiz eller i USA for at få lidt international inspiration. Endnu er der ikke lagt konkrete planer for en eventuel studierejse. Det afhænger helt af hans kommende økonomi.

Orgelbygger Reno Rasmus s en sam­ men med vennen Rasmuc h Munc h og kæresten Rosanna Julie Sven s s on .

0 6 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

27


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.