13 minute read

Krigsårene i Vendsyssel Kirke-hilsen ...................13–16

Tidens gang:

Krigsårene i det sydøstlige Vendsyssel

Advertisement

Havet har altid været gavmildt med fisk og skaldyr, men det har desværre også taget mange liv. Under krigen var der flere fiskekuttere og fragtskibe, der gik på en mine og sprang i luften med tragiske følger. Ved et af disse forlis blev der uventet serveret smør på brødet til kystboerne.

Dengang skulle man have smørmærker for at købe smør, så det var en kærkommen gave, når havet skyllede smørdritler op på kysten. Dritlerne var gået itu ved sprængningen, og store klumper smør, godt tilsølet i olie, drev rundt i havstokken. Flere slæbte klumperne med hjem, så heller ikke dengang var alle folk lige kræsne.

Lasten stammede fra et tysk skib, der var på vej til de tyske tropper i Norge. Så tyskerne havde sat vagt ved og omkring de sydøstlige havne i Østvendsyssel. Alle var jo på mærkerne for at få fingre i en af de mange ødelagte dritler med det eftertragtede smør.

Bager Evald fik fat i nogle dritler, der skjult bag fiskekasser blev læsset på en lastbil. De tyske vagter fik ikke mistanke, da smørret blev kørt op til bageriet.

Det yderste lag smør var ødelagt, men det kunne skrabes af og bruges som vognsmørelse. De ødelagte dritler kunne man fyre med i ovnen, så intet gik til spilde. Dritlerne var drevet ind på en lang strækning langs kysten i Østvendsyssel.

Borgerne fik diarré

Men smøreventyret tog slut, så der igen blev knaphed på fedtstof. Paraffinolie var nemmere at få fat i, så bager Evald prøvede

Doktor Albrechtsen: “Du må stoppe med at lave den slags sandkage, Evald. Den er årsagen til, at halvdelen af byens borgere har fået diarré!”

at piske det op i røremaskinen for at smøre det på siden af rugbrødene, som så var nemmere at skille ad, og det gik fint. Hvis han nu kom æg og mel i, kunne det sikkert bruges til sandkage.

Lindy Jensen, bager Evalds søn, fortæller: “Det gik godt, og sandkagerne smagte herligt og var et tilløbsstykke, indtil doktor Albrechtsen ringede op og meddelte, at far måtte stoppe med at bage den slags sandkage. Det halve af byens borgere havde diarré, og lægen havde fundet ud af grunden til sygdommen.

Tobak var også en mangelvare under krigen. I Melholt var der én, der havde en rimelig fabrikation af erstatningstobak lavet af kartoffeltoppe, der blev tørret og skåret i små stykker. Men alle slags blade, der kunne tørres, blev mange steder forsøgt som tobakserstatning Så hvis rygerne var lidt grønne i hovedet, var det sandsynligvis ikke på grund af misundelse.

Tyskerne havde beslaglagt egnens skoler og Melholt forsamlingshus. Der blev i stedet holdt baller i loen på gårdene.

I Melholt kørte Niels Olsen fra Smalby mælketuren foruden udkørsel med varer for de to købmænd i Melholt, Oluf Skade og Valdemar Gram. Niels Olsen havde ikke gode talegaver, så det skete jævnligt, at folk gjorde nar af ham, til han blev sur og ville køre videre med sit tospand.

Men det var kun, til købmand Gram holdt snapseflasken ud ad døren. Så vendte Niels Olsen hurtigt og glad tilbage.

Engang en af hestene var syg, ringede Niels Olsen til dyrlægen, der spurgte, hvem han talte med!

Niels: “Du taler med en syg hest fra Melholt!”

Genfortalt af Poul Erik Pedersen

Præstens side

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling om, at alle skulle være glade! Egentlig er det kejser Augustus, der befaler i juleevangeliet – i hvert fald til at begynde med. Men så tager en engel over. Det skal vi være glade for. For siden er det for mange – i hvert fald her til lands – blevet en dejlig vane juleaften at spise sig mætte og glade i andesteg, karamelliserede kartofler og brun sovs og overmætte og overglade i risalamande med rigelig fløde, der ikke bliver dårligere af at blive ledsaget af en portvin, der er bedre end den, de serverer i kirken. Så selvom det begyndte med, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, så blev det siden til et juleevangelium, der den dag i dag lugter af andesteg. Har man hørt det med? Sådan er juleaften blevet i vores lille land. Hvor selv den mest forbenede ateist og nihilist bliver tvangsinficeret med religion i en grad, så det ligner overgreb. For alle os mere-eller-mindre kristne er endnu ikke blevet så hensynsfulde i vores religionsudfoldelse denne dag, at vi agter at spare på juleglæde eller putte særskilt med den. Vi buser bare på. Og ærlig talt og hånden på hjertet: Kan vi egentlig gøre for det? For sådan har det jo altid været siden gamle dage.

KIRKEHILSEN

Asaa-Melholt Sogn januar–marts 2022

Alle husker vi vor barndoms jul, og der er gode minder derfra. Så egentlig kan man vel sige, at det er vores forældres skyld. Eller samfundets. I hvert fald erhvervslivets, der ikke har holdt sig for god til at hoppe med på denne form for juleimperialisme, fordi dagen tydeligvis er gået dem til hjerte; eller i hvert fald til noget, der sidder tæt på. Jo, vi er i grunden uforskyldte i alt dette glædesfrådseri. Det er alt sammen kommet til os, og vi kan ikke gøre for det. Og det vælter ud. Vi glæder os. På trods af Taliban og Biden og alle de andre magthavere af tvivlsom karakter. Vi lader verden med al sin magt gå ad Pommern til; i hvert fald i et par timer eller fem. Men kan man tillade sig dét? Ja, en klog konfirmand spurgte: Kan man tillade sig at glæde sig over f.eks. en elefant, når man ved, hvordan den har det? Jaget af glubske krybskytter i en grad, så den er udryddelsestruet? Og hvad med anden juleaften, kunne man fortsætte – hvor godt smager den, når man tænker på, hvordan den har haft det? Og hvad med de små børn? Er dét nu noget at glæde sig over, når man kender den verden, der venter dem? Altså den verden med alle problemerne. Det er et tidstypisk tegn at spørge sådan. Ansvarligheden og skyldighederne har aldrig fyldt mere i vores hoveder end lige nu på grund af den voldsomme nyhedsformidling, som kører døgnet rundt og lader ingen i fred. Der er så meget, vi ikke kan gøre noget ved, men aldrig har vi vidst bedre besked om det end nu, og derfor er der blevet så underligt langt hen til glæden. Den virker både ufortjent og lidt mistænkelig. Vi tør ikke give os hen til den; og den

er jo da også både skrøbelig og tit kortvarig. Ligesom den gør os sårbare, fordi vi hele tiden står i fare for at miste den igen. Ja, det er svært at være optimist. Ikke så snart er solen stået op, så går den ned igen, navnlig på denne årstid. Og det var dén dag. Er dét noget at glæde sig over? I et sådan mismodigt lys er der noget livskraftigt over vores julefejring. Hvor juleaften bliver et billede på livet, som det bør leves, langsomt, nærværende og med omhu, og hvor alle de lange dage op til jul kan ses som en slags langsom indøvelse i sandt menneskeliv. Vi opdager, hvor meget vi rent faktisk kan gøre for hinanden – og måske også, hvor godt vi har det. Vi mærker, at vi får lyst til at gøre noget for andre. Sætter tid af. Prioriterer dét, som vi har dårlig samvittighed over, at vi ikke får gjort i den travle hverdag. Og vi mærker, at det gør godt. For os alle sammen, for fællesskabet, og samhørigheden mellem os. Det at mærke, at nogen tænker på os, og mærke, at nogen betyder noget for os. Ja, måske handler julen og julens budskab også om at gøre os alle til dem, vi dybest set helst vil være. Altså nogen som tager sig af hinanden og ikke kun sørger for sig selv. For det gør vi jo særligt til jul. Tager os af hinanden. Fordi vi véd, at alle mennesker er noget værd.

Så vær da glad!

I juletiden lyder befalingen: Så vær da glad! Og når juleevangeliet lyder og igen fortæller sin historie om fødslen af et barn, der skal være en helt ny verdens begyndelse med freden og glæden og et evigt håb som fortegn – ja, så er det i grunden også svært ikke at glæde sig. Ligesom det er svært ikke at dele den med andre, glæden. Minikonfirmandundervisning er for 3.klasse, hvor eleverne kommer helt tæt på Asaa Kirke. En eftermiddag kan typisk byde på sang, bibelfortælling, leg og kreative aktiviteter samt lidt hyggeligt at spise og drikke. Eleverne får viden om bl.a. kirkerummet, musik, præstens tøj, orgel, dåb, nadver, bøn, påske, kirkegården, og de får besøg af en bedemand. Det foregår onsdage kl. 14–15.30 i og omkring Asaa Kirke.

En ny arbejdsgruppe er i gang – i bogstaveligste forstand – med at planlægge vandringer mellem kirkerne i Brønderslev Provsti. Efter prøvevandringer og indsamlet historisk information om de forskellige kirker blev de to første offentlige kirkevandringer gået den 19.september mellem Tolstrup og Serritslev kirker og 10.oktober mellem Dronninglund kirke og Hjallerup kirke via Kunstcenteret. Der blev taget imod, og i skrivende stund arbejdes der på en kirkevandring mellem Asaa kirke og Dronninglund kirke. Den finder sted søndag den 3.april. Se kirkernes hjemmesider og lokalaviserne.

Kom og vær med!

Hvis nogen ønsker at være med i det spændende arbejde, kan man henvende sig til sognepræst i Dronninglund, Rune Leo Thomassen, der er tovholder for gruppen. Gruppen er oprettet ud fra et ønske om at skabe mere fokus på, hvordan vandring og retræte i en kirkelig ramme kan give ro, perspektiv og glæde i et moderne menneskeliv.

Kirkevandring

Kommende arrangementer

Nytårsgudstjeneste Fredag 31.december kl.22.00

Igen i år afholder Asaa menighedsråd nytårsgudstjeneste. Vi starter med en kort gudstjeneste og afslutter aftenen med samvær omkring vin og kransekage, samtidig med at vi ønsker hinanden et godt år 2022.

”Lykkeliga” Rikke Nielsen gæster Melholt Søndag den 23.januar kl.14

Vi starter i Melholt kirke med en kort gudstjeneste, hvorefter vi sammen drager i forsamlingshuset til kaffe og kage. Efter kaffen får Rikke Nielsen ordet, hvor hun vil tage udgangspunkt i sin egen historie med alt, hvad det indebærer, herunder en håndboldkarriere, der sluttede brat, da hun blev mor til Magda med downs syndrom og mødet med cancer. Rikke vil bl.a. tale om, hvordan man finder håb i en svær livssituation, og hvad der drev hende til at etablere Lykkeliga.

Lykkeliga er et positivt nationalt fællesskab for børn med udviklingshandicaps og deres familier, hvor motoren er håndbolden. Der serveres let aftensmad efter foredraget. Prisen for hele molevitten er 100 kr. pr voksen. Tilmelding skal ske til KarenMarie Kristensen senest 18.januar på tlf. 2396 3806 eller mail mellemkaer@gmail.com.

Håb, Rock og Bobler Dronninglund kirke torsdag 27.januar fra kl.19.00

Som nyt koncept inviterer præsterne fra den gamle Dronninglund kommune til skøn, afslappet aften med 90’er- rocknumre fra bl.a. Metallica, Kahmir og Oasis, krydret med tanker og refleksioner fra sognepræst Jeanette Nymann Geller (AsaaMelholt) og Marie Kirketerp (Hjallerup) – alt sammen spændt ud om temaet HÅB. Så snup et glas bobler, en øl eller en vand i baren, sæt dig godt til rette i kirken og nyd smagen, musikken og ordene. Det bliver en aften for alle sanserne! Arrangementet er gratis – baren åbner kl 19.00, mens musikken starter kl 19.30.

Legestue

12.januar, 9,februar og 9.marts.. Spaghettigudstjeneste

4.januar og 1.marts (Asaa). 1.februar (Melholt). Start 17.30.

Menighedsrådsmøder

kl.9 i Melholt Forsamlingshus tirsdag 8.februar og tirsdag 10.maj

Fastelavn for børn Søndag 27. februar kl. 14.00 i Asaa Kirke.

I vores to sogne er fastelavnsfejringen d. 27.februar den mest traditionsrige, hvor Asaa Kirke, SFO Rusen og Asaa Borgerforening står for afholdelsen. Sådan også denne gang, hvor gudstjenesten kl.14.00 fortsætter i hallen med tøndeslagning og heftig bollespisning m.m. Vi glæder os til at se prinser og prinsesser, riddere og robotter, smådjævle, spøgelser og skarnsknægte til en sjov og festlig fastelavnsdagsfejring.

Sangaften i Asaa kirke med Hans Højsted

Torsdag den 10.marts kl.19.00 Sidst havde vi besøg af Hildo Rasmussen – en stor succes og en dejlig aften. Det gentager vi – næsten – for Hans Højsted har sagt ja til at præsentere et par eller tre af sine yndlingssange fra Højskolesangbogen. Dem skal vi naturligvis synge med ham, og efter pausen, som vil byde på kaffe og lidt godt til ganen, må I bestemme, hvad der skal synges den hyggelige aften.

Den 18.september 2021 fik Thomas og Janne Grøntved Mortensen døbt deres datter Edel Grøntved Mortensen i Melholt Kirke

Den 19.september 2021 fik Nina og Anders Frederiksen døbt deres søn Johan Grønbæk Winther Frederiksen i Asaa kirke

Den 9. oktober 2021 fik Caroline og Morten Palsgaard Larsen døbt deres søn Lucas Palsgaard Larsen i Asaa kirke

Den 24.oktober 2021 fik Cecilia Møller Dahl og Simon Hedegaard Hansen døbt deres søn Tristan Chris Hedegaard M. Dahl

Adresser/telefonnumre Menighedsrådet: Formand: Karen-Marie KristenSognepræst Jeanette Nymann Geller, Skippergade 21, 9340 Asaa. 2440 1508. Træffes efter aftale (ikke mandag). Mail: jege@km.dk sen (Melholt) Næstformand: Laurits Bak Jensen (Asaa) Kasserer: Johanne Larsen (Asaa) Kirkeværger: Laurits Bak Jensen Kirkekontor, Slotsgade 8d, (Asaa), Tonny Mailund (Melholt) 9330 Dronninglund. Sekr.: Jeanette Nymann Geller Kordegn Rikke Andersen, Kontaktperson: Lene Storgaard 9884 4243. Mail: ran@km.dk (Asaa) Åbent mandag til onsdag kl.10-14, torsdag 14–17. Medlem: Annelise Nymann Sørensen (Asaa) Medlem: Maja Sørensen (MelKordegnsvikar: Ea Cathrine Kibs- holt). gaard, 9884 4243. eck@km.dk Kirkegårdsleder Henrik Wissing, 9884 3477. Træffes man.–fre. Kirkekoret kl.11–12 eller efter aftale. Asaa og Melholt kirkekor er for Organist Olga Carlsen, 5043 2250 voksne fra 18 år. Det består af både kvinder og mænd og giver Personale på kirkegården: mulighed for flerstemmigt arbejde. Gartner Henrik Holm Hansen, Deltagelse er gratis for alle, der 2034 9120. kan lide at synge. Der er ingen Kirkesanger og kirketjener Anni Larsen-Kristensen, 2857 7369. optagelsesprøve, og det er ikke en forudsætning, at du kan noder eller har erfaring med korsang. Alsidigt repertoire – både klassisk, rytmisk og gospelværker. Asaa kirke er et fællesskab af mennesker, der bruger kirken. Folderen om kirken fortæller om de opgaver, vi finder vigtige.

Måske kan det inspirere dig, så du kan opleve glæden ved at være med til at styrke et fællesskab og til at give kirken ansigt.

Kontakt Jeanette, hvis du har lyst til at hjælpe, eller tag en folder i kirken eller i Spar, Asaa.

Friplejehjemmet Asaa

Gudstjeneste kl.14.30:

6.januar, 3.februar og 3.marts.

Sangeftermiddage kl.14.30:

20.januar, 17.februar, 17.marts.

Sogne-hjemmeside

På sognets hjemmeside finder du alt om kirkerne, gudstjenesteliste, fødsel, navngivning, dåb, navneændring, dødsfald, vielse og begravelse: www.asaa-melholtsogn.dk

JANUAR

Gudstjenesteliste januar–marts 2022

ASAA KIRKE MELHOLT KIRKE

2.januar (Helligtrekongers søndag) 10.30/Jeanette Nymann Geller

9.januar (1.s.e.h3k) 10.30/Jeanette Nymann Geller Kirkekaffe

16.januar (2.s.e.h3k) 10.30/Jeanette Nymann Geller Kirkekaffe

23.januar (3.s.e.h3k)

30.januar 10.30/Jeanette Nymann Geller

Lykkeliga Henviser til Voer/Agersted

FEBRUAR

ASAA KIRKE

6.februar (sidste s.e.h3k) 10.30/Jeanette Nymann Geller 13.februar (septuagesima) 20.februar (seksagesima) 9.00/Kathrine Buus Christensen 27.februar 14.00/Jeanette Nymann Geller Familiegudstjeneste

MELHOLT KIRKE

10.30/Jeanette Nymann Geller

MARTS ASAA KIRKE

6.marts (1.s.i fasten) 13.marts (2.s.i fasten) 10.30/Jeanette Nymann Geller Kirkekaffe

20.marts (3.s.i fasten)

MELHOLT KIRKE

Henviser til Voer/Agersted

10.30/Jeanette Nymann Geller

Kirkekaffe

This article is from: