
1 minute read
Fra bogreolen side
Fra krimihylden: Ragnar Jonasson: ”Mørket” Der udkommer sygt mange krimier disse år, og det kan være svært at vælge. På en bekendts opfordring tog jeg Mørket med hjem, og det er den bedste krimi, jeg har læst i mange år. Mørket er nr. 1 af 3 om Hulda Hermannsdottir fra Reykjavik politi. Selvom Island er et fredeligt land, er der opgaver at løse for Hulda.
De stemningsfulde landskabsbeskrivelser gør, at man føler, at man er til stede selv. Specielt ved serien er, at den bevæger sig baglæns kronologisk, og det giver en helt særlig intens læseoplevelse.
Advertisement
Laetitia Colombani: ”Fletningen”
Gribende fortælling om tre kvinder bosat i hhv. Indien, Italien og Canada. Deres liv bliver flettet (!) ind i hinanden, selvom de tre ikke mødes fysisk.
Bogen er letlæst, realistisk og usentimental, og jeg kan ikke anbefale den varmt nok. -

Bøgerne kan alle lånes på biblioteket.
Ellen Skall Sørensen
