Blandt aftenens gæster i Sorø: Øverst fra venstre Patrick Gam og Robin Gam, ProSam, nederst fra venstre Kristian Stæhr, BilInfo, og Palle Hjørringgaard fra Accept Auto.
finansieringstilbud på den næste bil i lånebilen, når kundens bil alligevel er til service? Accept Auto hjælper også med finansiel leasing og leasing af erhvervsbiler. Selv ikke den største flådeejer behøver at gå til en mærkeforhandler. Værkstederne kan også selv lease deres kundebiler gennem Accept Auto. Det betyder mindre belastning af likviditeten og hele tiden adgang til nyere biler.
”HONORAR” FOR TOTALSKADER Ud over finansiering er der mulighed for at tegne forsikring for kunden, og her er Dansk Bilbrancheråd for nylig barslet med et konkurrencedygtigt forsikringstilbud. Herom berettede Søren Voigt, Patrick Gam og Robin Gam, der repræsenterer ProSam; det selskab, der varetager forsikringsydelsen over for kunden. Ud over at være et godt tilbud til kunden ligger der i forsikringstilbuddet, at værkstederne honoreres med yderligere 10 procent oven i den normale timeløn ved kundereparationer, og der følger også et ”honorar”, hver gang et værksted takserer en bil, og den måtte vise sig at være totalskadet. DBR Bilforsikring består af en meget enkel grundpakke, men for en beskeden merpris kan for-
sikringen udbygges med et modul, der indeholder vejhjælp i Europa, mindre selvrisiko ved udskiftning af frontrude og så fremdeles. Forsikringspræmierne beregnes alle på baggrund af nybilspriser – også når kunden køber en brugt bil – og det vakte undren blandt nogle medlemmer. Men baggrunden er ønsket om at gøre præmieberegningen så enkel og gennemskuelig som mulig, understregede Søren Voigt, der har den daglige kontakt med Dansk Bilbrancheråds medlemmer.
SKAL SELV MARKEDSFØRE Til gengæld for de lave priser påhviler det værkstederne selv at markedsføre forsikringen – der står altså ikke noget dyrt markedsføringsapparat bagved. Men værkstederne kan rekvirere en startpakke og komme vel i gang, herunder med flyers, der i sagens natur kan efterlades alle steder – også i biler, der lige har været til service. »Værkstederne er omdrejningspunktet,« understregede Robin Gam. Op imod 150 medlemmer deltog i de tre medlemsmøder, der fandt sted i Fredericia, Skørping og Sorø.
02 2016 • AUTOBRANCHEN
7