KAPITEL 5 I OURE HISTORIEN
SKOLE I STRID MEDVIND Selvom økonomien var yderst stram, kom ordet succes hurtigt til at klæbe til de to unge skoler i Oure. På rekordtid voksede de sig til henholdsvis landets største efterskole og højskole. Samtidig blev der fra og med 1991 lanceret et væld af sommerkurser, der satte helt nye standarder for, hvordan man kan bedrive højskolevirksomhed i Danmark. Folk, som normalt ikke ville sætte deres ben på en højskole, søgte pludselig mod idrætshøjskolen i det sydfynske. Her var der mulighed for at boltre sig målrettet og intensivt inden for én sportsgren, hvad enten det gjaldt sejlsport, surf, golf, fodbold, håndbold, moderne dans eller ballet. Men langtfra alle var lige begejstrede for det, der udfoldede sig i Oure. Kritiske røster mente, at folkene bag den sydfynske skolesucces misbrugte og udvandede såvel efterskoleloven som højskoleloven. Skolerne i Oure blev ikke blot betragtet som et nyt skole- og kulturprojekt, men som en decideret provokation mod den etablerede efter- og højskoleverden. Leflen for tidsånden, pop og overfladiskhed på bekostning af Grundtvig, åndelighed og tradition, lød kritikken. En kritik, som ikke sjældent blev understøttet af ord som ”det dårlige selskab”
og ”dem de andre ikke vil lege med”. Det var bestemt ikke alle, der over en nat lod sig overbevise om Oure-folkenes ord om, at deres skoler repræsenterede et reformpædagogisk program, som i en social ramme satte elevens personlige udvikling og dannelse i centrum.
I mediernes søgelys Også pressens gesandter øjnede godt stof i den kritik, som i begyndelsen af 1990’erne intensiveredes betragteligt. Var det for eksempel rimeligt, ville pressen vide, at der blev givet statsstøtte til idrætskurser, der faldt uden for den gængse højskoleverden – eller som en journalist ordret formulerede det i et spørgsmål til skoleledelsen i 1992:
Ikke just et svar, som mildnede eller på nogen måde bragte kritikken til ophør. Tværtimod. I slipstrømmen på den massive bevågenhed i begyndelsen af 1990’erne fulgte nu en voksende mistænkeliggørelse, som greb dybt ind i selve Oure-organisationen. Inden længe blev skolernes økonomi og administration genstand for en undersøgelse af den mest gennemgribende karakter.
-Men overklassesport som golf, surf og alpint skiløb, er det en højskoleopgave? Medlem af skolebestyrelsen, Carsten Petersen, forsøgte sig med et glimt i øjet: - For mig er der ingen forskel på skiløb hos os, journalistik på Askov eller stramaj-gymnastik på Ollerup. Vores kurser er med til at trække en overklassesport ned på jorden, og samtidig er det et højskoleforløb som alle andre.
forliser i september 1994.
I Oure er man til gengæld
melig fejlslagne – laser-
ryger i BT med en – for den
Året, som i den dramatiske
i strid modvind – højsko-
projekt langs den jyske
tid – sjælden positiv over-
ende af skalaen, også
lefolk fra nær og fjern
vestkyst, som markerer
skrift ”Danmarks største
huskes for rocksangeren
udtrykker forargelse
50-årsdagen for Danmarks
og mest succesrige høj- og
Kurt Cobains tragiske
over den sydfynske høj-
befrielse i 1945.
efterskole”.
selvmord.
skolemodel. Microsoft sender Windows
I Oure kæmper man i 1995
I Danmark er der folke-
Fynske OB leverer den helt
95 på gaden, og året 1995 er
med en kulegravning af
tingsvalg i september.
store internationale fod-
dermed for evig tid mejslet
skolernes økonomi og
Gøgleren Jacob Haugaard
boldsensation, da holdet
ind i it-hukommelsen.
administration, som fore-
vælges sensationelt ind
ekspederer den spanske
i Tinget på blandt andet
kongeklub Real Madrid ud
Til gengæld er der mange,
852 mennesker mister livet,
et løfte om medvind på
af UEFA Cuppen.
som gerne vil glemme det
da passagerskibet Estonia
cykelstierne.
polfoto
Oure Idrætshøjskole
tages af Rigsrevisionen og Undervisningsministeriet.
stort anlagte – men temOURE REFLECT –
side 12