Vinter 2015

Page 27

Fars køkkenskole på Nordenskov Skole Fars køkkenskole er Danmarks første madlavningskursus for fædre og børn. På Fars køkkenskole lærer fædre og børn at lave lækker, sund mad sammen. Her er en uformel og afslappet stemning, og alle kan være med – uanset om man er erfaren i køkkenet eller aldrig har prøvet at lave mad. Underviserne serverer fif og fiduser, der gør det nemmere og sjovere at lave mad med børn, og de fortæller sjove historier om retterne og råvarerne. På Fars køkkenskole er det samværet og hyggen, der er det vigtigste.

På Nordenskov Skole er det Jytte Jensen som er primus motor bag Fars køkkenskole. Rune Gier. 2.kl, samt Laust Stær Andersen Søren Jepsen og Mads Jensen fra 4. klasse, er nogle af de børn, som deltager og de siger: Fars køkkenskole er en god ide fordi, at fædrene kommer med i køkkenet og fordi vi får lavet noget mere mad. Og så er det sjovt at lave mad med far. På holdet er vi 12 voksne og 16 børn. Det er hyggelig at være sammen med andre familier og lave en masse og anderledes mad, der er god mad. Når vi laver forskelligt mad og kommer på hold sammen med andre mennesker og lærer dem bedre at kende, er det sjovt og hyggeligt Det er sjovt i fars køkkenskole fordi at man kan være sammen med andre mennesker og fædre og børn. Maden er anderledes end man har prøvet og maden smager faktisk rigtig godt, selv om det er første gang, man måske laver det. En af fædrene udtaler: Fars køkkenskole er en fantastisk god måde at være sammen med sit barn på. Vi får lært nogle fif om madlavningen og får opgaver til barn og far. Det er også spændende at smage de andre gruppers mad. Ja det er herre hyggeligt. Første gang fik vi varer med hjem, som vi kunne øve os på derhjemme og næste gang, 4. gang, skal vi invitere en til at komme at spise med. Se mere på http://farskoekkenskole.dk/

27


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.