Østkysten-1-2022

Page 18

Gerås historie:

Skolerne i Gerå

Prinsesse Sofie Hedevig ejede Dronninglund fra 1716 til 1730 og udgav den 28.august 1719 en fundats, der sikrede økonomien til at bygge 7 skoler i Dronninglund Kommune. En af disse blev bygget i Gerå. Den var 17 alen lang og 10 alen bred. Efter den tids forhold var det en anseelig bygning, og da prinsessen sørgede for, at lærerne blev godt lønnet, var lærerembederne i Dronninglund Kommune ret eftertragtede, hvorved Dronninglund fik et mønsterværdigt skolevæsen.

Prinsesseskolen på Gyden

Prinsesseskolen blev opført på det, der nu hedder Gyden, mere præcist på trehjørnet, hvor vejen deler sig og går til Vestergård til den ene side. Til den anden side går Gyden (hedder nu Åsen) vest forbi Hjørnegården, hvor den løber på Geråvej. Lærerstaben Selv om der hovedsageligt var dygtige lærere, var der undtagelser. I starten af 1800’tallet var der ved Gerå skole ansat en lærer Grindsted, med hvem der ikke var udtalt grad af tilfredshed. Af embedsskrivelsen fremgår, at en kapellan bestandigt indgiver klager over denne lærer, der havde trang til spiritus. I en indberetning skrev kapellanen: ”Jeg har dags dato besøgt skolen for at overhøre undervisningen, men der var ingen børn 18

i skolen, og lærer Grindsted lå ude på Geråvej og var fuld.” Prinsesseskolen eksisterede fra 1719 til 1821. Bygningerne blev købt af pottemager, Peter Pedersen Gerå for 100 Rdl. Efter mine oplysninger blev den derefter nedrevet, og skolen flyttet til en nyopført bygning på Gerå Skolevej, hvor nr.10 og 12 ligger i dag. Dengang var Gerå Skolevej en del af Asaavej Denne skole fik en tiltrængt tilbygning til skolestuen i 1860, fordi skolestuen kun var adskilt af et tæppe mellem de store og de små klasser, så det har ikke været undervisning i stilhed. Her var der skole i 49 år, indtil starten af 1870’erne, hvor man tog skolen nede ved åen i brug. Ny skole ved åen Den 3.juli 1870 begyndte man at lægge grundvolden til den nye skole ved åen, og da bygningen stod færdig, flyttede man dertil. Den mest omtalte lærer var Bruncilius, der var vidt berygtet for sin strenghed overfor børn både i og udenfor skolen – de fik prygl for et godt ord. Så det vakte stor lettelse, da Bruncilius senere rejste til Amerika. I skolen ved åen var der undervisning i 75 år, til man flyttede op til en helt ny skole på Gerå Skolevej. Den var færdig i 1943,

Prinsesse Sofie Hedevig

men blev straks overtaget af de tyske tropper og var således besat indtil 1945. Det krævede en ret stor renovering af skolen, før den kunne tages i brug. Gerå Skole blev nedlagt i 1983. Dermed var der sat punktum for 264 års skole i Gerå. Angående den midlertidige skole nr.2 i Gerå, Gerå Skolevej 10–12, er der ikke noget tilbage af den oprindelige bygning, der engang i 1900’tallet blev delt i to huse, hvorefter først nr. 12 blev renoveret og fik ny facade. Senere engang i 1990’erne blev nr.10 nedrevet og et nyt hus opført på matriklen. Poul Erik Pedersen Kilde: Prinsesseskolernes spor, Mimers brønd nr.2 og 21.

Skolen ved åen fra 1870’erne


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Østkysten-1-2022 by Østkysten - Issuu