
3 minute read
Test af bålhandsker
from Magasinet Outsite 28
by Outsite.dk
Test af Af: Christian Milbo bålhandsker
Bålhandsker til friluftsliv og vandring skal have kvaliteter, der passer til bruget. Vi ser her på tre meget forskellige bålhandsker, som du kan bruge i naturen.
Der findes mange forskellige bålhandsker, og de kan alle sammen noget forskelligt. Egentlig er to af handskerne i testen ikke deciderede bålhandsker, men de kan i den grad bruges til bål. De kan alle tre også bruges som arbejdshandsker, meeeen den ikke er dog lidt klodset. Sagt på en anden måde har jeg testet 3 vidt forskellige bålhandsker, der alle er gode til bålet, på hver deres måde, og til hver deres årstid og brug. SPECIFIKATIONER Lad os se lidt på specifikationerne på de forskellige bålhandsker. Her vil du få et godt overblik over handskernes forskellige kvaliteter. TEST AF PETROMAX ARAMID PRO 300 Klart de bedste til bål! Du kan bare stikke bålhandsken ind i bålet - uden problemer. Der går lang tid, før de bliver varme, men sker det, bliver de også meget varme (og skal af hurtigt). Petromax Aramid Pro 300 er også “klodsede” og tunge, så de er (måske) ikke til vandreturen, med mindre du vil have det bedste af det bedste med ud.
Når det er sagt, er Petromax Aramid handsken vild! Jeg har uden problemer gået med brændende træ i hånden (se billedet). Den er bare lækker at have med, når du skal lave bål. Du tager bare fat i en kævle og placerer den (med ild eller gløder) der, hvor du vil have den. Til madlavning over bål vil jeg mene, at handsken er direkte uundværlig. Der er isolering op til 300 C. Der er ikke rigtig isolering mod kulde (så det er ikke en vinterhandske). Så kort sagt: Er vægt ikke et problem på dine ture, så vælg Petromax Aramid.
Handskerne er set til 259 kr. her: TEST AF HESTRA FÄLT GUIDE GLOVE 5 FINGER Hestra laver bare fede handsker, og der er evighedsgaranti på. Lækkert design, lækre detaljer, lækre materialer. Det er også klart de dyreste, men alt det gode hænger som regel sammen. Jeg faldt over denne handske, da jeg skulle på en vintertur og manglede en god bål- og arbejdshandske.
Hestra Fält Guide Glove 5 finger er isoleret med uld, hvilket gør den god mod kulde og varme. Den er ikke lige så god som Petromax-handsken, men man kan alligevel godt justere lidt på bålet.
Derudover er den både varm og god som arbejdshandske, når du skal hugge/save eller snitte. Foret (ulden) kan tages ud, så du kan også bruge handsken om sommeren. Her vil vægten komme betydeligt ned - faktisk til lidt over 100 gram. Så kort sagt: Skal du på vintertur og
Bålhandsker Petromax Aramid Pro 300
Vægt gram
490
Hestra Fält Guide Glove 5 finger
240
Materialer
Læder og aramid Læder
Isolering
Op til 300 C. Uld
Black Diamond Dirt Bag Gloves
154
Læder
tynd fleece

lave bål, så vælg Hestra Fält. Handskerne er set til 1099 kr. her:
TEST AF BLACK DIAMOND DIRT BAG GLOVES Black Diamond er herhjemme nok mest kendt for klatreudstyr og pandelamper, men firmaet laver også mange andre gode produkter. Det er et kvalitetsmærke, og derfor er det også sjovt at finde så gode handsker til en så billig pris. Black Diamond Dirt Bag Gloves er dog hverken så lige så gode som dem fra Petromax og Hestra til at håndtere varme - eller kulde for den sags skyld. Du skal hurtigt ind og ud af bålet, men kan godt skubbe lidt til brændet.
Den tynde fleeceisolering giver ikke meget, så forvent ikke varme handsker.
Handskerne er lette, billige og perfekt til vandreturen, hvor du vil have handsker med, der er gode at arbejde med, sove med i lidt koldere temperaturer og til at rode i bålet med.
Så kort sagt: Skal du vandre i de varme måneder og lave bål, så er Dirt Bag et fornuftigt valg. Set til 250-300 kr.

