OURE REFLECT #2

Page 96

PÅ TOPPEN SKI: Flade marker på Sydfyn er ingen hindring for det store sus ned ad løjperne. Med Oure på ski er pisten desuden åbnet for den højeste uddannelse i Europa som skiinstruktør Det kan godt være, at der er koldt på toppen. Men med skiene klikket på støvlerne, blikket skarpt rettet mod den alpine løjpe og nogle af Danmarks bedste skiinstruktører som undervisere bliver du brandvarm. Skilinjen på Oure er en sikker vinder på flere fronter. Teknisk, teoretisk og fysisk lærer du, hvordan du skal skære løjpen, og du får naturskønne bjergkæder overalt i verden som din hjemmebane. - Omkring 500.000 – 600.000 danskere dyrker i dag skiløb. Skisport har en kolossal udbredelse, der tåler sammenligning med fitness og motionsløb. Forskellen er, at de fleste danskere står på ski som ren feriefornøjelse. I Oure har vi skabt en kultur, hvor ski betragtes som en seriøs sport – hvor man træner og udvikler sig. Ja, hvor man vil noget med sin skisport, siger Nikolaj Smedegaard, der gennem snart 20 år har været med til at skabe og udvikle Oures skilinje. Her veksles teoretisk undervisning på Sydfyn med flere ugers intensiv skitræning i alperne.

Slip din indre skiinstruktør løs! Nikolaj Smedegaard, lærer på oure skilinjen

Nikolaj Smedegaard fremhæver som forbillede for skilinjen i Oure lande som Frankrig og Østrig, hvor skisport foregår i decideret klubregi. - Selvfølgelig har vi i Danmark ikke de samme fysiske muligheder for skisporten, men det ændrer ikke på, at der er mange danskere, som har ambitioner på ski eller snowboard. De ambitioner kommer vi i Oure i møde mere end noget andet sted i landet, siger Nikolaj Smedegaard. Samtidig er skilinjen i Oure et direkte spor, hvis man går med en skiinstruktør i maven. - De fleste skielever i Oure bliver uddannede skilærere – de afslutter med en eksamen og kan derefter vifte med certifikatet Basic Ski Instructor på alverdens skidestinationer, fortæller Nikolaj Smedegaard, der selv er uddannet på Europas allerhøjeste niveau, Euro Ski Pro, og desuden med til at uddanne nye instruktører under Dansk Skiforbund.

Job på alverdens tinder Han er ikke i tvivl om, at Oure har en særlig fornemmelse for international sne. - Ski i Oure er et internationalt springbræt. Vores uddannede skiinstruktører finder arbejde på europæiske skisportssteder, men også i fjerne destinationer som New Zealand og Canada, siger Nikolaj Smedegaard og fremhæver, at jobbet som skiinstruktør kan være særdeles godt betalt – også målt i kroner og øre.

PR-stunt i alperne I Oure gør man en dyd ud af at gå skæve veje, når det handler om markedsføring af det åbne, røde ”O”. Gennem et samarbejde med de store gymnasierejsebureauer har skilinjen i Oure succes med at tilbyde unge danskere på ferie i Alperne skiundervisning af høj kaliber – til få penge. Det er god gammel win-win: Unge gymnasieelever får skærpet deres evner på ski eller snowboard, Oures skiinstruktører indhenter masser af praktisk erfaring, og unge skiløbere får øjnene op for et sydfynsk højskoleeventyr.

Instruktøruddannelser i verdensklasse BSI – Basic Ski I instructor – er det eneste specialkursus af sin art i Danmark. Her kombineres et højskoleophold med teoretisk og praktisk undervisning – i selskab med nogle af Danmarks bedste

er mulighed for at afslutte kurset med en eksamen. I forlængelse heraf er det muligt at tage den etårige videreuddannelse PSI – Professional Ski Instructor.

Tjen penge på ski Hvis du tager kurserne BSI eller PSI i Oure, har du den hurtigst mulige indgang til et vellønnet job på skiskoler i blandt andet Østrig og Frankrig.

side 97 – OURE REFLECT

foto: jeppe m. jensen

skiinstruktører. Kurset leder hen mod Den Danske Skiskoles instruktøruddannelse på BSI-niveau, og der


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
OURE REFLECT #2 by Skolerne i Oure - Sport & Performance - Issuu