Håndbog i Cykeltrafik

Page 167

Tilpasning Der kan være ønsker om at reducere bredden af basistværprofilet af forskellige årsager, og det giver tværprofilet da også muligheder for. Det skal dog bemærkes, at enhver reduktion i tværprofilet vil fratage det nogle funktioner og reducere kapaciteten og trafiksikkerheden. En reduktion af køreporet vil reducere bevægelsesfriheden for det enkelte køretøj og bringe det tættere på de øvrige køretøjer og dermed reducere trafiksikkerheden. Ved en reduktion af køresporet til under 3,25 m vil lastbiler ikke kunne køre indenfor linjerne med en hastighed på 70 km/h. På veje, hvor der ikke forventes brede køretøjer og kun meget få lastbiler, kan køresporet indsnævres til en bredde på 3,2 m uden, at det i væsentlig grad påvirker trafiksikkerheden eller kapaciteten. Smallere kørespor kan anvendes, men det vil indebære, at lastbiler ikke kan færdes inden for køresporet. I situationer med modkørende trafik vil dette medføre, at trafikken skal sænke hastigheden og/eller trække ud på kantbanen/i rabatten. Erfaringer viser, at uheldsrisikoen øges ved køresporsbredder mindre end 3,0 m. Ved lave trafikintensiteter kan rabatten eventuelt indsnævres. Der skal dog gøres opmærksom på, at dette vil forringe trafiksikkerheden og kapaciteten i tilfælde af, at der er parkerede og nødstedte biler i rabatten. Det kan derfor i stedet overvejes, om yderrabatbredden bør øges, hvis ind‐ og udstigning ikke må ske på kørebanen. Midterlinjen er enten to fuldtoptrukne linjer eller en punkteret linje, hvor overhaling tillades. Der er mulighed for at erstatte denne linje med en egentlig midteradskillelse for at øge trafiksikkerheden, idet denne adskillelse skaber større afstand mellem de modsatrettede trafikstrømme. Adskillelsen kan udformes som en midteradskillelse eventuelt med rumleriller, eller den kan udformes som en fysisk adskillelse med f.eks. kantsten eller autoværn. Etablering af en fysisk midteradskillelse forudsætter dog, at kantbanen udvides, så der er mulighed for, at trafikken kan passere mellem midteradskillelsen og et havareret køretøj der holder i højde side af det belagte areal. Der vil ofte være behov for at tilføje stifaciliteter til tværsnittet. En løsning er at udvide kantbanen til en bred kantbane, som minimum skal være 0,9 m bred, eller en cykelbane, som minimum skal være 1,2 m bred (begge mål er inkl. 0,3 m kantlinje. Cyklister kan færdes på den brede kantbane eller cykelbane. Det skal her bemærkes, at brede køretøjer ikke må overskride den brede kantlinje (jf. afmærkningsbekendtgørelsen). En anden og mere trafiksikker løsning er at etablere egentlige stier langs kørebanen, der er adskilt fra denne med en skillerabat med kantpæle. Denne skillerabat bør ved enkeltrettede cykelstier være på mindst 1,0 m. På stærkt trafikerede veje kan skillerabatten af sikkerheds‐ og tryghedsmæssige hensyn etableres med en bredde på op til 3,0 m. Enkeltrettede cykelstier kan etableres med en bredde på minimum 1,5 m, men på strækninger med mange cyklister bør der anvendes en bredde på 2,0 m for at sikre, at der kan ske overhaling. Basistværprofil for en tosporet vej med enkeltrettede cykelstier kan ses i figur 12.4.

Fra Trafikarealer, Land - Tværprofiler i Åbent Land - Juni 2013

167


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.