Gerå og Omegns Beboerforening og Sorensmindes Venner:
Så er den høne vist plukket
Hvis vi skal være ærlige – og det skal vi jo, – så er det nok nærmere en 3/4 af Gerås bedste fritgående høns, der er plukket og klar til suppegryden. Ja, fritgående er de i hvert fald, for de kan finde rundt i hele landsbyen og besøger gerne naboer og genboer og vandrer trafikvante over asfalten til hele byen.
GERÅ
Vi mødes traditionen tro lørdag 1.januar kl.13 ved Sorensminde til nytårstaffel, hvor alle, der har lyst, kan røre bentøjet, gå en frisk tilrettelagt tur i det smukke område, mens de, der foretrækker kun at røre snakketøjet, hygger sig i Kulturhuset. Når vi igen er samlet, serveres der kl.14 en god gammeldags hønsekødssuppe, som vor mor lavede den, før hun fik farve-TV. Vi ønsker hinanden et godt nytår, og så er året i gang. Vi har netop afholdt vores årlige sponsorbanko og bruger lejligheden til at takke alle. Vi blev godt modtaget af sponsorer, både i butikker, virksomheder og af private, der donerede sponsorgaver. Det var dejligt at møde denne opbakning, og ligeledes er vi så glade for vores bankogæster. Det føles som et skulderklap for alt det frivillige arbejde, der bliver lavet, så det gamle Sorensminde kan bevares. På hjørnet af Strandvejen og Strandgårdsvej er der lige blevet sat et nyt skilt op ”Asaa – Gerå Fuglereservat”. Det skulle gerne
gøre det lettere for interesserede at finde vej ned til reservatet. På hjørnet er der lagt nyt jord, hvor der til foråret såes en blomstereng. Vi glæder os til, hvor flot det bliver, og satser på at få besøg af mange gæster/insekter. Der mangler afmærkninger på Hjertestierne, men de føres up to date i nærmeste fremtid. Ellers er der gang i meget i Gerå. Vi har travlt med indretning af et lille museum – et spændende projekt, hvor de udstillede genstande og omtaler uden tvivl vil give anledning til en lille snak om fortiden og husker du … Vores julemarked er netop godt overstået med mange glade gæster. Det er altid hyggeligt
med boder, god mad, live-julemusik og hygge. Vi ønsker alle et godt nytår og håber, vi ses i det nye år. Jette Mailund, Sekretær
9