
7 minute read
Og meget meget mere
from Magasinet Outsite 28
by Outsite.dk
der elsker 80.000 danskere at gå
AF THOMAS VAABEN SØGAARD
Sidste år spurgte vi de ca. 80.000 medlemmer af Facebook-gruppen ‘Vandreture i Danmark’ om deres foretrukne vandringssted. Vi havde modtaget bogen ‘Gå’ fra Gads Forlag til anmeldelse, og den satte vi på højkant i en konkurrence.
OVERVÆLDENDE TILBAGEMELDING
Vi havde ikke forestillet os, at SÅ mange ville svare. Slet ikke. 1150 delte på få dage nemlig deres elskede sted med alle os andre. Vi havde heller ikke troet, at 92 % af alle svar ville komme fra kvinder. Og vi troede nok heller ikke, at vi ville komme så vidt omkring i dejlige Danmark. For dét gjorde vi. Svarene tog os fra nord til syd og fra vest til øst. Fra den daglige tur i nærområdet med mand og hund (ja, det har flere skrevet), i den lille skov i nærheden eller turen rundt om nogle af de mange små og store søer i Danmark, eller på nogle af de kendte vandreruter, som du helt sikkert kan genkende i oversigten. De mest populære vandreområder og -stier Vi har bearbejdet alle de 1150 svar, så du her kan se danskernes mest elskede områder, hvor 6 eller flere har delt det samme elskede sted. Med den spredning, der var i tilbagemeldingerne, og med den fokus, der var på ture i nærområdet, er ingen tvivl om, at danskerne bare elsker at komme ud. Egn/område, ture, sted med flere end 6 svar •Mols Bjerge: 44 •Silkeborg-egnen (bredt forstået): 23 •Gendarmstien: 23 •Vesterhavet: 21 •Dollerup Bakker: 18 •Rebild Bakker: 17 •Mariager Fjord (Panoramaruten): 16 •Rold Skov: 15 •Hindsgavl: 15 •Øhavsstien: 13 •Pramdragerstien: 13 •Syvårssøerne: 12 •Bornholm: 12 •Vejle Ådal: 12 •Røsnæs: 10 •Nationalpark Thy: 10 •Trampestien (Stevns): 9 •Svanninge Bakker: 9 •Fyns Hoved: 9 •Klosterheden Plantage: 8 •Hærvejen: 8 •Tisvilde Hegn: 7 •Marselisborg Skovene: 7 •Limfjorden: 7 •Hammer Bakker: 7 •Himmerland: 6 •Gribskov: 6 •Vestjylland (områder fra nord til syd): 6 •Fanø: 6 •Thy: 6 •Fyn: 6 •Gudenåen: 6 Måske kender du den danske naturkanon. Adskillige af kanonens 15 steder er også blandt dem, som indgår i oversigten. I dag er der 82.000 medlemmer af ‘Vandreture i Danmark’ og over 55.000 i Outsites anden store store gruppe ‘For os, der vandrer’. De mange medlemmer deler løs af billeder og omtale i grupperne. Kender du dem?

Ild − Eventyrlig mad, endnu en kogebog?
Af Christian Milbo
Jeg har selv utallige kogebøger stående lige bag mig, mens jeg skriver denne artikel. De har det til fælles, at jeg ikke bruger dem. Det er som sådan ikke bøgernes skyld. Jeg kunne jo bare tage mig tiden til at åbne en af dem og finde en opskrift til næste sheltertur. Men gør jeg det? Nej. Et af problemerne er, at bøger henviser til råvarer, der måske ikke lige er i sæson, og jeg aner ikke, hvornår noget er i sæson. Derfor er det lettere bare at lave det sædvanlige over bål. Men hey! Det bliver sgu for kedeligt i længden… “Hvis du kigger længe nok, ser du en lille skaldet mand, som danser rundt på flammerne”. - Rane Willerslev Gløder - bålets hjerte Hvor samerne har deres áran (det hellige bålsted), der er stammens eller lavvuernes hjerte, så har bålet også sit eget hjerte: gløderne De er meget varme og kaster deres mystik hen på dig som en omfavnende god ven, med masser af rom og tobak. Og efter at have bladret forbi utallige sider med kunst, fotografier og skriv, kommer første opskrift: Lam Asado. Og hvorfor så det? Lam Asado? Jeg aner ikke, hvad det er. Jeg kunne have sat bogen på hylden med de andre kogebøger, men jeg læser og studerer flittigt videre. For det er det, ILD kan! Bogen er avanceret, men legende let. Jeg kan godt få fat i de fleste råvarer i bogen i den lokale købmand. Indrømmet, de 60-80 bænkebidere, der kræves til den ene ret, måtte jeg lige google hvor man kunne købe, men det kan lade sig gøre. Så kort fortalt er det en stor inspirationsbog til mad. Ikke en kogebog. Det er en bog, der får dig i gang med sjove, spændende og inspirerende mad over ild.
Læs mere
www.eventyrligmad.dk
Ild - Eventyrlig Mad
Nikolaj Kirk, Mikkel Maarbjerg og Morten Kirckhoff ISBN: 9788799682461 Udgivelsesdato: 06-11-2019 330 sider Kan findes til 370 kr. (20.03.2022)

NY WEBSHOP PÅ VEJ!!
Her i løbet af foråret får vi ny webshop - der er stadig noget arbejde, men vi er godt på vej. VÆR MED FRA STARTEN: Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få som de første besked når vi lancerer den nye side og de gode tilbud vi fejrer det med. KLIK HER

og få besked når den nye side er klar
Er et gavekort på 1000,- noget for dig?
Som noget nyt så trækker vi lod hver måned om et gavekort på 1000,- til webshoppen blandt alle der er tilmeldt vores nyhedsbrev.
Følg med på:

STORE SKOVE I DANMARK
Af: Christian Milbo Danmark har store skove. Altså, hvis vi ser på det med egne briller. Jeg synes personligt, at det er rigtig fint, at vi kan tage en weekendvandretur i en dansk skov uden at nå ud til en by. Vi er jo ikke det største land i verden, så vi kan heller ikke forvente de største skove.
Hvis vi sammenligner os med vores naboer Sverige og Tyskland, har vi mikroskopiske skove. Danmark har ca. 645.000 hektar skov (14,6% af landet), mens Tyskland har 11 mio. hektar skov (31% af landet) og Sverige 22,7 mio. hektar (60% af landet). Læs også: Nordens højeste fjelde (du vil blive overrasket!) Nå, nok om det, nu til listen med de10 største skove i Danmark:
• Silkeborgskovene, Jylland.
12.600 hektar, ejet af staten og private • Rold Skov, Jylland. 8000 hektar, ejet af staten og private • Klosterheden, Jylland. 6000 hektar, ejet af staten • Gribskov, Sjælland. 5600 hektar, ejet af staten • Almindingen, Bornholm. 5000 hektar, ejet af staten, kommune og private • Kompedal Plantage. Jylland, 4600 hektar, ejet af staten og private • Løvenholm, Jylland. 4300 hektar, ejet af private • Skramsø, Jylland. 4000 hektar, ejet af staten og private • Slagelse Skovene. Sjælland, 3900 hektar, ejet af private • Tvorup, Jylland. 3800 hektar, ejet af staten Kilde træ.dk og Wikipedia
Hvor stor skal en skov være for at være ‘god’ til weekendvandring? Hvis du skal på weekendvandretur med rygsæk og det hele, skal kan du vælge skove på ca 1000 hektar og større. Bidstrup Skovene (1000 hektar) på Midtsjælland kan du fint opleve i en weekend og endda have stier til overs til næste gang. Dette tager dog for givet, at du ikke bare går fra den ene ende til den anden, at du kender de gode stier og planlægger en god rundtur. Derudover skal du nok ikke planlægge en tur med 40-50 km. vandring pr. dag, for SÅ når du altså hurtigt ud på den anden side. Læs også: *Kan du ikke se skove for bare træer’ i Magasinet Outsite, nr. 24 fra maj 2021 Hvis du er til den form for friluftsliv, hvor du vil nøjes med at bære dine ting ind til et shelter, er der masser af andre muligheder. Med den fokus, der er kommet på værdien af at være ude og tæt på naturen, er der over de seneste år 2020-21 etableret en række nye sheltere, hvor nogle kan rumme en hel flok og andre med plads til bare dig og 1-2 andre. Hvis du oplever, at der ikke er plads i shelterne, fordi de er booket, er der i dag 278 skovområder i statsskove, hvor du må slå dit telt op for en nat. Du kan finde de mange skovområder oplistet på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor du også lige kan genopfriske reglerne for fri teltning. Vil du vide mere:
www.Udinaturen.dk www.friluftsguiden.dk Kan du finde din egen kommune i Top40? Vi har med inspiration fra en publikation fra 2019 fra Danmarks Idrætsforbund oplistet de 25 kommuner, hvor skovene fylder mest i pænt meget i det kommunale landskab.
BILLEDE: skovandel2019




Kom med på tur og kursus


Basisfriluftsliv 2
Klik her og læs mere Kursus i vandring 2
Klik her og læs mere
KLIK HER OG SE MANGE FLERE TURE OG KURSER!


Kursus i vandring 2 Kort & Kompas 2
Klik her og læs mere
Vi ses til Sommer
