
1 minute read
Vi besøger bogbussen side


Advertisement
Asaa Bibliotek = det mobile bibliotek à la ”bogbussen”. Det mobile bibliotek har fået nye holdesteder i Asaa for at imødekomme børnefamilierne, der med den tidligere køreplan havde svært ved at nå biblioteksbesøg. Så nu kan du finde dit lokale bibliotek:
Hver mandag 9.45-10.45 på Mathildevej ved skolen samt onsdag i ulige uger 15.30-16.30 på Rusen 5 på Asaa Hallens p-plads.
Spørger man personalet er de mest efterspurgte materialer i Asaa tidsskrifter (især Søndag og Gør det selv) - Bøger af Lucinda Riley og Jenny Colgan, samt årbogen Barn af Vendsyssel er de populæreste bøger hos voksne. Og billedbøger af alle slags hos børnene. Og husk, at er du ikke lige til tidsskrifter eller bøger af Lucinda Riley, kan du måske finde noget mere spændende blandt de ca. 3000 materialer, bogbussen kører rundt med.
Endelig kan du også bestille, hvad du ønsker. Enten via personalet eller selv via bibliotekets hjemmeside
(www.bronderslevbib.dk)
Kontakt gerne Dorthe Gaardboe –dorthe.gaardboe@99454545.dk eller 99455551 for yderligere oplysninger.
Michael Schrøder styrer bussen i dag, mens Dorthe Gaardbo snakker med ”kunderne”. De er det ene af to hold, der på skift betjener bussen. De betjener hele kommunen, og bussen kører rundt med fastlagte stoppesteder og en køreplan, akkurat som en NT-bus. Der er en håndfuld bibliotekarer tilknyttet, så udvalget altid er helt up to date. Bogbussen er en specialbygget kæmpe Mercedes lastbil, termo-isoleret og uden indvendige trapper, så selv børnehavebørn eller ældre borgere ikke kan komme til skade under besøget.
Text: Ellen Skall Sørensen Fotos: Jens Michno